5.4.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 96/85


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/740

af 4. april 2023

om harmoniserede standarder for legetøj, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF (2), formodes legetøj, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende at være i overensstemmelse med de krav, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf, jf. artikel 10 i direktiv 2009/48/EF og bilag II til nævnte direktiv.

(2)

I del III i bilag II til direktiv 2009/48/EF fastsættes specifikke krav for at sikre, at der ikke er risiko for skadelige virkninger for menneskers sundhed som følge af eksponering for de kemiske stoffer og blandinger, som legetøjet består af, eller som legetøjet indeholder. Desuden fastsætter artikel 10, stk. 2, det almindelige sikkerhedskrav.

(3)

Ved brev M/445 (3) af 9. juli 2009 anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) om at udarbejde nye harmoniserede standarder og revidere eksisterende harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2009/48/EF. Nævnte anmodning blev erstattet af en ny anmodning, der er angivet i Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2022)7410 (4), hvori der blandt andet blev anmodet om en revision af standarden EN 71-13 »Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 13: Brætspil til træning af smags- og lugtesans, makeupsæt og spil, der stimulerer smagssansen«.

(4)

CEN reviderede den harmoniserede standard EN 71-13:2021 »Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 13: Brætspil til træning af smags- og lugtesans, makeupsæt og spil, der stimulerer smagssansen«, hvis reference blev offentliggjort ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1992 (5). Dette førte til vedtagelsen af den harmoniserede standard EN 71-13:2021+A1:2022.

(5)

Specifikationerne i den harmoniserede standard EN 71-13:2021+A1:2022 er mere tydeligt knyttet til kravene i direktiv 2009/48/EF. Denne nye udgave af standarden EN 71-13:2021 bringer navnlig standarden i overensstemmelse med direktiv 2009/48/EF, jf. Kommissionens direktiv (EU) 2020/2088 (6) og (EU) 2020/2089 (7). Standardens tabel 1 og 2 er blevet revideret og en supplerende tabel 3 er blevet indsat i standarden for at tage højde for de ændringer i listerne over allergifremkaldende duftstoffer i direktiv 2009/48/EF, der blev indført ved direktiv (EU) 2020/2088 og (EU) 2020/2089. Standardens tabel 3 omfatter allergifremkaldende duftstoffer, som — i overensstemmelse med direktiv 2009/48/EF — skal være angivet på en etiket på legetøjet, på emballagen eller på en medfølgende seddel. I standarden EN 71-13:2021+A1:2022 er det specificeret, at makeupsæt og spil, der stimulerer smagssansen, ikke må bruges af børn under 36 måneder. Denne specifikation afspejler tydeligt det krav, der er angivet i afdeling III, punkt 12, andet afsnit, i bilag II til direktiv 2009/48/EF.

(6)

Kommissionen har sammen med CEN vurderet, hvorvidt den harmoniserede standard EN 71-13:2021+A1:2022, der er udarbejdet af CEN, er i overensstemmelse med anmodning M/445 af 9. juli 2009. Kommissionen har også vurderet dens overensstemmelse med den nye anmodning i gennemførelsesafgørelse C(2022)7410. Den harmoniserede standard opfylder de krav, som den har til formål at dække og som er angivet i direktiv 2009/48/EF. Referencerne til den nævnte standard bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(7)

Den harmoniserede standard EN 71-13:2021+A1:2022 erstatter den harmoniserede standard EN 71-13:2021. Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencen for den nævnte standard i Den Europæiske Unions Tidende.

(8)

Af hensyn til klarhed, rationalitet og forenkling bør der offentliggøres en fuldstændig liste over referencer for harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2009/48/EF, og som opfylder de krav, de har til formål at dække, i én retsakt. Referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2009/48/EF, er for indeværende offentliggjort i gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1992. Det er derfor nødvendigt at erstatte gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1992 med en ny afgørelse.

(9)

Overholdelsen med en harmoniseret standard medfører en formodning om overholdelse af de relevante væsentlige krav, der er angivet i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Nærværende afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Referencerne for de harmoniserede standarder for legetøj, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2009/48/EF og opført i bilaget til nærværende afgørelse, offentliggøres hermed i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1992 ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. april 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1).

(3)  M/445 af 9. juli 2009 om et standardiseringsmandat rettet til CEN og Cenelec inden for rammerne af direktiv 2009/48/EF om revision af direktiv 88/378/EØF om sikkerhedskrav til legetøj.

(4)  Commission Implementing Decision C(2022)7410 of 24 October 2022 on a standardisation request to the European Committee for Standardisation and the European Committee for Electrotechnical Standardisation as regards toys in support of Directive 2009/48/EC of the European Parliament and of the Council (foreligger ikke på dansk).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1992 af 15. november 2021 om harmoniserede standarder for legetøj, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF (EUT L 405 af 16.11.2021, s. 14).

(6)  Kommissionens direktiv (EU) 2020/2088 af 11. december 2020 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF for så vidt angår mærkning af allergifremkaldende duftstoffer i legetøj (EUT L 423 af 15.12.2020, s. 53).

(7)  Kommissionens direktiv (EU) 2020/2089 af 11. december 2020 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF for så vidt angår forbuddet mod allergifremkaldende duftstoffer i legetøj (EUT L 423 af 15.12.2020, s. 58).


BILAG

Nr.

Reference for standarden

1.

EN 71-1:2014+A1:2018

Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 1: Mekaniske og fysiske egenskaber

2.

EN 71-2:2020

Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 2: Antændelighed

3.

EN 71-3:2019+A1:2021

Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 3: Migration af visse grundstoffer

4.

EN 71-4:2020

Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 4: Kemisæt til kemiforsøg og lignende

5.

EN 71-5:2015

Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 5: Andet kemisk legetøj (sæt) end sæt til kemiske forsøg

6.

EN 71-7:2014+A3:2020

Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 7: Fingermaling — Krav og prøvningsmetoder

7.

EN 71-8:2018

Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 8: Aktivitetslegetøj til privat brug

8.

EN 71-12:2016

Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 12: N-nitrosaminer og N-nitroserbare stoffer

Bemærk: Grænseværdierne i afsnit 4.2, tabel 2, litra a), i standarden »EN 71-12: 2016 Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 12: N-nitrosaminer og N-nitroserbare stoffer« er lavere end de grænseværdier, der skal overholdes i henhold til del III, punkt 8, i bilag II til direktiv 2009/48/EF. Disse værdier er som følger:

Stof

Standard EN 71-12:2016

Direktiv 2009/48/EF

N-nitrosaminer

0,01 mg/kg

0,05 mg/kg

N-nitroserbare stoffer

0,1 mg/kg

1 mg/kg

9.

EN 71-13:2021+A1:2022

Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 13: Brætspil til træning af smags- og lugtesans, makeupsæt og spil, der stimulerer smagssansen

10.

EN 71-14:2018

Legetøj — Sikkerhedskrav — Del 14: Trampoliner til privat brug

11.

EN IEC 62115:2020

Elektrisk legetøj — Sikkerhed

EN IEC 62115:2020/A11:2020