|
5.6.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 145/12 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2023/1099
af 5. juni 2023
om ændring af afgørelse (FUSP) 2020/1999 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1999 af 7. december 2020 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne (1), særlig artikel 5, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 7. december 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/1999. |
|
(2) |
Den 8. december 2020 bekræftede Unionen og dens medlemsstater i erklæringen fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på Den Europæiske Unions vegne vedrørende den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner på ny deres faste vilje til at fremme og beskytte menneskerettighederne i hele verden. Den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner er en understregning af, at Unionen er fast besluttet på at spille en større rolle i bekæmpelsen af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i hele verden. At opnå, at alle reelt kan nyde godt af menneskerettighederne, er et strategisk mål for Unionen. Respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne er grundlæggende værdier for Unionen og dens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. |
|
(3) |
Unionen er foruroliget over den fortsatte forværring af menneskerettighedssituationen i Rusland. Ruslands uberettigede og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine har forstærket den interne undertrykkelse i Rusland og har begrænset menings- og ytringsfriheden og mediefriheden radikalt og indført krigscensur. |
|
(4) |
Unionen fordømmer fortsat på det kraftigste den alvorlige udvidelse af den restriktive lovgivning og systematiske undertrykkelse af civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere samt den uformindskede undertrykkelse af uafhængige medier, individuelle journalister, medlemmer af den politiske opposition og andre kritiske røster. |
|
(5) |
Unionen fordømmer på det kraftigste den kendelse, som en domstol i Moskva har afsagt, om at idømme oppositionspolitikeren, demokratiaktivisten og den skarpe Kremlkritiker Vladimir Kara-Murza 25 års fængsel på grundlag af politisk motiverede anklager. Unionen opfordrer Rusland til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle, der er fængslet på grund af politisk motiverede anklager. |
|
(6) |
I denne forbindelse bør ni personer opføres på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999. |
|
(7) |
Bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juni 2023.
På Rådets vegne
J. ROSWALL
Formand
BILAG
Følgende punkter tilføjes til listen over fysiske personer i afsnit A (»Fysiske personer«) i bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999:
|
|
Navn (Translitteration til latinsk skrivemåde) |
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse for opførelse på listen |
Dato for opførelse på listen |
|
»36. |
Oleg Mikhailovich SVIRIDENKO |
Олег Михайлович СВИРИДЕНКО (russisk skrivemåde) |
Stilling(er): vicejustitsminister i Den Russiske Føderation Fødselsdato: 29.7.1962 Fødested: Potapovka, Buda-Koshelyovsky district, Gomel region, Belarus Nationalitet: russisk Køn: mand Individuelt skatteregistreringsnummer: 772704610955 |
Som Den Russiske Føderations vicejustitsminister fører Oleg Sviridenko direkte tilsyn med departementet for lovgivning og retshåndhævelse på området ikkekommercielle organisationer samt departementet for beskyttelse af nationale interesser mod ekstern påvirkning, som er ansvarlige for håndhævelsen af lovgivningen om »udenlandske agenter«, herunder med beføjelse til at træffe afgørelse om udpegelser på »listen over udenlandske agenter«. Lovgivningen om »udenlandske agenter« har været central for en bølge af undertrykkende love, der har slået hårdt ned på uafhængige civilsamfund og medier samt enkeltpersoner med afvigende holdninger, hvilket krænker deres menings- og ytringsfrihed. Som følge heraf er hundredvis af NGO'er og enkeltpersoner, mange fremtrædende personer i det russiske civilsamfund og Kremls politiske modstandere, herunder Vladimir Kara-Murza, blevet opført på listen over udenlandske agenter, der hører direkte under Oleg Sviridenkos ansvarsområde i Den Russiske Føderations justitsministerium. Oleg Sviridenko er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder krænkelser af menings- og ytringsfriheden. |
5.6.2023 |
|
37. |
Andrei Andreevich ZADACHIN |
Андрей Андреевич ЗАДАЧИН (russisk skrivemåde) |
Stilling(er): Efterforsker i den store efterforskningsenhed i Den Russiske Føderations undersøgelseskomité Major Fødselsdato: 22.8.1990 Nationalitet: russisk Køn: mand Individuelt skatteregistreringsnummer: 771577190559 |
Andrei Zadachin fremsatte i sin stilling som efterforsker i den store efterforskningsenhed i Den Russiske Føderations undersøgelseskomité en politisk motiveret strafferetlig anklage mod Vladimir Kara-Murza. Andrei Zadachin nedlagde endvidere påstand om tilbageholdelse af Vladimir Kara-Murza og afgav vidneforklaring til støtte herfor i retten. Vladimir Kara-Murza er en fremtrædende oppositionsaktivist i Rusland. Der blev indledt politisk motiverede retssager på grundlag af falske påstande mod ham i 2022, efter at han havde anklaget Kreml for at begå krigsforbrydelser i Ukraine og offentligt havde fordømt den russiske aggression. I april 2023 blev han idømt 25 år i et højsikkerhedsfængsel/en arbejdslejr. Retssagen mod ham var rettet mod hans aktivisme og fungerede som en skueproces i Rusland, der skulle afskrække kritiske røster over for det regerende regime fra at give udtryk for modstand mod angrebskrigen mod Ukraine. Det russiske regime anvender landets dømmende magt som et udbredt redskab i forbindelse med adskillige alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Retssystemet er ikke uafhængigt og anvendes til systematisk og alvorligt at krænke menneskerettighederne for personer, der er imod det regerende regime, ved at krænke deres menings- og ytringsfrihed. Han er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder krænkelser af menings- og ytringsfriheden. |
5.6.2023 |
|
38. |
Danila Yurievich MIKHEEV |
Данила Юрьевич МИХЕЕВ (russisk skrivemåde) |
Stilling(er): Direktør for nonprofitorganisationen »Uafhængig ekspert« Fødselsdato: 1.3.1999 Fødested: Moskva, Den Russiske Føderation Nationalitet: russisk Køn: mand Individuelt skatteregistreringsnummer: 771577190559 |
Danila Mikheev fungerer som »ekspertvidne« for den russiske regering i politisk motiverede retssager. Han fungerede som ekspert i den politisk motiverede retssag mod Vladimir Kara-Murza. Vladimir Kara-Murza er en fremtrædende oppositionsaktivist i Rusland. Der blev indledt politisk motiverede retssager på grundlag af falske påstande mod ham i 2022, efter at han havde anklaget Kreml for at begå krigsforbrydelser i Ukraine og offentligt havde fordømt den russiske aggression. I april 2023 blev han idømt 25 år i et højsikkerhedsfængsel/en arbejdslejr. Retssagen mod ham var rettet mod hans aktivisme og fungerede som en skueproces i Rusland, der skulle afskrække kritiske røster over for det regerende regime fra at give udtryk for modstand mod angrebskrigen mod Ukraine. Det russiske regime anvender landets dømmende magt som et udbredt redskab i forbindelse med adskillige alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Retssystemet er ikke uafhængigt og anvendes til systematisk og alvorligt at krænke menneskerettighederne for personer, der er imod det regerende regime, ved at krænke deres menings- og ytringsfrihed. Gennem sine aktiviteter er han derfor ansvarlig for at støtte de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder krænkelser af menings- og ytringsfriheden. |
5.6.2023 |
|
39. |
Denis Vladimirovich KOLESNIKOV |
Денис Владимирович КОЛЕСНИКОВ (russisk skrivemåde) |
Stilling(er): Chef for efterforskningsdepartementet i Den Russiske Føderations undersøgelseskomité. Rang af generalløjtnant Fødselsdato: 29.6.1976 Nationalitet: russisk Køn: mand |
Denis Kolesnikov gav i sin stilling som chef for efterforskningsdepartementet i Den Russiske Føderations undersøgelseskomité tilladelse til, at der blev fremsat en politisk motiveret strafferetlig anklage mod Vladimir Kara-Murza. Vladimir Kara-Murza er en fremtrædende oppositionsaktivist i Rusland. Der blev indledt politisk motiverede retssager på grundlag af falske påstande mod ham i 2022, efter at han havde anklaget Kreml for at begå krigsforbrydelser i Ukraine og offentligt havde fordømt den russiske aggression. I april 2023 blev han idømt 25 år i et højsikkerhedsfængsel/en arbejdslejr. Retssagen mod ham var rettet mod hans aktivisme og fungerede som en skueproces i Rusland, der skulle afskrække kritiske røster over for det regerende regime fra at give udtryk for modstand mod angrebskrigen mod Ukraine. Det russiske regime anvender landets dømmende magt som et udbredt redskab i forbindelse med adskillige alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Retssystemet er ikke uafhængigt og anvendes til systematisk og alvorligt at krænke menneskerettighederne for personer, der er imod det regerende regime, ved at krænke deres menings- og ytringsfrihed. Han er derfor i sin stilling ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder krænkelser af menings- og ytringsfriheden. |
5.6.2023 |
|
40. |
Diana Igorevna MISHCHENKO (Pigenavn: GARIPOVA) |
Диана Игоревнa МИЩЕНКО (russisk skrivemåde) |
Stilling(er): Dommer ved Khamovniki District Court of Moscow Fødselsdato: 12.5.1977 Fødested: Moskva, Den Russiske Føderation Nationalitet: russisk Køn: kvinde |
Diana Mishchenko er i sin stilling som dommer ved Khamovniki District Court of Moscow involveret i den politisk motiverede retssag mod Vladimir Kara-Murza. Hun afsagde en dom, der godkendte den administrative frihedsberøvelse af Vladimir Kara-Murza i 15 dage. Vladimir Kara-Murza er en fremtrædende oppositionsaktivist i Rusland. Der blev indledt politisk motiverede retssager på grundlag af falske påstande mod ham i 2022, efter at han havde anklaget Kreml for at begå krigsforbrydelser i Ukraine og offentligt havde fordømt den russiske aggression. I april 2023 blev han idømt 25 år i et højsikkerhedsfængsel/en arbejdslejr. Retssagen mod ham var rettet mod hans aktivisme og fungerede som en skueproces i Rusland, der skulle afskrække kritiske røster over for det regerende regime fra at give udtryk for modstand mod angrebskrigen mod Ukraine. Det russiske regime anvender landets dømmende magt som et udbredt redskab i forbindelse med adskillige alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Retssystemet er ikke uafhængigt og anvendes til systematisk og alvorligt at krænke menneskerettighederne for personer, der er imod det regerende regime, ved at krænke deres menings- og ytringsfrihed. Hun er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder krænkelser af menings- og ytringsfriheden. |
5.6.2023 |
|
41. |
Elena Anatolievna LENSKAYA |
Елена Анатольевна ЛЕНСКАЯ (russisk skrivemåde) |
Stilling(er): Dommer ved Basmaniy District Court of Moscow Fødselsdato: 22.1.1979 Fødested: Moskva, Den Russiske Føderation Nationalitet: russisk Køn: kvinde Individuelt skatteregistreringsnummer: 770905658030 |
Elena Lenskaya er i sin stilling som dommer ved Basmaniy District Court of Moscow involveret i den politisk motiverede retssag mod Vladimir Kara-Murza. Hun afsagde en kendelse om godkendelse af frihedsberøvelsen af Vladimir Kara-Murza i to måneder. Vladimir Kara-Murza er en fremtrædende oppositionsaktivist i Rusland. Der blev indledt politisk motiverede retssager på grundlag af falske påstande mod ham i 2022, efter at han havde anklaget Kreml for at begå krigsforbrydelser i Ukraine og offentligt havde fordømt den russiske aggression. I april 2023 blev han idømt 25 år i et højsikkerhedsfængsel/en arbejdslejr. Retssagen mod ham var rettet mod hans aktivisme og fungerede som en skueproces i Rusland, der skulle afskrække kritiske røster over for det regerende regime fra at give udtryk for modstand mod angrebskrigen mod Ukraine. Det russiske regime anvender landets dømmende magt som et udbredt redskab i forbindelse med adskillige alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Retssystemet er ikke uafhængigt og anvendes til systematisk og alvorligt at krænke menneskerettighederne for personer, der er imod det regerende regime, ved at krænke deres menings- og ytringsfrihed. Hun er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder krænkelser af menings- og ytringsfriheden. |
5.6.2023 |
|
42. |
Ilya Pavlovich KOZLOV |
Илья Павлович КОЗЛОВ (russisk skrivemåde) |
Stilling: Dommer ved Moscow City Court Fødselsdato: 17.10.1973 Fødested: Moskva, Den Russiske Føderation Nationalitet: russisk Køn: mand |
Ilya Kozlov er i sin stilling som dommer ved Moscow City Court involveret i den politisk motiverede retssag mod Vladimir Kara-Murza. Han afviste Vladimir Kara-Murzas klage over den administrative frihedsberøvelse. Vladimir Kara-Murza er en fremtrædende oppositionsaktivist i Rusland. Der blev indledt politisk motiverede retssager på grundlag af falske påstande mod ham i 2022, efter at han havde anklaget Kreml for at begå krigsforbrydelser i Ukraine og offentligt havde fordømt den russiske aggression. I april 2023 blev han idømt 25 år i et højsikkerhedsfængsel/en arbejdslejr. Retssagen mod ham var rettet mod hans aktivisme og fungerede som en skueproces i Rusland, der skulle afskrække kritiske røster over for det regerende regime fra at give udtryk for modstand mod angrebskrigen mod Ukraine. Det russiske regime anvender landets dømmende magt som et udbredt redskab i forbindelse med adskillige alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Retssystemet er ikke uafhængigt og anvendes til systematisk og alvorligt at krænke menneskerettighederne for personer, der er imod det regerende regime, ved at krænke deres menings- og ytringsfrihed. Han er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder krænkelser af menings- og ytringsfriheden. |
5.6.2023 |
|
43. |
Sergei Gennadievich PODOPRIGOROV |
Сергей Геннадьевич ПОДОПРИГОРОВ (russisk skrivemåde) |
Stilling: Dommer ved Moscow City Court Fødselsdato: 8.1.1974 Fødested: Moscow, Russian Federation Nationalitet: russisk Køn: mand Adresse Shmitovskiy Proyezd, 16c2, Moscow, Russia, 123100. Apartment 52. (Шмитовский пр-д, 16с2, Москва, Россия, 123100. Квартира 52) |
Sergei Podoprigorov er i sin stilling som dommer ved Moscow City Court involveret i den politisk motiverede retssag mod Vladimir Kara-Murza. Han var formand for det dommerkollegium ved Moscow City Court, som den 17. april 2023 idømte oppositionsaktivisten Vladimir Kara-Murza 25 år i et højsikkerhedsfængsel/en arbejdslejr. Vladimir Kara-Murza er en fremtrædende oppositionsaktivist i Rusland. Der blev indledt politisk motiverede retssager på grundlag af falske påstande mod ham i 2022, efter at han havde anklaget Kreml for at begå krigsforbrydelser i Ukraine og offentligt havde fordømt den russiske aggression. I april 2023 blev han idømt 25 år i et højsikkerhedsfængsel/en arbejdslejr. Retssagen mod ham var rettet mod hans aktivisme og fungerede som en skueproces i Rusland, der skulle afskrække kritiske røster over for det regerende regime fra at give udtryk for modstand mod angrebskrigen mod Ukraine. Det russiske regime anvender landets dømmende magt som et udbredt redskab i forbindelse med adskillige alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Retssystemet er ikke uafhængigt og anvendes til systematisk og alvorligt at krænke menneskerettighederne for personer, der er imod det regerende regime, ved at krænke deres menings- og ytringsfrihed. Tidligere har Sergei Podoprigorov som dommer ved Moskvas Tverskoi district court afsagt to kendelser vedrørende Sergei Magnitsky, som afslørede russiske statslige embedsmænds korruption og embedsmisbrug, og som senere blev forfulgt og døde i russisk fængsel. Han er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder krænkelser af menings- og ytringsfriheden. |
5.6.2023 |
|
44. |
Dmitriy Viktorovich KOMNOV |
Дмитрий Викторович КОМНОВ (russisk skrivemåde) |
Stilling: Oberstløjtnant, leder af varetægtsfængslet SIZO-5 »Vodnik« i Moskva. Fødselsdato: 17.5.1977 Fødested: Kashira Region, Moscow, Russian Federation Nationalitet: russisk Køn: mand |
Dmitriy Komnov er en højtstående officer i det russiske fængselsvæsen. Han er leder af varetægtsfængslet SIZO-5 »Vodnik« i Moskva, hvor Vladimir Kara-Murza tilbageholdes. Vladimir Kara-Murza er en fremtrædende oppositionsaktivist i Rusland. Der blev indledt politisk motiverede retssager på grundlag af falske påstande mod ham i 2022, efter at han havde anklaget Kreml for at begå krigsforbrydelser i Ukraine og offentligt havde fordømt den russiske aggression. I april 2023 blev han idømt 25 år i et højsikkerhedsfængsel/en arbejdslejr. Retssagen mod ham var rettet mod hans aktivisme og fungerede som en skueproces i Rusland, der skulle afskrække kritiske røster over for det regerende regime fra at give udtryk for modstand mod angrebskrigen mod Ukraine. Det russiske regime anvender landets dømmende magt som et udbredt redskab i forbindelse med adskillige alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Retssystemet er ikke uafhængigt og anvendes til systematisk og alvorligt at krænke menneskerettighederne for personer, der er imod det regerende regime, ved at krænke deres menings- og ytringsfrihed. Vladimir Kara-Murzas helbredstilstand er blevet væsentligt forværret, siden hans tilbageholdelse begyndte i april 2022. Dmitriy Komnov er ansvarlig for den nedværdigende behandling af Vladimir Kara-Murza, som er blevet anbragt i en straffecelle på trods af en alvorlig nervesygdom forårsaget af to tidligere forgiftninger. Mishandlingen af Vladimir Kara-Murza i det varetægtsfængsel, som Dmitriy Komnov leder, bekræfter mønstret med en etableret praksis med umenneskelig behandling af tilbageholdte modstandere af regimet. Han var fængselsbetjent i varetægtsfængslet »Butyrka« på et tidspunkt, hvor ubærlige forhold førte til, at antikorruptionsaktivisten Sergei Magnitskij døde. Dmitriy Komnov er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder nedværdigende behandling og krænkelser af menings- og ytringsfriheden. |
5.6.2023«. |