5.1.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/16


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2023/55

af 16. december 2022

om ændring af afgørelse (EU) 2019/1743 om forrentning af beholdninger af overskudsreserver og visse indlån (ECB/2019/31) og afgørelse (EU) 2022/1521 om midlertidige tilpasninger af forrentningen af visse ikke-pengepolitiske indskud hos de nationale centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ECB/2022/30) (ECB/2022/47)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, første led, og artikel 17 og 18, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som anført i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument for støtte til Ukraine for 2023 (makrofinansiel bistand +) (1) og i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) 2018/1046 for så vidt angår fastlæggelsen af en diversificeret finansieringsstrategi som generel lånemetode (2) kræver finansieringsbehovet for Unionens støtte til Ukraine mobilisering og udbetaling på en omkostningseffektiv og finansielt forsvarlig måde, der integrerer alle finansieringsbehov, herunder behovene for NextGenerationEU (»NGEU«). Finansieringen bør derfor organiseres ved hjælp af en fælles finansieringsmetode for at gøre det muligt at opfylde Unionens forskellige politiske behov samtidigt og sikre parallel finansiering af alle EU-programmer, der er afhængige af låntagning.

(2)

I henhold til artikel 13, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 14. april 2021 om oprettelsen af de nødvendige ordninger for administration af lånoptagelsestransaktioner i henhold til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 og for långivningstransaktioner i forbindelse med lån ydet i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3) skal der føres en særlig konto i Den Europæiske Centralbank (ECB) til kontantbeholdninger. Efter indførelsen af en fælles finansieringsmetode, der sikrer parallel finansiering af alle EU-programmer, der er afhængige af låntagning, skal den særlige konto i ECB også anvendes i forbindelse med denne fælles finansieringsmetode med henblik på kontantbeholdninger i forbindelse med instrumentet for støtte til Ukraine for 2023 (makrofinansiel bistand +).

(3)

Styrelsesrådet har besluttet, at den særlige konto i ECB, som i øjeblikket anvendes til beholdninger i forbindelse med NGEU, og som vil blive udvidet til også at blive anvendt til beholdninger i forbindelse med instrumentet for støtte for Ukraine i 2023 (makrofinansiel bistand +), fortsat forrentes på grundlag af reglerne og bestemmelserne i Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1743 (ECB/2019/31) (4) og Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2022/1521 (ECB/2022/30) (5).

(4)

Afgørelse (EU) 2022/1521 (ECB/2022/30) forbliver i kraft indtil den 30. april 2023. Indtil denne dato har afgørelse (EU) 2022/1521 (ECB/2022/30) forrang i henhold til afgørelsens artikel 3 i tilfælde af en konflikt mellem den og blandt andet artikel 2 i afgørelse (EU) 2019/1743 (ECB/2019/31). Afgørelse (EU) 2019/1743 (ECB/2019/31) og afgørelse (EU) 2022/1521 (ECB/2022/30) skal derfor sammenholdes.

(5)

I lyset af den nuværende situation i Ukraine bør denne afgørelse træde i kraft og finde anvendelse hurtigst muligt.

(6)

Afgørelse (EU) 2019/1743 (ECB/2019/31) og afgørelse (EU) 2022/1521 (ECB/2022/30) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændringer af afgørelse (EU) 2019/1743 (ECB/2019/31)

I artikel 2 i afgørelse (EU) 2019/1743 (ECB/2019/31) erstattes stk. 2 af følgende:

»2.   Den særlige konto, der holdes hos ECB i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 14. april 2021 om oprettelsen af de nødvendige ordninger for administration af lånoptagelsestransaktionerne i henhold til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 og for långivningstransaktioner i forbindelse med lån ydet i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (*1) og anvendt med henblik på kontantbeholdninger i forbindelse med NextGenerationEU (»NGEU«) og i forbindelse med instrumentet for støtte for Ukraine i 2023 (makrofinansiel bistand +) som omhandlet i artiklen, forrentes med nul procent eller den korte eurorente (EURSTR), alt efter hvad der er højest, undtagen hvis det samlede beløb for indskud på denne konto, som er fastsat for den pågældende særlige konto, overstiger 20 mia. EUR, i hvilket tilfælde det overskydende beløb forrentes således:

a)

hvis renten for indlånsfaciliteten på den relevante kalenderdag er nul eller højere (positiv), med nul procent eller den korte eurorente (EURSTR), alt efter hvilken der er lavest

b)

hvis renten for indlånsfaciliteten på den relevante kalenderdag er lavere end nul (negativ), med renten for indlånsfaciliteten eller den korte eurorente (EURSTR), alt efter hvilken, der er lavest.

Artikel 2

Ændringer af afgørelse (EU) 2022/1521 (ECB/2022/30)

I artikel 2 i afgørelse (EU) 2022/1521 (ECB/2022/30) erstattes stk. 3 af følgende:

»3.   Den særlige konto, der holdes hos ECB i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 14. april 2021 om oprettelsen af de nødvendige ordninger for administration af lånoptagelsestransaktionerne i henhold til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 og for långivningstransaktioner i forbindelse med lån ydet i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (*2) og anvendt med henblik på kontantbeholdninger i forbindelse med NextGenerationEU (»NGEU«) og i forbindelse med instrumentet for støtte for Ukraine i 2023 (makrofinansiel bistand +) som omhandlet i artiklen, forrentes med nul procent eller den korte eurorente (EURSTR), alt efter hvad der er højest, undtagen hvis det samlede beløb for indskud på denne konto, som er fastsat for den pågældende særlige konto, overstiger 20 mia. EUR, i hvilket tilfælde det beløb, der overstiger 20 mia. EUR forrentes med renten for indlånsfaciliteten eller den korte eurorente (EURSTR), alt efter hvilken der er lavest.

Artikel 3

Ikrafttrædelse

1.   Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den finder anvendelse fra den 9. januar 2023.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 16. december 2022.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)  COM(2022) 597 final.

(2)  COM(2022) 596 final.

(3)  C(2021) 2502 final.

(4)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1743 af 15. oktober 2019 om forrentning af beholdninger af overskudsreserver og visse indlån (ECB/2019/31) (EUT L 267 af 21.10.2019, s. 12).

(5)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2022/1521 af 12. september 2022 om midlertidige tilpasninger af forrentningen af visse ikke-pengepolitiske indskud hos de nationale centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ECB/2022/30) (EUT L 236I af 13.9.2022, s. 1).