21.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 158/69


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/1196

af 16. juni 2023

om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Bank Ċentrali ta' Malta/Central Bank of Malta

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27, stk. 1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling af 24. april 2023 til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Central Bank of Malta (ECB/2023/12) (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

KPMG's mandat som eksterne revisorer for Bank Ċentrali ta' Malta/Central Bank of Malta er ophørt ved gensidig aftale. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer for regnskabsåret 2023.

(3)

Bank Ċentrali ta' Malta/Central Bank of Malta har valgt Deloitte Audit Ltd som eksterne revisorer for regnskabsårene 2023-2027.

(4)

ECB's styrelsesråd har henstillet, at Deloitte Audit Ltd udnævnes til eksterne revisorer for Bank Ċentrali ta' Malta/Central Bank of Malta for regnskabsårene 2023-2027.

(5)

I forlængelse af ECB's styrelsesråds henstilling bør Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 15, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:

»15.   Deloitte Audit Ltd godkendes hermed som eksterne revisorer for Bank Ċentrali ta' Malta/Central Bank of Malta for regnskabsårene 2023-2027.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Europæiske Centralbank.

Udfærdiget i Luxembourg, den 16. juni 2023.

På Rådets vegne

E. SVANTESSON

Formand


(1)   EUT C 156 af 3.5.2023, s. 1.

(2)  Rådets afgørelse 1999/70/EF af 25. januar 1999 om de nationale centralbankers eksterne revisorer (EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69).