(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 (2) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«. De gældende antidumpingtoldsatser varierer mellem 0 % til 31,3 % (3). Toldsatserne blev fastsat på grundlag af skadesmargenen i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 4.

(2)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (4) modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(3)

Anmodningen om en fornyet undersøgelse (»anmodningen«) blev indgivet den 4. januar 2022 af EUROFER, Foreningen af Europæiske Stålproducenter (»ansøgeren«), på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen om en fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(4)

China Iron and Steel Association (»CISA«) hævdede, at EUROFER brugte overdreven fortrolighed i anmodningen om en fornyet undersøgelse, i et sådant omfang at de interesserede parter ikke var i stand til på hensigtsmæssig måde at fremsætte bemærkninger hertil, og at anmodningen derfor burde have været afvist. Ifølge CISA forhindrede bevidst brug af overdreven fortrolighed dem i at få en rimelig forståelse af situationen i undersøgelsesperioden. CISA fremførte navnlig med henvisning til EU-producenternes omkostningsmodel, at WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«), særlig dennes artikel 6.5.1, samt grundforordningen, særlig dennes artikel 19, indeholder en tilsvarende ordlyd med hensyn til interesserede parters forpligtelse til at fremlægge ikkefortrolige oplysninger.

(5)

Grundforordningens artikel 19 giver mulighed for beskyttelse af fortrolige oplysninger i tilfælde, hvor fremlæggelsen heraf ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller være til betydelig skade for den, der afgiver oplysningerne, eller for den, fra hvem den pågældende modtog oplysningerne. Oplysningerne i de begrænsede bilag til anmodningen faldt ind under disse kategorier. Navnlig med hensyn til EU-producenternes specifikke forbrugskvoter for de produktionsfaktorer, der er nødvendige for at fremstille den undersøgte vare, og som blev fremlagt i anmodningen om en udløbsundersøgelse, bemærkede Kommissionen, at disse oplysninger indeholder forretningshemmeligheder og ikke kan sammenfattes. Forbrugskvoterne for produktionsfaktorerne blev anvendt af ansøgeren til at beregne den normale værdi. Samtidig indeholdt den ikkefortrolige udgave af anmodningen om en udløbsundersøgelse tilstrækkelige beviser vedrørende de produktionsfaktorer, der faktisk blev anvendt til beregningen af den normale værdi. Tilsvarende er de samarbejdsvillige eksporterende producenter i løbet af undersøgelsen ikke forpligtet til at fremlægge eller sammenfatte visse fortrolige oplysninger, såsom den faktiske sammensætning af deres varetyper, som indeholder forbrugskvoterne for produktionsfaktorerne. Kommissionen fandt derfor, at den udgave af anmodningen, der var tilgængelig for interesserede parter, indeholdt alle de væsentlige beviser, og at oplysningerne i den ikkefortrolige udgave af klagen var tilstrækkelige til, at de interesserede parter kunne udøve deres ret til forsvar. Påstanden blev derfor afvist.

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 5. april 2022 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»indledningsmeddelelsen«).

(7)

CISA hævdede, at EU-erhvervsgrenens rentabilitetsniveauer som angivet i anmodningen burde have foranlediget Kommissionen til at afvise anmodningen, og at anmodningen ikke påviste, at foranstaltningernes udløb med rimelighed kunne føre til fortsat skade. Ifølge CISA er EU-erhvervsgrenens situation ikke så skrøbelig, som EUROFER hævdede. CISA fremførte, at ikke en eneste skadesindikator i hele den betragtede periode er faldet til et niveau, der ligger under indekset for forbrugsnedgangen, og at EU-erhvervsgrenen i et vist omfang havde været i stand til at genrejse sig i den periode, hvor den nød godt af beskyttelsen fra de gældende foranstaltninger. Endelig bemærkede CISA også, at indførelsen af foranstaltninger ville være i strid med Unionens interesser på grund af virkningerne af EU's sanktioner samt indbyrdes forbundne forstyrrelser i forsyningskæden og genopretningen efter covid-19.

(8)

Kommissionen mindede om, at anmodningen var baseret på sandsynligheden for fornyet skade og ikke på fortsat skade. De rentabilitetstal, der er angivet i anmodningen om en fornyet undersøgelse, udelukkede således ikke indledningen af en fornyet undersøgelse, som er fremadrettet. Under alle omstændigheder er rentabilitet kun en af mange indikatorer, der anvendes til at analysere EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. I modsætning til CISA's opfattelse viste Kommissionens analyse af anmodningen, at ansøgeren i den indledende fase havde fremlagt tilstrækkelige beviser for sandsynligheden for fornyet skade, hvis antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Kina får lov at udløbe. I den forbindelse mindede Kommissionen om, at der ikke er nogen retlig forpligtelse til at tage hensyn til Unionens interesser ved vurderingen af, om en anmodning om udløbsundersøgelse er berettiget. Indledningen af den fornyede undersøgelse var derfor berettiget.

(9)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2018 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(10)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede specifikt ansøgeren, alle kendte EU-producenter, kendte producenter i Folkerepublikken Kina og myndighederne i Folkerepublikken Kina samt kendte importører, brugere og forhandlere om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede disse til at deltage.

(11)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(12)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(13)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den største produktionsmængde af samme vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for ca. 29 % af den anslåede samlede produktion i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger, og Kommissionen bekræftede den foreløbigt udtagne stikprøve. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(14)

Selv om der ikke blev fremsat bemærkninger under stikprøveudtagningsproceduren, fremførte CISA i et senere indlæg, at repræsentativiteten var lav, navnlig i forhold til den stikprøve, der blev udtaget i den oprindelige undersøgelse, og som tegnede sig for 45 % af EU-produktionen. CISA opfordrede Kommissionen til nøje at overveje, om det lave tal ikke påvirker den indenlandske erhvervsgrens repræsentativitet.

(15)

Kommissionen mindede først om, at forskelle i stikprøven mellem den oprindelige undersøgelse og udløbsundersøgelsen ikke ugyldiggør stikprøvens repræsentativitet. For det andet bemærkede Kommissionen, at CISA ikke fremlagde andre væsentlige elementer end en sammenligning med stikprøven i den oprindelige undersøgelse, der viste, at stikprøven ikke var repræsentativ. Da stikprøven blev udtaget i henhold til grundforordningens artikel 17 på grundlag af produktionsmængderne af samme vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode samt den geografiske repræsentativitet og var begrænset til en række EU-producenter, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed, bekræftede Kommissionen på ny, at stikprøven blev anset for at være repræsentativ.

(16)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(17)

Der var imidlertid ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundet importører, der gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger.

(18)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte producenter i Folkerepublikken Kina om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere de kinesiske myndigheder om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen.

(19)

Ved indledningen af undersøgelsen gjorde Kommissionen en kopi af spørgeskemaerne tilgængelige i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted (6).

(20)

Ingen kinesiske producenter fremsendte de ønskede oplysninger og/eller indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen underrettede Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om, at den havde til hensigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Der indkom ingen bemærkninger.

(21)

Da de eksporterende producenter fra Kina således ikke samarbejdede, blev konklusionerne vedrørende importen fra Kina truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, navnlig handelsstatistikker om import og eksport (Eurostat, Global Trade Atlas (»GTA«) (7) og anmodningen om en udløbsundersøgelse).

(22)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Folkerepublikken Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«) (8). Kommissionen modtog ikke noget svar. Kommissionen underrettede derfor Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om, at den havde til hensigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Der indkom ingen bemærkninger.

(23)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(24)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(25)

Den 4. april 2023 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(26)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt. CISA anmodede om og blev indrømmet en høring med Kommissionens tjenestegrene den 12. april 2023.

(27)

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er visse fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i oprullet stand (herunder »afkortede produkter« og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne (»varmvalsede flade produkter« eller »den undersøgte vare«).

De følgende produkter er ikke omfattet af denne undersøgelse:

Den undersøgte vare er i øjeblikket henhørende under KN-kode 7208 10 00, 7208 25 00, 7208 26 00, 7208 27 00, 7208 36 00, 7208 37 00, 7208 38 00, 7208 39 00, 7208 40 00, 7208 52 10, 7208 52 99, 7208 53 10, 7208 53 90, 7208 54 00, 7211 13 00, 7211 14 00, 7211 19 00, ex 7225 19 10 (Taric-kode 7225191090), 7225 30 90, ex 7225 40 60 (Taric-kode 7225406090), 7225 40 90, ex 7226 19 10 (Taric-kode 7226191091, 7226191095), 7226 91 91 og 7226 91 99. KN- og Taric-koderne angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring i toldklassificeringen.

(28)

Varmvalsede flade produkter af stål fremstilles gennem varmvalsning. Dette er en metalforarbejdningsproces, hvorved det varme metal ledes igennem et eller flere par varme valser for at mindske og udjævne tykkelsen, og hvorunder metallets temperatur er højere end dets rekrystalliseringstemperatur. De kan leveres i forskellige former, i oprullet stand (olieret eller ikke olieret, dekaperet eller ikke dekaperet), i afskårne længder (plader) eller som smalt båndjern.

Der er to primære formål, som varmvalsede flade produkter af stål anvendes til. Det første er som råmateriale til fremstillingen af forskellige stålprodukter med en merværdi i de efterfølgende produktionsled, begyndende med koldvalsede flade og overtrukne produkter af stål. Det andet er som et industrielt input, der købes af slutbrugere til flere forskellige anvendelser, herunder inden for bygge- og anlægssektoren (fremstilling af stålrør), skibsbygning, gasbeholdere, biler, trykbeholdere og energirørledninger.

(29)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(30)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(31)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(32)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål fra Kina, selv om den var på et lavere niveau end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015). Ifølge data fra Eurostat tegnede importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål fra Kina sig for mindre end 0,1 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 4,32 % (9) i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. I absolutte tal eksporterede Kina ca. 28 743 ton til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket er et markant fald i forhold til de ca. 1 519 304 ton (10), som Kina eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse.

(33)

Som nævnt i betragtning 20 samarbejdede ingen af eksportørerne/producenterne i Kina i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om høringskonsulentens mellemkomst i denne forbindelse.

(34)

I henhold til grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping med hensyn til Kina derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse og i de interesserede parters indlæg kombineret med andre informationskilder som f.eks. handelsstatistikker over import og eksport (Eurostat, GTA (11)).

(35)

Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(36)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(37)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation foreløbig havde valgt Mexico som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led.

(38)

Den 29. august 2022 underrettede Kommissionen ved et notat vedrørende produktionsfaktorer de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi, med Mexico som det repræsentative land. I notatet vedrørende produktionsfaktorer fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål. Den underrettede også de interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for virksomheden Ternium S.A., som er en producent i det repræsentative land.

(39)

CISA fremsatte sine bemærkninger den 16. september 2022. CISA hævdede, at GTA-importdataene ikke afspejler hjemmemarkedspriserne, men importpriserne, som normalt påvirkes af mange faktorer såsom importmængden af en bestemt vare, tilgængeligheden af en sådan vare og afstanden mellem eksport- og importlandene. Kommissionen erkendte, at GTA-importdata rent faktisk afspejler importpriserne. Der var imidlertid intet i sagsakterne, der tydede på, at disse priser ikke afspejlede hjemmemarkedspriserne i det repræsentative land, eller at kvaliteten eller mængden af de anvendte importdata ville gøre dem uegnede til at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Denne påstand blev derfor afvist.

(40)

Derudover satte CISA spørgsmålstegn ved, om anvendelsen af en vejet gennemsnitlig enhedspris ville kunne afspejle en relevant enhedsomkostning for råmaterialer såsom ferrolegeringer, da der var betydelige forskelle i enhedsprisen afhængigt af råmaterialernes kvalitet og/eller oprindelseslandet. Da producenterne i Kina valgte ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, var Kommissionen ikke i stand til at udskille den kvalitet af ferrolegeringer, som de anvendte specifikt i fremstillingen af varmvalsede flade produkter. En importpris i det repræsentative land blev derfor fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne for alle kvaliteter ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (12).

(41)

CISA rejste desuden et spørgsmål vedrørende nøjagtigheden af den toldklarerede cif-enhedspris for hver faktor, da de GTA-importdata, som Mexico har indberettet, er på fob-niveau og ikke på cif-niveau. I forbindelse med en udløbsundersøgelse er Kommissionen ikke forpligtet til at beregne en præcis dumpingmargen, men snarere at fastslå, om der er sandsynlighed for enten fortsat eller fornyet dumping. Eftersom det blev fastslået, jf. betragtning 118, at prisforskellen mellem den normale værdi og eksportprisen til resten af verden var på over 100 %, ville det, selv om der blev anvendt en anden omregningskoefficient baseret på de importerede varers faktiske oprindelse, ikke have ændret Kommissionens konklusioner. Påstanden blev derfor afvist.

(42)

»Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(43)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).

(44)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og producenternes manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(45)

I nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (13) konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(46)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (14). Kommissionen konkluderede navnlig, at i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, er der stadig en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (15), men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (16). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i forbindelse med leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der af GOC er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (17). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina (18). På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (19), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (20).

(47)

Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder bevismaterialet i anmodningen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the PRC for the Purposes of Trade Defence Investigations« (21) (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(48)

I anmodningen blev der fremsat påstand om, at den samlede kinesiske økonomi i vidt omfang påvirkes af GOC's eller andre offentlige myndigheders forskellige altomfattende interventioner på forskellige forvaltningsniveauer, hvorfor den kinesiske stålindustris priser og omkostninger på hjemmemarkedet ikke kan anvendes i denne undersøgelse. Til støtte for denne holdning henvistes der i anmodningen til Kommissionens seneste undersøgelser af den kinesiske stålsektor (22) eller konklusionerne fra G20's Globale forum om overkapacitet på stålområdet (23).

(49)

I anmodningen blev det nærmere bestemt påpeget, at GOC's indgriben antager forskellige former, nemlig administrativt, finansielt og reguleringsmæssigt, på grundlag af den »socialistiske markedsøkonomiske« doktrin, der er nedfældet i Kinas forfatning, det allestedsnærværende kinesiske kommunistparti (»CCP«) og dets indflydelse på økonomien ved hjælp af strategiske planlægningsinitiativer — såsom den 13. og 14. femårsplan (24).

(50)

Anmodningen indeholdt eksempler på elementer, der peger på, at der foreligger fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første til sjette led. Navnlig med henvisning til Kommissionens tidligere undersøgelser i stålsektoren, til rapporten samt til yderligere kilder fremførte ansøgeren følgende:

(51)

GOC fremsatte ikke bemærkninger eller fremlagde dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra ansøgeren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(52)

Særligt er der i sektoren for den undersøgte vare, dvs. stålsektoren, fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Da ingen af de kinesiske eksportører af den undersøgte vare udviste samarbejdsvilje, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter ikke fastslås. Undersøgelsen bekræftede imidlertid, at de to største producenter i stålsektoren, nemlig Angang Steel Group (»Ansteel«) og China Baowu Steel Group (»Baowu«), enten er 100 % statsejede, eller at staten har en kontrollerende aktiepost. Under alle omstændigheder, og selv hvis der måske ikke findes specifikke oplysninger vedrørende den undersøgte vare, repræsenterer sektoren en delsektor af stålindustrien, og resultaterne vedrørende stålsektoren betragtes derfor også som repræsentative for den undersøgte vare.

(53)

Både statsejede og privatejede virksomheder i stålsektoren er underlagt politisk tilsyn og vejledning. De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende stålsektoren bekræfter den fortsatte betydning, som GOC tillægger sektoren, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i ministeriet for industri og informationsteknologis udkast til vejledende udtalelse »Guiding Opinion on Fostering a High Quality Development of Steel Industry« (vejledende udtalelse om fremme af en udvikling af høj kvalitet i stålindustrien), der opfordrer til yderligere konsolidering af det industrielle fundament og væsentlige forbedringer i industrikædens moderniseringsniveau (30), ved den 14. femårsplan om »Developing the Raw Material Industry« (udvikling af råmaterialeindustrien), i henhold til hvilken sektoren vil »tilslutte sig kombinationen af markedsledelse og regeringens fremme« og vil »skabe en gruppe af førende virksomheder med økologisk ledelse og central konkurrenceevne« (31), eller ved den 14. femårsplan om »Developing Scrap Steel Industry« (udvikling af skrotstålindustrien), hvis vigtigste mål er »fortsat at øge anvendelsen af skrotstål, og at den omfattende skrotmængde i national stålproduktion når 30 % ved udløbet af den 14. femårsplan« (32).

(54)

Lignende eksempler på de kinesiske myndigheders hensigt om at overvåge og styre udviklingen i sektoren kan ses på provinsplan som f.eks. i Hebei, der har planer om »løbende at indføre gruppeudvikling af organisationer, fremskynde reformen af blandet ejerskab i statsejede virksomheder, fokusere på at fremme tværregional fusion og omstrukturering af private jern- og stålvirksomheder og stræbe efter at oprette 1-2 store grupper i verdensklasse, 3-5 store grupper som grundpiller med indflydelse på hjemmemarkedet« og at »udvide genbrugs- og cirkulationskanaler for skrotstål yderligere, styrke screening og klassificering af skrotstål« (33). Desuden indeholder Hebeis plan inden for stålsektoren en række henvisninger til varmvalsede stålprodukter: »Tilskynde pladeproduktionsvirksomheder til at fremskynde omdannelsen af varmvalseværker på lavt niveau (…) og bestræbe sig på at sikre, at varmvalsede primærplader senest i 2022 tegner sig for mere end 30 % af den dybe forarbejdning (34) «. Derudover gælder følgende: »Konsolidere fordelene ved markedet for tråd og stænger. Tilskynde producenter af tråd og stænger til at udføre FoU og produktion af varmvalsede ribbede stålstænger på over 500 MPa og opgraderinger af blyprodukter. Støtte særlige stålvirksomheder med henblik på at kombinere omstillingen af teknologi og udstyr og opgradere og udvikle lejestål, gearstål og andre specielle stålprodukter«.

(55)

På samme måde omhandler Henans gennemførelsesplan for omstillingen og opgraderingen af stålindustrien under den 14. femårsplan »opførelse af karakteristiske stålproduktionsbaser […], opbygning af seks karakteristiske stålproduktionsbaser i Anyang, Jiyuan, Pingdingshan, Xinyang, Shangqiu, Zhouou, osv. og forbedring af industriens størrelse, intensivering og specialisering. Blandt disse vil det, senest i 2025, blive kontrolleret, at produktionskapaciteten for råjern i Anyang forbliver under 14 mio. ton, og at produktionskapaciteten for råstål forbliver under 15 mio. ton« (35). Henans gennemførelsesplan indeholder også særlige henvisninger til varmvalsede produkter: »Støtte uafhængige varmvalsningsvirksomheder med henblik på at deltage i fusioner og omstruktureringer af jern- og stålvirksomheder og øge industrikædens modstandsdygtighed og koncentration (36).« Der ses også yderligere industripolitiske målsætninger i planlægningsdokumenterne fra andre provinser, såsom bl.a. Jiangsu (37), Shandong (38), Shanxi (39) eller Zhejiang (40), eller andre kommuner, såsom Liaoning Dalian (41).

(56)

For så vidt angår det forhold, at GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, var det på grund af manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenter umuligt systematisk at fastslå, om der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP. Eftersom den undersøgte vare udgør en delsektor i stålsektoren, er de foreliggende oplysninger om stålproducenter imidlertid også relevante for den undersøgte vare.

(57)

Ansteel's bestyrelsesformand fungerer f.eks. samtidig som sekretær for partikomitéen. På samme måde beklæder Ansteels direktør og administrerende direktør stillingen som partikomitéens vicesekretær (42). For så vidt angår Baowu har bestyrelsesformanden for Baosteel, som er et datterselskab, der ejes 100 % af Baowu, samtidig stillingen som sekretær for partikomitéen, mens den administrerende direktør også fungerer som vicesekretær for partikomitéen, og vicedirektøren fungerer som medlem af partikomitéens stående udvalg (43).

(58)

I sektoren for den undersøgte vare findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Som beskrevet ovenfor i betragtning 54 vedrørende Hebeis handlingsplan og i betragtning 55 vedrørende Henans handlingsplan blev der i undersøgelsen identificeret en række dokumenter, der specifikt er vejledende for udviklingen af delsektoren for varmvalsede flade produkter af stål. Desuden blev der i undersøgelsen fundet andre dokumenter, som viste, at industrien nyder godt af statslig vejledning og indgriben i stålsektoren i den forstand, at den undersøgte vare repræsenterer en af dens delsektorer.

(59)

Stålindustrien betragtes af GOC som en nøgleindustri (44). Dette bekræftes i de mange planer, forskrifter og andre dokumenter, der fokuserer på stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan, som blev vedtaget i marts 2021, har GOC specifikt udvalgt stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning (45). I den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der også finder anvendelse på stålindustrien, anføres sektoren ligeledes som »fundamentet for realøkonomien« og »et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordel«, og der fastsættes en række mål og arbejdsmetoder, som vil være drivkraften bag udviklingen af stålsektoren i perioden 2021-2025, såsom teknologisk opgradering, forbedring af sektorens struktur (ikke mindst gennem yderligere virksomhedskoncentrationer) eller digital omstilling (46).

(60)

Det andet vigtige råmateriale, der anvendes til fremstilling af varmvalsede flade produkter af stål, er jernmalm. Jernmalm nævnes også i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, i hvilken staten påtænker at »udvikle indenlandske mineralressourcer rationelt. Øge udvindingen af jernmalm […], gennemføre præferencebeskatningspolitikker, tilskynde til anvendelse af avanceret teknologi og udstyr for at reducere genereringen af fast mineaffald.« (47) I provinser som Hebei forventer myndighederne følgende for sektoren: »nye subsidier i form af projektinvesteringsrabat, undersøge og vejlede finansielle institutioner for at yde lavtforrentede lån, så jern- og stålvirksomheder kan skifte til nye industrier, og samtidig vil regeringen yde rabatsubsidier.« (48) Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer til produktionen af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(61)

Der blev i den nuværende undersøgelse fundet bevis for diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formueretten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i sektoren for varmvalsede flade produkter af stål. Navnlig for så vidt angår Chaoyang Iron & Steel's fabrik, der led tab i fem på hinanden følgende år (fra 2010 til 2015) og var på randen af konkurs. Den blev også identificeret som en »zombievirksomhed« af tilsynet med statsejede aktiver (49).

(62)

Sektoren for varmvalsede flade produkter af stål påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 46. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste input) og indirekte (ved adgang til input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (50).

(63)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den undersøgte vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 46. De betydelige statslige indgreb i det finansielle system medfører derfor, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(64)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række input for at kunne producere den undersøgte vare. Når producenter af varmvalsede flade produkter af stål indkøber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(65)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for varmvalsede flade produkter af stål, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputtet til inputtet osv.

(66)

Den 19. maj 2022 (51) og den 16. september 2022 (52) fremsatte CISA en række argumenter vedrørende påstandene om væsentlige fordrejninger. CISA hævdede først og fremmest, at den rapport, som Kommissionen har anvendt, ikke opfyldte standarderne for upartisk og objektivt bevismateriale og bevismateriale af tilstrækkelig bevisværdi, navnlig fordi den var udarbejdet af Kommissionen med det specifikke formål at gøre det lettere for EU-erhvervsgrenen at indgive en klage på området for handelsforanstaltninger. CISA hævdede endvidere, at eftersom rapporten blev offentliggjort i 2017, kunne den ikke afspejle de påståede fordrejninger i undersøgelsesperioden for kalenderåret 2021.

(67)

Kommissionen var uenig. Kommissionen bemærkede, at rapporten er et omfattende dokument baseret på udførligt og objektivt bevismateriale, herunder lovgivning, forskrifter og andre officielle politikdokumenter offentliggjort af GOC, tredjepartsrapporter fra internationale organisationer, akademiske undersøgelser og artikler udarbejdet af forskere samt andre pålidelige uafhængige kilder. Den blev gjort offentligt tilgængelig i december 2017, således at enhver interesseret part ville have haft rig lejlighed til at tilbagevise, supplere eller fremsætte bemærkninger til den og til den dokumentation, som den er baseret på, og hverken GOC eller andre parter har fremlagt argumenter eller beviser, der tilbageviser kilderne i rapporten. Ligeledes vedrørende argumentet om, at rapporten var forældet, bemærkede Kommissionen navnlig, at de vigtigste politikdokumenter og beviser i rapporten, herunder de relevante femårsplaner og den gældende lovgivning for den undersøgte vare, stadig var relevante i den nuværende undersøgelsesperiode, og at ingen andre parter har godtgjort, at dette ikke længere er tilfældet. Kina begyndte først at offentliggøre nye femårsplaner i løbet af 2021, og mange af disse planer blev først offentliggjort i anden halvdel af året. Dette blev yderligere bekræftet gennem den sagsspecifikke undersøgelse, som Kommissionen har foretaget, og som er sammenfattet ovenfor.

(68)

For det andet fremførte CISA, at WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«) ikke anerkender begrebet væsentlige fordrejninger i antidumpingaftalens artikel 2.2. Bestemmelsen giver i stedet mulighed for at beregne den normale værdi på et begrænset antal specifikke betingelser, hvor væsentlige fordrejninger ikke er omfattet af sådanne betingelser. CISA fremførte endvidere, at antidumpingaftalens artikel 2.2 kun tillader anvendelse af produktionsomkostningerne i oprindelseslandet plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste, mens grundforordningens artikel 2, stk. 6a, tillader anvendelse af oplysninger fra et passende repræsentativt land, hvilket er uforeneligt med WTO. CISA hævdede endvidere, at enhver beregnet værdi ville skulle beregnes i overensstemmelse med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 og i overensstemmelse med WTO's appelorgans fortolkning i sagen EU — Biodiesel (DS 473) samt WTO-panelets fortolkning i sagen EU — Cost Adjustment Methodologies II (Russia) (DS494), som hverken nævner begrebet væsentlige fordrejninger eller muligheden for at se bort fra den eksporterende virksomheds oplysninger.

(69)

Kommissionen var af den holdning, at bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser og den retspraksis, som CISA har henvist til. Det er desuden Kommissionens opfattelse, i overensstemmelse med afgørelsen fra WTO-panelet og Appelorganet i sag DS473, at de bestemmelser i grundforordningen, der gælder generelt for alle WTO-medlemmer, f.eks. artikel 2, stk. 5, andet afsnit, tillader anvendelsen af oplysninger fra et tredjeland, behørigt justeret, når en sådan justering er nødvendig og begrundet. Væsentlige fordrejninger gør omkostninger og priser i eksportlandet uegnede til beregningen af den normale værdi. Under disse omstændigheder indeholder grundforordningens artikel 2, stk. 6a, regler for beregningen af produktions- og salgsomkostninger på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, herunder priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land med samme udviklingsniveau som eksportlandet. I forbindelse med sag DS494 mindede Kommissionen om, at både Unionen og Rusland appellerede panelets konklusioner, som ikke er endelige og derfor ifølge WTO's faste praksis ikke har nogen retlig status i WTO-systemet, da de ikke er blevet vedtaget af tvistbilæggelsesorganet ved en afgørelse truffet af WTO-medlemmerne. Under alle omstændigheder anså panelrapporten i denne tvist specifikt bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for at falde uden for tvistens genstand. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(70)

For det tredje hævdede CISA, at praksis med at henvise til tidligere undersøgelser som »bevis« for visse påstande, som ansøgeren gjorde i anmodningen i denne undersøgelse, sandsynligvis ikke ville overholde Appelorganets tilgang til bevisbyrden som fastsat i WTO-appelorganets afgørelse i sagen US — Definitive Antidumping and Countervailing Duties on Certain Products (China) (DS 379). CISA henviste navnlig til Kommissionens konklusioner i antisubsidieundersøgelsen vedrørende varmvalsede flade produkter (53).

(71)

Kommissionen bestrider dette argument. På den ene side var anmodningen ikke kun baseret på forordningen om udligningstold på varmvalsede flade produkter, men tilføjede også yderligere kilder til at underbygge påstanden vedrørende fordrejningerne på markedet for varmvalsede flade produkter af stål (54). På den anden side fremsætter Kommissionen ikke sine konklusioner vedrørende anvendeligheden af artikel 2, stk. 6a, på grundlag af anmodningen, men på grundlag af alle foreliggende beviser som indsamlet i forbindelse med undersøgelsen og fremlagt i sin helhed i dette afsnit.

(72)

For det fjerde rejste CISA spørgsmålet om den 14. femårsplan og påpegede, at den 14. femårsplan på den ene side omtaler stålsektoren, men kun i en generel sammenhæng, og bemærkede betydningen af generelt at omstille og opgradere de traditionelle industrier, og at planen på den anden side ikke bør betragtes som bindende lovgivning, men snarere som et vejledende dokument, der udtrykker politiske synspunkter for fremtiden. Desuden fandt CISA, at sådanne planer også findes i Unionen med offentliggørelsen af Europa-Kommissionens »hvidbøger«, »grønbøger« osv.

(73)

Dette argument kunne ikke accepteres. For det første er de femårsplaner, som GOC har offentliggjort, ikke blot generelle retningslinjer, men er af juridisk bindende karakter. I den forbindelse henviste Kommissionen til den detaljerede analyse af planerne i kapitel 4 i rapporten med et afsnit, der specifikt omhandler planernes bindende karakter, i afsnit 4.3.1. I den 14. femårsplan opfordres alle myndigheder udtrykkeligt til at gennemføre planerne: »Vi vil styrke planlægningsstyringssystemer såsom fortegnelser og lister, kompilering og arkivering samt tilpasning og koordinering, udvikle lister og fortegnelser såsom de særlige »14. femårsplaner« på nationalt plan, fremme arkivering af planer, der bygger på den nationale platform for integreret forvaltning, og samle forskellige planer under ensartet forvaltning. »Vi vil opstille og forbedre tilpasnings- og koordineringsmekanismer i forbindelse med planlægning, afstemme planer godkendt af CCP's centralkomité og Statsrådet og udviklingsplaner på provinsniveau med denne plan, før de indsendes til godkendelse, sikre, at arealplanlægning på nationalt niveau, særlig planlægning, regional planlægning og andre planlægningsniveauer koordineres med denne plan for så vidt angår primære mål, udviklingsretninger, generel udformning, overordnede politikker og projekter samt risikoforebyggelse og kontrol« (55). I den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien hedder det desuden, at »alle lokalområder skal udvikle sig ved hjælp af denne plan og medtage det vigtigste indhold og de største projekter i deres primære lokale opgaver«, mens »stålsektoren og andre nøglesektorer skal udarbejde specifikke gennemførelsesudtalelser på baggrund af målene og opgaverne i denne plan« (56).

(74)

GOC har ikke fremlagt beviser eller argumenter for det modsatte i den nuværende undersøgelse.

(75)

Efter fremlæggelsen af oplysninger understregede CISA yderligere, at rapporten ikke opfylder standarderne for upartisk og objektivt bevismateriale og bevismateriale med tilstrækkelig bevisværdi. I forbindelse med ovenstående henviste CISA endvidere til de forskellige »femårsplaner«, som ifølge CISA bør betragtes som et generelt politisk dokument, der fastsætter forskellige prioriteter med hensyn til offentlige investeringer, og ikke som bindende lovgivning.

(76)

Som forklaret i betragtning 67 og 73 blev disse påstande afvist, og da der ikke blev fremlagt yderligere beviser eller argumenter efter fremlæggelsen af oplysninger, forblev Kommissionens afgørelse uændret.

(77)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne for eller omkostningerne ved den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejlede ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

(78)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(79)

Som nævnt i betragtning 38 fremlagde Kommissionen den 29. august 2022 et notat til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notatet vedrørende produktionsfaktorer«). Notatet indeholdt en beskrivelse af de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og de interesserede parter blev underrettet om, at hensigten var at betragte Mexico som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(80)

I henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, identificerede Kommissionen Mexico som et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Mexico klassificeres af Verdensbanken som et »mellemindkomstland i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten. Mexico blev desuden identificeret som et land, hvor den undersøgte vare fremstilles, og hvor de relevante data var umiddelbart tilgængelige.

(81)

I mangel af samarbejdsvilje, og da det blev fastslået, at Mexico var et egnet repræsentativt land på grundlag af ovenstående elementer, var der således ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(82)

I mangel af samarbejdsvilje valgte Kommissionen, som foreslået i anmodningen om en udløbsundersøgelse, og i betragtning af, at Mexico opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, Mexico som det egnede repræsentative land.

(83)

I notatet om relevante kilder til fastsættelse af den normale værdi forklarede Kommissionen, at den på grund af manglende samarbejdsvilje ville være nødt til at basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Valget af repræsentativt land blev baseret på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse kombineret med andre informationskilder, som blev anset for hensigtsmæssige i henhold til de relevante kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 5, herunder Global Trade Atlas (»GTA«), til at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger ved de fleste produktionsfaktorer, navnlig råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den vil anvende følgende kilder til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger ved energi: for elektricitet de seneste tilgængelige data om industrielle elpriser i Mexico, som offentliggjort af Globalpetrolprices.com (59), og for gas den pris, der er offentliggjort af Indices de Referencia de Precios de Gas Natural (IPGN) (60). Kommissionen anførte desuden, at den med henblik på at fastsætte ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger ville anvende de seneste offentligt tilgængelige data fra Den Internationale Arbejdsorganisations statistiske afdeling (ILOSTAT) (61) til at fastsætte lønningerne i Mexico.

(84)

Kommissionen inkluderede en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. Kommissionen fastsatte forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de direkte produktionsomkostninger på baggrund af data for EU-producenterne, der er fremlagt af ansøgeren, som indeholdt specifikke oplysninger med henblik herpå.

(85)

I notatet vedrørende produktionsfaktorer anførte Kommissionen, at for det land, der er identificeret som det land, hvor den undersøgte vare produceres, dvs. Mexico, identificerede Kommissionen virksomheden Ternium S.A. som producent af den undersøgte vare, idet de seneste offentlige finansielle data viste fortjeneste og et rimeligt beløb for SA&G-omkostninger til fastsættelse af den ikkefordrejede normale værdi.

(86)

Den samme analyse af importdata viste, at Mexico kunne anvendes som et egnet repræsentativt land, da dets import af de vigtigste produktionsfaktorer ikke var væsentligt påvirket af importen fra Kina eller nogen af de lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755 (62).

(87)

I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den agtede at anvende Mexico som et egnet repræsentativt land og virksomheden Ternium S.A., jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(88)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Mexico som repræsentativt land og Ternium S.A som producenter i det repræsentative land.

(89)

CISA fremførte i sine bemærkninger, at blandt de mange repræsentative lande, som Kommissionen for nylig har valgt, er Mexico det eneste, der ikke er i stand til at indberette importpriser på cif-niveau, og anfægtede Kommissionens tilgang med at lægge 5 % til fob-prisen for at omregne fob-prisen til cif-prisen. Kommissionen bemærkede, at selv om denne omregningsfaktor ikke blev anvendt, ville prisforskellen mellem den normale værdi og eksportprisen til resten af verden, jf. betragtning 118, have været betydelig. Den afviste derfor påstanden.

(90)

CISA hævdede også, at referenceværdien for ferrolegeringer ikke var pålidelig, fordi de anvendte HS-koder bestod af flere forskellige legeringer med meget forskellige enhedspriser. Kommissionen bemærkede, at CISA ikke angav, hvilke(n) type(r) legeringer der skulle fjernes fra de aggregerede data for denne referencepris. Kommissionen fandt desuden, at denne påstand var ubegrundet, for selv om der ikke blev fastsat nogen referencepris for dette input, jf. betragtning 118, ville prisforskellen mellem den normale værdi og eksportprisen til resten af verden som fastsat fortsat være betydelig. Den afviste derfor påstanden.

(91)

CISA anfægtede også egnetheden af Ternium S.A.'s finansielle resultater, da de indberettes på et konsolideret niveau, der omfatter flere lande og andre produkter.

(92)

Kommissionen fandt, at det i den foreliggende sag var hensigtsmæssigt at anvende Ternium S.A.'s konsoliderede data, da der ikke forelå mere detaljerede data, der var begrænset til Ternium Mexico og til den undersøgte vare. Desuden fremstiller virksomheden hovedsagelig stålprodukter. Virksomhedens data blev derfor anset for at være repræsentative for stålsektoren og den undersøgte vare. Desuden kræves det i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), at det beløb, der angives for SA&G-omkostninger og fortjeneste, og som indgår i den beregnede normale værdi, er ikkefordrejet og rimeligt. CISA hverken hævdede, eller underbyggede argumentet om, at det anvendte beløb enten var fordrejet eller urimeligt. Påstanden blev derfor afvist.

(93)

CISA hævdede, at anvendelsen af Ternium S.A.'s finansielle data fra 2020 var uforenelig med den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. 2021. Kommissionen anså Ternium S.A.'s tal for at være rimelige, da virksomheden havde overskud i den nuværende undersøgelsesperiode, dens regnskaber var umiddelbart tilgængelige, og Mexico tegner sig for 52 % af dens konsoliderede salg. Kommissionen fandt endvidere, at det i forbindelse med denne undersøgelse er berettiget at anvende 2020 som referenceår, da det er det seneste år, hvor Ternium S.A. var rentabel og udviste et passende niveau for SA&G-omkostninger og fortjeneste. Som forklaret i notatet vedrørende produktionsfaktorer var fortjenesten i regnskabsåret 2021 usædvanlig høj, dvs. 58,25 %, hvilket sandsynligvis afspejler genopretningen efter covid-19. Kommissionen fandt derfor, at det var mere hensigtsmæssigt at anvende dataene for 2020, og afviste påstanden.

(94)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CISA, at Kommissionen ikke fremlagde oplysninger om »referenceværdier, der anvendes til at fastsætte den normale værdi«, hvilket ifølge CISA kan medføre risiko for, at det grundlæggende princip i antidumpinglovgivningen og -proceduren tilsidesættes, navnlig grundforordningens artikel 20, og CISA's ret til forsvar med hensyn til grundlæggende aspekter af udløbsundersøgelsen. CISA anførte endvidere, at fremlæggelse af detaljerede referencepriser (og beregningerne) med henblik på at fastsætte den normale værdi er en fast praksis i Kommissionen, både i de oprindelige undersøgelser og i forbindelse med udløbsundersøgelser, og anmoder derfor Kommissionen om at tilpasse sin praksis i lignende procedurer.

(95)

Kommissionen bemærkede, at den fremlagde referencepriser, dvs. enhedsværdier for de vigtigste produktionsfaktorer, i notatet vedrørende produktionsfaktorer fra den 29. august 2022 samt deres kilder. CISA blev som interesseret part underrettet, da notatet vedrørende produktionsfaktorer blev indsat i sagsakterne, og fik adgang til det. Ingen af de referenceværdier, der er nævnt i det pågældende notat, var efterfølgende blevet ændret. Desuden anvendte Kommissionen den samme metode til at beregne den normale værdi som i den anmodning, der blev stillet til rådighed for alle interesserede parter. Endelig mindede Kommissionen om, at der ikke fandt nogen virksomhedsspecifik fremlæggelse sted på grund af manglende samarbejde fra producenterne i Kina. Denne påstand blev derfor afvist.

(96)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Mexico de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(97)

På baggrund af alle de oplysninger, der er baseret på anmodningen, og efter en analyse af de interesserede parters bemærkninger er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål

(98)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755. Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 77 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke på samme måde påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina og fra de lande, der ikke er medlemmer af WTO, til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ.

(99)

Normalt bør priserne på indenlandsk transport også lægges til disse importpriser. På baggrund af konklusionen i afsnit 3.4 samt arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at konstatere, om dumping fortsat fandt sted i den nuværende undersøgelsesperiode eller kunne opstå igen, snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen imidlertid, at justeringer for indenlandsk transport var unødvendige. Sådanne justeringer ville kun føre til en forhøjelse af den normale værdi og dermed af dumpingmargenen.

(100)

ILOSTAT offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Mexico. Kommissionen anvendte de seneste tilgængelige statistikker for 2021 for gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger og det gennemsnitlige antal ugentlige arbejdstimer i Mexico.

(101)

Prisen på elektricitet for virksomheder (industrielle brugere) i Mexico offentliggøres af Globalpetrolprices.com. Kommissionen anvendte dataene om de industrielle elpriser for september 2021.

(102)

Kommissionen anvendte gasprisen i Mexico i den nuværende undersøgelsesperiode som offentliggjort af Indices de Referencia de Precios de Gas Natural (IPGN) (63), som gør det muligt at fastsætte prisen på naturgas, der leveres til industrielle brugere.

(103)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(104)

Kommissionen anvendte de finansielle data fra Ternium S.A, som er producent i det repræsentative land, jf. betragtning 85.

(105)

For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af data, som EU-producenterne fremlagde i anmodningen, fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger, afhængig af den fremstillede model.

(106)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(107)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til fremstillingen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål.

(108)

Da de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastsat, tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne og fortjenesten. De indirekte produktionsomkostninger blev fastsat ud fra ansøgerens oplysninger. SA&G-omkostninger samt fortjeneste blev fastsat på grundlag af Ternium S.A's årsregnskaber for 2020 som anført i virksomhedens reviderede regnskaber (64). Kommissionen lagde følgende elementer til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:

(109)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Den normale værdi fastsat på dette grundlag er på 1 381,50 EUR/ton.

(110)

Efter fremlæggelsen af oplysninger var CISA enig i Kommissionens anvendelse af de finansielle data for 2020 i stedet for 2021, selv om CISA også hævdede, at Ternium S.A's fortjeneste på 16,33 % i 2020 stadig ikke var lav for jern- og stålindustrien.

(111)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede CISA den normale værdi, som Kommissionen havde fastsat. Som anført i betragtning 94 hævdede CISA, at den ikke var i stand til at kontrollere nøjagtigheden af den normale værdi, som Kommissionen havde fastsat, og ifølge CISA var den normale værdi, der blev fastsat i forbindelse med undersøgelsen, potentielt ukorrekt. Dette skyldtes, at selv om de perioder, der blev anvendt i anmodningen og i udløbsundersøgelsen, stort set overlappede, konstaterede Kommissionen i udløbsundersøgelsen en normal værdi, som er mere end 80 % højere end i anmodningen, selv om den samme beregningsmetode blev anvendt, og det samme land blev anvendt som det repræsentative land.

(112)

I notatet om produktionsfaktorer af 29. august 2022 offentliggjorde Kommissionen enhedsværdierne for de vigtigste »produktionsfaktorer«. Det fremgik klart af disse værdier, at referenceprisen for jernmalm, som er et af de vigtigste input, der blev anvendt til produktionen af den undersøgte vare, steg betydeligt, dvs. med 186 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden blev der ikke modtaget bemærkninger vedrørende forskelle mellem priserne på produktionsfaktorerne mellem notatet om produktionsfaktorer og anmodningen, da notatet om produktionsfaktorer blev føjet til sagsakterne. Påstanden blev derfor afvist.

(113)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev eksportprisen fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Kommissionen forsøgte at anvende tilgængelige statistiske oplysninger fra Eurostat til at fastlægge eksportpriserne.

(114)

Ifølge Eurostat blev der imidlertid kun importeret 28 743 ton af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til 0,1 % af forbruget på det frie marked. Kommissionen konkluderede derfor, at disse lave mængder ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for en fortsættelse af en dumpinganalyse. Kommissionen koncentrerede derfor sin undersøgelse på sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(115)

I lyset af overvejelserne i betragtning 113 og 114 analyserede Kommissionen yderligere, om der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløb. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: eksportprisen på visse kinesiske varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål til resten af verden, den kinesiske produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet og EU-markedets tiltrækningskraft.

(116)

Kommissionen analyserede prismønstret for den kinesiske eksport til tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode. Den konsulterede derfor offentligt tilgængelige oplysninger såsom de kinesiske eksportstatistikker som indberettet i Global Trade Atlas (»GTA«) og uddrog mængderne og værdierne af eksporten af visse varmvalsede flade produkter af stål for den nuværende undersøgelsesperiode.

(117)

De kinesiske eksportstatistikker i GTA viste, at den gennemsnitlige fob-eksportpris fra Kina til andre lande var på 660 EUR/ton, som blev justeret til en pris ab fabrik (efter justeringer for omkostninger ved søfragt og indenlandsk fragt samt aflæsningsomkostninger), der beløb sig til 626 EUR/ton.

(118)

Den gennemsnitlige eksportpris, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode, lå over 100 % under den normale værdi, der blev fastsat i afsnit 3.4.4. Det blev derfor anset for sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville begynde at sælge til Unionen til priser under den normale værdi, hvis de nuværende foranstaltninger blev ophævet.

(119)

Da de eksporterende producenter i Kina ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sine konklusioner vedrørende de øvrige eksporterende producenters kapacitet på de foreliggende faktiske oplysninger og baserede sig på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse samt andre tilgængelige kilder.

(120)

I 2020 tegnede Kina sig for 56,5 % af verdens produktion af råstål sammenlignet med 53,3 % i 2019 (65). I september 2020 blev det i en erklæring på det 88. møde i OECD's stålkomité bemærket, at »produktionen og lagerbeholdningerne på trods af det globale negative efterspørgselschok er steget betydeligt fra foregående års niveauer i Kina«. Desuden bemærkede stålkomitéen »med bekymring afvigelsen fra den globale tendens i Kina, hvor stålproduktionen nåede rekordstore mængder i første halvår af 2020, og hvor lagerbeholdningerne har nået et historisk højt niveau. Med denne udvikling opstår der risiko for overforsyning i Kina, hvilket forværrer de globale ubalancer, der skyldes efterspørgselschokket i forbindelse med covid-19.« Den stadigt voksende stålproduktionskapacitet i Kina er blevet yderligere understøttet af »store lempelser af kreditbetingelserne« kombineret med stigende investeringer fra de store stålproducenters side, mens mindre aktører stadig befinder sig uden for kapacitetskontrolsystemet. I en nylig OECD-rapport fra februar 2021 blev der også bemærket en stigende overkapacitet i stålproduktionen på verdensplan og navnlig drevet af asiatiske lande, herunder Kina (66).

(121)

Den kinesiske regering har ambitiøse planer for sin stålindustri (67), da den har til hensigt at fjerne forældede anlæg og ikkekonkurrencedygtige virksomheder med uforholdsmæssigt store omkostninger og samtidig fokusere på at styrke og fremme stålproducenter, som følger regeringens politikker og prioriteter. Idéen er at rydde op i industrien, styrke førende aktører og fjerne dem, der ikke præsterer tilstrækkeligt, og dem, der ikke overholder (eller tilpasser sig) regeringens prioriteter. Målet er at fremme »en ny generation af industriledere«. Dette opnås gennem politikker såsom kapacitetsudvekslingssystemet og konvertering af gæld til egenkapital, som giver staten et stort spillerum, når det gælder de enkelte virksomheders aktiviteter. Det underliggende formål er at øge kapaciteten hos »udvalgte« aktører, som er højtydende producenter, der opfylder regeringens nuværende mål for stålindustrien.

(122)

I oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse blev den samlede kinesiske kapacitet inden for visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål anslået til over 345 mio. ton, mens produktionen og det kinesiske forbrug begge blev anslået til 314 mio. ton i 2020. På dette grundlag blev den uudnyttede kapacitet i Kina anslået til 31 mio. ton i 2020, hvilket er vejledende for den uudnyttede kapacitet i den nuværende undersøgelsesperiode og næsten svarer til det samlede EU-forbrug på det frie marked (ca. 35 mio. ton) i den nuværende undersøgelsesperiode.

(123)

Nedgangen i den kinesiske efterspørgsel efter stål i begyndelsen af 2021 er og vil være en vigtig drivkraft for øget eksport. Den deraf følgende ubalance mellem kapacitet og efterspørgsel vil sandsynligvis lægge yderligere pres på producenterne med henblik på at eksportere. Den kinesiske kapacitet er for stor i forhold til den kinesiske økonomis faktiske behov.

(124)

Desuden er et af de vigtigste markeder, nemlig USA, beskyttet af antidumpingforanstaltninger over for den undersøgte vare, hvilket begrænser de kinesiske eksporterende producenters adgang.

(125)

På dette grundlag er det sandsynligt, at de kinesiske producenter vil kanalisere deres uudnyttede kapacitet til EU-markedet i store mængder til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber.

(126)

EU-markedet er blandt de største markeder for visse varmvalsede flade produkter af stål på verdensplan. Det kinesiske marked kan ikke absorbere den overskydende stålkapacitet, og store tredjelandsmarkeder er lukket for kinesisk eksport, da de har indført antidumpingforanstaltninger eller andre beskyttelsesforanstaltninger over for Kina (68). Desuden ligger prisniveauerne i Unionen (EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris var på 734 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode) over de kinesiske eksporterende producenters gennemsnitspris ved salg til resten af verden (714 EUR/ton på cif-niveau). Da varmvalsede flade produkter, jf. betragtning 200, er en meget prisfølsom råvare, vil de kinesiske eksportører have et stærkt incitament til at rette deres eksport mod Unionen, hvis foranstaltningerne udløber.

(127)

Ansøgeren hævdede i sin anmodning, at Unionens stålbeskyttelsesforanstaltninger, som gælder over for den undersøgte vare, alene ikke vil være tilstrækkelige til at beskytte EU-markedet mod import i betydelige mængder til dumpingpriser. Da Kina ikke modtog landespecifikke kontingenter for den undersøgte vare, har de kinesiske eksporterende producenter adgang til en stor resterende kontingentmængde, under hvilken de kan kanalisere deres eksport til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne udløber. Hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves, er det derfor sandsynligt, at de kinesiske eksportmængder vil stige betydeligt inden for det resterende kontingent og således oversvømme EU-markedet, før toldsatsen ved overskridelse af kontingentet under beskyttelsesforanstaltningen finder anvendelse.

(128)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-markedet udgør et attraktivt mål for den eksisterende uudnyttede kapacitet i Kina, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(129)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fandt CISA det urimeligt, at den normale værdi for de kinesiske eksporterende eksportører, selv om den er baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18, udgør næsten det dobbelte af EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger.

(130)

Som anført i betragtning 95 og 112 fremlagde Kommissionen enhedsværdierne for produktionsfaktorerne og uddybede den metode, der blev anvendt til at beregne den normale værdi. Eftersom de eksporterende producenter fra Kina ikke samarbejdede, blev konklusionerne vedrørende importen fra Kina truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, herunder Global Trade Atlas (»GTA«), med henblik på at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, navnlig råmaterialer. Denne påstand blev derfor afvist.

(131)

I betragtning af konklusionerne om uudnyttet kapacitet, EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til størrelse og priser og det forhold, at de priser, som de eksporterende producenter fra Kina opkræver ved salg til tredjelande, ligger betydeligt under den fastsatte normale værdi, konkluderede Kommissionen, at der er sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(132)

Ifølge ansøgeren blev den samme vare i den betragtede periode fremstillet af 21 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(133)

Den samlede EU-produktion af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 70 mio. ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen som f.eks. anmodningen om en udløbsundersøgelse, de efterprøvede spørgeskemabesvarelser og makrospørgeskemabesvarelsen fra EUROFER. Som anført i betragtning 13 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for 29 % af den samlede EU-produktion af samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode.

(134)

Den undersøgte vare betragtes som et råmateriale til fremstilling af forskellige produkter med en merværdi i de efterfølgende produktionsled, begyndende med koldvalsede produkter. Da EU-erhvervsgrenen hovedsageligt er vertikalt integreret og producerer både den undersøgte vare og varer i efterfølgende produktionsled, blev både det bundne og det frie marked analyseret separat, hvor det var relevant.

(135)

Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi varer bestemt til det bundne marked ikke er udsat for direkte konkurrence fra importerede varer, og eventuelle interne afregningspriser er fastsat inden for grupperne i overensstemmelse med forskellige prispolitikker. Den produktion af varer, der er bestemt til det frie marked, er derimod i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare, og priserne fastsættes i henhold til markedsvilkårene. Endvidere omfatter det samlede frie marked EU-producenternes salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og ikke bundne salg til forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

(136)

For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om alle aktiviteter i forbindelse med samme vare og fastslog, om produktionen var bestemt til det bundne marked eller det frie marked. Kommissionen konstaterede, at ca. 60 % af den samlede EU-produktion af samme vare var bestemt til det bundne marked i den nuværende undersøgelsesperiode.

(137)

Kommissionen fastsatte forbruget på det frie marked i Unionen på grundlag af a) salget på EU-markedet for alle kendte producenter i Unionen, som indberettet i makrospørgeskemabesvarelsen fra EUROFER, og b) importen til Unionen fra alle tredjelande som oplyst af Eurostat. Forbruget på det bundne marked i Unionen blev fastsat på grundlag af alle kendte EU-producenters bundne anvendelse og bundne salg på EU-markedet, jf. makrospørgeskemabesvarelsen fra EUROFER.

(138)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbruget (1 000 ton)

(139)

Det samlede EU-forbrug faldt med 7 % i 2019 og faldt drastisk med yderligere 12 % i 2020 som følge af et fald i efterspørgslen forårsaget af covid-19-pandemien. Dette fald blev imidlertid efterfulgt af et pænt opsving som følge af stigningen i efterspørgslen efter stål i den nuværende undersøgelsesperiode, men var dog stadig 6 % under niveauet i 2018.

(140)

Forbruget på det frie marked fulgte en tendens, der svarede til udviklingen i det samlede EU-forbrug. Det faldt kraftigt med 19 % frem til 2020 og blev efterfulgt af et stærkt genopsving i den nuværende undersøgelsesperiode og nåede endda et niveau, der var 1 % højere end i 2018.

(141)

Tendensen for forbruget på det bundne marked var næsten identisk med tendensen for det samlede EU-forbrug og faldt kraftigt med 18 % indtil 2020 efterfulgt af et opsving, der dog kun nåede op på 89 % af 2018-niveauet.

(142)

Samlet set faldt det samlede EU-forbrug med 6 % i den betragtede periode.

(143)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på det frie marked i Unionen, som angivet i tabel 2.

(144)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde (1 000 ton), markedsandel og priser (EUR/ton)

(145)

Efter indførelsen af foranstaltninger i 2017 faldt importen fra Kina til et minimalt niveau og udgjorde en ubetydelig markedsandel på 0,002 % i 2018. Fra 2018 til 2020 faldt importen yderligere. I den nuværende undersøgelsesperiode steg importen fra Kina imidlertid kraftigt i april 2021 sammenlignet med det lave niveau i de foregående tre år. Markedsandelen var dog fortsat meget lav og var på 0,1 %.

(146)

De kinesiske importpriser var ifølge Eurostat usædvanligt høje i 2018, 2019 og 2020, selv om de styrtdykkede i den nuværende undersøgelsesperiode. De usædvanligt høje importpriser fra 2018 til 2020 hænger sandsynligvis sammen med, at Kina eksportererede en ubetydelig mængde til Unionen, som ikke kan betragtes som pålidelig.

(147)

Kommissionen fandt, at de kinesiske importpriser, som blev indberettet til Eurostat i den betragtede periode, ikke er repræsentative for de gennemsnitlige priser på varmvalsede flade produkter på grund af den meget lave importmængde fra Kina i den pågældende periode, og at de ikke kunne anvendes til at drage meningsfulde eller relevante konklusioner.

(148)

Importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 4

Import fra tredjelande

(149)

Den samlede import af den undersøgte vare fra andre tredjelande end det pågældende land faldt med 26 % fra 2018 til 2020 og steg kraftigt i 2021 til en markedsandel på 28 %, hvilket er 20 % over niveauet i 2018. Samlet set importerer Unionen varmvalsede flade produkter fra mere end 40 lande på verdensplan. De fem største eksportører af varmvalsede flade produkter til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode var Rusland, Indien, Tyrkiet, Egypten og Taiwan, der tegner sig for 18 % af det frie marked i Unionen og 65 % af al import af varmvalsede flade produkter. Individuelt var Rusland den største eksportør med en markedsandel på 5,8 %, mens de fire andre lande hver havde en markedsandel på mellem 2 % og 4 %. Intet andet land har en markedsandel på over 2 %. Blandt de største eksportører er importen fra Rusland (69) og Tyrkiet (70) i øjeblikket omfattet af antidumpingforanstaltninger.

(150)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en evaluering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(151)

Som nævnt i betragtning 13 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(152)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra ansøgeren, som vedrørte alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(153)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(154)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(155)

Som forklaret i betragtning 136-137 indhentede Kommissionen, for at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt, oplysninger om hele produktionen af den pågældende vare og fastslog, om produktionen var bestemt til det bundne eller det frie marked. Kommissionen analyserede, hvor det var relevant og muligt, skadesindikatorerne for det frie og det bundne marked særskilt.

(156)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(157)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde fulgte samme tendens som det samlede EU-forbrug og faldt samlet set med ca. 8 % i den betragtede periode med et betydeligt fald i 2020, efterfulgt af en genopretning, som skyldes opsvinget i efterspørgslen efter stål i den nuværende undersøgelsesperiode.

(158)

Mens EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg en smule i den betragtede periode med 3 %, fulgte kapacitetsudnyttelsen den samme negative tendens som produktionsmængden og forbruget og faldt med 10 % mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(159)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel på det frie marked udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel på det frie marked (1 000 ton)

(160)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet fulgte udviklingen i forbruget i den betragtede periode. Den faldt mellem 2018 og 2020 af de årsager, der er forklaret i betragtning 139, efterfulgt af et opsving i den nuværende undersøgelsesperiode. Opsvinget i den nuværende undersøgelsesperiode lå dog stadig under 2018-niveauet.

(161)

I den betragtede periode voksede EU-erhvervsgrenens markedsandel for så vidt angår EU-forbruget en smule mellem 2018 og 2020 fra 77 til 79 % og faldt med syv procentpoint mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode til 72 %. Som det fremgår af tabel 4, skyldes dette fald, at markedsandelen for importen fra tredjelande steg med 7 % mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket forklarer EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele på det frie marked.

Tabel 7

Mængde og markedsandel på det bundne marked i Unionen (1 000 ton)

(162)

EU-erhvervsgrenens bundne mængde (bestående af bunden anvendelse og bundet salg på EU-markedet) faldt med 18 % fra 2018 til 2020 og steg igen med 7 procentpoint i 2021, hvilket resulterede i et samlet fald på 11 % i den betragtede periode, fra ca. 45 mio. ton til 40 mio. ton fra begyndelsen til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set fulgte det bundne og det frie marked samme tendens. Kommissionen konkluderede derfor, at udviklingen på det bundne marked ikke havde nogen væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater på det frie marked.

(163)

EU-erhvervsgrenens markedsandel på det bundne marked (udtrykt som en procentdel af den samlede produktion) forblev relativt stabil i den betragtede periode og lå på mellem 58,1 % og 60,5 %.

(164)

I en situation med faldende forbrug og produktion mistede EU-erhvervsgrenen salgsmængder og markedsandele på det frie marked. EU-erhvervsgrenen oplevede generelt ingen vækst i den betragtede periode.

(165)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

(166)

Mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode fulgte antallet af ansatte, der beskæftiger sig med produktion af den undersøgte vare, udviklingen i EU-produktionsmængden, og det faldt kraftigt mellem 2018 og 2020 for at stige lidt igen i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set resulterede det i et fald på 7 % i den betragtede periode.

(167)

Produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt som produktion (i ton) pr. ansat, forblev generelt stabil i den betragtede periode.

(168)

Som forklaret i betragtning 114 var det ikke muligt at foretage en positiv fastsættelse af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode. Der kunne derfor ikke fastsættes nogen dumpingmargen. Undersøgelsen fokuserede derfor på sandsynligheden for fornyet dumping, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(169)

De antidumpingforanstaltninger, der blev indført efter den oprindelige undersøgelse, gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter tidligere dumping, hvilket fremgår af oplysningerne for 2018. Dette blev også bekræftet af Kommissionens konklusioner i antidumpingundersøgelsen vedrørende varmvalsede flade produkter fra Tyrkiet (71).

(170)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton)

(171)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser faldt med 18 % mellem 2018 og 2020 og steg drastisk med 34 % i 2021 sammenlignet med 2018. Udviklingen i enhedssalgspriserne i den betragtede periode blev påvirket af de alvorlige forstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien og genoptagelsen af efterspørgslen efter pandemien. De faktorer, der i 2021 påvirkede den pludselige og betydelige stigning i enhedssalgsprisen, var den høje efterspørgsel efter stål, et begrænset udbud og øgede produktionsomkostninger.

(172)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg med 29 % i den pågældende periode. I 2019 steg produktionsomkostningerne imidlertid, mens enhedssalgspriserne faldt. EU-erhvervsgrenens manglende evne til at afspejle de øgede produktionsomkostninger i deres salgspriser skyldtes store mængder dumpingimport fra Tyrkiet, som pressede priserne ned. I 2020 faldt både produktionsomkostninger og salgspriser, men førstnævnte i mindre omfang. Dette skyldtes nedgangen på markedet under covid-19-pandemien, som pressede priserne betydeligt, mens produktionsomkostningerne var mindre påvirket. Enhedsproduktionsomkostningerne steg kraftigt i 2021 som følge af en stigning i energi- og råvarepriserne. Genopretningen efter covid-19 satte imidlertid også gang i efterspørgslen med samtidige kraftige prisstigninger til følge (mere end 50 % mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode), hvilket er endnu mere end stigningen i produktionsomkostningerne i samme periode.

(173)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(174)

I den betragtede periode steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger med 22 %. Mens antallet af ansatte i den nuværende undersøgelsesperiode faldt i forhold til 2018, steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat.

(175)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(176)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens lagre af varmvalsede flade produkter løbende med et drastisk fald i 2020, hvilket skyldes virkningerne af covid-19-pandemien, og et opsving i 2021. Industrien for varmvalsede flade produkter i Unionen er kendetegnet ved rammekontrakter (månedlige, kvartalsvise og årlige) mellem producenter og kunder, der fastsætter mængder og priser. Disse rammekontrakter gennemføres ved hjælp af indkøbsordrer afhængigt af kundernes behov. Som følge heraf kan EU-erhvervsgrenen planlægge sin produktion og sine lagerbeholdninger. I den forbindelse, og som fastslået i den oprindelige undersøgelse, betragtes lagerbeholdninger ikke som en vigtig skadesindikator for denne industri, da de fleste typer af samme vare produceres af EU-erhvervsgrenen på grundlag af brugernes specifikke ordrer.

(177)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(178)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare på det frie marked i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af et sådant salg.

(179)

Rentabiliteten svingede i den betragtede periode, og den samlede rentabilitet steg med 5,7 procentpoint i den betragtede periode. Efter indførelsen af foranstaltninger i 2017 genrejste erhvervsgrenen sig og opnåede en fortjeneste i 2018. Der opstod imidlertid tab i 2019, og rentabiliteten nåede sit laveste niveau på –18 % i 2020 midt under pandemien, mens fortjenesten i 2021 steg kraftigt til 14,1 %. Efter indførelsen af foranstaltninger over for Kina i 2017 steg dumpingimporten til lave priser fra Tyrkiet hurtigt, hvilket forklarer faldet i rentabiliteten i 2019. Dette fald i rentabiliteten blev derefter forværret af de chok, som den globale pandemi i 2020 forårsagede, såsom forstyrrelser i forsyningskæden og faldet i stålforbruget. Den kraftige stigning i efterspørgslen efter stål kombineret med stigende salgspriser førte til usædvanligt høje fortjenester i 2021, som var et ekstraordinært år for EU-erhvervsgrenen.

(180)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig ligesom rentabiliteten: et drastisk fald i 2019-2020 efterfulgt af et kraftigt opsving i den nuværende undersøgelsesperiode.

(181)

Mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode voksede investeringerne med 82 %. Samlet set fulgte investeringsstrømmene i den betragtede periode en bimodal fordeling: investeringerne steg betydeligt i 2019 efterfulgt af et fald i 2020 og et andet højdepunkt i 2021. Generelt havde investeringerne til formål at forbedre kvaliteten og gøre produktionen grønnere.

(182)

Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet forbedredes betydeligt i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2018. Faktisk steg investeringsafkastet med 8,3 procentpoint i den betragtede periode. Det udviklede sig på samme måde som rentabiliteten: et drastisk fald i 2019-2020 efterfulgt af et kraftigt opsving i den nuværende undersøgelsesperiode.

(183)

De stikprøveudtagne EU-producenters evne til at rejse kapital blev ikke påvirket i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket medførte en hurtig genopretning efter pandemien.

(184)

Efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af varmvalsede flade produkter fra Kina i 2017 faldt importen fra Kina og forblev under minimalniveauet i den betragtede periode, således at EU-erhvervsgrenen fik mulighed for at overvinde de skadevoldende virkninger af dumpingimporten fra Kina og havde, som bekræftet af Kommissionen ved Kommissionens forordning (EU) 2021/1100 vedrørende importen af varmvalsede flade produkter med oprindelse i Tyrkiet (72), genrejst sig ved udgangen af 2018. Genopretningen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation ophørte imidlertid brat og blev vendt i 2019, hvor EU-erhvervsgrenen var nødt til at konkurrere med betydelige mængder lavprisdumpingimport fra Tyrkiet, således at den var tvunget til at fastsætte sine priser under omkostningerne for at bevare sin markedsandel, hvilket forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade (73). I juli 2021 indførte Kommissionen endelige foranstaltninger over for Tyrkiet, og takket være flere forskellige faktorer, jf. betragtning 179, blev EU-erhvervsgrenens situation forbedret og genoprettet ved udgangen af 2021 til en økonomisk situation svarende til situationen i 2018. I den nuværende undersøgelsesperiode blev EU-erhvervsgrenen derfor ikke længere anset for at have lidt skade.

(185)

Mere specifikt fulgte næsten alle skadesindikatorer, navnlig produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde og salgspriser, beskæftigelse og produktivitet, fortjeneste, likviditet og investeringsafkast en lignende tendens i den betragtede periode. Denne tendens var kendetegnet ved et fald i 2019, et kraftigere fald i 2020 og et opsving i den nuværende undersøgelsesperiode til et niveau svarende til niveauet i begyndelsen af den betragtede periode i 2018. Årsagen til denne uregelmæssige tendens er hovedsagelig sammenfaldet mellem en betydelig tilstrømning af lavprisdumpingimport af varmvalsede flade produkter fra Tyrkiet og den unikke dynamik, som covid-19-pandemien har skabt. Nedlukninger og afbrydelser af industriel aktivitet førte til ekstremt lave forbrugsniveauer og lav efterspørgsel efter stål i 2020, mens efterspørgslen efter og priserne på stål steg kraftigt i 2021 under genopretningen efter covid-19, hvilket bl.a. førte til usædvanligt høje fortjenester for stålindustrien i den nuværende undersøgelsesperiode.

(186)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den i grundforordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede betydning i den nuværende undersøgelsesperiode.

(187)

Indikatorerne kan imidlertid ikke analyseres uden at tage hensyn til de usædvanligt gunstige forhold på stålmarkedet i 2021. I 2020 førte den pandemiudløste afmatning i industriaktiviteten og det deraf følgende fald i efterspørgslen efter stål imidlertid til en alvorlig nedgang i stålindustriens resultater og den globale økonomi generelt. I 2021 steg stålforbruget kraftigt igen som følge af et opsving i efterspørgslen, og det samme gjorde stålpriserne.

(188)

Som forklaret i betragtning 186 konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. På den anden side konkluderede Kommissionen som forklaret i betragtning 131, at der sandsynligvis igen ville finde dumping sted, hvis der ikke fandtes antidumpingforanstaltninger. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyet skade som følge af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(189)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og de sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina uden antidumpingforanstaltninger og indvirkningen på EU-erhvervsgrenen.

(190)

Som beskrevet i betragtning 122 har producenterne i Kina en betydelig uudnyttet kapacitet. Kinas anslåede uudnyttede kapacitet svarer faktisk til 89 % af forbruget på det frie marked i Unionen. Denne uudnyttede kapacitet kunne anvendes til at fremstille den undersøgte vare til eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Den faldende kinesiske efterspørgsel efter stål både er og vil desuden være en vigtig drivkraft for øget eksport, jf. betragtning 123. Den deraf følgende ubalance mellem kapacitet og efterspørgsel i Kina vil sandsynligvis øge presset på de kinesiske producenter med henblik på at eksportere.

(191)

Desuden er et af de vigtigste markeder, USA, beskyttet af antidumpingforanstaltninger over for den undersøgte vare, hvilket begrænser de kinesiske producenters adgang.

(192)

Som beskrevet i betragtning 126 er EU-markedet blandt de største markeder for visse varmvalsede flade produkter af stål på verdensplan. Derudover kan det kinesiske marked ikke absorbere den overskydende stålkapacitet, og store tredjelandsmarkeder er lukket for kinesisk eksport, da de har indført antidumpingforanstaltninger eller andre beskyttelsesforanstaltninger over for Kina. Prisniveauet i Unionen er også højere end de kinesiske eksportørers gennemsnitspris ved salg til resten af verden. EU-markedet udgør derfor et attraktivt mål for den eksisterende uudnyttede kapacitet i Kina, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(193)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede CISA konklusionerne vedrørende EU-markedets tiltrækningskraft og hævdede, at den kinesiske stålindustri er afhængig af sit hjemmemarked, og at det kinesiske hjemmemarkedsforbrug er ti gange større end det frie markedssegment i Unionen. Den fremhævede endvidere, at visse stålprodukter, herunder varmvalsede flade produkter af stål, fra den 1. august 2021 ikke længere er berettigede til momsnedsættelser i forbindelse med eksport, hvilket har en afskrækkende virkning på eksporten og omdirigerer den kinesiske stålproduktion til den kinesiske indenlandske industri.

(194)

Kommissionen anerkendte, at forbruget af varmvalsede flade produkter på det kinesiske hjemmemarked er betydeligt større end på det frie marked i Unionen, men som forklaret i betragtning 190 har producenterne i Kina en betydelig uudnyttet kapacitet, som de ikke er i stand til at udnytte på hjemmemarkedet. Der er således intet til hinder for, at de kinesiske producenter anvender denne uudnyttede kapacitet til at fremstille den undersøgte vare med henblik på eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Som anført i betragtning 123 både er og vil den faldende kinesiske efterspørgsel efter stål desuden være en vigtig drivkraft for øget eksport. Den deraf følgende ubalance mellem produktionskapacitet og efterspørgsel i Kina vil sandsynligvis øge presset på de kinesiske producenter med henblik på at eksportere. Med hensyn til den påståede ændring i momssystemet bemærkede Kommissionen, at CISA ikke havde fremlagt dokumentation til støtte for påstanden om, at ændringen af momsnedsættelserne ville have ført til eller vil føre til væsentlige ændringer i de kinesiske producenters eksportadfærd. Kommissionen afviste derfor denne påstand som ubegrundet.

(195)

I betragtning af de lave importmængder fra Kina fra 2018 til 2021 fandt Kommissionen, at de importpriser, der er indberettet til Eurostat, ikke kunne anvendes til at fastsætte de sandsynlige priser på importen af varmvalsede flade produkter fra Kina, hvis der ikke fandtes antidumpingforanstaltninger. I stedet anså Kommissionen de sammenlignelige eksportpriser fra Kina til alle andre tredjelande end Unionen (»resten af verden«) for at være repræsentative.

(196)

Som beskrevet i betragtning 117 fastslog Kommissionen, at fob-priserne på kinesisk eksport til resten af verden i den nuværende undersøgelsesperiode i gennemsnit var på 660 EUR/ton. På grundlag af denne pris og for at fastsætte en sandsynlig pris for den kinesiske eksport til Unionens grænse tilføjede Kommissionen omkostninger til forsikring og fragt. I mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de omkostninger, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse, dvs. 52 EUR/ton eller 7,9 % af prisen/ton, som de bedste foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen konkluderede således, at den sandsynlige cif-importpris på kinesisk eksport af varmvalsede flade produkter til Unionen ville være på højst 712 EUR/ton uden foranstaltninger.

(197)

Da der i mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side blev anvendt statistiske data, kunne der kun fastsættes en gennemsnitspris pr. ton for en lang række varetyper. I mangel af oplysninger pr. varetype kunne Kommissionen derfor ikke foretage en præcis underbudsberegning, men måtte begrænse sig til en prissammenligning mellem gennemsnitspriserne pr. ton.

(198)

Den således fastsatte kinesiske eksportpris blev sammenlignet med de vejede gennemsnitlige salgspriser i forbindelse med den nuværende undersøgelse for de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau.

(199)

Prissammenligningen blev foretaget i samme handelsled, og i analogi med en præcis metode til beregning af underbud blev resultatet af sammenligningen udtrykt som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. Den viste, at den kinesiske eksport til Unionen i gennemsnit ville underbyde EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser med ca. 8 %.

(200)

Varmvalsede flade produkter er en meget prisfølsom råvare, og som bemærket i den oprindelige undersøgelse vedrørende importen af varmvalsede flade produkter fra Kina og også i undersøgelsen af den identiske vare fra Tyrkiet er forholdsvis beskedne prisunderbudsniveauer kombineret med store mængder tilbøjelige til at have en betydelig og umiddelbar indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater (74). I begge disse undersøgelser tvang underbudsmargener på under 5 % EU-erhvervsgrenen til at sænke salgspriserne (eller miste markedsandele) i et sådant omfang, at den pådrog sig væsentlig skade på kort sigt.

(201)

Da EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode netop var kommet sig efter en turbulent og økonomisk vanskelig periode, herunder covid-19-pandemien, med akkumulerede tab, befinder den sig stadig i en sårbar situation. Det er derfor meget sandsynligt, at fornyet dumpingimport til lave priser fra Kina i betydelige mængder, der underbyder EU-priserne, ville have en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater, navnlig med hensyn til produktion, salgsmængde og priser, rentabilitet og investeringsbehov, hvilket ville føre til fornyet væsentlig skade.

(202)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede CISA valget af den betragtede periode til skadesanalysen. CISA fremførte, at de øgede dumpingimportmængder af varmvalsede flade produkter fra Tyrkiet i 2019, den økonomiske afmatning som følge af covid-19 og det store opsving efter pandemien fordrejede de beviser, der tjener som grundlag for analysen af dumping og skade. CISA hævdede, at Kommissionen burde have analyseret en anden periode og foreslog at undersøge en forlænget periode, der dækker et eller to år forud for den betragtede periode (2016-2018) og efter NUP (2022).

(203)

Kommissionen afviste denne påstand. Den mindede om, at de forskellige elementer, som CISA anførte som værende i stand til at fordreje beviserne i den betragtede periode, var blevet anerkendt og omhyggeligt overvejet i Kommissionens skadesanalyse. Kommissionen bemærkede endvidere, at selv hvis en forlænget periode forud for den nuværende undersøgelsesperiode var blevet overvejet, som foreslået af CISA, ville de samme elementer stadig have været til stede. For så vidt angår den nuværende undersøgelsesperiode mindede Kommissionen om, at der i henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 1, skal vælges »en undersøgelsesperiode, som for så vidt angår dumping normalt skal omfatte en periode på mindst seks måneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren. Oplysninger, der vedrører en periode, der ligger senere end undersøgelsesperioden, tages normalt ikke i betragtning«. Det følger af fast retspraksis, at det ikke kan kræves, at Kommissionen i sine beregninger medtager faktorer i forbindelse med en periode, der ligger efter undersøgelsesperioden, medmindre sådanne forhold afslører en ny udvikling, som gør den foreslåede antidumpingtold åbenbart uhensigtsmæssig (75). Det samme ræsonnement bør tilsvarende gælde for fornyede undersøgelser, der er indledt i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. CISA fremlagde ingen beviser for, at den udvikling, der fulgte efter den nuværende undersøgelsesperiode, gjorde genindførelsen af tolden åbenbart uhensigtsmæssig.

(204)

På ovennævnte grundlag konkluderes det, at det uden foranstaltninger sandsynligvis vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser, og at fornyet væsentlig skade derfor vil være sandsynlig.

(205)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(206)

EU-erhvervsgrenen er beliggende i 15 medlemsstater (Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.). Den beskæftiger mere end 38 000 ansatte i forbindelse med den undersøgte vare.

(207)

Uden foranstaltninger vil EU-erhvervsgrenen ikke længere være beskyttet mod den sandsynlige stigning i dumpingimporten fra Kina, hvilket vil forvolde væsentlig skade. Virkningen af antidumpingforanstaltninger vil være positiv for EU-producenterne, da foranstaltningerne vil hjælpe EU-erhvervsgrenen med at fortsætte genrejsningen efter tidligere dumping. Det vil derfor klart være i EU-erhvervsgrenens interesse, at foranstaltningerne opretholdes.

(208)

Kommissionen kontaktede alle kendte brugere og ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Ingen brugere eller ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. I betragtning af brugernes og de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers manglende samarbejdsvilje og i mangel af oplysninger om det modsatte, anses en videreførelse af foranstaltningerne ikke for at være i strid med brugernes og importørernes interesse.

(209)

Derudover undersøgte Kommissionen, om foranstaltningerne over for Kina ville have en negativ indvirkning på forsyningssikkerheden, da der også er indført foranstaltninger vedrørende varmvalsede flade produkter over for Tyrkiet, Brasilien, Iran og Rusland. EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesniveau var på 75 % i den nuværende undersøgelsesperiode, og den samlede produktionskapacitet oversteg det samlede EU-forbrug med 18 mio. ton ifølge EUROFER's makrospørgeskema. På trods af foranstaltninger over for nogle af de største eksportører af varmvalsede flade produkter eksporterede næsten 40 lande desuden den undersøgte vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket viser, at indførelsen af foranstaltninger ikke vil påvirke diversificeringen af forsyningen. Af disse grunde og i mangel af samarbejde fra brugernes og importørernes side konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen potentielle risici med hensyn til forsyningsniveauet for brugere i efterfølgende produktionsled.

(210)

Efter fremlæggelsen af oplysninger henviste CISA til EU's beskyttelsesforanstaltning vedrørende importen af bl.a. varmvalsede flade produkter fra Kina, som i væsentlig grad begrænser de kinesiske producenters mulighed for at eksportere varmvalsede flade produkter til EU-markedet og begrænser de frie handelsstrømme til skade for producenter i efterfølgende produktionsled og slutbrugere.

(211)

Kommissionen mindede om, at den pågældende beskyttelsesforanstaltning ikke kan anses for at være af varig karakter, og at den nuværende foranstaltning (76) ikke har nogen indvirkning på vurderingen af sandsynligheden for øget import uden antidumpingtold. I betragtning af den midlertidige karakter af beskyttelsesforanstaltningerne for stål fandt Kommissionen derfor, at de ikke kan påvirke dens konklusioner i denne undersøgelse. Med hensyn til forsyningssikkerheden oversteg EU-erhvervsgrenens samlede produktionskapacitet, jf. betragtning 209, det samlede EU-forbrug, og flere andre tredjelande eksporterede varmvalsede flade produkter til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden tages beskyttelsesforanstaltningen regelmæssigt op til revision og justeres, hvis det er nødvendigt for at sikre tilstrækkelige stålforsyninger på EU-markedet. Derfor vil beskyttelsesforanstaltninger ikke udgøre en risiko for forsyningssikkerheden for brugere i efterfølgende produktionsled.

(212)

Desuden hævdede CISA også, at indførelsen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) ville forringe adgangen til EU-markedet i betragtning af de byrdefulde indberetningsforpligtelser og ekstraafgifter, der er forbundet med CBAM.

(213)

Kommissionen mindede om, at CBAM først vil træde i kraft i oktober 2023, og at importører i en overgangsperiode indtil 2026 kun vil skulle indberette emissioner, der er indlejret i deres varer, uden at pådrage sig nogen finansielle omkostninger. Begrundelsen for denne overgangsperiode er at give parterne tid til at tilpasse sig, inden det endelige system indføres, og mindske risikoen for handelsforstyrrelser. Kommissionen fandt derfor, at det er for tidligt at foretage en vurdering af CBAM's potentielle indvirkning på fremtidige handelsstrømme af varmvalsede flade produkter, og afviste påstanden.

(214)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina.

(215)

CISA hævdede, at de nuværende antidumpingforanstaltninger burde suspenderes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 4, og fremførte, at begge betingelser i grundforordningens artikel 14, stk. 4, er opfyldt. CISA hævdede, at markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et sådant omfang, at det ikke er sandsynligt, at der vil være fortsat eller fornyet skade som følge af suspensionen. I den forbindelse henviste CISA til vækstforventningerne hos Unionens aftagerindustri og den stigende knaphed på EU-markedet, det forventede økonomiske opsving i perioden efter covid-19, prisstigningerne på den pågældende vare, det forventede fald i importmængden fra Rusland og Ukraine og gennemførelsesafgørelsen om at suspendere den endelige antidumpingtold på fladvalsede aluminiumsprodukter fra Kina (77).

(216)

Kommissionen afviste CISA's påstand, da den var generel og ikke var underbygget. På den anden side har den nuværende undersøgelse vist, at der i mangel af foranstaltninger sandsynligvis vil blive forvoldt fornyet skade, også i tilfælde af en suspension. Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog CISA denne påstand, men fremførte ikke nogen nye argumenter.

(217)

På grundlag af Kommissionens konklusioner vedrørende fornyet dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina opretholdes.

(218)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(219)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(220)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(221)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er produceret af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(222)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (78). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(223)

En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der eksporterede den pågældende vare, og derfor er omfattet af antidumpingtolden, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(224)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (79) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(225)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —