|
31.3.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 93/7 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/707
af 19. december 2022
om ændring af forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (1), særlig artikel 53, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Del 2-5 i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008 indeholder harmoniserede kriterier for klassificering af stoffer, blandinger og visse artikler i fareklasser og i opdelinger af disse fareklasser og fastsætter bestemmelser om, hvordan disse kriterier skal opfyldes, samt de tilsvarende mærkningskrav. Del 3 i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008 indeholder kriterier for sundhedsfarer, og del 4 i nævnte bilag indeholder kriterier for miljøfarer. |
|
(2) |
Den europæiske grønne pagt (2) indeholder målet om i højere grad at beskytte menneskers sundhed og miljøet som led i en ambitiøs tilgang, hvormed forurening fra alle kilder imødegås, og der arbejdes for at skabe et giftfrit miljø. |
|
(3) |
Behovet for at udarbejde en retligt bindende fareidentifikation for hormonforstyrrende stoffer på grundlag af den definition, som Verdenssundhedsorganisationen fastsatte i 2002 (3), med afsæt i de kriterier, der allerede er opstillet for plantebeskyttelsesmidler (4) og biocidholdige produkter (5), og anvende den på tværs af hele EU-lovgivningen er fremhævet i Kommissionens meddelelse om en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje — På vej mod et giftfrit miljø (6). Denne meddelelse peger også på behovet for at medtage nye fareklasser og -kriterier i forordning (EF) nr. 1272/2008 for fuldt ud at imødegå miljøtoksicitet, persistens, mobilitet og bioakkumulering. |
|
(4) |
Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse af tilføjelsen af nye fareklasser og -kriterier i forordning (EF) nr. 1272/2008, som omfattede en åben offentlig høring samt en høring af interessenter. Kommissionen har endvidere hørt Det Europæiske Kemikalieagenturs ekspertgruppe om persistente, bioakkumulerende og toksiske kemikalier, de kompetente myndigheder for REACH og CLP (CARACAL) samt denne ekspertgruppes undergruppe om hormonforstyrrende stoffer om de nye fareklasser og -kriterier for klassificering og mærkning af stoffer og blandinger og har taget hensyn til deres videnskabelige rådgivning. |
|
(5) |
På grundlag af erfaringerne og øget videnskabelig viden fra identifikationen af stoffer som særligt problematiske stoffer som følge af deres hormonforstyrrende egenskaber samt fra identifikation af stoffer som PBT (persistente, bioakkumulerende og toksiske), vPvB (meget persistente og meget bioakkumulerende), PMT (persistente, mobile og toksiske) og vPvM (meget persistente og meget mobile) i henhold Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (7) er det nødvendigt at tilpasse forordning (EF) nr. 1272/2008 til den tekniske og videnskabelige udvikling ved at indføre nye fareklasser og -kriterier. De videnskabelige kriterier, som den foreliggende dokumentation for klassificering i disse fareklasser skal vurderes ud fra, bør afspejle den aktuelle videnskabelige situation. |
|
(6) |
Stoffer og blandinger med hormonforstyrrende egenskaber udgør et problem for den offentlige sundhed og miljøet. Det er bevist, at hormonforstyrrelse kan føre til visse lidelser hos mennesker, blandt andet misdannelser hos nyfødte, udviklingsforstyrrelser, reproduktionsforstyrrelser, forstyrrelser i nervesystemets udvikling, kræft, diabetes og fedme, og at disse lidelser har en høj og stigende forekomst hos både børn og voksne. Det er endvidere påvist, at hormonforstyrrende egenskaber kan påvirke dyrepopulationer negativt. |
|
(7) |
Erfaringen viser, at stoffer og blandinger med PBT- eller vPvB-egenskaber er meget problematiske. De er ikke letnedbrydelige i miljøet og har tendens til at ophobe sig i levende organismer i hele fødekæden. Akkumuleringen af disse stoffer i miljøet er vanskelig at vende, da koncentration i miljøet ikke uden videre falder ved at nedbringe emissionerne af dem, og virkningerne af denne akkumulering ofte er vanskelige at forudsige på lang sigt. Visse PBT- og vPvB-stoffer, som transporteres over lange afstande, har endvidere potentiale til at forurene fjerne, uberørte områder. Når disse stoffer først frigives i miljøet, er det vanskeligt at vende eksponeringen for dem, hvilket fører til kumulativ eksponering af både dyr og mennesker via miljøet. |
|
(8) |
PMT- og vPvM-stoffer giver anledning til bekymring, da de som følge af deres høje persistens sammen med en høj mobilitet, som skyldes deres lave adsorptionspotentiale, kan trænge ind i vandets kredsløb, herunder i drikkevand og spredes over store afstande. Mange PMT- og vPvM-stoffer fjernes kun delvist ved spildevandsbehandlingsprocesser og kan endda bryde gennem de mest avancerede rensningsprocesser i drikkevandsbehandlingsanlæg. En sådan ufuldstændig fjernelse kombineret med nye emissioner betyder, at koncentrationen af disse PMT- og vPvM-stoffer i miljøet stiger med tiden. Når disse stoffer først frigives i miljøet, er det vanskeligt at vende eksponeringen for PMT- og vPvM-stoffer, hvilket fører til kumulativ eksponering af både dyr og mennesker via miljøet. Eventuelle virkninger af denne eksponering er uforudsigelige på lang sigt. |
|
(9) |
I lyset af den øgede videnskabelige viden og erfaring med identifikation af hormonforstyrrende stoffer for menneskers sundhed og miljøet samt PBT-, vPvB-, PMT- og vPvM-stoffer og -blandinger bør der indføres fareklasser og mærkningskrav for disse stoffer og blandinger og de tilsvarende videnskabelige kriterier til at identificere dem. |
|
(10) |
Evidensniveauet for hormonforstyrrende egenskaber kan have forskellig videnskabelig styrke. Der bør derfor oprettes to kategorier af hormonforstyrrende stoffer: kendt eller formodet hormonforstyrrende (kategori 1) og mistænkt for at være hormonforstyrrende (kategori 2) for både menneskers sundhed og miljøet. |
|
(11) |
Når Det Europæiske Kemikalieagentur udarbejder retningslinjer for anvendelsen af kriterierne for hormonforstyrrende stoffer, kan det drage fordel af erfaringerne fra gennemførelsen af lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter og andre videnskabelige begrundelser med henblik på at udstikke retningslinjer, der præciserer, hvilke virkninger, der ikke fører til kroniske resultater for menneskers sundhed og miljøet, og som kan falde uden for definitionen af »skadelig virkning«. |
|
(12) |
PBT- og vPvB-stoffers og -blandingers iboende egenskaber udviser ligheder, men de er meget forskellige med hensyn til toksicitetskriteriet. Der bør derfor oprettes en ny fareklasse, med opdeling, samtidig med at der fastsættes fælles regler for den videnskabelige vurdering af de iboende egenskaber i forbindelse med persistens og bioakkumulering. |
|
(13) |
PMT- og vPvM-stoffers og -blandingers iboende egenskaber udviser ligheder, men de er meget forskellige med hensyn til toksicitetskriteriet. Der bør derfor oprettes en ny fareklasse, med opdeling, samtidig med at der fastsættes fælles regler for den videnskabelige vurdering af de iboende egenskaber i forbindelse med persistens og mobilitet. |
|
(14) |
For at muliggøre hensigtsmæssig klassificering af stoffer og blandinger som PBT og vPvB, uanset om de er registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006, skal de gældende kriterier for identifikation af PBT- og vPvB–stoffer, der er fastsat i del 1 i bilag XIII til forordning (EF) nr. 1907/2006, medtages i forordning (EF) nr. 1272/2008. I denne henseende ville indførelse af farekategorier for PBT og vPvB i forordning (EF) nr. 1272/2008 ikke være hensigtsmæssig henset til det høje niveau for bevismaterialets videnskabelig styrke, som kræves for at opfylde PBT- og vPvB-kriterierne, hvilket afspejler de kriterier, som er fastsat i bilag XIII til forordning (EF) nr. 1907/2006. Desuden tjener de screeningoplysninger, der er fastsat i dette bilag, og som skal tages i betragtning ved screening for P-, vP-, B-, vB- og T-egenskaber, et andet formål end fareidentifikation og -klassificering. Desuden vil udviklingen af kriterier for yderligere farekategorier baseret på disse screeningoplysninger føre til overklassificering og væsentlige overlapninger med eksisterende miljøklassificering. Det ville derfor ikke være hensigtsmæssig at indføre yderligere farekategorier for PBT og vPvB i forordning (EF) nr. 1272/2008. |
|
(15) |
Klassificeringskriterierne for M/vM vedrører navnlig værdien for log Koc (jordens adsorptionskoefficient). Koc-værdien er organiskkulstof/vand-fordelingskoefficienten og afspejler et stofs evne til at blive adsorberet på den organiske del af faste miljømedier som f.eks. jord, slam og sedimenter, og den er derfor omvendt proportionel med stoffernes potentiale til at trænge ind i grundvandet. Det er derfor hensigtsmæssigt at vurdere mobilitetskriterierne i lyset af et stofs log Koc-værdi, idet en lav Koc-værdi er udtryk for en høj mobilitet. |
|
(16) |
Indførelse af nye fareklasser indebærer indførelse af disse klasser med deres navn, deres respektive faresætninger og deres respektive farekategorikoder. Det er derfor nødvendigt at indsætte disse fareklasser, faresætninger og kategorikoder i bilag I, III og VI til forordning (EF) nr. 1272/2008. »EUH-sætninger« — (EU-faresætninger) — bør medtages, og de bør fungere som »H-sætninger« (hovedfaresætninger). |
|
(17) |
Piktogrammer er et vigtigt redskab til at formidle oplysninger om farer. De bør føjes til fareoplysningerne om de nye fareklasser, når de optages i FN's GHS, for at undgå forstyrrelser i anvendelsen af de eksisterende piktogrammer, der dækker aktuelle farer. Hvis der udfærdiges nye piktogrammer for disse nye fareklasser, bør de først aftales inden for rammerne af FN's GHS, så de kan anvendes på tværs af medlemmerne i FN's GHS. |
|
(18) |
For at sikre, at leverandører af stoffer og blandinger har tid til at tilpasse sig de nye klassificerings- og mærkningskrav, bør bestemmelser om udskudt anvendelse af forpligtelsen til at klassificere og mærke stoffer og blandinger i overensstemmelse med denne forordning medtages i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008. I bilaget bør der også fastsættes en mulighed for, at stoffer og blandinger, der allerede er bragt i omsætning inden udløbet af udskydelsesperioden, fortsat kan bringes i omsætning uden at blive klassificeret og mærket i overensstemmelse med denne forordning for at undgå yderligere byrder for leverandører af stoffer og blandinger. |
|
(19) |
I overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i forordning (EF) nr. 1272/2008, som tillader anvendelse af de nye bestemmelser på et tidligere tidspunkt på frivillig basis, bør leverandørerne have mulighed for at anvende de nye klassificerings- og mærkningsbestemmelser inden anvendelsesdatoen for forpligtelserne til at klassificere og mærke stoffer og blandinger i overensstemmelse med denne forordning. |
|
(20) |
Forordning (EF) nr. 1272/2008 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:
|
1) |
bilag I ændres som anført i bilag I til denne forordning |
|
2) |
bilag II ændres som anført i bilag II til denne forordning |
|
3) |
bilag III ændres som anført i bilag III til denne forordning |
|
4) |
bilag VI ændres som anført i bilag IV til denne forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.
(2) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget– Den europæiske grønne aftale COM(2019) 640 final af 11. december 2019).
(3) WHO/IPCS (World Health Organization/International Programme on Chemical Safety), 2002. Global assessment on the state of the science of endocrine disruptors (WHO/PCS/EDC/02.2), https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/67357/WHO_PCS_EDC_02.2.pdf.
(4) Kommissionens forordning (EU) 2018/605 af 19. april 2018 om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ved at fastlægge videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber (EUT L 101 af 20.4.2018, s. 33).
(5) Kommissionen delegerede forordning (EU) 2017/2100 af 4. september 2017 om videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 301 af 17.11.2017, s. 1).
(6) En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje (COM(2020) 667 final).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
BILAG I
I bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I del 3 tilføjes følgende punkt 3.11: »3.11. Hormonforstyrrende virkning for menneskers sundhed 3.11.1. Definitioner og generelle betragtninger 3.11.1.1. Definitioner I punkt 3.11. forstås ved:
3.11.1.2. Generelle betragtninger
3.11.2. Klassificeringskriterier for stoffer 3.11.2.1. Farekategorier For så vidt angår klassificering som hormonforstyrrende for menneskers sundhed skal stoffer henføres til én ud af to kategorier. Tabel 3.11.1. Farekategorier for stoffer, der er hormonforstyrrende for menneskers sundhed
Hvis der foreligger evidens, som entydigt påviser, at den skadelige virkning ikke er relevant for mennesker, skal stoffet ikke betragtes som hormonforstyrrende for menneskers sundhed. 3.11.2.2. Klassificeringsgrundlag
3.11.2.3. Vægten af evidens (»weight of evidence«) og ekspertvurdering
3.11.2.4. Tidsmæssig anvendelse Senest fra den 1. maj 2025 skal stoffer klassificeres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 3.11.2.1-3.11.2.3. For stoffer, som blev bragt i omsætning inden den 1. maj 2025, kræves det imidlertid ikke, at de klassificeres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 3.11.2.1-3.11.2.3 før den 1. november 2026. 3.11.3. Klassificeringskriterier for blandinger 3.11.3.1. Klassificering af blandinger, når der foreligger data for alle bestanddele eller kun for nogle af blandingens bestanddele
3.11.3.2. Klassificering af blandinger, når der foreligger data for hele blandingen
3.11.3.3. Klassificering af blandinger, hvor der ikke foreligger data for hele blandingen: brobygningsprincipper (»bridging principles«)
3.11.3.4. Tidsmæssig anvendelse Senest fra den 1. maj 2026 skal blandinger klassificeres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 3.11.3.1, 3.11.3.2 og 3.11.3.3. For blandinger, som blev bragt i omsætning inden den 1. maj 2026, kræves det imidlertid ikke, at de klassificeres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 3.11.3.1, 3.11.3.2 og 3.11.3.3 før den 1. maj 2028. 3.11.4. Fareoplysninger
3.11.4.2. Tidsmæssig anvendelse for stoffer Senest fra den 1. maj 2025 skal stoffer mærkes i overensstemmelse med kriterierne i punkt 3.11.4.1. For stoffer, som blev bragt i omsætning inden den 1. maj 2025, kræves det imidlertid ikke, at de mærkes i overensstemmelse med punkt 3.11.4.1 før den 1. november 2026. 3.11.4.3. Tidsmæssig anvendelse for blandinger Senest fra den 1. maj 2026 skal blandinger mærkes i overensstemmelse med kriterierne i punkt 3.11.4.1. For blandinger, som blev bragt i omsætning inden den 1. maj 2026, kræves det imidlertid ikke, at de mærkes i overensstemmelse med punkt 3.11.4.1 før den 1. maj 2028.« |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2) |
I del 4 tilføjes følgende punkt 4.2, 4.3 og 4.4: »4.2. Hormonforstyrrende virkning for miljøet 4.2.1. Definitioner og generelle betragtninger 4.2.1.1. Definitioner I punkt 4.2 forstås ved:
4.2.1.2. Generelle betragtninger
4.2.2. Klassificeringskriterier for stoffer 4.2.2.1. Farekategorier For så vidt angår klassificering som hormonforstyrrende virkning for miljøet skal stoffer henføres til én ud af to kategorier. Tabel 4.2.1. Farekategorier for stoffer, der er hormonforstyrrende for miljøet
Hvis der foreligger evidens, som entydigt påviser, at den skadelige virkning ikke er relevant for populations- eller delpopulationsniveauet, skal stoffet ikke anses for at være hormonforstyrrende for miljøet. 4.2.2.2. Klassificeringsgrundlag
4.2.2.3. Vægten af evidens (»weight of evidence«) og ekspertvurdering
4.2.2.4. Tidsmæssig anvendelse Senest fra den 1. maj 2025 skal stoffer klassificeres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 4.2.2.1-4.2.2.3. For stoffer, som blev bragt i omsætning inden den 1. maj 2025, kræves det imidlertid ikke, at de klassificeres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 4.2.2.1-4.2.2.3 før den 1. november 2026. 4.2.3. Klassificeringskriterier for blandinger 4.2.3.1. Klassificering af blandinger, når der foreligger data for alle bestanddele eller kun for nogle af blandingens bestanddele
4.2.3.2. Klassificering af blandinger, hvor der foreligger data for hele blandingen 4.2.3.2.1.
Klassificeringen af blandinger skal baseres på de tilgængelige testdata for de enkelte bestanddele i blandingen med anvendelse af koncentrationsgrænser for de bestanddele, som er klassificeret som hormonforstyrrende for miljøet. I det konkrete tilfælde kan testdata vedrørende blandingen som helhed anvendes til klassificeringen, når der påvises hormonforstyrrende virkning for miljøet, der ikke er blevet påvist ved evaluering på grundlag af de enkelte bestanddele. I sådanne tilfælde skal det påvises, at testresultaterne for blandingen som helhed er konklusive, idet der tages hensyn til dosis (koncentration) og andre faktorer som varighed, observationer, følsomhed og statistisk analyse af testsystemerne. Tilstrækkelig dokumentation for klassificeringen skal opbevares og på anmodning udleveres til gennemgang. 4.2.3.3. Klassificering af blandinger, hvor der ikke foreligger data for hele blandingen: brobygningsprincipper (»bridging principles«)
4.2.3.4. Tidsmæssig anvendelse Senest fra den 1. maj 2026 skal blandinger klassificeres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 4.2.3.1-4.2.3.3. For blandinger, som blev bragt i omsætning inden den 1. maj 2026, kræves det imidlertid ikke, at de klassificeres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 4.2.3.1, 4.2.3.2 og 4.2.3.3 før den 1. maj 2028. 4.2.4. Fareoplysninger
4.2.4.2. Tidsmæssig anvendelse for stoffer Senest fra den 1. maj 2025 skal stoffer mærkes i overensstemmelse med kriterierne i punkt 4.2.4.1. For stoffer, som blev bragt i omsætning inden den 1. maj 2025, kræves det imidlertid ikke, at de mærkes i overensstemmelse med punkt 4.2.4.1 før den 1. november 2026. 4.2.4.3. Tidsmæssig anvendelse for blandinger Senest fra den 1.maj 2026 skal blandinger mærkes i overensstemmelse med kriterierne i punkt 4.2.4.1. For blandinger, som blev bragt i omsætning inden den 1. maj 2026, kræves det imidlertid ikke, at de mærkes i overensstemmelse med punkt 4.2.4.1 før den 1. maj 2028. 4.3. Persistente, bioakkumulerende og toksiske eller meget persistente og meget bioakkumulerende egenskaber 4.3.1. Definitioner og generelle betragtninger
4.3.2. Klassificeringskriterier for stoffer 4.3.2.1. Klassificeringskriterier for PBT Et stof betragtes som et PBT-stof, når det opfylder de kriterier for persistens, bioakkumulering og toksicitet, der er fastsat i punkt 4.3.2.1.1-4.3.2.1.3 og vurderes i henhold til punkt 4.3.2.3. 4.3.2.1.1. Persistens Et stof anses for at opfylde persistenskriteriet (P), hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
4.3.2.1.2. Bioakkumulering Et stof anses for at opfylde bioakkumuleringskriteriet (B), når biokoncentrationsfaktoren i akvatiske arter er på over 2 000. 4.3.2.1.3. Toksicitet Et stof anses for at opfylde toksicitetskriteriet (T) i en hvilken som helst af følgende situationer:
4.3.2.2. Klassificeringskriterier for vPvB Et stof betragtes som et vPvB-stof, når det opfylder de kriterier for persistens og bioakkumulering, der er fastsat i punkt 4.3.2.2.1 og 4.3.2.2.2 og vurderes i henhold til punkt 4.3.2.3. 4.3.2.2.1. Persistens Et stof anses for at opfylde kriteriet »meget persistent« (vP), hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
4.3.2.2.2. Bioakkumulering Et stof anses for at opfylde kriteriet »meget bioakkumulerende« (vB), når biokoncentrationsfaktoren i akvatiske arter er på over 5 000. 4.3.2.3. Klassificeringsgrundlag Ved klassificering af PBT- og vPvB-stoffer skal der foretages en bestemmelse af vægten af evidens ved hjælp af en ekspertvurdering, hvor alle relevante tilgængelige oplysninger i punkt 4.3.2.3 sammenholdes med kriterierne i punkt 4.3.2.1 og 4.3.2.2. Vægten af evidens gælder navnlig, hvis kriterierne i punkt 4.3.2.1 og 4.3.2.2 ikke umiddelbart kan sammenholdes med de foreliggende oplysninger. De oplysninger, der lægges til grund for en vurdering af PBT- og vPvB-egenskaber, skal baseres på data, der er fremkommet under relevante forhold. Ved identifikationen skal der også tages højde for PBT- og vPvB-egenskaberne af stoffets relevante bestanddele, tilsætningsstoffer eller urenheder og relevante omdannelses- eller nedbrydningsprodukter. Denne fareklasse (persistente, bioakkumulerende og toksiske (PBT) eller meget persistente og meget bioakkumulerende (vPvB) egenskaber) finder anvendelse for alle organiske stoffer, herunder organiske metalforbindelser. Oplysningerne i punkt 4.3.2.3.1, 4.3.2.3.2 og 4.3.2.3.3 skal tages i betragtning ved vurderingen af P-, vP-, B-, vB- og T-egenskaber. 4.3.2.3.1. Vurdering af P- eller vP-egenskaber Følgende oplysninger skal tages i betragtning ved vurderingen af P- eller vP egenskaber:
4.3.2.3.2. Vurdering af B- eller vB-egenskaber Følgende oplysninger skal tages i betragtning ved vurderingen af B- eller vB-egenskaber:
4.3.2.3.3. Vurdering af T-egenskaber Følgende oplysninger skal tages i betragtning ved vurderingen af T-egenskaber:
4.3.2.4. Vægten af evidens (»weight of evidence«) og ekspertvurdering
4.3.2.5. Tidsmæssig anvendelse Senest fra den 1. maj 2025 skal stoffer klassificeres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 4.3.2.1-4.3.2.4. For stoffer, som blev bragt i omsætning inden den 1. maj 2025, kræves det imidlertid ikke, at de klassificeres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 4.3.2.1-4.3.2.4 før den 1. november 2026. 4.3.3. Klassificeringskriterier for blandinger
4.3.4. Fareoplysninger
4.3.4.2. Tidsmæssig anvendelse for stoffer Senest fra den 1. maj 2025 skal stoffer mærkes i overensstemmelse med kriterierne i punkt 4.3.4.1. For stoffer, som blev bragt i omsætning inden den 1. maj 2025, kræves det imidlertid ikke, at de mærkes i overensstemmelse med punkt 4.3.4.1 før den 1. november 2026. 4.3.4.3. Tidsmæssig anvendelse for blandinger Senest fra den 1. maj 2026 skal blandinger mærkes i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 4.3.4.1. For blandinger, som blev bragt i omsætning inden den 1. maj 2026, kræves det imidlertid ikke, at de mærkes i overensstemmelse med punkt 4.3.4.1 før den 1. maj 2028. 4.4. Persistente, mobile og toksiske eller meget persistente, meget mobile egenskaber 4.4.1. Definitioner og generelle betragtninger 4.4.1.1. I punkt 4.4 forstås ved: »PMT«: et stof eller en blanding, som er persistent, mobil(t) og toksisk, og som opfylder klassificeringskriterierne i punkt 4.4.2.1. »vPvM«: et stof eller en blanding, som er meget persistent og meget mobil(t), og som opfylder klassificeringskriterierne i punkt 4.4.2.2. »log Koc« : den fælles logaritme for organisk kulstof/vand-fordelingskoefficienten (dvs. Koc). 4.4.1.2. Fareklassen persistente, mobile og toksiske eller meget persistente og meget mobile egenskaber opdeles i:
4.4.2. Klassificeringskriterier for stoffer 4.4.2.1. Klassificeringskriterier for PMT Et stof betragtes som et PMT-stof, når det opfylder de kriterier for persistens, mobilitet og toksicitet, der er fastsat i punkt 4.4.2.1.1, 4.4.2.1.2 og 4.4.2.1.3 og vurderes i henhold til punkt 4.4.2.3. 4.4.2.1.1. Persistens Et stof anses for at opfylde persistenskriteriet (P) i en hvilken som helst af følgende situationer:
4.4.2.1.2. Mobilitet Et stof anses for at opfylde mobilitetskriteriet (M), når log Koc er mindre end 3. Mobilitetskriteriet skal for et ioniserbart stof anses for at være opfyldt, når den laveste log Koc-værdi for pH mellem 4 og 9 er mindre end 3. 4.4.2.1.3. Toksicitet Et stof anses for at opfylde toksicitetskriteriet (T) i en hvilken som helst af følgende situationer:
4.4.2.2. Klassificeringskriterier for vPvM Et stof betragtes som et vPvM-stof, når det opfylder de kriterier for persistens og bioakkumulering, der er fastsat i punkt 4.4.2.2.1 og 4.4.2.2.2 og vurderes i henhold til punkt 4.4.2.3. 4.4.2.2.1. Persistens Et stof anses for at opfylde kriteriet »meget persistent« i en hvilken som helst af følgende situationer:
4.4.2.2.2. Mobilitet Et stof anses for at opfylde kriteriet »meget mobilt«, når log Koc er mindre end 2. Mobilitetskriteriet skal for et ioniserbart stof anses for at være opfyldt, når den laveste log Koc-værdi for pH mellem 4 og 9 er mindre end 2. 4.4.2.3. Klassificeringsgrundlag Ved klassificering af PMT- og vPvM-stoffer skal der foretages en bestemmelse af vægten af evidens ved hjælp af en ekspertvurdering, hvor alle relevante tilgængelige oplysninger i punkt 4.4.2.3 sammenholdes med kriterierne i punkt 4.4.2.1 og 4.4.2.2. Vægten af evidens gælder navnlig, hvis kriterierne i punkt 4.4.2.1 og 4.4.2.2 ikke umiddelbart kan sammenholdes med de foreliggende oplysninger. De oplysninger, der lægges til grund for en vurdering af PMT- og vPvM-egenskaber, skal baseres på data, der er fremkommet under relevante forhold. Ved identifikationen skal der også tages højde for PMT- og vPvM-egenskaberne af stoffets relevante bestanddele, tilsætningsstoffer eller urenheder og relevante omdannelses- eller nedbrydningsprodukter. Denne fareklasse (PMT- og vPvM-egenskaber) finder anvendelse på alle organiske stoffer, herunder organiske metalforbindelser. Oplysningerne i punkt 4.4.2.3.1, 4.4.2.3.2 og 4.4.2.3.3 skal tages i betragtning ved vurderingen af P-, vP-, M-, vM- og T-egenskaber. 4.4.2.3.1. Vurdering af P- eller vP-egenskaber Følgende oplysninger skal tages i betragtning ved vurderingen af P- eller vP egenskaber:
4.4.2.3.2. Vurdering af M- eller vM-egenskaber Følgende oplysninger skal tages i betragtning ved vurderingen af M- eller vM-egenskaber:
4.4.2.3.3. Vurdering af T-egenskaber Følgende oplysninger skal tages i betragtning ved vurderingen af T-egenskaber:
4.4.2.4. Vægten af evidens (»weight of evidence«) og ekspertvurdering
4.4.2.5. Tidsmæssig anvendelse Senest fra den 1. maj 2025 skal stoffer klassificeres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 4.4.2.1-4.4.2.4. For stoffer, som blev bragt i omsætning inden den 1. maj 2025, kræves det imidlertid ikke, at de klassificeres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 4.4.2.1-4.4.2.4 før den 1. november 2026. 4.4.3. Klassificeringskriterier for blandinger
4.4.3.2. Tidsmæssig anvendelse Senest fra den 1. maj 2026 skal blandinger klassificeres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 4.4.3.1. For blandinger, som blev bragt i omsætning inden den 1. maj 2026, kræves det imidlertid ikke, at de klassificeres i overensstemmelse med kriterierne i punkt 4.4.3.1 før den 1. maj 2028. 4.4.4. Fareoplysninger
4.4.4.2. Tidsmæssig anvendelse for stoffer Senest fra den 1. maj 2025 skal stoffer mærkes i overensstemmelse med kriterierne i punkt 4.4.4.1. For stoffer, som blev bragt i omsætning inden den 1. maj 2025, kræves det imidlertid ikke, at de mærkes i overensstemmelse med punkt 4.4.4.1 før den 1. november 2026. 4.4.4.3. Tidsmæssig anvendelse for blandinger Senest fra den 1.maj 2026 skal blandinger mærkes i overensstemmelse med kriterierne i punkt 4.4.4.1. For blandinger, som blev bragt i omsætning inden den 1. maj 2026, kræves det imidlertid ikke, at de mærkes i overensstemmelse med punkt 4.4.4.1 før den 1. maj 2028.« |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
BILAG II
I del 2, punkt 2.10, første afsnit, i bilag II til forordning (EF) nr. 1272/2008 tilføjes:
følgende:
|
»— |
≥ 0,1 % af et stof, der er klassificeret som hormonforstyrrende for menneskers sundhed i kategori 2, eller |
|
— |
≥ 0,1 % af et stof, der er klassificeret som hormonforstyrrende for miljøet i kategori 2.« |
BILAG III
I del 1 i bilag III til forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Følgende tilføjes som litra c) og d):
|
|
2) |
I tabel 1.2 tilføjes følgende rækker:
|
|
3) |
I tabel 1.3 tilføjes følgende rækker:
|
BILAG IV
I Del 1, punkt 1.1.2.1.1, tabel 1.1, i bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008, foretages følgende ændringer:
|
1) |
Følgende række indsættes efter rækken for fareklassen »Aspirationsfare«:
|
|
2) |
Følgende rækker indsættes efter rækken for fareklassen »Farlig for vandmiljøet«:
|