(1)

Den 13. maj 2022 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af genpåfyldelige tønder af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 31. marts 2022 af European Kegs Committee (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for genpåfyldelige tønder af rustfrit stål, som defineret i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, skal Kommissionen registrere import, som er genstand for en antidumpingundersøgelse i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden, medmindre den har tilstrækkelig dokumentation, jf. artikel 5, for, at visse krav i artikel 10, stk. 4, litra c) eller d), ikke er opfyldt. Da dokumentationen i sagsakterne viste, at kravet i litra d) ikke var opfyldt, gjorde Kommissionen ikke importen af den pågældende vare til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a.

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen specifikt de EU-producenter, der repræsenteres af klageren, andre kendte EU-producenter, kendte importører, forhandlere og brugere, kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev ikke anmodet om høringer.

(6)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(7)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængder under hensyntagen til producenternes geografiske beliggenhed. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 73 % af den anslåede samlede EU-produktion og 74 % af salget i Unionen. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Kommissionen har ikke modtaget nogen bemærkninger i denne henseende. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(8)

For at afgøre, om det er nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(9)

Kun én ikke forretningsmæssigt forbunden importør afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen besluttede derfor, at det ikke var nødvendigt at udtage stikprøver af ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(10)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, som fremgik af indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(11)

Seks producenter i det pågældende land, der eksporterede tønder til Unionen i UP, afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to eksporterende producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(12)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). Kommissionen modtog ikke noget svar.

(13)

Kommissionen offentliggjorde spørgeskemaerne til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og EU-producenterne online (3) og sendte spørgeskemaet om makrodata til klageren den 20. maj 2022.

(14)

Kommissionen indhentede og verificerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(15)

I lyset af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført, gennemførte Kommissionen krydstjek uden kontrolbesøg i overensstemmelse med sin meddelelse om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser hos følgende kinesiske eksporterende producenter:

(16)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2018 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(17)

Den undersøgte vare er genpåfyldelige tønder, kar, tromler, tanke, fade og lignende beholdere af rustfrit stål, ofte benævnt »genpåfyldelige tønder af rustfrit stål«, hvis kroppe nærmest har en cylindrisk form, med en pladetykkelse på 0,5 mm eller derover, af den art, der bruges til andet materiale end flydende gas, råolie og olieprodukter, med en kapacitet på 4,5 liter eller derover, uanset belægningstype, kapacitet eller kvaliteten af det rustfri stål, uanset om de er forsynet med supplerende komponenter (ekstraktorer, cylindre, håndtag eller eventuelle andre komponenter), uanset om de er malet eller overtrukket med andre materialer (»tønder« eller »den undersøgte vare«)

(18)

Følgende varer er ikke genstand for denne undersøgelse, når de importeres særskilt fra den undersøgte vare: cylindre, ventilrør, koblinger eller haner, kraver, ventiler og andre komponenter af den undersøgte vare (ekstraktorer, cylindre, håndtag eller eventuelle andre komponenter).

(19)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7310 10 00 og ex 7310 29 90 (Taric-kode 7310100010 og 7310299010) (»den pågældende vare«).

(20)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(21)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(22)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(23)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af tønder. Seks eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(24)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina. Kommissionen opfordrede GOC til at fremsætte bemærkninger til anvendelsen af artikel 18. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(25)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at Mexico og Tyrkiet på grundlag af den foreliggende dokumentation i sagen var eventuelt egnede repræsentative tredjelande, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(26)

Den 20. juli 2022 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af tønder. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, udpegede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande, nemlig Mexico, Brasilien og Rusland. Kommissionen modtog ingen bemærkninger til det første notat.

(27)

Den 19. september 2022 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Brasilien som det repræsentative land. Den underrettede også de interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste baseret på producenten KHS Industria de Maquinas LTDA i Brasilien. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra de to stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(28)

Efter at have analyseret bemærkningerne og oplysningerne vedrørende det andet notat konkluderede Kommissionen, at Brasilien var et velegnet valg som repræsentativt land, hvorfra man ville indhente ikkefordrejede priser og omkostninger til den foreløbige fastsættelse af den normale værdi. De underliggende årsager til dette valg er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1.1 og herefter.

(29)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(30)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det [...] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).

(31)

Som nærmere forklaret i de følgende afsnit konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af den kinesiske regerings manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssig.

(32)

I de seneste undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (4) — stål er det vigtigste råmateriale til produktion af tønder — konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(33)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en effektiv ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (5). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i stålsektoren ikke blot fortsat er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (6), men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (7). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (8). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina (9). På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (10), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (11).

(34)

Som i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel,2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder beviserne i anmodningen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (12) (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(35)

I anmodningen blev der fremsat påstand om at, den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med det kinesiske kommunistpartis (»CCP«) politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked. I anmodningen blev der i denne forbindelse ikke blot peget på fordrejningerne på markedet for rustfrit stål (rustfrit stål tegner sig for mellem 40 % og 60 % af omkostningerne ved produktion af tønder), men det blev hævdet, at alle andre produktionsfaktorer — jord, kapital, arbejdskraft — er lige så fordrejede. Som følge heraf blev det i anmodningen konkluderet, at det ikke kun er salgspriserne på hjemmemarkedet for rustfrit stål, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse er påvirket af en betydelig statslig indgriben.

(36)

Til støtte for denne holdning henviste anmodningen til en række offentligt tilgængelige informationskilder, såsom rapporten, de konklusioner, som EUCCC nåede frem til (13), Kommissionens seneste undersøgelser af den kinesiske stålsektor (14) samt konklusionerne fra G20's Globale forum om overkapacitet på stålområdet (15).

(37)

Som anført i betragtning 24 fremsatte GOC ikke bemærkninger og fremlagde ingen beviser, der støttede eller tilbageviste de eksisterende beviser i sagsakterne, herunder rapporten og de yderligere beviser fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(38)

Navnlig i sektoren for den undersøgte vare, dvs. stålsektoren, er der en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side. Mens den nominelle opdeling mellem antallet af statsejede virksomheder og privatejede virksomheder anslås at være næsten lige, er fire af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger i top 10 på listen over verdens største stålproducenter, dog statsejede virksomheder (16). Mens de ti største producenter kun tegnede sig for omkring 36 % af industriens samlede output i 2016, har GOC samtidig fastsat et mål om at konsolidere 60-70 % af stålproduktionen hos omkring ti store virksomheder inden 2025 (17). Denne hensigt blev gentaget i april 2019 af GOC, som bebudede udsendelsen af retningslinjer vedrørende en konsolidering af stålindustrien (18). En sådan konsolidering kan medføre tvungne fusioner mellem rentable, private virksomheder og underpræsterende statsejede virksomheder (19). Da GOC ikke samarbejdede og i betragtning af, at der findes en række aktive SMV'er i sektoren, kunne det nøjagtige forhold mellem de private og de statsejede stålproducenter ikke fastslås. Under alle omstændigheder viste undersøgelsen, at mindst én producent af tønder er en statsejet virksomhed, nemlig Penglai Jinfu Stainless Steel Products Co., Ltd.

(39)

Der findes måske ikke specifikke oplysninger vedrørende den undersøgte vare, men sektoren repræsenterer dog en delsektor af stålindustrien, og resultaterne vedrørende stålsektoren betragtes derfor også som repræsentative for den undersøgte vare. De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende stålsektoren bekræfter GOC's fortsatte betydning i sektoren, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i ministeriet for industri og informationsteknologis udkast til vejledende udtalelse »Guiding Opinion on Fostering a High Quality Development of Steel Industry« (vejledende udtalelse om fremme af en udvikling af høj kvalitet i stålindustrien), der opfordrer til yderligere konsolidering af det industrielle fundament og væsentlige forbedringer i industrikædens moderniseringsniveau (20) eller ved den 14. femårsplan om »Developing the Raw Material Industry« (udvikling af råmaterialeindustrien) i henhold til hvilken sektoren vil »tilslutte sig kombinationen af markedsledelse og regeringens fremme« og vil »skabe en gruppe af førende virksomheder med økologisk ledelse og central konkurrenceevne (21)«. Lignende eksempler på de kinesiske myndigheders hensigt om at overvåge og styre udviklingen af sektoren ses på provinsplan, som f.eks. i Shandong, som ikke kun har planer om »opbygning af økologi i stålindustrien […], oprettelse af produktionsparker, udvidelse af industrikæder og skabelse af industriklynger«, men ønsker, at stålindustrien skal »levere bevis for omstilling og opgradering […] i vores provins og endda i hele landet« (22).

(40)

For så vidt angår det forhold, at GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, var det på grund af GOC's manglende samarbejdsvilje, og da de fleste producenter af tønder er SMV'er, umuligt systematisk at fastslå, om der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP. Undersøgelsen har imidlertid vist, at ledelsen i Shandong Gold Group, en statsejet virksomhed og kontrollerende aktionær i Penglai Jinfu Stainless Steel Products, er tæt forbundet med CCP: formanden for bestyrelsen for Shandong Gold Group er også sekretær for partikomitéen og var repræsentant ved CCP's 20. nationalkongres, og direktøren og den administrerende direktør for Shandong Gold Group er også vicesekretær for partikomitéen.

(41)

I betragtning af at den undersøgte vare udgør en delsektor i stålsektoren, er de foreliggende oplysninger om stålproducenter også relevante for den undersøgte vare. I den bredere kategori af stålsektoren er der rigelig dokumentation for personlige forbindelser mellem stålproducenterne og CCP. For at give et eksempel er Baowus bestyrelsesformand samtidig sekretær for partikomitéen, og generaldirektøren er vicesekretær for partikomitéen (23). Baosteels bestyrelsesformand beklæder ligeledes stillingen som sekretær for partikomitéen, mens den administrerende direktør er vicesekretær for partikomitéen (24). Mere generelt kan det i betragtning af den generelle anvendelse af lovgivningen om CCP's tilstedeværelse i virksomheder ikke antages, at GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne ville være anderledes med hensyn til den undersøgte vare i sammenligning med stålsektoren generelt.

(42)

Både statsejede og privatejede virksomheder i stålsektoren er underlagt politisk tilsyn og vejledning. Da GOC ikke samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse, og da producenterne af tønder for det meste er SMV'er, var det vanskeligt at fastslå det nøjagtige omfang af partiopbygningen i virksomhederne i tøndeindustrien. Undersøgelsen har imidlertid vist, at Shandong Gold Group (kontrollerende aktionær i Penglai Jinfu Stainless Steel Products) aktivt støtter partiopbygningsaktiviteter. Virksomhedens rolle i partikomitéen blev beskrevet som følger: »Vi skal fuldt ud udnytte den store mulighed, som centralregeringen, Shandong-provinsens partikomité og provinsregeringen, der støtter statsejede virksomheder, har for at fremskynde opførelsen af virksomheder i verdensklasse, holde øje med strategiske mål, fastholde strategisk fokus, styrke den strategiske gennemførelse og overholde den overordnede ordning for overordnede mål, mellemliggende mål og årlige mål, overholde kombinationen af strategisk planlægning og taktisk fremme« og endvidere »lede partiet på urokkelig og sammenhængende vis, fuldt ud gennemføre de generelle krav til partiopbygning i den nye tidsalder og stille en stærk garanti for udvikling af høj kvalitet. Det er nødvendigt på sammenhængende vis at styrke partiets politiske opbygning, nøje at overholde den politiske disciplin og de politiske regler, effektivt at forbedre den politiske dømmekraft, den politiske forståelse og den politiske gennemførelse af partiorganisationer på alle niveauer og partimedlemmer og -ledere og altid at opretholde en høj grad af overensstemmelse med partiets centralkomité med kammerat Xi Jinping i centrum, etablere de »fire bevidstheder«, styrke de »fire selvtillider« og opnå de »to beskyttelser«« (25).

(43)

I sektoren for den undersøgte vare findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Selv om der ikke i løbet af undersøgelsen blev fundet politikdokumenter, der specifikt er vejledende for udviklingen af tøndeindustrien, drager denne industri fordel af statslig vejledning og indgriben i stålsektoren i den forstand, at den undersøgte vare repræsenterer en af dens undersektorer.

(44)

Stålindustrien betragtes af GOC som en nøgleindustri (26). Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan, som blev vedtaget i marts 2021, har GOC specifikt udvalgt stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning (27).

(45)

I den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der også finder anvendelse på stålindustrien, anføres sektoren som »fundamentet for realøkonomien« og »et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordel«, og der fastsættes en række mål og arbejdsmetoder, som vil være drivkraften bag udviklingen af stålsektoren i perioden 2021-2025, såsom teknologisk opgradering, forbedring af sektorens struktur (ikke mindst gennem yderligere virksomhedskoncentrationer) eller digital omstilling (28).

(46)

Den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien indeholder også en række specifikke mål for udviklingen af stålsektoren. Dokumentets afsnit IV, punkt 3, indeholder følgende bestemmelser: »Optimering af organisationsstrukturen: gøre førende virksomheder større og stærkere. Tilslutte sig kombinationen af markedslederskab og regeringsfremme, fjerne hindringer for tværregionale fusioner og omstruktureringer, fjerne restriktioner såsom markedssegmentering og regionale blokader, koordinere og løse store problemer i forbindelse med virksomheders tværregionale fusioner og omstruktureringer, støtte virksomheder til at fremskynde tværregionale fusioner og omstruktureringer og på tværs af ejerskab samt øge industriens koncentrationsniveau og udvikle internationale forretninger. Inden for ..., stålindustrien, ... og andre industrier, udvikle en gruppe af førende virksomheder i industrikæden med økologisk lederskab og central konkurrenceevne«.

(47)

Ovennævnte femårsplaner på centralt plan afspejles i de regionale og/eller kommunale femårsplaner eller gennemførelsesplanerne til disse planer. Eksempelvis indeholder Henans gennemførelsesplan for omstillingen og opgraderingen af stålindustrien under den 14. femårsplan bestemmelserne vedrørende: punkt 2, stk. 1: streng kontrol af den samlede produktionskapacitet punkt 2, stk. 2: fremskyndelse og fremme af fusioner og overtagelser punkt 2, stk. 3: opførelse af karakteristiske stålproduktionsbaser (29).

(48)

Ud over den 14. femårsplan er stålindustrien også reguleret strengt i andre politikdokumenter. Eksempelvis udsendte Hebei, den største stålproducerende provins i Kina, en treårig handlingsplan for klyngeudvikling i stålindustrikæden 2020-2022 (gældende i UP). Dette dokument regulerer stålindustrien på følgende måde: »Følge den strukturelle tilpasning og fremhæve produktdiversificering. Uforbeholdent fremme den strukturelle tilpasning og optimering af opbygningen af jern- og stålindustrien, fremme den fælles omorganisering, omstilling og opgradering af virksomheder og i vid udstrækning fremme udviklingen af jern- og stålindustrien mod store virksomheder, modernisering af teknisk udstyr, diversificering af produktionsprocesser og produkter i efterfølgende produktionsled.« I planen fastsættes der desuden specifikke mål for stålvirksomheders struktur i provinsen: »Støt fremme udviklingen af grupper. Fremskynde reformen af blandet ejerskab i statsejede virksomheder, fokusere på at fremme tværregional fusion og omstrukturering af private jern- og stålvirksomheder, og stræbe efter at oprette 1-2 store grupper i verdensklasse, 3-5 store grupper som grundpiller med indflydelse på hjemmemarkedet og 8-10 nye, exceptionelle og specifikke virksomhedsgrupper«.

(49)

Endelig omfatter planen statsstøtte til forbedring af den globale konkurrenceevne for stålvirksomhederne beliggende i Hebei: »Sikre en relevant og diversificeret udvikling. Støtte jern- og stålvirksomheder i at udvikle strategiske vækstindustrier, som f.eks. den nye generation af informationsteknologi, avanceret udstyr og nye materialer og fremskynde udviklingen af moderne serviceindustrier såsom moderne logistik, finansielle tjenesteydelser, e-handel osv. Tilskynde kvalificerede jern- og stålvirksomheder til at udvikle sig i retning af dyb forarbejdning, f.eks. biler og mekaniske dele, stålwirer, svejseelektroder af stålstrenge osv. Styrke det internationale samarbejde om produktionskapacitet, tilskynde jern- og stålvirksomheder til at deltage i fusioner og omstrukturering af udenlandske jern- og stålvirksomheder gennem flere kanaler samt vejlede konkurrencedygtige jern- og stålvirksomheder i provinsen i at investere og bygge fabrikker i udlandet (30)«.

(50)

I det vejledende katalog over omstrukturering af industrien (udgaven fra 2019) (31) opføres stål som en tilskyndet industri.

(51)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer, der anvendes til produktion af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(52)

I den nuværende undersøgelse er der ikke fundet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i sektoren for tønder, der er nævnt i betragtning 33, ikke vil berøre producenterne af den undersøgte vare.

(53)

Sektoren for tønder påvirkes også af fordrejninger af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 33. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (32).

(54)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den undersøgte vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 33. De betydelige statslige indgreb i det finansielle system medfører derfor, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(55)

Endelig mindede Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne producere den undersøgte vare. Når producenter af tønder køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(56)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for tønder, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina, ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialet til inputmaterialet osv.

(57)

Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(58)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejlede ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

(59)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(60)

Som forklaret i betragtning 26 og 27 har Kommissionen udstedt to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: det første notat om produktionsfaktorer af 20. juli 2022 og det andet notat om produktionsfaktorerne af 19. september 2022. Disse notater beskrev de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier. I det andet notat om produktionsfaktorer underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Brasilien som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det bekræftes, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(61)

I det første notat om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Brasilien, Mexico og Rusland som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, og hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger vedrørende de udpegede lande i dette notat.

(62)

I det andet notat anførte Kommissionen, at for et af de lande, der blev identificeret som lande, hvor den undersøgte vare produceres, nemlig Mexico, indstillede producenten af tønder produktionen før undersøgelsesperioden, og der forelå ingen finansielle oplysninger efter 2017 i Orbis-databasen (34). Mexico blev derfor ikke længere betragtet som et muligt repræsentativt land i forbindelse med denne undersøgelse.

(63)

I det andet notat anførte Kommissionen, at den eneste producent af tønder i Rusland, der blev identificeret i det første notat, ikke havde en rimelig fortjeneste, hverken i 2021 eller i 2020.

(64)

I det andet notat anførte Kommissionen, at den kun rådede over oplysninger, der viste en rimelig fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), for én producent i Brasilien, nemlig KHS Industria de Maquinas LTDA, og kun for 2020. Der forelå endnu ingen opdaterede finansielle oplysninger for 2021.

(65)

I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter via det andet notat, at den agtede at anvende Brasilien som et egnet repræsentativt land og virksomheden KHS Industria de Maquinas LTDA, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Brasilien som repræsentativt land og KHS Industria de Maquinas LTDA som producent i det repræsentative land.

(66)

Efter det andet notat blev der modtaget bemærkninger fra de to stikprøveudtagne eksporterende producenter, som fremførte følgende:

(67)

Som følge heraf hævdede parterne, at pålideligheden af markedsoplysningerne i Brasilien med henblik på at fastsætte en ikkefordrejet markedsværdi for disse produktionsfaktorer var tvivlsom.

(68)

De to stikprøveudtagne eksporterende producenter foreslog Malaysia som et egnet repræsentativt land, fordi landet havde et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, selv om der ikke var nogen producent af tønder i Malaysia.

(69)

Malaysia kunne imidlertid ikke betragtes som et potentielt repræsentativt land, da der, som parterne selv erkendte, ikke var nogen produktion af tønder i Malaysia.

(70)

Kommissionen gennemgik yderligere beviserne (35) for sandsynlige markedsfordrejninger for fladvalsede produkter af rustfrit stål (HS 721933) i Brasilien. Forekomsten af antidumpingtold på markedet for fladvalsede produkter af rustfrit stål med oprindelse i Kina er ikke relevant, da import fra Kina udelukkes ved fastsættelsen af en referencepris for råmaterialet. Eksportkvoterne for fladvalsede produkter af rustfrit stål over for USA synes ikke at begrænse importen fra USA, da det stadig er den tredjestørste eksportør af denne vare til Brasilien (efter Kina og Indonesien). Desuden er priserne for importerede fladvalsede produkter af rustfrit stål til Brasilien fra USA lidt højere end priserne for importen fra de ti største importlande, undtagen Kina (henholdsvis 16,3 EUR/kg og 14,5 EUR/kg for fladvalsede produkter af rustfrit stål). I lyset af disse kendsgerninger afviste Kommissionen argumentet om, at det brasilianske marked for fladvalsede produkter af rustfrit stål (HS 721933) var fordrejet på grund af antidumpingtolden over for Kina og eksportkvoterne over for USA.

(71)

Med hensyn til importtoldniveauet for de tre vigtigste råmaterialer bemærkede Kommissionen, at de ikkefordrejede værdier, der blev anvendt til beregningen af den normale værdi, tager hensyn til importafgifter, da de udgør en indikator for en pris på hjemmemarkedet i de mulige repræsentative lande. Derfor er en abstrakt sammenligning af de respektive importtoldniveauer for råmaterialerne i princippet ikke en relevant faktor med henblik på at sammenligne de repræsentative landes egnethed. Under alle omstændigheder bemærkede Kommissionen, at importafgiftsniveauet kun er et af de elementer, der gør det muligt at vurdere, hvorvidt et bestemt marked er åbent eller beskyttet, og parten fremlagde ingen anden specifik dokumentation for, at dette var tilfældet for Brasilien i forbindelse med de pågældende råmaterialer. Kommissionen afviste derfor dette argument.

(72)

Med hensyn til importen fra Kina af de vigtigste råmaterialer sammenlignede Kommissionen også Brasilien og Rusland, som er de to potentielle repræsentative lande, hvor produktionen af tønder blev bekræftet. Analysen af importoplysninger viste, at importen fra Kina til Rusland af den vigtigste produktionsfaktor, dvs. ruller af rustfrit stål (HS 721933), der udgør mere end 50 % af produktionsomkostningerne ved tønder, var højere end importen til Brasilien (60 % af ruller af rustfrit stål til Rusland blev importeret fra Kina, mens andelen for Brasilien var meget lavere (37 %)). Desuden var importen fra Kina til Rusland af ventilrør, der udgør mere end 20 % af produktionsomkostningerne ved tønder, også højere end importen til Brasilien (henholdsvis 68 % og 50 %). I betragtning af vægtningen af disse to vigtigste råmaterialer (ruller af rustfrit stål og ventilrør) i produktionsomkostningerne ved tønder ville disse forskelle i importmængden fra Kina alene underminere kvaliteten af oplysninger for ikkefordrejede værdier i Rusland mere end i Brasilien. På denne baggrund blev Rusland ikke anset for at være et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(73)

Kommissionen gennemgik også dokumentationen vedrørende KHS Industria de Maquinas LTDA i Brasilien og bekræftede, at virksomheden var specialiseret i teknisk design og produktion af påfyldningsteknologi og systemer til aftapning af øl i tønder og genpåfyldnings- og tilbehørsudstyr, snarere end i produktion af tønder. Den kunne derfor ikke længere anses for at være en producent af tønder.

(74)

Faktisk havde Kommissionen identificeret yderligere to producenter af tønder i det første notat. Ikke desto mindre kunne Kommissionen ikke finde passende finansielle data for nogen af de resterende identificerede producenter af tønder i Brasilien. I mangel af en passende reference til fastsættelse af rimelige SA&G-omkostninger og fortjeneste ved den undersøgte vare i Brasilien, som er det eneste resterende repræsentative land, hvor produktion af tønder og dermed tilgængeligheden af de vigtigste råmaterialer blev bekræftet, fandt Kommissionen foreløbigt, at data fra virksomheder i en sektor, der producerer en lignende vare, kunne være hensigtsmæssige under disse omstændigheder. Kommissionen ledte derfor efter data om producenter af varer, der svarede til tønder, dvs. varer, der var næsten ens for så vidt angår de anvendte råmaterialer, formen og formålet med den færdige vare. Undersøgelsen var baseret på NACE-koderne (36). Oplysninger fra fem virksomheder med NACE-kode 2592 (let metalemballage), der producerer metaldåser, emballageprodukter og beholdere til fødevareindustrien, var tilgængelige i Orbis-databasen (37), og de produkter, der blev produceret af disse virksomheder, kunne betragtes som varer, der ligner tønder, med hensyn til de anvendte råmaterialer, formen og formålet med den færdige vare. Desuden blev de to stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina i Orbis-databasen også registreret under samme NACE-kode 2592 som producenter af metaldåser, emballageprodukter og beholdere til fødevareindustrien. Endelig havde kun én af disse fem producenter af metaldåser, emballageprodukter og beholdere i Brasilien, nemlig Metalurgica Mococa SA (38), finansielle oplysninger for undersøgelsesperioden.

(75)

På baggrund af analysen af de tilgængelige oplysninger besluttede Kommissionen at anvende Brasilien som det egnede repræsentative land i den foreløbige fase af undersøgelsen og anvende de finansielle oplysninger fra én virksomhed, Metalurgica Mococa SA, til den beregnede normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(76)

Da det blev fastslået, at Brasilien var det eneste tilgængelige egnede repræsentative land på grundlag af alle de ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(77)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Brasilien de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(78)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(79)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA-databasen (Global Trade Atlas) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) til at fastsætte ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger (39) og Global Electricity Prices' undersøgelser vedrørende elektricitetspriser (40).

(80)

I det andet notat underrettede Kommissionen også de interesserede parter om, at på grund af nogle af råmaterialernes ubetydelige vægtning i de stikprøveudtagne eksporterende producenters samlede produktionsomkostninger blev disse ubetydelige faktorer samlet under betegnelsen »hjælpematerialer«. Kommissionen beregnede hjælpematerialernes procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvendte denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land.

(81)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under krydstjek uden kontrolbesøg, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for tønder

(82)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina, og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (41). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, da den i betragtning 58 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger dokumentation for, at de samme fordrejninger ikke på samme måde påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen til det repræsentative land fra Kina og lande uden markedsøkonomi fandt Kommissionen, at importen af de vigtigste råmaterialer fra andre tredjelande forblev repræsentativ.

(83)

Efter det andet notat hævdede de stikprøveudtagne eksporterende producenter, at den rette HS-kode for ventilrør, som burde anvendes til at fastsætte den ikkefordrejede værdi af dette råmateriale, er HS 848180 og ikke HS 848190. De eksporterende producenter fremførte, at koden HS 848180 står for haner, ventiler og lignende apparater til rør, kedler, tanke, kar og lignende, mens kode HS 848190 henviser til dele dertil. De stikprøveudtagne eksportører hævdede, at et ventilrør er en slags ventil i sig selv snarere end en del af en ventil. Da måleenheden for denne kode er en enhed/en artikel i den brasilianske nomenklatur, afspejler den på passende vis reelt den måde, hvorpå dette materiale indkøbes og prissættes. Dette er desuden den kode, som leverandører af ventilrør også anvender, når de eksporterer fra Unionen. Koden HS 848180 er således den rette klassifikation for ventilrør.

(84)

Kommissionen præciserede, at HS-positionen 8481 bl.a. også omfatter »gasdrevne øludskænkningsenheder til udskænkningssteder, der hovedsagelig består af en eller flere håndbetjente haner, der forsynes med tryk fra kuldioxid, der føres ind i ølfaddene«. Ventilrøret på en tønde er udformet til at opretholde gastrykket (kuldioxid) inde i tønden og til at skænke den karboniserede væske under samtidig sikring af en jævn aftapning. Denne funktion udføres primært af den mekanisme, der er indbygget i tøndeventilrørets krop og som indeholder en ventil (eller to ventiler afhængigt af modellen). Et ventilrør kan derfor betragtes som en del af de gasdrevne øludskænkningsenheder, der er omfattet af HS-position 8481, og bør tariferes under KN-kode 848190. Desuden indsendte en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter sin importdokumentation for ventilrør, hvori importen af ventilrør var angivet under HS 848190. Samlet set anførte halvdelen af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, at koden HS 848190 skal anvendes for ventilrør. Parternes påstand om at anvende koden HS 848180 blev derfor afvist.

(85)

Oplysninger om import af ventilrør til Brasilien blev tariferet under de to relevante udvidede koder: 84819010 (dele til sprayventiler, apparater, der anvendes i badeværelser osv.) og 84819090 (dele til haner, andre apparater til kanalisering osv.). Koden 84819090 blev valgt, da ventilrør ikke var dele af sprayventiler.

(86)

For en række produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter hver for sig en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne til hjælpematerialer, jf. betragtning 80.

(87)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen det repræsentative lands tilsvarende importafgifter.

(88)

Kommissionen angav den samarbejdsvillige eksporterende producents transportomkostninger ved levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportomkostninger. Kommissionen konstaterede i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(89)

Kommissionen anvendte ILO's (42) statistikker til at fastsætte lønningerne i Brasilien. ILO's statistikker indeholdt oplysninger om månedslønninger for ansatte i produktionssektoren og om det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge (43) i Brasilien i 2021. Yderligere arbejdskraftrelaterede omkostninger, som afholdes af arbejdsgiveren og er baseret på offentligt tilgængelige kilder (44), blev lagt til den månedlige løn.

(90)

Under krydstjekket uden kontrolbesøg hos en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter fandt Kommissionen ingen registrering af de faktiske arbejdstimer, kun standardarbejdstimer. Den eksporterende producent rapporterede, at de faktiske arbejdstimer i gennemsnit var 10 minutter mere før og efter vagten/arbejdsdagen for at kunne ankomme til og forlade produktionsfaciliteterne. Kommissionen forhøjede derfor standardarbejdstiden for denne stikprøveudtagne eksporterende producent med 20 minutter pr. vagt/dag.

(91)

I det andet notat anførte Kommissionen, at den vil anvende Global Electricity Prices' undersøgelser til referenceværdien for elektricitet (45). De stikprøveudtagne eksporterende producenter hævdede, at Kommissionen burde anvende oplysninger fra EDP Brasil (46), den største elleverandør på Brasiliens hjemmemarked, under hensyntagen til de forskellige takster i og uden for spidsbelastningsperioder og de relevante priser, der blev opkrævet for industrielle forbrugere, og som var pålidelig for referenceværdien for elektricitet.

(92)

Ministeriet for minedrift og energi i Brasilien (Ministério de Minas e Energia) offentliggør en årlig rapport om energisektoren i Brasilien (47). Rapporten fra 2021 omfatter den gennemsnitlige eltakst (48) fra alle større elleverandører, der anvendes for de industrielle brugere i Brasilien (49). Kommissionen anså denne kilde for at være den mest pålidelige til at fastsætte referenceværdien for elektricitet, da den omfattede de gennemsnitlige takster, der blev anvendt af alle større elektricitetsleverandører i Brasilien, i modsætning til den datakilde, der blev foreslået af de eksporterende producenter, som kun henviste til én leverandør. Den anvendte derfor den gennemsnitlige eltakst for de industrielle brugere, som blev offentliggjort i rapporten fra ministeriet for minedrift og energi i Brasilien i 2021.

(93)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(94)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(95)

Med henblik på at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SG&A-omkostninger og fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle oplysninger fra Metalurgica Mococa SA i 2021, som blev udtrukket af Orbis-databasen.

(96)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(97)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på de samarbejdsvillige eksporterende producenters faktiske forbrug af hver af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal, som de eksporterende producenter havde oplyst, blev verificeret i forbindelse med krydstjek uden kontrolbesøg. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, jf. betragtning 82-88.

(98)

Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, som angivet i betragtning 94.

(99)

På de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning, anvendte Kommissionen Metalurgica Mococa SA's SA&G-omkostninger og fortjeneste i Brasilien. SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 8,5 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 24,4 %.

(100)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(101)

En stikprøveudtaget eksporterende producent eksporterede direkte til uafhængige kunder i Unionen. Den anden eksporterede direkte til uafhængige kunder eller gennem en ikke forretningsmæssigt forbundet handelsvirksomhed i Hongkong. I dette tilfælde blev varerne afsendt direkte fra den eksporterende producent til den uafhængige kunde i Unionen, mens fakturaen blev udstedt til handelsvirksomheden i Hongkong.

(102)

For eksportsalg af den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen var eksportprisen den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(103)

For eksportsalget, der fandt sted gennem en ikke forretningsmæssigt forbundet handelsvirksomhed i Hongkong, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, hvortil den eksporterede vare første gang blev solgt til denne handelsvirksomhed. Selv om Kommissionen havde dokumentation (forsendelsesdokumenter osv.) for, at disse varer blev afsendt fra den eksporterende producent direkte til den uafhængige kunde i Unionen, kunne salgsprisen til slutkunden ikke fastsættes. Kommissionen henvendte sig til handelsvirksomheden i Hongkong, men denne virksomhed samarbejdede ikke. Den europæiske slutbruger, der købte de pågældende tønder, samarbejdede heller ikke i forbindelse med undersøgelsen. Salgsprisen til slutkunden i Unionen var derfor ikke tilgængelig i den foreløbige fase af undersøgelsen.

(104)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik pr. varetype.

(105)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt told, kredit- og bankomkostninger.

(106)

For de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(107)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(108)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af margenerne for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, idet der ses bort fra margenerne for de eksporterende producenter med ingen og ubetydelige dumpingmargener samt margener, der fastsættes under de omstændigheder, som er omhandlet i grundforordningens artikel 18.

(109)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 72,1 %.

(110)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje.

(111)

Kommissionen fandt, at samarbejdsniveauet i dette tilfælde var lavt, da de samarbejdsvillige eksporterende producenter kun tegnede sig for ca. 32 % af den anslåede samlede importmængde fra Kina i UP. For alle andre eksporterende producenter i Kina fandt Kommissionen det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen på grundlag af den repræsentative varetype med den højeste margen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Den landsdækkende dumpingmargen for alle andre ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter blev derfor fastsat til 91,0 %.

(112)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(113)

Ifølge de oplysninger, som er tilgængelige for Kommissionen, blev samme vare produceret af otte producenter i Unionen i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(114)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 1 926 200 tønder. Kommissionen fastsatte dette tal på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, som f.eks. klagerens besvarelse af det makroøkonomiske spørgeskema. Som anført i betragtning 7 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for ca. 73 % af den anslåede samlede EU-produktion af samme vare.

(115)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 2

EU-forbrug (enheder)

(116)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget af tønder på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede salg i Unionen, plus den samlede import fra Kina. Metoden til fastsættelse af importen fra Kina er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.1. Importen fra andre tredjelande til Unionen blev ikke taget i betragtning, da den blev anset for ubetydelig (jf. betragtning 119).

(117)

EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet, der blev indhentet fra klagerens spørgeskemabesvarelse, blev krydstjekket med oplysningerne fra de stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser.

(118)

Den pågældende vare importeres til Unionen under to KN-koder (ex 7310 10 00 og ex 7310 29 90) afhængigt af tøndens kapacitet. Tønder med en kapacitet på > = 50 liter, men <= 300 liter, henhører under KN-kode 7310 10 00, mens tønder med en kapacitet på < 50 liter henhører under KN-kode 7310 29 90. Disse to KN-koder omfatter også en bred vifte af andre varer end den undersøgte vare (f.eks. dåser, blikbeholdere, fodertrug til husdyr, spande, ildslukkere, cylinderbeholdere, beholdere og tanke til forskellige formål, vandflasker, ståltønder osv.), og det var derfor ikke muligt at fastsætte importen på grundlag af KN-koder alene.

(119)

For så vidt angår importen fra andre tredjelande blev det hævdet i klagen, at EU-markedet hovedsagelig forsynes med tønder fra EU-producenter og eksportører fra Kina. Kommissionens undersøgelse af oplysninger om leverandører, der blev fremlagt af de tre største brugere (jf. betragtning 130) viste, at der ikke findes andre leverandører på markedet. Kommissionen konkluderede derfor, at eventuel import til Unionen fra andre tredjelande er ubetydelig og ikke ville have nogen mærkbar indvirkning på EU-forbruget.

(120)

EU-forbruget faldt med 66 % i den betragtede periode. Efter det første fald på 27 % i 2019 fulgte et mere udtalt fald i 2020 og i UP (2021). Dette fald faldt sammen med de år, hvor Unionen blev hårdest ramt af covid-19-pandemien, og kan tilskrives de deraf følgende såkaldte nedlukninger, nemlig foranstaltninger indført af regeringerne i hele Unionen for at bekæmpe covid-19-pandemien.

(121)

Covid-19-foranstaltningerne påvirkede især hoteller, restauranter og caféer (»hotel- og restaurationssektoren«). Hotel- og restaurationssektoren køber øl og andre drikkevarer fra brugere, der som oftest er bryggerier. Øllet leveres til dem i tønder, der fastgøres til aftapningsanlæg, hvorigennem drikkevaren skænkes i glas og serveres til hotel- og restaurationssektoren kunder.

(122)

I 2020 og UP var langt størstedelen af hotel- og restaurationssektoren medlemmer i Unionen forpligtet til enten at afkorte deres arbejdstider og/eller begrænse deres kapacitet eller forblive fuldstændig lukket i længere perioder i henhold til de statslige foranstaltninger, der blev indført for at bekæmpe spredningen af covid-19-pandemien. Et sådant fald i hotel- og restaurationssektorens aktiviteter og dermed et fald i efterspørgslen efter fadøl havde den logiske konsekvens, at der skete et fald i brugernes efterspørgsel efter de tønder, som de anvender til levering af øl til deres kunder i hotel- og restaurationssektoren.

(123)

I klagen fremlagde klageren en metode til fastsættelse af importen fra det pågældende land. Denne metode byggede på klagerens kendskab til markedet og anslog en betydelig stigning i importen til Unionen på 188 % i den betragtede periode, jf. tabel 3 nedenfor.

Tabel 3

Salg af kinesiske tønder i Unionen — Klagerens skøn (enheder)

(124)

Som forklaret i punkt 193-203 i klagen bestod ovennævnte metode af tre hovedelementer. For det første sammenlagde klageren de efterspurgte mængder af tønder i alle de udbudsprocedurer (opført som »udbud« i klagen), der blev afholdt af de fem største brugere, dvs. de største bryggerigrupper på EU-markedet: AB InBev, Asahi CEE, Carlsberg, Heineken og Molson Coors (»de største brugere«). For det andet modregnede klageren deres eget salg, som de havde opnået i henhold til de bud, de havde afgivet på disse udbud, idet man antog, at resten af det samlede parti, der blev anmodet om i hvert udbud, blev vundet og leveret af producenter fra Kina. Endelig tilføjede klageren de mængder, der blev importeret af importører/forhandlere, anslået på baggrund af klagerens markedskendskab.

(125)

Undersøgelsen har vist, at de mængder tønder, som de største brugere reelt købte efter et udbud, sjældent svarer til de mængder, der oprindeligt blev efterspurgt via dette udbud. Selv om forholdet varierer fra udbud til udbud og mellem de største brugere, købte de største brugere i gennemsnit mindre end 60 % af de mængder, der oprindeligt blev efterspurgt gennem udbuddene i den betragtede periode. Dette skyldes den særlige måde, hvorpå dette marked fungerer, hvilket navnlig er forbundet med brugernes metoder og opfølgning på udbuddene, som forklaret i afsnit 5.1, hvorved brugerne ikke var kontraktligt forpligtet til at købe de mængder, der faktisk blev efterspurgt i udbuddet.

(126)

Kommissionen forsøgte derfor at kontrollere, om klagens skøn over importen af den pågældende vare til Unionen var nøjagtigt, og, hvis dette ikke var tilfældet, at anslå importmængderne på en mere nøjagtig måde. Med henblik herpå anmodede den toldmyndighederne i seks EU-medlemsstater med den største import af de ovennævnte to KN-koder i den betragtede periode om oplysninger for alle forsendelser under de to KN-koder, enten fra Kina eller fra hele verden. Der var tale om: Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Nederlandene og Polen. Belgien, Frankrig, Tyskland og Nederlandene var blandt de fem lande med den største import i begge kategorier, mens Polen var blandt de fem medlemsstater med den største importmængde fra Kina og Tjekkiet havde den største importmængde, når man ser på importen fra resten af verden. Disse seks medlemsstater tegnede sig tilsammen for 73 % af EU's import fra Kina og 66 % af den globale import i den betragtede periode.

(127)

Kommissionen analyserede de modtagne oplysninger og beregnede på grundlag af beskrivelsen af hver forsendelse det laveste og det højeste tal for, hvad der med rimelighed kunne betragtes som import af den pågældende vare til de seks medlemsstater. Navnlig blev de forsendelser, der blev beskrevet som »(øl)tønder«, samlet for at beregne det laveste tal, mens de forsendelser, der havde en beskrivelse i overensstemmelse med egenskaber for tønder, blev samlet for at beregne det højeste tal. I denne forbindelse blev der set bort fra forsendelser, der blev beskrevet som noget andet, såsom fodertrug, spande, gastanke, kedler, dåser, blikbeholdere osv., eller forsendelser som var uforenelige med karakteristika for tønder. I de fleste tilfælde ville toldmyndighederne ikke registrere enhederne (antal tønder) i hver forsendelse, men kun vægten af en sådan forsendelse. I disse tilfælde ville Kommissionen basere sig på omregningssatsen på 1 tønde = 10 kg (50) for at beregne antallet af tønder. De deraf følgende højeste og laveste tal for hvert år blev derefter justeret med faktoren 0,73, dvs. den procentdel, som de seks medlemsstater udgør af den samlede EU-import af de to KN-koder fra Kina, for at beregne det samlede tal for importmængderne af tønder fra Kina til Unionen. Resultaterne af denne analyse fremgår af tabel 4 nedenfor.

Tabel 4

Import til Unionen på grundlag af detaljerede toldoplysninger

(128)

Ovenstående tal bekræftede, at den metode, der blev anvendt i klagen, ikke var den mest hensigtsmæssige til at opgøre importen af den pågældende vare til Unionen.

(129)

Desuden henvendte Kommissionen sig til de resterende fire samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, for at anmode om deres salgsoplysninger for hele den betragtede periode. De fremlagde alle de ønskede uverificerede oplysninger, som blev aggregeret med de verificerede salgsmængder, som de to stikprøveudtagne eksporterende producenter havde angivet i deres spørgeskemabesvarelser, hvilket resulterede i de importmængder, der er sammenfattet i tabel 5 nedenfor.

Tabel 5

Samlet eksportmængde angivet af stikprøveudtagne eksporterende producenter og samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven

(130)

I betragtning af uoverensstemmelserne i de tilgængelige oplysninger offentliggjorde Kommissionen den 2. september 2022 et notat til sagen med angivelse af de indsamlede importmængder i henhold til tabel 4 og 5 samt de underliggende forskellige metoder og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen henvendte sig også til de største brugere, på trods af deres oprindelige manglende samarbejdsvilje, og anmodede om oplysninger om deres leverandører og indkøbsmængder for at forsøge at validere de tal, som den havde modtaget fra de eksporterende producenter i tabel 5. Kun tre ud af fem af de største brugere indsendte de efterspurgte oplysninger (se nærmere i betragtning 136). De eneste bemærkninger til notatet blev indgivet af klageren den 12. september 2022.

(131)

Klagerens første påstand var, at der i skønnet over importen i tabel 4 på grundlag af analysen af toldoplysninger stadig manglede en andel af importen fra Kina. Den henviste f.eks. til, at der manglede importstatistikker for andre medlemsstater, der var vigtige for forbruget af øl og tønder, såsom Rumænien og Spanien, hvorved de samlede tal blev undervurderet.

(132)

For det andet hævdede klageren, at tallene fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i tabel 5 ikke fuldt ud afspejlede de mængder, der blev importeret til Unionen i den betragtede periode, på grund af de eksporterende producenters begrænsede samarbejdsvilje. Klageren hævdede i sit indlæg, at de eksporterende producenters samarbejdsgrad kun var på 28 %.

(133)

For det tredje hævdede klageren, at de oplysninger om forbruget, som var indhentet fra de tre største brugere, kun gav et delvist billede af Unionens forbrug af tønder, fordi de små og mellemstore bryggerier ikke blev taget i betragtning, og fordi brugerne kun samarbejdede i begrænset omfang.

(134)

Kommissionen overvejede nøje alle disse bemærkninger fra klageren. Med hensyn til den første påstand gælder det, at selv om justeringen af importstatistikkerne for de seks medlemsstater med faktoren 0,73, jf. betragtning 127, blev anvendt til at bestemme den resterende import fra de øvrige medlemsstater, kan det ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at de faktiske importmængder til andre medlemsstater, såsom Rumænien og Spanien, er undervurderet.

(135)

Hvad angår den anden påstand, har undersøgelsen, som forklaret i betragtning 111, foreløbigt vist, at samarbejdsniveauet er lavt, og at de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegner sig for 32 % af importen af tønder fra Kina i UP. I denne fase af undersøgelsen kan det derfor ikke udelukkes, at der ud over de samarbejdsvillige eksportører findes andre eksporterende producenter eller eksportører i Kina, der har solgt til Unionen i hele den betragtede periode.

(136)

Med hensyn til den tredje påstand og brugernes meget begrænsede samarbejdsvilje bemærkede Kommissionen, at ud af de fem største brugere, som tegner sig for ca. 50 % af brugermarkedet, fremlagde kun tre brugere (AB InBev, Asahi og Molson Coors) de ønskede oplysninger. Desuden købte kun én af disse tre brugere (AB InBev) tønder fra kinesiske leverandører. Som det desuden er anført i afsnit 5.1, samarbejdede de resterende 50 % af brugermarkedet, der hovedsagelig består af mindre bryggerier, ikke i forbindelse med undersøgelsen.

(137)

I lyset af disse bemærkninger og betragtninger bemærkede Kommissionen endvidere, at de indkøbte mængder, som blev indberettet af den eneste samarbejdsvillige bruger, der køber tønder fra Kina, lå et godt stykke under det EU-salg, som de tilsvarende eksporterende producenter havde indberettet. Desuden fandt Kommissionen, at der var andre eksporterende producenter, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og at tallene fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, ikke blev verificeret, da disse producenter ikke indgik i stikprøven.

(138)

I lyset af alle disse elementer og navnlig modstridende oplysninger fra brugerne og den meget begrænsede samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters og brugernes side, hvis oplysninger om indkøb ville være afgørende for at kunne dobbelttjekke de samarbejdsvillige eksporterende producenters indberettede mængder, var Kommissionen foreløbig af den opfattelse, at den mest hensigtsmæssige metode til kvantificering af importen måtte baseres på de officielle importstatistikker i tabel 4. I betragtning af de bemærkninger, som erhvervsgrenen fremsatte om, at selv det højeste tal for de statistikbaserede oplysninger sandsynligvis var undervurderet, var Kommissionen foreløbig af den opfattelse, at de højeste tal, indhentet fra statistikkerne, var de mest hensigtsmæssige til at beregne importniveauet i denne foreløbige fase.

(139)

Med henblik på at opnå yderligere sikkerhed for, at denne metode er hensigtsmæssig, undersøgte Kommissionen efterfølgende statistikkerne over importen af tønder på Taric-kodeniveau, som var tilgængelige fra indledningen af denne undersøgelse i overvågningsdatabasen, for at se, hvor stor en andel importen af tønder udgør af den samlede import af varer under begge relevante KN-koder. Den gennemsnitlige andel af importen af varer på Taric-kodeniveau (dvs. importen af tønder) af importen af alle varer på de relevante KN-koders niveau for perioden den fra 13. maj 2022 til den 6. december 2022 svarede overens med den gennemsnitlige andel af importen af tønder under de KN-koder, som Kommissionen fastsatte for den betragtede periode.

(140)

For yderligere at kontrollere, om denne metode er hensigtsmæssig, agter Kommissionen igen at kontakte de største importører, der er identificeret i klagen, med henblik på yderligere at forbedre sin vurdering af importmængderne i den betragtede periode. Kommissionen vil også forsøge at indsamle flere oplysninger om de små bryggerier efter den foreløbige fase.

(141)

Desuden agter Kommissionen at indsamle oplysninger for perioden efter indledningen af undersøgelsen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i og uden for stikprøven for at afstemme dem med de mere præcise officielle importstatistikker, der er tilgængelige for perioden efter indledningen af undersøgelsen. Kommissionen har også til hensigt at verificere importoplysningerne for de samarbejdsvillige producenter, der ikke indgik i stikprøven, og anmode de rumænske og spanske toldmyndigheder om detaljerede toldoplysninger vedrørende de relevante KN-koder med henblik på yderligere at finjustere de faktiske importoplysninger.

(142)

Som forklaret i afsnit 4.3.1 fastsatte Kommissionen importmængden på grundlag af officielle toldstatistikker fra medlemsstaterne. Markedsandelen for importen blev fastsat som en andel af den samlede indberettede import fra Kina af det samlede EU-forbrug (jf. afsnit 4.2).

(143)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 6

Importmængde (enheder) og markedsandel

(144)

Som det fremgår af ovenstående tabel, faldt importmængden fra Kina med 39 % i den betragtede periode. Denne faldende importmængde fulgte den generelt faldende tendens i forbruget af tønder i den betragtede periode (jf. tabel 2), om end i mindre omfang, og under alle omstændigheder betydeligt mindre udtalt end EU-erhvervsgrenens faldende tendens i salget (jf. tabel 9).

(145)

Disse fald skal ses i sammenhæng med den fremherskende markedssituation i 2020 og UP, nemlig et betydeligt fald i efterspørgslen efter tønder under covid-19-pandemien. På et sådant vigende marked faldt importen af tønder med en betydeligt mindre margen end EU-erhvervsgrenens salg. Markedsandelen for importen fra Kina er således på grund af de lavere priser steget konstant i den betragtede periode (med 79 % i den betragtede periode). I UP var den kinesiske markedsandel ganske betydelig, nemlig 31 %.

(146)

I lyset af vanskelighederne med at fastsætte enhedspriser på grundlag af officielle statistikker fastsatte Kommissionen importpriserne på grundlag af oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter. Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter og kinesiske eksporterende producenter.

(147)

De gennemsnitlige importpriser til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 7

Importpriser (EUR/enhed)

(148)

Importpriserne fra Kina faldt med henholdsvis 13 % og 11 % i 2019 og 2020 og begyndte at stige igen i 2020 og undersøgelsesperioden og nåede igen op på niveauet fra 2018.

(149)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(150)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og med fradrag af prisnedslag og rabatter. Næsten hele salget fra både de eksporterende producenter og EU-erhvervsgrenen fandt sted direkte til de endelige brugere (dvs. bryggerier), og derfor var salgskanalerne og handelsleddet de samme på begge sider. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 11,9 % og 14 % på EU-markedet i forbindelse med importen fra det pågældende land.

(151)

Ud over prisunderbuddet var der også et betydeligt pristryk, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 3. På grund af det betydelige pristryk forårsaget af lavprisdumpingimporten fra kinesiske eksporterende producenter var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at hæve priserne i hele UP i takt med udviklingen i produktionsomkostningerne og med henblik på at opnå en rimelig fortjeneste.

(152)

Som det fremgår af tabel 11, faldt den gennemsnitlige EU-salgspris med næsten 10 % i den betragtede periode. Samtidig steg produktionsomkostningerne med 16 % i samme periode, og salgsprisen lå derfor betydeligt under produktionsomkostningerne. Særligt i 2020 og i undersøgelsesperioden steg produktionsomkostningerne betydeligt, mens prisen måtte holdes stabil på grund af pristrykket fra den kinesiske eksport. Tværtimod var prisniveauerne og den deraf følgende fortjeneste på eksportmarkeder, der ikke var påvirket af dumpingimporten, eller hvor der er indført foranstaltninger for at genoprette fair handel, i gennemsnit 22 % højere end EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet (+ 29 % i UP) (jf. betragtning 196).

(153)

Denne situation havde en klar indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet, jf. tabel 14. Efter en start på 12 % i 2018 faldt rentabiliteten kraftigt i resten af perioden, navnlig i 2020 og i UP.

(154)

Udviklingen i disse tre indikatorer viser klart, at erhvervsgrenen var udsat for et stærkt pristryk fra dumpingimporten fra Kina, hvilket tvang den til at sælge til meget lave priser, der lå under produktionsomkostningerne. Nærmere oplysninger om de særlige forhold, der gør sig gældende for markedssituationen, især med hensyn til det pristryk, som EU-erhvervsgrenen blev udsat for i salgsprocessen, er forklaret i afsnit 5.1. Dette forårsagede et klart pristryk for EU-erhvervsgrenen.

(155)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkning for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(156)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 7.

(157)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af oplysningerne i besvarelsen af makrospørgeskemaet fra klageren. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(158)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(159)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(160)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(161)

I den betragtede periode faldt produktionsmængden med 62 %. Produktionen fulgte nøje udsvinget i forbruget: et første fald i efterspørgslen i 2019 (med 23 %) og et yderligere og mere markant fald i efterspørgslen i 2020 og 2021 (covid-19-udbruddet).

(162)

Produktionskapaciteten steg med 4 % i den betragtede periode. Dette skyldes effektivitetsgevinster i procedurer og personaletildeling, som EU-erhvervsgrenen har foretaget på dens produktionslinjer i den betragtede periode.

(163)

De to ovennævnte tendenser (fald i produktionen, stigning i kapaciteten) resulterede i et betydeligt fald i kapacitetsudnyttelsen (– 64 %). Kapacitetsudnyttelsesgraden nåede i undersøgelsesperioden et meget lavt niveau (28 %).

(164)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 9

Salgsmængde og markedsandel

(165)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt støt (med 71 %) i den betragtede periode med en kraftigere tendens end udviklingen i forbruget.

(166)

EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt fra 83 % i 2018 til 69 % i UP, et fald på 14 procentpoint som følge af det betydelige pristryk fra den kinesiske import, som anført i afsnit 4.4.3.1, som konstant vandt markedsandele i den betragtede periode.

(167)

Efterspørgslen efter og produktionen af tønder fulgte en faldende tendens i den betragtede periode. I forbindelse med det faldende forbrug mistede EU-erhvervsgrenen betydelige salgsmængder og markedsandele, og den opretholdt kun et begrænset salg på bekostning af sine salgspriser, som anført i afsnit 4.4.3.1.

(168)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Beskæftigelse og produktivitet

(169)

Beskæftigelsen i sektoren fulgte samme tendens som produktionen og forbruget på EU-markedet og faldt drastisk med 50 % i den betragtede periode. I betragtning af ovenstående, i en situation hvor produktionen faldt med 62 % i den betragtede periode, faldt produktiviteten. Trods nedgangen i beskæftigelsen faldt den med 33 % i den betragtede periode, og den steg kun delvist i UP takket være en vis effektivitetsgevinst.

(170)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af priserne på importen fra det pågældende land.

(171)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen oplysninger, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(172)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Salgspriser i Unionen

(173)

Salgspriserne faldt med 2 % mellem 2018 og 2019, inden de faldt drastisk i 2020 med 8 % og forblev på det samme niveau i UP. Samlet set faldt EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser med 9 % i den betragtede periode.

(174)

I samme betragtede periode steg enhedsproduktionsomkostningerne med 16 %. Dette skyldtes hovedsagelig stigningen i de faste omkostninger, som fulgte faldet i produktionsmængden. For at imødegå dette lykkedes det EU-erhvervsgrenen i de år, der var berørt af covid-19-nedlukningerne, at reducere sine faste omkostninger med over 20 %. Til trods for dette var virkningen af den forholdsmæssigt højere forekomst af faste omkostninger i en periode med lav kapacitetsudnyttelse betydelig, da disse omkostningers andel af de samlede produktionsomkostninger steg fra 13 % i 2018 til 23 % i UP. I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens beskæftigelse, jf. tabel 10, og arbejdskraftomkostningerne som følge af afskedigelserne i covid-19-perioden, jf. afsnit 4.4.3.2.

(175)

Salgspriser og produktionsomkostninger fulgte en divergerende tendens. Som forklaret i afsnit 4.3.3 og 5.1 kunne EU-erhvervsgrenen ikke hæve sine priser til et bæredygtigt niveau for at dække de øgede produktionsomkostninger og den lave kapacitetsudnyttelse, da prisforhandlingerne på markedet i betydelig grad blev påvirket af dumpingimport til lave priser fra Kina.

(176)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(177)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat faldt i 2019 efterfulgt af en stigning i 2020 og i UP. Som det fremgår af tabel 10, faldt beskæftigelsen dog samtidig med 54 %.

(178)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

Lagerbeholdninger

(179)

Lagerbeholdningerne faldt med 58 % i den betragtede periode. Dette hang sammen med faldet i produktion og salg. I den betragtede periode steg lagerbeholdningerne samlet set med 11 % af produktionen, da erhvervsgrenen var nødt til at opretholde et vist omfang af aktivitet og derfor ikke var i stand til at reducere produktionen i takt med faldet i salget. Da størstedelen af produktionen var baseret på ordrer og kundespecifikationer, er lagerbeholdninger under alle omstændigheder ikke en vigtig indikator for skade.

(180)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 14

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(181)

Kommissionen fastsatte de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(182)

I den betragtede periode faldt fortjenesten med 58 % i 2019, før den faldt kraftigt og blev til tocifrede tab i 2020. Der skete en delvis genopretning i 2021, men den forblev negativ. Samlet set faldt fortjenesten med – 173 % i den betragtede periode. I forbindelse med det pludselige fald i efterspørgslen på grund af covid-19-pandemien tvang den øgede konkurrence fra kinesisk lavpriseksport, jf. afsnit 5.1, EU-erhvervsgrenen til at sænke sine priser i en periode med stigende produktionsomkostninger, jf. afsnit 4.4.3.1, hvilket førte til betydelige tab.

(183)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig ligesom rentabiliteten: et drastisk fald i 2019-2020 efterfulgt af en delvis genopretning i UP, som dog stadig var negativ.

(184)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Den udviklede sig lige som rentabiliteten: et drastisk fald på 129 % i den betragtede periode til de negative værdier.

(185)

Grundet faldet i rentabiliteten, likviditeten og investeringsafkastet blev de stikprøveudtagne EU-producenters evne til at rejse kapital alvorligt påvirket.

(186)

De vigtigste makroindikatorer udviste en negativ tendens i den betragtede periode: EU-salgsmængden faldt med 71 %, produktionen med 62 % og beskæftigelsen med 50 %.

(187)

Der kan tegnes et lignende billede, hvad angår mikroindikatorerne. Rentabiliteten af salget i Unionen (fra + 12 % til – 9 %), salgspriserne (– 9 %) samt likviditeten – 109 %) forværredes alle betydeligt.

(188)

På baggrund af et faldende forbrug som følge af covid-19 og mens EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger steg med 16 %, har importpriserne fra Kina konsekvent ligget betydeligt under EU-erhvervsgrenens priser og omkostninger siden 2018.

(189)

De kinesiske eksportørers importmængder faldt med 39 % i den betragtede periode. Samtidig var faldet i forbruget imidlertid langt mere udtalt (66 %). Som følge heraf øgede den kinesiske eksport sin markedsandel med 79 %, fra 17 % i 2018 til 31 % i UP, og dens priser underbød EU-erhvervsgrenens priser betydeligt i hele den betragtede periode. Underbudsmargen lå i gennemsnit på 13,1 % i UP, som fastsat i afsnit 4.3.3.

(190)

Den kinesiske lavprisdumpingimport forårsagede også et betydeligt pristryk for EU-erhvervsgrenen i betragtning af målprisunderbudsmargenerne, som varierede fra 52,9 % til 58,8 %. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at hæve sine priser i takt med stigningen i produktionsomkostningerne og blev derfor tvunget til — i en situation, der er alvorlig for rentabiliteten — i det mindste delvist at bevare sin salgsmængde.

(191)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(192)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Disse faktorer var covid-19-pandemien, der påvirkede EU-forbruget og EU-erhvervsgrenens eksportresultater. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(193)

Importmængden fra Kina faldt med 39 % i den betragtede periode fra 602 010 enheder i 2018 til 370 107 enheder i 2021. I samme periode steg Kinas markedsandel imidlertid med 14 procentpoint og nåede op på 31 % i undersøgelsesperioden, hvilket EU-erhvervsgrenen skade, da den i samme periode havde et fald i salgsmængden på 71 %.

(194)

Desuden fandt denne import sted til priser, der var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen havde ikke andet valg end at følge de lave priser, som de kinesiske producenter havde fastsat, for at bevare en minimumssalgsmængde i en periode med faldende forbrug og stigende produktionsomkostninger, jf. afsnit 4.4.3.1. Dette førte til et markant fald i rentabiliteten for alle stikprøveudtagne EU-producenter fra fortjeneste (på + 12 % i 2018) til store tab (– 9 % i 2021) og den deraf følgende forværring af andre finansielle indikatorer såsom investeringsafkast og likviditet. Som forklaret i afsnit 4.3.3 skyldtes dette pristryk tydeligvis adfærden hos de kinesiske eksporterende producenter, der tilbød tønder til dumpingpriser på EU-markedet.

(195)

På et betydeligt mindre marked faldt EU-erhvervsgrenens salg fra 2,8 mio. tønder i 2018 til 800 000 i UP. Uden at sænke sine priser ville EU-erhvervsgrenen have været i fare for at miste selv dette begrænsede salg, hvilket for nogle af EU-producenternes vedkommende ville have medført et fuldstændigt produktionsstop.

(196)

EU-eksporten, der er beskrevet i afsnit 5.2.2, viser, hvordan en normal situation ville se ud med hensyn til prisniveauer og deraf følgende fortjeneste på eksportmarkeder, der ikke er påvirket af dumpingimport, eller hvor der er indført foranstaltninger for at genoprette fair handel, f.eks. USA, det vigtigste eksportmarked for EU-producenterne, og hvor tønder med oprindelse i Kina har været genstand for antidumpingforanstaltninger siden 2019. I den betragtede periode var EU-erhvervsgrenens hjemtagelsespriser (inklusive transportrelaterede omkostninger og importafgifter) i gennemsnit 22 % højere end dens salgspriser på EU-markedet (+ 29 % i UP) og konstant højere end dens produktionsomkostninger, undtagen i 2020, som var det år, der var hårdest ramt af covid-19-pandemien. Disse priser er repræsentative for et marked, hvor fair handel er blevet genoprettet ved hjælp af antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina, og de er derfor en rimelig indikator for, hvilke priser der kunne have været på EU-markedet uden det pristryk, der er beskrevet i betragtning 197-209.

(197)

EU-markedet er hovedsageligt opdelt mellem to hovedkategorier af brugere for både EU-producenterne og de kinesiske eksporterende producenter, dvs. de små og mellemstore uafhængige bryggerier (som tegner sig for ca. 40 % af salget) og de store ølkonglomerater (som tegner sig for mere end 50 %).

(198)

Små og mellemstore uafhængige bryggerier køber som oftest tønder i overensstemmelse med deres behov på mellemlang og kort sigt. Bryggerierne kontakter flere producenter af tønder og anmoder om et tilbud på den ønskede mængde og en leveringstid. Dette er et meget vigtigt segment for EU-erhvervsgrenen, hvor den geografiske nærhed og leveringstiden kan udgøre en fordel. Dette brugersegment samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen. Ikke desto mindre fremlagde EU-erhvervsgrenen dokumentation for, at den tabte flere ordrer til de kinesiske lavpristilbud i dette segment. Dette tvang EU-producenterne til at sænke deres priser betydeligt for at forblive konkurrencedygtige.

(199)

Den anden halvdel af markedet er kendetegnet ved tilstedeværelsen af de fem største brugere, der tegner sig for over 50 % af EU-erhvervsgrenens salg i Unionen (af disse fem menes de to største, AB InBev og Heineken, at have en samlet andel på ølmarkedet på over 50 %/60 %) og mindst 55 % af de to stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters salg. EU-erhvervsgrenen viste, at disse brugere organiserede deres indkøb af tønder for det følgende år gennem en udbudsprocedure via private udbud. Med hensyn til salget til uafhængige bryggerier tvang udbudsproceduren også konkurrenterne til at minimere deres priser, og tilstedeværelsen af de kinesiske eksporterende producenter, der afgav bud til meget lave priser, tvang EU-erhvervsgrenen til at matche disse lave priser og forhindrede dem i at vælte deres omkostningsstigninger over på deres kunder.

(200)

Med hensyn til udbudsproceduren viste undersøgelsen, at denne blev gennemført af de største brugere på en usædvanlig måde. Udbudsbetingelserne var specifikke med hensyn til priser og maksimale efterspurgte mængder. Der var ingen kontraktlig forpligtelse for køberen til at købe den tilbudte mængde tønder, hvorimod leverandøren havde en kontraktlig forpligtelse til at levere den tilbudte mængde til den tilbudte pris. Faktisk svarede de reelt indkøbte mængder sjældent til de mængder, der oprindeligt blev efterspurgt i forbindelse med det pågældende udbud. Samtidig var vinderne af udbud (dvs. leverandørerne af tønder) forpligtet til at overholde de tilbudte leveringsmængder til en given pris, idet de eksempelvis ikke kunne tage hensyn til ændringer i produktionsomkostningerne.

(201)

I den betragtede periode afholdt de samarbejdsvillige brugere i gennemsnit syv udbud om året. De mængder, der i sidste ende blev købt på grundlag af disse udbud, varierer fra udbud til udbud og svarede i gennemsnit til mindre end 60 % af de mængder, der blev efterspurgt i udbuddet. Desuden anvendte brugerne den pris, der blev aftalt under udbudsproceduren, som udgangspunkt for eventuelle efterfølgende prisforhandlinger i forbindelse med spotsalg.

(202)

Udbudsproceduren, som foregik med røde, gule og grønne lys for at rådgive alle deltagere (herunder EU-producenter og kinesiske eksportører) om, hvor højt eller lavt deres tilbud var sammenlignet med de andre deltagere, blev anvendt som et redskab til at minimere priserne. Tilstedeværelsen af kinesiske eksportører med meget lave bud tvang EU-erhvervsgrenen til at sænke deres priser til ubæredygtige niveauer. EU-erhvervsgrenens priser for salg via udbud var i gennemsnit 10 % lavere end de øvrige salg i 2020 og UP, mens den kontrakt, der blev undertegnet ved afslutningen af udbudsproceduren, kun vedrørte potentielle indkøbsmængder uden sikkerhed for at modtage en ordre. Dette bekræftes af det betydelige underbud og målprisunderbud, der blev konstateret i undersøgelsen.

(203)

Desuden henviste AB InBev i sit indlæg af 20. juni 2022 til »de seneste priser fra leverandører af tønder [i Unionen], som [har] været konkurrencedygtige i forhold til kinesiske leverandørers priser« i UP og 2022. Dette bekræfter endvidere, at EU-producenterne i den betragtede periode har sænket deres priser i forhold til de foregående år for at forblive konkurrencedygtige i forhold til de kinesiske priser.

(204)

Et andet beslægtet kendetegn ved udbudsproceduren var, at der var et betydeligt salg, der i sidste ende blev afsluttet uden for de faktiske udbud ved disse efterfølgende prisforhandlinger på baggrund af det føromtalte »stoplyssystem«. Dette fremgår af de mængder, som EU-erhvervsgrenen solgte via udbud, og som var meget lave i hele den betragtede periode. Dette niveau faldt fra over 30 % af deres samlede salg i perioden 2019-2020 til under 16 % i undersøgelsesperioden. I praksis udnyttede brugerne denne usædvanlige udbudsprocedure og de kinesiske dumpingtilbud til lave priser til at presse EU-erhvervsgrenens priser ned på det kinesiske niveau og i sidste ende forhandle disse priser uden for udbuddets rammer.

(205)

Oplysningerne fra de samarbejdsvillige brugere viser, at de kinesiske eksporterende producenter i gennemsnit vandt 30 % af de mængder, der blev efterspurgt i udbud, i den betragtede periode. Dette er imidlertid et konservativt skøn, da det fremgår af de foreliggende oplysninger, at én af de største ikke samarbejdsvillige brugere (Heineken) tegnede sig for mindst 30 % af de mængder, der blev eksporteret af de to stikprøveudtagne kinesiske producenter i UP.

(206)

Som forklaret ovenfor gjorde det under alle omstændigheder ikke nogen forskel, om salg formelt blev afsluttet i henhold til et udbud eller ej, for så vidt angår virkningerne af de kinesiske dumpingpriser på EU-erhvervsgrenens priser og årsagssammenhængen mellem dette og den skadevoldende situation.

(207)

Som forklaret i afsnit 4.3.3 faldt de kinesiske priser i 2019 og 2020 i sammenligning med 2018 og steg igen i UP, men nåede kun op på niveauet fra 2018. I samme periode faldt EU-erhvervsgrenens priser med 9 %, mens produktionsomkostningerne steg med 16 %.

(208)

Pristrykket fra importen af tønder fra Kina inden for begge markedssegmenter betød, at EU-erhvervsgrenen for i det mindste delvist at opretholde sin markedsandel måtte sænke sine salgspriser på trods af stigningen i produktionsomkostningerne. Som følge heraf faldt rentabiliteten fra 12 % til – 9 % i den betragtede periode, og alle finansielle indikatorer forværredes.

(209)

I betragtning af det tidsmæssige sammenfald konkluderes det derfor, at forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation faldt sammen med en betydelig tilstedeværelse af kinesisk import til meget lave priser. I en situation med et vigende marked og stigende produktionsomkostninger underbød de kinesiske priser konsekvent EU-erhvervsgrenens priser og trykkede prisniveauet på EU-markedet, hvilket skabte en reel og betydelig årsagssammenhæng mellem de to.

(210)

Importen af tønder fra Kina til meget lave priser blev registreret fra 2018 og fremefter. I den betragtede periode var gennemsnitsprisen på importen fra Kina i gennemsnit 24 % lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser. Dette faldt sammen med et konstant fald i EU-erhvervsgrenens priser på trods af de stigende produktionsomkostninger. Det forhold, at faldet i forbruget blev yderligere forværret af covid-19-pandemien, svækkede ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og EU-erhvervsgrenens skade. I løbet af perioden faldt forbruget med 66 % og EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 71 %, mens den kinesiske eksport kun faldt med 39 %, hvorved dens markedsandel steg fra 17 % til 31 %. Som nævnt i betragtning 196 ville EU-erhvervsgrenen uden den kinesiske import og pristrykket, på grundlag af de markedspriser, der kan opnås på det amerikanske marked, have kunnet hæve sine priser til et mere bæredygtigt niveau og dække de øgede produktionsomkostninger.

(211)

Det betydelige fald i forbruget og kapacitetsudnyttelsen påvirkede i væsentlig grad EU-erhvervsgrenens resultater. Selv når EU-erhvervsgrenen formåede at sænke sine faste omkostninger betydeligt, steg dens andel af de samlede omkostninger til 23 %, som forklaret i afsnit 4.4.3.1. Samtidig lykkedes det også erhvervsgrenen at reducere andre strukturelle omkostninger, som f.eks. beskæftigelsen, i covid-19-perioden. Denne forvaltning af faste og andre strukturelle omkostninger i denne periode gjorde det muligt at minimere virkningen af sådanne omkostninger på erhvervsgrenens resultater, jf. ovenfor, men kunne kun delvis kompenseres på grund af det betydelige pristryk, som importen fra Kina forårsagede.

(212)

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 15

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

(213)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens eksport med 52 %.

(214)

Mellem 2018 og 2020 viste EU-erhvervsgrenens eksportresultater en tendens, der i nogen grad lignede udviklingen i EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet. Både EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet og dens eksportsalg faldt i denne første del af den betragtede periode, som var mest påvirket af covid-19-pandemien. Mængden af eksportsalget faldt dog, i relative tal, mindre end salget til EU-markedet. Desuden begyndte EU-erhvervsgrenens eksportresultater tydeligt at stige igen, så snart covid-19-restriktionerne blev ophævet, og eksportsalgsmængderne blev mere end fordoblet fra 2020 til 2021. Desuden var EU-erhvervsgrenens eksportsalgspriser i hele den betragtede periode betydeligt højere end salgsprisen på EU-markedet og konstant højere end produktionsomkostningerne, undtagen i 2020, som er det år, der blev hårdest ramt af covid-19-pandemien, og som også dækker halvdelen af UP. På denne baggrund konkluderede Kommissionen, at det midlertidige fald i eksportresultaterne ikke bidrog til skaden, da eksportprisniveauet var tilstrækkeligt til, at størstedelen af EU-erhvervsgrenens eksportsalg var rentabelt.

(215)

De kinesiske eksportpriser var fra begyndelsen af den betragtede periode i 2018 betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser og omkostninger. Undersøgelsen viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 13,1 %. Denne stigende tilstedeværelse på markedet til meget lave priser var til skade for EU-erhvervsgrenen, som var tvunget til at sænke salgspriserne i den betragtede periode for i det mindste at opretholde et begrænset salg på markedet under og efter covid-19-pandemien. Dette førte til en negativ udvikling i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(216)

Kommissionen skelnede mellem og undersøgte virkningerne af alle kendte faktorer for EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Virkningen af covid-19-pandemien og det dermed forbundne fald i EU-forbruget og det globale forbrug af tønder indvirkede negativt på EU-erhvervsgrenens udvikling, men blev anset for at være en midlertidig faktor med begrænset indvirkning. EU-erhvervsgrenens situation forværredes allerede før covid-19-pandemien og blev fortsat forværret indtil udgangen af den betragtede periode.

(217)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

(218)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(219)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c, og 2d.

(220)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: Rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det pågældende land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(221)

De stikprøveudtagne EU-producenter foreslog i deres spørgeskemabesvarelser, at målfortjenesten burde fastsættes til mellem 12 % og 20 %, da dette efter deres opfattelse er det niveau, der er nødvendigt for at finansiere de fornødne investeringer i processer og varer samt for at sikre EU-erhvervsgrenens langsigtede levedygtighed. Erhvervsgrenen viste også, at dens gennemsnitlige rentabilitet i de år, hvor konkurrencevilkårene var normale, var på 15 %.

(222)

I lyset af denne dokumentation besluttede Kommissionen foreløbigt at anvende fortjenstmargenen på 12 %, hvilket er i den lave ende af de tal, der er beskrevet i foregående betragtning, og anvendte således en meget konservativ tilgang.

(223)

På baggrund af ovenstående blev fortjenstmargenen foreløbigt fastsat til 12 % i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 7, stk. 2c.

(224)

Med hensyn til niveauet for investeringer, forskning og udvikling (FoU) og innovation i den betragtede periode verificerede Kommissionen de fremlagte oplysninger og konkluderede, at forskellen mellem udgifter til investeringer, FoU og innovation under normale konkurrencevilkår, som fremlagt af EU-erhvervsgrenen og verificeret af Kommissionen, allerede var medtaget i målfortjenesten på 12 %.

(225)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris for samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen (jf. betragtning 223) på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden for hver enkelt varetype.

(226)

Kommissionen fastsatte derefter skadesmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i det pågældende land, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(227)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »alle andre virksomheder« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder.

(228)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:

(229)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(230)

Der er otte virksomheder, der producerer tønder i Unionen. De beskæftiger direkte over 400 arbejdstagere (mere end 800 i 2018) i Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Italien og Spanien.

(231)

Indførelsen af foranstaltninger vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at bevare sine markedsandele, øge kapacitetsudnyttelsen, øge priserne til et bæredygtigt niveau og forbedre rentabiliteten til et niveau, der kan forventes under normale konkurrencevilkår.

(232)

Manglende indførelse af foranstaltninger, vil sandsynligvis føre til en yderligere forværring af rentabiliteten, som allerede var negativ. Manglende indførelse af foranstaltninger kunne føre til lukning af produktionsanlæg og afskedigelser og dermed bringe EU-erhvervsgrenens levedygtighed i fare.

(233)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres midlertidige foranstaltninger.

(234)

En ikke forretningsmæssigt forbundet importør, der tegnede sig for 1,6 % af importmængden fra Kina, indsendte et stikprøveskema og besvarede spørgeskemaet. Den samarbejdsvillige importørs gennemsnitlige fortjeneste i undersøgelsesperioden var på 16 %.

(235)

Denne importør var imod indførelsen af foranstaltninger. Den hævdede, at indførelsen af foranstaltninger i lyset af de stigende priser på rustfrit stål og forsendelse ville have en yderligere negativ indvirkning på virksomhedens rentabilitet, hvilket ville føre til likvidation af virksomheden. Virksomheden understregede også, at den i de seneste år med egne indtægter har foretaget betydelige investeringer i forskning og udvikling med henblik på at udvikle nye intellektuelle ejendomsrettigheder samt investeringer i udvikling af nye løsninger inden for produktion af tønder, som kan være til gavn for brugere i Unionen, og at indførelsen af foranstaltninger kan bringe dette projekt til ophør.

(236)

Kommissionen konkluderede, at det er sandsynligt, at importøren kan vælte en del af antidumpingtolden over på de endelige brugere. Importørens gode fortjenstniveau mindsker også toldens indvirkning på importørens levedygtighed. Samlet set tyder det meget begrænsede samarbejde fra kun én importørs side i denne undersøgelse på, at foranstaltningerne ikke vil have en meget negativ indvirkning på importørerne generelt og derfor ikke vil opveje foranstaltningernes positive virkninger for EU-producenterne.

(237)

De forhandlere/tjenesteydere, der beskæftiger sig med personalisering og tilpasning af tønder, vil kunne fortsætte denne forretning og konkurrere på deres ydelser og ikke med dumpingimporten.

(238)

Ved indledningen af undersøgelsen gav to brugere, Appie og Carlsberg, sig til kende, men afgav kun begrænsede oplysninger i deres spørgeskemabesvarelser. En anden bruger, AB InBev, blev registreret som interesseret part og fremsatte bemærkninger, men indsendte ikke en spørgeskemabesvarelse. Disse brugere repræsenterer bryggerier eller bryggerikonglomerater.

(239)

Som forklaret i afsnit 4.3.1 kontaktede Kommissionen på et senere tidspunkt igen de største brugere og anmodede om oplysninger vedrørende deres leverandører og indkøbsmængder. Tre brugere (AB InBev, Asahi og Molson Coors) fremlagde nogle oplysninger, men fremlagde ikke den centrale spørgeskemabesvarelse.

(240)

I sit oprindelige indlæg modsatte AB InBev sig indførelsen af foranstaltninger og hævdede, at:

(241)

Hvad angår den første påstand, viste de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, at hotel- og restaurationssektoren ikke køber tønder hos ølproducenterne, men blot køber indholdet heri (dvs. øl). Pubber og barer betaler et depositum for tønderne, der refunderes, når tønderne er tomme og returneres til ølproducenterne. Derfor forventes indvirkningen af prisen på tønder på hotel- og restaurationssektorens rentabilitet at være begrænset.

(242)

Hvad angår den anden påstand, synes EU-erhvervsgrenen at have tilstrækkelig uudnyttet kapacitet. Da EU-forbruget toppede i 2018, var det på ca. 3,2 mio. tønder, mens EU-erhvervsgrenen har en samlet produktionskapacitet på næsten 6,8 mio. tønder. Selv i betragtning af eksportsalget har EU-erhvervsgrenen stadig en uudnyttet kapacitet på næsten 2 mio. tønder.

(243)

I betragtning af den lange levetid (typisk 30 år) og det forhold, at tønder er genpåfyldelige, er omkostningsvirkningen for tønder minimal for drikkevareindustrien.

(244)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at de negative virkninger af indførelsen af foranstaltninger for brugerne forventes at være begrænsede og ikke at opveje foranstaltningernes positive virkninger for EU-producenterne.

(245)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af genpåfyldelige tønder af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina i denne fase af undersøgelsen.

(246)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(247)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger over for genpåfyldelige tønder af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne med dumpingmargenerne. Tolden bør fastsættes på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(248)

På grundlag af ovenstående bør de foreløbige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(249)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret vedrørende disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, produceret af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(250)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(251)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(252)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(253)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(254)

Statistikker over genpåfyldelige tønder af rustfrit stål udtrykkes ofte i antal enheder. Der findes dog ikke nogen supplerende enhed for genpåfyldelige tønder af rustfrit stål i den kombinerede nomenklatur, som fastsat i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (53). Det er derfor nødvendigt at fastslå, at ikke kun vægten i kg eller ton, men også antal enheder af den pågældende vare, der importeres, skal anføres i erklæringen om overgang til fri omsætning. Der bør angives enheder for Taric-kode 7310100010 og 7310299010, forudsat at denne angivelse er forenelig med bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87.

(255)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen ikke importen af den pågældende vare til genstand for registrering.

(256)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(257)

Ningbo Major og Penglai Jinfu fremsatte i fællesskab bemærkninger til forhåndsfremlæggelsen, hvor de anmodede Kommissionen om ikke at anvende de midlertidige foranstaltninger. De fremhævede, at målpriserne for visse varetyper ikke afspejlede de forventede målpriser ifølge deres viden. De hævdede også, at nogle varetyper ikke indgik i beregningen af skadesmargenen, og at en overskrift i en oplysningstabel ikke var kommenteret korrekt.

(258)

Kommissionen undersøgte bemærkningerne indgående og fandt, at ingen af dem vedrørte nøjagtigheden af beregningerne, og den vil derfor tage dem i betragtning sammen med alle andre indlæg efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger.

(259)

For så vidt angår de enheder, der anvendes i oplysningstabellen, er disse, som de eksporterende producenter med rette bemærkede, enheder i stedet for ton. Desuden var nogle varetyper ikke medtaget i beregningen af skadesmargenen, fordi EU-erhvervsgrenen ikke producerede de tilsvarende varetyper, og de derfor ikke var relevante for beregningen af målprisunderbudsmargenen.

(260)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(261)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —