(1)

Artikel 14, stk. 2, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsætter kriterierne for Europa-Parlamentets sammensætning, nemlig at antallet af repræsentanter for Unionens borgere ikke må overstige 750 plus formanden, at borgerne skal repræsenteres degressivt proportionalt med en mindstetærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat, og at ingen medlemsstat kan tildeles mere end 96 pladser.

(2)

Af artikel 10 i TEU fremgår det bl.a., at Unionens funktionsmåde bygger på det repræsentative demokrati, hvor borgerne repræsenteres direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet, og medlemsstater repræsenteres af deres regeringer, der selv er demokratisk ansvarlige over for deres nationale parlamenter eller borgere, i Rådet.

(3)

Artikel 14, stk. 2, i TEU finder derfor anvendelse inden for konteksten af de bredere institutionelle ordninger, der er fastsat i traktaterne, og som ligeledes omfatter bestemmelserne om beslutningstagning i Rådet.

(4)

Inden udgangen af 2026 og forud for forslaget om Europa-Parlamentets sammensætning bør Europa-Parlamentet foreslå en objektiv, retfærdig, varig og gennemsigtig metode til fordeling af pladser, der gennemfører princippet om degressiv proportionalitet, uden at dette berører institutionernes beføjelser i henhold til traktaterne. Under hensyntagen til virkningerne af eventuelle fremtidige udviklinger bør en sådan metode sikre et bæredygtigt maksimalt antal medlemmer af Europa-Parlamentet.

(5)

Budgetmyndigheden og Kommissionen bør under udøvelsen af deres beføjelser i forbindelse med den årlige budgetprocedure sikre, at den i denne afgørelse fastsatte forøgelse af antallet af pladser er budgetneutral i sektion 1 i Unionens almindelige budget —

—

det samlede antal pladser i Europa-Parlamentet må ikke overstige 750 plus formanden

—

fordelingen af pladser til medlemsstaterne skal være degressivt proportional med en mindstetærskel på seks pladser og en maksimumstærskel på 96 pladser pr. medlemsstat, samtidig med at størrelsen af medlemsstaternes respektive befolkninger så nøje som muligt afspejles

—

degressiv proportionalitet defineres som følger: forholdet mellem de enkelte medlemsstaters indbyggertal og antal pladser inden afrunding op eller ned til hele tal skal variere i forhold til deres respektive indbyggertal på en sådan måde, at hvert enkelt medlem af Europa-Parlamentet fra en mere folkerig medlemsstat repræsenterer flere borgere end hvert enkelt medlem fra en mindre folkerig medlemsstat, og omvendt, at jo større en medlemsstats befolkning er, jo mere ret har den til et stort antal pladser i Europa-Parlamentet

—

fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet skal tage den demografiske udvikling i medlemsstaterne i betragtning.