9.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/36


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/270

af 30. januar 2023

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (Cedefop)

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 166, stk. 4, og artikel 165, stk. 4, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. protokol 31 om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (»protokol 31«) til EØS-aftalen.

(3)

Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/128 (3).

(4)

Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2023.

(5)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2023.

På Rådets vegne

P. KULLGREN

Formand


(1)   EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.

(2)   EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/128 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 (EUT L 30 af 31.1.2019, s. 90).


UDKAST til

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. …

af …

om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 86 og 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 4, stk. 6, i protokol 31 skal de kontraherende parter fremme formålstjenligt samarbejde mellem de kompetente organisationer, institutioner og andre organer på deres respektive områder, hvor dette vil kunne bidrage til at styrke og udbygge samarbejdet. Dette gælder i særdeleshed anliggender, der omfattes af aktiviteterne under Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop).

(2)

Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/128 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 (1).

(3)

Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2023 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Teksten til artikel 4, stk. 6, i protokol 31 til EØS-aftalen affattes således:

»a)

EFTA-staterne deltager med virkning fra den 1. januar 2023 i de aktiviteter, der måtte følge af følgende EU-retsakt:

32019 R 0128: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/128 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 (EUT L 30 af 31.1.2019, s. 90).

b)

EFTA-staterne bidrager finansielt til de aktiviteter, der er nævnt i litra a) i overensstemmelse med artikel 82, stk. 1, litra a), og protokol 32 til aftalen.

c)

EFTA-staterne deltager fuldt ud, men uden stemmeret, i Cedefops bestyrelse.

d)

Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), og artikel 82, stk. 3, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union kan statsborgere i EFTA-staterne, der råder over deres fulde borgerrettigheder, ansættes på kontrakt af Cedefops administrerende direktør.

e)

Uanset artikel 12, stk. 2, litra e), artikel 82, stk. 3, litra e), og artikel 85, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union betragter Cedefop, for så vidt angår dets personale, de sprog, der er omhandlet i aftalens artikel 129, stk. 1, som sprog i Unionen i henhold til artikel 55, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union.

f)

Cedefop har status som juridisk person. Det råder i alle de kontraherende stater over den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer.

g)

EFTA-staterne tilstår Cedefop og dets personale privilegier og immuniteter svarende til dem, der er indeholdt i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.

h)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter finder i forbindelse med forordning (EU) 2021/696 ligeledes anvendelse på alle Cedefops dokumenter vedrørende EFTA-staterne.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft, dagen efter at den sidste meddelelse er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*).

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2023.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Formand

Sekretærer for

Det Blandede EØS-Udvalg


(1)   EUT L 30 af 31.1.2019, s. 90.

(*)  [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]


De kontraherende parters fælles erklæring til afgørelse nr. …/… om indarbejdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/128 i aftalen

Parterne anerkender, at indarbejdelsen af denne retsakt ikke berører den direkte anvendelse af protokol nr. 7 om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på EFTA-staternes statsborgere på hver enkelt EU-medlemsstats område, jf. protokollens artikel 11.