|
26.1.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 24/24 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/170
af 25. januar 2023
om fastlæggelse af modellen for de årlige præstationsrapporter om Fonden for Intern Sikkerhed for programmeringsperioden 2021-2027, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1149
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1149 af 7. juli 2021 om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed (1), særlig artikel 30, stk. 5,
efter høring af udvalget for fondene for indre anliggender, og
ud fra følgende betragtninger:
|
1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (2) udgør sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1147 (3), (EU) 2021/1148 (4) og (EU) 2021/1149 (»fondsspecifikke forordninger«) om henholdsvis Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik og om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed en ramme for EU-finansiering, der bidrager til udvikling af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. |
|
2) |
Ifølge forordning (EU) 2021/1060, særlig artikel 41, stk. 7, skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen en årlig præstationsrapport for hvert program i overensstemmelse med de fondsspecifikke forordninger. |
|
3) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af den årlige rapportering, og at de oplysninger, som meddeles Kommissionen, er konsekvente og sammenlignelige, fastsættes det i forordning (EU) 2021/1149, at der skal fastlægges en model for de årlige præstationsrapporter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. |
|
4) |
I medfør af protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Irland i og er bundet af forordning (EU) 2021/1149. Irland er derfor bundet af nærværende forordning. |
|
5) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i og er ikke bundet af forordning (EU) 2021/1149. Danmark er derfor ikke bundet af nærværende forordning. |
|
6) |
For at gøre det muligt straks at anvende bestemmelserne i denne forordning, og sikre, at gennemførelsen af programmerne ikke forsinkes, bør denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I denne forordning fastlægges modellen for de årlige præstationsrapporter om Fonden for Intern Sikkerhed, jf. artikel 41, stk. 7, i forordning (EU) 2021/1060 og artikel 30 i forordning (EU) 2021/1149.
Modellen findes i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. januar 2023.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 251 af 15.7.2021, s. 94.
(2) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159.
BILAG
Model for den årlige præstationsrapport om Fonden for Intern Sikkerhed, som medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen, jf. artikel 30 i forordning (EU) 2021/1149
IDENTIFIKATION
|
CCI |
|
|
Titel |
|
|
Version |
|
|
Regnskabsår |
|
|
Dato for overvågningsudvalgets godkendelse af rapporten |
|
1. PRÆSTATIONER
1.1. Fremskridt med gennemførelsen — artikel 30, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2021/1149
For hver specifik målsætning rapporteres om fremskridt med hensyn til at gennemføre programmet og nå de delmål og mål, der er fastsat deri, idet der tages hensyn til de seneste data for regnskabsåret som krævet i henhold til artikel 42 i forordning (EU) 2021/1060. Dette henviser til de kumulative data, der er givet senest den 31. juli året før det år, hvor rapporten forelægges.
For hver specifik målsætning bør de gennemførelsesforanstaltninger, vejledende aktioner og ønskede resultater, der er angivet i programmet, være strukturende for oplysningerne om fremskridt.
Beskriv også, hvilke skridt der taget, samt de aktiviteter, der er relevante i forbindelse med gennemførelsen af partnerskabet, jf. artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060.
|
Indsæt tekst her. Maksimal længde: 7 000 tegn |
1.2. Problemer, der påvirker præstationen — artikel 30, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2021/1149
Beskriv for hver specifik målsætning eventuelle problemer, der påvirker programmets præstation i løbet af regnskabsåret og eventuelle aktioner, der er iværksat for at tage hånd om dem.
Hvis det er muligt og relevant, skelnes mellem problemer vedrørende:
|
— |
underrapportering af resultater (1) |
|
— |
fastsættelse af mål (2) |
|
— |
proceduremæssige forsinkelser og administrativ kapacitet (3) |
|
— |
kontekstuelle ændringer (4) |
|
— |
operationernes udformning og/eller gennemførelse (5) |
|
— |
andet. |
Beskriv eventuelle ændringer af strategi eller nationale målsætninger eller eventuelle faktorer, der kan medføre ændringer fremover, samt hvad disse ændringer har betydet for målene ifølge metoden til etablering af resultatrammen.
Medtag oplysninger om eventuelle begrundede udtalelser fra Kommissionen i forbindelse med traktatbrudssager i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som er knyttet til gennemførelsen af fonden.
|
Indsæt tekst her. Maksimal længde: 7 000 tegn |
1.3. Særlige afhjælpende foranstaltninger
Beskriv kort, hvis det er relevant, hvordan programaktiviteterne bidrog til at afhjælpe virkningerne af eventuelle relevante og pludselige ændringer som følge af uforudsete sikkerhedstrusler. Anfør så vidt muligt, hvor mange ressourcer der blev omfordelt til dette formål, og hvilke output og resultater der blev opnået i den forbindelse.
Vær særlig opmærksom på aktiviteter, som blev gennemført for at afhjælpe virkningerne af de uforudsete sikkerhedstrusler, og på de deraf følgende resultater, som måske ikke fuldt ud fremgår af de fælles output- og resultatindikatorer.
|
Indsæt tekst her. Maksimal længde: 4 000 tegn |
1.4. Operationel støtte — artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) 2021/1149
Beskriv, hvordan en eventuel operationel støtte, der blev anvendt i løbet af regnskabsåret, bidrog til at opnå målene med fonden (6).
Hvis de samlede kumulative støtteberettigede omkostninger ved operationel støtte til de operationer, der er udvalgt til at få støtte, overstiger 20 % af den samlede programtildeling ved udgangen af regnskabsåret, angives grundene hertil. Hvis der er risiko for, at denne grænse overskrides ved programmeringsperiodens udløb, anføres hvilke foranstaltninger der vil blive truffet for at begrænse den.
|
Indsæt tekst her. Maksimal længde: 4 000 tegn |
1.5. Specifikke aktioner (7)
Beskriv de vigtigste resultater af eventuelle specifikke aktioner, som er gennemført i løbet af regnskabsåret, og hvordan de har bidraget til at nå programmets mål og skabe merværdi på EU-plan (8).
Beskriv, hvordan der er gjort fremskridt både proceduremæssigt (9) og operationelt (10) med de enkelte aktioner, og fremhæv eventuelle problemer, der påvirker deres præstation, især risiko for underudnyttelse.
Hvis det er relevant, gives oplysningerne på projektniveau. Hvis der forventes afvigelser fra den oprindelige planlægning, gives en redegørelse for årsagerne hertil, en beskrivelse af eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der er truffet, og den reviderede tidsplan.
|
Indsæt tekst her. Maksimal længde: 5 000 tegn |
Indsæt i tabellen nedenfor de nærmere oplysninger om alle de nationale specifikke aktioner, der gennemføres i programmet. Rapporteringen om tværnationale specifikke aktioner bør være i overensstemmelse med den valgte rapporteringsløsning (11).
|
Specifik målsætning |
Aktionens navn/referencenummer |
Støttemodtager |
Gennemførelsesperiode |
Støtteberettigede omkostninger (12) |
Støtteberettigede udgifter (13) |
Fremskridt i de relevante fælles og/eller programspecifikke indikatorer (14) |
|
|
Output |
Resultat |
||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1.6. Overholdelse af artikel 13, stk. 7, i forordning (EU) 2021/1149
Oplys det samlede kumulative beløb af påløbne og betalte udgifter til udstyr, transportmidler eller opførelse af sikkerhedsrelevante faciliteter, jf. artikel 13, stk. 7, i forordning (EU) 2021/1149 ifølge de data, der skal lagres elektronisk i overensstemmelse med felt 142 i bilag XVII til forordning (EU) 2021/1060.
|
Indsæt beløbet her |
Bekræft, at de samlede kumulative støtteberettigede omkostninger til operationer, der er udvalgt til at få støtte til udstyr, transportmidler eller opførelse af sikkerhedsrelevante faciliteter i henhold til artikel 13, stk. 7, i forordning (EU) 2021/1149, ikke overstiger 35 % af programmets samlede tildeling ved udgangen af regnskabsåret eller redegør i modsat fald for årsagerne hertil. Hvis der er risiko for, at denne grænse overskrides ved programmeringsperiodens udløb, anføres hvilke foranstaltninger der vil blive truffet for at begrænse den, eller hvilke berettigede grunde der er til at overskride grænsen.
|
Indsæt tekst her. Maksimal længde: 3 000 tegn |
1.7. Kun i 2024: Videreførelse af projekter — artikel 34, stk. 4, litra e), i forordning (EU) 2021/1149
Oplys eventuelle projekter, der blev videreført efter den 1. januar 2021, og som blev udvalgt og påbegyndt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 (15) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 (16).
|
Indsæt tekst her. Maksimal længde: 4 000 tegn |
2. KOMPLEMENTARITET
2.1. Komplementaritet med andre EU-fonde — artikel 30, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2021/1149
Beskriv, hvilken komplementaritet, og, hvis det er relevant, hvilke synergier der er mellem de aktioner, der støttes af fonden, og støtten fra andre EU-fonde på sikkerhedsområdet, f.eks.:
|
— |
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Integreret Grænseforvaltning, herunder instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) og instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr |
|
— |
Samhørighedsfondene, især Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) |
|
— |
sikkerhedsforskningsdelen af Horisont Europa |
|
— |
programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier og programmet om retfærdighed |
|
— |
programmet for et digitalt Europa |
|
— |
InvestEU-programmet |
|
— |
instrumentet for teknisk støtte |
|
— |
rescEU-reserven |
|
— |
instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) — et globalt Europa |
|
— |
instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA). |
Vær især opmærksom på:
|
— |
komplementaritet med Unionens eksterne finansieringsinstrumenter for foranstaltninger, der træffes i eller i forbindelse med tredjelande, idet aspekter, der er i overensstemmelse med principperne i og de generelle mål med Unionens eksterne politik, understreges |
|
— |
brugen af understøttende mekanismer, f.eks. organisatoriske og proceduremæssige ordninger, der kan bidrage til at opnå komplementaritet og, hvis det er relevant, synergier, samt eventuelle aktioner, der er gennemført for at forbedre dem i løbet af regnskabsåret. |
Beskriv også, hvis det er relevant:
|
— |
hvordan de gennemførte aktiviteter kompletterer styrkelsen af samarbejdet mellem agenturer (17) |
|
— |
synergier i forbindelse med infrastruktursikkerhed og sikkerhed i offentlige rum, cybersikkerhed, beskyttelse af ofre og forebyggelse af radikalisering.
|
2.2. Udstyr og IKT-systemer til flere formål — artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) 2021/1149
Beskriv kort de relevante operationer, der involverer udstyr og IKT-systemer, der er indkøbt inden for rammerne af programmet, og som delvist er anvendt på det supplerende område, der er omfattet af forordning (EU) 2021/1148, og til at opfylde målene med instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik. Angiv det eller de steder, hvor udstyret og IKT-systemerne til flere formål blev anvendt.
Oplys, når der er tale om udstyr, også, i hvilken periode udstyret blev anvendt på supplerende områder under instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik.
|
Indsæt tekst her. Maksimal længde: 3 000 tegn |
Udfyld tabellen nedenfor, hvis der er tale om et EU-informationssystem, der finansieres inden for rammerne af forordning (EU) 2021/1149, og som også tjener målene i forordning (EU) 2021/1148 (flere formål) eller aktiviteter, som er påkrævede i henhold til EU's retsregler om interoperabilitet (18).
|
Specifik målsætning |
Operationens navn |
Operationens støttemodtager |
Operationens målsætning |
Gennemførelsesperiode |
Medfinansieringssats |
Støtteberettigede omkostninger (19) |
Støtteberettigede udgifter (20) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3. GENNEMFØRELSE AF GÆLDENDE EU-RET — ARTIKEL 30, STK. 2, LITRA d), I Forordning (EU) 2021/1149
Beskriv, hvordan programmet i løbet af regnskabsåret bidrog til gennemførelsen af den relevante gældende EU-ret om sikkerhed og udveksling af relevante oplysninger og til eventuelle relevante handlingsplaner.
|
Indsæt tekst her. Maksimal længde: 4 000 tegn |
4. KOMMUNIKATION OG SYNLIGHED — ARTIKEL 30, STK. 2, LITRA e), I Forordning (EU) 2021/1149
Beskriv, hvordan kommunikations- og synlighedsaktionerne blev gennemført i løbet af regnskabsåret. Anfør navnlig eventuelle fremskridt, der er gjort med målsætningerne i kommunikationsstrategien målt efter de relevante indikatorer og målene herfor. Beskriv, hvis det er relevant, god praksis med hensyn til at nå ud til målgrupperne og/eller videreformidle og udnytte resultaterne af projekterne.
|
Indsæt tekst her. Maksimal længde: 4 000 tegn |
Anfør et link til den webportal, der er omhandlet i artikel 46, litra b), i forordning (EU) 2021/1060, samt til det websted, der er omhandlet i samme forordnings artikel 49, stk. 1, hvis det er et andet.
|
|
5. GRUNDFORUDSÆTNINGER OG HORISONTALE PRINCIPPER
5.1. Grundforudsætninger — artikel 30, stk. 2, litra f), i forordning (EU) 2021/1149
Beskriv, hvordan det blev sikret, at de gældende grundforudsætninger i bilag III til forordning (EU) 2021/1060 blev opfyldt og anvendt i hele regnskabsåret, især med hensyn til overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Beskriv, hvis det er relevant, eventuelle ændringer, som har haft indvirkning på, hvordan grundforudsætningerne blev opfyldt, jf. artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) 2021/1060.
|
Indsæt tekst her. Maksimal længde: 5 000 tegn |
5.2. Overholdelse af horisontale principper — artikel 9 i forordning (EU) 2021/1060
Beskriv, hvordan overholdelsen af de horisontale principper i forordningen om fælles bestemmelser blev sikret i løbet af regnskabsåret, navnlig princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder og integration af ligestillingsaspektet, samt hvordan forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering blev undgået.
|
Indsæt tekst her. Maksimal længde: 5 000 tegn |
6. PROJEKTER I ELLER I RELATION TIL TREDJELANDE — ARTIKEL 30, STK. 2, LITRA g), I FORORDNING (EU) 2021/1149
Beskriv eventuelle aktioner i eller i relation til tredjelande i løbet af regnskabsåret, og hvordan disse giver merværdi på EU-plan med hensyn til at opfylde de målsætninger, der er fastsat af fonden. Anfør navnene på de pågældende tredjelande. Hvis det er relevant, henvises til høringerne af Kommissionen forud for projektets godkendelse (artikel 13, stk. 11, i forordning (EU) 2021/1149).
|
Indsæt tekst her. Maksimal længde: 6 000 tegn |
7. SAMMENDRAG — ARTIKEL 30, STK. 2, I FORORDNING (EU) 2021/1149
Udarbejd et sammendrag af afsnit 1-6, som vil blive oversat og offentliggjort.
Sammendraget skal som minimum omfatte alle de punkter, der er opført i artikel 30, stk. 2. Punkterne bør være strukturerende for sammendraget.
Der må meget gerne bruges punktopstilling, fed skrift eller informative overskrifter, så interessenter let kan finde frem til programmets vigtigste resultater og de største problemer, der påvirker programmets præstation.
|
Indsæt tekst her. Maksimal længde: 7 500 tegn |
(1) Herved forstås en situation, hvor der er en forskel mellem den nominelle målopfyldelsesrate målt ved hjælp af indikatorerne og det faktiske fremskridt med gennemførelsen. Underrapportering af output og resultater kunne f.eks. skyldes problemer med udviklingen af IT-systemet, igangværende operationer, for hvilke der endnu ikke er rapporteret output og resultater, eller problemer med dataindsamlingen, som fører til langsom eller ufuldstændig rapportering.
(2) Herved forstås en situation, hvor den lave målopfyldelsesrate ikke skyldes langsomme fremskridt, men forkert eller urealistisk fastsættelse af mål. Det kan omfatte erfaringer i forbindelse med udarbejdelsen af metoden til fastsættelse af mål — såsom forkerte eller ufuldstændige antagelser eller problemer med de valgte benchmarkværdier — og eventuelle planlagte ændringer heraf.
(3) F.eks. problemer vedrørende udbudsprocedurer, problemer vedrørende revisionsprocedurer, problemer vedrørende manglende ressourcer på forvaltningsmyndighedsniveau eller en uforudset forsinkelse i vedtagelsen af programmet.
(4) Dette kan f.eks. omfatte socioøkonomiske eller politiske faktorer eller ændringer af de lovgivningsmæssige rammer.
(5) F.eks. problemer vedrørende aktionens omfang (f.eks. kriterier for støtteberettigelse), ringe interesse blandt støttemodtagere eller deltagere eller eventuelle afvigelser i aktionens gennemførelse.
(6) Henvis, hvis det er relevant i denne forbindelse, til anbefalingerne fra kvalitets- og kontrolmekanismerne såsom: i) Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27) og Rådets forordning (EU) 2022/922 af 9. juni 2022 om indførelse og anvendelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1053/2013 (EUT L 160 af 15.6.2022, s. 1) eller ii) andre kvalitetskontrol- og evalueringsmekanismer, alt efter hvad der er relevant.
(7) Hvis der er tale om specifikke aktioner af tværnational karakter, afhænger anvendelsesområdet for dette afsnit af, hvordan rollerne og ansvaret er fordelt mellem de ledende medlemsstater og de øvrige deltagende medlemsstater, samt af den valgte rapporteringsmetode. Dette er beskrevet i Kommissionens notat af 14. februar 2022 – »Transnational specific actions under the Asylum, Migration and Integration Fund (AMIF), the Instrument for Financial Support for Border Management and Visa Policy (BMVI), and the Internal Security Fund (ISF) — Arrangements between partners« (Ares (2022)1060102).
(8) Ved merværdi på EU-plan forstås opnåelse af resultater, der går ud over, hvad medlemsstaterne ville have opnået alene.
(9) F.eks. i forbindelse med udbud eller andre forberedende skridt.
(10) F.eks. med hensyn til resultater eller output.
(11) Som anført i Kommissionens notat af 14. februar 2022 (Ares (2022)1060102).
(12) Samlede støtteberettigede omkostninger ved udvalgte operationer ifølge rapportering til Kommissionen senest den 31. juli i det seneste regnskabsår.
(13) Samlede støtteberettigede udgifter, der er angivet af støttemodtagere til forvaltningsmyndigheden og rapporteret til Kommissionen senest den 31. juli i det seneste regnskabsår.
(14) Hvis specifikke aktioner udgør et supplement til tidligere operationer og der ikke er nogen særlige overvågningsordninger, oplyses output og resultater pro rata.
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse 2007/125/RIA (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 93).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 af 16. april 2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 112).
(17) Såsom samarbejde på EU-plan mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer samt samarbejde på nationalt plan mellem de kompetente myndigheder i hver medlemsstat.
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85).
(19) Samlede støtteberettigede omkostninger ved udvalgte operationer ifølge rapportering til Kommissionen senest den 31. juli i det seneste regnskabsår.
(20) Samlede støtteberettigede udgifter, der er angivet af støttemodtagere til forvaltningsmyndigheden og rapporteret til Kommissionen pr. 31. juli i det seneste regnskabsår.