15.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 321/5 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2457
af 14. december 2022
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Indien, Indonesien, Malaysia, Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i disse lande eller ej
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»antidumpinggrundforordningen«), særlig artikel 13, stk. 4, og artikel 14, stk. 5,
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993 af 6. november 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Indien, Indonesien, Malaysia, Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i disse lande eller ej, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
1. GÆLDENDE FORANSTALTNINGER
(1) |
Rådet indførte ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 (3) en endelig antidumpingtold på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina. |
(2) |
Efter en række antiomgåelsesundersøgelser blev disse foranstaltninger udvidet ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 672/2012 (4), (EU) nr. 21/2013 (5) og (EU) nr. 1371/2013 (6), senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1711 (7), til også at omfatte importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Indien, Indonesien, Malaysia, Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i disse lande, med undtagelse af varer produceret af Montex Glass Fibre Industries Pvt. Ltd. og Pyrotek India Pvt. Ltd. |
(3) |
Disse foranstaltninger blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 976/2014 (8) udvidet yderligere til at omfatte importen af let ændrede åben mesh-stoffer af glasfibre. |
(4) |
De gældende foranstaltninger pålægges ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993 efter en udløbsundersøgelse, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/788 (9), hvorved SPG Glass Fibre PVT Ltd. blev indrømmet fritagelse. |
2. SAGSFORLØB
2.1. Anmodning om fritagelse
(5) |
Den 23. august 2021 modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om fritagelse for antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Indien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien eller ej. Anmodningen blev indgivet af virksomheden Urja Products Private Limited (»ansøgeren«). |
(6) |
Anmodningen indeholdt beviser for, at ansøgeren var en ny eksporterende producent og opfyldte kriterierne for fritagelse i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 4, dvs.: 1) at virksomheden ikke eksporterede den undersøgte vare til Unionen i den undersøgelsesperiode, der blev lagt til grund for foranstaltningerne, dvs. fra den 1. april 2012 til den 31. marts 2013 (»den oprindelige undersøgelsesperiode«), 2) at virksomheden ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter, som er genstand for de ved den oprindelige forordning indførte antidumpingforanstaltninger, 3) at virksomheden faktisk har eksporteret den undersøgte vare til Unionen efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode eller har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen, og 4) at den har ikke været involveret i omgåelse. |
(7) |
Kommissionen konkluderede, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 4, med henblik på at fastslå, om ansøgeren kan indrømmes en fritagelse for de udvidede foranstaltninger. |
2.2. Indledning
(8) |
Den 20. april 2022 indledte Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2022/651 (10) den fornyede undersøgelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993 med henblik på at fastslå, om ansøgeren kunne indrømmes en fritagelse. Ved samme forordning ophævede Kommissionen den antidumpingtold, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993, for så vidt angår ansøgerens import af den undersøgte vare, og toldmyndighederne blev pålagt at tage passende skridt til at registrere denne import (»indledningsforordningen«). |
(9) |
Kommissionen opfordrede interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i den fornyede undersøgelse. Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen eller høringskonsulenten i handelsprocedurer eller begge inden for de frister, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2022/651. Der blev ikke modtaget bemærkninger eller anmodninger om en høring. |
2.3. Den undersøgte vare
(10) |
Den undersøgte vare er åben mesh-stoffer af glasfibre med en cellestørrelse på mere end 1,8 mm i både længde og bredde og med en vægt på mere end 35 g pr. m2, med undtagelse af glasfiberskiver, afsendt fra Indien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7019 63 00, ex 7019 64 00, ex 7019 65 00, ex 7019 66 00 og ex 7019 69 90 (Taric-kode 7019 63 00 14, 7019 64 00 14, 7019 65 00 14, 7019 66 00 14 og 7019 69 90 14). Disse KN- og Taric-koder angives kun til orientering. |
(11) |
Åben mesh-stoffer af glasfibre findes med forskellig cellestørrelse og vægt pr. kvadratmeter og anvendes hovedsageligt som forstærkningsmateriale i byggesektoren (udvendig varmeisolering, gulvforstærkning og vægreparationer). |
2.4. Den fornyede undersøgelsesperiode
(12) |
Den nuværende undersøgelse omfattede perioden fra den 1. april 2012 til den 31. december 2021 (»nuværende undersøgelsesperiode«). |
2.5. Undersøgelser
(13) |
Kommissionen anmodede ansøgeren om at udfylde et spørgeskema for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige for sin undersøgelse. Ansøgeren indsendte spørgeskemabesvarelsen den 2. juni 2022. |
(14) |
Kommissionen aflagde et kontrolbesøg hos ansøgeren i september 2022. Kommissionen bestræbte sig på at efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om ansøgeren opfylder de nødvendige betingelser. |
3. RESULTATER AF UNDERSØGELSEN
(15) |
Med hensyn til betingelse 1) henviste Kommissionen til de tidligere konklusioner (11) om, at ansøgeren ikke fremstillede eller eksporterede den undersøgte vare til Unionen i den oprindelige undersøgelsesperiode. Det konkluderedes derfor, at betingelse 1) var opfyldt. |
(16) |
Med hensyn til betingelse 2) blev der i forbindelse med undersøgelsen udpeget flere forretningsmæssigt forbundne virksomheder, nemlig Jayatma Industries Ltd, der beskæftiger sig med tekstiler og beklædning, Mihikita Enterprises Ltd, der beskæftiger sig med bygge- og anlægsvirksomhed, og Denis Chem Lab Ltd, der beskæftiger sig med medicinsk udstyr. Ingen af disse virksomheder var involveret i fremstilling, forarbejdning, salg eller køb af den undersøgte vare. Det konkluderedes derfor, at betingelse 2) var opfyldt. |
(17) |
Med hensyn til betingelse 3) eksporterede ansøgeren den undersøgte vare til to virksomheder i EU i 2021. Det konkluderedes derfor, at ansøgeren opfyldte betingelse 3). |
(18) |
Endelig blev det i løbet af undersøgelsen konstateret, at ansøgeren fremstillede hele den mængde, som virksomheden har eksporteret til Unionen. Det blev også konstateret, at ansøgeren ikke importerede råmaterialer fra Kina til fremstilling af den undersøgte vare. Undersøgelsen bekræftede således, at ansøgeren ikke var involveret i omgåelsespraksis, jf. grundforordningens artikel 13. Kommissionen konkluderede derfor, at betingelse 4) også var opfyldt. |
(19) |
Kommissionen konkluderede følgelig, at ansøgeren opfyldte kriterierne i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 4. Ansøgeren bør derfor fritages for de gældende antidumpingforanstaltninger, jf. gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993. |
(20) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993 bør derfor ændres. |
4. ÆNDRING AF LISTEN OVER VIRKSOMHEDER, DER ER FRITAGET FOR DE UDVIDEDE FORANSTALTNINGER
(21) |
I betragtning af ovennævnte konklusioner og i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, og artikel 11, stk. 4, konkluderede Kommissionen, at ansøgeren bør tilføjes på listen over virksomheder, der er fritaget for de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993. |
(22) |
Ansøgeren og EU-erhvervsgrenen blev underrettet om, at Kommissionen havde til hensigt at fritage Urja Products Private Limited for de gældende antidumpingforanstaltninger. |
(23) |
Parterne fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
(24) |
Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 1, stk. 1 og 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/788, affattes således:
»1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af åben mesh-stoffer af glasfibre med en cellestørrelse på mere end 1,8 mm i både længde og bredde og med en vægt på mere end 35 g pr. m2, med undtagelse af glasfiberskiver, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7019 63 00, ex 7019 64 00, ex 7019 65 00, ex 7019 66 00 og ex 7019 69 90 (Taric-kode 7019 63 00 19, 7019 64 00 19, 7019 65 00 18, 7019 66 00 18 og 7019 69 90 19).«
»3. Den endelige antidumpingtold på importen med oprindelse i Folkerepublikken Kina, jf. stk. 2, udvides hermed til også at omfatte importen af samme åben mesh-stoffer (i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7019 63 00, ex 7019 64 00, ex 7019 65 00, ex 7019 66 00 og ex 7019 69 90) afsendt fra Indien og Indonesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien og Indonesien eller ej (Taric-kode 7019 63 00 14, 7019 63 00 15, 7019 64 00 14, 7019 64 00 15, 7019 65 00 14, 7019 65 00 15, 7019 66 00 14 7019 66 00 15, 7019 69 90 14 og 7019 69 90 15), med undtagelse af varer fremstillet af Montex Glass Fibre Industries Pvt. Ltd (Taric-tillægskode B942), Pyrotek India Pvt. Ltd (Taric-tillægskode C051), SPG Glass Fibre Pvt. Ltd (Taric-tillægskode C205) og Urja Products Private Limited (Taric-tillægskode C861), importen af samme åben mesh-stoffer afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej (Taric-kode 7019 63 00 11, 7019 64 00 11, 7019 65 00 11, 7019 66 00 11 og 7019 69 90 11) og importen af sammen åben mesh-stoffer afsendt fra Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan og Thailand eller ej (Taric-kode 7019 63 00 12, 7019 63 00 13, 7019 64 00 12, 7019 64 00 13, 7019 65 00 12, 7019 65 00 13, 7019 66 00 12, 7019 66 00 13, 7019 69 90 12 og 7019 69 90 13).
Anvendelsen af den fritagelse, der indrømmes Montex Glass Fibre Industries Pvt. Ltd, Pyrotek India Pvt. Ltd, SPG Glass Fibre PVT. Ltd og Urja Products Private Limited, er betinget af, at medlemsstaternes toldmyndigheder forelægges en gyldig handelsfaktura, som overholder betingelserne i bilag II til denne forordning. Hvis der ikke forelægges en sådan faktura, anvendes antidumpingtolden som fastsat i stk. 1.«
Artikel 2
1. Toldmyndighederne pålægges hermed at ophøre med den registrering af importen, der blev indført ved artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) 2022/651.
2. Der vil ikke blive opkrævet nogen endelig told med tilbagevirkende kraft for registreret import.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30. 6.2016, s. 21.
(2) EUT L 288 af 7.11.2017, s. 4.
(3) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 af 3. august 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 204 af 9.8.2011, s. 1).
(4) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 672/2012 af 16. juli 2012 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der er indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej (EUT L 196 af 24.7.2012, s. 1).
(5) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 21/2013 af 10. januar 2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der er indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan og Thailand eller ej (EUT L 11 af 16.1.2013, s. 1).
(6) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1371/2013 af 16. december 2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der er indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Indien og Indonesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien og Indonesien (EUT L 346 af 20.12.2013, s. 20).
(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1711 af 13. november 2018 om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1371/2013 for så vidt angår datoen for anvendelsen af de fritagelser, som er fastsat for indiske eksporterende producenter (EUT L 286 af 14.11.2018, s. 12).
(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 976/2014 af 15. september 2014 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina til at omfatte importen af visse let ændrede åben mesh-stoffer af glasfibre, også med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 274 af 16.9.2014, s. 13).
(9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/788 af 30. maj 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Indien, Indonesien, Malaysia, Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i disse lande eller ej, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 134 af 31.5.2018, s. 5).
(10) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/651 af 20. april 2022 om indledning af en fornyet undersøgelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Indien, Indonesien, Malaysia, Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i disse lande eller ej, med henblik på at fastslå, om der kan bevilges en fritagelse for disse foranstaltninger til en enkelt indisk eksporterende producent, om ophævelse af antidumpingtolden på importen fra denne eksporterende producent og om registrering af importen fra denne eksporterende producent (EUT L 119 af 21.4.2022, s. 68).
(11) I overensstemmelse med betragtning 50 i forordning (EU) nr. 1371/2013 fandt Kommissionen, at »Urja Products ikke fremstiller den undersøgte vare «.