12.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 151/4


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2023/1148

af 12. juni 2023

om gennemførelse af afgørelse 2010/231/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Somalia

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2010/231/FUSP af 26. april 2010 om restriktive foranstaltninger over for Somalia og om ophævelse af fælles holdning 2009/138/FUSP (1), særlig artikel 7,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 26. april 2010 afgørelse 2010/231/FUSP.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds (FN's Sikkerhedsråds) komité, der er nedsat i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 751 (1992), tilføjede én person til listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, den 26. maj 2023.

(3)

Afgørelse 2010/231/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag I til afgørelse 2010/231/FUSP ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 12. juni 2023.

På Rådets vegne

J. PEHRSON

Formand


(1)  EUT L 105 af 27.4.2010, s. 17.


BILAG

Følgende person tilføjes på listen over personer og enheder i del »I. Personer« i bilag I til afgørelse 2010/231/FUSP:

I.   Personer

»22.

Abdullahi Osman Mohamed Caddow (alias: a) Cabdullahi Cusman Maxamed Caddow, b) Dhagacade, c) Faracade, d) Injineer Ismaaciil, e) Eng. Ismail)

Fødselsdato: 1983

Nationalitet: Somalia

Adresse:Somalia

Dato for FN's opførelse på listen:26. maj 2023

Køn: mand

Andre oplysninger:

Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/How-we-work/Notices/View-UN-Notices-Individuals.

Abdullahi Osman Mohamed Caddow, også kendt som »Eng. Ismail«, er en fremtrædende sprængstofekspert i al-Shabaab og er ansvarlig for den overordnede ledelse af gruppens sprængstofsoperationer og -fremstilling. Han har således været involveret i handlinger, der truer freden, sikkerheden og stabiliteten i Somalia. Han blev medlem af al-Shabaabs medieafdeling, al-Kataib, i 2008 i Mogadishu, og senere, i 2014, blev han medlem af gruppens enhed for fremstilling af sprængstoffer, der opererer i mange centre for forberedelse af sprængstoffer i byerne Jilib, Bu'aale, Saakoow, Salagle, Kunyo-Barrow og Arabow. Han leder et team på 68 al-Shabaab-medlemmer og smugler materialer til fremstilling af sprængstoffer til en omtrentlig værdi på 6 mio. USD om året.«