21.9.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 233/83


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/1801

af 19. september 2023

om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Banco de España

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27, stk. 1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling af 20. juni 2023 til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Banco de España (ECB/2023/16) (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

Mandatet for de nuværende eksterne revisorer for Banco de España, den midlertidige virksomhedssammenslutning Mazars Auditores, S.L.P. — Mazars, S.A., udløb efter revisionen for regnskabsåret 2022. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2023.

(3)

Banco de España har valgt KPMG Auditores S.L. som ekstern revisor for regnskabsårene 2023-2027.

(4)

ECB's Styrelsesråd har henstillet, at KPMG Auditores S.L. udnævnes til ekstern revisor for Banco de España for regnskabsårene 2023-2027.

(5)

I forlængelse af ECB's Styrelsesråds henstilling bør Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 3, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:

»3.   KPMG Auditores S.L. godkendes herved som ekstern revisor for Banco de España for regnskabsårene 2023-2027.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Europæiske Centralbank.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. september 2023.

På Rådets vegne

P. NAVARRO RÍOS

Formand


(1)   EUT C 226 af 28.6.2023, s. 1.

(2)  Rådets afgørelse 1999/70/EF af 25. januar 1999 om de nationale centralbankers eksterne revisorer (EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69).