9.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/45


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/272

af 30. januar 2023

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen (forordningen om cybersikkerhed)

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. bilag XI og protokol 37 dertil.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)

Bilag XI og protokol 37 til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37 (som indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2023.

På Rådets vegne

P. KULLGREN

Formand


(1)   EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.

(2)   EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15).


UDKAST til

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. …

af …

om ændring af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 nævnte liste) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Forordning (EU) 2019/881 ophæver Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 526/2013 (2), som er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor skal udgå af EØS-aftalen.

(3)

Bilag XI og protokol 37 til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Teksten til punkt 5cp (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 526/2013) i bilag XI til EØS-aftalen affattes således:

» 32019 R 0881: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)

Medmindre andet er bestemt og uanset bestemmelserne i protokol 1 til aftalen, anses det i forordningen anvendte udtryk "medlemsstat(er)" og andre udtryk, der henviser til deres myndigheder, for ud over deres betydning i forordningen også at omfatte EFTA-staterne og deres myndigheder.

b)

Hvad angår EFTA-staterne, bistår agenturet alt efter omstændighederne, og når det er relevant, EFTA-Tilsynsmyndigheden eller det stående udvalg ved udøvelsen af deres respektive opgaver.

c)

Hvad angår EFTA-staterne læses henvisninger til EU-retten som henvisninger til EØS-aftalen.

d)

I artikel 14 tilføjes følgende stykke:

»5.   EFTA-staterne deltager fuldt ud i bestyrelsen med samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstaterne, med undtagelse af stemmeret.«

e)

I artikel 28 tilføjes følgende stykke:

»4.   Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder i forbindelse med denne forordning ligeledes anvendelse på alle agenturets dokumenter vedrørende EFTA-staterne.«

f)

I artikel 30 tilføjes følgende stykke:

»3.   EFTA-staterne bidrager til den finansielle støtte fra Unionen, jf. stk. 1, litra a). I denne forbindelse finder procedurerne i artikel 82, stk. 1, litra a), og protokol 32 til EØS-aftalen tilsvarende anvendelse.«

g)

I artikel 34 tilføjes følgende stykke:

»Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), og artikel 82, stk. 3, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union kan statsborgere i EFTA-staterne, der råder over deres fulde borgerrettigheder, ansættes på kontrakt af agenturets administrerende direktør.«

h)

I artikel 35 tilføjes følgende stykke:

»EFTA-staterne tilstår agenturet og dets personale privilegier og immuniteter svarende til dem, der er indeholdt i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.«

i)

I artikel 40 tilføjes følgende stykke:

»3.   Uanset artikel 12, stk. 2, litra e), artikel 82, stk. 3, litra e), og artikel 85, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union betragter agenturet, for så vidt angår dets personale, de sprog, der er omhandlet i EØS-aftalens artikel 129, stk. 1, som sprog i Unionen i henhold til artikel 55, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union.«

j)

I artikel 62 tilføjes følgende stykke:

»6.   EFTA-staterne deltager fuldt ud i Den Europæiske Cybersikkerhedscertificeringsgruppe med samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstaterne, med undtagelse af stemmeret.««

Artikel 2

Følgende punkt tilføjes i protokol 37 til EØS-aftalen:

»44.

Den Europæiske Cybersikkerhedscertificeringsgruppe (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881).«

Artikel 3

Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) 2019/881, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft den […], forudsat at alle meddelelser er indgivet (*1), jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1, eller på dagen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. …/… af … (3) [om indarbejdelse af { direktiv (EU) 2016/1148 (NIS-direktivet)} i EØS-aftalen], alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste.

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Formand

Sekretærer for

Det Blandede EØS-Udvalg


(1)   EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15.

(2)   EUT L 165 af 18.6.2013, s. 41.

(*1)  [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]

(3)  EUT L ….


De kontraherende parters fælles erklæring til afgørelse nr. …/… om indarbejdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 i aftalen

Parterne anerkender, at indarbejdelsen af denne retsakt ikke berører den direkte anvendelse af protokol nr. 7 om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på EFTA-staternes statsborgere på hver enkelt EU-medlemsstats område, jf. protokollens artikel 11.