20.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 51/1


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/368

af 14. februar 2023

om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union på den ene side og New Zealand på den anden side om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og New Zealands kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16, stk. 2, og artikel 88, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 7,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (2) kan Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) videregive personoplysninger til en myndighed i et tredjeland, bl.a. med hjemmel i en international aftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland i medfør af artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og som giver tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder.

(2)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2022/1090 (3) blev aftalen mellem Den Europæiske Union på den ene side og New Zealand på den anden side om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og New Zealands kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (»aftalen«), undertegnet den 30. juni 2022 med forbehold af senere indgåelse.

(3)

Aftalen er i Den Europæiske Unions interesse, da den har til formål at muliggøre videregivelse af personoplysninger mellem Europol og New Zealands kompetente myndigheder med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet og terrorisme og beskytte Unionens og dens indbyggeres sikkerhed.

(4)

Aftalen sikrer fuld overholdelse af Unionens grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger og retten til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, jf. henholdsvis artikel 7, 8 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (4).

(5)

Aftalen har ingen indvirkning på og berører ikke videregivelsen af personoplysninger eller andre former for samarbejde mellem myndigheder med ansvar for beskyttelse af den nationale sikkerhed.

(6)

I henhold til traktatens artikel 218, stk. 7, i TEUF bør Rådet bemyndige Kommissionen til på Unionens vegne at godkende ændringer af bilag II, III og IV til aftalen.

(7)

Irland er bundet af forordning (EU) 2016/794 og deltager derfor i vedtagelsen af denne afgørelse.

(8)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(9)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse afgav sin udtalelse 11/2022 den 10. juni 2022.

(10)

Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union på den ene side og New Zealand på den anden side om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og New Zealands kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (5) (»aftalen«) godkendes herved på Unionens vegne.

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den meddelelse, der er omhandlet i aftalens artikel 27 (6).

Artikel 3

Med henblik på aftalens artikel 28, stk. 2, skal den holdning, der indtages på Unionens vegne, til ændringer af bilag II, III og IV til aftalen godkendes af Kommissionen efter høring af Rådet.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2023.

På Rådets vegne

E. SVANTESSON

Formand


(1)  Godkendelse af 17.1.2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2022/1090 af 27. juni 2022 om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union på den ene side og New Zealand på den anden side om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og New Zealands kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (EUT L 176 af 1.7.2022, s. 3).

(4)  EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391.

(5)  Se side 4 i denne EUT.

(6)  Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.