EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/956

af 10. maj 2023

om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I sin meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« (»den europæiske grønne pagt«) fastlagde Kommissionen en ny vækststrategi. Denne strategi har til formål at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der ikke er nogen nettoemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) af drivhusgasser (»drivhusgasemissioner«) senest i 2050, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget. Den europæiske grønne pagt har til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger. Samtidig skal denne omstilling være retfærdig og inklusiv, så ingen lades i stikken. Kommissionen bebudede også i sin meddelelse af 12. maj 2021 med titlen: »Vejen til en sund planet for alle EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord«, at relevante instrumenter og incitamenter skulle fremmes for bedre at gennemføre princippet om, at »forureneren betaler«, jf. artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og dermed afslutte udfasningen af »gratis forurening« med henblik på at maksimere synergierne mellem dekarbonisering og ambitionen om nul forurening.

(2)

Parisaftalen (4), der blev vedtaget den 12. december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) (»Parisaftalen«), trådte i kraft den 4. november 2016. Parterne i Parisaftalen er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over de førindustrielle niveauer og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over de førindustrielle niveauer. I forbindelse med Glasgowklimaaftalen, der blev vedtaget den 13. november 2021, anerkendte UNFCCC-partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, også, at en begrænsning af stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur på 1,5 °C over det førindustrielle niveau ville reducere risiciene og virkningerne af klimaændringer væsentligt og forpligtede sig til at styrke 2030-målene inden udgangen af 2022 for at lukke ambitionskløften.

(3)

Håndtering af klima- og andre miljørelaterede udfordringer og opnåelse af målene i Parisaftalen er centrale elementer i den europæiske grønne pagt. Værdien af den europæiske grønne pagt er kun blevet større i lyset af covid-19-pandemiens meget alvorlige indvirkning på EU-borgernes sundhed og økonomiske velfærd.

(4)

Unionen forpligtede sig til at reducere Unionens nettodrivhusgasemissioner for hele økonomien med mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauerne senest i 2030 som fastsat i forelæggelsen for UNFCCC på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater om ajourføringen af det nationalt bestemte bidrag fra Den Europæiske Union og dens medlemsstater.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (5) har i lovgivningen fastsat målet om klimaneutralitet i økonomien som helhed senest i 2050. Ved nævnte forordning fastsættes der også et bindende EU-mål om en intern reduktion af nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauerne senest i 2030.

(6)

Særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) fra 2018 om virkningerne af globale temperaturstigninger på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og relaterede globale drivhusgasemissionsveje giver et solidt videnskabeligt grundlag for at tackle klimaændringer og illustrerer behovet for at intensivere klimaindsatsen. Denne rapport bekræfter, at det for at mindske sandsynligheden for ekstreme vejrforhold er nødvendigt hurtigst muligt at reducere drivhusgasemissionerne, og at klimaændringerne skal begrænses til en global temperaturstigning på 1,5 °C. Hvis afbødningsveje, der hænger sammen med målet om begrænsning af temperaturstigningerne på 1,5 °C over førindustrielt niveau ikke aktiveres hurtigt, bliver det nødvendigt at træffe langt dyrere og mere komplekse afbødningsforanstaltninger for at undgå virkningerne af et højere niveau af global opvarmning. I bidraget fra arbejdsgruppe I til IPCC's sjette vurderingsrapport med titlen »Climate Change 2021: The Physical Science Basis« mindes der om, at klimaændringer allerede påvirker alle regioner på jorden, og det forventes, at klimaændringerne vil tiltage i alle regioner i de kommende årtier. I denne rapport understreges, at en begrænsning af opvarmningen til tæt på 1,5 °C eller endog 2 °C vil være uden for rækkevidde, medmindre der sker umiddelbare, hurtige og omfattende reduktioner af drivhusgasemissionerne.

(7)

Unionen har ført en ambitiøs klimapolitik og har indført en lovramme med henblik på at nå sit mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030. Den lovgivning, der gennemfører dette mål, består bl.a. af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (6), som indfører et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (»EU ETS«) og leverer harmoniseret prissætning af drivhusgasemissioner på EU-plan for energiintensive sektorer og delsektorer, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (7), som indfører nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner senest i 2030, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (8), som pålægger medlemsstaterne at kompensere drivhusgasemissioner fra arealanvendelse med optag af drivhusgasemissioner fra atmosfæren.

(8)

Samtidig med at Unionen har reduceret sine indenlandske drivhusgasemissioner væsentligt, har de drivhusgasemissioner, der er indlejrede i import til Unionen, været stigende, hvilket har undermineret Unionens bestræbelser på at reducere sit samlede fodaftryk fra drivhusgasemissioner. Unionen har ansvaret for at fortsætte med at spille en ledende rolle i den globale klimaindsats.

(9)

Så længe et betydeligt antal af Unionens internationale partnere har politiske tilgange, der ikke opnår samme ambitionsniveau for klimaet, er der risiko for kulstoflækage. Kulstoflækage opstår, hvis virksomheder i visse industrisektorer eller -delsektorer af hensyn til omkostningerne i forbindelse med klimapolitikker overfører produktionen til andre lande, eller hvis importen fra disse lande erstatter tilsvarende produkter, der er mindre intensive for så vidt angår drivhusgasemissioner. En sådan situation kan føre til en stigning i de samlede globale emissioner og dermed bringe reduktionen af drivhusgasemissioner, som der er et presserende behov for, i fare, hvis verden skal holde den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Da Unionen øger sine klimaambitioner, kan denne risiko for kulstoflækage underminere effektiviteten af Unionens emissionsreduktionspolitikker.

(10)

Initiativet til en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (»CBAM«) er en del af »Fit for 55«-lovgivningspakken. CBAM skal tjene som et væsentligt element i Unionens værktøjskasse for at opfylde målet om en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen ved at imødegå risikoen for kulstoflækage som følge af Unionens øgede klimaambitioner. CBAM forventes også at bidrage til at fremme dekarbonisering i tredjelande.

(11)

Eksisterende mekanismer til imødegåelse af risikoen for kulstoflækage i sektorer eller delsektorer, hvor en sådan risiko eksisterer, består af midlertidige gratistildelinger af EU ETS-kvoter og finansielle foranstaltninger til kompensation for indirekte emissionsomkostninger som følge af drivhusgasemissionsomkostninger, der overvæltes i elpriserne. Disse mekanismer er fastsat i henholdsvis artikel 10a, stk. 6, og artikel 10b i direktiv 2003/87/EF. Gratistildeling af EU ETS-kvoter på niveauet for bedste anlæg har været et politisk instrument for visse industrielle sektorer til at håndtere risikoen for kulstoflækage. Sammenlignet med fuld auktionering svækker sådanne gratistildelinger imidlertid det prissignal, som systemet giver, og påvirker dermed incitamenterne til at investere i yderligere reduktion af drivhusgasemissioner.

(12)

CBAM søger at erstatte disse eksisterende mekanismer ved at imødegå risikoen for kulstoflækage på en anden måde, nemlig ved at sikre tilsvarende kulstofpriser for importerede og indenlandske produkter. For at sikre en gradvis overgang fra det nuværende system med gratis kvoter til CBAM bør CBAM gradvist indfases, mens gratis kvoter i sektorer, der er omfattet af CBAM, udfases. Den kombinerede og midlertidige anvendelse af EU ETS-kvoter, der tildeles gratis, og CBAM bør under ingen omstændigheder føre til en gunstigere behandling af EU-varer sammenlignet med varer, der importeres til Unionens toldområde.

(13)

Kulstofprisen stiger, og virksomhederne har brug for langsigtet synlighed, forudsigelighed og retssikkerhed for at kunne træffe deres beslutninger om investeringer i dekarbonisering af industrielle processer. For at styrke den retlige ramme for bekæmpelse af kulstoflækage bør der derfor fastlægges en klar vej for en gradvis yderligere udvidelse af CBAM's anvendelsesområde til produkter, sektorer og delsektorer med risiko for kulstoflækage.

(14)

Selv om formålet med CBAM er at forebygge risikoen for kulstoflækage, vil denne forordning også tilskynde producenter fra tredjelande til at anvende teknologier, der er mere effektive i forhold til at reducere drivhusgasser, således at der genereres færre emissioner. Derfor forventes CBAM effektivt at støtte reduktionen af drivhusgasemissioner i tredjelande.

(15)

Som et instrument til forebyggelse af kulstoflækage og reduktion af drivhusgasemissioner bør CBAM sikre, at importerede produkter er underlagt et reguleringssystem, der anvender kulstofomkostninger svarende til dem, der ville være blevet afholdt under EU ETS, og som resulterer i en kulstofpris, der svarer til importerede og indenlandske produkter. CBAM er en klimaforanstaltning, der bør støtte reduktionen af globale drivhusgasemissioner og forebygge risikoen for kulstoflækage samtidig med, at der sikres forenelighed med Verdenshandelsorganisationsretten.

(16)	Denne forordning bør finde anvendelse på varer, der importeres til Unionens toldområde fra tredjelande, medmindre deres produktion allerede har været omfattet af EU ETS gennem dets anvendelse på tredjelande eller territorier, eller på et kulstofprissætningssystem, der er fuldt forbundet med EU ETS.

(17)

Med henblik på at sikre, at omstillingen til en kulstofneutral økonomi til stadighed ledsages af økonomisk og social samhørighed, bør der ved fremtidig revision af denne forordning tages hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger for regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, samt for østater, der er en del af Unionens toldområde, uden at underminere integriteten og sammenhængen i Unionens retsorden, herunder det indre marked og de fælles politikker.

(18)

Med henblik på at forebygge risikoen for kulstoflækage i offshoreanlæg bør denne forordning finde anvendelse på varer eller forædlingsprodukter fra disse varer, der er resultatet af en procedure for aktiv forædling, som føres til en kunstig ø, en fast eller flydende struktur eller enhver anden struktur på kontinentalsoklen eller i en medlemsstats eksklusive økonomiske zone, hvor denne kontinentalsokkel eller eksklusive økonomiske zone støder op til Unionens toldområde. Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte de nærmere betingelser for anvendelsen af CBAM på sådanne varer.

(19)

De drivhusgasemissioner, der bør reguleres af CBAM, bør svare til de drivhusgasemissioner, der er omfattet af bilag I til direktiv 2003/87/EF, nemlig kuldioxid (»CO2«) samt, hvor det er relevant, dinitrogenoxid og perfluorcarboner. CBAM bør i første omgang finde anvendelse på direkte emissioner af disse drivhusgasser fra tidspunktet for produktionen af varer frem til importen af disse varer til Unionens toldområde, der afspejler anvendelsesområdet for EU ETS, for at sikre sammenhæng. CBAM bør også finde anvendelse på indirekte emissioner. Disse indirekte emissioner er emissioner fra produktion af elektricitet, der anvendes til fremstilling af de varer, som denne forordning finder anvendelse på. Medtagelsen af indirekte emissioner vil yderligere øge den miljømæssige effektivitet af CBAM og dens ambition om at bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer. Indirekte emissioner bør dog i første omgang ikke tages i betragtning for de varer, for hvilke der anvendes finansielle foranstaltninger i Unionen, som kompenserer for indirekte emissionsomkostninger som følge af drivhusgasemissionsomkostninger, der overvæltes i elpriserne. Disse varer er fastsat i bilag II til denne forordning. Fremtidige revisioner af EU ETS i direktiv 2003/87/EF og navnlig revisioner af kompensationsforanstaltningerne for de indirekte omkostninger bør afspejles på passende vis for så vidt angår anvendelsesområdet for CBAM. I overgangsperioden bør der indsamles data med henblik på yderligere at præcisere metoden til beregning af indirekte emissioner. Denne metode bør tage hensyn til den mængde elektricitet, der anvendes til produktion af de varer, der er opført i denne forordnings bilag I, samt oprindelsesland, produktionskilde og emissionsfaktor forbundet med denne elektricitet. Den specifikke metode bør præciseres yderligere for at opnå den mest hensigtsmæssige metode til at forebygge kulstoflækage og sikre den miljømæssige integritet af CBAM.

(20)

EU ETS og CBAM har et fælles mål om at prissætte drivhusgasemissioner, der er indlejrede i de samme sektorer og varer gennem anvendelse af specifikke kvoter eller certifikater. Begge systemer er af lovgivningsmæssig karakter og er begrundet i behovet for at begrænse drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med det bindende miljømål i EU-retten, som er fastsat i forordning (EU) 2021/1119, om at reducere Unionens nettodrivhusgasemissioner med mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauerne senest i 2030 og målet om at opnå klimaneutralitet i økonomien som helhed senest i 2050.

(21)

Selv om EU ETS fastsætter det samlede antal udstedte kvoter (»loftet«) for drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er omfattet af dets anvendelsesområde, og tillader handel med kvoter (»lofts- og handelsordningen«), bør CBAM ikke fastsætte kvantitative begrænsninger for import, således at handelsstrømmene ikke begrænses. Selv om EU ETS finder anvendelse på anlæg i Unionen, bør CBAM desuden anvendes på visse varer, der importeres til Unionens toldområde.

(22)

CBAM-systemet har visse særlige karakteristika i forhold til EU ETS, herunder for så vidt angår beregningen af prisen på CBAM-certifikater, mulighederne for at handle med CBAM-certifikater og deres gyldighedsperiode. Disse karakteristika skyldes behovet for at bevare CBAM's effektivitet som en foranstaltning til at forhindre kulstoflækage over tid. De sikrer også, at forvaltningen af CBAM-systemet ikke er uforholdsmæssigt byrdefuld, både med hensyn til forpligtelser, der pålægges driftsledere, og administrative ressourcer, samtidig med at der bevares en grad af fleksibilitet for driftsledere, der svarer til den under EU ETS. At sikre en sådan balance er af særlig betydning for de berørte små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

(23)

For at bevare sin effektivitet som en foranstaltning til forebyggelse af kulstoflækage skal CBAM nøje afspejle EU ETS-prisen. Mens prisen på EU ETS-markedet for kvoter, der frigives på markedet, fastsættes gennem auktioner, bør prisen på CBAM-certifikater i rimeligt omfang afspejle prisen på sådanne auktioner ved hjælp af gennemsnit, der beregnes på ugebasis. Sådanne ugentlige gennemsnitspriser afspejler nøje prisudsvingene i EU ETS og giver importørerne en rimelig margen til at drage fordel af prisændringerne i EU ETS, samtidig med at det sikres, at systemet fortsat kan forvaltes af administrative myndigheder.

(24)

Under EU ETS bestemmer loftet udbuddet af emissionskvoter og giver sikkerhed for maksimale drivhusgasemissioner. Kulstofprisen bestemmes af balancen mellem dette udbud og markedsefterspørgslen. Knaphed er nødvendig, hvis der skal være et prisincitament. Denne forordning har ikke til hensigt at fastsætte et loft for antallet af CBAM-certifikater, der er til rådighed for importører, hvis importørerne havde mulighed for at overføre og handle med CBAM-certifikater, kunne denne mulighed resultere i situationer, hvor prisen på CBAM-certifikater ikke længere ville afspejle prisudviklingen i EU ETS. En sådan situation vil svække incitamentet til dekarbonisering, fremme kulstoflækage og hæmme CBAM's overordnede klimamål. Det kan også resultere i forskellige priser for driftsledere fra forskellige lande. Begrænsningerne i mulighederne for at handle med CBAM-certifikater og overføre dem er derfor begrundet i behovet for at undgå at underminere CBAM's effektivitet og klimamål og sikre en ensartet behandling af driftsledere fra forskellige lande. For at bevare importørernes mulighed for at optimere deres omkostninger bør denne forordning imidlertid indeholde bestemmelser om et system, hvor myndighederne kan tilbagekøbe en vis mængde overskydende certifikater fra importørerne. Dette beløb bør fastsættes på et niveau, der giver importørerne en rimelig margen til at udnytte deres omkostninger over certifikaternes gyldighedsperiode, samtidig med at den samlede pristransmissionseffekt bevares, og det sikres, at de miljømæssige mål ved CBAM bevares.

(25)

Eftersom CBAM vil finde anvendelse på import af varer til Unionens toldområde snarere end på anlæg, vil det også være nødvendigt at anvende visse tilpasninger og forenklinger i CBAM. En sådan forenkling bør være indførelsen af et simpelt og tilgængeligt indberetningssystem, hvorved importører indberetter de samlede verificerede drivhusgasemissioner, der er indlejret i varer, som importeres i et givet kalenderår. Der bør også anvendes en anden tidsplan end EU ETS' overholdelsescyklus for at undgå eventuelle flaskehalse, der kan følge af forpligtelser for akkrediterede verifikatorer i henhold til denne forordning og Direktiv 2003/87/EF.

(26)

Medlemsstaterne bør pålægge sanktioner for overtrædelser af denne forordning og sikre, at sådanne sanktioner håndhæves. Mere specifikt bør bødebeløbet for en godkendt CBAM-klarerers undladelse af at returnere CBAM-certifikater være identisk med beløbet i henhold til artikel 16, stk. 3 og 4, i direktiv 2003/87/EF. Hvis varerne imidlertid er blevet indført i Unionen af en anden person end en godkendt CBAM-klarerer uden at opfylde forpligtelserne i henhold til denne forordning, bør størrelsen af disse bøder være højere for at være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, også under hensyntagen til, at en sådan person ikke er forpligtet til at returnere CBAM-certifikater. Pålæggelsen af sanktioner i henhold til denne forordning berører ikke sanktioner, som kan pålægges i henhold til EU-retten eller national ret for overtrædelse af andre relevante forpligtelser, navnlig dem vedrørende toldregler.

(27)

Mens EU ETS finder anvendelse på visse produktionsprocesser og -aktiviteter, bør CBAM målrettes den tilsvarende import af varer. Dette kræver, at de importerede varer klart identificeres ved hjælp af deres tarifering i den kombinerede nomenklatur (»KN«), der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (9), og at de kædes sammen med indlejrede emissioner.

(28)

De varer eller forædlingsprodukter, som er omfattet af CBAM, bør afspejle de aktiviteter, der er omfattet af EU ETS, da dette system er baseret på kvantitative og kvalitative kriterier knyttet til miljømålet i direktiv 2003/87/EF og er det mest omfattende reguleringssystem for drivhusgasemissioner i Unionen.

(29)	Fastsættelse af anvendelsesområdet for CBAM på en måde, der afspejler de aktiviteter, som er omfattet af EU ETS, vil også bidrage til at sikre, at importerede produkter indrømmes en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der indrømmes tilsvarende varer af indenlandsk oprindelse.

(30)

Selv om det endelige mål med CBAM er en bred produktdækning, ville det være klogt at starte med et antal udvalgte sektorer med relativt homogene varer, hvor der er risiko for kulstoflækage. Sektorer i Unionen, der anses for at være udsat for risiko for kulstoflækage, er opført i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2019/708 (10).

(31)

De varer, der bør være omfattet af denne forordning, bør udvælges efter en omhyggelig analyse af deres relevans med hensyn til kumulerede drivhusgasemissioner og risiko for kulstoflækage i de tilsvarende sektorer i EU ETS, samtidig med at kompleksiteten og den administrative byrde for de berørte driftsledere begrænses. Udvælgelsen bør navnlig tage hensyn til basismaterialer og basisprodukter, der er omfattet af EU ETS, med det formål at sikre, at emissioner, der er indlejret i emissionsintensive produkter, der importeres til Unionen, er genstand for en kulstofpris, der svarer til den, der gælder for Unionens produkter, og at mindske risikoen for kulstoflækage. De relevante kriterier for at begrænse udvælgelsen bør være: for det første sektorernes relevans med hensyn til emissioner, nemlig om sektoren er en af de største aggregerede udledere af drivhusgasemissioner, for det andet sektorens eksponering for en betydelig risiko for kulstoflækage som defineret i direktiv 2003/87/EF, og for det tredje behovet for at afbalancere den brede produktdækning med hensyn til drivhusgasemissioner og samtidig begrænse kompleksiteten og den administrative byrde.

(32)	Anvendelsen af det første kriterium vil gøre det muligt at opregne følgende industrisektor med hensyn til kumulerede emissioner: jern og stål, raffinaderier, cement, aluminium, organiske basiskemikalier, brint samt gødningsstoffer.

(33)	Visse sektorer, der er opført i den delegerede afgørelse (EU) 2019/708, bør dog ikke på nuværende tidspunkt behandles i denne forordning på grund af deres særlige karakteristika.

(34)

Navnlig bør organiske kemikalier ikke være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde på grund af tekniske begrænsninger på tidspunktet for vedtagelse af denne forordning, som ikke gør det muligt klart at definere de indlejrede emissioner i sådanne importerede varer. For disse varer er det gældende benchmark under EU ETS en grundparameter, som ikke giver mulighed for en entydig fordeling af emissioner i individuelle importerede varer. En mere målrettet tildeling til organiske kemikalier kræver flere data og analyser.

(35)

Der gælder tilsvarende tekniske begrænsninger for raffinaderiprodukter, for hvilke det ikke er muligt entydigt at henføre drivhusgasemissioner til individuelle outputprodukter. Samtidig vedrører det relevante benchmark i EU ETS ikke direkte bestemte produkter, såsom benzin, diesel eller petroleum, men al raffinaderiproduktion.

(36)	Aluminiumsprodukter bør medtages i CBAM, da de er stærkt udsat for kulstoflækage. Desuden konkurrerer de direkte med stålprodukter i flere industrielle anvendelser på grund af egenskaber, der ligger tæt op ad dem, der kendetegner stålprodukter.

(37)

På tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning er importen af brint til Unionen forholdsvis lav. Denne situation forventes imidlertid at ændre sig betydeligt i de kommende år, da Unionens »Fit for 55-pakke« fremmer anvendelsen af vedvarende brint. For dekarboniseringen af industrien som helhed vil efterspørgslen efter vedvarende brint stige og dermed føre til ikkeintegrerede produktionsprocesser i efterfølgende produkter, hvor brint er en prækursor. Medtagelsen af brint i CBAM's anvendelsesområde er et passende middel til yderligere at fremme dekarboniseringen af brint.

(38)

Tilsvarende bør visse produkter være omfattet af CBAM's anvendelsesområde på trods af deres lave indlejrede emissioner, som forekommer under deres produktionsproces, da udelukkelsen af dem ville øge sandsynligheden for omgåelse af medtagelsen af stålprodukter i CBAM ved at ændre handelsmønstret i retning af produkter i efterfølgende produktionsled.

(39)	Omvendt bør denne forordning i første omgang ikke finde anvendelse på visse produkter, hvis produktion ikke medfører meningsfulde emissioner såsom jernholdigt skrot, visse ferrolegeringer og visse gødningsstoffer.

(40)

Importen af elektricitet bør være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, da denne sektor tegner sig for 30 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Unionens øgede klimaambitioner vil øge kløften i kulstofomkostningerne mellem elproduktion i Unionen og i tredjelande. Denne kløft kombineret med fremskridtene med at forbinde Unionens elnet med nabolandenes vil øge risikoen for kulstoflækage som følge af øget import af elektricitet, hvoraf en betydelig del produceres af kulfyrede kraftværker.

(41)

For at undgå en unødvendig stor administrativ byrde for så vidt angår kompetente nationale myndigheder og importører, er det hensigtsmæssigt at præcisere de begrænsede tilfælde, hvor forpligtelserne i henhold til denne forordning ikke bør finde anvendelse. Denne de minimis-bestemmelse berører imidlertid ikke den fortsatte anvendelse af de bestemmelser i henhold til EU-retten eller national ret, som er nødvendige for at sikre overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne forordning samt navnlig af toldlovgivningen, herunder vedrørende forebyggelse af svig.

(42)

Da importører af varer, der er omfattet af denne forordning, ikke skal opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning på importtidspunktet, bør der anvendes særlige administrative foranstaltninger for at sikre, at sådanne forpligtelser opfyldes på et senere tidspunkt. Importører bør derfor kun have ret til at importere varer, der er omfattet af denne forordning, efter at de har fået en godkendelse fra de kompetente myndigheder.

(43)

Toldmyndighederne bør ikke tillade import af varer foretaget af nogen anden person end en godkendt CBAM-klarerer. I overensstemmelse med artikel 46 og 48 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (11) har toldmyndighederne ret til at udføre kontrol af varerne, herunder med hensyn til identifikation af den godkendte CBAM-klarerer, den ottecifrede KN-kode, mængden af og oprindelseslandet for de importerede varer, datoen for angivelsen og toldproceduren. Kommissionen bør inddrage risiciene i forbindelse med CBAM i fastsættelsen af de fælles risikokriterier og -standarder i henhold til artikel 50 i forordning (EU) nr. 952/2013.

(44)

I en overgangsperiode bør toldmyndighederne underrette toldklarererne om forpligtelsen til at indberette oplysninger for således at bidrage til indsamlingen af oplysninger samt bevidstgørelsen om behovet for at anmode om status som godkendt CBAM-klarerer, hvis det er relevant. Sådanne oplysninger bør meddeles af toldmyndighederne på en passende måde for at sikre, at toldklarererne gøres opmærksomme på en sådan forpligtelse.

(45)

CBAM bør være baseret på et angivelsessystem, hvor en godkendt CBAM-klarerer, som kan repræsentere mere end én importør, årligt indgiver en angivelse om de indlejrede emissioner i de varer, der importeres til Unionens toldområde, og returnerer en række CBAM-certifikater svarende til de angivne emissioner. Den første CBAM-angivelse bør indgives senest den 31. maj 2027 for kalenderåret 2026.

(46)	En godkendt CBAM-klarerer bør have mulighed for at kræve en reduktion af antallet af CBAM-certifikater, der skal returneres, svarende til den kulstofpris, der allerede faktisk er betalt i oprindelseslandet af de deklarerede indlejrede emissioner.

(47)

De deklarerede indlejrede emissioner bør verificeres af en person, der er akkrediteret af et nationalt akkrediteringsorgan, som er udpeget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (12) eller i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 (13).

(48)

CBAM bør gøre det muligt for driftsledere af produktionsanlæg i tredjelande at registrere sig i CBAM-registret og stille deres verificerede indlejrede emissioner fra produktion af varer til rådighed for autoriserede CBAM-klarerere. En driftsleder bør kunne vælge ikke at få sit navn, sin adresse og sine kontaktoplysninger i CBAM-registret gjort tilgængelig for offentligheden.

(49)

CBAM-certifikater vil adskille sig fra EU ETS-kvoter, hvor daglig auktionering er et væsentligt element. Behovet for at fastsætte en klar pris for CBAM-certifikater vil gøre en daglig offentliggørelse alt for byrdefuld og forvirrende for driftslederne, da daglige priser risikerer at blive forældede, når de offentliggøres. Offentliggørelsen af CBAM-priser på ugebasis vil således mere nøjagtigt afspejle pristendensen for EU ETS-kvoter, der frigives på markedet, og forfølge det samme klimamål. Beregningen af prisen på CBAM-certifikater bør derfor fastsættes på grundlag af en længere tidsramme, nemlig på ugebasis, fremfor den tidsramme, der er fastsat i EU ETS, nemlig på daglig basis. Kommissionen bør have til opgave at beregne og offentliggøre denne gennemsnitspris.

(50)

For at give de autoriserede CBAM-klarerere fleksibilitet til at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning og give dem mulighed for at drage fordel af udsving i prisen på EU ETS-kvoter bør CBAM-certifikater være gyldige i en begrænset periode fra datoen for deres køb. Den godkendte CBAM-klarerer bør have lov til at videresælge en del af de certifikater, der er købt for meget. Med henblik på returnering af CBAM-certifikater bør den godkendte CBAM-klarerer akkumulere det antal certifikater, der kræves i løbet af året, og som svarer til de tærskler, der er fastsat ved udgangen af hvert kvartal.

(51)

De fysiske egenskaber ved elektricitet som produkt berettiger en lidt anderledes udformning inden for CBAM i forhold til andre varer. Standardværdier bør anvendes på klart specificerede betingelser, og autoriserede CBAM-klarerere bør have mulighed for at kræve, at deres forpligtelser i henhold til denne forordning beregnes på grundlag af faktiske emissioner. Handel med elektricitet adskiller sig fra handel med andre varer, navnlig fordi den handles gennem sammenkoblede elnet ved hjælp af elektricitetsbørser og særlige former for handel. Markedskobling er en meget reguleret form for handel med elektricitet, som gør det muligt at samle bud og tilbud i hele Unionen.

(52)

For at undgå risikoen for omgåelse og forbedre sporbarheden af de faktiske CO2-emissioner fra import af elektricitet og dens anvendelse i varer bør beregningen af de faktiske emissioner kun tillades på en række strenge betingelser. Det bør navnlig være nødvendigt at påvise en fast nominering af den tildelte sammenkoblingskapacitet, og at der er et direkte kontraktforhold mellem køberen og producenten af elektricitet fra vedvarende energikilder eller mellem køberen og producenten af elektricitet, der har lavere emissioner end standardværdien.

(53)	For at mindske risikoen for kulstoflækage bør Kommissionen træffe foranstaltninger til at imødegå omgåelsespraksis. Kommissionen bør vurdere risikoen for en sådan omgåelse i alle sektorer, der er omfattet af denne forordning.

(54)

Kontraherende parter i traktaten om oprettelse af Energifællesskabet indgået ved Rådets afgørelse 2006/500/EF (14) og parter i associeringsaftaler, herunder vidtgående og brede frihandelsområder, har forpligtet sig til dekarboniseringsprocesser, som i sidste ende bør resultere i indførelse af kulstofprisfastsættelsesmekanismer i lighed med eller svarende til EU ETS eller i deres deltagelse i EU ETS.

(55)

Integrationen af tredjelande i Unionens elektricitetsmarked er en vigtig faktor for disse lande til at fremskynde deres overgang til energisystemer med en høj andel af vedvarende energi. Markedskoblingen for elektricitet, jf. Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 (15), sætter tredjelande i stand til bedre at integrere elektricitet fra vedvarende energikilder i elmarkedet, udveksle sådan elektricitet på en effektiv måde inden for et større område, skabe balance mellem udbud og efterspørgsel med det større EU-marked og reducere CO2-emissionsintensiteten i deres elproduktion. Integrationen af tredjelande i Unionens elektricitetsmarked bidrager også til elforsyningssikkerheden i disse lande og i nabomedlemsstaterne.

(56)

Når tredjelandes elektricitetsmarkeder bliver tæt integreret i Unionens elektricitetsmarked gennem markedskobling, bør der findes tekniske løsninger for at sikre anvendelsen af CBAM på elektricitet, der eksporteres fra disse lande til Unionens toldområde. Hvis der ikke kan findes tekniske løsninger, bør tredjelande, hvis markeder er koblede med Unionens marked, være omfattet af en tidsbegrænset undtagelse fra CBAM indtil 2030, udelukkende for så vidt angår eksport af elektricitet, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Disse tredjelande bør imidlertid udarbejde en køreplan og forpligte sig til at gennemføre en kulstofprisfastsættelsesmekanisme, der giver en pris, som svarer til EU ETS, og bør forpligte sig til at opnå kulstofneutralitet senest i 2050 samt til at tilpasse sig EU-lovgivningen på områderne miljø, klima, konkurrence og energi. En sådan undtagelse bør til enhver tid trækkes tilbage, hvis der er grund til at tro, at det pågældende land ikke opfylder sine forpligtelser, eller hvis det ikke senest i 2030 har vedtaget et emissionshandelssystem svarende til EU ETS.

(57)

Overgangsbestemmelser bør gælde i en begrænset periode. Til dette formål bør CBAM finde anvendelse uden finansiel justering med det formål at fremme dens gnidningsløse udrulning og dermed mindske risikoen for forstyrrende virkninger på handelen. Importører bør hvert kvartal skulle indberette de indlejrede emissioner i varer, der importeres i det foregående kvartal, med angivelse af direkte og indirekte emissioner samt eventuelle kulstofpriser, der faktisk er betalt i udlandet. Den sidste CBAM-rapport, der skal forelægges for sidste kvartal af 2025, bør forelægges senest den 31. januar 2026.

(58)	For at lette og sikre, at CBAM fungerer korrekt, bør Kommissionen yde støtte til de kompetente myndigheder i forbindelse med varetagelsen af deres funktioner og opgaver i henhold til denne forordning. Kommissionen bør koordinere, udstede retningslinjer og støtte udvekslingen af bedste praksis.

(59)	Med henblik på at anvende denne forordning på en omkostningseffektiv måde bør Kommissionen forvalte CBAM-registret med data om de godkendte CBAM-klarerere, driftsledere og anlæg i tredjelande.

(60)

Der bør oprettes en fælles central platform for salg og tilbagekøb af CBAM-certifikater. Med henblik på at føre tilsyn med transaktionerne på den fælles centrale platform bør Kommissionen lette udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem de kompetente myndigheder samt mellem disse myndigheder og Kommissionen. Desuden bør der etableres en hurtig informationsstrøm mellem den fælles centrale platform og CBAM-registret.

(61)	For at bidrage til den effektive anvendelse af denne forordning bør Kommissionen foretage risikobaserede kontroller og bør revidere indholdet af CBAM-angivelser i overensstemmelse hermed.

(62)

For yderligere at muliggøre en ensartet anvendelse af denne forordning bør Kommissionen som et foreløbigt input stille sine egne beregninger vedrørende de CBAM-certifikater, der skal returneres, til rådighed for de kompetente myndigheder på grundlag af sin gennemgang af CBAM-angivelserne. Sådanne foreløbige input bør kun gives til vejledende formål og med forbehold for den endelige beregning, som den kompetente myndighed skal foretage. Det bør navnlig ikke være muligt at appellere eller træffe andre afhjælpende foranstaltninger mod sådanne foreløbige input fra Kommissionen.

(63)

Medlemsstaterne bør også kunne foretage gennemgange af individuelle CBAM-angivelser med henblik på håndhævelse. Konklusionerne af revisionerne af de enkelte CBAM-angivelser bør deles med Kommissionen. Disse konklusioner bør også gøres tilgængelige for andre kompetente myndigheder via CBAM-registret.

(64)	Medlemsstaterne bør være ansvarlige for korrekt fastsættelse og opkrævning af indtægter fra anvendelsen af denne forordning.

(65)

Kommissionen bør regelmæssigt evaluere anvendelsen af denne forordning og aflægge rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Disse rapporter bør navnlig fokusere på mulighederne for at styrke klimaindsatsen hen imod at nå målet om en klimaneutral Union senest i 2050. Kommissionen bør som led i denne rapportering indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på yderligere at udvide denne forordnings anvendelsesområde til indlejrede indirekte emissioner i de varer, der er opført i bilag II, så hurtigt som muligt, samt andre varer og tjenesteydelser, der kan være i risiko for kulstoflækage, såsom produkter i efterfølgende produktionsled, og med henblik på at udvikle metoder til beregning af indlejrede emissioner baseret på miljøaftryksmetoderne som fastsat i Kommissionens henstilling 2013/179/EU (16). Disse rapporter bør også indeholde en vurdering af indvirkningen af CBAM på kulstoflækage, herunder i forbindelse med eksport, og dens økonomiske, sociale og territoriale indvirkning i hele Unionen under hensyntagen til de særlige forhold og begrænsninger i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, og i østater, som indgår i Unionens toldområde.

(66)

Omgåelse af denne forordning bør overvåges og adresseres af Kommissionen, herunder når driftsledere foretager en ganske let ændring af deres varer uden at forandre deres væsentlige egenskaber eller kunstigt opsplitter forsendelser for at unddrage sig forpligtelserne i henhold til denne forordning. Situationer, hvor varer ville blive sendt til et tredjeland eller en region forud for deres import til EU-markedet med henblik på at undgå forpligtelserne i henhold til denne forordning, eller hvor driftsledere i tredjelande eksporterer deres mindre drivhusgasintensive produkter til Unionen og beholder deres mere drivhusgasintensive produkter til andre markeder, eller eksportørers eller producenters omstrukturering af deres salgs- og produktionsmønstre og -kanaler eller andre former for dobbelt produktion og dobbelte salgsmetoder med henblik på at undgå forpligtelserne i henhold til denne forordning, bør også overvåges.

(67)

Under fuld overholdelse af principperne fastsat i denne forordning bør arbejdet med at udvide denne forordnings anvendelsesområde have til formål senest i 2030 at omfatte alle de sektorer, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF. I forbindelse med gennemgangen og evalueringen af anvendelsen af denne forordning bør Kommissionen derfor opretholde en henvisning til denne tidsplan og prioritere at medtage drivhusgasemissioner, der er indlejret i de varer, der er mest udsat for kulstoflækage, og som er mest kulstofintensive, samt i produkter i efterfølgende produktionsled, der indeholder en betydelig andel af mindst én af de varer, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Hvis Kommissionen ikke fremsætter et lovgivningsmæssigt forslag om en sådan udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde senest i 2030, bør den underrette Europa-Parlamentet og Rådet om årsagerne hertil og tage de nødvendige skridt til at nå målet om hurtigst muligt at medtage alle de sektorer, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF.

(68)

Kommissionen bør også forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning to år efter udløbet af overgangsperioden og derefter hvert andet år. Tidsplanen for indgivelsen af rapporterne bør følge tidsplanerne for kulstofmarkedets funktion i henhold til artikel 10, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF. Rapporterne bør indeholde en vurdering af virkningerne af CBAM.

(69)

Med henblik på at sikre en hurtig og effektiv reaktion på uforudselige, ekstraordinære og uprovokerede omstændigheder, som har destruktive konsekvenser for den økonomiske og industrielle infrastruktur i et eller flere tredjelande, der er underlagt CBAM, bør Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag for at ændre denne forordning til Europa-Parlamentet og Rådet. Et sådant lovgivningsmæssigt forslag bør fastsætte de foranstaltninger, der er mest passende set i lyset af de omstændigheder, som tredjelandet står over for, samtidig med at målsætningerne i denne forordning bevares. Disse forholdsregler bør være tidsbegrænsede.

(70)	En dialog med tredjelande bør fortsætte, og der bør være plads til samarbejde og løsninger, der kan danne grundlag for de konkrete valg, der skal træffes med hensyn til den nærmere udformning af CBAM under dens gennemførelse, navnlig i overgangsperioden.

(71)

Kommissionen bør bestræbe sig på at engagere sig på en ensartet måde og i overensstemmelse med Unionens' internationale forpligtelser sammen med de tredjelande, hvis handel med Unionen er berørt af denne forordning, for at undersøge mulighederne for dialog og samarbejde med hensyn til gennemførelsen af specifikke elementer i CBAM. Kommissionen bør også undersøge muligheden for at indgå aftaler, der tager hensyn til tredjelandes kulstofprisfastsættelsesmekanisme. Unionen bør yde teknisk bistand til disse formål til udviklingslande og til de mindst udviklede lande som udpeget af De Forenede Nationer (LDC'er).

(72)

Oprettelsen af CBAM opfordrer til at udvikle det bilaterale, multilaterale og internationale samarbejde med tredjelande. Til dette formål bør der oprettes et forum af lande med kulstofprissætningsinstrumenter eller andre sammenlignelige instrumenter (»klimaklub«) med henblik på at fremme indførelse af ambitiøse klimapolitikker i alle lande og bane vej for en global kulstofprissætning. Klimaklubben bør være åben, frivillig, ikkeudelukkende og have fokus navnlig på høje klimaambitioner i overensstemmelse med Parisaftalen. Klimaklubben kan fungere under ledelse af en multilateral international organisation og bør lette sammenligningen og, hvor det er relevant, koordineringen af relevante foranstaltninger med indvirkning på emissionsreduktion. Klimaklubben bør også støtte sammenligneligheden af relevante klimaforanstaltninger ved at sikre kvaliteten af klimaovervågning, -rapportering og -verifikation blandt dens medlemmer og tilvejebringe midler til engagement og gennemsigtighed mellem Unionen og dens handelspartnere.

(73)

For yderligere at støtte opfyldelsen af målene i Parisaftalen i tredjelande er det ønskeligt, at Unionen fortsat yder finansiel støtte gennem Unionens budget til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i LDC'er, herunder i deres bestræbelser på at dekarbonisere og omstille deres fremstillingsindustrier. Unionens støtte bør også bidrage til at lette de berørte industriers tilpasning til de nye lovgivningsmæssige krav, der følger af denne forordning.

(74)

Da CBAM har til formål at fremme renere produktion, forpligter Unionen sig til at samarbejde med og støtte lav- og mellemindkomsttredjelande hen imod en dekarbonisering af deres fremstillingsindustrier som led i den eksterne dimension af den europæiske grønne pagt og i overensstemmelse med Parisaftalen. Unionen bør fortsat støtte disse lande gennem Unionens budget, navnlig LDC'er, for at bidrage til at sikre deres tilpasning til forpligtelserne i henhold til denne forordning. Unionen bør også fortsat støtte modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i disse lande, herunder i deres bestræbelser på at dekarbonisere og omdanne deres fremstillingsindustrier, inden for loftet i den flerårige finansielle ramme og den finansielle støtte, som Unionen yder til international klimafinansiering. Unionen arbejder på at indføre en ny egen indtægt baseret på indtægterne fra salget af CBAM-certifikater.

(75)	Denne forordning berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (17) og (EU) 2018/1725 (18).

(76)	Af effektivitetshensyn bør Rådets forordning (EF) nr. 515/97 (19) finde tilsvarende anvendelse på denne forordning.

(77)

For at supplere eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår:

—	supplering af denne forordning ved at fastlægge krav og procedurer for tredjelande eller territorier, der er blevet fjernet fra listen i punkt 2 i bilag III, for at sikre, at denne forordning finder anvendelse på disse lande eller territorier med hensyn til elektricitet

—

ændring af listen over tredjelande og territorier opført i bilag III, punkt 1 eller 2, enten ved at tilføje disse lande eller territorier til denne liste med henblik på at udelukke de tredjelande eller territorier, der er fuldt integreret i eller knyttet til EU ETS, fra CBAM i tilfælde af fremtidige aftaler, eller ved at fjerne tredjelande eller territorier fra denne liste, hvorved de falder under CBAM, hvis de ikke effektivt opkræver EU ETS-prisen på varer, der eksporteres til Unionen

—	supplering af denne forordning ved at præcisere betingelserne for tildeling af akkreditering til verifikatorer, kontrol af og tilsyn med akkrediterede verifikatorer, inddragelse af akkreditering og gensidig anerkendelse og peerevaluering af akkrediteringsorganerne

—	supplering af denne forordning ved yderligere at fastlægge tidsplanen, administrationen og andre aspekter af salg og tilbagekøb af CBAM-certifikater, og

—	ændring af listen over varer i bilag I ved under visse omstændigheder at tilføje varer, der er blevet ændret lidt, med henblik på at styrke foranstaltninger, der imødegår omgåelsespraksis.

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (20). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(78)	Sådanne høringer bør gennemføres på en gennemsigtig måde og kan omfatte forudgående høringer af interessenter såsom kompetente organer, industrien (herunder SMV'er), arbejdsmarkedets parter såsom fagforeninger, civilsamfundsorganisationer og miljøorganisationer.

(79)	For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (21).

(80)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, afsløring og efterforskning af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler, og, hvor det er relevant, ved anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner. CBAM bør derfor bero på passende og effektive mekanismer for at undgå tab af indtægter.

(81)

Målene for denne forordning, nemlig at forebygge risikoen for kulstoflækage og derved begrænse de globale kulstofemissioner, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at opfylde disse mål.

(82)	For at sikre den rettidige vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til denne forordning, bør forordningen træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

1. Ved denne forordning oprettes en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (»CBAM«) til håndtering af drivhusgasemissioner, der er indlejret i de varer, som er opført i bilag I, ved deres import til Unionens toldområde med henblik på at forebygge risikoen for kulstoflækage og derved mindske de globale kulstofemissioner og støtte målene i Parisaftalen, og også ved at skabe incitamenter til begrænsning af emissioner for driftsledere i tredjelande.

2. CBAM supplerer det system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, der blev oprettet i henhold til direktiv 2003/87/EF (»EU ETS«), ved at anvende et tilsvarende sæt regler på import til Unionens toldområde af de i denne forordnings artikel 2 omhandlede varer.

3. CBAM er planlagt til gradvist at erstatte de mekanismer, der er oprettet i henhold til direktiv 2003/87/EF for at forebygge risikoen for kulstoflækage, ved at afspejle i hvilket omfang EU ETS-kvoter tildeles gratis i overensstemmelse med artikel 10a i nævnte direktiv.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på varer opført i bilag I med oprindelse i et tredjeland, når disse varer eller forædlingsprodukter af disse varer som følge af proceduren for aktiv forædling, jf. artikel 256 i forordning (EU) nr. 952/2013, importeres til Unionens toldområde.

2. Denne forordning finder også anvendelse på varer opført i denne forordnings bilag I med oprindelse i et tredjeland, når disse varer eller forædlingsprodukter af disse varer som følge af proceduren for aktiv forædling, jf. artikel 256 i forordning (EU) nr. 952/2013, føres til en kunstig ø, en fast eller flydende struktur eller enhver anden struktur på kontinentalsoklen eller i en medlemsstats eksklusive økonomiske zone, der støder op til Unionens toldområde.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nærmere betingelser for anvendelsen af CBAM på sådanne varer, navnlig vedrørende begreberne, der svarer til dem, der gælder for import til Unionens toldområde og overgang til fri omsætning, for så vidt angår procedurerne for indgivelse af CBAM-angivelsen med hensyn til sådanne varer og den kontrol, der skal foretages af toldmyndighederne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. denne forordnings artikel 29, stk. 2.

3. Uanset stk. 1 og 2 finder denne forordning ikke anvendelse på:

a)	varer, der er opført i denne forordnings bilag I, som importeres til Unionens toldområde, forudsat at sådanne varers egenværdi pr. sending ikke overstiger den værdi, der er fastsat for varer af ringe værdi, jf. artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 (22)

b)	varer, der medbringes i rejsendes personlige bagage fra et tredjeland, forudsat at disse varers egenværdi ikke overstiger den værdi, der er fastsat for varer af ringe værdi, jf. artikel 23 i forordning (EF) nr. 1186/2009

c)	varer, der skal transporteres eller anvendes i forbindelse med militære aktiviteter i henhold til artikel 1, nr. 49, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (23).

4. Uanset stk. 1 og 2 finder denne forordning ikke anvendelse på varer med oprindelse i de tredjelande og territorier, der er opført i bilag III, punkt 1.

5. Importerede varer anses for at have oprindelse i tredjelande i overensstemmelse med de regler for ikkepræferenceoprindelse, der er omhandlet i artikel 59 i forordning (EU) nr. 952/2013.

6. Tredjelande og territorier opføres på listen i bilag III, punkt 1, når de opfylder alle følgende betingelser:

a)	EU ETS finder anvendelse på det pågældende tredjeland eller territorium, eller der er indgået en aftale mellem det pågældende tredjeland eller territorium og Unionen, som fuldt ud forbinder EU ETS og det pågældende tredjelands eller territoriums emissionshandelssystem

b)	den kulstof-pris, der betales i det land, hvor varerne har oprindelse, opkræves faktisk på de drivhusgasemissioner, der er indlejret i disse varer, uden nogen form for rabat ud over dem, der også anvendes i overensstemmelse med EU ETS.

7. Hvis et tredjeland eller territorium har et elektricitetsmarked, der er integreret med Unionens indre marked for elektricitet gennem markedskobling, og der ikke er en teknisk løsning for anvendelsen af CBAM på importen af elektricitet til Unionens toldområde fra det pågældende tredjeland eller territorium, er en sådan import af elektricitet fra dette land eller territorium fritaget for anvendelse af CBAM, forudsat at Kommissionen har vurderet, at alle følgende betingelser er opfyldt i overensstemmelse med stk. 8:

a)	tredjelandet eller territoriet har indgået en aftale med Unionen, der fastsætter en forpligtelse til at anvende EU-retten på elområdet, herunder lovgivningen om udvikling af vedvarende energikilder, samt andre regler på energi-, miljø- og konkurrenceområdet

b)	den nationale lovgivning i det pågældende tredjeland eller territorium gennemfører de vigtigste bestemmelser i Unionens lovgivning om elektricitetsmarkedet, herunder om udvikling af vedvarende energikilder og markedskobling af elektricitetsmarkeder

c)	tredjelandet eller territoriet har forelagt Kommissionen en køreplan, der indeholder en tidsplan for vedtagelsen af foranstaltninger til gennemførelse af betingelserne fastsat i litra d) og e)

tredjelandet eller territoriet har forpligtet sig til klimaneutralitet senest i 2050 og har, hvor det er relevant, i overensstemmelse hermed formelt formuleret og meddelt De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) en langfristet udviklingsstrategi for lave drivhusgasemissioner i midten af århundredet, der er tilpasset dette mål, og har gennemført denne forpligtelse i sin nationale lovgivning

tredjelandet eller territoriet har ved gennemførelsen af den i litra c) omhandlede køreplan påvist sin overholdelse af de fastsatte frister og de væsentlige fremskridt i retning af tilpasning af den nationale lovgivning til EU-retten på klimaområdet på grundlag af denne køreplan, herunder i retning af kulstofprissætning på et niveau svarende til det for Unionen, navnlig for så vidt angår elproduktion; gennemførelsen af et emissionshandelssystem for elektricitet med en pris svarende til EU ETS afsluttes senest den 1. januar 2030

f)	tredjelandet eller territoriet har indført et effektivt system til at forhindre indirekte import af elektricitet til Unionen fra andre tredjelande eller territorier, der ikke opfylder betingelserne i litra a)-e).

8. Et tredjeland eller territorium, der opfylder alle betingelserne fastsat i stk. 7, opføres i bilag III, punkt 2, og forelægger to rapporter om opfyldelsen af disse betingelser, den første rapport senest den 1. juli 2025 og den anden senest den 31. december 2027. Senest den 31. december 2025 og senest den 1. juli 2028 vurderer Kommissionen, navnlig på grundlag af den i stk. 7, litra c), omhandlede køreplan, og de rapporter, der er modtaget fra tredjelandet eller territoriet, om det pågældende tredjeland eller territorium fortsat opfylder betingelserne fastsat i stk. 7.

9. Et tredjeland eller territorium, der er opført i bilag III, punkt 2, fjernes fra denne liste, hvis en eller flere af følgende betingelser finder anvendelse:

Kommissionen har grund til at mene, at dette tredjeland eller territorium ikke har gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at opfylde en af betingelserne fastsat i stk. 7, eller tredjelandet eller territoriet har truffet foranstaltninger, der er uforenelige med målene fastsat i Unionens klima- og miljølovgivning

b)	dette tredjeland eller territorium har truffet foranstaltninger i strid med sine dekarboniseringsmål, såsom at yde offentlig støtte til etablering af ny produktionskapacitet, der udleder mere end 550 gram carbondioxid (»CO2«) af fossil brændselsoprindelse pr. kilowatt-time elektricitet

c)	Kommissionen har dokumentation for, at emissionerne pr. kilowatt-time elektricitet produceret i dette tredjeland eller territorium er steget med mindst 5 % sammenlignet med den 1. januar 2026 som følge af øget eksport af elektricitet til Unionen.

10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge krav og procedurer for tredjelande eller territorier, der er blevet fjernet fra listen i bilag III, punkt 2, for at sikre, at denne forordning finder anvendelse på disse lande eller territorier med hensyn til elektricitet. Hvis markedskoblingen i sådanne tilfælde fortsat er uforenelig med anvendelsen af denne forordning, kan Kommissionen beslutte at udelukke disse tredjelande eller territorier fra EU-markedskoblingen og kræve eksplicit kapacitetstildeling ved grænsen mellem Unionen og disse tredjelande eller territorier, således at CBAM kan finde anvendelse.

11. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 med henblik på at ændre listerne over tredjelande eller territorier opført i bilag III, punkt 1 eller 2, ved at tilføje eller fjerne et tredjeland eller et territorium, afhængigt af om betingelserne fastsat i nærværende artikels stk. 6, 7 eller 9 er opfyldt med henblik på det pågældende tredjeland eller territorium.

12. Unionen kan indgå aftaler med tredjelande eller territorier med henblik på at tage hensyn til kulstofprissætningsmekanismer i sådanne lande eller territorier i forbindelse med anvendelsen af artikel 9.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»varer«: de varer, der er anført i bilag I

2)	»drivhusgasser«: drivhusgasser som angivet i bilag I for hver af de varer, der er opført i nævnte bilag

3)	»emissioner«: udledning af drivhusgasser i atmosfæren fra fremstillingen af varer

4)	»import«: overgang til fri omsætning som fastsat i artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013

5)	»EU ETS«: ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Unionen for aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, bortset fra luftfartsaktiviteter

6)	»Unionens toldområde«: det område, der er defineret i artikel 4 i forordning (EU) nr. 952/2013

7)	»tredjeland«: et land eller område uden for Unionens toldområde

8)	»kontinentalsokkel«: en kontinentalsokkel som defineret i artikel 76 i De Forenede Nationers havretskonvention

9)	»eksklusiv økonomisk zone«: en eksklusiv økonomisk zone som defineret i artikel 55 i De Forenede Nationers havretskonvention, og som en medlemsstat har erklæret for en eksklusiv økonomisk zone i henhold til denne konvention

10)	»egenværdi«: kommercielle varers egenværdi som defineret i artikel 1, nr. 48), i delegerede forordning (EU) 2015/2446

11)	»markedskobling«: tildelingen af transmissionskapacitet gennem et EU-system, der samtidig matcher ordrer og tildeler overførselskapaciteter som fastsat i forordning (EU) 2015/1222

12)	»eksplicit kapacitetstildeling«: tildeling af grænseoverskridende transmissionskapacitet, der er adskilt fra handelen med elektricitet

13)	»kompetent myndighed«: den myndighed, der udpeges af hver medlemsstat i overensstemmelse med artikel 11

14)	»toldmyndigheder«: medlemsstaternes toldmyndigheder som defineret i artikel 5, nr. 1), i forordning (EU) nr. 952/2013

15)

»importør«: enten den person, der indgiver en toldangivelse om overgang til fri omsætning af varer i eget navn og på egne vegne, eller, såfremt toldangivelsen indgives af en indirekte toldrepræsentant i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 952/2013, den person, på hvis vegne en sådan erklæring indgives

16)	»toldklarerer«: en klarerer som defineret i artikel 5, nr. 15), i forordning (EU) nr. 952/2013, der indgiver en toldangivelse om overgang til fri omsætning af varer i eget navn, eller den person, i hvis navn en sådan angivelse indgives

17)	»godkendt CBAM-klarerer«: en person, der er godkendt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med artikel 17

18)	»person«: en fysisk person, en juridisk person eller enhver sammenslutning af personer, som ikke er en juridisk person, men som i henhold til EU-retten eller national ret anerkendes som havende rets- og handleevne

19)

»etableret i en medlemsstat«:

a)	for så vidt angår en fysisk person, enhver person, der har bopæl i en medlemsstat

b)	for så vidt angår en juridisk person eller en sammenslutning af personer, enhver person, som har hjemsted, hovedsæde eller fast forretningssted i en medlemsstat

20)	»økonomiske operatørers registrerings- og identifikationsnummer (EORI-nummer)«: det nummer, som toldmyndigheden har tildelt, når toldregistreringen er udført i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) nr. 952/2013

21)	»direkte emissioner«: emissioner fra produktionsprocesserne for varer, herunder emissioner fra produktion af opvarmning og køling, der forbruges under produktionsprocesserne, uanset hvor produktionen af varme- eller køleproduktionen finder sted

22)

»indlejrede emissioner«: direkte emissioner, der frigives under produktionen af varer, og indirekte emissioner fra produktion af elektricitet, der forbruges under produktionsprocesserne, beregnet i overensstemmelse med metoderne fastsat i bilag IV og yderligere præciseret i de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 7

23)	»ton CO2e«: et metrisk ton CO2 eller en mængde af en anden af de i bilag I anførte drivhusgasser med et ækvivalent globalt opvarmningspotentiale

24)	»CBAM-certifikat«: et certifikat i elektronisk format svarende til et ton CO2e indlejrede emissioner i varer

25)	»returnering«: modregning af CBAM-certifikater i de angivne indlejrede emissioner i importerede varer eller i de indlejrede emissioner i importerede varer, som burde have været angivet

26)	»produktionsprocesser«: de kemiske og fysiske processer, der udføres for at fremstille varer i et anlæg

27)	»standardværdi«: en værdi, der beregnes eller trækkes fra sekundære data, og som repræsenterer de indlejrede emissioner i varer

28)	»faktiske emissioner«: emissioner beregnet på grundlag af primære data fra produktionsprocesserne for varer og fra produktionen af elektricitet, som forbruges under disse processer som bestemt i overensstemmelse med metoderne fastsat i bilag IV

29)

»kulstofpris«: det pengebeløb, der betales i et tredjeland, under en reduktionsordning for kulstofemissioner, i form af en afgift, en opkrævning eller et gebyr eller i form af emissionskvoter i henhold til et system for handel med drivhusgasemissioner, beregnet på grundlag af drivhusgasser, der er omfattet af en sådan foranstaltning, og som frigives under fremstillingen af varer

30)	»anlæg«: en stationær teknisk enhed, hvor der udføres en produktionsproces

31)	»driftsleder«: enhver person, der driver eller kontrollerer et anlæg i et tredjeland

32)	»nationalt akkrediteringsorgan«: et nationalt akkrediteringsorgan udpeget af hver medlemsstat i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2008

33)	»EU ETS-kvote«: en kvote som defineret i artikel 3, litra a), i direktiv 2003/87/EF for aktiviteter, der er opført i bilag I til nævnte direktiv, bortset fra luftfartsaktiviteter

34)	»indirekte emissioner«: emissioner fra produktion af elektricitet, som forbruges under produktionsprocessen for varer, uanset hvor produktionen af den brugte elektricitet finder sted

KAPITEL II

FORPLIGTELSER OG RETTIGHEDER FOR GODKENDTE CBAM-KLARERERE

Artikel 4

Import af varer

Varer må kun importeres til Unionens toldområde af en godkendt CBAM-klarerer.

Artikel 5

Ansøgning om godkendelse

1. Enhver importør etableret i en medlemsstat ansøger forud for import af varer til Unionens toldområde om status som godkendt CBAM-klarerer (»ansøgning om godkendelse«). Hvis en sådan importør udpeger en indirekte toldrepræsentant i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 952/2013 og den indirekte toldrepræsentant indvilliger i at fungere som en godkendt CBAM-klarerer, indgiver den indirekte toldrepræsentant ansøgningen om godkendelse.

2. Hvis en importør ikke er etableret i en medlemsstat, indgiver den indirekte toldrepræsentant ansøgningen om godkendelse.

3. Ansøgningen om godkendelse skal indgives via CBAM-registret, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 14.

4. Uanset stk. 1 og hvor transmissionskapacitet til import af elektricitet tildeles gennem eksplicit kapacitetstildeling, betragtes den person, som har fået tildelt kapacitet til import, og som nominerer denne kapacitet til import, med henblik på denne forordning som en godkendt CBAM-klarerer i den medlemsstat, hvor personen har angivet importen af elektricitet i toldangivelsen. Importen måles pr. grænse i perioder på højst en time, og det er ikke muligt at fratrække eksport eller transit inden for samme time.

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor toldangivelsen er indgivet, registrerer personen i CBAM-registret.

5. Ansøgningen om godkendelse skal indeholde følgende oplysninger om ansøgeren:

a)	navn, adresse og kontaktoplysninger

b)	EORI nummer

c)	den vigtigste økonomiske aktivitet, der udøves i Unionen

d)	en erklæring fra skattemyndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret, om, at der ikke foreligger udestående betalingspåkrav vedrørende nationale skattefordringer mod ansøgeren

en erklæring på tro og love om, at ansøgeren ikke har været involveret i alvorlige overtrædelser eller gentagne overtrædelser af toldlovgivningen, skattereglerne eller reglerne om markedsmisbrug i de fem år forud for ansøgningsåret, herunder at vedkommende ikke er registreret for alvorlige straffelovsovertrædelser i forbindelse med sin økonomiske aktivitet

oplysninger, der er nødvendige for at godtgøre ansøgerens finansielle og operationelle kapacitet til at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning, og, hvis den kompetente myndighed beslutter det på grundlag af en risikovurdering, bilag, der bekræfter disse oplysninger, såsom resultatopgørelsen og balancen for op til de seneste tre regnskabsår, for hvilke regnskaberne er afsluttet

g)	anslået pengeværdi og importmængde af varer til Unionens toldområde for den pågældende type varer, for det kalenderår, hvor ansøgningen indgives, og for det følgende kalenderår

h)	navne og kontaktoplysninger på de personer, på hvis vegne ansøgeren handler, hvis det er relevant.

6. Ansøgere kan dog til enhver tid trække deres ansøgning tilbage.

7. Den godkendte CBAM-klarerer underretter straks den kompetente myndighed via CBAM-registret om enhver ændring af de oplysninger, der er afgivet i henhold til denne artikels stk. 5, som har fundet sted efter, at afgørelsen om tildeling af status som den godkendte CBAM-klarerer er blevet truffet i henhold til artikel 17, som kan påvirke denne afgørelse eller indholdet af den godkendelse, der er meddelt i henhold hertil.

8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om kommunikationen mellem ansøgeren, den kompetente myndighed og Kommissionen vedrørende standardformatet for ansøgningen om godkendelse og procedurerne for indgivelse af sådan en ansøgning via CBAM-registret, vedrørende den procedure, som den kompetente myndighed skal følge, og fristerne for behandlingen af ansøgninger om godkendelse i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, og vedrørende reglerne for den kompetente myndigheds identifikation af de godkendte CBAM-klarerere til import af elektricitet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

Artikel 6

CBAM-angivelse

1. Senest den 31. maj hvert år, og for første gang i 2027 for året 2026, anvender hver godkendt CBAM-klarerer det i artikel 14 omhandlede CBAM-register til at indgive en CBAM-angivelse for det foregående kalenderår.

2. CBAM-angivelsen skal indeholde følgende oplysninger:

a)	den samlede mængde af hver type varer, som er importeret det foregående kalenderår, udtrykt i megawatttimer for elektricitet og i ton for andre varer

de samlede indlejrede emissioner i de i dette stykkes litra a) omhandlede varer udtrykt i ton CO2e-emissioner pr. megawatttime elektricitet eller for andre varer i ton CO2e-emissioner pr. ton af hver type varer beregnet i overensstemmelse med artikel 7 og verificeret i overensstemmelse med artikel 8

det samlede antal CBAM-certifikater, der skal returneres, svarende til de samlede indlejrede emissioner, der er omhandlet i dette stykkes litra b), efter den reduktion, der skyldes den kulstofpris, som er betalt i et oprindelsesland i overensstemmelse med artikel 9, og den justering, der er nødvendig for at afspejle det omfang, i hvilket EU ETS-kvoter tildeles gratis, i overensstemmelse med artikel 31

d)	kopier af verifikationsrapporter udstedt af akkrediterede verifikatorer i henhold til artikel 8 og bilag VI.

3. Hvis de forædlingsprodukter, der er resultatet af en procedure for aktiv forædling, jf. artikel 256 i forordning (EU) nr. 952/2013, importeres, indberetter den godkendte CBAM-klarerer i CBAM-angivelsen de emissioner, som er indlejret i de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, og som resulterede i de importerede forædlingsprodukter, selv hvor forædlingsprodukterne ikke er varer opført i bilag I til nærværende forordning. Dette stykke finder også anvendelse, når de forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for aktiv forædling, er returvarer som omhandlet i artikel 205 i forordning (EU) nr. 952/2013.

4. Hvis de importerede varer opført i denne forordnings bilag I er forædlingsprodukter, der er resultatet af en procedure for passiv forædling, jf. artikel 259 i forordning (EU) nr. 952/2013, indberetter den godkendte CBAM-klarerer i CBAM-angivelsen kun emissionerne fra den forædlingsproces, der er foretaget uden for Unionens toldområde.

5. Hvis de importerede varer er returvarer som omhandlet i artikel 203 i forordning (EU) nr. 952/2013, indberetter den godkendte CBAM-klarerer særskilt i CBAM-angivelsen »nul« for de samlede indlejrede emissioner, der svarer til disse varer.

6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende standardformatet for CBAM-angivelsen, herunder nærmere oplysninger for hvert anlæg og oprindelsesland og type af varer, der skal indberettes, hvilket støtter de i denne artikels stk. 2 omhandlede totaler, navnlig for så vidt angår indlejrede emissioner og den kulstofpris, der er betalt, og proceduren for indgivelse af CBAM-angivelsen via CBAM-registret og ordningerne for returnering af de i denne artikels stk. 2, litra c), omhandlede CBAM-certifikater i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, navnlig for så vidt angår den godkendte CBAM-klarerers proces og udvælgelse af certifikater, der skal returneres. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

Artikel 7

Beregning af indlejrede emissioner

1. Indlejrede emissioner i varer beregnes i henhold til metoderne fastsat i bilag IV. For varer, der er opført i bilag II, beregnes og tages der kun hensyn til direkte emissioner.

2. Indlejrede emissioner i andre varer end elektricitet bestemmes på grundlag af de faktiske emissioner i overensstemmelse med metoderne fastsat i bilag IV, punkt 2 og 3. Hvor de faktiske emissioner ikke kan bestemmes fyldestgørende, samt i tilfælde af indirekte emissioner, bestemmes de indlejrede emissioner ved hjælp af standardværdier i overensstemmelse med metoderne fastsat i bilag IV, punkt 4.1.

3. Indlejrede emissioner i importeret elektricitet bestemmes ved hjælp af standardværdier i overensstemmelse med metoden fastsat i bilag IV, punkt 4.2, medmindre den godkendte CBAM-klarerer påviser, at kriterierne til at bestemme de indlejrede emissioner på grundlag af de faktiske emissioner, der er opført på listen i bilag IV, punkt 5, er opfyldt.

4. Indlejrede indirekte emissioner beregnes i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag IV, punkt 4.3, og præciseres yderligere i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 7, medmindre den godkendte CBAM-klarerer påviser, at kriterierne for at fastlægge de indlejrede emissioner på grundlag af faktiske emissioner, der er opført i bilag IV, punkt 6, er opfyldt.

5. Den godkendte CBAM-klarerer fører fortegnelser over de oplysninger, der er nødvendige for at beregne de indlejrede emissioner i overensstemmelse med kravene i bilag V. Disse fortegnelser skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sætte verifikatorer, der er akkrediteret i henhold til artikel 18, i stand til at verificere de indlejrede emissioner i overensstemmelse med artikel 8 og bilag VI og til at gøre det muligt for Kommissionen og den kompetente myndighed at gennemgå CBAM-angivelsen i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2.

6. Den godkendte CBAM-klarerer opbevarer disse fortegnelser over de i stk. 5 omhandlede oplysninger, herunder verifikatorens rapport, indtil udgangen af det fjerde år efter det år, hvor CBAM-angivelsen er blevet indgivet eller skulle have været indgivet.

7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende:

anvendelsen af elementerne i beregningsmetoderne fastsat i bilag IV, herunder fastsættelse af systemgrænser for produktionsprocesser og relevante prækursormaterialer, emissionsfaktorer, anlægsspecifikke værdier for faktiske emissioner og standardværdier og deres respektive anvendelse på individuelle varer, samt fastlæggelse af metoder til at sikre pålideligheden af de data, på grundlag af hvilke standardværdierne fastsættes, herunder detaljeringsgraden og verifikationen af dataene, og herunder yderligere specifikation af varer, der skal betragtes som »simple varer« og »komplekse varer« med henblik på artikel IV, punkt 1; disse gennemførelsesretsakter skal også præcisere de betingelser, hvorunder det vurderes, at de faktiske emissioner ikke kan fastslås tilstrækkeligt, samt de elementer af dokumentation, der påviser, at de kriterier, der er nødvendige for at begrunde anvendelsen af de faktiske emissioner for elektricitet, der forbruges i produktionsprocesserne for varer med henblik på stk. 2, og som er opført i bilag IV, punkt 5 og 6, er opfyldt, og

b)	anvendelsen af elementerne i beregningsmetoderne i henhold til stk. 4 i overensstemmelse med bilag IV, punkt 4.3.

Hvis det er objektivt begrundet, fastsætter de i første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter, at standardværdier kan tilpasses til bestemte områder, regioner eller lande for at tage hensyn til specifikke objektive faktorer, som påvirker emissionerne, såsom eksisterende energikilder eller industrielle processer. Disse gennemførelsesretsakter skal bygge på eksisterende lovgivning om overvågning og verifikation af emissioner og aktivitetsdata for anlæg, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, navnlig Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 (24), gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 (25). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i nærværende forordnings artikel 29, stk. 2.

Artikel 8

Verifikation af indlejrede emissioner

1. Den godkendte CBAM-klarerer sikrer, at de samlede indlejrede emissioner, der er angivet i CBAM-angivelsen indgivet i henhold til artikel 6, verificeres af en verifikator, der er akkrediteret i henhold til artikel 18, på grundlag af verifikationsprincipperne i bilag VI.

2. For så vidt angår indlejrede emissioner i varer, der er produceret i anlæg, der er registreret i et tredjeland i overensstemmelse med artikel 10, kan den godkendte CBAM-klarerer vælge at anvende verificerede oplysninger, der er videregivet til vedkommende i overensstemmelse med artikel 10, stk. 7, til at opfylde den forpligtelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på anvendelsen af verifikationsprincipperne fastsat i bilag VI for så vidt angår:

a)	muligheden for under behørigt begrundede omstændigheder og uden at bringe et pålideligt skøn over de indlejrede emissioner i fare at fravige verifikatorens forpligtelse til at besøge anlægget, hvor der produceres relevante varer

b)	definitionen af tærskler for at afgøre, om ukorrekte angivelser eller afvigelser er væsentlige, og

c)	den støttedokumentation, der er nødvendig for verifikationsrapporten, herunder dens format.

Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakterne som omhandlet i første afsnit, tilstræber den ækvivalens og sammenhæng med de procedurer, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. nærværende forordnings artikel 29, stk. 2.

Artikel 9

Kulstofpris betalt i et tredjeland

1. En godkendt CBAM-klarerer kan i CBAM-angivelsen kræve en reduktion af antallet af CBAM-certifikater, der skal returneres, for at der kan tages hensyn til den kulstofpris, der er betalt i oprindelseslandet for de angivne indlejrede emissioner. Nedsættelsen kan kun gøres gældende, hvis kulstofprisen rent faktisk er betalt i oprindelseslandet. I et sådant tilfælde skal enhver rabat eller anden form for kompensation, der er tilgængelig i det pågældende land, og som ville have resulteret i en reduktion af denne kulstofpris, tages i betragtning.

2. Den godkendte CBAM-klarerer skal føre fortegnelser over den dokumentation, der kræves for at bevise, at de angivne indlejrede emissioner har været genstand for en kulstofpris i varernes oprindelsesland, der faktisk er betalt, jf. stk. 1. Den godkendte CBAM-klarerer opbevarer navnlig dokumentation vedrørende tilgængelige rabatter eller andre former for kompensation, navnlig henvisningerne til den relevante lovgivning i det pågældende land. Oplysningerne i denne dokumentation attesteres af en person, der er uafhængig af den godkendte CBAM-klarerer og af myndighederne i oprindelseslandet. Denne uafhængige persons navn og kontaktoplysninger skal fremgå af dokumentationen. Den godkendte CBAM-klarerer opbevarer også dokumentation for den faktiske betaling af kulstofprisen.

3. Den godkendte CBAM-klarerer opbevarer de i stk. 2 omhandlede fortegnelser indtil udgangen af det fjerde år efter det år, hvor CBAM-angivelsen er blevet eller skulle have været indgivet.

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende omregningen af den årlige gennemsnitlige kulstofpris, der faktisk er betalt i overensstemmelse med stk. 1, til en tilsvarende reduktion af antallet af CBAM-certifikater, som skal returneres, herunder omregning af den kulstofpris, der faktisk er betalt i udenlandsk valuta, til euro til den årlige gennemsnitsvekselkurs, den dokumentation, der kræves for den faktiske betaling af kulstofprisen, eksempler på relevante rabatter eller andre former for kompensation, jf. denne artikels stk. 1, den uafhængige persons kvalifikationer, jf. denne artikels stk. 2, og betingelserne for at fastslå denne persons uafhængighed. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

Artikel 10

Registrering af driftsledere og af anlæg i tredjelande

1. Kommissionen registrerer efter anmodning fra en driftsleder af et anlæg, der er beliggende i et tredjeland, oplysningerne om denne driftsleder og dennes anlæg i det i artikel 14 omhandlede CBAM-register.

2. Den i stk. 1 omhandlede anmodning om registrering skal indeholde følgende oplysninger, der skal indgå i CBAM-registret ved registreringen:

a)	driftslederens navn, adresse og kontaktoplysninger

b)	hvert anlægs placering, herunder den fuldstændige adresse og geografiske koordinater udtrykt i længde- og breddegrad, med seks decimaler

c)	anlæggets vigtigste økonomiske aktivitet.

3. Kommissionen underretter driftslederen om registreringen i CBAM-registret. Registreringen er gyldig i en periode på fem år fra datoen for dens meddelelse til anlæggets driftsleder.

4. Driftslederen underretter straks Kommissionen om enhver ændring i de i stk. 2 omhandlede oplysninger, der måtte opstå efter registreringen, og Kommissionen ajourfører de relevante oplysninger i CBAM-registret.

5. Driftslederen skal:

a)	bestemme de indlejrede emissioner beregnet i overensstemmelse med metoderne i bilag IV efter typen af varer produceret på det i denne artikels stk. 1 omhandlede anlæg

b)	sikre, at de i dette stykkes litra a) omhandlede indlejrede emissioner verificeres i overensstemmelse med verifikationsprincipperne fastsat i bilag VI af en verifikator, der er akkrediteret i henhold til artikel 18

c)	opbevare en kopi af verifikationsrapporten samt fortegnelser over de oplysninger, der er nødvendige for at beregne de indlejrede emissioner i varer i overensstemmelse med kravene i bilag V, i en periode på fire år efter verifikationen er udført.

6. De i denne artikels stk. 5, litra c), omhandlede fortegnelse skal være tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre verifikationen af de indlejrede emissioner i overensstemmelse med artikel 8 og bilag VI, og til at gøre det muligt i overensstemmelse med artikel 19 at gennemgå CBAM-angivelsen fra en godkendt CBAM-klarerer, til hvem de relevante oplysninger blev videregivet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7.

7. En driftsleder kan videregive oplysningerne om verifikationen af indlejrede emissioner som omhandlet i denne artikels stk. 5 til en godkendt CBAM-klarerer. Den godkendte CBAM-klarerer har ret til at gøre brug af de videregivne oplysninger for at opfylde den i artikel 8 omhandlede forpligtelse.

8. Driftslederen kan til enhver tid anmode om at blive afregistreret fra CBAM-registret. Efter en sådan anmodning og efter at have underrettet de kompetente myndigheder afregistrerer Kommissionen driftslederen og sletter oplysningerne om den pågældende driftsleder og dennes anlæg fra CBAM-registret, forudsat at sådanne oplysninger ikke er nødvendige for gennemgangen af de CBAM-angivelser, der er blevet indgivet. Kommissionen kan efter at have givet den pågældende driftsleder mulighed for at blive hørt og efter at have hørt de relevante kompetente myndigheder også afregistrere oplysningerne, hvis Kommissionen mener, at oplysningerne om denne driftsleder ikke længere er korrekte. Kommissionen underretter de kompetente myndigheder om sådanne afregistreringer.

KAPITEL III

KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Artikel 11

Kompetente myndigheder

1. Hver medlemsstat udpeger den kompetente myndighed, der skal varetage funktionerne og opgaverne i henhold til denne forordning, og underretter Kommissionen herom.

Kommissionen stiller en oversigt over alle medlemsstaternes kompetente myndigheder til rådighed for de øvrige medlemsstater og offentliggør disse oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende og gør disse oplysninger tilgængelige i CBAM-registret.

2. De kompetente myndigheder udveksler alle oplysninger, der er væsentlige eller relevante for udøvelsen af deres funktioner og opgaver i henhold til denne forordning.

Artikel 12

Kommissionen

Ud over de andre opgaver, som Kommissionen udfører i henhold til i denne forordning, bistår Kommissionen de kompetente myndigheder med at opfylde deres funktioner og opgaver i henhold til denne forordning og koordinerer deres aktiviteter ved at støtte udvekslingen af bedste praksis inden for denne forordnings anvendelsesområde og udstede retningslinjer herfor og ved at fremme en passende udveksling af oplysninger og samarbejde mellem kompetente myndigheder samt mellem de kompetente myndigheder og Kommissionen.

Artikel 13

Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger

1. Alle oplysninger, som den kompetente myndighed eller Kommissionen kommer i besiddelse af under udøvelsen af deres hverv, og som ifølge deres natur er fortrolige, eller som meddeles fortroligt, er omfattet af tavshedspligten. Sådanne oplysninger må ikke videregives af den kompetente myndighed eller Kommissionen uden udtrykkelig forudgående tilladelse fra den person eller myndighed, der har givet dem, eller der er hjemmel dertil i EU-retten eller i national ret.

2. Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder og Kommissionen udveksle sådanne oplysninger med hinanden, toldmyndighederne, myndigheder med ansvar for administrative eller strafferetlige sanktioner og Den Europæiske Anklagemyndighed med henblik på at sikre, at personer overholder deres forpligtelser i henhold til denne forordning og anvendelsen af toldlovgivningen. Sådanne udvekslede oplysninger er omfattet af tavshedspligten og må ikke videregives til nogen anden person eller myndighed, medmindre der er hjemmel dertil i EU-retten eller i national ret.

Artikel 14

CBAM-register

1. Kommissionen opretter et CBAM-register over godkendte CBAM-klarerere i form af en standardiseret elektronisk database med data vedrørende disse godkendte CBAM-klarereres CBAM-certifikater. Kommissionen stiller automatisk og i realtid CBAM-registrets oplysninger til rådighed for toldmyndigheder og kompetente myndigheder.

2. Det i stk. 1 omhandlede CBAM-register skal indeholde konti med oplysninger om hver godkendt CBAM-klarerer, navnlig:

a)	navn, adresse og kontaktoplysninger på den godkendte CBAM-klarerer

b)	den godkendte CBAM-klarerers EORI-nummer

c)	CBAM-kontonummer

d)	identifikationsnummeret, salgsprisen, salgsdatoen og datoen for returnering, tilbagekøb eller annullering af CBAM-certifikater for hver godkendt CBAM-klarerer.

3. I en særskilt sektion af registret skal CBAM-registret indeholde oplysninger om de driftsledere og anlæg i tredjelande, der er registreret i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2.

4. De i stk. 2 og 3 omhandlede oplysninger i CBAM-registret, er fortrolige, med undtagelse af navne, adresser og kontaktoplysninger på driftslederne og placeringen af anlæg i tredjelande. En driftsleder kan vælge ikke at få sit navn, sin adresse og sine kontaktoplysninger gjort tilgængelige for offentligheden. De offentlige oplysninger i CBAM-registret gøres tilgængelige af Kommissionen i et interoperabelt format.

5. Kommissionen offentliggør hvert år for hver af de varer, der er opført i bilag I, de aggregerede emissioner, der er indlejret i de importerede varer.

6. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende CBAM-registrets infrastruktur og specifikke processer og procedurer, herunder den i artikel 15 omhandlede risikoanalyse, de elektroniske databaser, der indeholder de i nærværende artikels stk. 2 og 3 omhandlede oplysninger, dataene for kontiene i CBAM-registret, jf. artikel 16, overførslen til CBAM-registret af de oplysninger om salg, tilbagekøb og annullering af CBAM-certifikater, jf. artikel 20, og de krydstjekkede oplysninger, jf. artikel 25, stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 29, stk. 2.

Artikel 15

Risikoanalyse

1. Kommissionen foretager risikobaserede kontroller af de data og transaktioner, der er registreret i det i artikel 14 omhandlede CBAM-register, for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder i forbindelse med køb, besiddelse, returnering, tilbagekøb og annullering af CBAM-certifikater.

2. Hvis Kommissionen konstaterer uregelmæssigheder som følge af den kontrol, der er foretaget i henhold til stk. 1, underretter den de berørte kompetente myndigheder, således at yderligere efterforskning kan gennemføres for at korrigere de konstaterede uregelmæssigheder.

Artikel 16

Konti i CBAM-registret

1. Kommissionen tildeler hver godkendt CBAM-klarerer et entydigt CBAM-kontonummer.

2. Hver godkendt CBAM-klarerer får adgang til sin konto i CBAM-registret.

3. Kommissionen opretter kontoen, så snart den i artikel 17, stk. 1, omhandlede autorisation er givet, og underretter den godkendte CBAM-klarerer herom.

4. Hvis den godkendte CBAM-klarerer har indstillet sin økonomiske aktivitet, eller autorisationen er blevet tilbagekaldt, lukker Kommissionen den godkendte CBAM-klarerers konto, forudsat at den godkendte CBAM-klarerer har opfyldt alle sine forpligtelser i henhold til denne forordning.

Artikel 17

Godkendelse

1. Hvis en ansøgning om godkendelse indgives i overensstemmelse med artikel 5, tildeler den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor CBAM-klarerer er etableret, status som godkendt CBAM-klarerer, forudsat at kriterierne i nærværende artikels stk. 2 er opfyldt. Status som godkendt CBAM-klarerer anerkendes i alle medlemsstater.

Inden den kompetente myndighed tildeler status som godkendt CBAM-klarerer, gennemfører den en høringsprocedure om ansøgningen om godkendelse via CBAM-registret. Høringsproceduren skal involvere de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen og må ikke overstige 15 arbejdsdage.

2. Kriterierne for tildeling af status som godkendt CBAM-klarerer er følgende:

ansøgeren har ikke været involveret i en alvorlig overtrædelse eller i gentagne overtrædelser af told- eller skattelovgivningen, markedsmisbrugsreglerne eller denne forordning, og delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning, og navnlig må ansøgeren ikke have gjort sig skyldig i alvorlige strafbare handlinger i forbindelse med sin økonomiske aktivitet i de fem år, der går forud for ansøgningen

b)	ansøgeren dokumenterer sin finansielle og operationelle kapacitet til at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning

c)	ansøgeren er etableret i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet, og

d)	ansøgeren har fået tildelt et EORI-nummer, jf. artikel 9 i forordning (EU) nr. 952/2013.

3. Hvis den kompetente myndighed finder, at de i denne artikels stk. 2 fastsatte kriterier ikke er opfyldt, eller hvis ansøgeren ikke har fremlagt de oplysninger, der er opført i artikel 5, stk. 5, gives der afslag på tildeling af status som godkendt CBAM-klarerer. En sådan afgørelse om afslag på status som godkendt CBAM-klarerer skal indeholde en begrundelse for afslaget og oplysninger om muligheden for at klage.

4. En afgørelse truffet af den kompetente myndighed om tildeling af status som godkendt CBAM-klarerer registreres i CBAM-registret og skal indeholde følgende oplysninger:

a)	navn, adresse og kontaktoplysninger på den godkendte CBAM-klarerer

b)	den godkendte CBAM-klarerers EORI-nummer

c)	det CBAM-kontonummer, der er blevet tildelt den godkendte CBAM-klarerer i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1

d)	den sikkerhedsstillelse, der kræves i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5

5. Med henblik på at overholde de i denne artikels stk. 2, litra b), fastsatte kriterier kræver den kompetente myndighed, at der stilles en sikkerhed, hvis ansøgeren ikke var etableret i de to regnskabsår, der gik forud for det år, hvor ansøgningen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, blev indgivet.

Den kompetente myndighed fastsætter størrelsen af denne sikkerhedsstillelse til et beløb, der beregnes som den samlede værdi af antallet af de CBAM-certifikater, som den godkendte CBAM-klarerer skal returnere i overensstemmelse med artikel 22, for så vidt angår importen af varer, der er indberettet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, litra g). Sikkerhedsstillelsen skal være en bankgaranti, der skal betales på første anfordring, fra et finansieringsinstitut, der opererer i Unionen, eller anden form for sikkerhedsstillelse, der giver tilsvarende garanti.

6. Hvis den kompetente myndighed konstaterer, at sikkerhedsstillelsen ikke sikrer eller ikke længere er tilstrækkelig til at sikre den godkendte CBAM-klarerers finansielle og operationelle kapacitet til at opfylde sineforpligtelser i henhold til denne forordning, kræver den, at den godkendte CBAM-klarerer vælger mellem at stille en yderligere sikkerhed eller erstatte den oprindelige sikkerhedsstillelse med en ny sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med stk. 5.

7. Den kompetente myndighed frigiver sikkerhedsstillelsen umiddelbart efter den 31. maj i det andet år, hvor den godkendte CBAM-klarerer har returneret CBAM-certifikater i overensstemmelse med artikel 22.

8. Den kompetente myndighed tilbagekalder statussen som godkendt CBAM-klarerer, hvis:

a)	den godkendte CBAM-klarerer anmoder om en tilbagekaldelse, eller

den godkendte CBAM-klarerer ikke længere opfylder kriterierne fastsat i denne artikels stk. 2 eller 6 eller har været involveret i en alvorlig eller gentagen overtrædelse af forpligtelsen til at returnere CBAM-certifikater, jf. artikel 22, stk. 1, eller forpligtelsen til at sikre et tilstrækkeligt antal CBAM-certifikater på dennes konto i CBAM-registret ved udgangen af hvert kvartal, jf. artikel 22, stk. 2.

Inden statussen som godkendt CBAM-klarerer tilbagekaldes, giver den kompetente myndighed den godkendte CBAM-klarerer mulighed for at blive hørt og gennemfører en høringsprocedure om den eventuelle tilbagekaldelse af en sådan status. Høringsproceduren skal involvere de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen og må ikke overstige 15 arbejdsdage.

Enhver afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde begrundelsen for afgørelsen samt oplysninger om retten til at klage.

9. Den kompetente myndighed registrerer oplysninger i CBAM-registret om:

a)	de ansøgere, hvis ansøgning om godkendelse er blevet afslået i henhold til stk. 3, og

b)	de personer, hvis status som godkendt CBAM-klarerer er blevet tilbagekaldt i henhold til stk. 8.

10. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter betingelserne for:

a)	anvendelsen af kriterierne i denne artikels stk. 2, herunder kriteriet om ikke at have været involveret i en alvorlig overtrædelse eller i gentagne overtrædelser i henhold til denne artikels stk. 2, litra a)

b)	anvendelsen af sikkerhedsstillelsen som omhandlet i denne artikels stk. 5, 6 og 7

c)	anvendelsen af kriterierne for en alvorlig eller gentagen overtrædelse, som omhandlet i denne artikels stk. 8

d)	konsekvenserne af tilbagekaldelse af statussen som godkendt CBMA-klarerer som omhandlet i denne artikels stk. 8, og

e)	de specifikke frister og formatet for høringsproceduren, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 8.

De i første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

Artikel 18

Akkreditering af verifikatorer

1. Enhver person, der er akkrediteret i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 til en relevant aktivitetsgruppe, er en akkrediteret verifikator med henblik på nærværende forordning. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at identificere relevante aktivitetsgrupper ved at sørge for tilpasning af de af en akkrediteret verifikators kvalifikationer, der er nødvendige for at udføre verifikationer med henblik på nærværende forordning, til den relevante gruppe af aktiviteter, der er opført på listen i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 og angivet i akkrediteringscertifikatet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. nærværende forordnings artikel 29, stk. 2.

2. Et nationalt akkrediteringsorgan kan efter anmodning akkreditere en person som verifikator med henblik på denne forordning, hvis det på grundlag af den for organet forelagte dokumentation finder, at en sådan person er i stand til at anvende de i bilag VI omhandlede verifikationsprincipper ved udførelsen af opgaverne med verifikation af de indlejrede emissioner i henhold til i artikel 8 og 10.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere betingelserne for tildeling af akkreditering som omhandlet i nærværende artikels stk. 2, for kontrol af og tilsyn med akkrediterede verifikatorer, for inddragelse af akkreditering og for gensidig anerkendelse og peerevaluering af akkrediteringsorganer.

Artikel 19

Gennemgang af CBAM-angivelser

1. Kommissionen har en tilsynsrolle i forbindelse med gennemgangen af CBAM-angivelser.

2. Kommissionen kan gennemgå CBAM-angivelser i overensstemmelse med en strategi for revision, herunder med risikofaktorer, inden for perioden, der udløber det fjerde år efter det år, hvor CBAM-angivelserne skulle have været indgivet.

Gennemgangen kan bestå i at verificere oplysningerne i CBAM-angivelsen og i verifikationsrapporter på grundlag af de oplysninger, som toldmyndighederne har givet i overensstemmelse med artikel 25, enhver anden relevant dokumentation, og på grundlag af enhver revision, der skønnes nødvendig, herunder hos den godkendte CBAM-klarerer.

Kommissionen meddeler indledningen og resultaterne af gennemgangen til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret, via CBAM-registret.

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret, kan også gennemgå en CBAM-angivelse inden for den i dette stykkes første afsnit periode. Den kompetente myndighed underretter Kommissionen om indledningen og resultaterne af en gennemgang via CBAM-registret.

3. Kommissionen angiver regelmæssigt specifikke risikofaktorer og punkter, man skal være opmærksom på, på grundlag af en risikoanalyse i forbindelse med gennemførelsen af CBAM på EU-plan under hensyntagen til oplysningerne i CBAM-registret, data fra toldmyndighederne og andre relevante informationskilder, herunder kontrolforanstaltninger i henhold til artikel 15, stk. 2, og artikel 25.

Kommissionen letter også udvekslingen af oplysninger med de kompetente myndigheder om svigagtige aktiviteter og de sanktioner, der er pålagt i overensstemmelse med artikel 26.

4. Hvis en godkendt CBAM-klarerer ikke indgiver en CBAM-angivelse i overensstemmelse med artikel 6, eller hvis Kommissionen på grundlag af sin gennemgang i henhold til nærværende artikels stk. 2 finder, at det angivne antal CBAM-certifikater ikke er korrekt, vurderer Kommissionen denne godkendte CBAM-klarerers forpligtelser i henhold til denne forordning på grundlag af de oplysninger, den råder over. Kommissionen fastsætter en foreløbig beregning af det samlede antal CBAM-certifikater, der skulle have været returneret senest den 31. december i året efter det år, hvor CBAM-angivelsen skulle have været indgivet, eller senest den 31. december i det fjerde år efter det år, hvordan ukorrekte CBAM-angivelse blev indgivet, alt efter hvad der er relevant. Kommissionen forelægger de kompetente myndigheder en sådan foreløbig beregning til vejledende formål og med forbehold af den endelige beregning, der er fastsat af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret.

5. Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at det angivne antal CBAM-certifikater, der skal returneres, er ukorrekt, eller at der ikke er indgivet en CBAM-angivelse i overensstemmelse med artikel 6, bestemmer den antallet af CBAM-certifikater, som skulle have været returneret af den godkendte CBAM-klarerer under hensyntagen til oplysningerne indgivet af Kommissionen.

Den kompetente myndighed underretter den godkendte CBAM-klarerer om sin afgørelse om det fastsatte antal af CBAM-certifikater og anmoder om, at den godkendte CBAM-klarerer returnerer de yderligere CBAM-certifikater inden for en måned.

Den kompetente myndigheds afgørelse skal indeholde begrundelsen for afgørelsen samt oplysninger om retten til at klage. Afgørelsen meddeles også via CBAM-registret.

Hvis den kompetente myndighed efter at have modtaget den foreløbige beregning fra Kommissionen i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 4, beslutter ikke at træffe foranstaltninger, underretter den kompetente myndighed Kommissionen herom via CBAM-registret.

6. Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at antallet af returnerede CBAM-certifikater overstiger det antal, der skulle have været returneret, underretter den straks Kommissionen herom. Det overskydende antal returnerede CBAM-certifikater tilbagekøbes i overensstemmelse med artikel 23.

KAPITEL IV

CBAM-CERTIFIKATER

Artikel 20

Salg af CBAM-certifikater

1. En medlemsstat sælger CBAM-certifikater på en fælles central platform til godkendte CBAM-klarerere, der er etableret i denne medlemsstat.

2. Kommissionen opretter og forvalter den fælles centrale platform efter en fælles udbudsprocedure mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Kommissionen og de kompetente myndigheder skal have adgang til oplysningerne på den fælles centrale platform.

3. Oplysningerne om salg, tilbagekøb og annullering af CBAM-certifikater i den fælles centrale platform overføres til CBAM-registret ved afslutningen af hver arbejdsdag.

4. CBAM-certifikater sælges til godkendte CBAM-klarerere til den i overensstemmelse med artikel 21 beregnede pris.

5. Kommissionen sikrer, at hvert CBAM-certifikat tildeles et entydigt identifikationsnummer, når det oprettes. Kommissionen registrerer det entydige enhedsidentifikationsnummer samt pris og salgsdato for CBAM-certifikatet i CBAM-registret på kontoen tilhørende den godkendte CBAM-klarerer, der køber dette certifikat.

6. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28, der supplerer denne forordning, med henblik på yderligere at fastlægge tidsplanen, administration og andre aspekter i forbindelse med administration af salg og tilbagekøb af CBAM-certifikater med henblik på at sikre sammenhæng med procedurerne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 (26).

Artikel 21

Prisen på CBAM-certifikater

1. Kommissionen beregner prisen på CBAM-certifikater som gennemsnittet af slutpriserne for EU ETS-kvoter på auktionsplatformen i overensstemmelse med procedurerne fastlagt i forordning (EU) nr. 1031/2010 for hver kalenderuge.

For de kalenderuger, hvor der ikke er planlagt auktioner på auktionsplatformen, er prisen på CBAM-certifikater gennemsnittet af slutpriserne på EU ETS-kvoter i den sidste uge, hvor der blev afholdt auktioner på auktionsplatformen.

2. Kommissionen offentliggør den i stk. 1, andet afsnit, omhandlede gennemsnitspris på sit websted eller på en anden passende måde den første arbejdsdag i den følgende kalenderuge. Denne pris gælder fra den første arbejdsdag efter offentliggørelsen af den første arbejdsdag i den følgende kalenderuge.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om anvendelsen af metoden, som er fastsat i denne artikels stk. 1, til beregning af gennemsnitsprisen på CBAM-certifikater og de praktiske ordninger for offentliggørelse af denne pris. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

Artikel 22

Returnering af CBAM-certifikater

1. Senest den 31. maj hvert år, og for første gang i 2027 for året 2026, returnerer den godkendte CBAM-klarerer via CBAM-registret et antal CBAM-certifikater til Kommissionen, som svarer til de indlejrede emissioner, der er angivet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, litra c), og verificeret i overensstemmelse med artikel 8 for det kalenderår, der går forud for returneringen. Kommissionen fjerner returnerede CBAM-certifikater fra CBAM-registret. Den godkendte CBAM-klarerer sikrer, at det krævede antal CBAM-certifikater er tilgængeligt på dennes konto i CBAM-registret.

2. Den godkendte CBAM-klarerer sikrer, at antallet af CBAM-certifikater på dennes konto i CBAM-registret ved udgangen af hvert kvartal svarer til mindst 80 % af de indlejrede emissioner, der er bestemt ved henvisning til standardværdier i overensstemmelse med metoderne fastsat i bilag IV, i alle de varer, som vedkommende har importeret siden begyndelsen af kalenderåret.

3. Hvis Kommissionen finder, at antallet af CBAM-certifikater på en godkendt CBAM-klarerers konto ikke overholder forpligtelserne i henhold til stk. 2, underretter den via CBAM-registret den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret.

Den kompetente myndighed underretter den godkendte CBAM-klarerer om behovet for at sikre et tilstrækkeligt antal CBAM-certifikater på sin konto senest en måned efter en sådan underretning.

Den kompetente myndighed registrerer underretningen til og svaret fra den godkendte CBAM-klarerer i CBAM-registret.

Artikel 23

Tilbagekøb af CBAM-certifikater

1. Hvis en godkendt CBAM-klarerer anmoder herom, tilbagekøber den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret, det overskydende antal CBAM-certifikater, som er tilbage på klarererens konto i CBAM-registret, efter at certifikaterne er blevet returneret i overensstemmelse med artikel 22.

Kommissionen tilbagekøber det overskydende antal CBAM-certifikater gennem den i artikel 20 omhandlede fælles centrale platform på vegne af den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret. Den godkendte CBAM-klarerer indgiver tilbagekøbsanmodningen senest den 30. juni hvert år, i løbet af hvilket CBAM-certifikater er returneret.

2. Antallet af certifikater, der skal tilbagekøbes, jf. stk. 1, begrænses til en tredjedel af det samlede antal CBAM-certifikater, som den godkendte CBAM-klarerer har købt i det foregående kalenderår.

3. Tilbagekøbsprisen for hvert CBAM-certifikat er den pris, som den godkendte CBAM-klarerer betalte for dette certifikat på købstidspunktet.

Artikel 24

Annullering af CBAM-certifikater

Den 1. juli hvert år annullerer Kommissionen CBAM-certifikater, der er købt i løbet af året før det foregående kalenderår, og som er forblevet på en godkendt CBAM-klarerers konto i CBAM-registret. Disse CBAM-certifikater annulleres uden nogen form for kompensation.

Hvis antallet af CBAM-certifikater, der skal returneres, anfægtes i en verserende tvist i en medlemsstat, suspenderer Kommissionen annulleringen af CBAM-certifikaterne i et omfang, der svarer til den omtvistede mængde. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret, meddeler straks Kommissionen alle relevante oplysninger.

KAPITEL V

REGLER FOR IMPORT AF VARER

Artikel 25

Regler for import af varer

1. Toldmyndighederne tillader ikke import af varer foretaget af nogen anden person end en godkendt CBAM-klarerer.

2. Toldmyndighederne meddeler regelmæssigt og automatisk, navnlig gennem den overvågningsmekanisme, der er oprettet i henhold til artikel 56, stk. 5, i forordning (EU) nr. 952/2013, Kommissionen specifikke oplysninger om de varer, der angives til import. Disse oplysninger skal indeholde den godkendte CBAM-klarerers EORI-nummer og CBAM-kontonummer, varernes ottecifrede KN-kode, mængden, oprindelseslandet, datoen for toldangivelsen og toldproceduren.

3. Kommissionen meddeler de i denne artikels stk. 2 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret, og krydstjekker for hver CBAM-klarerer disse oplysninger med dataene i CBAM-registret i henhold til artikel 14.

4. Toldmyndighederne kan i overensstemmelse med i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013 meddele fortrolige oplysninger, som toldmyndighederne er kommet i besiddelse af under udøvelsen af deres hverv, eller som er meddelt toldmyndighederne fortroligt, til Kommissionen og den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har tildelt den godkendte CBAM-klarerer status som godkendt CBAM-klarerer.

5. Forordning (EF) nr. 515/97 finder tilsvarende anvendelse på nærværende forordning.

6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger oplysningerne og hyppigheden, tidsplanen og midlerne til at meddele oplysningerne i henhold til denne artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

KAPITEL VI

HÅNDHÆVELSE

Artikel 26

Sanktioner

1. En godkendt CBAM-klarerer, der ikke senest den 31. maj hvert år returnerer det antal CBAM-certifikater, der svarer til de emissioner, der er indlejret i varer, som er importeret i det foregående kalenderår, pålægges en bøde. En sådan bøde skal svare til den bøde for overskridelse af emissioner, der er fastsat i artikel 16, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, og forhøjes i henhold til artikel 16, stk. 4, i nævnte direktiv, gældende i det år, hvor varerne importeres. En sådan sanktion finder anvendelse på hvert CBAM-certifikat, som den godkendte CBAM-klarerer ikke har returneret.

2. Hvis en anden person end en godkendt CBAM-klarerer indfører varer til Unionens toldområde uden at opfylde forpligtelserne i henhold til denne forordning, pålægges denne person at betale bøden. En sådan bøde skal være effektiv, forholdsmæssig og — afhængig af navnlig varigheden, grovheden og omfanget, dens forsætlige karakter og gentagelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed — være tre til fem gange større end den i stk. 1 omhandlede sanktion, gældende i året for indførelsen af varerne for hvert CBAM-certifikat, som denne person ikke har returneret.

3. Betaling af bøden fritager ikke den godkendte CBAM-klarerer for forpligtelsen til at returnere det udestående antal CBAM-certifikater i et givent år.

4. Hvis den kompetente myndighed, herunder i lyset af de foreløbige beregninger foretaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 19 fastslår, at en godkendt CBAM-klarerer ikke har opfyldt forpligtelsen til at returnere CBAM-certifikater som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, eller at en person har indført varer til Unionens toldområde uden at opfylde betingelserne i denne forordning som fastsat i nærværende artikels stk. 2, pålægger den kompetente myndighed bøden i henhold til nærværende artikels stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant. Med henblik herpå underretter den kompetente myndighed den godkendte CBAM-klarerer eller, hvis nærværende artikels stk. 2 finder anvendelse, personen om:

a)	at den kompetente myndighed har konkluderet, at den godkendte CBAM-klarerer eller den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede person ikke har opfyldt forpligtelserne i henhold til denne forordning

b)	begrundelsen for dens konklusion

c)	størrelsen af den bøde, der er pålagt den godkendte CBAM-klarerer eller den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede person

d)	den dato, på hvilken bøden forfalder til betaling

e)	den foranstaltning, som den godkendte CBAM-klarerer eller den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede person skal træffe for at betale bøden, og

f)	den godkendte CBAM-klarerers eller den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede persons ret til at klage.

5. Hvis bøden ikke er betalt inden den i stk. 4, litra d), omhandlede forfaldsdato, sikrer den kompetente myndighed betalingen af denne bøde med alle de midler, den har til rådighed i henhold til den pågældende medlemsstats nationale ret.

6. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de afgørelser om sanktioner, der er omhandlet i stk. 1 og 2, og registrerer den endelige betaling, der er omhandlet i stk. 5, i CBAM-registret.

Artikel 27

Omgåelse

1. Kommissionen træffer foranstaltninger i overensstemmelse med denne artikel på grundlag af relevante og objektive data for at imødegå omgåelse af denne forordning.

2. Omgåelse defineres som en ændring i handelsmønstret i forbindelse med varer, som skyldes en praksis, en proces eller et arbejde, som der ikke foreligger tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse for ud over at omgå, helt eller delvist, en forpligtelse, der er fastsat i denne forordning. En sådan praksis, en sådan proces eller et sådant arbejde kan bestå af, men er ikke begrænset til:

a)	at foretage en ganske let ændring af de pågældende varer, så de henhører under KN-koder, der ikke er opført i bilag I, forudsat at ændringen ikke forandrer deres væsentlige egenskaber

b)	kunstig opsplitning af forsendelser i partier, hvis egenværdi ikke overstiger den i artikel 2, stk. 3, omhandlede tærskel.

3. Kommissionen overvåger løbende situationen på EU-niveau med henblik på at kortlægge omgåelsespraksis, herunder gennem markedsovervågning og på baggrund af enhver relevant kilde til oplysninger, såsom indlæg og rapportering fra civilsamfundsorganisationer.

4. En medlemsstat eller enhver part, der er blevet berørt eller begunstiget af enhver af de i stk. 2 omhandlede situationer kan underrette Kommissionen, hvis den står over for omgåelsespraksis. Andre interesserede parter end direkte berørte eller begunstigede parter, såsom miljøorganisationer og ikkestatslige organisationer, som finder konkrete beviser for omgåelsespraksis, kan også underrette Kommissionen.

5. Den i stk. 4 omhandlede meddelelse skal begrundes og indeholde relevante data og statistikker, der understøtter påstanden om omgåelse af denne forordning. Kommissionen iværksætter en efterforskning af en sådan påstand om omgåelse, hvor den enten er blevet underrettet af en medlemsstat, en berørt, begunstiget eller interesseret part, forudsat at underretningen opfylder de i dette stykke omhandlede krav, eller hvis Kommissionen selv afgør, at en sådan efterforskning er nødvendig. Ved udførelsen af efterforskningen kan Kommissionen bistås af de kompetente myndigheder og toldmyndighederne. Kommissionen afslutter efterforskningen inden for ni måneder fra datoen for underretningen. Hvis der iværksættes en efterforskning, underretter Kommissionen alle kompetente myndigheder.

6. Hvis Kommissionen under hensyntagen til de relevante data, rapporter og statistikker, herunder dem, der leveres af toldmyndigheder, har tilstrækkelig grund til at antage, at de i nærværende artikels stk. 2, litra a), omhandlede omstændigheder gør sig gældende i en eller flere medlemsstater efter et fast mønster, tillægges den beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 for at ændre bilag I ved at tilføje de relevante, ganske let ændrede produkter omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra a), for at modvirke omgåelse.

KAPITEL VII

UDØVELSE AF DE DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDUREN

Artikel 28

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 10 og 11, artikel 18, stk. 3, artikel 20, stk. 6, og artikel 27, stk. 6, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 17. maj 2023. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 2, stk. 10 og 11, artikel 18, stk. 3, artikel 20, stk. 6, og artikel 27, stk. 6, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

4. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

6. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.

7. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 10 og 11, artikel 18, stk. 3, artikel 20, stk. 6, eller artikel 27, stk. 6, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 29

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af CBAM-udvalget. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

KAPITEL VIII

RAPPORTERING OG GENNEMGANG

Artikel 30

Kommissionens gennemgang og rapportering

1. Kommissionen indsamler, i samråd med relevante interessenter, de nødvendige oplysninger med henblik på at udvide denne forordnings anvendelsesområde, som angivet i og i henhold til stk. 2, litra a), og for at udvikle metoder til beregning af indlejrede emissioner baseret på miljøaftryksmetoder.

2. Inden overgangsperiodens udløb, jf. artikel 32, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning.

Rapporten skal indeholde en vurdering af følgende:

muligheden for at udvide anvendelsesområdet til at omfatte:

i)	indlejrede indirekte emissioner i de varer, der er opført i bilag II

ii)	indlejrede emissioner i forbindelse med transport af de varer, der er opført i bilag I, og transporttjenester

iii)	andre varer med risiko for kulstoflækage end dem, der er opført i bilag I, og navnlig organiske kemikalier og polymerer

iv)	andre indputmaterialer (prækursorer) for de varer, der er opført i bilag I

de kriterier, der skal anvendes til at fastlægge de varer, der skal opføres på listen i denne forordnings bilag I, på grundlag af de sektorer med risiko for kulstoflækage, der er identificeret i henhold til artikel 10b i direktiv 2003/87/EF; denne vurdering ledsages af en tidsplan, der udløber i 2030, for den gradvise medtagelse af varerne i denne forordnings anvendelsesområde, idet der navnlig tages hensyn til risikoniveauet for deres respektive kulstoflækage

c)	de tekniske krav til beregning af indlejrede emissioner for andre varer, der skal opføres på listen i bilag I

d)	de fremskridt, der er gjort i internationale drøftelser om klimaindsatsen

e)	forvaltningssystemet, herunder de administrative omkostninger

f)	denne forordnings indvirkning på varer, der er opført i bilag I, og som importeres fra udviklingslande, med særlig interesse for de mindst udviklede lande som identificeret af De Forenede Nationer (LDC'er), og på virkningerne af den tekniske bistand, der ydes

g)	metoden til beregning af indirekte emissioner i henhold til artikel 7, stk. 7, og punkt 4.3 i bilag IV.

3. Mindst et år inden overgangsperiodens udløb forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der identificerer produkter længere nede i værdikæden for de varer, der er opført i bilag I, og som det anbefales at medtage i denne forordnings anvendelsesområde. Med henblik herpå udvikler Kommissionen rettidigt en metode, der bør være baseret på relevans med hensyn til de kumulerede drivhusgasemissioner og risikoen for kulstoflækage.

4. De i stk. 2 og 3 omhandlede rapporter ledsages, hvor det er relevant, af et lovgivningsmæssigt forslag ved overgangsperiodens udløb, herunder en detaljeret konsekvensanalyse, navnlig med henblik på at udvide denne forordnings anvendelsesområde på grundlag af konklusionerne i disse rapporter.

5. Hvert andet år fra slutningen af overgangsperioden vurderer Kommissionen som en del af dens årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 10, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, hvorvidt CBAM effektivt imødegår risikoen for kulstoflækage for varer, der er produceret i Unionen med henblik på eksport til tredjelande, der ikke anvender EU ETS eller en tilsvarende kulstofprisfastsættelsesmekanisme. Rapporten vurderer navnlig udviklingen i Unionens eksport inden for CBAM-sektorer og udviklingen med hensyn til handelsstrømme og disse varers indlejrede emissioner på det globale marked. Hvis rapporten konkluderer, at der er risiko for kulstoflækage for varer produceret i Unionen med henblik på eksport til sådanne tredjelande, der ikke anvender EU ETS eller en tilsvarende kulstofprisfastsættelsesmekanisme, fremsætter Kommissionen, hvor det er relevant, et lovgivningsmæssigt forslag til håndtering af denne risiko på en måde, der er i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationsretten, og som tager hensyn til dekarboniseringen af anlæg i Unionen.

6. Kommissionen overvåger, hvordan CBAM fungerer, med henblik på at evaluere virkningerne og eventuelle justeringer i dens anvendelse.

Inden den 1. januar 2028 samt hvert andet år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning og om, hvordan CBAM fungerer. Rapporten skal mindst indeholde følgende:

en vurdering af indvirkningen af CBAM på:

i)	kulstoflækage, herunder i forbindelse med eksport

ii)	de sektorer, der er omfattet

iii)	det indre marked og økonomiske og territoriale virkninger i hele Unionen

iv)	inflation og råvarepriser

v)	indvirkningen på industrier, der anvender varer, der er opført i bilag I

vi)	international handel, herunder omfordeling af ressourcer, og

vii)

LDC'er

en vurdering af:

i)	forvaltningssystemet, herunder en vurdering af medlemsstaters gennemførelse og forvaltning af godkendelsen af CBAM-klarerere

ii)	denne forordnings anvendelsesområde

iii)	omgåelsespraksis

iv)	anvendelsen af sanktioner i medlemsstaterne

c)	resultater af efterforskninger og pålagte sanktioner

d)	aggregerede oplysninger om emissionsintensiteten for hvert oprindelsesland for de forskellige varer opført i bilag I.

7. Når der er indtruffet en uforudsigelig, ekstraordinær og uprovokeret hændelse, som et eller flere tredjelande, der er omfattet af CBAM, ikke har kontrol over, og som har ødelæggende konsekvenser for det pågældende lands eller de pågældende landes økonomiske og industrielle infrastruktur, vurderer Kommissionen situationen og fremsætter, hvor det er relevant, et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning ved at fastsætte de nødvendige midlertidige foranstaltninger til håndtering af disse ekstraordinære omstændigheder.

8. Fra udløbet af den i denne forordnings artikel 32 omhandlede overgangsperiode evaluerer og rapporterer Kommissionen som led i den årlige rapportering i henhold til artikel 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (27), hvordan finansieringen i henhold til nævnte forordning har bidraget til dekarboniseringen af fremstillingsindustrien i LDC'er.

KAPITEL IX

KOORDINERING MED GRATISTILDELING AF KVOTER UNDER EU ETS

Artikel 31

Gratistildeling af kvoter under EU ETS og forpligtelse til at returnere CBAM-certifikater

1. De CBAM-certifikater, der skal returneres i henhold til denne forordnings artikel 22, justeres, så de afspejler, i hvilket omfang EU ETS-kvoter tildeles gratis i overensstemmelse med artikel 10a i direktiv 2003/87/EF til anlæg, der i Unionen fremstiller de varer, som er opført i denne forordnings bilag I.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger detaljerede regler for beregning af den i denne artikels stk. 1 omhandlede justering. Sådanne detaljerede regler udarbejdes under henvisning til de principper, der anvendes i EU ETS for gratistildeling af kvoter til anlæg, der i Unionen producerer de varer, der er opført i bilag I, under hensyntagen til de forskellige benchmarks, der anvendes i EU ETS til gratistildeling med henblik på at kombinere disse benchmarks til tilsvarende værdier for de pågældende varer, og under hensyntagen til relevante inputmaterialer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

KAPITEL X

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 32

Anvendelsesområde for overgangsperioden

I overgangsperioden fra den 1. oktober 2023 til den 31. december 2025 begrænses importørens forpligtelser i henhold til denne forordning til den indberetningspligt, der er fastsat i denne forordnings artikel 33, 34 og 35. Hvis importøren er etableret i en medlemsstat og udnævner en indirekte toldrepræsentant i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis den indirekte toldrepræsentant indvilliger heri, finder indberetningspligten anvendelse på en sådan indirekte toldrepræsentant. Hvis importøren ikke er etableret i en medlemsstat, finder indberetningspligten anvendelse på den indirekte toldrepræsentant.

Artikel 33

Import af varer

1. Toldmyndighederne underretter senest på tidspunktet for varernes overgang til fri omsætning importøren eller i de situationer, der er omfattet af artikel 32, den indirekte toldrepræsentant om den i artikel 35 omhandlede indberetningspligt.

2. Toldmyndighederne meddeler regelmæssigt og automatisk, navnlig gennem den overvågningsmekanisme, der er oprettet i henhold til artikel 56, stk. 5, i forordning (EU) nr. 952/2013, eller ved elektronisk dataoverførsel, Kommissionen oplysninger om importerede varer, herunder forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for passiv forædling. Disse oplysninger skal omfatte toldklarererens og importørens EORI-nummer, den ottecifrede KN-kode, mængden, oprindelseslandet, datoen for toldangivelsen og toldproceduren.

3. Kommissionen meddeler de i stk. 2 omhandlede oplysninger til de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor toldklarereren og, hvis det er relevant, importøren er etableret.

Artikel 34

Indberetningspligt for visse toldprocedurer

1. Hvis de forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for aktiv forædling, jf. artikel 256 i forordning (EU) nr. 952/2013, importeres, omfatter den i nærværende forordnings artikel 35 omhandlede indberetningspligt oplysningerne om de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, og som har resulteret i de importerede forædlingsprodukter, selv om forædlingsprodukterne ikke er opført i bilag I til nærværende forordning. Dette stykke finder også anvendelse, når de forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for aktiv forædling, er returvarer som omhandlet i artikel 205 i forordning (EU) nr. 952/2013.

2. Den i denne forordnings artikel 35 omhandlede indberetningspligt finder ikke anvendelse på import af:

a)	forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for passiv forædling, jf. artikel 259 i forordning (EU) nr. 952/2013

b)	varer, der betragtes som returvarer i overensstemmelse med artikel 203 i forordning (EU) nr. 952/2013.

Artikel 35

Indberetningspligt

1. Hver importør eller i de situationer, der er omfattet af artikel 32, den indirekte toldrepræsentant, som har importeret varer i et givet kvartal i et kalenderår, forelægger for det pågældende kvartal en rapport (»CBAM-rapport«) med oplysninger om de varer, der er importeret i løbet af dette kvartal, til Kommissionen senest en måned efter udgangen af det kvartal.

2. CBAM-rapporten skal indeholde følgende oplysninger:

a)	den samlede mængde af hver varetype, udtrykt i megawatttimer for elektricitet og i ton for andre varer, angivet for hvert anlæg, der fremstiller varerne i oprindelseslandet

b)	de faktiske samlede indlejrede emissioner udtrykt i ton CO2e-emissioner pr. megawatttime elektricitet eller for andre varer i ton CO2e-emissioner pr. ton af hver varetype beregnet efter metoden fastsat i bilag IV

c)	de samlede indlejrede emissioner udtrykt i overensstemmelse med de i stk. 7 omhandlede gennemførelsesretsakter

d)	den kulstofpris, der skal betales i oprindelseslandet for de indlejrede emissioner i de importerede varer, under hensyntagen til alle rabatter eller andre former for kompensation, der er tilgængelig.

3. Kommissionen meddeler regelmæssigt de relevante kompetente myndigheder en liste over disse importører eller indirekte toldrepræsentanter, der er etableret i medlemsstaten, herunder med de tilhørende begrundelser, som den har grund til at tro ikke har opfyldt forpligtelsen til at forelægge en CBAM-rapport i overensstemmelse med stk. 1.

4. Hvis Kommissionen mener, at en CBAM-rapport er ufuldstændig eller ukorrekt, meddeler den den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor importøren er etableret, eller i de situationer, der er omfattet af artikel 32, den indirekte toldrepræsentant er etableret, de yderligere oplysninger, som den anser for nødvendige for at supplere eller korrigere denne rapport. Sådanne oplysninger stilles til rådighed til vejledende formål, uden at dette berører den pågældende kompetente myndigheds endelige vurdering. Den pågældende kompetente myndighed indleder korrektionsproceduren og underretter importøren, eller i de situationer, der er omfattet af artikel 32, den indirekte toldrepræsentant om de yderligere oplysninger, der er nødvendige for at korrigere denne rapport. Hvis det er relevant, indsender den pågældende importør eller den pågældende indirekte toldrepræsentant en korrigeret rapport til den berørte kompetente myndighed og til Kommissionen.

5. Hvor den kompetente myndighed i den i denne artikels stk. 4 omhandlede medlemsstat indleder en korrektionsprocedure, herunder under hensyntagen til oplysninger modtaget i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, og fastslår, at importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant ikke har taget de nødvendige skridt til at korrigere CBAM-rapporten, eller hvis den berørte kompetente myndighed, herunder under hensyntagen til de oplysninger, der er modtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, fastslår, at importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant ikke har opfyldt forpligtelsen til at indgive en CBAM-rapport i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, pålægger denne kompetente myndighed importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentanten bøde, der er effektiv, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Med henblik herpå underretter den kompetente myndighed importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant og informer Kommissionen om følgende:

konklusionen og begrundelsen for denne konklusion om, at importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant ikke har opfyldt forpligtelsen til at forelægge en rapport for et givet kvartal eller til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at korrigere rapporten

b)	størrelsen af den bøde, der er pålagt importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant

c)	den dato, på hvilken bøden forfalder til betaling

d)	de foranstaltninger, som importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant skal træffe med henblik på at betale bøden, og

e)	importørens, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentants ret til at klage i henhold til nationale ret.

6. Hvis den kompetente myndighed efter at have modtaget oplysningerne fra Kommissionen i henhold til denne artikel beslutter ikke at træffe foranstaltninger, underretter den kompetente myndighed Kommissionen herom.

7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende:

de oplysninger, der skal indberettes, midlerne til og formatet for denne indberetning, herunder detaljerede oplysninger pr. oprindelsesland og varetype til støtte for de i stk. 2, litra a), b) og c), omhandlede totaler og eksempler på en eventuel relevant rabat eller anden form for kompensation som omhandlet i stk. 2, litra d)

b)	det vejledende interval for bøder, der skal pålægges i henhold til stk. 5, og de kriterier, der skal tages hensyn til ved fastsættelsen af det faktiske beløb, herunder grovheden og varigheden af den manglende indberetning

c)	detaljerede regler for omregning af den årlige gennemsnitlige kulstofpris, der skal betales, jf. stk. 2, litra d), udtrykt i udenlandsk valuta til euro til den årlige gennemsnitlige vekselkurs

detaljerede regler om elementerne i beregningsmetoderne, der er fastsat i bilag IV, herunder fastsættelse af systemgrænser for produktionsprocesser, emissionsfaktorer, anlægsspecifikke værdier af faktiske emissioner og deres respektive anvendelse på individuelle varer, samt fastlæggelse af metoder til at sikre dataenes pålidelighed, herunder detaljeringsgraden, og

e)	metoderne og formatet for rapporteringskravene for indirekte emissioner i importerede varer; dette format bør omfatte den mængde elektricitet, der anvendes til produktion af de varer, der er opført i bilag I, samt oprindelsesland, produktionskilde og emissionsfaktor for denne elektricitet.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. denne forordnings artikel 29, stk. 2. De finder anvendelse på importerede varer i den i denne forordnings artikel 32 omhandlede overgangsperiode og bygger på eksisterende lovgivning om anlæg, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF.

KAPITEL XI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 36

Ikrafttræden

1. Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Den finder anvendelse fra den 1. oktober 2023. Dog:

a)	finder artikel 5, 10, 14, 16 og 17 anvendelse fra den 31. december 2024

b)	finder artikel 2, stk. 2, artikel 4, 6-9, 15 og 19, artikel 20, stk. 1, 3, 4 og 5, og artikel 21-27 og 31 anvendelse fra den 1. januar 2026.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 10. maj 2023.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

J. ROSWALL

Formand

(1) EUT C 152 af 6.4.2022, s. 181.

(2) EUT C 301 af 5.8.2022, s. 116.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 18.4.2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25.4.2023.

(4) EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(9) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(10) Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2019/708 af 15. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår bestemmelse af sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage, for perioden 2021 til 2030 (EUT L 120 af 8.5.2019, s. 20).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).

(13) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 94).

(14) Rådets afgørelse 2006/500/EF af 29. maj 2006 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af energifællesskabstraktaten (EUT L 198 af 20.7.2006, s. 15).

(15) Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24).

(16) Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(19) Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1).

(20) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(22) Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (EUT L 324 af 10.12.2009, s. 23).

(23) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).

(24) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 1).

(25) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 59 af 27.2.2019, s. 8).

(26) Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT L 302 af 18.11.2010, s. 1).

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).

KN-kode	Drivhusgas
2507 00 80 — Andre kaolinholdige lerarter	Kuldioxid
2523 10 00 — Cementklinker	Kuldioxid
2523 21 00 — Hvid portlandcement, også kunstigt farvet	Kuldioxid
2523 29 00 — Anden portlandcement	Kuldioxid
2523 30 00 — Aluminatcement	Kuldioxid
2523 90 00 — Anden hydraulisk cement	Kuldioxid

KN-kode	Drivhusgas
2716 00 00 — Elektrisk energi	Kuldioxid

KN-kode	Drivhusgas
2808 00 00 — Salpetersyre, nitrersyrer	Kuldioxid og dinitrogenoxid
2814 — Ammoniak, vandfri eller i vandig opløsning	Kuldioxid
2834 21 00 — Nitrater af kalium	Kuldioxid og dinitrogenoxid
3102 — Kvælstofholdige gødningsstoffer, mineralske eller kemiske	Kuldioxid og dinitrogenoxid
3105 — Mineralske eller kemiske gødningsstoffer indeholdende to eller tre af gødningselementerne nitrogen, phosphor og kalium; andre gødningsstoffer; varer henhørende under dette kapitel, i form af tabletter eller lignende eller i pakninger af bruttovægt 10 kg og derunder Undtaget: 3105 60 00 — Mineralske eller kemiske gødningsstoffer indeholdende de to gødningselementer phosphor og kalium	Kuldioxid og dinitrogenoxid

KN-kode	Drivhusgas
7601 — Aluminium, ubearbejdet	Kuldioxid og perfluorcarboner
7603 — Pulver og flager, af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7604 — Stænger og profiler, af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7605 — Tråd, af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7606 — Plader og bånd, af aluminium, med en tykkelse på over 0,2 mm	Kuldioxid og perfluorcarboner
7607 — Folie af aluminium, med en tykkelse (uden underlag) på ikke over 0,2 mm, også med påtryk eller med underlag af papir, pap, plast og lignende materialer	Kuldioxid og perfluorcarboner
7608 — Rør af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7609 00 00 — Rørfittings (f.eks. samleled, rørknæ, muffer), af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7610 — Konstruktioner (undtagen præfabrikerede bygninger henhørende under pos. 9406 ) og dele til konstruktioner (f.eks. broer og brosektioner, tårne, gittermaster, tage og tagkonstruktioner, døre, vinduer og rammer dertil samt dørtærskler, rækværker, søjler og piller), af aluminium; plader, stænger, profiler, rør og lign., af aluminium, forarbejdet til brug i konstruktioner	Kuldioxid og perfluorcarboner
7611 00 00 — Tanke, kar og lignende beholdere til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af aluminium, med et rumindhold på over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling	Kuldioxid og perfluorcarboner
7612 — Fade, tromler, dunke, dåser og lignende beholdere (herunder tuber og tabletrør), til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af aluminium, med et rumindhold på ikke over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling	Kuldioxid og perfluorcarboner
7613 00 00 — Beholdere af aluminium, til komprimerede eller flydende gasser	Kuldioxid og perfluorcarboner
7614 — Snoet tråd, kabler, flettede bånd og lign., af aluminium, ikke isoleret til elektrisk brug	Kuldioxid og perfluorcarboner
7616 — Andre varer af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner

KN-kode	Drivhusgas
2804 10 00 — Brint	Kuldioxid

SEEg	er de specifikke indlejrede emissioner for varer g i form af CO2e pr. ton
AttrEmg	er de tildelte emissioner for varer g, og
ALg	er aktivitetsniveauet for varerne, idet det er kvantiteten af varer, der er produceret i rapporteringsperioden i det pågældende anlæg.

DirEm	er de direkte emissioner fra produktionsprocessen, udtrykt i ton CO2e, inden for de systemgrænser, der er omhandlet i gennemførelsesretsakten, der er vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 7, og
IndirEm	er de indirekte emissioner fra produktionen af elektricitet, der forbruges i produktionsprocesserne for varer, udtrykt i ton CO2e, inden for de systemgrænser, der er omhandlet i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 7.

AttrEmg	er de tildelte emissioner for varer g
ALg	er aktivitetsniveauet for varerne, idet det er kvantiteten af varer, der er produceret i rapporteringsperioden i det pågældende anlæg, og
EEInpMat	er de indlejrede emissioner fra de inputmaterialer (prækursorer), der forbruges i produktionsprocessen. Kun inputmaterialer (prækursorer), der er opført som relevante for produktionsprocessens systemgrænser som angivet i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 7, skal tages i betragtning. De relevante EEInpMat beregnes som følger:

Mi	er massen af inputmateriale (prækursor) i anvendt i produktionsprocessen, og
SEEi	er de specifikke indlejrede emissioner for inputmaterialet (prækursoren) i. For SEEi anvender driftslederen af anlægget værdien af emissioner fra det anlæg, hvor inputmaterialet (prækursoren) er produceret, forudsat at anlæggets data kan måles på passende vis.