(1)

I juli 2022 udpegede Kommissionen sammen med medlemsstaterne antimikrobiel resistens (AMR) som en af de tre største sundhedstrusler (1). Det anslås, at over 35 000 mennesker dør hvert år i EU/EØS som en direkte følge af en infektion forårsaget af antibiotikaresistente bakterier (2). De sundhedsmæssige virkninger af AMR er sammenlignelige med virkningerne af influenza, tuberkulose og hiv/aids tilsammen. Generelt viser de nyeste data (3) en markant stigende tendens i antallet af infektioner og dødsfald, der skyldes infektioner, for næsten alle kombinationer af bakterie-antibiotikaresistens, navnlig i sundhedsvæsenet. Det anslås, at ca. 70 % af alle infektioner med antibiotikaresistente bakterier var infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet. Desuden er de sundhedsmæssige virkninger af fungicidresistente svampe blevet mere synlige i årenes løb.

(2)

AMR har alvorlige sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for sundhedssystemerne. AMR begrænser mulighederne for at forebygge og behandle infektionssygdomme og udgør dermed en trussel mod bl.a. muligheden for at udføre operationer, behandlingen af immunsvækkede patienter, organtransplantation og kræftbehandling. Det medfører store udgifter for sundhedssystemerne i EU/EØS-landene (4). AMR er også en trussel mod fødevaresikkerheden og fødevaresikringen, da det påvirker dyresundheden og produktionssystemerne.

(3)

AMR er et One Health-spørgsmål, hvilket betyder, at det berører såvel menneskers, dyrs og planters sundhed som miljøet, og en mangesidet grænseoverskridende sundhedstrussel, som ikke kan håndteres af en enkelt sektor alene eller af de enkelte lande hver for sig. Bekæmpelse af AMR forudsætter en høj grad af samarbejde på tværs af sektorer og lande, også på globalt plan.

(4)

I Kommissionens meddelelse af 29. juni 2017 om en europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens (»AMR-handlingsplanen fra 2017«) (5) skitseres over 70 foranstaltninger, som omfatter menneskers og dyrs sundhed og miljøet, og hvis fremskridt er blevet monitoreret regelmæssigt (6). Der er imidlertid behov for yderligere tiltag, navnlig på områderne menneskers sundhed og miljøet, og det er derfor nødvendigt for Kommissionen og medlemsstaterne at sætte større fokus på disse områder, f.eks. gennem denne henstilling. Rådets konklusioner af 14. juni 2019 om de næste skridt hen imod at gøre EU til forbillede for bedste praksis i bekæmpelsen af antimikrobiel resistens (7) og Rådets konklusioner af 7. december 2021 om styrkelse af den europæiske sundhedsunion (8) bidrager i denne henseende til arbejdet med modforanstaltninger mod AMR.

(5)

EU4Health-programmet (9) giver mulighed for betydelige investeringer i bekæmpelse af AMR, navnlig i form af direkte tilskud til medlemsstaternes myndigheder til gennemførelse af AMR-foranstaltninger, herunder støtte til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af nationale One Health-handlingsplaner for AMR, infektionsforebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i både primærsektoren og sundhedsvæsenet samt strategier for antimikrobiel forvaltning. Dette burde bidrage til at understøtte opfølgningen af denne rådshenstilling på tværs af medlemsstaterne. Der vil under Horisont Europa-programmet (10) blive ydet støtte til forsknings- og innovationstiltag og et One Health-partnerskab om AMR (11), mens der kan ydes yderligere støtte til gennemførelsen af denne rådshenstilling med finansierings fra Den Europæiske Investeringsbank (12) samt bistand inden for rammerne af instrumentet for teknisk støtte (13).

(6)

Nationale One Health-handlingsplaner for AMR er af afgørende betydning for en koordineret AMR-indsats på tværs af sektorer. I den politiske erklæring fra 2016 fra FN’s møde på højt plan under Generalforsamlingen om antimikrobiel resistens (14) forpligtede medlemsstaterne sig til at arbejde på nationalt, regionalt og globalt plan for i overensstemmelse med Verdenssundhedsforsamlingens resolution 68.7 at udarbejde multisektorielle handlingsplaner i tråd med en One Health-tilgang og den globale handlingsplan for AMR (15). I Rådets konklusioner af 17. juni 2016 (16) blev medlemsstaterne opfordret til inden medio 2017 at have indført en national handlingsplan for bekæmpelse af AMR baseret på One Health-tilgangen og i overensstemmelse med målene i WHO’s globale handlingsplan for AMR.

(7)

I sin oversigtsrapport af 18. oktober 2022 (17) konstaterede Kommissionen, at der, selv om der var indført nationale handlingsplaner i alle medlemsstater, som for størstedelens vedkommende i hvert fald i et vist omfang var baseret på en One Health-tilgang, var væsentlige indbyrdes forskelle på disse handlingsplaner med hensyn til indhold og detaljeringsgrad. Kommissionen konkluderede også, at mange medlemsstater i højere grad bør basere deres indsats på en One Health-tilgang, navnlig med hensyn til foranstaltninger vedrørende miljøet, som ofte mangler eller ikke er veludviklede. Endelig var centrale komponenter såsom den operationelle del samt monitorerings- og evalueringsdelen generelt ikke veludviklede i selve de nationale handlingsplaner eller tilgængelige i relaterede dokumenter. Desuden manglede der for det meste budgetoplysninger i de nationale handlingsplaner. Disse spørgsmål giver anledning til betænkeligheder vedrørende den bæredygtige gennemførelse af de nationale handlingsplaner og de ordninger, der er indført i medlemsstaterne for at sikre, at deres strategiske mål nås effektivt. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at de har en national handlingsplan baseret på One Health-tilgangen, som understøttes af en passende struktur og monitorering samt passende ressourcer.

(8)

Omhyggelig overvågning og monitorering af AMR og forbruget af antimikrobielle stoffer (AMC), herunder overvågning af tendenser, på alle niveauer i sundhedssektoren, men også i veterinær-, plante- og miljøsektoren, er af afgørende betydning for at vurdere spredningen af AMR, understøtte rationel brug af antimikrobielle stoffer og bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner.

(9)

Tilgængeligheden af smalspektrede antibiotika er afgørende for at forhindre udvikling og spredning af antimikrobiel resistens. Medlemsstaterne kan derfor træffe særlige foranstaltninger for at imødegå forsyningsproblemer på området for menneskers sundhed og veterinærområdet.

(10)

Medlemsstaterne skal indsamle relevante og sammenlignelige data om salgsmængden for antimikrobielle veterinærlægemidler og om anvendelsen af antimikrobielle lægemidler pr. dyreart (18). Selv om anvendelsen og gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371 (19) gør det muligt at forbedre indsamlingen af sammenlignelige og kompatible data og oplysninger om AMR og AMC, er det nødvendigt med yderligere tiltag fra medlemsstaternes side for at afhjælpe de eksisterende overvågnings- og monitoreringsmangler og sikre fuldstændige data om både AMR og AMC på alle niveauer, bl.a. med anbefalinger om, hvilke data der skal indberettes, samt udvikling af integrerede systemer til overvågning af AMR og AMC, som omfatter menneskers og dyrs sundhed, plantesundhed, fødevarer, spildevand og miljøet.

(11)

Selv om der fortsat er en videnskløft inden for udvikling og spredning af AMR via patogeners eksponering for plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter, bør der tages hensyn til risikoen for en sådan udvikling af resistens som led i sikkerhedsvurderingen og beslutningstagningen vedrørende plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter.

(12)

Mens den miljømæssige dimension af AMR har været relativt mindre i fokus end AMR hos mennesker og dyr, er der stadig mere evidens for, at det naturlige miljø kan være et væsentligt reservoir og en vigtig årsag til AMR. I overensstemmelse med One Health-tilgangen er miljømonitorering af AMR i grundvand og overfladevand, herunder kystvand, spildevand og landbrugsjord afgørende for at få større indsigt i den rolle, forekomsten af antimikrobielle restkoncentrationer i miljøet spiller for fremkomst og spredning af AMR, miljøforureningsniveauerne og risiciene for menneskers sundhed. Monitorering er også af afgørende betydning for at kunne supplere kliniske data med tilvejebringelse af prøvemateriale fra en stor befolkningsgruppe.

(13)

Restkoncentrationer af lægemidler findes i vid udstrækning i grundvand og overfladevand, herunder kystvand og jordbund, og flere publikationer viser, at restkoncentrationer af antibiotika kan bidrage til AMR. Et potentielt indgangssted for AMR-gener og -organismer til miljøet er spildevandsrensningsanlæg.

(14)

Mens Kommissionens forslag fra efteråret 2022 sigter mod at styrke miljømonitoreringen af AMR i grundvand og overfladevand, herunder kystvand, spildevand og landbrugsjord (20), anerkendes behovet for en integreret One Health-tilgang til AMR-overvågningssystemer, som også omfatter miljøet (21). Der er behov for en integreret overvågning af observationer af lægemiddelresistente mikroorganismer i mennesker, dyr, planter, fødevarer, spildevand og miljøet for hurtigt at påvise og forebygge udbrud af og for at bekæmpe AMR på tværs af sektorer. Et tættere samarbejde på tværs af disse sektorer kan også give økonomiske besparelser. Denne proces omfatter udveksling af data og oplysninger på tværs af sektorer med henblik på en mere effektiv og koordineret indsats for at bekæmpe AMR. De data, der tilvejebringes med disse overvågningssystemer på egnede administrative niveauer, kan give en bedre forståelse af den komplekse AMR-epidemiologi og være retningsgivende for politikhenstillinger og sikre udvikling af initiativer til imødegåelse af AMR-risici, inden disse bliver vidtrækkende nødsituationer.

(15)

Robust forebyggelse og bekæmpelse af infektioner, navnlig på steder, hvor der ydes akut pleje i sundhedsvæsenet, såsom på hospitaler og i plejefaciliteter, bidrager til at bekæmpe AMR. Covid-19-pandemien skabte øget bevidsthed om forebyggelse og bekæmpelse af infektioner, herunder hygiejneforanstaltninger, som middel til at begrænse overførsel af mikrober, herunder resistente mikrober. Der er imidlertid behov for højere standarder for forebyggelse og bekæmpelse af infektioner (22), idet infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet tegner sig for over 70 % af AMR-tilfældene. Det omfatter også høje standarder for patientsikkerhed. Når der træffes nationale foranstaltninger, kan Verdenssundhedsorganisationens arbejde med forebyggelse og bekæmpelse af infektioner, håndhygiejne og patientsikkerhed tages i betragtning (23) (24) (25).

(16)

Selv om det er almindeligt anerkendt, at uhensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer, både hos mennesker og hos dyr, er en af hovedårsagerne til de øgede AMR-niveauer, rapporteres der vedvarende om mangler i indsatsen for at sikre et højt niveau af antimikrobiel forvaltning på tværs af medlemsstaterne. Rationel brug af antimikrobielle stoffer og høje standarder for forebyggelse og bekæmpelse af infektioner i primærsektoren, på hospitaler og i plejefaciliteter er afgørende aspekter med henblik på at reducere fremkomsten og udviklingen af AMR. Denne henstilling supplerer Rådets henstilling af 15. november 2001 om hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer i humanmedicin (26), Rådets henstilling af 9. juni 2009 om patientsikkerhed, herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet (27), og retningslinjerne fra 2017 for hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer til mennesker (28). Den supplerer også revisionen af Unionens lægemiddellovgivning, hvor det foreslås, at der i det reviderede direktiv om en EU-kodeks for humanmedicinske lægemidler (29) skal indføres specifikke reguleringsmæssige foranstaltninger til fremme af rationel brug af antimikrobielle stoffer.

(17)

AMR fører til øget sygelighed og dødelighed hos dyr. Det bringer dyresundheden og -velfærden og dermed dyrenes produktivitet i fare, hvilket har store socioøkonomiske virkninger for landbrugssektoren. Sikkerheden i fødevarekæden påvirkes af dyresundheden og -velfærden, navnlig hos de dyr, der opdrættes med henblik på fødevareproduktion. Sikring af et højt dyresundheds- og -velfærdsniveau fører til øget modstandsdygtighed hos dyrene, hvormed de bliver mindre sårbare over for sygdomme, hvilket igen bidrager til at mindske brugen af antimikrobielle stoffer.

(18)

Anvendelse af spildevandsslam og husdyrgødning som gødning på landbrugsjord kan føre til udvikling af AMR gennem spredning af antibiotikaresistente bakterier og antibiotikaresistente gener i miljøet, hvilket forurener fødevarekæden yderligere. Selv om der er behov for flere data og finjustering af eksisterende data, anbefales det at indføre en hensigtsmæssig praksis for håndtering af husdyrgødning.

(19)

Fastsættelse af konkrete, målbare mål er en effektiv metode til at nå målsætninger vedrørende forebyggelse og reduktion af AMR inden for en nærmere fastlagt tidsramme og til at monitorere de fremskridt, der gøres (30). Der har været internationale drøftelser om AMR-mål, bl.a. inden for rammerne af den transatlantiske taskforce vedrørende antimikrobiel resistens (31), verdensmålene for bæredygtig udvikling (32) og G7 (33).

(20)

Der er medtaget et mål om en reduktion på 50 % af EU’s samlede salg af antimikrobielle stoffer til husdyr og akvakultur inden udgangen af 2030 i jord til bord-strategien (34) og i handlingsplanen for nulforurening (35), og den reducerede brug af antimikrobielle stoffer til husdyr bør monitoreres via støtteforanstaltninger under den fælles landbrugspolitik (36), men der er på nuværende tidspunkt ikke opstillet nogen AMR-relaterede mål for sundhedssektoren på EU-plan. Kommissionen har sammen med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) opstillet konkrete mål på både EU- og medlemsstatsplan, som vil reducere unødvendig anvendelse af antimikrobielle stoffer. Med de anbefalede mål på medlemsstatsplan tages der behørigt hensyn til det enkelte lands nationale situation og de nuværende forskellige niveauer af forbrug af antimikrobielle stoffer og spredning af vigtige resistente patogener. Målene afspejler den indsats, som de enkelte medlemsstater skal yde for at nå EU’s fælles mål, uden at det går ud over patienternes sundhed og sikkerhed. De giver også mulighed for målrettet støtte, hvor det er nødvendigt, og for at monitorere de fremskridt, der gøres i de kommende år.

(21)

Fastsættelse af anbefalede mål på EU-plan for AMC og AMR er et nyttigt redskab til at opnå og monitorere fremskridt med hensyn til både de underliggende faktorer, der påvirker AMR, navnlig forbruget af antimikrobielle stoffer, og spredningen af AMR, navnlig for så vidt angår patogener, som udgør den største byrde for og trussel mod folkesundheden i EU. De anbefalede mål er baseret på eksisterende data indberettet som led i EU’s overvågning i 2019 (37), der er valgt som referenceår, da situationen i 2020 og 2021 anses for at være exceptionel og dermed – på grund af covid-19-pandemien og de indførte ekstraordinære restriktive foranstaltninger – uegnet som datagrundlag. De anbefalede mål bør bidrage til opfyldelsen af fælles mål og kan suppleres af nationale mål, der omfatter andre AMR-relaterede aspekter såsom forebyggelse og bekæmpelse af infektioner, antimikrobiel forvaltning, ordineringspraksis og uddannelse.

(22)

Den særlige Eurobarometerundersøgelse om AMR fra 2022 (38) viser, at der stadig mangler viden om antibiotika i EU, idet kun halvdelen af de adspurgte var klar over, at antibiotika er ineffektive mod virus, og at EU-borgernes viden stadig varierer meget på tværs af medlemsstaterne. Derudover tager næsten én ud af ti EU-borgere antibiotika uden recept. Disse resultater viser, at der er behov for at øge og forbedre kommunikations- og oplysningsaktiviteterne vedrørende AMR og rationel brug af antimikrobielle stoffer på alle niveauer som middel til at fremme viden og adfærdsændringer.

(23)

Uddannelse og bevidstgørelse af fagfolk i sundheds-, veterinær-, miljø og landbrugsvidenskabssektoren, som beskæftiger sig med AMR, forebyggelse og bekæmpelse af infektioner og One Health-tilgangen, spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af AMR, navnlig på grund af deres rolle som fortalere for rationel brug af antimikrobielle stoffer og undervisere af patienter og landbrugere. Efter- og videreuddannelsesprogrammer og læseplaner bør omfatte obligatorisk tværsektoriel uddannelse og obligatoriske kompetencegivende kurser i AMR, forebyggelse og bekæmpelse af infektioner, miljørisici, biosikring og antimikrobiel forvaltning, i det omfang det er relevant.

(24)

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er 11 nye antibiotika blevet godkendt (af enten Kommissionen eller USA’s Food and Drug Administration eller begge) siden juli 2017. Med visse undtagelser er de kliniske fordele ved de nyligt godkendte antibiotika begrænsede i forhold til eksisterende behandlinger, idet over 80 % tilhører eksisterende klasser, hvor resistensmekanismerne er velkendte, og hvor der forventes hurtig udvikling af resistens. Der er i øjeblikket 43 antibiotika og kombinationer med en ny terapeutisk enhed i pipelinen. Kun få af dem opfylder mindst ét af WHO’s innovationskriterier (dvs. fravær af kendt krydsresistens, nyt bindingssted, virkemåde og/eller klasse). Generelt er den kliniske pipeline og de senest godkendte antibiotika ikke tilstrækkelige til at håndtere udfordringen med stigende fremkomst og spredning af AMR. Den omstændighed, at det ikke lykkes at udvikle nye effektive antibiotika og gøre dem tilgængelige, forværrer virkningen af AMR yderligere; der er derfor et presserende behov for at udvikle og gennemføre nye incitamenter.

(25)

Kommissionen sigter mod at forbedre beredskabet og indsatsen over for alvorlige grænseoverskridende trusler ved hjælp af medicinske modforanstaltninger, navnlig ved at fremme avanceret forskning i og udvikling af medicinske modforanstaltninger og relaterede teknologier og ved at tackle markedsudfordringerne. Kommissionen bør i den forbindelse imødegå markedssvigtet med hensyn til antimikrobielle stoffer og fremme udvikling af og adgang til medicinske modforanstaltninger, der er relevante for bekæmpelse af AMR, herunder nye og gamle antimikrobielle stoffer, diagnosticering og vacciner mod resistente patogener.

(26)

Siden AMR-handlingsplanen fra 2017 er der fremsat flere forslag til nye økonomiske modeller for markedsføring af nye antimikrobielle stoffer, bl.a. i konklusionerne fra JAMRAI (39), som den 31. marts 2021 fremlagde en strategi for gennemførelse i flere lande i Europa af incitamenter til stimulering af innovation inden for og adgang til antimikrobielle stoffer (40).

(27)

Kommissionen bestilte en undersøgelse om markedsføringen af medicinske modforanstaltninger mod AMR (41), som simulerer fire typer pull-mekanismer af forskelligt økonomisk omfang med henblik på at sikre adgang til antimikrobielle stoffer: indtægtsgaranti, markedsintroduktionspræmier kombineret med indtægtsgaranti, markedsintroduktionspræmier som faste engangsbeløb og delmålsbetalinger samt mulighederne for gennemførelse heraf på EU-plan.

(28)

EU4Health-arbejdsprogrammet for 2023 (42) giver mulighed for betydelige investeringer i bekæmpelse af AMR, navnlig via det særlige tiltag vedrørende støtte til innovation og adgang til antimikrobielle stoffer (43). Dette vil gøre det muligt at oprette et netværk til støtte for Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på forberedelse og gennemførelse af indkøb af medicinske modforanstaltninger og reservekapacitet til produktion af eller adgang til målrettede medicinske modforanstaltninger mod AMR.

(29)

Forsknings- og innovationstiltag, der støttes af Horisont 2020- og Horisont Europa-programmerne, er af afgørende betydning for udvikling, evaluering og gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af AMR. Fortsat støtte og samarbejde er fortsat af afgørende betydning for at styrke virkningen af forskning og innovation med henblik på påvisning, forebyggelse og behandling af infektioner forårsaget af resistente patogener og bør sikres.

(30)

Vacciner er et effektivt – også omkostningseffektivt – redskab til at forebygge overførbare sygdomme hos både mennesker og dyr og har således potentiale til at bremse spredningen af AMR-infektioner og reducere brugen af antimikrobielle stoffer. Det er derfor nødvendigt at fremme brugen af vaccination samt udvikling og tilgængelighed af samt adgang til vacciner.

(31)

Tværsektorielt samarbejde mellem medlemsstaterne og inddragelse af interessenterne er af afgørende betydning for at sikre en fuldstændig og effektiv gennemførelse af One Health-politikker og -tiltag vedrørende AMR, og det foreslås at styrke dette samarbejde, navnlig inden for rammerne af EU’s One Health-netværk vedrørende AMR (44).

(32)

Det høje niveau af samarbejde mellem EU-agenturerne (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (45), Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) (46) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) (47)) bør styrkes og udvides til også at omfatte Det Europæiske Miljøagentur (EEA) (48) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (49) med henblik på at sikre en sammenhængende, evidensbaseret One Health-indsats over for AMR.

(33)

Bekæmpelse af AMR inden for rammerne af One Health-tilgangen er en prioritet i EU’s globale sundhedsstrategi (50), bl.a. via medtagelse af konkrete AMR-bestemmelser i forbindelse med forhandlingerne om en eventuel international WHO-aftale om pandemiforebyggelse, -beredskab og -indsats (51). Selv om der er stadig større fokus på AMR på globalt plan, er det nødvendigt at fremme internationalt samarbejde for at sikre en koordineret indsats fra verdenssamfundets side og passende støtte, som integreres i de prioriteter for finansiering, forskning og politisk indsats, der er fastlagt på globalt og regionalt plan. Samarbejdet i den forbindelse bør styrkes, navnlig inden for rammerne af De Forenede Nationer, G7 og G20 og med firepartsorganisationerne (De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) (52), De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) (53), Verdensorganisationen for Dyresundhed (54) (WOAH) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) (55)). Denne henstilling berører ikke behovet for at fastlægge Unionens holdninger i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i traktaterne, navnlig gennem rådsafgørelser i henhold til artikel 218 i TEUF.

(34)

Opfølgningen af AMR-handlingsplanen fra 2017 og af denne henstilling bør monitoreres regelmæssigt med henblik på at måle de fremskridt, der gøres med at nå deres mål, og identificere mangler ved indsatsen for at bekæmpe AMR –

1.

De nationale handlingsplaner for bekæmpelse af AMR bør under hensyntagen til en evidensbaseret og omkostningseffektiv tilgang navnlig:

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

Medlemsstaternes anbefalede individuelle bidrag til at nå disse EU-mål er angivet i bilaget til denne henstilling

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

a.

fortsat at bistå medlemsstaterne med at identificere prioriterede antibiotikaresistente patogener på EU- og medlemsstatsplan, med at kortlægge eksisterende, kommende og manglende medicinske modforanstaltninger mod AMR og med at fastlægge målproduktprofiler i overensstemmelse med nationale initiativer

b.

at støtte forskning i og udvikling af medicinske modforanstaltninger mod AMR, navnlig ved at koordinere finansieringen af implementeringsforskning og senfaseudvikling af medicinske modforanstaltninger mod AMR, herunder kliniske forsøg med antimikrobielle stoffer

c.

at forbedre kontinuiteten i forsyningen af antimikrobielle stoffer og andre medicinske modforanstaltninger mod AMR i EU, navnlig ved i samarbejde med medlemsstaterne at støtte og koordinere medlemsstaternes initiativer vedrørende fremstilling, indkøb og opbygning af lagre og ved at imødegå hindringer på EU-plan

d.

at forbedre efterspørgselsprognoser ved hjælp af vurdering og afhjælpning af sårbarheder i forsyningskæden for antibiotika og gennemføre målrettede foranstaltninger til opbygning af lagre af antibiotika, hvor det er relevant, med henblik på at undgå mangelsituationer

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.