3.4.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/65


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2023/728

af 31. marts 2023

om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 31. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/512/FUSP (1) om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger i Ukraine.

(2)

Den 25. februar 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/434 (2), som ændrede afgørelse 2014/512/FUSP og indførte yderligere restriktive foranstaltninger for at suspendere udsendelsesaktiviteter i Unionen eller rettet mod Unionen fra visse medieforetagender. Disse foretagender er fastsat i punkt 3) i bilaget til afgørelse (FUSP) 2023/434. I henhold til artikel 1, nr. 11), i afgørelse (FUSP) 2023/434 finder sådanne foranstaltninger for så vidt angår et eller flere af disse medieforetagender anvendelse, forudsat at Rådet træffer en yderligere afgørelse herom.

(3)

Efter at have gennemgået de respektive sager har Rådet konkluderet, at de restriktive foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4g i afgørelse 2014/512/FUSP, bør finde anvendelse fra den 10. april 2023 for så vidt angår de enheder, der er fastsat i punkt 3) i bilaget til afgørelse (FUSP) 2023/434 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4g i afgørelse 2014/512/FUSP, finder anvendelse fra den 10. april 2023 for så vidt angår de enheder, der er fastsat i punkt 3) i bilaget til afgørelse (FUSP) 2023/434.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2023.

På Rådets vegne

J. ROSWALL

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 229 af 31.7.2014, s. 13).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2023/434 af 25. februar 2023 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 59 I af 25.2.2023, s. 593).