ÆNDRINGER TIL RETTENS PROCESREGLEMENT

RETTEN HAR,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 254, stk. 5,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A, stk. 1,

under henvisning til protokol (nr. 3) vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, særlig artikel 63,

i betragtning af, at der bør tages hensyn til erfaringerne med gennemførelsen af procesreglementet med henblik på at tydeliggøre rækkevidden af visse af dets bestemmelser eller i givet fald at supplere eller forenkle dem, navnlig med henblik på at fremme en proaktiv sagsbehandling,

i betragtning af, at gennemførelsen af reformen af Den Europæiske Unions Domstols retslige opbygning, der følger af dels Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 af 16. december 2015 om ændring af protokol (nr. 3) vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol (1), dels Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2016/1192 af 6. juli 2016 om overførsel til Retten af kompetencen til som første instans at afgøre tvister mellem Den Europæiske Union og dens ansatte (2), desuden gør det nødvendigt at tilpasse de processuelle regler, navnlig for at sikre, at den af Retten besluttede delvise specialisering af afdelingerne ikke mister sin effektive virkning i forbindelse med den nye treårige sammensætning af afdelingerne,

i betragtning af, at procesreglementet endvidere bør ændres for at tage hensyn til udviklingen i reglerne om beskyttelse af fysiske personers personoplysninger i Den Europæiske Union, navnlig for at præcisere, hvorledes sådanne oplysninger, der er indeholdt i information om sager, som verserer for Retten, enten af egen drift eller efter anmodning fra en part i sagen eller fra en person, der anmoder om tilladelse til intervention, skal udelades i forhold til offentligheden,

i betragtning af, at den ordning, der blev indført under sundhedskrisen med henblik på at gøre det muligt for parterne at afgive mundtlige indlæg via videokonference, har givet erfaringer, som bør komme til udtryk i et juridisk regelsæt fastsat i procesreglementet,

og endelig i betragtning af, at indførelsen af ordningen for pilotsager og tilrettelæggelsen af fælles mundtlige forhandlinger for flere sager — som Retten har anset for midler til en mere effektiv behandling af visse sager — kræver, at der tilføjes retsgrundlag i procesreglementet,

med Domstolens godkendelse,

med Rådets godkendelse, meddelt den 18. november 2022,

VEDTAGET FØLGENDE ÆNDRINGER AF SIT PROCESREGLEMENT:

Artikel 1

Rettens procesreglement af 4. marts 2015 (3) ændres som følger:

Artikel 10, stk. 6, affattes således:

»6. I de sager, der endnu ikke er blevet fordelt til et dommerkollegium, kan Rettens præsident vedtage de i artikel 89 fastsatte foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og har kompetence til at træffe de i artikel 66 og 66a omhandlede afgørelser.«

Artikel 27 suppleres med tilføjelse af et stk. 6 med følgende ordlyd:

»6. Når en sag vedrører et specifikt område som omhandlet i artikel 25, og når retsforhandlingernes skriftlige del ikke er afsluttet på tidspunktet for Rettens vedtagelse af en afgørelse om dommernes fordeling mellem afdelingerne, udpeges en ny refererende dommer i en afdeling, der behandler dette område, såfremt den oprindelige refererende dommer er tilknyttet en afdeling, der ikke behandler dette område, jf. dog bestemmelserne i stk. 5.«

Artikel 28 affattes således:

a)	Stk. 2 affattes således: »2. Den afdeling, som behandler sagen, Rettens vicepræsident eller Rettens præsident kan til enhver tid af egen drift eller på begæring af en hovedpart i plenarmøder foreslå, at sagen henvises i henhold til stk. 1.«

Det nye stk. 3 har følgende ordlyd:

»3. Rettens præsident eller vicepræsident kan i plenarmøder foreslå den i stk. 1 omhandlede henvisning, indtil det tidspunkt, hvor retsforhandlingernes mundtlige del er afsluttet, eller, såfremt artikel 106, stk. 3, finder anvendelse, inden den afdeling, der behandler sagen, beslutter at træffe afgørelse, uden at retsforhandlingerne omfatter en mundtlig del.«

c)	Stk. 3, 4 og 5, der finder anvendelse på nuværende tidspunkt, omnummereres til henholdsvis stk. 4, 5 og 6.

4)	Artikel 31, stk. 3, affattes således: »3. Efter denne udpegelse fremsætter generaladvokaten sine bemærkninger, inden de i artikel 16, 28, 45, 68, 70, 83, 87, 90, 92, 98, 103, 105, 106, 113, 126-132, 144, 151, 165, 168, og 169 og 207-209 fastsatte afgørelser træffes.«

Artikel 35, stk. 3, affattes således:

»3. Justitssekretæren opbevarer seglet og har ansvaret for arkivet. Justitssekretæren sørger under overholdelse af de af Retten fastsatte kriterier for Rettens publikationer, herunder samlingen af afgørelser, og for udbredelse på internettet af dokumenter vedrørende Retten.«

Artikel 45 affattes således:

Stk. 1 affattes således:

»1. I direkte søgsmål som omhandlet i artikel 1 vælger sagsøgeren processproget, medmindre andet er fastsat i bestemmelserne nedenfor:

a)	Er sagsøgte en medlemsstat eller en fysisk eller juridisk person, der er hjemmehørende i en medlemsstat, er processproget denne stats officielle sprog. Er der flere officielle sprog, kan sagsøgeren vælge processproget blandt disse.

Såfremt en institution udtager en stævning i henhold til en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en af Unionen eller i en på dens vegne indgået offentligretlig eller privatretlig aftale, jf. artikel 272 TEUF, er processproget det sprog, som aftalen er indgået på. Er denne aftale affattet på flere sprog, kan sagsøgeren vælge processproget blandt disse.

c)	Efter fælles anmodning fra hovedparterne kan det tillades, at et andet af de i dette reglements artikel 44 nævnte sprog helt eller delvist anvendes som processprog.

Efter anmodning fra en af parterne, og efter at de øvrige parter er blevet hørt, kan det uanset bestemmelserne i litra b) a)-c) tillades, at et andet af de i dette reglements artikel 44 nævnte sprog helt eller delvist anvendes som processprog. En sådan anmodning kan ikke fremsættes af en af institutionerne.«

Stk. 3 affattes således:

»3. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1, litra b) og c) c) og d),:

a)	er processproget ved appel af Personalerettens afgørelser, jf. artikel 9 og 10 i bilaget til statutten, det sprog, der er anvendt i den afgørelse fra Personaleretten, som er genstand for appel

er processproget ved anmodninger om berigtigelse, anmodninger om behandling af et spørgsmål, med hensyn til hvilket Domstolen har undladt at træffe afgørelse, anmodninger om genoptagelse af en sag, hvori der er afsagt udeblivelsesdom, tredjemandsindsigelser samt anmodninger om fortolkning eller om ekstraordinær genoptagelse eller ved indsigelser mod omkostningsafgørelser det sprog, der er anvendt i den afgørelse, disse anmodninger eller indsigelser vedrører.«

Stk. 4, første punktum, affattes således:

»4. Med forbehold af de i stk. 1, litra b) og c) c) og d), fastsatte bestemmelser gælder følgende i de søgsmål til prøvelse af afgørelser fra appelkamrene ved det/den i artikel 1 omhandlede kontor/myndighed, som vedrører anvendelsen af reglerne om intellektuel ejendomsret:«.

Artikel 46 affattes således:

Stk. 2 affattes således:

»2. Ethvert dokument og bilag, der er affattet på et andet sprog end processproget, skal være vedlagt en oversættelse til processproget. Såfremt dokumenter, der er vedlagt som bilag til et procesdokument, ikke er ledsaget af en oversættelse til processproget, kræver justitssekretæren over for den pågældende part en berigtigelse heraf, hvis retsformanden af egen drift eller efter anmodning fra en part beslutter, at en sådan oversættelse er påkrævet af hensyn til sagens fremme. Foretages denne berigtigelse ikke, bliver de pågældende bilag fjernet fra sagsakterne.«

b)	Stk. 3 affattes således: »3. Hvor der er tale om omfangsrige dokumenter, kan oversættelsen begrænses til uddrag. Retsformanden kan dog til enhver tid af egen drift eller efter anmodning fra en part forlange en mere omfattende eller en fuldstændig oversættelse.«

Stk. 5 affattes således:

»5. Retten kan tillade, at d De stater, som er parter i EØS-aftalen, bortset fra medlemsstaterne, samt EFTA-Tilsynsmyndigheden har tilladelse til at anvender et andet af de i artikel 44 nævnte sprog end processproget, når de indtræder i en sag, der verserer for Retten. Denne bestemmelse finder anvendelse på såvel skriftlige som mundtlige indlæg. Justitssekretæren foranlediger indlæggene oversat til processproget.«

Artikel 47 affattes således:

»1. Justitssekretæren foranlediger efter anmodning fra en af dommerne, generaladvokaten eller en part, at det, som er sagt eller skrevet under sagens behandling ved Retten, oversættes til de ønskede sprog blandt dem, der er nævnt i artikel 44, at procesdokumenter oversættes til processproget og i givet fald til et andet sprog, der er nævnt i artikel 44.

2. Justitssekretæren foranlediger, at de udtalelser, som fremsættes under den mundtlige forhandling, oversættes til processproget og til de øvrige sprog, der er nævnt i artikel 44, og som anvendes af de parter, der er til stede under forhandlingen, eller skønnes nødvendige for en tilfredsstillende gennemførelse af denne.«

Artikel 51 affattes således:

Stk. 2 affattes således:

»2. En advokat, som repræsenterer eller bistår en part, skal til Justitskontoret indlevere dokumentation for, at den pågældende har ret til at give møde for en domstol i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i EØS-aftalen, medmindre sådan dokumentation allerede er blevet indleveret med henblik på oprettelsen af en adgangskonto til e-Curia.«

Stk. 4 affattes således:

»4. Hvis den i stk. 2 og eller i stk. 3 omhandlede dokumenteration ikke indleveres, giver justitssekretæren den pågældende part en rimelig frist til at tilvejebringe disse denne. Sker dette ikke inden for den fastsatte frist, træffer Retten beslutning om, hvorvidt undladelsen af at overholde denne den pågældende formforskrift skal medføre, at stævningen eller indlægget afvises, eller om denne undladelse giver anledning til at lægge til grund, at advokaten ikke repræsenterer eller bistår den pågældende part.«

10)

Artikel 66 med overskriften »Anonymitet og udeladelse af bestemte oplysninger i forhold til offentligheden« affattes således:

»Artikel 66

Udeladelse af fysiske personers personoplysninger i forhold til offentligheden

1. Retten kan under sagen af egen drift eller efter anmodning fra en part, der er fremsat i et særskilt dokument, beslutte at udelade efternavne og fornavne på fysiske personer, hvad enten disse er parter eller tredjemænd, samt enhver anden personoplysning om disse fysiske personer, der fremgår af de dokumenter og den information, der vedrører sagen, og som offentligheden har adgang til.

2. Stk. 1 finder anvendelse på den, der anmoder om intervention.«

11)

Efter artikel 66 indsættes en ny artikel 66a med overskriften »Udeladelse i forhold til offentligheden af andre oplysninger end fysiske personers personoplysninger«. Ordlyden er som følger:

»Artikel 66a

Udeladelse i forhold til offentligheden af andre oplysninger end fysiske personers personoplysninger

1. Retten kan under sagen af egen drift eller efter begrundet anmodning fra en part, der er fremsat i et særskilt dokument, beslutte at udelade andre oplysninger end fysiske personers personoplysninger, der er indeholdt i de dokumenter og den information, som offentligheden har adgang til, hvis der er legitime grunde til, at disse oplysninger ikke bør offentliggøres.

2. Stk. 1 finder anvendelse på den, der anmoder om intervention.«

12)

Artikel 69, litra c), affattes således:

»c)	efter anmodning fra en hovedpart med den anden hovedparts udtrykkelige samtykke«.

13)

Efter artikel 71 indsættes en ny artikel 71a med overskriften »Pilotsager«. Ordlyden er som følger:

»Artikel 71a

Pilotsager

1. Når flere sager, der verserer for Retten, rejser det samme retsspørgsmål, og når Retten finder, at det af hensyn til en ordnet retspleje bør undgås, at disse sager behandles parallelt, kan en sag udsættes i overensstemmelse med artikel 69, litra c) eller d), eller artikel 70 eller 71, indtil afslutningen af den sag, der blandt disse sager er bedst egnet til behandlingen af dette spørgsmål, og som er blevet identificeret som pilotsag.

2. Inden der træffes afgørelse om udsættelsen, opfordrer retsformanden hovedparterne i de sager, der muligvis vil blive udsat, til at fremsætte deres bemærkninger til en eventuel udsættelse i overensstemmelse med artikel 70, stk. 1, idet retsformanden herved skal oplyse dem om det pågældende retsspørgsmål og om den sag, som eventuelt vil blive identificeret som pilotsag.

3. Formanden for den afdeling, som pilotsagen er fordelt til, sørger for, at denne sag pådømmes forud for andre i overensstemmelse med artikel 67, stk. 2.

4. Når proceduren genoptages, skal parterne i de udsatte sager have lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger til afgørelsen i pilotsagen og til afgørelsens konsekvenser for tvisten.«

14)

Artikel 72 affattes således:

a)	Stk. 5 udgår.

b)	Stk. 6 omnummereres til stk. 5.

15)

Artikel 78, stk. 4, affattes således:

»4. Er sagsøgeren en privat juridisk person, skal stævningen være ledsaget af et nyere bevis for, at den pågældende består som juridisk person (udskrift af handelsregistret, udskrift af selskabs- eller foreningsregistret eller ethvert andet officielt dokument).«

16)

Artikel 79 affattes således:

»Der offentliggøres en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende med angivelse af datoen for indlevering af stævningen, hovedparternes navne, de nedlagte påstande samt de fremsatte anbringender og væsentligste argumenter, uden at dette berører anvendelsen af artikel 66 og 66a.«

17)

Artikel 82 affattes således:

»Såfremt Europa-Parlamentet, Rådet eller Europa-Kommissionen ikke er parter i sagen, sender Retten dem en genpart af stævningen og svarskriftet, eller i givet fald af formalitetsindsigelsen vedrørende Rettens kompetence eller påstanden om afvisning af sagen, men ikke bilagene til disse dokumenter, således at de kan konstatere, om det i henhold til artikel 277 TEUF gøres gældende, at en af deres retsakter ikke kan finde anvendelse.«

18)

Efter artikel 106 indsættes en ny artikel 106a med overskriften »Fælles mundtlig forhandling«. Ordlyden er som følger:

»Artikel 106a

Fælles mundtlig forhandling

Hvis de fællestræk, der består mellem to eller flere sager, giver grundlag herfor, kan Retten beslutte, at der skal afholdes en fælles mundtlig forhandling i disse sager.«

19)

Efter artikel 107 indsættes en ny artikel 107a med overskriften »Deltagelse i et retsmøde via videokonference«. Ordlyden er som følger:

»Artikel 107a

Deltagelse i et retsmøde via videokonference

1. Såfremt en partsrepræsentant af helbredsmæssige, sikkerhedsmæssige eller andre tungtvejende årsager er forhindret i at deltage fysisk i en mundtlig forhandling, kan denne repræsentant indrømmes tilladelse til at deltage i denne forhandling via videokonference.

2. Anmodningen om at deltage i retsmødet via videokonference skal fremsættes i et særskilt dokument, så snart årsagen til forhindringen er kendt, og indeholde en præcis angivelse af forhindringens art.

3. Retsformanden træffer snarest muligt afgørelse om denne anmodning.

4. Anvendelse af videokonferencer er udelukket, hvis Retten beslutter at lukke dørene i henhold til artikel 109.

5. De tekniske betingelser, der skal være opfyldt for at kunne deltage i retsmøder via videokonference, er nærmere beskrevet i de praktiske bestemmelser, som er omhandlet i artikel 224.«

20)

Artikel 139 affattes således:

»Sagens behandling ved Retten er gratis, dog med følgende undtagelser:

a)	Har Retten afholdt udgifter, som kunne have været undgået, navnlig i tilfælde hvor søgsmålet har karakter af åbenbart misbrug, kan den pålægge den part, som har givet anledning til udgifterne, at erstatte disse.

b)	Såfremt U udgifterne til kopiering og oversættelse, som er udført efter anmodning fra en part, og som efter justitssekretærens opfattelse ligger uden for det sædvanlige, skal erstattes af anmoder justitssekretæren denne part om godtgørelse heraf efter Justitskontorets takster, jf. artikel 37.

I tilfælde af, at forskrifterne i dette reglement eller de i artikel 224 omhandlede praktiske gennemførelsesbestemmelser gentagne gange ikke bliver overholdt, og nødvendiggør disse undladelser en berigtigelse, anmoder justitssekretæren den pågældende part om at godtgøre erstattes de udgifter, der er knyttet til den af Retten påkrævede behandling, på justitssekretærens anmodning af den pågældende part efter Justitskontorets takster, jf. artikel 37.«

21)

Artikel 144, stk. 6, affattes således:

»6. Såfremt der gives afslag på anmodningen om intervention, skal den i stk. 5 omhandlede kendelse være begrundet, og den skal indeholde en afgørelse om omkostningerne i forbindelse med anmodningen om intervention, herunder de omkostninger, der er afholdt af den, som anmoder om intervention, jf. artikel 134, 135 og 138 og 135.«

22)

Artikel 148, stk. 9, affattes således:

»9. Når den, der har ansøgt om retshjælp, ikke er repræsenteret ved en advokat, sker forkyndelse for denne ved et rekommanderet brev med modtagelsesbevis af en bekræftet genpart af det dokument, som skal forkyndes, eller ved aflevering af denne genpart med kvittering for modtagelsen. Forkyndelse for de øvrige parter sker i henhold til den i artikel 80, stk. 1, fremsatte fremgangsmåde.«

23)

Artikel 177 affattes således:

a)	Stk. 4 affattes således: »4. Er sagsøgeren en privat juridisk person, skal stævningen være ledsaget af et nyere bevis for, at den pågældende består som juridisk person (udskrift af handelsregistret, udskrift af selskabs- eller foreningsregistret eller ethvert andet officielt dokument).«

Stk. 6 affattes således:

»6. Opfylder stævningen ikke kravet i stk. 2, kan justitssekretæren give sagsøgeren en rimelig frist til at berigtige stævningen, såfremt omstændighederne tilsiger det. Opfylder stævningen ikke kravene i stk. 2 3-5, giver justitssekretæren sagsøgeren en rimelig frist til at berigtige stævningen. Sker dette ikke inden for den fastsatte frist, træffer Retten afgørelse om, hvorvidt undladelsen af at overholde denne formforskriften skal medføre, at sagen afvises.«

24)

Artikel 178, stk. 3, affattes således:

»3. Forkyndelse af stævningen for en anden part i sagen for appelkammeret sker via e-Curia, når denne er blevet part i sagen for Retten i overensstemmelse med artikel 173, stk. 2. Såfremt parten i sagen for appelkammeret er en institution, der råder over en adgangskonto til e-Curia, sker forkyndelsen af stævningen via e-Curia. Er dette ikke tilfældet, forkyndes stævningen ved rekommanderet brev med modtagelsesbevis af en bekræftet genpart af stævningen eller ved aflevering af denne genpart med kvittering for modtagelsen til den adresse, der er blevet angivet i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2, den pågældende part havde angivet med henblik på tilstillelse af meddelelser i sagen for appelkammeret eller, såfremt denne adresse ikke er blevet angivet, til den adresse, som er angivet i den anfægtede afgørelse fra appelkammeret.«

25)	Artikel 192-214 ophæves.

26)	Overskriften til sjette afsnit affattes således: »PROCEDURERNE EFTER OPHÆVELSE EFTER APPEL OG HJEMVISNING«

27)	Artikel 220-223 ophæves.

Artikel 2

Disse ændringer af procesreglementet, som har retsgyldighed på de sprog, der er nævnt i reglementets artikel 44, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft den første dag i den anden måned efter offentliggørelsen.

Udfærdiget i Luxembourg den 30. november 2022.

E. COULON

Justitssekretær

M. VAN DER WOUDE

Præsident

(1) EUT L 341 af 24.12.2015, s. 14.

(2) EUT L 200 af 26.7.2016, s. 137.

(3) EUT L 105 af 23.4.2015, s. 1, som ændret den 13.7.2016 (EUT L 217 af 12.8.2016, s. 71; EUT L 217 af 12.8.2016, s. 72; EUT L 217 af 12.8.2016, s. 73), den 11.7.2018 (EUT L 240 af 25.9.2018, s. 68) og den 31.7.2018 (EUT L 240 af 25.9.2018, s. 67).