(1)

Tomatskrumpevirus (Tomato brown rugose fruit virus) (ToBRFV) (»skadegøreren«) er i øjeblikket ikke opført på listen som EU-karantæneskadegører eller som en EU-reguleret ikkekarantæneskadegører i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (3). Den opfylder dog de kriterier, der er omhandlet i afsnit 3, underafsnit 2, i bilag I til forordning (EU) 2016/2031, for en foreløbig vurdering til identificering af skadegørere, der midlertidigt kan betegnes som EU-karantæneskadegørere, og som kræver midlertidige foranstaltninger som omhandlet i artikel 30, stk. 1, i nævnte forordning.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1191 (4) blev der fastsat foranstaltninger mod indslæbning til og spredning i Unionen af skadegøreren. Den nævnte forordning udløber den 31. maj 2023.

(3)

Efter vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1191 er der indsamlet nyere videnskabelige oplysninger om spredningen af skadegøreren og om testningsmetoder, og de audit, Kommissionens tjenestegrene har foretaget, har givet feedback om gennemførelsen af bestemmelserne og om deres indvirkning på beskyttelsen mod spredningen af sygdommen. Det begrunder behovet for at vedtage en ny retsakt med mere detaljerede foranstaltninger end dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(4)

For at sikre den mest proaktive tilgang vedrørende plantesundhedsmæssig beskyttelse bør der fastsættes foranstaltninger for situationer, hvor enhver person inden for Unionens område har mistanke om eller får kendskab til forekomst af skadegøreren, og for underretning heraf til den kompetente myndighed samt de foranstaltninger, den herefter skal træffe.

(5)

I de tilfælde, hvor forekomst af skadegøreren officielt bekræftes på en medlemsstats område, bør den pågældende medlemsstats kompetente myndighed etablere et afgrænset område for at sikre, at skadegøreren udryddes, og at spredning til resten af Unionens område forhindres. For at sikre den mest hensigtsmæssige og forholdsmæssige tilgang bør der vedtages forskellige regler for afgrænsning, i tilfælde af at der bekræftes forekomst af skadegøreren på produktionsanlæg med fysisk beskyttelse, på grund af den reducerede plantesundhedsmæssige risiko, som beskyttelsen giver.

(6)

For at sikre den mest proaktive tilgang vedrørende beskyttelse af Unionens område mod skadegøreren bør medlemsstaterne gennemføre årlige undersøgelser af forekomst af skadegøreren på deres område.

(7)

Der bør fastsættes regler for flytning inden for Unionen af frø af Solanum lycopersicum L. og hybrider heraf og af Capsicum spp. (»frø«), og af planter til plantning, bortset fra frø, af Solanum lycopersicum L. og hybrider heraf og af Capsicum spp. (»planter til plantning«), eftersom det er mest sandsynligt, at disse frø og andre planter til plantning vil være vært for og sprede skadegøreren.

(8)

Disse regler bør, i det omfang det er relevant for plantetypen og produktionen heraf, omfatte skadegørerfrihed på produktionsanlægget, visuel inspektion, prøveudtagning og testning, passende håndtering af partier og foranstaltninger på moderplanter. En sådan tilgang er nødvendig for at tilpasse den til de tekniske omstændigheder ved hver enkelt produktionstilfælde og flytning af frøene og planterne.

(9)

Alle frøpartier bør navnlig underkastes prøveudtagning og testning af den kompetente myndighed for at påvise tilstedeværelsen af skadegøreren. Disse frø bør også testes af den kompetente myndighed eller, hvor det er relevant, professionelle operatør forud for videre forarbejdning og på grundlag af disse test er fundet at være frie for skadegøreren. Dette er nødvendigt for at beskytte Unionens område mod skadegøreren, eftersom frøene er udgangsmateriale for produktion af alle respektive planter.

(10)

For at beskytte Unionens område mod skadegøreren skal der fastsættes krav til indførsel til Unionen af frø og planter til plantning fra tredjelande. Disse krav skal svare til dem, der vedrører flytning af frøene og planterne til plantning inden for Unionen for at sikre en ikke-diskriminatorisk tilgang.

(11)

Det er rimeligt at undtage frø og planter, der tilhører sorter, som vides at være resistente over for skadegøreren, fra disse krav, eftersom den respektive plantesundhedsmæssige risiko i disse planters tilfælde er reduceret til et acceptabelt niveau. Medlemsstaterne bør forsyne Kommissionen og de øvrige medlemsstater med en regelmæssigt ajourført liste over disse resistente sorter.

(12)

For at sikre effektiv offentlig kontrol mod indslæbning til Unionen af skadegøreren, bør mindst 20 % af sendingerne af frø og af planter til plantning udtages til prøvning og testes af den kompetente myndighed ved de grænsekontrolsteder, hvor sendingen først ankommer til Unionen, eller på et kontrolsted som omhandlet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2123 (5). Hvad angår sendinger af frø eller planter til plantning med oprindelse i Israel og Kina skal prøveudtagnings- og undersøgelsesprocenten være henholdsvis 50 % og 100 % på grund af det høje antal tilbageholdelser af skadegøreren i varer, der stammer fra disse tredjelande.

(13)

For at give tredjelandene, de kompetente myndigheder og de professionelle operatører tilstrækkelig tid til at tilpasse sig bestemmelserne i denne forordning bør den finde anvendelse fra 1. september 2023. Derfor, og for at undgå et juridisk tomrum, bør udløbsdatoen for anvendelsesperioden for gennemførelsesforordning (EU) 2020/1191 forlænges fra den 31. maj 2023 til den 31. august 2023.

(14)

Den samlede vurdering af, hvilken risiko skadegøreren udgør for Unionens område, foreligger ikke endnu. Derfor bør denne forordning finde anvendelse indtil 31. december 2024, så der er tid til at gennemføre vurderingen.

(15)

For hurtigt at kunne imødegå den plantesundhedsmæssige risiko ved skadegøreren bør reglerne i denne forordning finde anvendelse snarest muligt. Denne forordning bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —