2.8.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/134


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/1587

af 1. august 2023

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1668 for så vidt angår harmoniserede standarder for ydeevnekrav og prøvningsmetoder for elektrisk udstyr til detektion og måling af ilt

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU (2) formodes produkter, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i bilag II til nævnte direktiv, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf.

(2)

Ved brev BC/CEN/46-92 — BC/CLC/05-92 af 12. december 1994 fremsendte Kommissionen en anmodning til Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) om at udarbejde og revidere harmoniserede standarder til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF (3) (»anmodningen«). Nævnte direktiv er siden blevet erstattet af direktiv 2014/34/EU uden ændring af de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i bilag II til direktiv 94/9/EF. Disse krav er i øjeblikket fastsat i bilag II til direktiv 2014/34/EU.

(3)

CEN og Cenelec blev navnlig anmodet om at udarbejde nye standarder for udformning og prøvning af materiel til anvendelse i potentielt eksplosive atmosfærer som angivet i kapitel I i det standardiseringsprogram, der er aftalt mellem CEN og Cenelec og Kommissionen, og som var vedlagt anmodningen. CEN og Cenelec blev også anmodet om at revidere de eksisterende standarder med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i direktiv 94/9/EF.

(4)

På grundlag af anmodningen reviderede CEN følgende harmoniserede standard, hvis reference er offentliggjort i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1668 (4): EN 50104:2010 — Elektriske apparater til påvisning og måling af ilt — Ydeevnekrav og prøvningsmetoder. Dette førte til vedtagelsen af den harmoniserede standard EN 50104:2019 — Elektriske apparater til detektion og måling af ilt — Ydeevnekrav og testmetoder. På grundlag af anmodningen ændrede CEN den harmoniserede standard EN 50104:2019. Det førte til vedtagelsen af den ændrede harmoniserede standard EN 50104:2019/A1:2023 — Elektriske apparater til detektion og måling af ilt — Ydeevnekrav og testmetoder.

(5)

Kommissionen har sammen med CEN vurderet, hvorvidt standard EN 50104:2019, som ændret ved EN 50104:2019/A1:2023, opfylder anmodningen.

(6)

Standard EN 50104:2019, som ændret ved EN 50104:2019/A1:2023, opfylder de krav, som den har til formål at dække, og som er fastsat i bilag II til direktiv 2014/34/EU. Referencen for den nævnte standard bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(7)

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1668 er der opført referencer for de harmoniserede standarder, der danner grundlag for en formodning om overensstemmelse med direktiv 2014/34/EU. For at sikre, at alle referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/34/EU, er samlet i én retsakt, bør referencen for EN 50104:2019, som ændret ved EN 50104:2019/A1:2023, opføres i nævnte bilag.

(8)

Det er nødvendigt at tilbagetrække referencen for den harmoniserede standard EN 50104:2010 fra L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, da den er blevet ændret. Denne reference bør derfor udgå af bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1668.

(9)

For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af den harmoniserede standard EN 50104:2019, som ændret ved EN 50104:2019/A1:2023, er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencen for den harmoniserede standard EN 50104:2010.

(10)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1668 bør derfor ændres.

(11)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniserings-lovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for den pågældende standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på datoen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1668 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Nr. 1) i bilaget finder anvendelse fra den 2. februar 2025.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. august 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 309).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosiv atmosfære (EFT L 100 af 19.4.1994, s. 1).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1668 af 28. september 2022 om harmoniserede standarder for materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU (EUT L 251 af 29.9.2022, s. 6).


BILAG

I bilag I foretages følgende ændringer:

1)

Række 60 udgår.

2)

Følgende række indsættes:

»60a.

EN 50104:2019

Elektriske apparater til detektion og måling af ilt — Ydeevnekrav og testmetoder

EN 50104:2019/A1:2023«.