8.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 70/55


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2023/510

af 7. marts 2023

om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/667 om en bistandsforanstaltning i form af et generelt støtteprogram til Den Afrikanske Union under den europæiske fredsfacilitet for perioden 2022-2024

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 41, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 21. april 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/667 (1) om en bistandsforanstaltning i form af et generelt støtteprogram til Den Afrikanske Union under den europæiske fredsfacilitet for perioden 2022-2024 (»bistandsforanstaltningen«).

(2)

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik henstillede til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, at den godkender en aktion under bistandsforanstaltningen til støtte for den multinationale fælles taskforce til bekæmpelse af Boko Haram. En del af denne aktion skal gennemføres af den schweiziske ikkestatslige organisation COGINTA.

(3)

Listen i artikel 5 i afgørelse (FUSP) 2022/667 over enheder, der helt eller delvist kan gennemføre aktioner under bistandsforanstaltningen, bør derfor ændres til at omfatte COGINTA —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse (FUSP) 2022/667 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 5, stk. 2, tilføjes følgende litra:

»s)

sådanne nonprofitenheder som fastsat i bilaget.«

2)

Følgende tekst tilføjes i bilaget:

»Liste over nonprofitenheder, der helt eller delvist må gennemføre aktioner under bistandsforanstaltningen:

COGINTA«.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2023.

På Rådets vegne

L. EDHOLM

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/667 af 21. april 2022 om en bistandsforanstaltning i form af et generelt støtteprogram til Den Afrikanske Union under den europæiske fredsfacilitet for perioden 2022-2024 (EUT L 121 af 22.4.2022, s. 38).