15.5.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 128/81 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/953
af 12. maj 2023
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 for så vidt angår reglerne for toldkontingentet for eksport af mælkepulver til Den Dominikanske Republik
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 187, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 (2) fastsættes der regler for forvaltningen af import- og eksporttoldkontingenter for landbrugsprodukter, der forvaltes ved en ordning med import- og eksportlicenser, samt særlige regler for forvaltningen af disse kontingenter. |
(2) |
I henhold til den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (3) kan Den Dominikanske Republik fra den 1. juli 2023 importere mælkepulver fra Unionen til nultold i ubegrænsede mængder. Som følge heraf og af klarhedshensyn bør bestemmelserne om toldkontingentet for eksport af mælkepulver fra Unionen til Den Dominikanske Republik fjernes fra gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 med anvendelse fra den næste periode for licensansøgninger. |
(3) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 bør derfor ændres. |
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 55, 56 og 57 udgår. |
2) |
Bilag I og bilag XIII, del B — Sektor: Mælk: ændres som anført i bilaget til denne forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den første licensansøgningsperiode for den toldkontingentperiode, der starter den 1. juli 2023.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. maj 2023.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 af 17. december 2019 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 510/2014 for så vidt angår forvaltningsordningen for toldkontingenter med licenser (EUT L 185 af 12.6.2020, s. 24).
(3) Rådets afgørelse 2008/805/EF af 15. juli 2008 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (EUT L 289 af 30.10.2008, s. 1).
BILAG
Bilag I og bilag XIII, del B — Sektor: Mælk i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 affattes således:
1) |
I bilag I slettes følgende række:
|
2) |
I bilag XIII, del B — Sektor: Mælk slettes følgende tabel:
|