9.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/41


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/271

af 30. januar 2023

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen (NIS)

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)

For at sikre en velfungerende EØS-aftale skal protokol 37 til EØS-aftalen udvides til at omfatte den samarbejdsgruppe, der er nedsat ved direktiv (EU) 2016/1148.

(5)

Bilag XI og protokol 37 til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37 (som indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2023.

På Rådets vegne

P. KULLGREN

Formand


(1)   EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.

(2)   EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).


UDKAST til

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. …

af …

om ændring af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 nævnte liste) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/151 af 30. januar 2018 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 for så vidt angår yderligere specifikation af de elementer, som udbydere af digitale tjenester skal tage i betragtning for at styre risiciene i forhold til sikkerheden i net- og informationssystemer, og af kriterierne for bestemmelse af, om en hændelses konsekvenser er betydelige (2) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(3)

For at sikre en velfungerende EØS-aftale skal protokol 37 til EØS-aftalen udvides til at omfatte den samarbejdsgruppe, der er nedsat ved direktiv (EU) 2016/1148.

(4)

Bilag XI og protokol 37 til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende indsættes efter punkt 5cp (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 526/2013) i bilag XI til EØS-aftalen:

»5cpa.

32016 L 1148: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).

Vilkår for EFTA-landenes deltagelse i henhold til aftalens artikel 101:

EFTA-staterne deltager fuldt ud i samarbejdsgruppen med samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstaterne, med undtagelse af stemmeret.

5cpaa.

32018 R 0151: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/151 af 30. januar 2018 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 for så vidt angår yderligere specifikation af de elementer, som udbydere af digitale tjenester skal tage i betragtning for at styre risiciene i forhold til sikkerheden i net- og informationssystemer, og af kriterierne for bestemmelse af, om en hændelses konsekvenser er betydelige (EUT L 26 af 31.1.2018, s. 48).«

Artikel 2

Følgende punkt tilføjes i protokol 37 til EØS-aftalen:

»43.

Samarbejdsgruppen (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen).«

Artikel 3

Den islandske og den norske udgave af direktiv (EU) 2016/1148 og gennemførelsesforordning (EU) 2018/151, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft den […], forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Formand

Sekretærer for

Det Blandede EØS-Udvalg


(1)   EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1.

(2)   EUT L 26 af 31.1.2018, s. 48.

(*1)  [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]