1.   Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I, indefryses.

2.   Pengemidler eller økonomiske ressourcer må ikke hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller stilles til rådighed til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I.

3.   Bilag I omfatter:

1.   Uanset artikel 2 kan de kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.

1.   Artikel 2, stk. 2, gælder ikke for pengemidler eller økonomiske ressourcer, som er stillet til rådighed af organisationer og agenturer, som er søjlevurderede af Unionen, og med hvilke Unionen har undertegnet en finansiel partnerskabsrammeaftale, på grundlag af hvilken organisationerne og agenturerne fungerer som Unionens humanitære partnere, forudsat at leveringen af sådanne pengemidler eller økonomiske ressourcer er nødvendig udelukkende til humanitære formål i Republikken Moldova.

2.   I tilfælde, der ikke er omfattet af denne artikels stk. 1, og uanset artikel 2 kan de kompetente myndigheder på generelle eller specifikke betingelser, som de skønner hensigtsmæssige, meddele specifikke eller generelle tilladelser til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til at stille visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed, forudsat at leveringen af sådanne pengemidler eller økonomiske ressourcer er nødvendig udelukkende til humanitære formål i Republikken Moldova.

3.   Foreligger der ikke et afslag, en anmodning om oplysninger eller en meddelelse om yderligere tid fra den kompetente myndighed senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen af en anmodning om tilladelse i medfør af stk. 2, anses tilladelsen for at være givet.

4.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der meddeles i medfør af stk. 2 og 3, senest 2 uger efter meddelelsen af tilladelsen.

1.   Uanset artikel 2, stk. 1, kan de kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, forudsat at:

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.

1.   Uanset artikel 2, stk. 1, kan de kompetente myndigheder, når fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I, skal betale forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ har indgået eller pådraget sig inden den dato, hvor den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ blev opført på listen i bilag I, tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer på sådanne vilkår, som de finder hensigtsmæssige, når den pågældende kompetente myndighed har konstateret:

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.

1.   Artikel 2, stk. 2, er ikke til hinder for, at finansielle institutioner eller kreditinstitutter, der modtager pengemidler overført af tredjeparter til en konto tilhørende en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen, krediterer de indefrosne konti med disse beløb, forudsat at således tilførte beløb på disse konti også indefryses. Den finansielle institution eller kreditinstituttet underretter straks den relevante kompetente myndighed om sådanne transaktioner.

2.   Artikel 2, stk. 2, finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

1.   Uden at dette berører gældende regler vedrørende indberetning, fortrolighed og tavshedspligt, skal fysiske og juridiske personer, enheder og organer:

2.   Alle yderligere oplysninger, som Kommissionen modtager direkte, stilles til rådighed for medlemsstaterne.

3.   Alle oplysninger, der afgives eller modtages i medfør af denne artikel, må kun anvendes til de formål, til hvilke de blev afgivet eller modtaget.

1.   Når indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer eller afvisning af at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed er sket i god tro i forvisning om, at det er i overensstemmelse med denne forordning, kan den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, som har foretaget indefrysningen eller afvisningen, herunder dens ledelse og personale, ikke på nogen måde drages til ansvar herfor, medmindre det godtgøres, at indefrysningen eller tilbageholdelsen skyldtes forsømmelighed.

2.   Handlinger foretaget af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer medfører ikke ansvar af nogen form for de pågældende, hvis de ikke vidste og ikke havde rimelig grund til at antage, at deres handling ville være i strid med foranstaltningerne i denne forordning.

1.   Fordringer, der er opstået i forbindelse med en kontrakt eller transaktion, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet berørt helt eller delvis af foranstaltninger i medfør af denne forordning, herunder krav om godtgørelse og andre tilsvarende fordringer, såsom erstatningskrav og krav som følge af en kautions- eller garantiforpligtelse, særligt krav om forlængelse eller indfrielse af kautioner, garantier eller godtgørelser, navnlig finansielle garantier og økonomisk godtgørelse, må uanset fordringens form ikke indfries, hvis fordringen gøres gældende af:

2.   I forbindelse med enhver retlig procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, der søger fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.

3.   Denne artikel berører ikke de rettigheder, som de i stk. 1 omhandlede fysiske og juridiske personer, enheder og organer har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af de kontraktlige forpligtelser i henhold til denne forordning.

1.   Kommissionen og medlemsstaterne underretter hinanden om foranstaltninger, der træffes i medfør af denne forordning, og udveksler andre relevante oplysninger, som de råder over i forbindelse denne forordning, navnlig oplysninger om:

2.   Medlemsstaterne underretter straks hinanden og Kommissionen om andre relevante oplysninger, som de råder over, og som kan påvirke den effektive gennemførelse af denne forordning.

1.   Såfremt Rådet træffer afgørelse om at lade en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ være omfattet af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, ændrer det bilag I i overensstemmelse hermed.

2.   Rådet underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ om den afgørelse, der er omhandlet i stk. 1, herunder om begrundelsen for opførelsen på listen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3.   Fremsættes der bemærkninger, eller forelægges der væsentlig ny dokumentation, tager Rådet de afgørelser, der er omhandlet i stk. 1, op til fornyet overvejelse og underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ herom.

4.   Listen i bilag I tages op til revision med regelmæssige mellemrum og mindst hver 12. måned.

5.   Kommissionen bemyndiges til at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

1.   Bilag I skal indeholde begrundelsen for opførelsen af de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer på listen.

2.   Bilag I skal, hvis de er tilgængelige, indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne og aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer, enheder eller organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.

1.   Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.   Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de i stk. 1 omhandlede regler hurtigst muligt efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om senere ændringer.

1.   Rådet, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) behandler personoplysninger for at kunne udføre deres opgaver i henhold til denne forordning. Disse opgaver omfatter:

2.   Rådet, Kommissionen og den højtstående repræsentant må i givet fald kun behandle relevante oplysninger om straffelovsovertrædelser, der er begået af fysiske personer på listen, om disse personers straffedomme eller om sikkerhedsforanstaltninger, der vedrører disse personer, i det omfang en sådan behandling er nødvendig for udarbejdelsen af bilag I.

3.   Med henblik på denne forordning udpeges Rådet, Kommissionen og den højtstående repræsentant som »dataansvarlige«, jf. artikel 3, nr. 8), i forordning (EU) 2018/1725, for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725.

1.   Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der henvises til i denne forordning, og angiver dem på de websteder, der er opført i bilag II. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle ændringer af deres webadresse, som er opført i bilag II.

2.   Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om deres kompetente myndigheder, herunder disses kontaktoplysninger, efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om alle senere ændringer.

3.   Når der i denne forordning fastsættes et krav om at meddele, underrette eller på anden måde kommunikere med Kommissionen, benyttes de adresser og øvrige kontaktoplysninger, der er angivet i bilag II.