|
1.6.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 142/15 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1058
af 30. maj 2023
om ændring af bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne om Canada, Det Forenede Kongerige og USA i listerne over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fuglevildt til Unionen
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 230, stk. 1, og artikel 232, stk. 1 og 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til forordning (EU) 2016/429 skal sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter komme fra et tredjeland eller territorium eller en zone eller et kompartment deri, der er listeopført i overensstemmelse med artikel 230, stk. 1, i nævnte forordning, for at kunne indføres til Unionen. |
|
(2) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (2) fastsættes de dyresundhedsmæssige krav, som sendinger af visse arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande eller territorier eller fra zoner eller — for så vidt angår akvakulturdyr — kompartmenter deri skal opfylde for at kunne indføres til Unionen. |
|
(3) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (3) er der fastlagt lister over tredjelande eller territorier eller zoner eller kompartmenter deri, hvorfra det er tilladt at indføre de arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, der er omfattet af delegeret forordning (EU) 2020/692, til Unionen. |
|
(4) |
Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 indeholder navnlig listerne over tredjelande eller territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af henholdsvis fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen. |
|
(5) |
Canada har underrettet Kommissionen om fem udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) hos fjerkræ i provinserne Québec (4) og British Colombia (1), som blev bekræftet den 18. april 2023 og den 6. maj 2023 ved laboratorieanalyse (RT-PCR). |
|
(6) |
Derudover har Det Forenede Kongerige underrettet Kommissionen om et udbrud af HPAI hos fjerkræ i Lincolnshire i England, som blev bekræftet den 16. maj 2023 ved laboratorieanalyse (RT-PCR). |
|
(7) |
Efter disse nylige udbrud af HPAI oprettede veterinærmyndighederne i Canada og Det Forenede Kongerige restriktionszoner på mindst 10 km omkring de angrebne virksomheder og gennemførte sanering med henblik at bekæmpe forekomsten af HPAI og begrænse spredningen af sygdommen. |
|
(8) |
Canada og Det Forenede Kongerige har indsendt oplysninger til Kommissionen om den epidemiologiske situation i landene og de foranstaltninger, de har truffet for at forhindre yderligere spredning af HPAI. Disse oplysninger er blevet evalueret af Kommissionen. På grundlag af denne evaluering og for at beskytte Unionens dyresundhedsstatus bør indførsel til Unionen af sendinger af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ samt fersk kød af fjerkræ og fjervildt fra de områder, der er omfattet af restriktioner, og som er oprettet af veterinærmyndighederne i Canada og Det Forenede Kongerige på grund af de nylige udbrud af HPAI, ikke længere tillades. |
|
(9) |
Canada har desuden forelagt ajourførte oplysninger om den epidemiologiske situation i landet i forbindelse med seks udbrud af HPAI på fjerkrævirksomheder i provinserne British Columbia (4) og Québec (2), som blev bekræftet mellem den 25. november 2022 og den 2. februar 2023. |
|
(10) |
Det Forenede Kongerige har endvidere forelagt ajourførte oplysninger om den epidemiologiske situation i landet i forbindelse med et udbrud af HPAI på fjerkrævirksomheder i grevskabet Devon i England, som blev bekræftet den 31. marts 2023. |
|
(11) |
USA har derudover forelagt ajourførte oplysninger om den epidemiologiske situation i landet i forbindelse med 25 udbrud af HPAI på fjerkrævirksomheder i delstaterne Alaska (1), Colorado (1), Florida (2), Illinois (2), Indiana (1), Missouri (1), New York (2), Oregon (4), Pennsylvania (3), South Dakota (1), Tennessee (3), Utah (1), Virginia (2) og Wisconsin (1), som blev bekræftet mellem den 12. juli 2022 og den 5. april 2023. |
|
(12) |
Canada, Det Forenede Kongerige og USA har desuden også forelagt oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet for at forhindre yderligere spredning af HPAI. Efter disse udbrud af sygdommen har Canada, Det Forenede Kongerige og USA navnlig gennemført en saneringspolitik for at bekæmpe og begrænse spredningen af sygdommen og har også gennemført den nødvendige rengøring og desinfektion efter gennemførelsen af saneringspolitikken på de inficerede fjerkrævirksomheder på deres område. |
|
(13) |
Kommissionen har evalueret de oplysninger, som Det Forenede Kongerige og USA har forelagt, og konkluderet, at udbruddene af HPAI på fjerkrævirksomheder er overstået, og at der ikke længere er nogen risiko forbundet med indførsel til Unionen af fjerkræprodukter fra de zoner i Canada, Det Forenede Kongerige og i USA, hvorfra indførsel til Unionen af fjerkræprodukter blev suspenderet som følge af disse udbrud. |
|
(14) |
Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør derfor ændres for at tage hensyn til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til HPAI i Canada, Det Forenede Kongerige og USA. |
|
(15) |
Under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation i Canada, Det Forenede Kongerige og USA med hensyn til højpatogen aviær influenza og den alvorlige risiko for, at sygdommen kommer ind i Unionen, bør ændringerne af bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404, der foretages ved nærværende forordning, træde i kraft hurtigst muligt. |
|
(16) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 2023.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 af 30. januar 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler vedrørende indførsel til Unionen og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, visse typer avlsmateriale og visse animalske produkter (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 379).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af lister over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre dyr, avlsmateriale og animalske produkter til Unionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (EUT L 114 af 31.3.2021, s. 1).
BILAG
I bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I bilag V foretages følgende ændringer:
|
|
2) |
I bilag XIV, del 1, afsnit B, foretages følgende ændringer:
|