|
23.1.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 20/33 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/150
af 20. januar 2023
om ændring af visse bilag til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 for så vidt angår godkendelse eller ophævelse af status som sygdomsfri for visse medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri med hensyn til visse listeopførte sygdomme
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 31, stk. 3, artikel 36, stk. 4, og artikel 42, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der fastsættes ved forordning (EU) 2016/429 sygdomsspecifikke regler vedrørende de sygdomme, der er listeopført i henhold til samme forordnings artikel 5, stk. 1, og det fastsættes, hvordan disse regler skal anvendes på diverse kategorier af listeopførte sygdomme. Forordning (EU) 2016/429 indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne skal fastlægge obligatoriske udryddelsesprogrammer af de i forordningens artikel 9, stk. 1, litra b), omhandlede listeopførte sygdomme, og om valgfrie programmer for udryddelse af listeopførte sygdomme omhandlet i samme forordnings artikel 9, stk. 1, litra c), samt om Kommissionens godkendelse af sådanne programmer. I henhold til nævnte forordning skal Kommissionen også godkende eller ophæve status som sygdomsfri for medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri med hensyn til visse listeopførte sygdomme, som er omhandlet i forordningens artikel 9, stk. 1, litra b) og c). |
|
(2) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 (2) suppleres forordning (EU) 2016/429, og der fastsættes kriterier for tildeling, opretholdelse, suspension og ophævelse af status som sygdomsfri for medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri, samt krav vedrørende godkendelse af obligatoriske eller valgfrie udryddelsesprogrammer for medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri. |
|
(3) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 (3) fastsættes der gennemførelsesbestemmelser vedrørende de listeopførte dyresygdomme, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/429, for så vidt angår status som sygdomsfri og ikkevaccinationsstatus for visse medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri og godkendelse af udryddelsesprogrammer af disse listeopførte sygdomme. I bilagene til nævnte gennemførelsesforordning listeopføres navnlig medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri med status som sygdomsfri. Ændringerne i den epidemiologiske situation med hensyn til visse sygdomme gør det nu nødvendigt at ændre visse bilag til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 med henblik på at opføre nye sygdomsfrie medlemsstater eller zoner deri, og slette zoner eller kompartmenter, hvor der er blevet bekræftet sygdomsudbrud, og for hvilke betingelserne for opretholdelse af status som sygdomsfri ikke længere er opfyldt. |
|
(4) |
Hvad angår infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (Mycobacterium bovis, M. caprae og M. tuberculosis) (MTBC), infektion med Aujeszkys sygdom-virus (ADV), infektion med bovin virusdiarré (BVD), infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) (BTV) og infektion med viral hæmoragisk septikæmi (VHS), har flere medlemsstater for nylig indgivet en ansøgning til Kommissionen om tildeling af status som sygdomsfri for dele af deres område. Flere medlemsstater har også anmeldt udbrud af infektion med rabiesvirus (RABV), BTV og infektion med hæmatopoietisk nekrose (IHN), som også skal afspejles i visse bilag til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620. |
|
(5) |
Hvad angår infektion med MTBC har Spanien indgivet oplysninger til Kommissionen, der viser, at betingelserne i delegeret forordning (EU) 2020/689 for anerkendelse af status som sygdomsfri med hensyn til infektion med MTBC er opfyldt i de selvstyrende regioner Balearerne, Catalonien og Murcia. Kommissionens gennemgang har vist, at de pågældende ansøgninger opfylder kriterierne i del II, kapitel 4, i delegeret forordning (EU) 2020/689 med hensyn til tildeling af status som sygdomsfri med hensyn til MTBC. Disse zoner bør derfor listeopføres i del I i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 som værende områder med status som sygdomsfri med hensyn til infektion med MTBC. |
|
(6) |
Hvad angår infektion med ADV har Italien indgivet oplysninger til Kommissionen, der viser, at betingelserne i delegeret forordning (EU) 2020/689 for anerkendelse af status som sygdomsfri med hensyn til infektion med ADV er opfyldt i regionerne Trento og Veneto. Kommissionens gennemgang har vist, at de pågældende ansøgninger opfylder kriterierne i del II, kapitel 4, i delegeret forordning (EU) 2020/689 med hensyn til tildeling af status som sygdomsfri med hensyn til ADV. Disse zoner bør derfor listeopføres i del I i bilag VI til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 som værende områder med status som sygdomsfri med hensyn til infektion med ADV. |
|
(7) |
Hvad angår infektion med BVD har Tyskland indgivet oplysninger til Kommissionen, der viser, at betingelserne i delegeret forordning (EU) 2020/689 for anerkendelse af status som sygdomsfri med hensyn til infektion med BVD er opfyldt i Dachau, Straubing-Bogen og Günzburg i Bayern. Kommissionens gennemgang har vist, at de pågældende ansøgninger opfylder kriterierne i del II, kapitel 4, i delegeret forordning (EU) 2020/689 med hensyn til tildeling af status som sygdomsfri med hensyn til BVD. Disse zoner bør derfor listeopføres i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 som værende områder med status som sygdomsfri med hensyn til infektion med BVD. |
|
(8) |
Ungarn har underrettet Kommissionen om en række udbrud af infektion med RABV i amtet Szabolcs-Szatmár-Bereg. Da hele landet Ungarn har status som sygdomsfri med hensyn til infektion med RABV og er listeopført i del I i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620, bør denne status som sygdomsfri for amtet Szabolcs-Szatmár-Bereg ophæves, og oplysningerne om Ungarn i listen bør ændres. |
|
(9) |
Hvad angår infektion med RABV har Ungarn også indgivet en ansøgning til Kommissionen om godkendelse af et udryddelsesprogram i amtet Szabolcs-Szatmár-Bereg. Kommissionens gennemgang har vist, at den pågældende ansøgning opfylder kriterierne i del II, kapitel 2, i delegeret forordning (EU) 2020/689 med hensyn til godkendelse af programmer for udryddelse af infektion med RABV. Amtet Szabolcs-Szatmár-Bereg bør derfor listeopføres i del II i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 som en zone med et godkendt program for udryddelse af infektion med RABV. |
|
(10) |
Portugal har underrettet Kommissionen om udbrud af infektion med BTV, serotype 4, i distrikterne Aveiro, Bragança, Coimbra, Guarda og Viseu, som også berører omkringliggende distrikter. Da disse distrikter har status som sygdomsfri og er listeopført i del I i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620, bør deres status som sygdomsfri med hensyn til infektion med BTV ophæves, og rækken med oplysninger om Portugal i listen bør ændres. |
|
(11) |
Spanien har underrettet Kommissionen om udbrud af infektion med BTV, serotype 4, i provinsen Toledo i den selvstyrende region Castilla-La Mancha og i provinsen Salamanca i den selvstyrende region Castilla y Leon, som også berører områder i provinserne Avila og Zamora. Da disse områder har status som sygdomsfri og er listeopført i del I i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620, bør deres status som sygdomsfri med hensyn til infektion med BTV ophæves, og rækken med oplysninger om Spanien i listen bør ændres. |
|
(12) |
Hvad angår infektion med BTV har Spanien også forelagt oplysninger for Kommissionen, som viser, at betingelserne for anerkendelse af status som sygdomsfri med hensyn til infektion med BTV er opfyldt i visse regioner i de selvstyrende regioner Aragón og Navarra og i visse regioner i den selvstyrende region Baskerlandet. Kommissionens gennemgang har vist, at den pågældende ansøgning opfylder kriterierne i del II, kapitel 4, i delegeret forordning (EU) 2020/689 med hensyn til tildeling af status som sygdomsfri med hensyn til BTV. Da det er lykkedes at udrydde infektion med BTV i disse selvstyrende regioner, bør hele disse selvstyrende regioners område derfor listeopføres i del I i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 som værende et område med status som sygdomsfri med hensyn til infektion med BTV. |
|
(13) |
Hvad angår infektion med BTV har Tyskland forelagt oplysninger for Kommissionen, som viser, at betingelserne for anerkendelse af status som sygdomsfri med hensyn til infektion med BTV er opfyldt i Bundesland Saarland og i visse dele af Bundesland Rheinland-Pfalz. Kommissionens gennemgang har vist, at den pågældende ansøgning opfylder kriterierne i del II, kapitel 4, i delegeret forordning (EU) 2020/689 med hensyn til tildeling af status som sygdomsfri med hensyn til BTV. Denne zone bør derfor listeopføres i del I i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 som værende et område med status som sygdomsfri med hensyn til infektion med BTV. |
|
(14) |
Hvad angår VHS har Finland forelagt oplysninger, som viser, at betingelserne for anerkendelse af status som sygdomsfri med hensyn til VHS er opfyldt i provinsen Åland. Oplysningerne opfylder kriterierne i del II, kapitel 4, i delegeret forordning (EU) 2020/689 med hensyn til tildeling af status som sygdomsfri med hensyn til VHS. Da det er lykkedes at udrydde VHS i provinsen Åland, bør hele landet Finland derfor listeopføres i del I i bilag XII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 som værende et område med status som sygdomsfri med hensyn til VHS. |
|
(15) |
Finland har endvidere underrettet Kommissionen om et udbrud af IHN i provinsen Åland i et område, der er listeopført med status som sygdomsfri i bilag XIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620. Det inficerede områdes status som sygdomsfri bør derfor ophæves, og kompartmentet bør udgå af nævnte bilag, del I, og rækken med oplysninger om den pågældende medlemsstat i nævnte liste bør derfor ændres. |
|
(16) |
Bilag II, III, VI, VII, VIII, XII og XIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 bør derfor ændres. |
|
(17) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II, III, VI, VII, VIII, XII og XIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2023.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte og nye sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 211).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 af 15. april 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår godkendelse af status som sygdomsfri og ikkevaccinationsstatus for visse medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri med hensyn til visse listeopførte sygdomme og godkendelse af programmer for udryddelse af disse listeopførte sygdomme (EUT L 131 af 16.4.2021, s. 78).
BILAG
I bilag II, III, VI, VII, VIII, XII og XIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag II ændres således:
|
|
2) |
Bilag III ændres således:
|
|
3) |
I bilag VI foretages følgende ændringer:
|
|
4) |
Bilag VII ændres således:
|
|
5) |
I bilag VIII, del I, foretages følgende ændringer:
|
|
6) |
I bilag VIII affattes del II således: »DEL II Medlemsstater eller zoner deri med et godkendt program for udryddelse af infektion med BTV
|
|
7) |
I bilag XII, del I, affattes rækken vedrørende Finland således:
|
|
8) |
I bilag XIII, del I, affattes rækken vedrørende Finland således:
|