(1)

Unionen har sat sig som mål at give borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer. Unionen bør samtidig sikre, at dette område forbliver et sikkert sted. Dette mål kan kun nås ved hjælp af mere effektivt og koordineret samarbejde mellem de nationale og internationale retshåndhævende og judicielle myndigheder og ved hjælp af passende foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe kriminalitet, herunder organiseret kriminalitet og terrorisme.

(2)

Opfyldelsen af dette mål er særlig udfordrende i forbindelse med kriminalitet med en grænseoverskridende dimension på to eller flere medlemsstaters og/eller tredjelandes område. I sådanne situationer har medlemsstaterne behov for at kunne forene deres kræfter og operationer for at muliggøre en virkningsfuld og effektiv grænseoverskridende efterforskning og retsforfølgning, hvor udveksling af oplysninger og bevismateriale er af afgørende betydning. Et af de mest succesfulde redskaber til et sådant grænseoverskridende samarbejde er fælles efterforskningshold (»JIT'er«), der giver mulighed for direkte samarbejde og kommunikation mellem judicielle og retshåndhævende myndigheder i to eller flere medlemsstater og eventuelt tredjelande, således at de kan tilrettelægge deres aktioner og efterforskning på den mest effektive måde. JIT'er oprettes med et specifikt formål og i en begrænset periode af de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater og eventuelt tredjelande til i fællesskab at foretage strafferetlig efterforskning med grænseoverskridende indvirkning.

(3)

JIT'er har vist sig at være af afgørende betydning til at forbedre det retlige samarbejde i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af grænseoverskridende kriminalitet såsom cyberkriminalitet, terrorisme samt grov og organiseret kriminalitet ved at mindske tidskrævende procedurer og formaliteter blandt JIT-medlemmer. Den øgede brug af JIT'er har desuden styrket kulturen med grænseoverskridende strafferetligt samarbejde mellem judicielle myndigheder i Unionen.

(4)

Gældende EU-ret indeholder to retlige rammer for oprettelse af JIT'er med deltagelse af mindst to medlemsstater: artikel 13 i konventionen udarbejdet af Rådet i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (2) og Rådets rammeafgørelse 2002/465/RIA (3). Tredjelande kan deltage i JIT'er som parter, hvis der er et retsgrundlag for en sådan deltagelse, såsom artikel 20 i anden tillægsprotokol til Europarådets konvention om gensidig retshjælp i straffesager undertegnet i Strasbourg den 8. november 2001 (4), og artikel 5 i aftalen om gensidig retshjælp mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater (5).

(5)

Internationale judicielle myndigheder spiller en afgørende rolle i efterforskningen og retsforfølgningen af internationale forbrydelser. Deres repræsentanter kan deltage i et bestemt JIT efter indbydelse fra JIT-medlemmerne på grundlag af den relevante aftale om oprettelse af et JIT (»JIT-aftalen«). Derfor bør udvekslingen af oplysninger og bevismateriale mellem nationale kompetente myndigheder og enhver anden ret eller domstol eller ethvert andet organ, der har til formål at håndtere alvorlige forbrydelser, der vedkommer det internationale samfund som helhed, navnlig Den Internationale Straffedomstol (ICC), også fremmes. Denne forordning bør derfor give repræsentanter for sådanne internationale judicielle myndigheder adgang til informationsteknologiplatformen (IT-platformen) (»JIT-samarbejdsplatformen«) for at styrke det internationale samarbejde i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af internationale forbrydelser.

(6)

Der er et presserende behov for en samarbejdsplatform, hvor JIT'er kan kommunikere effektivt og udveksle oplysninger og bevismateriale på en sikker måde, så det sikres, at de ansvarlige for de alvorligste forbrydelser hurtigt kan drages til ansvar. Dette behov understreges af beføjelserne for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 (6), som blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/838 (7), der gør det muligt for Eurojust at sikre, analysere og opbevare bevismateriale vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tilknyttede strafbare handlinger og muliggør udveksling af tilhørende bevismateriale med kompetente nationale myndigheder og internationale judicielle myndigheder, navnlig ICC.

(7)

Det fastsættes ikke i de eksisterende retlige rammer på EU-plan, hvordan de enheder, der deltager i et JIT, skal udveksle oplysninger og kommunikere. Disse enheder når til enighed om en sådan udveksling og kommunikation på grundlag af behov og tilgængelige midler. For at bekæmpe stadigt mere kompleks og hurtigt udviklende grænseoverskridende kriminalitet er hurtighed, samarbejde og effektivitet afgørende. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ikke noget system, som understøtter forvaltningen af JIT'er, som giver mulighed for mere effektivt at søge efter og registrere bevismateriale, og som sikrer de data, der udveksles mellem dem, der deltager i et JIT. Der er en tydelig mangel på dedikerede sikre og effektive kanaler, som alle, der deltager i et JIT, vil kunne benytte, og hvorigennem de hurtigt vil kunne udveksle store mængder oplysninger og bevismateriale, eller som giver mulighed for sikker og effektiv kommunikation. Desuden er der ikke noget system til at understøtte hverken forvaltningen af JIT'er, herunder sporbarheden af det bevismateriale, der udveksles mellem dem, der deltager i et JIT, på en måde, som er i overensstemmelse med retlige krav ved nationale domstole, eller planlægningen og koordineringen af et JIT's operationer.

(8)

I lyset af de stigende risici for, at kriminelle infiltrerer IT-systemer, kan den nuværende situation hæmme virkningsfuldheden og effektiviteten af grænseoverskridende efterforskning samt være til fare for og forsinke sådan efterforskning og retsforfølgning som følge af den usikre og ikkedigitale udveksling af oplysninger og bevismateriale og derved gøre dem mere omkostningskrævende. Navnlig judicielle og retshåndhævende myndigheder bør sikre, at deres systemer er så moderne og så sikre som muligt, og at alle JIT-medlemmer nemt kan koble sig op og interagere uafhængigt af deres nationale systemer.

(9)

Det er vigtigt, at JIT-samarbejdet forbedres og understøttes af moderne IT-værktøjer. Hastigheden og effektiviteten af udvekslingerne mellem dem, der deltager i et JIT, kan øges betydeligt ved at oprette en dedikeret IT-platform til støtte for JIT'ernes drift. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler om oprettelse af en JIT-samarbejdsplatform på EU-plan med henblik på at hjælpe dem, der deltager i et JIT, med at samarbejde, kommunikere sikkert og udveksle oplysninger og bevismateriale.

(10)

JIT-samarbejdsplatformen bør kun bruges, hvis der bl.a. er et EU-retsgrundlag for oprettelse af et JIT. For alle JIT'er, der udelukkende er oprettet på internationale retsgrundlag, bør JIT-samarbejdsplatformen ikke bruges, eftersom den finansieres over Unionens budget og udvikles på grundlag af EU-lovgivning. Hvis et tredjelands kompetente myndigheder er part i en JIT-aftale, som har et EU-retsgrundlag samt et internationalt retsgrundlag, bør repræsentanterne for det pågældende tredjelands kompetente myndigheder dog betragtes som JIT-medlemmer.

(11)

Det bør være frivilligt at bruge JIT-samarbejdsplatformen. I betragtning af dens merværdi for grænseoverskridende efterforskning opfordres der dog kraftigt til, at den bruges. Brugen eller undladelsen af at bruge JIT-samarbejdsplatformen bør ikke berøre lovligheden af andre former for kommunikation eller udveksling af oplysninger, og det bør heller ikke ændre den måde, hvorpå JIT'er oprettes, organiseres eller fungerer. Oprettelsen af JIT-samarbejdsplatformen bør ikke have indvirkning på de underliggende retsgrundlag for oprettelse af JIT'er eller berøre de gældende nationale procedureregler for indsamling og anvendelse af det fremskaffede bevismateriale. Tjenestemænd fra andre nationale kompetente myndigheder, såsom toldmyndigheder, hvor de er medlemmer af JIT'er oprettet i henhold til rammeafgørelse 2002/465/RIA, bør kunne få adgang til JIT-samarbejdsrummene. JIT-samarbejdsplatformen bør kun tilvejebringe et sikkert IT-værktøj til at forbedre samarbejdet, fremskynde informationsstrømmen mellem brugerne og øge sikkerheden af de udvekslede data og JIT'ernes effektivitet.

(12)

JIT-samarbejdsplatformen bør omfatte et JIT's operationelle og efterfølgende faser fra det tidspunkt, hvor den relevante JIT-aftale undertegnes, indtil JIT-evalueringen er afsluttet. Da de aktører, der deltager i proceduren for oprettelse af JIT'et, ikke er de samme som de aktører, der er medlemmer af det oprettede JIT, bør proceduren for oprettelse af et JIT, navnlig forhandlingen om indholdet og undertegnelsen af JIT-aftalen, ikke forvaltes gennem JIT-samarbejdsplatformen. Da der imidlertid er behov for et elektronisk værktøj til støtte for proceduren for oprettelse af en JIT-aftale, er det vigtigt, at Kommissionen overvejer at lade denne procedure være omfattet af det digitale system til udveksling af elektronisk bevismateriale (eEDES), som er en sikker onlineportal for elektroniske anmodninger og svar udviklet af Kommissionen.

(13)

For hvert JIT, der bruger JIT-samarbejdsplatformen, bør JIT-medlemmerne opfordres til at foretage en evaluering af JIT'et, enten i JIT'ets operationelle fase eller efter dets afslutning, ved brug af værktøjerne i JIT-samarbejdsplatformen.

(14)

En JIT-aftale, herunder eventuelle tillæg, bør være en forudsætning for brugen af JIT-samarbejdsplatformen. Indholdet af alle fremtidige JIT-aftaler bør tilpasses for at tage hensyn til denne forordnings relevante bestemmelser.

(15)

Det netværk af nationale eksperter vedrørende JIT'er, der blev dannet i 2005 (»JIT-netværket«), har udarbejdet en standardaftale, der indeholder tillæg, for at lette oprettelsen af JIT'er. Indholdet af standardaftalen og tillæggene hertil bør tilpasses for at tage hensyn til beslutningen om at bruge JIT-samarbejdsplatformen og reglerne for adgang til JIT-samarbejdsplatformen.

(16)

I operationel henseende bør JIT-samarbejdsplatformen bestå af isolerede JIT-samarbejdsrum oprettet for de enkelte JIT'er, som JIT-samarbejdsplatformen hoster.

(17)

I teknisk henseende bør JIT-samarbejdsplatformen kunne tilgås via en sikker forbindelse over internettet og bestå af et centralt informationssystem, der er tilgængeligt via en sikker webportal, kommunikationssoftware til mobile og stationære enheder, herunder en avanceret log- og sporingsmekanisme, og en forbindelse mellem det centrale informationssystem og de relevante IT-værktøjer, der støtter JIT'ernes drift og forvaltes af JIT-netværkets sekretariat.

(18)

Formålet med JIT-samarbejdsplatformen bør være at lette koordineringen og forvaltningen af et JIT. JIT-samarbejdsplatformen bør sikre udveksling og midlertidig lagring af operationelle oplysninger og operationelt bevismateriale, tilvejebringe sikker kommunikation, sikre sporbarhed af bevismateriale og støtte JIT-evalueringsprocessen. Alle, der deltager i et JIT, bør opfordres til at bruge alle JIT-samarbejdsplatformens funktioner og så vidt muligt erstatte de kommunikations- og dataudvekslingskanaler med dem, der på nuværende tidspunkt anvendes af JIT-samarbejdsplatformen.

(19)

Koordinering og dataudveksling mellem EU-agenturer og -organer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der deltager i retligt samarbejde, og JIT-medlemmer er afgørende for at sikre en samordnet EU-reaktion på kriminelle aktiviteter og yde absolut nødvendig støtte til medlemsstaterne til at bekæmpe kriminalitet. JIT-samarbejdsplatformen bør supplere eksisterende værktøjer, der giver mulighed for sikker dataudveksling mellem judicielle og retshåndhævende myndigheder, såsom netværksprogrammet for sikker informationsudveksling (SIENA), der forvaltes af Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (8).

(20)

JIT-samarbejdsplatformens kommunikationsrelaterede funktioner bør tilvejebringes ved brug af software på det aktuelle tekniske niveau, der gør det muligt at lagre ikkesporbar kommunikation lokalt på JIT-samarbejdsplatformens brugeres enheder.

(21)

Der bør indføres en passende funktion, der gør det muligt at udveksle operationelle oplysninger og operationelt bevismateriale, herunder store filer, gennem en upload-/downloadmekanisme udformet til at lagre dataene centralt udelukkende i den begrænsede periode, der er nødvendig for den tekniske overførsel af dataene. Så snart dataene er downloadet af alle modtagere, bør de slettes automatisk og permanent fra JIT-samarbejdsplatformen.

(22)

I betragtning af dets erfaring med forvaltning af store systemer på området for retlige og indre anliggender bør Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 (9), have overdraget den opgave at udforme, udvikle og drive JIT-samarbejdsplatformen og i den forbindelse gøre brug af de eksisterende funktioner i SIENA og andre funktioner i Europol for at sikre komplementaritet og, hvor det er relevant, konnektivitet. eu-LISA's mandat bør derfor ændres for at afspejle disse nye opgaver, og eu-LISA bør tildeles passende finansieringsmidler og personale til at opfylde sine forpligtelser i henhold til nærværende forordning. I denne forbindelse bør der fastsættes regler vedrørende eu-LISA's ansvarsområder i dets egenskab af det agentur, der har fået overdraget udviklingen, den tekniske drift og vedligeholdelsen af JIT-samarbejdsplatformen.

(23)

eu-LISA bør sikre, at de oplysninger, som de retshåndhævende myndigheder er i besiddelse af, om nødvendigt let vil kunne overføres fra SIENA til JIT-samarbejdsplatformen. Med henblik herpå bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en vurdering af nødvendigheden, gennemførligheden og egnetheden af en forbindelse mellem JIT-samarbejdsplatformen og SIENA. Denne rapport bør indeholde betingelserne, de tekniske specifikationer og procedurerne, der sikrer en sikker og effektiv forbindelse og dataudveksling. Vurderingen bør tage højde for det høje databeskyttelsesniveau, der er nødvendigt for en sådan forbindelse, baseret på de eksisterende retlige rammer for databeskyttelse på EU-plan og nationalt plan, såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (10), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (11) og de regler, der gælder for relevante EU-organer, -kontorer eller -agenturer, i de retsakter, hvorved de er oprettet. Der bør tages hensyn til beskyttelsesniveauet for de data, der vil blive udvekslet via JIT-samarbejdsplatformen, nemlig følsomme og ikkeklassificerede data. I overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 bør Kommissionen, inden denne rapport forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet, også høre Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse vedrørende indvirkningen på beskyttelsen af enkeltpersoners rettigheder og frihedsrettigheder som følge af den påtænkte behandling af personoplysninger.

(24)

Siden dannelsen af JIT-netværket i 2005 har JIT-netværkets sekretariat støttet JIT-netværkets arbejde ved at tilrettelægge årlige møder og uddannelsesaktiviteter, ved at indsamle og analysere evalueringer af de enkelte JIT’er og ved at forvalte Eurojusts JIT-finansieringsprogram. Siden 2011 har Eurojust hostet JIT-netværkets sekretariat som en særskilt enhed. Eurojust bør tildeles passende personale til JIT-netværkets sekretariat for at give JIT-netværkets sekretariat mulighed for at støtte brugerne i den praktiske brug af JIT-samarbejdsplatformen, yde dag-til-dag vejledning og bistand, udforme og udbyde uddannelseskurser samt øge bevidstheden om og fremme anvendelsen af JIT-samarbejdsplatformen.

(25)

I betragtning af de IT-værktøjer, der på nuværende tidspunkt eksisterer til støtte for JIT-operationer, der hostes af Eurojust og forvaltes af JIT-netværkets sekretariat, er det nødvendigt at forbinde JIT-samarbejdsplatformen med disse IT-værktøjer for at lette forvaltningen af JIT'er. Med henblik herpå bør Eurojust sikre den nødvendige tekniske tilpasning af sine systemer for at etablere en sådan forbindelse. Eurojust bør også tildeles passende finansieringsmidler og personale til at opfylde sine forpligtelser i den henseende.

(26)

I et JIT's operationelle fase yder Eurojust og Europol værdifuld operationel støtte til JIT-medlemmerne ved at tilbyde en bred vifte af støtteværktøjer, herunder mobile kontorer, analyser med krydstjek og analytiske analyser, koordineringscentre og operationelle centre, koordinering af retsforfølgning, ekspertise og finansieringsmidler.

(27)

For at sikre en klar fordeling af rettigheder og opgaver bør der fastsættes regler for ansvarsområderne for medlemsstaterne, Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) oprettet ved Rådets forordning (EU) 2017/1939 (12), Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) oprettet ved Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom (13) og andre kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer, herunder betingelserne for, at de kan bruge JIT-samarbejdsplatformen til operative formål.

(28)

I denne forordning fastsættes de nærmere bestemmelser vedrørende mandatet for og sammensætningen og de organisatoriske aspekter af det programstyringsråd, som bør nedsættes af eu-LISA's bestyrelse. Programstyringsrådet bør sikre hensigtsmæssig forvaltning af JIT-samarbejdsplatformens udformnings- og udviklingsfase. Det er også nødvendigt at fastsætte de nærmere bestemmelser vedrørende mandatet for og sammensætningen og de organisatoriske aspekter af en rådgivende gruppe nedsat af eu-LISA for at indhente ekspertise vedrørende JIT-samarbejdsplatformen, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af eu-LISA's årlige arbejdsprogram og årlige aktivitetsrapport.

(29)

I denne forordning fastsættes regler for adgang til JIT-samarbejdsplatformen og de nødvendige garantier. JIT-rumadministratoren eller -administratorerne bør have overdraget forvaltningen af adgangsrettigheder til de individuelle JIT-samarbejdsrum. De bør være ansvarlige for forvaltningen af adgang for JIT-samarbejdsplatformens brugere på grundlag af den relevante JIT-aftale i JIT'ets operationelle og efterfølgende faser. JIT-rumadministratorer bør kunne delegere deres tekniske og administrative opgaver til JIT-netværkets sekretariat, bortset fra kontrol af de data, der uploades af tredjelande eller repræsentanter for internationale judicielle myndigheder.

(30)

I betragtning af følsomheden af de operationelle oplysninger, der udveksles mellem JIT-samarbejdsplatformens brugere, bør JIT-samarbejdsplatformen sikre et højt sikkerhedsniveau. eu-LISA bør træffe alle nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at garantere dataudvekslingens sikkerhed ved at anvende robuste end-to-end-krypteringsalgoritmer til kryptering af data i transit eller i hvile.

(31)

Ved denne forordning fastsættes regler om ansvar for medlemsstaterne, eu-LISA, Eurojust, Europol, EPPO, OLAF og andre kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer for fysisk eller ikkefysisk skade som følge af enhver handling, der er i strid med denne forordning. For så vidt angår tredjelande og internationale judicielle myndigheder bør bestemmelser om ansvar for fysisk eller ikkefysisk skade være indeholdt i de relevante JIT-aftaler.

(32)

Ved denne forordning fastsættes specifikke databeskyttelsesbestemmelser, der vedrører både operationelle og ikkeoperationelle oplysninger. Disse databeskyttelsesbestemmelser er nødvendige for at supplere de eksisterende databeskyttelsesordninger og sikre et passende samlet databeskyttelses- og datasikkerhedsniveau samt beskyttelse af de berørte personers grundlæggende rettigheder.

(33)

Behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning bør overholde Unionens retlige ramme for beskyttelse af personoplysninger. Direktiv (EU) 2016/680 finder anvendelse på kompetente nationale myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed. For så vidt angår EU-institutioners, -organers, -kontorers og -agenturers databehandling finder forordning (EU) 2018/1725 anvendelse i forbindelse med nærværende forordning. Med henblik herpå bør der sørges for passende databeskyttelsesgarantier.

(34)

Hver kompetent national myndighed i en medlemsstat og, hvor det er relevant, Eurojust, Europol, EPPO, OLAF eller ethvert andet kompetent EU-organ, -kontor eller -agentur bør være individuelt ansvarlig for behandlingen af operationelle personoplysninger, når de bruger JIT-samarbejdsplatformen. JIT-samarbejdsplatformens brugere bør betragtes som fælles dataansvarlige i den i forordning (EU) 2018/1725 for behandlingen af ikkeoperationelle personoplysninger anvendte betydning.

(35)

I overensstemmelse med den relevante JIT-aftale bør det være muligt for JIT-rumadministratorer at give repræsentanter for tredjelandes kompetente myndigheder, der er parter i en JIT-aftale, eller repræsentanter for internationale judicielle myndigheder, som deltager i et JIT, adgang til et JIT-samarbejdsrum. I forbindelse med en JIT-aftale er enhver overførsel af personoplysninger til tredjelande eller repræsentanter for internationale judicielle myndigheder, idet disse myndigheder betragtes som internationale organisationer med henblik herpå, betinget af, at bestemmelserne i kapitel V i direktiv (EU) 2016/680 overholdes. Udveksling af operationelle oplysninger med tredjelande eller internationale judicielle myndigheder bør begrænses til oplysninger, der er strengt nødvendige for at opfylde formålene med den relevante JIT-aftale.

(36)

Når et JIT har flere JIT-rumadministratorer, bør en af dem i den relevante JIT-aftale udpeges som dataansvarlig for de data, der uploades af tredjelande eller repræsentanter for internationale judicielle myndigheder, inden oprettelse af det JIT-samarbejdsrum, hvor tredjelande eller repræsentanter for internationale judicielle myndigheder deltager.

(37)

eu-LISA bør sikre, at der føres logfiler over adgang til det centrale informationssystem og alle databehandlingsaktiviteter i det centrale informationssystem med henblik på at overvåge dataintegriteten og -sikkerheden og lovligheden af databehandlingen samt med henblik på egenkontrol. eu-LISA bør ikke have adgang til operationelle og ikkeoperationelle oplysninger, der er lagret i JIT-samarbejdsrummene.

(38)

Denne forordning pålægger eu-LISA rapporteringsforpligtelser vedrørende JIT-samarbejdsplatformens udvikling og drift i lyset af målene vedrørende planlægning, tekniske resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestens kvalitet. Senest to år efter idriftsættelsen af JIT-samarbejdsplatformen og derefter hvert fjerde år bør Kommissionen endvidere gennemføre en samlet evaluering af JIT-samarbejdsplatformen, hvor der tages hensyn til denne forordnings mål samt de samlede resultater af evalueringerne af de enkelte JIT'er.

(39)

Mens omkostningerne til oprettelse og vedligeholdelse af JIT-samarbejdsplatformen og Eurojusts understøttende rolle efter idriftsættelsen af JIT-samarbejdsplatformen bør afholdes over Unionens budget, bør hver medlemsstat samt Eurojust, Europol, EPPO, OLAF og ethvert andet kompetent EU-organ, -kontor og -agentur afholde sine egne omkostninger i forbindelse med sin brug af JIT-samarbejdsplatformen.

(40)

For at fastlægge ensartede betingelser for den tekniske udvikling og gennemførelse af JIT-samarbejdsplatformen bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (14).

(41)

Kommissionen bør hurtigst muligt efter datoen for denne forordnings ikrafttræden vedtage de relevante gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for den tekniske udvikling af JIT-samarbejdsplatformen.

(42)

Kommissionen bør fastsætte datoen for idriftsættelsen af JIT-samarbejdsplatformen, når de relevante gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for den tekniske udvikling af JIT-samarbejdsplatformen, er vedtaget, og eu-LISA har gennemført en samlet test af JIT-samarbejdsplatformen med inddragelse af medlemsstaterne.

(43)

Målet for denne forordning, nemlig at muliggøre et virkningsfuldt og effektivt samarbejde og en virkningsfuld og effektiv kommunikation og udveksling af oplysninger og bevismateriale mellem JIT-medlemmer, repræsentanter for internationale judicielle myndigheder, Eurojust, Europol, OLAF og andre kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan ved at fastsætte fælles regler bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(44)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(45)

I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, har Irland ved skrivelse af 7. april 2022 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(46)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav formelle bemærkninger den 25. januar 2022 —