10.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 40/20


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/310

af 6. februar 2023

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget om Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, til anvendelsen af den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring til fremsendelse af oplysninger mellem institutioner eller forbindelsesorganer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 48 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (1) (»handels- og samarbejdsaftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2021/689 (2) og trådte i kraft den 1. maj 2021 og har fundet midlertidig anvendelse siden den 1. januar 2021.

(2)

I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 778, stk. 1, udgør protokollerne og bilagene til aftalen en integrerende del af aftalen. I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 783, stk. 3, skal henvisninger til dens ikrafttrædelsesdato forstås som henvisninger til den dato, fra hvilken den er blevet anvendt midlertidigt.

(3)

Handels- og samarbejdsaftalens artikel 8, stk. 4, litra c), giver Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger (»Specialudvalget«) beføjelse til at vedtage afgørelser, herunder ændringer, samt henstillinger vedrørende alle forhold, som aftalen indeholder bestemmelser om. I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 10 får afgørelser, der træffes af et udvalg, bindende virkning for parterne.

(4)

I henhold til artikel SSCI.71, stk. 4, i handels- og samarbejdsaftalens protokol om koordinering af sociale sikringsordninger (»protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger«) kan Det Forenede Kongerige med henblik på gennemførelsen af denne protokol deltage i den elektroniske udveksling af oplysninger om socialsikring (Electronic Exchange of Social Security Information) og bære de dermed forbundne omkostninger.

(5)

I henhold til artikel SSCI.4, stk. 2, i protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger kan fremsendelse af data mellem medlemsstaternes og Det Forenede Kongeriges institutioner eller forbindelsesorganer med forbehold af godkendelse fra Specialudvalget ske via den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring. I det omfang formularer og dokumenter udveksles via den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring, skal de overholde de regler, der gælder for dette system.

(6)

Anvendelsen af den elektroniske udveksling af oplysninger om social sikring med henblik på gennemførelsen af protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger vil være til gavn for medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige, socialsikringsinstitutioner og personer, der flytter mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige, da det vil sikre en hurtigere, mere nøjagtig og sikker udveksling af oplysninger om social sikring i henhold til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger. Specialudvalget bør derfor vedtage en afgørelse om godkendelse af fremsendelse af data via den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring.

(7)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Specialudvalget, bør fastlægges, da den påtænkte afgørelse får bindende virkning for Unionen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget om Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalens artikel 8, stk. 1, litra p), er anført i udkastet til den afgørelse vedtaget af Specialudvalget, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. februar 2023.

På Rådets vegne

J. ROSWALL

Formand


(1)  EUT L 149 af 30.4.2021, s. 10.

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2021/689 af 29. april 2021 om indgåelse på Unionens vegne af handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side og af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om sikkerhedsprocedurer for udveksling og beskyttelse af klassificerede informationer (EUT L 149 af 30.4.2021, s. 2).


UDKAST til

AFGØRELSE nr. …/2023 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET OM KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA p), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE

den …

for så vidt angår anvendelsen af den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring til fremsendelse af data mellem institutioner eller forbindelsesorganer

SPECIALUDVALGET OM KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER HAR —

under henvisning til handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (1) (»handels- og samarbejdsaftalen«), særlig artikel SSCI.4, stk. 2, i protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel SSCI.71, stk. 4, i handels- og samarbejdsaftalens protokol om koordinering af sociale sikringsordninger (»protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger«) kan Det Forenede Kongerige med henblik på gennemførelsen af denne protokol deltage i den elektroniske udveksling af oplysninger om socialsikring (Electronic Exchange of Social Security Information) og bære de dermed forbundne omkostninger.

(2)

I henhold til artikel SSCI.4, stk. 2, i protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger kan fremsendelse af data mellem medlemsstaternes og Det Forenede Kongeriges institutioner eller forbindelsesorganer med forbehold af godkendelse fra Specialudvalget om Koordinering af Sociale Sikringsordninger ske via den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring. I det omfang formularer og dokumenter udveksles via den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring, skal de overholde de regler, der gælder for den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring.

(3)

Anvendelsen af den elektroniske udveksling af oplysninger om social sikring med henblik på gennemførelsen af protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger vil være til gavn for medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige, socialsikringsinstitutioner og personer, der flytter mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige, da det vil sikre en hurtigere, mere nøjagtig og sikker udveksling af oplysninger om social sikring i henhold til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger. Specialudvalget om Koordinering af Sociale Sikringsordninger bør derfor vedtage en afgørelse om godkendelse af fremsendelse af data via den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring.

(4)

Specialudvalget om Koordinering af Sociale Sikringsordninger bemærker, at selv om reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2) er retligt adskilt fra dem, der er fastsat i handels- og samarbejdsaftalen, fastsættes det i artikel 34, stk. 2, i den førstnævnte aftale, at Det Forenede Kongerige deltager i den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI) og bærer de dermed forbundne omkostninger —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Fremsendelse af data mellem medlemsstaternes og Det Forenede Kongeriges institutioner eller forbindelsesorganer sker via den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (Electronic Exchange of Social Security Information). Dette berører ikke ekstraordinære og objektivt begrundede situationer.

Artikel 2

Det Forenede Kongerige bærer de dermed forbundne omkostninger, der følger af landets deltagelse i den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring, jf. artikel SSCI.71, stk. 4, i protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i …, den …

På vegne af Specialudvalget om Koordinering af Sociale Sikringsordninger

Formænd


(1)  EUT L 149 af 30.4.2021, s. 10.

(2)  EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.