(1)

Den 13. maj 2022 indledte Europa-Kommissionen ("Kommissionen") en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af genpåfyldelige tønder af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("Kina" eller "det pågældende land") på grundlag af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 ("grundforordningen"). Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) ("indledningsmeddelelsen").

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 31. marts 2022 af European Kegs Committee ("klageren"). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for genpåfyldelige tønder af rustfrit stål, som defineret i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Den 15. december 2022 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til beregningernes nøjagtighed inden for tre arbejdsdage. De stikprøveudtagne eksporterende producenter fremsatte i fællesskab bemærkninger til forhåndsfremlæggelsen den 19. december 2022. De hævdede i), at overskriften på en oplysningstabel indeholdt en forkert måleenhed, ii) at målpriserne for visse varetyper ikke afspejlede de forventede målpriser ifølge deres viden, og iii) at visse varetyper ikke var medtaget i beregningerne af skadesmargenen.

(4)

Den 12. januar 2023 indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold på importen af genpåfyldelige tønder af rustfrit stål med oprindelse i det pågældende land ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/100 (3) ("forordningen om midlertidig told").

(5)

Kommissionen behandlede de stikprøveudtagne eksporterende producenters bemærkninger under nr. i) og iii) i betragtning 259 i forordningen om midlertidig told. Med hensyn til bemærkningen under ii) ovenfor om målpriser konkluderede Kommissionen i betragtning 258 i forordningen om midlertidig told, at bemærkningen ikke vedrørte nøjagtigheden af beregningerne, og at den vil undersøge bemærkningen sammen med alle andre indlæg efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger (se betragtning 125).

(6)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold ("den foreløbige fremlæggelse af oplysninger"), indgav klageren, de stikprøveudtagne eksporterende producenter, Folkerepublikken Kinas regering ("GOC") og en ikke forretningsmæssigt forbundet importør skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner inden for den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told.

(7)

De interesserede parter fik mulighed for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev ikke anmodet om høringer.

(8)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne nå frem til de endelige konklusioner, navnlig de oplysninger, der er fremhævet i betragtning 140 og 141 i forordningen om midlertidig told, vedrørende importmængder af tønder fra Kina. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner.

(9)

Den [4. maj 2023] orienterede Kommissionen samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af genpåfyldelige tønder af rustfrit stål med oprindelse i det pågældende land ("den endelige fremlæggelse af oplysninger"). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(10)

Den 25. maj 2023 fremlagde Kommissionen de yderligere kendsgerninger og betragtninger, der fik Kommissionen til at ændre de endelige konklusioner som tidligere meddelt under hensyntagen til visse påstande, der blev fremsat efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, og som havde en indvirkning på undersøgelsesresultatet. De interesserede parter fik også en frist til at fremsætte bemærkninger til den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger.

(11)

De interesserede parters bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning i denne forordning.

(12)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende stikprøveudtagning. Konklusionerne i betragtning 6-11 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(13)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 ("undersøgelsesperioden"). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2018 frem til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode").

(14)

Den undersøgte vare er genpåfyldelige tønder, kar, tromler, tanke, fade og lignende beholdere af rustfrit stål, ofte benævnt "genpåfyldelige tønder af rustfrit stål", hvis kroppe nærmest har en cylindrisk form, med en pladetykkelse på 0,5 mm eller derover, af den art, der bruges til andet materiale end flydende gas, råolie og olieprodukter, med en kapacitet på 4,5 liter eller derover, uanset belægningstype, kapacitet eller kvaliteten af det rustfri stål, uanset om de er forsynet med supplerende komponenter (ekstraktorer, cylindre, håndtag eller eventuelle andre komponenter), uanset om de er malet eller overtrukket med andre materialer ("tønder" eller "den undersøgte vare")

(15)

Følgende varer er ikke genstand for denne undersøgelse, når de importeres særskilt fra den undersøgte vare: cylindre, ventilrør, koblinger eller haner, kraver, ventiler og andre komponenter af den undersøgte vare som f.eks. ekstraktorer, cylindre og håndtag.

(16)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7310 10 00 og ex 7310 29 90 (Taric-kode 7310100010 og 7310299010) ("den pågældende vare").

(17)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(18)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(19)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte GOC og to stikprøveudtagne eksporterende producenter bemærkninger til de foreløbige konklusioner vedrørende dumping.

(20)

Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger fremsatte GOC en række bemærkninger vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den nuværende undersøgelse.

(21)

For det første fremførte GOC, at rapporten (4) efter GOC's opfattelse er faktuelt og juridisk mangelfuld, og at de beslutninger, der træffes på grundlag af den, savner legitimitet. Ifølge GOC er rapporten rent faktisk misvisende, ensidig og ude af trit med virkeligheden. Desuden fandt GOC, at det forhold, at Kommissionen har udsendt landerapporter for nogle få udvalgte lande, giver anledning til bekymring om mestbegunstigelsesbehandling. Derudover er Kommissionens påberåbelse af beviserne i rapporten efter GOC's opfattelse ikke i overensstemmelse med ånden i en retfærdig og rimelig lovgivning, da den giver EU-erhvervsgrenen urimelige fordele og reelt svarer til at dømme sagen før retssagen.

(22)

Kommissionen var ikke enig. Kommissionen bemærkede, at rapporten er et omfattende dokument baseret på udførligt og objektivt bevismateriale, herunder lovgivning, forskrifter og andre officielle politikdokumenter offentliggjort af GOC, tredjepartsrapporter fra internationale organisationer, akademiske undersøgelser og artikler udarbejdet af forskere samt andre pålidelige uafhængige kilder. Den blev gjort offentligt tilgængelig i december 2017, således at enhver interesseret part ville have haft rig lejlighed til at tilbagevise, supplere eller fremsætte bemærkninger til den og til den dokumentation, som den er baseret på, og hverken GOC eller andre parter har fremlagt argumenter eller beviser, der tilbageviser kilderne i rapporten. Frem for at det var Kommissionen, der ikke handlede rimeligt og retfærdigt, var det derfor GOC, der undlod at gøre brug af de proceduremæssige rettigheder, den havde til rådighed. Som anført i betragtning 24 i forordningen om midlertidig told besvarede GOC ikke spørgeskemaet om de påståede væsentlige fordrejninger og besluttede derfor ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen i denne henseende. På grund af den manglende samarbejdsvilje underrettede Kommissionen GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina. Kommissionen opfordrede GOC til at fremsætte bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 18. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(23)

Med hensyn til GOC's påstand om overtrædelse af bestemmelserne om mestbegunstigelsesbehandling mindede Kommissionen om, at en landerapport i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), kun skal udarbejdes for et land, hvis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land. Efter ikrafttrædelsen af de nye bestemmelser i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i 2017 havde Kommissionen sådanne indicier for væsentlige fordrejninger for så vidt angår Kina. Kommissionen offentliggjorde også en rapport om fordrejninger i Rusland i 2020, og der kan evt. komme flere rapporter. Kommissionen mindede desuden om, at rapporterne ikke er obligatoriske for anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), beskrives betingelserne for, at Kommissionen kan udarbejde landerapporter, og i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra d), er klagerne ikke forpligtet til at anvende rapporten, og eksistensen af en landerapport er heller ikke en betingelse for at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), har klagerne fremlagt tilstrækkeligt bevis for væsentlige fordrejninger i et hvilket som helst land, som opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tilstrækkeligt til at indlede undersøgelsen på dette grundlag. Bestemmelserne om landespecifikke væsentlige fordrejninger finder derfor anvendelse på alle lande uden nogen sondring, uanset om der findes en landerapport. Følgelig er bestemmelserne om landespecifikke fordrejninger ikke i strid med bestemmelserne om mestbegunstigelsesbehandling.

(24)

Med hensyn til argumentet om, at rapporten var forældet, bemærkede Kommissionen navnlig, at de vigtigste politikdokumenter og beviser i rapporten, herunder de relevante femårsplaner og den gældende lovgivning for den undersøgte vare, stadig var relevante i den nuværende undersøgelsesperiode (i hvert fald i en del af den), og at ingen andre parter har godtgjort, at dette ikke længere er tilfældet. Da Kina begyndte at offentliggøre nye femårsplaner i hele 2021, hvoraf mange først blev offentliggjort i anden halvdel af året, tog Kommissionen under alle omstændigheder hensyn til dem i sin analyse som sammenfattet ovenfor. Derfor kunne GOC's påstand ikke accepteres.

(25)

For det andet fremførte GOC, at beregningen af den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med antidumpingaftalen ("ADA"), navnlig artikel 2.2. i ADA, som indeholder en udtømmende liste over de situationer, hvor den normale værdi kan beregnes, da "væsentlige fordrejninger" ikke er med på listen. Desuden er anvendelsen af oplysninger fra et egnet repræsentativt land ifølge GOC i strid med artikel VI.1(b), i GATT og artikel 2.2.1.1, i antidumpingaftalen, som fastsætter, at produktionsomkostningerne i oprindelseslandet plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste anvendes ved beregningen af den normale værdi.

(26)

Kommissionen fandt, at bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser. I overensstemmelse med WTO's retspraksis er det Kommissionens opfattelse, at de bestemmelser i grundforordningen, der gælder generelt for alle WTO-medlemmer, tillader, at der anvendes data fra et tredjeland, behørigt justeret, når en sådan justering er nødvendig og begrundet. Væsentlige fordrejninger gør omkostninger og priser i eksportlandet uegnede til beregningen af den normale værdi. Under disse omstændigheder indeholder grundforordningens artikel 2, stk. 6a, regler for beregningen af produktions- og salgsomkostninger på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, herunder priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land med samme udviklingsniveau som eksportlandet. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(27)

For det tredje hævdede GOC, at Kommissionens undersøgelsespraksis i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med WTO's regler, for så vidt som Kommissionen i strid med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 undlod at tage hensyn til de kinesiske producenters regnskaber uden at fastslå, om disse regnskaber er i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i Kina, og om de på rimelig vis afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg. GOC mindede i denne forbindelse desuden om, at appelorganet i EU - Biodiesel ("DS473") og panelets rapport i European Union – Cost Adjustment Methodologies II (Russia) ("DS494") hævdede, at i henhold til ADA's artikel 2.2.1.1 og i det omfang regnskaberne for den undersøgte eksportør eller producent – inden for acceptable grænser – på en nøjagtig og pålidelig måde svarede til alle de faktiske omkostninger, som den pågældende producent eller eksportør har afholdt i forbindelse med den undersøgte vare, kan de anses for "i rimeligt omfang at afspejle de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af den pågældende vare", og undersøgelsesmyndigheden bør anvende sådanne regnskaber til at fastsætte de undersøgte producenters produktionsomkostninger. Ved at anvende oplysninger fra det egnede repræsentative land har Kommissionen desuden efter GOC's opfattelse tilsidesat sin forpligtelse til at nå frem til produktionsomkostningerne i oprindelseslandet.

(28)

Som forklaret i betragtning 32-58 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a, da der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. litra b) i nævnte artikel. De eksporterende producenter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende artikel 2, stk. 6a, men de fremsatte ingen bemærkninger. Spørgsmålet, om hvorvidt de kinesiske virksomheders regnskaber blev ført i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i Kina, eller om regnskaberne med rimelighed afspejlede de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af den undersøgte vare i Kina, berører derfor ikke konklusionen vedrørende anvendelsen af metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen gentog i denne forbindelse, at WTO's appelorgan i DS473 udtrykkeligt præciserede, at WTO-lovgivningen tillader anvendelse af oplysninger fra et tredjeland, behørigt justeret, når en sådan justering er nødvendig og begrundet. Hvad angår DS494 mindede Kommissionen desuden om, at både Unionen og Rusland appellerede panelets konklusioner, som ikke er endelige og derfor ifølge WTO's faste praksis ikke har nogen retlig status i WTO-systemet, da de ikke er blevet vedtaget af tvistbilæggelsesorganet. Under alle omstændigheder blev specifikt bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ifølge panelrapporten i nævnte tvist anset for at falde uden for tvistens genstand. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(29)

For det fjerde hævdede GOC, at Kommissionen bør være konsekvent og fuldt ud undersøge, om der forekommer markedsfordrejninger i det repræsentative land. Umiddelbar accept af det repræsentative lands oplysninger uden en sådan vurdering er udtryk for "dobbeltstandard". GOC påpegede, at Kommissionen i henhold til EU-retten er forpligtet til at anvende ikkefordrejede priser til at beregne de normale værdier. Kommissionen bør derfor efter GOC's opfattelse tage initiativ til at undersøge og bevise eller afkræfte forekomsten af fordrejninger i de repræsentative lande i stedet for passivt at vente på, at de parter, der er involveret i sagen, fremlægger dokumentation. GOC fremførte endvidere, at Kommissionen bør undersøge, om der er markedsfordrejninger på EU's hjemmemarked, ikke mindst fordi der angiveligt er talrige situationer i Unionen, som kan give anledning til bekymring over de såkaldte "markedsfordrejninger".

(30)

Som svar på denne påstand mindede Kommissionen om, at den i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), kun beregner den normale værdi på grundlag af andre data end priser og omkostninger på hjemmemarkedet i eksportlandet, hvis den fastslår, at sådanne data er det mest hensigtsmæssige til at afspejle ikkefordrejede priser og omkostninger. I denne proces er Kommissionen forpligtet til kun at anvende ikkefordrejede data. I den forbindelse opfordrer Kommissionen langt fra passivt de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til de foreslåede kilder til fastsættelse af den normale værdi i de tidlige faser af undersøgelsen. Kommissionens endelige beslutning om, hvilke ikkefordrejede data der skal anvendes til at beregne den normale værdi, tager fuldt ud hensyn til disse bemærkninger. Med hensyn til GOC's anmodning om, at Kommissionen skal vurdere mulige fordrejninger på EU's indre marked, kunne Kommissionen ikke se relevansen af dette punkt i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der forekommer væsentlige fordrejninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen afviser derfor disse argumenter.

(31)

I forordningen om midlertidig told valgte Kommissionen Brasilien som det repræsentative land og anvendte de finansielle data fra én virksomhed, Metalurgica Mococa SA, til den beregnede normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Nærmere oplysninger om den metode, der blev anvendt til udvælgelsen, blev fremlagt i det første og andet notat, der blev stillet til rådighed for parterne i det ikkefortrolige dossier den 20. juli 2022 og den 19. september 2022 ("første notat" og "andet notat"), og i betragtning 59-95 i forordningen om midlertidig told.

(32)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gentog de to stikprøveudtagne eksporterende producenter deres påstand om, at Brasilien ikke opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), hvoraf det fremgår, at der skal være ikkefordrejede priser eller referenceværdier i det egnede repræsentative land, fordi:

(33)

Til sammenligning hævdede disse parter, at det malaysiske marked var mindre fordrejet af beskyttelsesforanstaltningerne og havde en lavere andel af importen fra Kina.

(34)

Kommissionen svarede allerede i betragtning 70 i forordningen om midlertidig told, at antidumpingtolden over for Kina og eksportkontingenterne over for USA ikke syntes at være relevante faktorer ved fastsættelsen af en referencepris for råvaren. Den bemærkede i betragtning 71, at importafgiftsniveauet kun er et af elementerne i vurderingen af, om et bestemt marked er åbent eller beskyttet, og at der ikke blev fremlagt yderligere beviser for, at det brasilianske marked var fordrejet for de pågældende råmaterialer. Kommissionen bemærkede også i betragtning 72, at andelen af importen fra Kina af de to vigtigste råmaterialer (ruller og ventilrør af rustfrit stål) var den laveste i Brasilien sammenlignet med andre potentielle repræsentative lande, hvor der blev fremstillet tønder.

(35)

Endvidere fremlagde disse parter ingen beviser for, at nogen af disse foranstaltninger eller andelen af importen fra Kina i Brasilien påvirkede pålideligheden af hjemmemarkedspriserne. Desuden viste en analyse af importoplysningerne for Brasilien, at importpriserne på ruller af rustfrit stål fra alle lande undtagen Kina til Brasilien har været forholdsvis stabile i de seneste ti år (ca. 1,83 EUR/kg) og lå på samme niveau eller endda lavere end i Malaysia (ca. 1,88 EUR/kg). Der var derfor ingen beviser for, at antidumpingtolden på importen fra Kina påvirkede prisniveauet for anden import til Brasilien, eller at andre foranstaltninger førte til overdrevne priser i Brasilien i forhold til Malaysia.

(36)

På grundlag af denne analyse og den manglende dokumentation blev parternes påstande afvist.

(37)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter hævdede endvidere, at den metode, som Kommissionen anvendte ved udvælgelsen af et repræsentativt land, gav kriteriet om produktion af den undersøgte vare præferenceværdi og ikke tog hensyn til kvaliteten af de umiddelbart tilgængelige oplysninger. Dette var særlig relevant, da Kommissionen ikke fandt passende finansielle data for de producenter af tønder, der var identificeret i Brasilien, hvilket førte til anvendelse af finansielle data fra en producent af metaldåser, emballeringsprodukter og beholdere i stedet for tønder. Samtidig fremlagde de eksporterende producenter dokumentation for en ståltromleproducent i Malaysia (5), dvs. en vare, der svarer til tønder, sammen med dens reviderede regnskaber i UP, og understregede, at kun sådanne detaljerede regnskaber ville være tilstrækkelige til nøjagtigt at beregne salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostningerne ("SA&G-omkostningerne") og fortjenesten. Kommissionen burde derfor også have overvejet Malaysia som et potentielt repræsentativt land.

(38)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter tilføjede, at den brasilianske virksomhed, som Kommissionen havde identificeret, end ikke fremstillede varer, der lignede tønder, men let metalemballage, der er klassificeret under NACE (6)-kode 2592. Forskellene mellem de to produkter var angiveligt indeholdt i det anvendte materiale, formen, størrelsen og formålet med det færdige produkt, eftersom den lette metalemballage var fremstillet af letmetal til konservering af mad eller drikkevarer til detailsalg, mens tønder (fremstillet af rustfrit stål) eller tromler (fremstillet af tungmetaller) var beholdere til transport af væsker, normalt ikke til detailsalg. Klassificeringen af den brasilianske producent af let metalemballage og de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter under samme NACE-kode 2592 var angiveligt uklar og ukorrekt på grund af de forskellige materialer, der blev anvendt, formen, størrelsen og formålet med den færdige vare.

(39)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), bør den beregnede normale værdi omfatte de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land med et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau. Kommissionen fandt, at produktionen af den undersøgte vare var et afgørende element i vurderingen af hensigtsmæssigheden af potentielle repræsentative lande. Dette er en relevant indikator for, at alle eller i det mindste de vigtigste produktionsfaktorer er til stede i det pågældende land og derfor kan anvendes til at beregne alle eller størstedelen af de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Hvis der ikke er nogen produktion af den undersøgte vare i et bestemt land, vil der være mindre sandsynlighed for, at alle eller de fleste produktionsfaktorer vil være til stede i det pågældende land. Dette blev bekræftet i dette tilfælde, hvor de data om produktionsfaktorer, der var tilgængelige i Brasilien, udgjorde ca. 75 % af den beregnede normale værdi. Da Kommissionen havde fastslået, at Brasilien var egnet på dette grundlag, fandt den, da der ikke var nogen virksomheder, der producerede tønder, med lettilgængelige og rimelige finansielle indikatorer, det hensigtsmæssigt at hente disse finansielle data med henvisning til brasilianske virksomheder i samme sektor og/eller produktion af en lignende vare. Dette skal sikre, at der anvendes et sammenhængende sæt indikatorer, der er påvirket af de samme markedsvilkår i det samme repræsentative land, dvs. Brasilien i dette tilfælde. Parterne fremlagde heller ikke dokumentation for, hvorfor den udvalgte bredere varekategori ikke ville være egnet til at fastsætte SA&G-omkostningerne og fortjenesten.

(40)

Kommissionen var heller ikke enig i, at ståltromler fremstillet af den foreslåede malaysiske virksomhed var en mere passende varekategori end den valgte producent af let metalemballage. Kommissionen identificerede faktisk virksomheder i det potentielle repræsentative land efter industrisektor defineret efter NACE-kode. Det forhold, at de to stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter blev klassificeret under samme NACE-kode som den brasilianske producent af let metalemballage, var en god indikator for ligheden mellem deres økonomiske aktivitet. Den foreslåede producent af ståltromler i Malaysia blev tværtimod klassificeret under NACE-kode 2511, fremstilling af metalkonstruktioner. De statistikker, der udarbejdes på grundlag af NACE, er sammenlignelige på verdensplan, og dette system anvendes til at klassificere økonomiske aktiviteter i koder, således at virksomheder kan tilknyttes dem på grundlag af de anvendte ressourcer, produktionsprocessen samt de produkter eller tjenester, der skabes. De varer, der fremstilles af den foreslåede ståltromleproducent, er af stor kapacitet (7) og egner sig derfor til industriemballage og ikke til opbevaring af fødevarer, i modsætning til tønder eller let metalemballage. Størrelsen af og formålet med den færdige vare fra producenten af ståltromler i Malaysia er derfor formentlig mindre sammenlignelig med tønder end den lette metalemballage, der fremstilles af den brasilianske virksomhed.

(41)

På grundlag af denne analyse og den manglende dokumentation blev parternes påstande afvist.

(42)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog de stikprøveudtagne eksporterende producenter deres påstande i den foreløbige fase vedrørende udvælgelsen af det repræsentative land uden at fremlægge yderligere beviser. De fremførte også, at Kommissionen ikke fremlagde oplysninger til støtte for sin påstand om, at importprisen for ruller af rustfrit stål fra alle lande, undtagen Kina, har været forholdsvis stabil i de seneste ti år. Kommissionen fandt, at den i tilstrækkelig grad havde fremlagt den gennemsnitlige importpris for ruller af rustfrit stål fra alle lande med undtagelse af Kina, som var på ca. 1,83 EUR/kg (8) og havde været forholdsvis stabil i de seneste ti år, i den endelige fremlæggelse af oplysninger, jf. betragtning 33.

(43)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter hævdede, at oplysningerne om importprisen, jf. betragtning 42, under alle omstændigheder ikke viste, at antidumpingtolden (9) ikke havde haft nogen indvirkning på prisen på dette råmateriale i Brasilien, da importprisen kunne være faldet i årenes løb, hvis der ikke var indført antidumpingforanstaltninger, mens foranstaltningerne havde været indført i næsten ti år. Kommissionen bemærker, at de eksporterende producenter undlod at præcisere, hvordan importpriserne ville blive påvirket af antidumpingforanstaltningerne, og de fremlagde heller ikke noget dokumenteret skøn over virkningen. Denne påstand afkræftede derfor ikke de årsager, der førte til udvælgelsen af det repræsentative land, som forklaret ovenfor. Under alle omstændigheder mindede Kommissionen om, at denne importpris som nævnt i betragtning 35 var lavere end den gennemsnitlige importpris i Malaysia (det repræsentative land foreslået af parterne). Partens påstande blev derfor afvist.

(44)

De samme parter var uenige i Kommissionens synspunkt om betydningen af den eksisterende produktion af den undersøgte vare i forbindelse med vurderingen af hensigtsmæssigheden af potentielle repræsentative lande. De hævdede, at ruller af rustfrit stål er en industrivare, der er almindeligt tilgængelig på verdensplan, mens Kommissionen for de to andre råmaterialer (ventilrør og cylindre) anvendte importstatistikker vedrørende koderne for andre varer i toldnomenklaturen (beskrevet som "andet/andre varer") i stedet for de koder, der beskriver specifikke varer. Der var derfor ingen fordel ved at vælge Brasilien frem for Malaysia, navnlig i betragtning af at SA&G-omkostningerne og fortjenesten ville blive baseret på de finansielle data for en brasiliansk virksomhed, der fremstiller en vare, der ligner tønder, hvilket ville være det samme, hvis Malaysia blev valgt som et repræsentativt land.

(45)

Kommissionen fandt, at det var et afgørende element at basere omkostningerne på et land, der fremstiller den undersøgte vare, når den vurderer hensigtsmæssigheden af potentielle repræsentative lande, da alle omkostningerne for de producenter, der producerer den pågældende vare, vil blive påvirket af de samme markedsvilkår. Det faktum, at nomenklaturkoderne kategoriserer produkter under betegnelsen "andet", gør dem ikke mindre specifikke, men adskiller dem blot fra de andre definerede beskrivelser under samme kodekategori. Partens påstande blev derfor afvist.

(46)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told fremførte de to stikprøveudtagne eksporterende producenter, at det ikke var korrekt at anvende kun én HS-kode 848190 for ventilrør (en ventil, der anvendes til at regulere gastrykket i en tønde), således som det blev gjort i den foreløbige fase. De hævdede, at Kommissionen burde have anvendt HS-kode 848180 eller begge koder, da de europæiske producenter af ventilrør eksporterede disse varer til kinesiske tøndeproducenter under begge koder. Desuden hævdede de, at et ventilrør er en enkelt enhed i stedet for en del af en øludskænkningsenhed. Desuden sælges ventilrør enkeltvis. Det forhold, at HS-kode 848180 i den brasilianske nomenklatur anvender stk./enhed som mængdemåling, mens HS-kode 848190 anvender kilogram, tyder på, at prisen på den tidligere HS-kode ville være en mere hensigtsmæssig referenceværdi.

(47)

Undersøgelsen viste, at de to stikprøveudtagne eksportører importerede ventilrør fra Unionen, den ene under HS-kode 848180 og den anden under HS-kode 848190. For at udvælge et råmateriale svarende til det, der anvendes af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, anvendte Kommissionen beskrivelserne af de brasilianske statistikker til at fastslå, under hvilke koder ventilrør kan falde ind under importdataene for det udvalgte repræsentative land. I betragtning af, at der er forskellige typer tøndeventilrør, og i betragtning af deres grænseflade og grad af indbyrdes afhængighed med udskænkningsanlægget, besluttede Kommissionen derfor at anvende snævrere ottecifrede koder, der dækker en del af begge HS-koder (HS 848190 og HS 848180), som ventilrør kan falde ind under, nemlig varekode 84819090 (dele af vandhaner, andre apparater til kanalisering osv., som var den eneste kode, der blev anvendt i den foreløbige fase), samt 84818031 (andre ventiler til udstyr til gas med et arbejdstryk på mindre end 50 Megabar med termoelektrisk sikkerhed) og 84818039 (andre ventiler, der anvendes i gasudstyr).

(48)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog de stikprøveudtagne eksporterende producenter deres påstande i den foreløbige fase vedrørende klassificeringen af ventilrør uden at fremlægge yderligere beviser. De tilføjede, at kode 84818031 og 84818039 ikke var de korrekte koder for ventilrør, fordi koderne beskrev gasventiler, mens de ventiler, der anvendes i ventilrør, var ventiler til øl, som er en væske. Parterne konkluderede, at da klassificeringen af ventilrør var tvivlsom, og importstatistikkerne i Brasilien var upålidelige, ville den eneste egnede reference for ventilrør være deres egen købspris fra EU-producenterne af ventilrør, jf. deres spørgeskemabesvarelser.

(49)

Som anført i betragtning 84 i forordningen om midlertidig told er de ventilrør, der anvendes på en tønde, udformet til at opretholde gastrykket inde i tønden og til aftapning af den karboniserede væske og samtidig sikre et jævn flow. Denne funktion udføres primært af den mekanisme, der er indbygget i tøndeventilrørets krop, og som indeholder en eller to ventiler. Kommissionen fandt derfor, at et ventilrør kunne være en del af den gasdrevne øludskænkningsenhed, der er omfattet af HS-position 8481, under hvilken de brasilianske toldnomenklaturkoder 84818031 og 84818039 henhører.

(50)

Selv om mellem 45 % og 60 % af ventilrørene blev købt af de stikprøveudtagne eksportører fra Unionen, blev der endvidere ikke fremlagt relevante beviser (såsom købskontrakten eller fakturaerne) til støtte for påstanden om ikkefordrejede købspriser, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), i besvarelserne fra eksportørerne i stikprøven, som krævet i spørgeskemaet. På samme måde skelnede ingen af de stikprøveudtagne eksportører i deres omkostningsdata mellem de anvendte ventilrør, uanset om de var indkøbt på hjemmemarkedet eller i Unionen, selv om spørgeskemaet gav mulighed herfor. Partens påstande blev derfor afvist.

(51)

I den foreløbige fase anvendte Kommissionen ILO's (10) statistikker til at fastsætte de ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger for de faktiske arbejdstimer i Brasilien. De stikprøveudtagne eksporterende producenter konstaterede imidlertid mangler i de justeringer, der var foretaget for at medtage sociale bidrag i arbejdskraftomkostningerne, hvilket indebar, at arbejdskraftomkostningerne blev beregnet forkert. De hævdede desuden, at ILO's statistikker viste 39,09 arbejdstimer pr. uge i Brasilien, mens de øvrige informationskilder viste 44 arbejdstimer pr. uge. Ifølge dem skyldtes forskellen, at ILO allerede havde fratrukket helligdage og fridage på årsbasis. De foreslog derfor, at Kommissionen enten ikke burde have justeret ILO's ugentlige arbejdstid med ferie- og helligdage, eller at den burde have anvendt 44 ugentlige arbejdstimer som grundlag for beregningen af referenceværdien for arbejdskraftomkostninger.

(52)

Kommissionen foretog derfor en mere detaljeret gennemgang af ILO's referenceværdi. Kommissionens yderligere analyse af arbejdskraftomkostningerne viste, at ILO's løndatasæt var undervurderet, da det ikke tog hensyn til, at brasilianske arbejdstagere modtog 13 måneders løn pr. arbejdsår, og at den kun fremlagde data for de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger i Brasilien i fremstillingssektoren, uanset virksomhedens størrelse og/eller specifikke aktivitet.

(53)

På den anden side fandt Kommissionen, at det brasilianske institut for geografi og statistik (IBGE) (11) registrerede detaljerede arbejdskraftomkostninger, herunder fulde sociale justeringer (og dermed behandlede den oprindelige påstand fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter), i et centralt virksomhedsregister med data pr. detaljeret økonomisk aktivitet (fremstilling af metalemballage) og pr. virksomhedsstørrelse, der er relevant for størrelsen af de to stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina. Kommissionen besluttede derfor at anvende de seneste tilgængelige data for 2020 i IBGE, justeret med lønomkostningsindekset for 2021 i den endelige fase af undersøgelsen, til at beregne de årlige arbejdskraftomkostninger.

(54)

Kommissionen gennemgik også den ugentlige arbejdstid i ILO's statistikker og de kilder, som parterne havde identificeret (12). Den ene af de to kilder angav højst 44 arbejdstimer pr. uge, mens den anden kilde angav den normale arbejdstid til 44 arbejdstimer pr. uge. Begge kilder var private og angav det gennemsnitlige antal timer, der var gældende i Brasilien, uden at angive en aktivitetssektor. De reviderede ILO-statistikker viste i gennemsnit 40,21 timer i faktisk ugentlig arbejdstid som middelværdi (13) i forbindelse med fremstilling af færdige metalvarer (undtagen maskiner og udstyr), som er den sektor, der er relevant for de to stikprøveudtagne eksporterende producenter. Kommissionen fandt derfor, at ILO's statistikker var mere hensigtsmæssige til at fastslå, den faktisk ugentlige arbejdstid.

(55)

Kommissionen beregnede de faktisk årlige arbejdstid ved at multiplicere antallet af faktisk ugentlige arbejdstimer med antallet af uger i et år og derefter fratrække de dage, hvor der ikke blev arbejdet (ferie, nationale helligdage, valgfrie, men ikke obligatoriske feriedage, regionale feriedage). Denne fremgangsmåde blev valgt i stedet for den, som parterne havde foreslået, da alle årets uger ellers ville være blevet anset for at have fem faktiske arbejdsdage, hvilket ikke svarer til virkeligheden.

(56)

De årlige arbejdskraftomkostninger blev derfor divideret med antallet af faktiske årlige arbejdstimer for at beregne referenceværdien for arbejdskraftomkostningerne for den faktiske arbejdstid i Brasilien.

(57)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede de stikprøveudtagne eksporterende producenter, at den kilde, der blev anvendt til arbejdskraftomkostningerne i Brasilien (IBGE), ikke var hensigtsmæssig, da den statistiske metode (virksomhedsundersøgelsen) og den type data (undersøgelsesdata), som IBGE anvendte, gjorde kvaliteten af statistikkerne afhængig af virksomhedernes vilje til at svare på undersøgelsen, hvilket i mangel af oplysninger om virksomhederne i undersøgelsen gjorde det tvivlsomt, om oplysningerne om den relevante industrisektor var repræsentative.

(58)

Kommissionen bemærkede, at IBGE var en enhed, der blev drevet af den føderale forvaltning under økonomiministeriet og den største leverandør af data og oplysninger om landet (14). Den fandt derfor, at de indsamlede data og de metoder, som enheden anvendte, var tilstrækkeligt pålidelige og fungerede som en primær kilde til statistiske data i Brasilien. Det blev ikke anset for nødvendigt at give nærmere oplysninger om de virksomheder, der deltog i en bestemt undersøgelse, for at bekræfte en sådan institutions pålidelighed, de anvendte statistiske metoder og de data, den havde indsamlet. Parternes påstand blev derfor afvist.

(59)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede de stikprøveudtagne eksporterende producenter, at lønninger og sociale bidrag på grundlag af spørgsmålene i spørgeskemaet til den undersøgelse, som IBGE anvendte, var uforholdsmæssigt høje og ikke repræsentative, fordi de omfattede omkostninger til personale, der ikke var knyttet til produktionen (personale, der ikke har status som ansat, såsom ejer, partnere og ulønnede familiemedlemmer). Ligeledes var det antal af ansatte, der blev indberettet i undersøgelsen, angivet for årets udgang i stedet for som årets gennemsnit. Da 2020 blev påvirket af covid-19-pandemien, blev mange ansatte afskediget på grund af lave økonomiske aktiviteter og ved at dividere de årlige arbejdskraftomkostninger med antallet af ansatte ved årets udgang opnåede man kunstigt højere arbejdskraftomkostninger pr. ansat.

(60)

Efter de modtagne bemærkninger gennemgik Kommissionen IBGE-dataene og udelukkede lønninger og sociale bidrag til personale, der ikke var knyttet til produktionen. På grundlag af ændringen i arbejdsløsheden i begyndelsen og slutningen af 2020 (15) beregnede Kommissionen desuden det gennemsnitlige antal ansatte i 2020, som derefter blev anvendt ved beregningen.

(61)

De samme parter fremførte også, at helligdage og fridage på grundlag af definitionen på ILO's websted (16) allerede var fratrukket på årsbasis, og der var ikke behov for at justere ILO's statistikker om ugentlige arbejdstider efter ferie- og helligdage. Ellers anvender Kommissionen 44 ugentlige arbejdstimer som grundlag for beregningen af referenceværdien for arbejdskraftomkostninger.

(62)

Kommissionen gennemgik sin beregning. Det faktiske årlige antal arbejdstimer blev beregnet ved at multiplicere det faktiske ugentlige antal arbejdstimer (som fastsat i ILO) med antallet af uger i et år uden at fratrække de dage, hvor der ikke blev arbejdet.

(63)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter fremførte, at det var forkert at tilføje brasilianske importafgifter til importpriserne på råmaterialer, da formålet med henvisningen til et repræsentativt land er at fastsætte de ikkefordrejede priser, som de kinesiske eksporterende producenter skulle have betalt, hvilket kræver anvendelse af den tilsvarende kinesiske importtoldsats.

(64)

Den normale værdi bør afspejle den ikkefordrejede pris på råmaterialer i det repræsentative land (i dette tilfælde Brasilien). Den bør derfor afspejle den pris, som en producent af tønder ville betale i Brasilien for de råmaterialer, der blev leveret til fabrikken. Hvis der ikke blev tilføjet importafgifter i Brasilien, ville den deraf følgende referenceværdi ikke afspejle den ikkefordrejede pris på det brasilianske marked, men kun den gennemsnitlige cif-pris i de lande, der eksporterer de pågældende råmaterialer. Dette ville være i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Parternes påstande blev derfor afvist.

(65)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog de stikprøveudtagne eksporterende producenter deres påstande i den foreløbige fase vedrørende importtold på indkøbet af råmaterialer uden at fremlægge yderligere beviser. Argumenterne blev allerede afvist i den foregående betragtning.

(66)

På grundlag af alle de oplysninger, som de interesserede parter havde indsendt, blev følgende produktionsfaktorer og deres kilder identificeret for Brasilien med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for tønder

(67)

Nærmere oplysninger om beregningen af den normale værdi findes i betragtning 96-100 i forordningen om midlertidig told.

(68)

De to stikprøveudtagne eksporterende producenter hævdede, at fortjenesten for den brasilianske producent af let metalemballage på 24,4 % ikke var pålidelig til at beregne den normale værdi, fordi den var høj sammenlignet med målfortjenesten på 12 % for EU-producenterne af tønder. De foreslog i stedet at anvende fortjenesten på 12,2 % som registreret af en malaysisk producent af ståltromler, fordi de anså den for at være mere pålidelig, da den nøje svarede til EU-erhvervsgrenens målfortjeneste.

(69)

Kommissionen bemærkede, at EU-producenternes målfortjeneste ikke kan sammenlignes med fortjenesten for virksomheder i et repræsentativt land, det være sig Brasilien eller Malaysia. For det første er baggrunden for og formålet med fastsættelsen af fortjenesten forskellig. Fortjenesten i det repræsentative land anvendes som indikator for en ikkefordrejet fortjeneste, der ville være opnået i et land, der ikke er påvirket af væsentlige fordrejninger. Dette land skal have et udviklingsniveau svarende til det pågældende land, der er berørt af væsentlige fordrejninger. EU-erhvervsgrenens målfortjeneste er derimod den fortjeneste, som erhvervsgrenen normalt opnår på EU-markedet under normale konkurrencevilkår, dvs. uden dumpingimport. Målfortjenesten er med andre ord baseret på EU-erhvervsgrenens fortjenstniveau i årene forud for den skadevoldende dumpingimport, mens en virksomheds fortjeneste i et repræsentativt land er baseret på den opnåede fortjeneste i et bestemt regnskabsår. Derfor er variablerne til fastsættelse af EU-erhvervsgrenens målfortjeneste og referencefortjenesten i et repræsentativt land forskellige. Desuden beregnes disse fortjenester på forskellige måder. EU-erhvervsgrenens målfortjeneste udtrykkes på grundlag af omsætningen, mens fortjenesten i det repræsentative land udtrykkes på grundlag af omkostningerne ved solgte varer. Som følge heraf er disse fortjenstniveauer ikke sammenlignelige, og det forhold, at den foreslåede malaysiske producents fortjeneste ligger tættere på EU-erhvervsgrenens målfortjeneste, er derfor irrelevant. Parternes påstand blev afvist.

(70)

De to eksporterende producenter i stikprøven hævdede også, at manglen på detaljerede oplysninger i Orbis (17) om "andre driftsomkostninger", der blev anvendt til beregningen af SA&G-omkostninger og fortjeneste, gjorde Orbis-dataene uanvendelige. De tilføjede, at den nøjagtige kilde til Orbis-dataene vedrørende den brasilianske producent, som Kommissionen havde identificeret, var ukendt, hvilket gjorde Orbis-dataene mindre pålidelige end de reviderede regnskaber for den foreslåede malaysiske producent af ståltromler.

(71)

Kommissionen påpegede, at den foreløbige fremlæggelse af oplysninger indeholdt oplysninger om kilden til den brasilianske producents Orbis-data, som var oplysninger fra det lokale officielle register baseret på de lokale GAAP (18). Desuden indeholder ordlisten over data og nøgletal i Orbis en definition af andre driftsudgifter som "alle omkostninger, der ikke er direkte forbundet med produktionen af solgte varer, såsom kommercielle omkostninger, administrationsomkostninger osv. og afskrivning af disse omkostninger" , hvorved parternes betænkeligheder afklares.

(72)

I undersøgelsens afsluttende fase rettede Kommissionen også en skrivefejl vedrørende beregningen af SA&G-omkostningerne og fortjenesten for Metalurgica Mococa SA i Brasilien. SA&G-omkostningerne og fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig derfor til hhv. 8,67 % og 22,52 %.

(73)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(74)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog de stikprøveudtagne eksporterende producenter deres påstande i den foreløbige fase vedrørende det fortjenstniveau, som Kommissionen anvendte, uden at fremlægge yderligere beviser. Argumenterne blev allerede afvist i betragtning 69.

(75)

Nærmere oplysninger om beregningen af eksportprisen findes i betragtning 101-103 i forordningen om midlertidig told. Da der ikke blev modtaget bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine foreløbige konklusioner.

(76)

Nærmere oplysninger om sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen findes i betragtning 104-105 i forordningen om midlertidig told. Da der ikke blev modtaget bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine foreløbige konklusioner.

(77)

Som beskrevet i betragtning 32-73 reviderede og genberegnede Kommissionen dumpingmargenerne efter påstande fra interesserede parter og yderligere undersøgelser.

(78)

Som forklaret i betragtning 111 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen i den foreløbige fase, at de eksporterende producenters samarbejdsvilje var lav. Som forklaret i betragtning 97 fastslog Kommissionen imidlertid i den endelige fase, at det var usandsynligt, at andre betydelige kinesiske eksporterende producenter var aktive på EU-markedet. Kommissionen konkluderede derfor i den endelige fase, at samarbejdsniveauet var højt (over 90 %), og fandt det hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter på samme niveau som den højeste dumpingmargen, der blev konstateret for en eksporterende producent i stikprøven.

(79)

Efter de ændringer, der blev foretaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, fastsættes de endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, til følgende:

(80)

Ifølge de oplysninger, som er tilgængelige for Kommissionen, blev den samme vare produceret af otte producenter i Unionen i undersøgelsesperioden. De udgør "EU-erhvervsgrenen" som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(81)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 1 926 200 tønder. Kommissionen fastsatte dette tal på grundlag af besvarelsen af det makroøkonomiske spørgeskema fra klageren og de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Som anført i betragtning 7 i forordningen om midlertidig told tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for ca. 73 % af den anslåede samlede EU-produktion af samme vare.

(82)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og dens produktionsniveau, bekræftedes konklusionerne i betragtning 113 og 114 i forordningen om midlertidig told.

(83)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fortsatte Kommissionen, som forklaret i betragtning 8, med at indhente og efterprøve de oplysninger, der er fremhævet i betragtning 140 og 141 i forordningen om midlertidig told, vedrørende importmængder af tønder fra Kina. I den forbindelse og som beskrevet i afsnit 4.2.1, 4.2.2, 4.2.3, 4.2.4. og 4.2.5 gjorde Kommissionen følgende: i) anmodede om detaljerede toldoplysninger fra de spanske og rumænske toldmyndigheder om import af varer henhørende under KN-koder, der er relevante for tønder ii) anmodede om oplysninger om eksporten af tønder i 2022 fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i og uden for stikprøven for at afstemme dem med de mere præcise officielle importstatistikker, der er tilgængelige for perioden efter indledningen af undersøgelsen iii) sendte yderligere dataanmodninger til de fem store importører, der var identificeret i klagen, og anmodede om oplysninger om deres leverandører og købsmængder for hele den betragtede periode iv) verificerede salget for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven, i den betragtede periode og v) indsamlede flere oplysninger om de små bryggerier efter den foreløbige fase.

(84)

Toldoplysningerne fra Rumænien og Spanien blev analyseret ved hjælp af den samme metode som i den oprindelige analyse, der er beskrevet i betragtning 127 i forordningen om midlertidig told. Selv om denne yderligere analyse gjorde det muligt for Kommissionen at finjustere skønnet over importen af tønder til Unionen på grundlag af analysen af toldoplysninger, havde medtagelsen af Spanien og Rumænien ikke nogen større indvirkning på de samlede importmængder eller tendenserne i de anslåede mængder.

(85)

Som forklaret i betragtning 83 anmodede Kommissionen om oplysninger om eksporten af tønder i 2022 fra alle seks samarbejdsvillige eksporterende producenter (både i og uden for stikprøven) med henblik på at sammenligne disse tal med data på TARIC-kodeniveau (21) om import af tønder og dermed kontrollere, om der kan være nogle eksportører, der sælger tønder til EU-markedet, og som hidtil var ukendte i undersøgelsen. Alle seks samarbejdsvillige eksporterende producenter fremlagde de ønskede oplysninger.

(86)

Data på TARIC-kodeniveau om import af tønder er tilgængelige i overvågningsdatabasen pr. 14. maj 2022, dvs. fra dagen efter undersøgelsens indledning. Desuden er der en uundgåelig tidsforskydning fra den dato, hvor en eksporterende producent registrerer et salg, til den dato, hvor denne forsendelse når frem til Unionens toldmyndigheder. Kommissionen fandt, at den gennemsnitlige tidsforskydning var på 30 dage på grundlag af oplysningerne fra de eksporterende producenter (22). Kommissionen sammenlignede således de indberettede salgsdata for hver måned, begyndende med maj, med importdata for den følgende måned fra overvågningsdatabasen.

(87)

Ved anvendelse af ovennævnte sammenligningsmetode var det samlede salg af tønder til Unionen, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter indberettede i perioden maj-september 2022, ca. 1 % højere end den samlede import, der blev registreret i overvågningsdatabasen for perioden juni-oktober 2022 pr. kg. En lignende sammenligning af salget for maj-december 2022 med overvågningsdataene for juni 2022 til januar 2023 viste endnu større salgsmængder, som de eksporterende producenter havde angivet, sammenlignet med den import, der var registreret i overvågningsdatabasen, hvilket synes at skyldes tidsforskydningen i registreringen af importen til EU-toldmyndighederne fra det tidspunkt, hvor de blev registreret som salg af de eksporterende producenter.

(88)

På grundlag af denne undersøgelse konkluderede Kommissionen, at de samarbejdsvillige eksporterende producenter var de eneste eksporterende producenter, der solgte tønder til Unionen, i hvert fald fra begyndelsen af maj 2022.

(89)

Desuden kontaktede Kommissionen igen de fem store importører, der var identificeret i klagen (23), og anmodede om deres leverandører og købsmængder for hele den betragtede periode.

(90)

Kun to ud af fem importører (KSM Keg og IMEXA) fremlagde de ønskede oplysninger. Én importør (My Kegs) anmodede om en fristforlængelse til at indsende oplysningerne og fremlagde ikke de ønskede oplysninger, selv om forlængelsen blev indrømmet.

(91)

Analysen af dataene fra de to ovennævnte importører viste, at de kun købte tønder fra de to stikprøveudtagne producenter og én samarbejdsvillig eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, i den betragtede periode. Det salg, der blev indberettet af de relevante stikprøveudtagne eksporterende producenter, svarede stort set til de indkøb, som de to importører indberettede.

(92)

De indhentede oplysninger omfattede ganske vist ikke alle importører, men afslørede ikke eksport fra en eksporterende producent, der ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(93)

Kommissionen forsøgte at opnå sikkerhed for, at de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, ikke underrapporterede deres salgsmængde til Unionen i den betragtede periode. Som forklaret i afsnit 4.2.2 ovenfor viste sammenligningen af salgsdataene for både stikprøveudtagne og ikke-stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter med officielle importstatistikker i overvågningsdatabasen ikke, at nogen af de eksporterende producenter ville have underrapporteret deres salg til Unionen i 2022. Kommissionen krydstjekkede oplysningerne fra de ikke-stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter og indberettede salg til Unionen i 2022 med data på Taric-kodeniveau. For så vidt angår deres andel af den samlede import fra Kina i den betragtede periode (24) krydstjekkede Kommissionen oplysningerne med de samarbejdsvillige brugere og importører. På dette grundlag fandt Kommissionen ingen beviser for, at oplysningerne fra de eksporterende producenter var unøjagtige.

(94)

Ingen små bryggerier gav sig til kende efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Kommissionen var derfor ikke i stand til at indhente yderligere oplysninger fra denne kilde om importen fra Kina.

(95)

Af sammenligningen af seks samarbejdsvillige eksporterende producenters salgsdata med data på Taric-kodeniveau fra overvågningsdatabasen og dataene fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere fremgår det, at de mængder af tønder, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter rapporterede at have solgt til EU-markedet i 2022, stort set er den samlede import af tønder fra Kina til EU-markedet i denne periode. Desuden analyserede Kommissionen importen under Taric-tillægskode C999. Taric-tillægskode C999 er beregnet til at registrere importen fra de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter. Både databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og overvågningsdatabasen viste, at den pågældende import var ubetydelig i perioden januar-marts 2023. Dette bekræfter endvidere, at de samarbejdsvillige eksporterende producenter sandsynligvis var de største eksporterende producenter af tønder til Unionen i den betragtede periode.

(96)

På samme måde afsløredes det ikke i undersøgelsen af oplysningerne fra de to importører, der reagerede på Kommissionens anmodninger om oplysninger, at der fandtes andre eksporterende producenter.

(97)

I betragtning af ovenstående kunne Kommissionen ikke positivt fastslå, at der var betydelige kinesiske producenter, som var aktive på EU-markedet før indledningen af sagen, og som ville have indstillet deres eksport i begyndelsen af maj 2022, kort før indledningen af sagen.

(98)

Kommissionen mindede desuden om, at dens analyse af detaljerede tolddata, jf. betragtning 127 i forordningen om midlertidig told, var baseret på visse antagelser. Potentielle unøjagtigheder kan ligge i omregningsformlen "1 tønde = 10 kg" samt den varierende grad af nøjagtighed af varebeskrivelserne i de enkelte medlemsstaters toldoplysninger. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at de belgiske toldoplysninger med tilføjelsen af yderligere to medlemsstater til analysen af toldoplysninger (Rumænien og Spanien) udgjorde mere end 70 % af den samlede forskel mellem den nedre og den øvre værdi af de potentielle indførsler af tønder, der fremgår af analysen. Samtidig tegnede Belgien sig i den betragtede periode for en stor del af importen af tønder fra alle de medlemsstater, hvis toldoplysninger Kommissionen analyserede. For så vidt angår importstatistikkerne vedrørende Belgien, var mange varebeskrivelser i angivelserne forholdsvis brede og har måske ikke været specifikt for tønder. Med forbehold af de foreløbige konklusioner vedrørende importtallene i forordningen om midlertidig told og efter en konservativ tilgang besluttede Kommissionen derfor at basere sine endelige konklusioner på de salgsmængder, som de seks samarbejdsvillige eksporterende producenter havde angivet til Unionen for hele den betragtede periode.

(99)

Som følge heraf fastsatte Kommissionen importmængderne fra Kina, markedsandelene og EU-forbruget i denne forordning på grundlag af de eksportmængder til Unionen, som de seks samarbejdsvillige eksporterende producenter havde indberettet for den betragtede periode.

(100)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2 —

EU-forbrug (enheder)

(101)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget af tønder på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede salg i Unionen, plus den samlede import fra Kina som indberettet af de seks samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(102)

I den foreløbige fase blev importen fra andre tredjelande til Unionen ikke taget i betragtning, da den blev anset for ubetydelig. Der blev ikke modtaget bemærkninger til dette punkt. Desuden modsagde yderligere oplysninger fra to importører efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger ikke denne konklusion. Derfor blev konklusionerne i betragtning 119 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(103)

Ved at anvende importen til Unionen fra Kina, som blev fastsat på grundlag af de oplysninger, der blev indberettet af de samarbejdsvillige eksporterende producenter (se afsnit 4.4.1 nedenfor), viste det samlede EU-forbrug også en faldende tendens i den betragtede periode. Sammenlignet med forbruget som offentliggjort i tabel 2 i forordningen om midlertidig told ændrede den generelle tendens i perioden 2018-2020 (indtil UP) sig ikke væsentligt.

(104)

Efter det oprindelige fald på 29 % faldt forbruget kraftigt, da covid-19-pandemien var på sit højeste. De nedlukninger, der førte til lukningen af barer og restauranter, reducerede efterspørgslen efter tønder kraftigt i denne periode. Den generelle usikkerhed og manglen på indtægter tvang brugerne af tønder (drikkevareproducenterne) til at udskyde deres planlagte køb af tønder.

(105)

Situationen fortsatte i hele undersøgelsesperioden, og som forklaret i betragtning 139 begyndte forbruget at stige efter undersøgelsesperioden (fra og med 2022), da virkningerne af covid-19-pandemien aftog, og den samlede efterspørgsel efter drikkevarer, der aftappes, steg. Som følge heraf steg den samlede efterspørgsel med 122 % i 2022 sammenlignet med undersøgelsesperioden til et niveau lidt under perioden før covid-19 (2019).

(106)

Ingen interesserede parter anfægtede oplysningerne om forbruget efter de midlertidige foranstaltninger.

(107)

Den pågældende vare importeres til Unionen under to KN-koder (ex 7310 10 00 og ex 7310 29 90) afhængigt af tøndens kapacitet. Tønder med en kapacitet på > = 50 liter, men <= 300 liter, henhører under KN-kode 7310 10 00, mens tønder med en kapacitet på < 50 liter henhører under KN-kode 7310 29 90 (de "relevante KN-koder"). Disse to KN-koder omfatter også en bred vifte af andre varer end den undersøgte vare (f.eks. dåser, blikbeholdere, fodertrug til husdyr, spande, ildslukkere, cylinderbeholdere, beholdere og tanke til forskellige formål, vandflasker, ståltønder osv.). Det var således ikke muligt at fastsætte importen på grundlag af KN-koder alene.

(108)

Som forklaret i afsnit 4.2.5 fulgte Kommissionen i lyset af de foreliggende beviser og de relevante test baseret på data fra perioden efter UP i den endelige fase den konservative tilgang ud fra den antagelse, at de importmængder, der er indberettet af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, svarer til den samlede import af tønder fra Kina i den betragtede periode. Kommissionen baserede derfor sine endelige konklusioner vedrørende importmængden fra Kina på tal fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der er anført i tabel 3 nedenfor.

Tabel 3

Import til Unionen (tønder) og markedsandel

(109)

Udviklingen i importmængder og markedsandele ændrede sig i forhold til importmængderne på grundlag af de toldstatistikker, der blev offentliggjort i tabel 6 i forordningen om midlertidig told. Markedsandelen for den kinesiske import faldt i første omgang med 4 procentpoint mellem 2018 og 2019. Den faldt derefter en smule med ét procentpoint i 2020 under udbruddet af covid-19-pandemien og nedlukningerne både i Unionen og i Kina, så den forblev uændret i undersøgelsesperioden på trods af fortsat strenge sundhedsforanstaltninger og containerkrisen, der påvirkede eksporten fra Kina.

(110)

Som fastslået i afsnit 4.3.3.3 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen ud over at fastsætte prisunderbuddet, at der også var et betydeligt pristryk, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 3. På grund af det betydelige pristryk forårsaget af lavprisdumpingimporten fra kinesiske eksporterende producenter var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at hæve priserne i hele undersøgelsesperioden i takt med udviklingen i produktionsomkostningerne og med henblik på at opnå en rimelig fortjeneste.

(111)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser faldt med næsten 10 % i den betragtede periode. Samtidig steg produktionsomkostningerne med 16 % i samme periode, og EU-erhvervsgrenens salgspris lå derfor betydeligt under produktionsomkostningerne. Særligt i 2020 og i undersøgelsesperioden steg produktionsomkostningerne betydeligt, mens prisen måtte holdes stabil på grund af pristrykket fra den kinesiske eksport. Målprisunderbuddet i undersøgelsesperioden var på over 50 %.

(112)

Denne situation havde en klar indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet. Efter en start på 12 % i 2018 faldt rentabiliteten kraftigt i resten af perioden, navnlig i 2020 og i undersøgelsesperioden.

(113)

Udviklingen i disse tre indikatorer viser klart, at erhvervsgrenen var udsat for et stærkt pristryk fra dumpingimporten fra Kina, hvilket tvang den til at sælge til priser, der lå under produktionsomkostningerne. Som forklaret i afsnit 5.1 forårsagede dette et klart pristryk for EU-erhvervsgrenen.

(114)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede de to stikprøveudtagne eksporterende producenter og GOC, at Kommissionen ikke gav dem tilstrækkeligt detaljerede oplysninger og forklaringer om beregningerne af deres respektive underbuds- og målprisunderbudsmargener, og at den ikke gav en begrundelse for fortrolig behandling af disse oplysninger og dermed krænkede deres ret til forsvar, og de eksporterende producenter gentog deres bemærkninger i den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(115)

Kommissionen bemærkede i denne forbindelse, at visse oplysninger på varekontrolnummerniveau (nemlig gennemsnitspris og solgt mængde) blev betragtet som fortrolige, ikke blot for ikke at beskytte EU-producenternes fortrolige oplysninger mod de kinesiske eksportører, men også for at beskytte fortroligheden af forretningsoplysningerne for hver af de stikprøveudtagne EU-producenter mod hinanden. Grundforordningens artikel 6, stk. 7, og artikel 20 giver interesserede parter visse rettigheder med hensyn til oplysninger og fremlæggelse af oplysninger. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19 skal principperne for retten til oplysninger imidlertid forenes med fortrolighedskravene, navnlig institutionernes tavshedspligt (25), beskyttelse af forretningshemmeligheder er et generelt princip i EU-retten (26). Desuden gav hverken de eksporterende producenter eller GOC nogen forklaring på, hvordan den angiveligt utilstrækkelige fremlæggelse af oplysninger ville krænke deres ret til forsvar. Derfor blev disse påstande afvist som ubegrundede.

(116)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til importpriser og prisunderbud, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 146-154 i forordningen om midlertidig told.

(117)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger blev der ikke modtaget bemærkninger eller yderligere konklusioner vedrørende følgende makroøkonomiske indikatorer: produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, vækst, beskæftigelse og produktivitet samt genrejsning efter tidligere dumping. Kommissionen bekræftede derfor sine konklusioner i betragtning 160-163, 165, 167-169 og 171 i forordningen om midlertidig told.

(118)

Konklusionerne vedrørende EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet i betragtning 165 i forordningen om midlertidig told blev bekræftet. Med anvendelsen af den konservative tilgang til at fastsætte importmængderne (se afsnit 4.2.5) måtte udviklingen i EU-erhvervsgrenens markedsandel dog også justeres. EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig således som følger i den betragtede periode:

Tabel 4 —

Salgsmængde og markedsandel

(119)

Udviklingen i EU-erhvervsgrenens markedsandel ændrede sig en smule i forhold til de tal, der var baseret på importstatistikkerne som offentliggjort i forordningen om midlertidig told. På grundlag af importstatistikkerne var der en stabil situation i 2018 og 2019 med et fald på 5 procentpoint i 2020 og derefter et yderligere fald på 10 procentpoint i undersøgelsesperioden.

(120)

De oplysninger, der er baseret på den konservative tilgang, viser en stigning på 4 procentpoint fra 2018 til 2019, hvorefter markedsandelen forblev stabil indtil udgangen af undersøgelsesperioden. Som nærmere beskrevet i afsnit 5.1.1 faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 14 procentpoint i 2022 sammenlignet med undersøgelsesperioden til fordel for importen fra Kina, som steg i samme omfang (fra 13 % til 27 %).

(121)

GOC hævdede, at "selv om EU-producenternes markedsandel og salgsmængde er faldet i undersøgelsesperioden, er faldet i overensstemmelse med forbrugerefterspørgslen" og med det fald, som ifølge GOC skyldes covid-19-pandemien og inflationen i forbrugsvarer. GOC fremlagde ingen beviser for, at der enten var en betydelig inflation i forbrugsgoder i den betragtede periode, eller at en sådan påstået inflation ville være årsagen til faldet i efterspørgslen efter tønder. Ikke desto mindre konkluderede Kommissionen selv i betragtning 120 i forordningen om midlertidig told, at forbruget faktisk faldt som følge af covid-19-pandemien og de forskellige nedlukninger, der blev indført i Unionen. Som forklaret i betragtninger i forordningen om midlertidig told og i afsnit 5.1 nedenfor ændrede markedsandelen for både EU-erhvervsgrenen og de kinesiske eksporterende producenter sig imidlertid ikke væsentligt i perioden 2019-2021 på et betydeligt mindre marked på trods af covid-19, der førte til et fald i efterspørgslen, og Kommissionen konkluderede, at importen fra Kina udøvede et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenen, der tvang den til at holde sine priser på et lavt niveau og under produktionsomkostningerne, hvilket forvoldte væsentlig skade. Disse påstande blev derfor afvist som ubegrundede.

(122)

I sine bemærkninger til de foreløbige konklusioner hævdede klageren, at med dumpingmargener i den foreløbige fase på mellem 65,3 % og 91 % burde omfanget af dumping betragtes som betydeligt og indgå i vurderingen af skaden, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(123)

Kommissionen bemærkede, at den i forbindelse med vurderingen af alle faktorer og forhold, der er relevante for at vurdere skaden for EU-erhvervsgrenen, faktisk havde konstateret, at dumpingmargenernes størrelse havde en betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 170 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen fastslog efterfølgende, at dumpingmargenerne var endnu højere, fra 70,2 % til 92,3 % (se afsnit 3.4 ovenfor). På dette grundlag bekræftede Kommissionen konklusionen i betragtning 170 i forordningen om midlertidig told.

(124)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger blev der ikke modtaget bemærkninger til nogen af de mikroøkonomiske indikatorer (priser og faktorer, der påvirker priser, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital). Kommissionen bekræftede derfor sine konklusioner i betragtning 172-185 i forordningen om midlertidig told.

(125)

Trods ændringen i forbruget, importtallene og markedsandelene, jf. ovenfor, viser de vigtigste makro- og mikroindikatorer fortsat en negativ tendens i den betragtede periode. Selv om markedsandelen for eksporten fra Kina synes at falde i 2019 og (en smule) i 2020 for derefter at forblive stabil i UP, skal dette ses i den særlige situation med det hidtil usete udbrud af covid-19-pandemien i 2020 og det efterfølgende kollaps for EU-markedet for tønder. Efter et lille tab af markedsandele i 2020 på trods af strenge nul-covid-politiske foranstaltninger og containerkrisen i 2021 opretholdt importen fra Kina en markedsandel for denne underbranche, hvilket i høj grad pressede EU-erhvervsgrenens priser i UP. Kommissionen fastsatte de målprisunderbudsmargener, der blev fastsat i den foreløbige fase, til mellem 52,9 % og 58,8 %, hvilket medførte et betydeligt pristryk på markedet og påvirkede EU-erhvervsgrenen negativt.

(126)

I deres bemærkninger til forhåndsfremlæggelsen, som blev gentaget i den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og i den endelige fremlæggelse af oplysninger, hævdede de to stikprøveudtagne eksporterende producenter, at EU-erhvervsgrenens målpriser pr. model ikke var pålidelige og i strid med kommerciel logik. Ningbo og Penglai fremførte, at visse modeller med en mindre kapacitet (5 og 10 liter) var dyrere end modeller med større kapacitet. De fremførte endvidere, at det ikke kan være rigtigt, at én tøndemodel havde den samme målpris med eller uden ventilrør, og at det var urimeligt, at to tøndemodeller med samme kapacitet, men fremstillet under forskellige standarder, havde en anden målpris.

(127)

For det første bemærkede Kommissionen, at størstedelen af de tønder, der sælges på EU-markedet, har en kapacitet fra 20 liter og derover, mens tønder på 5 og 10 liter blev solgt i begrænsede mængder - de udgjorde [0,4 %-0,6 %] af det samlede EU-forbrug i UP. Det er kommercielt muligt, at nicheprodukter, der fremstilles og sælges i begrænsede mængder, har en højere pris end masseprodukter, der sælges i betydeligt større mængder. Desuden havde produktionsmængden også en indvirkning på produktionsomkostningerne. En ændring af varetypen kræver trin såsom ændring af formen på den hydrauliske presse og andre processer, der bremser strømmen i produktionsprocessen. Når produktionsprocessen tilpasses med henblik på produktion af få nogle få hundrede enheder af en bestemt varetype, har faste omkostninger og andre omkostninger en betydeligt større indvirkning end for produktionen af en varetype, der produceres i titusindvis af enheder.

(128)

For det andet bemærkede Kommissionen, at skadesmargenen blev udtrykt i intervaller for ikke at afsløre fortrolige oplysninger fra EU-producenterne, jf. betragtning 115. De eksporterende producenter anslog derfor en minimums- og maksimumsmålpris pr. model på grundlag af disse intervaller. Ventilrørene har en indvirkning på prisen på det færdige produkt på ca. 10 %. De intervaller, hvori målpriserne for de to modeller er indeholdt, gør det muligt at foretage denne differentiering. I modsætning til de eksporterende producenters påstand har de to modeller derfor ikke samme pris.

(129)

Endelig bemærkede Kommissionen, at kapaciteten ikke var den eneste drivkraft for prisen. Andre faktorer, såsom standarden, har tydeligvis også haft en indvirkning. Dette kan også ses i eksportpriserne hos de to stikprøveudtagne eksporterende producenter, som også viste en forskel på næsten 50 % for disse to nøjagtig samme tøndemodeller.

(130)

Disse påstande blev derfor afvist som ubegrundede.

(131)

Med de øvrige bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte vedrørende konklusionerne om skade i de relevante afsnit ovenfor, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 186-188, 190 og 191 i forordningen om midlertidig told og bekræftede, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(132)

I betragtning 217 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen skade.

(133)

Efter det konservative scenario for importmængderne (som forklaret i afsnit 4.4.1 ovenfor) vurderede Kommissionen, hvorvidt konklusionerne om årsagssammenhæng i betragtning 193 til 209 i forordningen om midlertidig told fortsat var gyldige.

(134)

Importmængden fra Kina faldt med 80 % i den betragtede periode, fra 617 607 tønder i 2018 til 118 460 tønder i 2021, og dens markedsandel faldt fra 18 % i 2018 til 13 % i undersøgelsesperioden. Selv om importmængderne og deres markedsandel faldt i forhold til begyndelsen af den betragtede periode, forblev de betydelige i undersøgelsesperioden.

(135)

Desuden fandt denne import sted til priser, der var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen havde ikke andet valg end at følge de lave priser, som de kinesiske producenter havde fastsat, for at bevare sin markedsandel i en periode med faldende forbrug og stigende produktionsomkostninger, jf. afsnit 4.4.3.1 i forordningen om midlertidig told. Dette førte til et markant fald i rentabiliteten for alle stikprøveudtagne EU-producenter fra fortjeneste (på + 12 % i 2018) til store tab (– 9 % i 2021) og den deraf følgende forværring af andre finansielle indikatorer såsom investeringsafkast og likviditet. Som forklaret i afsnit 4.3.3 i forordningen om midlertidig told skyldtes dette pristryk tydeligvis adfærden hos de kinesiske eksporterende producenter, der tilbød tønder til dumpingpriser på EU-markedet.

(136)

Som fastslået i betragtning 190, 194 og 196-209 i forordningen om midlertidig told begyndte de eksporterende producenters pristryk i 2019, hvor deres eksportpris faldt med 13 %. I samme periode faldt EU-erhvervsgrenens priser med kun 2 %, mens produktionsomkostningerne steg med 7 %. Dette havde en direkte indvirkning på rentabiliteten, som faldt fra 12 % til 5 %. I 2020-2021 ramte covid-19-pandemien Unionen, og på grund af de mange nedlukninger i Europa faldt EU-forbruget drastisk. Som følge af den reducerede produktion og kapacitetsudnyttelsen steg EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger betydeligt, jf. betragtning 174 i forordningen om midlertidig told. På trods af omkostningsstigningen kunne EU-erhvervsgrenen ikke hæve sine priser til et bæredygtigt niveau på grund af bekymring for at miste yderligere salgsmængder i forbindelse med lavpris- og dumpingimporten af tønder fra Kina.

(137)

EU-erhvervsgrenens salg af tønder faldt fra 2 875 573 tønder i 2018 til 822 777 tønder i undersøgelsesperioden. Selv om det lykkedes EU-erhvervsgrenen ikke at miste sin markedsandel i den betragtede periode, lykkedes dette i forbindelse med et midlertidigt vigende marked kun ved at sænke priserne til et ikkebæredygtigt niveau under omkostningsniveauet. Yderligere tab af markedsandele kombineret med den drastiske nedgang i forbruget ville højst sandsynligt betyde en lukning for hele industrien efter udbruddet af covid-19-pandemien. Som det fremgår af data fra perioden efter UP, ville lukningen kombineret med den kraftige stigning i importmængden fra Kina i 2022 højst sandsynligt betyde EU-erhvervsgrenens endeligt. Kommissionen bekræftede derfor, at de kinesiske priser i en situation med et vigende marked og stigende produktionsomkostninger konsekvent underbød EU-erhvervsgrenens priser og trykkede prisniveauet på EU-markedet.

(138)

Situationen med hensyn til Unionens eksportresultater, jf. afsnit 5.2.2 i forordningen om midlertidig told, viste, hvad en normal situation ville være med hensyn til prisniveauer og deraf følgende fortjeneste på eksportmarkeder, der ikke er påvirket af dumpingimport, eller hvor der er indført foranstaltninger for at genoprette retfærdig handel, dvs. USA, der udgør Unionens vigtigste eksportmarked. I den betragtede periode var de priser, som disse markeder kunne tilbyde, betydeligt højere end EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet og konstant højere end produktionsomkostningerne, undtagen i 2020, som var det år, der var mest påvirket af covid-19-pandemien. Hvis det derfor ikke havde været for det betydelige pristryk og prisunderbud, der blev udøvet af importen fra Kina, på grund af de ekstraordinære foranstaltninger, der blev truffet som beskrevet i betragtning 190 i forordningen om midlertidig told, kunne EU-erhvervsgrenen have klaret det meste af udbruddet af covid-19-pandemien på rentabel vis.

(139)

For at opnå en bedre forståelse af markedssituationen under hensyntagen til, at markedet i 2020-2021 var påvirket af covid-19-pandemien, analyserede Kommissionen også perioden efter UP, dvs. hele 2022. I 2022 var virkningerne af nedlukningerne på grund af covid-19-pandemien overstået, og markedet begyndte at komme sig igen. Forbruget steg fra 941 000 tønder i 2021 til 2,1 mio. tønder i 2022, dvs. med 122 %. EU-erhvervsgrenens salg steg med 86 % og nåede op på 1,5 mio. tønder, og dens priser steg med 49 % og nåede op på 76 EUR pr. tønde (fra 51 EUR pr. tønde i 2021).

(140)

Samtidig steg importen fra Kina med et imponerende niveau på 372 %, fra 118 000 tønder i 2021 til 560 000 tønder i 2022. Som følge heraf blev de kinesiske eksportørers markedsandel mere end fordoblet fra 13 % i 2021 til 27 % i 2022, mens EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt fra 87 % til 73 % i samme periode.

(141)

Importpriserne fra Kina steg også i 2022, fra 43 EUR pr. tønde til 51 EUR pr. tønde, men i langt mindre omfang end EU-erhvervsgrenens priser, og den gennemsnitlige underbudsmargen steg til 49 % i 2022.

(142)

Desuden var 2022 kendetegnet ved den betydelige stigning i inflationen som følge af energiomkostningerne og prisstigningen på rustfrit stål i første halvdel af 2022 set i forhold til 2021. I denne situation steg EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger med 17 %, til 75 EUR pr. tønde (kun 1 euro under gennemsnitsprisen). Trods stigningen i salgsmængden og salgspriserne nåede EU-erhvervsgrenens rentabilitet derfor knap op på 1 %.

(143)

De kinesiske eksportpriser var fra begyndelsen af den betragtede periode i 2018 betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser og omkostninger. Denne tilstedeværelse på markedet til meget lave priser var til skade for EU-erhvervsgrenen, som var nødt til at sænke sine salgspriser i den betragtede periode for at bevare sin position på markedet. Disse virkninger var muligvis mindre tydelige i 2020-2021 på grund af virkningerne af covid-19-pandemien og skibscontainerkrisen, der gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at øge sin markedsandel en smule, selv om det havde betydelige tab til følge.

(144)

Oplysningerne i 2022, hvor markedet var tilbage til forholdene før covid-19, viser det reelle omfang af de skadelige virkninger af Kinas illoyale priskonkurrence. I 2022 kunne EU-erhvervsgrenen på trods af den stigende efterspørgsel sælge sin vare til priser, der kun lige var på linje med produktionsomkostningerne, og på trods heraf mistede EU-erhvervsgrenen i løbet af blot ét år 14 procentpoint af sin markedsandel til den kinesiske import. Oplysningerne fra 2022 viser derfor resultatet af den tendens, der begyndte i 2019, og som blev skjult af en anden type skade forårsaget af importen fra Kina under covid-19-pandemien i 2020 og 2021. EU-erhvervsgrenens kraftige prisfald i 2019 betød, at den formåede at bevare sin markedsposition, men med betydelige omkostninger for rentabiliteten. Da markedet steg igen i 2022, og EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at konkurrere effektivt på priserne med den meget billigere dumpingimport fra Kina, forblev den lige over nulpunktet, hvilket førte til et massivt tab på markedet til fordel for importen fra Kina.

(145)

I lyset af ovenstående fastslog Kommissionen, at udviklingen efter UP bekræftede dens konklusioner i forordningen om midlertidig told og i betragtning 137 om, at dumpingimporten forvoldte den skade, som EU-erhvervsgrenen led i den betragtede periode. Selv i perioden efter UP, hvor virkningerne af covid-19-pandemien ikke længere blev observeret, var EU-erhvervsgrenen på grund af det betydelige pristryk fra lavprisimporten fra kinesiske eksporterende producenter ikke i stand til at hæve sine priser i takt med udviklingen i produktionsomkostningerne og led som følge heraf fortsat tab, samtidig med at den mistede markedsandele.

(146)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen resten af sine konklusioner i betragtning 194-209 i forordningen om midlertidig told.

(147)

I betragtning 210 og 211 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at det forhold, at faldet i forbruget blev yderligere forværret af covid-19-pandemien, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og EU-erhvervsgrenens skade.

(148)

Kommissionen vurderede også, hvorvidt disse konklusioner, som blev draget i forordningen om midlertidig told, om virkningerne af covid-19-pandemien fortsat var gyldige på grundlag af den mere konservative fastsættelse af importmængderne.

(149)

Importen af tønder fra Kina til meget lave priser blev registreret fra 2018 og fremefter. I den betragtede periode var gennemsnitsprisen på importen fra Kina i gennemsnit 24 % lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser. Dette faldt sammen med et konstant fald i EU-erhvervsgrenens priser på trods af de stigende produktionsomkostninger. Det forhold, at faldet i forbruget blev yderligere forværret af covid-19-pandemien, svækkede ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og EU-erhvervsgrenens skade. I den betragtede periode faldt forbruget med 73 % og EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 71 %, mens importen fra Kina, begrænset af skibscontainerkrisen, faldt med 80 %. Som nævnt i betragtning 196 i forordningen om midlertidig told og i afsnit 5.1 ovenfor ville EU-erhvervsgrenen, som det fremgår af de priser, som EU-erhvervsgrenen opnåede på det amerikanske marked, der er beskyttet af antidumpingtold på importen af tønder fra Kina, uden dumpingimporten fra Kina og pristrykket have været i stand til at hæve sine priser til et mere bæredygtigt niveau og dække de øgede produktionsomkostninger og samtidig bevare sin markedsandel.

(150)

Desuden viser udviklingen efter UP som vurderet i betragtning 139-143, at selv i den periode, hvor virkningerne af covid-19-pandemien ikke længere var til stede på markedet, led EU-erhvervsgrenen fortsat væsentlig skade som følge af lavprisimporten fra Kina.

(151)

GOC fremførte flere argumenter vedrørende analysen af årsagssammenhængen som beskrevet i forordningen om midlertidig told og hævdede i det væsentlige, at EU-erhvervsgrenens forværrede situation fejlagtigt tilskrives dumpingimporten fra Kina.

(152)

GOC's første argument var, at EU-erhvervsgrenens resultater i stedet forværredes som følge af faldende efterspørgsel på grund af covid-19-pandemien og inflationen i forbrugsvarer. Kommissionen har allerede behandlet disse bemærkninger i betragtning 132-143.

(153)

Den anden faktor, som ifølge GOC er årsagen til EU-erhvervsgrenens forværrede resultater, er stigningen i priserne på rustfrit stål som det vigtigste råmateriale, hvilket angiveligt blev yderligere forværret af Unionens stålbeskyttelsesforanstaltninger. GOC hævdede, at det faktum, at EU-erhvervsgrenens eksportpriser i den betragtede periode var lavere end deres produktionsomkostninger, bekræfter denne konklusion.

(154)

Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, faldt gennemsnitsprisen på koldvalsede plader af rustfrit stål (kvalitet 304) på det nordeuropæiske marked fra 2018 til 2020 (med 15 %) og begyndte først at stige igen i 2021 (27). EU-erhvervsgrenens faldende rentabilitet (der nåede sit laveste niveau i 2020) kan derfor ikke tilskrives stålpriserne. Desuden viser oplysningerne fra de stikprøveudtagne EU-producenter ikke en væsentlig stigning i forekomsten af stålomkostninger i de samlede produktionsomkostninger i den betragtede periode. For så vidt angår EU-erhvervsgrenens eksportpriser bemærkede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens hjemtagelseseksportpriser var højere end deres produktionsomkostninger i alle årene i den betragtede periode, med undtagelse af 2020, som var det år, der var mest påvirket af covid-19-pandemien, og den dermed forbundne nedgang i efterspørgslen (jf. betragtning 172 og 212 i forordningen om midlertidig told). Disse påstande blev afvist som ubegrundede.

(155)

I betragtning 212-214 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at det midlertidige fald i eksportresultaterne ikke bidrog til EU-erhvervsgrenens skade.

(156)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 212-214 i forordningen om midlertidig told.

(157)

I betragtning af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til analysen af årsagssammenhængen, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 211-217 i forordningen om midlertidig told og bekræftede på ny, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer betragtet hver for sig eller samlet ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

(158)

Som fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, og idet Kommissionen ikke registrerede importen i forhåndsfremlæggelsesperioden, analyserede den udviklingen i importmængderne for at fastslå, om der havde været en yderligere væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i den forhåndsfremlæggelsesperiode, der er beskrevet i betragtning 3, og dermed lade den yderligere skade forårsaget af en sådan stigning, afspejle i forbindelse med fastsættelsen af skadesmargenen.

(159)

På grundlag af data fra overvågningsdatabasen var importmængderne fra det pågældende land i forhåndsfremlæggelsesperioden på fire uger (28) 260 % højere end den gennemsnitlige importmængde sammenlignet med i en periode på fire uger i undersøgelsesperioden. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at der var sket en væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i forhåndsfremlæggelsesperioden.

(160)

For at afspejle den yderligere skade, som var forårsaget af stigningen i importen, besluttede Kommissionen af justere skadestærsklen baseret på stigningen i importmængden, der i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 4, betragtes som den relevante vægtningsfaktor. Den beregnede derfor en multiplikationsfaktor, der blev fastlagt ved at dividere summen af importmængden i den fire uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode (32 685 tønder) og de 52 uger i UP (118 460 tønder) med importmængden i UP ekstrapoleret til 56 uger. Det fremkomne tal, dvs. 1,1850, afspejler den yderligere skade, som den yderligere stigning i importen forårsagede. De foreløbige skadesmargener blev således multipliceret med denne faktor.

(161)

Som allerede forklaret i betragtning 78 konkluderede Kommissionen i den endelige fase også, at de eksporterende producenters samarbejdsniveau i dette tilfælde var højt (over 90 %), og fandt det således hensigtsmæssigt at fastsætte skadesmargenen for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter på samme niveau som den højeste skadesmargen, der blev konstateret for en eksporterende producent i stikprøven.

(162)

Den endelige skadestærskel for de samarbejdsvillige eksporterende producenter og alle andre virksomheder er derfor som følger:

(163)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til målprisunderbudsmargenerne, bekræftes betragtning 219-226 i forordningen om midlertidig told som ændret ved ovenstående tabel.

(164)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 230-233 i forordningen om midlertidig told.

(165)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told fremførte én importør, IMEXA, at indførelsen af tolden ville forårsage betydelige tab, som ville medføre, at virksomheden gik konkurs.

(166)

Der var ingen andre importører, der var imod indførelsen af foranstaltninger, og generelt var samarbejdsviljen fra importørernes side meget lav. Selv om IMEXA ville lide betydelige tab som følge heraf, opvejer denne importørs interesser (som tegner sig for ca. [1,1-2,4] % af den samlede import til Unionen i undersøgelsesperioden) derfor ikke EU-erhvervsgrenens interesser som helhed.

(167)

GOC hævdede, at indførelsen af told er i strid med Unionens interesser, da det vil skade forbrugernes interesser og standse importen af tønder til Unionen, hvilket vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at overtage markedet.

(168)

Som forklaret i betragtning 241 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen allerede, at eventuelle virkninger af de øgede omkostninger i forbindelse med tønder på HORECA-sektorens rentabilitet ville være begrænsede, mens det i betragtning 243 i forordningen om midlertidig told blev konkluderet, at omkostningsvirkningen for tønder generelt var minimal for drikkevareindustrien. Med hensyn til det andet punkt, der blev rejst af GOC, bemærkede Kommissionen, at formålet med og funktionen af antidumpingforanstaltningerne ikke er at standse importen af nogen vare til Unionen, men derimod at genskabe lige konkurrencevilkår og give indenlandske og udenlandske konkurrenter mulighed for at konkurrere på EU-markedet til ikke-dumpede priser. Disse påstande blev derfor afvist som ubegrundede.

(169)

I lyset af ovenstående bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 238-244 i forordningen om midlertidig told.

(170)

På baggrund af ovenstående fastholdt Kommissionen sin konklusion i betragtning 245 i forordningen om midlertidig told om, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af genpåfyldelige tønder af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(171)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(172)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(173)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told, men er omfattet af tolden for "alle andre virksomheder".

(174)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (29). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(175)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre en korrekt anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på "alle andre virksomheder".

(176)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(177)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(178)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(179)

Eksporterende producenter, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, vil kunne anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i UP, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent, der eksporterede den pågældende vare, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(180)

Statistikker over genpåfyldelige tønder af rustfrit stål udtrykkes ofte i antal tønder. Der findes dog ikke nogen supplerende enhed for tønder i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (30). Det er derfor nødvendigt at fastslå, at ikke kun vægten i kg eller ton, men også antal enheder af den pågældende vare, der importeres, skal anføres i erklæringen om overgang til fri omsætning. Der bør angives antal enheder for Taric-kode 7310100010 og 7310299010, forudsat at denne angivelse er forenelig med bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87.

(181)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb op til det niveau, der er fastsat i nærværende forordning.

(182)

I henhold til artikel 109 i forordning 2018/1046 (31) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(183)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —