(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/309 (2) indførte Kommissionen en endelig udligningstold på importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet (»den oprindelige undersøgelse«).

(2)

Efter en delvis interimsundersøgelse (»den første interimsundersøgelse«) vedrørende subsidiering af alle eksporterende producenter i overensstemmelse med artikel 19 i grundforordningen, besluttede Kommissionen den 4. juni 2018 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/823 (3) (»forordningen om den første interimsundersøgelse«) at opretholde de foranstaltninger, der var fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(3)

Den 15. maj 2020 ændrede Kommissionen efter en delvis interimsundersøgelse (»den anden interimsundersøgelse«) i henhold til grundforordningens artikel 19 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/658 (4) (»forordningen om den anden interimsundersøgelse«) niveauet for udligningstolden for en eksporterende producent.

(4)

Den 25. maj 2021 forlængede Kommissionen efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18 (»udløbsundersøgelsen«) de foranstaltninger, der var fastsat i den oprindelige undersøgelse og ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/658, med yderligere fem år ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/823 (5) (»forordningen om udløbsundersøgelsen«).

(5)

De endelige individuelle udligningstoldsatser varierer fra 1,5 % til 9,5 %.

(6)

Kommissionen besluttede på eget initiativ at indlede en delvis interimsundersøgelse med tilstrækkelige beviser for, at de omstændigheder med hensyn til subsidiering, der lå til grund for indførelsen af de gældende foranstaltninger, havde ændret sig, og at disse ændringer var af varig karakter.

(7)

Mere specifikt er der siden 2016 sket betydelige ændringer i strukturen og betingelserne for gennemførelsen af de subsidier, som den tyrkiske regering yder til producenter af regnbueørreder. Disse ændringer syntes at have ført til et fald i de direkte subsidier, som tyrkiske regnbueørredproducenter modtog.

(8)

Kommissionen fandt, at der var tilstrækkelige beviser for, at omstændighederne med hensyn til subsidiering har ændret sig betydeligt og er af varig karakter, og at foranstaltningerne derfor bør tages op til fornyet undersøgelse, for så vidt angår alle eksporterende producenter.

(9)

Kommissionen fastslog efter at have underrettet medlemsstaterne, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse og offentliggjorde den 20. september 2021 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (6) om indledningen af en fornyet undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 19 (»indledningsmeddelelsen«).

(10)

Subsidieundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(11)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede desuden specifikt EU-erhvervsgrenen, de kendte eksporterende producenter og den tyrkiske regering (»GOT«) om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(12)

Samtlige parter blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. De interesserede parter fik også mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(13)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af eksporterende producenter i henhold til grundforordningens artikel 27.

(14)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Tyrkiet om at indberette de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(15)

Endvidere anmodede Kommissionen Republikken Tyrkiets repræsentation i Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(16)

13 eksporterende producenter og grupper af eksporterende producenter i Tyrkiet indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Den samlede oplyste mængde af visse former for regnbueørreder, som disse virksomheder i den nuværende undersøgelsesperiode eksporterede til Unionen, udgjorde den samlede eksport fra Tyrkiet til Unionen.

(17)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på tre eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter ud fra den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven tegnede sig for mere end 60 % af det anmeldte eksportsalg til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(18)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 2, blev alle kendte berørte eksporterende producenter og de tyrkiske myndigheder hørt om udtagelsen af stikprøven.

(19)

Kommissionen modtog bemærkninger fra de samarbejdsvillige eksportører Selina Balık İşleme Tesisi İthalat İhracat ve Ticaret A.Ş, (»Selina Balik«) og Kılıç Deniz Ürünleri Üretimi İhracat İthalat ve Ticaret A.Ş. (»Kilic Deniz«), som anmoder om at indgå i stikprøven.

(20)

Kommissionen behandlede disse anmodninger i et notat, der blev føjet til det åbne dossier den 22. oktober 2021. Som det blev forklaret i notatet, blev begge anmodninger afvist, fordi stikprøven var blevet udtaget på grundlag af den største repræsentative eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(21)

Selina Balik og Kilic Deniz var ikke blandt de største eksporterende producenter, og tilføjelsen af disse virksomheder til stikprøven ville derfor heller ikke have øget stikprøvens repræsentativitet væsentligt, men kunne have forhindret en rettidig afslutning af undersøgelsen.

(22)

Den 11. november 2021 sendte Dansk Akvakulturorganisation (»DAO«), der repræsenterer EU-producenter af regnbueørred, et indlæg med anmodning om, at Kommissionen i stikprøven medtager mindre ørredopdrættere fra Tyrkiet, da subsidieordningerne havde ændret sig til fordel for mindre opdrættere i højere grad end større opdrættere. DAO bemærkede i denne forbindelse, at ændringerne af ordningerne for direkte subsidier, navnlig indførelsen af produktionsbegrænsninger, reelt har øget subsidieringen af mindre landbrugere.

(23)

DAO anmodede således Kommissionen om at ændre stikprøvemetoden fra den største eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges, og i stedet udtage en statistisk gyldig stikprøve, som efter deres opfattelse nøjagtigt ville repræsentere mangfoldigheden af tyrkiske ørredproducenter. DAO foreslog imidlertid ikke nogen specifik samarbejdsvillig eksportør, der skulle indgå i stikprøven.

(24)

Kommissionen afviste denne anmodning, eftersom de stikprøveoplysninger, der blev anmodet om fra eksportørerne, ikke indeholdt oplysninger, der ville gøre det muligt for Kommissionen at udtage en stikprøve på denne måde.

(25)

Ændringerne i ordningerne for direkte subsidier, jf. afsnit 4, blev afspejlet i beregningen af fordelen.

(26)

Kommissionen modtog to anmodninger om et individuelt udligningsberettiget subsidiebeløb efter indledningen af undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 27, stk. 3. Disse anmodninger blev fremsat i form af en udfyldt spørgeskemabesvarelse.

(27)

Den første anmodning kom fra Selina Balik.

(28)

Kommissionen accepterede virksomhedens anmodning om individuel undersøgelse, fordi den allerede var i færd med at gennemgå virksomhedens situation i en sideløbende interimsundersøgelse vedrørende samme vare. Denne interimsundersøgelse blev indledt den 5. februar 2021 (7). Selina Balik trak imidlertid sin anmodning om en fornyet undersøgelse tilbage, og Kommissionen afsluttede den den 10. marts 2022 (8).

(29)

Selina Balik havde indsendt en fuldstændig spørgeskemabesvarelse med den samme nuværende undersøgelsesperiode som NUP (kalenderåret 2020) i denne interimsundersøgelse. Virksomheden var enig i, at de fremlagte oplysninger skulle anvendes i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Kommissionen havde allerede i vid udstrækning kontrolleret de indsendte oplysninger, og kun krydstjekket uden kontrolbesøg var ikke blevet udført.

(30)

Derfor forelå der allerede fuldstændige oplysninger ved indledningen af denne undersøgelse, og det kunne ikke anses for at være for byrdefuldt at undersøge Selina Baliks situation i forbindelse med den nuværende undersøgelse.

(31)

Den anden anmodning kom fra Kilic Deniz.

(32)

Kilic Deniz befandt sig i en anden situation end Selina Balik. Der forelå ingen spørgeskemabesvarelse på forhånd, og derfor ville indsamlingen af de nødvendige oplysninger og analysen af de fremlagte data være blevet foretaget fuldt ud i løbet af denne undersøgelse som supplement til indsamlingen og analysen af data fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(33)

Kommissionen fandt derfor, at en accept af denne anmodning ville være urimeligt byrdefuld og ville forhindre en rettidig afslutning af undersøgelsen. Denne anmodning om individuel undersøgelse blev derfor ikke imødekommet.

(34)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte Kilic Deniz bemærkninger om, at deres anmodning om individuel undersøgelse burde have været imødekommet, og hævdede, at den var baseret på samme begrundelse som virksomheden Selina Baliks anmodning. Kilic Deniz anførte også, at det forhold, at Selina Balik allerede havde indsendt oplysninger i en sideløbende igangværende undersøgelse, ikke burde tages i betragtning, da dette ville være diskriminerende, og at Kommissionen i forbindelse med den nuværende delvise interimsundersøgelse modtog spørgeskemabesvarelserne fra Kilic Deniz og Selina Balık samtidig.

(35)

Som forklaret i betragtning 32 fandt Kommissionen, at de to virksomheders situationer var forskellige, og at det derfor også var berettiget at behandle virksomhederne forskelligt.

(36)

Det forhold, at der var en parallel undersøgelse i gang af Selina Baliks individuelle situation, der dækkede den samme NUP som den nuværende undersøgelse, gjorde det muligt for Kommissionen at være i besiddelse af det samme datasæt, som ville have været nødvendigt i forbindelse med den nuværende undersøgelse, allerede på et tidligt tidspunkt.

(37)

Som anført i betragtning 29, havde Selina Balik og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder allerede indsendt en spørgeskemabesvarelse i forbindelse med deres egen interimsundersøgelse, og en mangelprocedure vedrørende de indsendte data var blevet afsluttet. Mangelproceduren indebar betydelige ressourcer, da spørgeskemabesvarelsen skulle undersøges nærmere, og de mangelfulde punkter blev identificeret og problemerne løst sammen med virksomhederne.

(38)

Eftersom Selina Balik bemyndigede Kommissionen til at anvende de data, der blev fremlagt i forbindelse med den sideløbende interimsundersøgelse, var Kommissionen i stand til fuldt ud at tage hensyn til disse data i denne undersøgelse. Kommissionen afviste derfor påstanden om forskelsbehandling.

(39)

Kilic Deniz hævdede endvidere, at Kommissionen burde have taget i betragtning, at deres virksomhed allerede havde erfaring med at samarbejde i forbindelse med antisubsidieundersøgelser, da den deltog i den oprindelige undersøgelse, i den anden interimsundersøgelse og i subsidieundersøgelsen vedrørende importen af havbars og blankesten fra Tyrkiet i 2015, som blev afsluttet, da den pågældende subsidieordning blev trukket tilbage.

(40)

Med hensyn til denne påstand bemærkede Kommissionen, at indrømmelsen af en individuel undersøgelse vedrører byrden for undersøgelsen og ikke byrden eller erfaringen hos den virksomhed, der anmoder om denne behandling.

(41)

Kilic Deniz bemærkede også, at virksomheden var Tyrkiets fjerdestørste eksporterende producent i NUP, og at virksomheden havde et større eksportsalg til Den Europæiske Union end Selina Balık, hvilket burde have været taget i betragtning af Kommissionen i forbindelse med valget af individuel undersøgelse.

(42)

Kommissionen afviste denne bemærkning, da dette ikke er en betingelse for at indrømme en individuel undersøgelse, men snarere handler om, hvorvidt et selskab bør indgå i stikprøven af eksportører. Som forklaret i betragtning 17 måtte stikprøven begrænses.

(43)

Kilic Deniz anmodede også om, at den ændrede told på 1,5 % skulle gælde i fem år fra datoen for ændringen og derfor ikke kunne ændres ved denne fornyede undersøgelse.

(44)

Kommissionen bemærkede, at det i grundforordningens artikel 18, stk. 1, er fastsat, at en endelig udligningsforanstaltning udløber fem år efter dens indførelse. Den told, der blev opkrævet på importen fra Kilic Deniz, blev indført den 28. februar 2015, hvorfor perioden på fem år begynder på denne dato.

(45)

Ved forordningen om den anden interimsundersøgelse, hvorved Kilic Deniz's individuelle toldsats blev ajourført fra 9,5 % til 1,5 %, blev tabellen i artikel 2 i den oprindelige forordning blot ændret, og forordningen om den anden interimsundersøgelse har ingen indvirkning på varigheden af de foranstaltninger, der fortsat er i kraft på et bestemt niveau. Anmodningen blev derfor afvist.

(46)

Kilic Deniz bemærkede også, at virksomhedens nuværende individuelle told på 1,5 % som følge af den anden interimsundersøgelse bør opretholdes uanset resultaterne af den nuværende interimsundersøgelse, fordi begrundelsen for indledningen af begge undersøgelser var den samme, og Kommissionen ikke har påvist, at de ændrede omstændigheder med hensyn til Kilic Deniz i NUP var af varig karakter, hvilket var begrundelsen for en ændring af toldsatsen.

(47)

Kommissionen afviser også Kilic Deniz's påstand om, at begrundelsen for den fornyede undersøgelse svarer til begrundelsen for den fornyede undersøgelse, der førte til forordningen om den anden interimsundersøgelse.

(48)

Som anført i afsnit 4 i deres indledningsmeddelelse (9) er begrundelsen for den anden interimsundersøgelse specifik for Kilic Deniz og den opnåede fordel. Den nuværende undersøgelse blev indledt på grundlag af ændringer, der påvirkede alle producenter i Tyrkiet.

(49)

I betragtning 285 ff. har Kommissionen foretaget en analyse af den varige karakter af de ændrede omstændigheder i forhold til undersøgelsesperioden i den oprindelige forordning.

(50)

En sådan analyse foretages på landsplan, hvilket også omfatter situationen for de individuelle eksporterende producenter, der er genstand for subsidier fra GOT. Argumentet om, at Kommissionen ikke tog hensyn til Kilic Deniz's individuelle situation, blev derfor afvist.

(51)

Kilic Deniz hævdede også, at Kommissionen er forpligtet til at fastsætte en individuel subsidiemargen for hver kendt eksporterende producent, da WTO's aftale om subsidier og udligningsforanstaltninger ikke indeholder en bestemmelse om stikprøveudtagning.

(52)

Kommissionen afviser denne påstand, da stikprøveudtagning klart er fastsat i grundforordningens artikel 27.

(53)

I løbet af undersøgelsen gjorde Kommissionen også alle interesserede parter klart, at alle samarbejdsvillige eksportører, der ikke indgik i stikprøven, ville blive pålagt den gennemsnitlige told, hvis de ikke blev indrømmet en individuel undersøgelse.

(54)

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anså for nødvendige til sin undersøgelse, fremsendte den spørgeskemaer til de tre eksporterende producenter i stikprøven og GOT. Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter og GOT. Der blev også modtaget spørgeskemabesvarelser fra de to eksporterende producenter, der anmodede om en individuel undersøgelse.

(55)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige med henblik på fastlæggelsen af subsidiering.

(56)

Som følge af udbruddet af covid-19-pandemien og de deraf følgende foranstaltninger til håndtering af den (10) var Kommissionen imidlertid ikke i stand til at aflægge kontrolbesøg hos alle virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 26.

(57)

I stedet foretog Kommissionen krydstjek uden kontrolbesøg af oplysningerne fra følgende virksomheder:

(58)

Den 25. august 2022 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at ændre den gældende udligningstold (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(59)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt mundtligt.

(60)

Efter modtagelsen af bemærkningerne fra de interesserede parter tilpassede Kommissionen visse væsentlige kendsgerninger og betragtninger, og der blev sendt en »supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger« til alle interesserede parter den 23. september 2022. Parterne fik en frist til at fremsætte bemærkninger.

(61)

GOT anmodede om konsultationer med Kommissionens tjenestegrene i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 10, og disse blev afholdt den 4. oktober 2022.

(62)

Efter at have modtaget de interesserede parters bemærkninger til den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger, korrigerede Kommissionen to fejl som beskrevet i betragtning 306 og 135, og de deraf følgende ændringer i beregningerne blev fremlagt for de relevante interesserede parter den 6. oktober 2022. Parterne fik længere tid til at fremsætte bemærkninger til disse ændringer i deres subsidieberegninger.

(63)

Gumusdoga, Fishark Ozpekler og Selina Balik gentog i deres bemærkninger til den anden supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger deres påstande, der allerede var fremsat i de to foregående fremlæggelser af oplysninger. Disse påstande behandles i denne forordning.

(64)

Gumusdoga anmodede desuden om, og Kommissionen accepterede, en mindre ajourføring af omsætningen, som var genstand for den korrektion, der er beskrevet i betragtning 306.

(65)

Den undersøgte vare er visse regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss):

(66)

I løbet af undersøgelsen blev Kommissionen bekendt med importen til Unionen af røgede ørredfileter med peber med oprindelse i Republikken Tyrkiet. Nogle af disse fileter blev importeret som den undersøgte vare, for hvilken der blev betalt told, og nogle blev importeret under en anden toldposition (KN-kode 1604 19 10), for hvilken der ikke er opkrævet told.

(67)

De eksporterende producenter både i Tyrkiet og i EU-erhvervsgrenen bekræftede, at de mente, at fileter af røget ørred med peber var omfattet af varedækningen i denne og tidligere undersøgelser.

(68)

Undersøgelsen har også vist, at den blotte tilsætning af peber ikke fratager den røgede filet dens vigtigste grundlæggende egenskaber. På grundlag af dette og det forhold, at der var en aftale mellem eksportørerne og EU-erhvervsgrenen om varedækningen, konkluderede Kommissionen, at »røgede fileter med peber« faktisk er omfattet af varedækningen.

(69)

På dette grundlag finder Kommissionen, at røgede ørredfileter med peber er en del af den undersøgte vare, der betegnes som »røget«. For at undgå tvivl vil der blive opkrævet told på import af røgede ørredfileter med peber, hvis de angives under KN-kode 1604 19 10 (Taric 1604191011).

(70)

Den 9. juni 2021 meddelte eksportøren Lezita Balık A.Ş, Taric-tillægskode B968, Kommissionen, at den havde ændret navn til Abalıoglu Balik ve Gıda Ürünleri Anonim Şirketi.

(71)

Virksomheden har anmodet Kommissionen om at bekræfte, at navneændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den antisubsidietoldsats, der gjaldt for virksomheden under dens tidligere navn.

(72)

Kommissionen undersøgte de indsendte oplysninger og konkluderede, at navneændringen var behørigt registreret hos de relevante myndigheder (11) og ikke førte til nye forbindelser med andre grupper af virksomheder, som ikke blev undersøgt af Kommissionen.

(73)

Kommissionen bemærkede, at virksomheden samarbejdede i forbindelse med denne fornyede undersøgelse ved at indsende en stikprøveformular under sit nye navn Abalıoglu Balik ve Gıda Ürünleri Anonim Şirketi.

(74)

Denne navneændring påvirker derfor ikke resultaterne af denne undersøgelse og navnlig den antisubsidietoldsats, der gælder for virksomheden.

(75)

Navneændringen bør træde i kraft den 7. juli 2020, dvs. den dato, hvor virksomheden ændrede navn.

(76)

På grundlag af de subsidier, der blev undersøgt i forbindelse med den tidligere udløbsundersøgelse, blev følgende foranstaltninger, som angiveligt indebærer tildeling af subsidieordninger, undersøgt:

(77)

I forbindelse med støtteprogrammet for sociale sikringspræmier konstaterede Kommissionen i forbindelse med ordningen for fordeling af jord og forarbejdede fisk og skaldyr, at disse ordninger ikke gav de stikprøveudtagne eksporterende producentgrupper nogen fordel i den nuværende undersøgelsesperiode og blev derfor ikke undersøgt yderligere.

(78)

Den 11. november 2021 fremsatte DAO bemærkninger til de subsidieordninger, som ville blive undersøgt i den fornyede undersøgelse.

(79)

DAO bemærkede, at følgende subsidieordninger var blevet ændret eller ajourført siden den seneste undersøgelse:

(80)

Kommissionen bemærkede, at ordningerne i Tyrkiet rent faktisk ændrer sig fra år til år. Skulle sådan en ændring i en ordning føre til en ændring af fordelen for virksomhederne i stikprøven, bør Kommissionen sikre, at denne ændring er en varig ændring af omstændighederne. Hvis dette er tilfældet, vil Kommissionen tilpasse foranstaltningerne i overensstemmelse hermed for at tage hensyn til ændringen.

(81)

Som anført nedenfor og også i den tidligere udløbsundersøgelse er nogle af de ordninger, der er opført af DAO, enten ikke længere i kraft eller giver ikke de stikprøveudtagne eksporterende producenter en fordel.

(82)

I NUP blev der ydet direkte støtte til producenter af ørreder på grundlag af præsidentielt dekret 2020/3190 (»Dekret 3190«) (12). Procedurer og principper vedrørende gennemførelsen af dekretet er fastlagt i kommuniké 2020/39 (»Kommuniké 39«) udstedt af ministeriet for landbrug og skovbrug (13).

(83)

Ordningen for direkte støtte omfatter arten regnbueørred (Oncorhynchus mykiss). Formålet med ordningen er at udligne omkostningerne ved opdræt af regnbueørreder op til produktionsloftet.

(84)

Kommissionen er af den opfattelse, at ordningen med direkte støtte er udformet med henblik på at gavne høsten af ørreder. De stikprøveudtagne eksporterende producenter høster både deres egne opdrættede ørreder og køber ørreder fra andre opdrættere i Tyrkiet og forarbejder og eksporterer ørreder i forskellige præsentationsformer til Den Europæiske Union. Disse præsentationsformer, herunder rensede og fileterede ørreder, udgør den undersøgte vare.

(85)

Støttebeløbet til produktion af »ørreder« (uanset størrelse) blev fastsat til 0,75 TL pr. kg, dog højst 350 000 kg pr. år.

(86)

Støttebeløbet til produktion af »ørreder over et kilo« blev fastsat til 1,5 TL pr. kg med samme loft på 350 000 kg pr. år. I kommunikéet for 2020 defineres »ørreder over et kilo« som ørreder, der hver vejer over 1,25 kg (14).

(87)

Disse subsidiesatser for produktionen af ørreder er de samme som dem, der var gældende i 2019, dvs. den nuværende undersøgelsesperiode i udløbsundersøgelsen.

(88)

Støtte til ørredproduktion ydes på grundlag af præsidentielle dekreter og kommunikéer, som udstedes årligt i henhold til artikel 19 i landbrugslov nr. 5488. Disse dekreter og kommunikéer ændrer hvert år støttens karakter:

Tabel 1

Ordning for direkte støtte til ørredopdræt

(89)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse bestod ordningen af en støttebetaling til ørredopdrættere baseret på den høstede mængde af alle ørreder uanset størrelse, og fordelen pr. høstet kilo blev betalt i form af to særskilte satser baseret på den høstede mængde op til 500 ton om året.

(90)

For produktionsåret 2017 tilføjede GOT en lille betaling på 0,25 TL pr. kg for høstede ørreder på over 1 kg, kendt som »ørreder over et kilo«. Denne supplerende betaling fandt stadig anvendelse på den undersøgte vare, som kan veje op til 1,2 kg, når den høstes.

(91)

Efter drøftelser med Kommissionen om definitionen af »ørreder over et kilo« i den første interimsundersøgelse (se betragtning 40-45 i forordningen om den første interimsundersøgelse) omdefinerede GOT i 2018 »ørreder over et kilo« som ørreder med en vægt på over 1,25 kg, når de høstes.

(92)

I 2019 fjernede GOT den yderligere ekstra betaling for »ørreder over et kilo« og opdelte i stedet ordningen i to, en betaling på 0,75 TL pr. kg for »ørreder« (uanset størrelse) og en betaling på 1,5 TL pr. kg for »ørreder over et kilo«.

(93)

GOT sænkede også loftet fra 500 ton til 350 ton om året og begrænsede subsidiebetalingerne til én tilladelse pr. region. Produktionsloftet på 350 ton gælder for produktionen af alle ørreder inden for samme opdrætstilladelse.

(94)

I den nuværende undersøgelsesperiode fastslog Kommissionen, at to ud af tre af de stikprøveudtagne virksomheder dyrkede ørreder af alle størrelser på samme anlæg og under samme opdrætstilladelse og modtog begge satser som følge heraf.

(95)

I den nuværende undersøgelsesperiode kunne ørredopdrættere anvende den sats, der svarer til »ørreder« (uanset størrelse) eller satsen for »ørreder over et kilo«, alt efter den høstede ørreds vægt. På grund af den højere støttesats for »ørreder over et kilo« anvendte de stikprøveudtagne eksporterende producenter, der høster ørreder på over 1,25 kg, i de fleste tilfælde satsen for »ørreder over et kilo«.

(96)

Som følge heraf var der en fordobling af den subsidierede produktion af »ørreder over et kilo« i kg og det subsidiebeløb, der blev udbetalt til ørredopdrættere i TL under denne ordning fra 2019 til 2020, og et klart skift til høst af ørreder af større størrelse.

(97)

Under hensyntagen til de betalte subsidier til både »ørreder« (uanset størrelse) og »ørreder over et kilo«, fandt Kommissionen, at subsidieringen fra GOT faktisk var steget med 59 procentpoint i den betragtede periode:

Tabel 2

Ændringer i mængde og subsidiebeløb 2017-2020

(98)

Kommissionen fandt derfor, at tilpasningen af ordningen ikke ændrede den underliggende subsidiering indholdsmæssigt og — om noget — øgede dens niveau. Der syntes hverken at være en finansiel eller økonomisk begrundelse herfor.

(99)

De direkte støttebetalinger til ørredproducenter udgør udligningsberettigede subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2, dvs. en direkte overførsel af midler fra GOT til ørredproducenterne.

(100)

De direkte subsidier er specifikke og udligningsberettigede, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da den bevilgende myndighed og den lovgivning, i henhold til hvilken den bevilgende myndighed udøver sin virksomhed, udtrykkeligt begrænser adgangen til virksomheder inden for akvakultursektoren. Virksomheder i akvakultursektoren er udtrykkeligt nævnt, og ørreder er tydeligt angivet som én af de arter, hvorved der kan opnås fordele under denne subsidieordning.

(101)

Kommissionen fastslog, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter drog fordel af denne ordning på både 0,75 TL (»ørreder« uanset størrelse) pr. kg og 1,5 TL (»ørreder over et kilo«) pr. kg i NUP.

(102)

I den oprindelige undersøgelse var der ikke nogen særskilt subsidiesats for høsten af »ørreder over et kilo«, og spørgsmålet opstod derfor ikke. I de efterfølgende undersøgelser, herunder udløbsundersøgelsen, kunne Kommissionen ikke fastslå, at der var opnået nogen fordel ved høsten af ørreder på over 1,25 kg, da virksomhederne i stikprøven ikke høstede »ørreder over et kilo« (15).

(103)

I denne undersøgelse fastslog Kommissionen, at to af de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter opdrættede ørreder af alle størrelser under samme opdrætstilladelse i NUP og derfor drog fordel af begge subsidieringssatser.

(104)

Kommissionen bemærkede, at ørrederne opdrættes i de samme produktionsfaciliteter, som er landbaserede damme og bure i søer eller i havet. Både mindre og større ørreder opdrættes i de samme anlæg, modnes i de samme damme og får samme mad. Enhver ørred på under 1,25 kg kan blive en ørred på over 1,25 kg. Den eneste forskel er, at større ørreder høstes senere, så de kan vokse til den krævede størrelse.

(105)

Hertil kommer, som nævnt i betragtning 45 i forordningen om den første interimsundersøgelse, at der »indrømmes subsidier til en akvakulturbruger iflg. artikel 4, litra f), i bekendtgørelse nr. 2017/38 »ved høstning«. Selv om de tyrkiske myndigheder havde til hensigt at begrænse subsidiebeløbet til ørreder over 1,25 kg i 2018, er der ingen juridiske kriterier i dekretet, der udelukker subsidier, når ørreden sælges i en anden form. Ifølge de modtagne oplysninger er det almindelig praksis i erhvervsgrenen at forarbejde nogle af de store høstede ørreder og sælge dem som den pågældende vare, f.eks. i form af fileter«.

(106)

Derfor er enhver fordel, der opnås for opdræt af større ørreder, automatisk også forbundet med opdræt af mindre ørreder. Uanset om en ørred drog fordel af den ene eller den anden sats, ydes den direkte støtte til høst af ørreder, som er den undersøgte vare (levende eller død og i flere forarbejdede former). Ørreder opnår også fordele, når de sælges i form af fileter, hvor der ikke skelnes på grundlag af størrelsen af de høstede ørreder.

(107)

Begge subsidieringssatser er betinget af opdræt af ørreder. Opdrætstilladelsens produktionskapacitet vedrører ørreder af alle størrelser, og fordelen ved begge støttesatser udbetales til opdrætteren som en enkeltbetaling og bogføres på virksomhedens almindelige indkomstkonto.

(108)

Kommissionen fandt derfor, at udbetalingerne til ørredopdrætterne i 2020 svarer til den samlede direkte støtte, der er modtaget til opdræt af ørreder, herunder den undersøgte vare.

(109)

Fordelen pr. virksomhed var det direkte støttebeløb, der blev modtaget på grundlag af satserne for både produktionen af »ørreder« (uanset størrelse) og »ørreder over et kilo« i den nuværende undersøgelsesperiode. Virksomhederne afgav oplysninger om det modtagne støttebeløb og om, hvem den blev modtaget fra og for hvilken specifik produktion.

(110)

Det direkte støttebeløb, der blev modtaget til produktion af ørreder af alle størrelser under begge støttesatser, blev divideret med den samlede høstede mængde ørred for at fastsætte subsidiebeløbet i TL pr. kg ørred.

(111)

I den oprindelige undersøgelse (16) blev det konkluderet, at fordelen ved disse subsidier også eksisterer for de stikprøveudtagne eksporterende producenters indkøb af ørred fra ikke forretningsmæssigt forbundne opdrættere i Tyrkiet til forarbejdning, eftersom den undersøgte vare både omfatter den direkte subsidierede råvare, dvs. levende ørreder, samt varer i efterfølgende produktionsled, som f.eks. fersk eller frosset hel ørred, fileter og røget ørred.

(112)

For de indkøbte ørreder blev fordelen beregnet i den oprindelige undersøgelse på grundlag af det samlede subsidiebeløb, der var ydet af de tyrkiske myndigheder, divideret med den samlede ørredproduktion i Tyrkiet.

(113)

Kommissionen bemærkede, at konklusionen om, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter opnåede en fordel ved købet af ørreder, blev bekræftet i udløbsundersøgelsen (17). Fordelen blev beregnet på grundlag af det samlede subsidiebeløb divideret med den samlede subsidierede ørredproduktion i Tyrkiet.

(114)

Konklusionerne i den tidligere udløbsundersøgelse var imidlertid baseret på de samlede landsdækkende oplysninger fra GOT og tog ikke hensyn til den særlige situation for de stikprøveudtagne eksporterende producenter. I en udløbsundersøgelse er en sådan detaljeret konklusion ikke nødvendig, da en udløbsundersøgelse kun skal fastslå sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering, men ingen præcise udligningsmargener.

(115)

I denne interimsundersøgelse har ingen interesserede parter bestridt, at de eksporterende producenter fortsat drager fordel af subsidieringen, når de køber ørreder fra ikke forretningsmæssigt forbundne opdrættere. GOT fremlagde data vedrørende subsidieringsniveauet for 2020 for hver ørredopdrætter både i henhold til satsen på 0,75 TL (»ørreder« uanset størrelse) og 1,5 TL (»ørreder over et kilo«). Disse data blev sammenlignet med de tre stikprøveudtagne eksporterende producenters købslister, og Kommissionen konstaterede følgende:

(116)

For produktionen i 2020 blev subsidiebeløbet pr. kilo ørreder uanset størrelse beregnet til 0,53 TL pr. kg, hvis hele produktionen tages i betragtning, og 1,02 TL pr. kg, hvis der kun tages hensyn til subsidieret produktion.

(117)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte GOT, de stikprøveudtagne eksporterende producenter, Selina Balik og Kilic Deniz alle bemærkninger til Kommissionens konklusioner vedrørende den direkte støtte til ørredproducenter.

(118)

Disse parter anfægtede hovedsagelig medtagelsen i subsidieberegningen af den fordel, der blev udbetalt til de stikprøveudtagne producenter og Selina Balik for høst af »ørreder over et kilo«, da denne fordel ikke var medtaget i subsidieberegningerne i tidligere undersøgelser. De hævdede også, at »ørreder over et kilo« ikke er en del af den undersøgte vare, og at de heller ikke indgik i spørgeskemaet til eksporterende producenter.

(119)

Som anført i afsnit 4.1.3 bekræftede Kommissionen ændringen i omstændighederne med hensyn til betalingen af fordelen ved høst af ørreder, navnlig siden den oprindelige undersøgelse, men også siden NUP i den tidligere udløbsundersøgelse. Mens der tidligere blev ydet direkte støtte på grundlag af kiloproduktion uden skelnen med hensyn til ørredens størrelse, gik GOT gradvis over til en ordning med udbetalinger på grundlag af forskellige støttesatser afhængig af størrelsen af den høstede ørred. Omstændighederne i NUP viste således klart, at ørredopdrætterne i Tyrkiet nød godt af begge de subsidiesatser, der blev betalt under denne ordning, når de dyrkede og høstede den undersøgte vare.

(120)

Selina Balik hævdede, at Kommissionen ikke havde tilladelse til at udvide varedækningen i denne undersøgelse ved at medtage »ørreder over et kilo«.

(121)

Kommissionen bemærker, at varedækningen forblev den samme som i tidligere undersøgelser, nemlig produktionen af ørreder, levende eller døde og i flere forarbejdede former. Spørgsmålet om, hvorvidt subsidiesatsen er betinget af den høstede ørreds specifikke størrelse, ændrer ikke dens karakteristik og funktion i den forstand, at den begunstiger ørredproduktionen, som derefter sælges i forskellige former. Denne påstand blev derfor afvist.

(122)

Parterne anfægtede også Kommissionens konklusioner om, at »ørreder over et kilo« kan forarbejdes yderligere til fileter, der er omfattet af varedækningen for den undersøgte vare. Disse parter hævdede, at konklusionerne i betragtning 45 i forordningen om den første interimsundersøgelse, som Kommissionen henviste til i den endelige fremlæggelse af oplysninger, ikke blev fremlagt for interesserede parter i forbindelse med den første interimsundersøgelse, og at parterne derfor ikke kunne fremsætte bemærkninger til dem. De gentog, at der under alle omstændigheder ikke var blevet beregnet nogen fordel for »ørreder over et kilo« i nogen af de tidligere undersøgelser.

(123)

Parterne havde rigelig tid til at fremsætte bemærkninger til betragtning 45 i forordningen om den første interimsundersøgelse efter den endelige fremlæggelse af oplysninger i denne fornyede undersøgelse. Dette argument blev derfor afvist.

(124)

Kommissionen bemærkede endvidere, at de koefficienter for hele fiskeækvivalenter (»HFÆ«), der blev anvendt i dette tilfælde, var de samme som dem, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse. De har altid klart tilladt at forarbejde »ørreder over et kilo« til den undersøgte vare som angivet herunder, idet det bemærkes, at der ved én fisk produceres to fileter:

(125)

Dette blev tydeligt bemærket af eksportøren Selina Balik, som i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger anfører, at »i betragtning af den [undersøgte] vares iboende karakter kan store ørreder forarbejdes til fileter, der falder ind under varedækningen for [den undersøgte vare]«.

(126)

Påstanden om, at der ikke blev beregnet nogen fordel for »ørreder over et kilo« i tidligere undersøgelser, og at der derfor ikke burde beregnes nogen fordel i forbindelse med denne fornyede undersøgelse, bør afvises, da omstændighederne har ændret sig. I udløbsundersøgelsen opnåede ingen af de stikprøveudtagne eksportører nogen fordel af subsidiesatsen på 1,5 TL pr. kg høstede ørreder. I NUP i denne undersøgelse opnåede de fordelen.

(127)

To stikprøveudtagne eksporterende producenter fremførte endvidere, at de ikke fremstillede eller solgte fileter fra »ørreder over et kilo« i NUP, og anmodede derfor Kommissionen om at revidere deres direkte subsidieberegning i overensstemmelse hermed ved at udelukke »ørreder over et kilo«.

(128)

Kommissionen bemærkede, at der ikke blev fremlagt beviser til støtte for denne påstand. Undersøgelsen viste derimod, at begge disse stikprøveudtagne eksporterende producenter modtog udbetalinger under begge satser inden for rammerne af den direkte subsidieordning for ørreder i den nuværende undersøgelsesperiode. De har derfor høstet ørreder af alle størrelser. I betragtning af de koefficienter for hele fiskeækvivalenter, der er fastsat i tabellen i betragtning 119, kan høstede »ørreder over et kilo« forarbejdes til f.eks. fileter og rensede fisk. Dette argument blev derfor afvist.

(129)

To af de stikprøveudtagne eksporterende producenter hævdede også, at størstedelen af »ørrederne over et kilo« blev eksporteret til Rusland og Japan, og at det subsidiebeløb, der er modtaget for »ørreder over et kilo«, derfor ikke burde udlignes for eksportsalg af den undersøgte vare til Unionen.

(130)

Kommissionen afviste denne påstand. Som tidligere forklaret har Kommissionen vurderet, at de udbetalinger, der er modtaget i henhold til begge subsidiesatser til høst af ørreder, er til fordel for alle ørreder, der derefter sælges. Subsidiebeløbet pr. kg ørreder af enhver størrelse, der eksporteres til Rusland og Japan, er derfor det samme som subsidiebeløbet pr. kg ørreder af enhver størrelse, der eksporteres til Den Europæiske Union.

(131)

Endelig anfægtede de stikprøveudtagne eksporterende producenter Kommissionens konklusioner i betragtning 96 om, at enhver fordel, der er modtaget for opdræt af »ørreder over et kilo«, automatisk også er forbundet med opdræt af mindre ørreder, idet de hævdede, at

(132)

Kommissionen bemærker, at produktionsprocessen er længere for »ørreder over et kilo«, hvilket er grunden til, at subsidiebeløbet på høsttidspunktet er 1,5 TL pr. kg og ikke det almindelige subsidiebeløb på 0,75 TL pr. kg. Ørredopdrætterne nyder imidlertid godt af de samlede udbetalinger under begge subsidiesatser.

(133)

Påstanden om, at »ørreder over et kilo« og mindre ørreder konkurrerer med hinanden, synes ikke at være relevant for tildelingen af fordelen ved den direkte subsidieordning på den undersøgte vare. Konkurrence vil ganske enkelt lede opdrætteren til at vælge at anvende deres damme til at høste en bestemt størrelse ørreder.

(134)

Opdrætterne producerer ørreder af enhver størrelse under samme opdrætstilladelse og modtager en enkelt udbetaling under begge subsidiesatser.

(135)

På grundlag af bemærkninger fra virksomheden Selina Balik efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger korrigerede Kommissionen skrivefejl i virksomhedens samlede produktionstal i overensstemmelse med konklusionerne fra krydstjekket uden kontrolbesøg.

(136)

Selina Balik anfægtede imidlertid, at Kommissionen for en af de to opdrætsvirksomheder i denne gruppe havde anvendt en anden direkte subsidiefordel end angivet i deres spørgeskemabesvarelse. Desuden anmodede Selina Balik Kommissionen om at trække de bankgebyrer, der var betalt for transaktionerne, fra det direkte subsidiebeløb.

(137)

Begge påstande afvises. For det første anvendte Kommissionen for alle producenter, der er omfattet af denne undersøgelse (herunder Selina Balik), de efterprøvede data vedrørende de udbetalte subsidiebeløb fra GOT. Selina Balik fremlagde ingen oplysninger eller dokumentation, der kunne begrunde eller forklare forskellen mellem det beløb, der var angivet i spørgeskemabesvarelsen, og det beløb, som GOT havde fremlagt, og Kommissionen baserede sig derfor på dataene fra GOT. Sidstnævnte blev efterprøvet af Kommissionen og matchet i alle andre tilfælde med de data, der blev indberettet af de stikprøveudtagne virksomheder. De blev derfor konsekvent anvendt som grundlag for beregningen af den direkte subsidiefordel. For det andet kunne Selina Balik ikke påvise, at de påløbne bankgebyrer blev betalt direkte til GOT i NUP. Kommissionen mener derfor, at disse gebyrer blev betalt til tredjeparter (f.eks. bankerne), og at de ikke omfattede en justering, der var tilladt i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 1.

(138)

Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOT, at »ørreder over et kilo« ikke er den undersøgte vare, at fremstillingsprocessen er forskellig fra den, der gælder for mindre ørreder, og at de henhører under andre HS-koder og KN-koder end mindre ørreder. Disse påstande blev ligeledes afvist på det samme grundlag, som fremgår af betragtning 113 ff.

(139)

Kommissionen mener navnlig, at udbetalinger til høst af »ørreder over et kilo« er omfattet af definitionen af den undersøgte vare. Den undersøgte vare er ørreder, levende eller døde, i flere forarbejdede former, herunder fileter. Hvis de fordele, der blev indrømmet i form af direkte støtte til »ørreder over et kilo«, ikke blev taget i betragtning, ville den deraf følgende udligningstold ikke omfatte hele den undersøgte vare (eksport til Unionen af forarbejdede ørreder).

(140)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede GOT, de stikprøveudtagne eksporterende producenter og virksomheden Selina Balik beregningen af den indirekte fordel, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter og Selina Balik modtog for køb af ørreder fra andre ørredopdrættere i Tyrkiet.

(141)

Disse interesserede parter hævdede også, at metoden til beregning af subsidiebeløbet for indkøbte ørreder afveg fra den metode, der blev anvendt i tidligere undersøgelser, mens der ikke var nogen ændrede omstændigheder, der kunne begrunde en sådan ændring af metoden. De argumenterede for, at subsidier modtaget for »ørreder over et kilo« burde udelukkes fra beregningen af det subsidiebeløb, der blev modtaget i NUP.

(142)

Selina Balik bemærkede navnlig, at der altid havde været ørredopdrættere, hvis produktion lå under produktionsloftet, men dette var ikke blevet anvendt til at beregne fordelen for indkøbte ørreder i tidligere undersøgelser.

(143)

I tidligere undersøgelser havde Kommissionen fundet, at alle opdrættere i Tyrkiet modtog det samme subsidiebeløb pr. kg ørred, som derefter blev købt af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. I afsnit 4.1.5 forklares det, hvorfor ændrede omstændigheder har ført til en ændring af Kommissionens metode.

(144)

De interesserede parter bemærkede navnlig, at Kommissionen havde været i stand til at anvende specifikke data for opdrættere, der var modtaget fra GOT, men Kommissionen havde beregnet et gennemsnit for de tre stikprøveudtagne producenter og anvendte dette tal i tyrkiske lira pr. kg til at beregne fordelen for ørreder købt af de tre stikprøveudtagne producenter og Selina Balik.

(145)

Kommissionen blev anmodet om at beregne et individuelt tal for de fire virksomhedsgrupper på grundlag af det samme datasæt i stedet for at anvende gennemsnitssatsen for alle virksomhedsgrupper. Da Kommissionen havde de nødvendige data til rådighed, accepterede Kommissionen denne påstand.

(146)

Interesserede parter, herunder Selina Balik, bemærkede også, at Kommissionens tredelte opdeling af de fire virksomhedsgruppers indkøb (»ikke fundet eller ikke subsidieret«, »under loftet« eller »over loftet«) og ved beregningerne som følge af denne opdeling havde der været dobbelttælling af nogle af de subsidiebeløb, der var ydet til ørredopdrættere i Tyrkiet som helhed.

(147)

Kommissionen accepterede denne påstand og reviderede sin metode efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(148)

Kommissionen baserede sin analyse på den liste over ørredopdrættere, som GOT havde forelagt. På grundlag af denne liste identificerede Kommissionen, om en opdrætter havde en subsidieret produktion over eller under produktionsloftet på 350 ton. Denne liste viser den samlede subsidierede ørredproduktion og de subsidier, der blev modtaget i 2020 pr. opdrætstilladelse og pr. indehaver af opdrætstilladelse på grundlag af en retlig enhed.

(149)

Den samlede produktion og fordel for hele Tyrkiet blev givet af GOT og lå på 144 283 000 kg og 76 316 948 tyrkiske lira.

(150)

For det første identificerede Kommissionen opdrætterne »under loftet«, dvs. de opdrættere, der modtog subsidier for en produceret mængde på under 350 ton, uanset antallet af opdrætstilladelser i NUP. Kommissionen beregnede derefter satsen på 0,966 tyrkiske lira pr. kg for opdrættere, der blev identificeret under loftet, ved at betragte deres produktion som fuldt subsidieret og dividere det samlede modtagne subsidiebeløb (37 441 048 tyrkiske lira) med den samlede subsidierede produktion af ørreder (38 753 671 kg).

(151)

For det andet blev den subsidierede produktion og subsidiefordelen »under loftet« fratrukket den samlede produktion og fordel på landeniveau, hvilket resulterede i 105 529 329 kg og subsidier på 38 875 901 TL. Det resulterede i et gennemsnitligt tilskud på 0,368 TL pr. kg produceret ørred for alle andre opdrættere, dvs. de opdrættere, der tidligere var blevet identificeret som producenter, der oversteg loftet, eller som ikke modtog subsidier.

(152)

Disse to subsidiesatser, nemlig 0,966 TL pr. kg og 0,368 TL pr. kg, blev derefter anvendt på de enkelte leverandører til de stikprøveudtagne eksporterende virksomhedsgrupper og Selina Balik ved hjælp af ovenstående klassificering og en gennemsnitlig subsidiesats beregnet for hver virksomhedsgruppe.

(153)

Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOT, at opdelingen af de subsidier, der blev udbetalt til opdrættere »under loftet«, og de resterende opdrættere var ukorrekt, og fremlagde endnu en opdeling af subsidierne uden at fremlægge dokumentation for, hvor denne opdeling kom fra, eller på hvilket grundlag den var blevet beregnet. Påstanden blev derfor afvist.

(154)

Interesserede parter hævdede, at fremlæggelsen af oplysninger vedrørende de indirekte subsidier var utilstrækkelig, og at de subsidier, der var modtaget pr. leverandør, burde fremlægges for dem. Denne påstand blev afvist på grund af den fortrolige karakter af oplysningerne fra GOT. Kommissionen fandt, at ovennævnte reviderede beskrivelse af metoden sammen med yderligere oplysninger til de samarbejdsvillige eksporterende producenter var tilstrækkelige oplysninger til at sikre parternes rettigheder.

(155)

To eksporterende producenter hævdede, at beregningen af subsidiebeløbet pr. kg indkøbte ørreder var ukorrekt for dem, da deres indkøb i NUP faktisk hovedsagelig eller fuldstændigt var ørreder på under 1,2 kg. De foreslog, at Kommissionen betragtede deres leverandører som udelukkende subsidieret i henhold til satsen på 0,75 TL pr. kg, og at den foretog en ny beregning af fordelen for deres indkøbte ørreder.

(156)

Denne påstand blev afvist, da dokumentationen klart viste, at produktionen af ørreder i Tyrkiet subsidieres på grundlag af de samlede beløb, der er udbetalt i henhold til begge satser for subsidier til opdrætterne. Uanset størrelsen af de ørreder, som de eksporterende producenter køber, er den subsidiesats pr. kg, som anvendes på den indkøbte ørred, baseret på den leverende opdrætters situation og ikke på grundlag af, hvor store ørreder den eksporterende producent køber hos den pågældende opdrætter. Det forhold, at nogle eksporterende producenter ikke producerer »ørreder over et kilo«, betyder derfor ikke, at deres leverandører (opdrættere) ikke modtager subsidier under begge ørredstørrelser. Som nærmere forklaret i betragtning 160 blev der ikke modtaget bemærkninger eller yderligere dokumentation fra GOT i denne henseende.

(157)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede nogle eksporterende producenter den metode, som Kommissionen anvendte, og gav eksempler på nogle af deres leverandører i et forsøg på at påvise, at den anvendte metode ikke kategoriserede den pågældende ørredopdrætter korrekt.

(158)

Kommissionen afviste disse påstande, da eksemplerne ikke blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentative og derfor ikke viste, at Kommissionens metode var uhensigtsmæssig.

(159)

Kommissionen fandt derfor, at dens metode, som er baseret på en matematisk sammenligning af data fra GOT, var den mest hensigtsmæssige og rimelige måde at opdele ørredopdrættere i de to kategorier, der er nødvendige for korrekt at identificere subsidierne til indkøbte ørreder.

(160)

Metoden blev også fremlagt for GOT sammen med alle beregningerne på bedriftsplan, og GOT fremlagde ingen dokumentation, der kunne begrunde en tilpasning af den metode, som Kommissionen anvendte.

(161)

Kommissionen bemærkede også, at selv hvis den ville acceptere disse eksempler, kunne den ikke acceptere erklæringer fra eksporterende producenter vedrørende deres leverandørers tilstand uden kontrol eller underbyggende tilkendegivelser fra den pågældende leverandør.

(162)

Fishark hævdede endvidere, at den samlede indkøbte mængde, der blev anvendt ved beregningen af de indirekte subsidier, var ukorrekt, da Kommissionen ikke tog hensyn til de samlede indkøbte mængder, der blev returneret til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder.

(163)

Kommissionen afviste denne påstand, fordi virksomheden i forbindelse med krydstjekket uden kontrolbesøg præciserede, at de transaktioner, der blev registreret under »Tilbageførsel af salg«, henviste til regnskabsmæssige korrektioner af forkert beregnede købsværdier og derfor ikke henviste til fysiske tilbageleveringer af den undersøgte vare. Fishark fremsatte ikke bemærkninger til denne konklusion efter modtagelsen af krydstjekket uden kontrolbesøg og fremlagde ingen yderligere dokumentation før den endelige fremlæggelse af oplysninger, og påstanden blev derfor afvist.

(164)

Gumusdoga og Fishark hævdede efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionen burde genindføre kategorien af opdrættere »ikke fundet eller ikke subsidieret« og ikke tildele nogen fordel for køb fra disse opdrættere.

(165)

Kommissionen afviste denne påstand med den begrundelse, at det i alle tidligere undersøgelser blev konstateret, at alle indkøbte ørreder subsidieres i et vist omfang, og at den seneste metode afspejler dette generelle udsagn.

(166)

Selina Balik hævdede, at metoden til beregning af det indirekte subsidiebeløb er ukorrekt, da den ikke tager hensyn til den nominelle kapacitet, der er angivet i hver opdrætstilladelse. Kommissionen så navnlig bort fra, at de produktionsmængder, der kan støttes, ikke blot er begrænset af loftet på 350 000 kg HFÆ, men også af den nominelle kapacitet, der er angivet i hver opdrætters relevante opdrætstilladelse.

(167)

Kommissionen anvendte den subsidierede produktionsmetode på grund af forskellen mellem den landsdækkende nominelle kapacitet på 244 000 ton og den faktiske produktion på 144 000 ton. Den subsidierede produktion blev derfor anset for at være en mere rimelig metode til at beregne de indirekte subsidiesatser, der skulle fordeles mellem de eksporterende producenter. De detaljerede konklusioner, herunder klassificeringen af virksomhederne, blev forelagt GOT, og der blev ikke fremsat bemærkninger vedrørende nøjagtigheden, og der blev heller ikke fremlagt nogen alternativ metode i GOT's bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Kommissionen afviste derfor alle de alternative metoder, som de eksporterende producenter havde foreslået.

(168)

På dette grundlag var beregningerne som følger:

Tabel 3

Fordel pr. virksomhed for indkøbt ørred 2020

Tabel 4

Støtte til ørredproduktion

(169)

Dekret nr. 2012/3305 (18) og gennemførelseskommuniké nr. 2012/1 (19) danner grundlag for statsstøtte til investeringer inden for akvakultursektoren (20) og udgør grundlaget for Tyrkiets program til investeringsfremme. Det omfatter to incitamentsordninger:

(170)

Virksomheder, der ikke kan opfylde kriterierne for minimumsinvesteringsbeløb i henhold til ordningen for regionale investeringsincitamenter, kan drage fordel af ordningen om generel investeringsfremme, som er tilgængelig for alle seks regioner, der er defineret i dekret nr. 2012/3305. Støtteintensiteten kan variere afhængigt af de seks regioners økonomiske udviklingsniveau.

(171)

Både dekretet og kommunikéet er fortsat gyldige, og de seks regioner er ikke blevet ændret siden den oprindelige undersøgelse.

(172)

I NUP drog Gumusdoga fordel af indkomstskattenedsættelser.

(173)

Alle tre virksomheder i stikprøven nød godt af moms- og toldfritagelser i henhold til de regionale investeringsincitamenter.

(174)

Som bekræftet i den oprindelige undersøgelse (21) og udløbsundersøgelsen (22) betragtes støtten til investeringer som subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, når støtten har form af et skatteincitament, dvs. når statsindtægter, der ellers er forfaldne, faktisk ikke opkræves, eller der gives afkald herpå.

(175)

Subsidierne er specifikke og udligningsberettigede, da fordelen ved subsidierne er specifikt begrænset til virksomheder, der ligger i en af de listeopførte regioner. Adgangen til subsidierne er derudover begrænset til bestemte virksomheder, der er aktive inden for bestemte sektorer. På grund af antallet og kvaliteten af de begrænsninger, der gælder for visse sektorer, særligt de restriktioner, der begrænser adgangen til subsidier enten til visse typer virksomheder eller fuldstændig udelukker visse sektorer, opfylder subsidierne endvidere ikke kravene om, at der ikke er tale om specificitet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(176)

Akvakulturen er udtrykkeligt anført i bilag 2A til dekret 2012/3305 som én af de aktiviteter, der kan nyde godt af denne form for skattefritagelser. Bilag 4 til dekretet indeholder en liste over de sektorer, der ikke kan nyde godt af incitamenterne i denne ordning.

(177)

For at fastsætte det udligningsberettigede subsidiebeløb i forbindelse med skattefritagelser blev fordelen for modtagerne i den nuværende undersøgelsesperiode beregnet som forskellen mellem den samlede skat, der skulle betales i henhold til den normale skattesats, og den samlede skat, der skulle betales i henhold til den reducerede skattesats.

(178)

Med hensyn til moms- og toldfritagelserne identificerede Kommissionen de aktiver, der var blevet købt i NUP, og de moms- eller toldfritagne beløb. En likviditetsfordel på to måneder blev beregnet ved hjælp af den kortfristede rentesats for NUP.

(179)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede Gumusdoga og GOT begge om, at Kommissionen ikke skulle udligne momsfritagelser.

(180)

GOT hævdede, at de amerikanske undersøgelsesmyndigheder ikke fandt momsfritagelser i ordningen for investeringscertifikater i Tyrkiet, og henviste til en afgørelse truffet af USA, »Countervailing Duty Investigation of Common Alloy Aluminium Sheet from the Republic of Turkey« (23).

(181)

Kommissionen bemærker, at det amerikanske handelsministerium på side 17 i dette dokument bemærker, at deres konklusion er, at denne ordning ikke giver nogen fordel, men at de var i færd med at indsamle yderligere oplysninger om driften af GOT's momssystem.

(182)

Kommissionen bemærker også, at det amerikanske handelsministerium er enig med Kommissionen i, at den fritagne told udgør en fordel under denne ordning.

(183)

GOT hævdede, at selv om producenterne betaler indgående moms på deres indkøb fra leverandører, opkræver de udgående moms på salg til deres kunder. Derfor bærer kunderne den endelige afgiftsbyrde, og momsfritagelserne er derfor ikke udligningsberettigede.

(184)

Tilsvarende hævdede virksomheden Gumusdoga, at den var i stand til at modregne sin skyldige moms i sine momstilgodehavender, og at den eneste fordel ved at deltage i ordningen derfor var at undgå forudbetaling af moms og dermed den administrative byrde i forbindelse med modregning af skyldig moms i momstilgodehavender. De anmodede derfor om, at der ikke blev beregnet fordele i overensstemmelse med tidligere undersøgelser.

(185)

I modsætning til bemærkningerne fra Gumusdoga fandt Kommissionen, at disse moms- og toldfritagelser burde udlignes.

(186)

Af de årsager, der er anført i betragtning 148-150, fastslog Kommissionen i overensstemmelse med de tidligere undersøgelser, at momsfritagelsesordningen i Tyrkiet er et udligningsberettiget subsidiebeløb, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Det forhold, at det skyldige momsbeløb ud fra et regnskabsmæssigt synspunkt modregnes i momstilgodehavender, fjerner ikke fordelen hvad angår pengestrømme, der kan føres tilbage til, at de eksporterende producenter ikke er nødt til at forudbetale kontantbeløb for derefter at afvente en refusion fra skattemyndighederne baseret på behandlingen af deres månedlige momsangivelser, sådan som det er tilfældet for virksomheder, der ikke er omfattet af ordningen.

(187)

Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOT, at momsfritagelsesordningen i Tyrkiet ikke er en udligningsberettiget støtte. Af de årsager, der er anført i ovenstående betragtninger, blev dette argument afvist.

(188)

Med hensyn til momsfritagelserne til fordel for virksomheden Gumusdoga beregnede Kommissionen en tidsgevinst på to måneder. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede virksomheden om en præcisering af, hvordan Kommissionen fastsatte perioden på to måneder, idet den hævdede, at der kun var en måned til at modregne momsbetalingen. Som der står i betragtning 42 i forordningen om midlertidig told, »bestod de fordele, der blev opnået i løbet af undersøgelsen, kun af en tidsbesparelse på to måneder, inden virksomhederne fik refunderet deres moms af skattemyndighederne«. Der blev ikke fremsat bemærkninger til denne erklæring i den oprindelige undersøgelse, og Kommissionen har ingen dokumentation for, at momssystemet i Tyrkiet har ændret sig siden da.

(189)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Gumusdoga, at Kommissionen burde tildele skattenedsættelserne til de forskellige varer, som der henvises til i de investeringsstøttecertifikater, som skattenedsættelserne var baseret på.

(190)

Dette argument blev afvist, da indkomstskattenedsættelserne er indtægter til virksomheden og derfor fordeles på gruppens samlede omsætning.

(191)

For så vidt angår det udligningsberettigede subsidiebeløb i forbindelse med moms- og toldfritagelser blev fordelen beregnet som en likviditetsfordel ved køb i den nuværende undersøgelsesperiode.

Tabel 5

Indtægter, som der gives afkald på

(192)

I henhold til lov om landbrugsforsikring nr. 5363 (24) og dekret nr. 2018/380 (25) om risici, afgrøder og regioner, der skal være omfattet af landbrugsforsikringspuljen og støtte til præmiesatser for NUP, kan producenter af akvakulturprodukter nyde godt af en nedsat forsikringspræmie til dækning af tab i bestanden af fisk og reduceret ørredhøst, der skyldes en række mulige sygdomme, naturkatastrofer, ulykker osv. Støtten fra GOT beløber sig til 50 % af forsikringspræmien.

(193)

Som bekræftet i den oprindelige undersøgelse (26) og udløbsundersøgelsen (27) består fordelen ved denne ordning af en reduktion af de finansielle omkostninger, der opstår i forbindelse med livsforsikringsdækning af akvakulturdyr.

(194)

Denne ordning udgør subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i form af et direkte tilskud fra GOT til ørredproducenter og et finansielt bidrag, fordi modtagerne af subsidierne nyder godt af en favorabel forsikringspræmie, der ligger et godt stykke under niveauet for de forsikringspræmier, der er tilgængelige på markedet, og som dækker tilsvarende risici.

(195)

Ordningen udgør en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2. Fordelen er forskellen mellem de præmier, der tilbydes i forbindelse med en kommerciel forsikringspolice, og den subsidierede præmie.

(196)

Støtten er specifik, da den bevilgende myndighed eller den lovgivning, i henhold til hvilken den bevilgende myndighed udøver sin virksomhed, udtrykkeligt begrænser adgangen til denne reducerede præmie til kun at omfatte virksomheder i landbrugssektoren, og støtten endda udtrykkeligt er rettet mod de risici, som producenter inden for akvakultur er udsat for.

(197)

I den nuværende undersøgelsesperiode modtog den stikprøveudtagne eksporterende producent Gumusdoga direkte overførsler af midler fra GOT, som blev bogført i deres regnskaber som indtægter.

(198)

Kommissionen anmodede om oplysninger vedrørende alle posteringer for 2020 på dette indtægtsregnskab, og virksomheden gav nærmere oplysninger om hver enkelt bogføring. Det blev bemærket, at tre poster var direkte overførsler af midler, der var begrænset til eksportørerne, som følger:

(199)

For det første modtog virksomheden midler på en konto »Aegean Exporters' Association Support«, som virksomheden anførte var forretningsmæssigt forbundet med støtten til lufttransport. Dette reguleres af »præsidentielt dekret om støtte til luftfragttransportudgifter af 16. maj 2020 nr. 2552« for perioden maj-juli 2020 (28).

(200)

For det andet modtog virksomheden midler på en konto »Ministry of Economy Export Incentives« (»eksporttilskyndelsesstøtte«). Virksomheden anførte, at »formålet med dekret nr. 2014/8 (29) er at støtte virksomheder, der udøver industrielle og/eller kommercielle aktiviteter i Tyrkiet, med henblik på at erhverve markedsadgangscertifikater og sikre deres deltagelse i den globale forsyningskæde«.

(201)

For det tredje modtog virksomheden midler på en konto »Exhibition Support Income«. Virksomheden anførte, at denne bistand er reguleret ved »dekret om støtte til deltagelse i messer i udlandet« nr. 2017/4, som blev offentliggjort i Tyrkiets statstidende af 7. april 2017 med nummer 30031. I henhold til dette dekret kan eksportører anmode om godtgørelse fra Generaldirektoratet for eksport under handelsministeriet for deltagelse i handelsmesser, der afholdes i udlandet, og som af handelsministeriet betragtes som støtteberettigede.

(202)

For så vidt angår det første tilskud mener Kommissionen, at der er tale om eksportbetinget støtte, da der er tale om tilbagebetaling af eksporttransportomkostninger. Desuden skal eksportøren underskrive en forpligtelse til at eksportere og til at refundere tilskuddet, hvis de eksporterede varer returneres til Tyrkiet. Ordningen er desuden specifik for eksportører, der tilhører visse sektorer, herunder akvakultur.

(203)

For så vidt angår det andet tilskud mener Kommissionen, at dette også er eksportbetinget støtte, da det godtgør udgifter til eksporttransaktioner for at få adgang til udenlandske markeder, såsom omkostninger til certificering og kvalitetskontrol.

(204)

For så vidt angår det tredje tilskud mener Kommissionen, at der også er tale om eksportbetinget støtte, da det er beregnet til eksportfremme via handelsmesser i udlandet.

(205)

Denne ordning udgør et subsidiebeløb i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i form af et direkte tilskud fra GOT til tyrkiske eksportører. Ordningen udgør en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2.

(206)

Denne støtte er betinget af eksportresultater i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a). Nogle af ordningerne er også specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 3, da de ud fra de dokumenter, som den samarbejdsvillige eksporterende producent har fremlagt, synes at være begrænset til visse industrisektorer, såsom akvakultur. Kommissionen finder derfor, at disse tilskud er udligningsberettigede og specifikke.

(207)

Fordelen er de indtægter, der er modtaget og bogført i den nuværende undersøgelsesperiode.

(208)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede Gumusdoga Kommissionens afgørelse om, at disse tre tilskud var udligningsberettigede.

(209)

For så vidt angår »Aegean Exporters' Association Support« (det første tilskud) hævdede Gumusdoga, at ordningen ikke er forbundet med den undersøgte vare, da eksporten af varer under HS-kode 0302, 0303 og 0304 til Den Europæiske Union ikke er omfattet af støttens anvendelsesområde.

(210)

Kommissionen afviste denne påstand, da støtten kan omfatte varer under andre HS-koder, som er en del af varedækningen i den nuværende undersøgelse, nemlig HS-kode 0301 og 0305. Virksomheden fremlagde heller ikke tilstrækkelige oplysninger til, at Kommissionen kunne undersøge, hvilke varegrupper der var omfattet af den støtte, der blev modtaget i NUP.

(211)

Gumusdoga hævdede også, at dette første tilskud ikke er forbundet med eksportsalget til EU-markedet.

(212)

Kommissionen bestrider ikke, at denne ordning ikke er forbeholdt den undersøgte vare, hvorfor den fordel, som denne virksomhed har modtaget, er set i forhold til gruppens samlede eksportomsætning og derefter fordelt på den undersøgte vare.

(213)

Med hensyn til eksporttilskyndelsesstøtten (det andet tilskud) hævdede Gumusdoga, at kun én ud af otte ansøgninger, der indgik i beregningen af fordelen, vedrører den undersøgte vare og NUP. Som følge heraf anmodede den Kommissionen om at revidere beregningen af fordelen og afvise de syv ansøgninger, der ikke vedrører den undersøgte vare og NUP.

(214)

Kommissionen afviser denne påstand, da fordelen er blevet betragtet som de indtægter, der blev bogført i den nuværende undersøgelsesperiode, og er set i forhold til gruppens samlede eksportomsætning og derefter fordelt på den undersøgte vare.

(215)

Gumusdoga anmodede også Kommissionen om at se bort fra fordelen ved »Exhibition Support Income« (det tredje tilskud), da denne ordning hverken er sektor- eller virksomhedsspecifik eller forbundet med den undersøgte vare eller NUP.

(216)

Kommissionen afviser denne påstand, da det er eksportbetinget, og den fordel, der er blevet modtaget i NUP, er set i forhold til gruppens samlede eksportomsætning og derefter fordelt på den undersøgte vare.

Tabel 6

Direkte overførsel af midler

(217)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse og udløbsundersøgelsen konstaterede Kommissionen, at ørredproducenter nød godt af lån på præferencevilkår, herunder:

(218)

Kommissionen undersøgte præferencelån til de stikprøveudtagne eksporterende producenter i 2020, herunder landbrugslån, eksportlån og andre låneordninger, herunder de låneordninger, som GOT organiserede i 2020 som reaktion på covid-pandemien.

(219)

Dekret nr. 2020/2015 fastlægger, at landbrugskreditkooperativer og T.C. Ziraat Bankasi A.S. (»Ziraat Bankasi«) kan yde lån til lav rente og erhvervslån til producenter i akvakultursektoren. Ørredproducenterne kan få nedslag på de gældende rentesatser på mellem 10 % og 80 %. Den øvre kreditgrænse er på 10 000 000 TL. Dekretet dækker den 1. januar 2020 til den 31. december 2022.

(220)

Landbrugskreditkooperativer er privatretlige enheder, der er oprettet af landbrugsproducenter (dvs. fysiske personer eller juridiske enheder, der beskæftiger sig med landbrugsproduktion) i Tyrkiet med henblik på at støtte deres finansielle erhvervsmæssige behov.

(221)

Ziraat Bankasi er Republikken Tyrkiets landbrugsbank og en fuldt statsejet bank. I den oprindelige undersøgelse var bankens aktier ejet af finansministeriets undersekretariat. Siden 2018 er dens kapital imidlertid blevet overført til den tyrkiske formuefond, og som det blev konstateret i udløbsundersøgelsen, er den fortsat 100 % ejet af den tyrkiske formuefond (30).

(222)

I henhold til artikel 2 i lov nr. 6741 om oprettelse af et forvaltningsselskab for formuefonden i Tyrkiet og ændringer i visse love er den tyrkiske formuefond en institution, der er tilknyttet præsidentens administration (31).

(223)

I henhold til artikel 13, stk. 2, i ministerrådets dekret 2016/9429 er formanden for fondens bestyrelse republikkens præsident. Et af bestyrelsesmedlemmerne kan udpeges som næstformand af republikkens præsident (32).

(224)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse (33) yder Ziraat Bankasi præferencelån til akvakultursektoren for at fremme landbrugsproduktionen og agroindustrien. I denne henseende fastsætter ministerrådet årligt programmets varighed, procedurer og principper, og skattedepartementet overfører det resterende beløb af rentebetalingen, der svarer til den nedsatte rentesats, til Ziraat Bankasi.

(225)

I den oprindelige undersøgelse blev det derfor fastslået, at Ziraat Bankasi havde fået tildelt statslig myndighed på grundlag af dekret 2013/4271, som er blevet erstattet af dekret 2020/2015 på samme grundlag.

(226)

Derfor er T.C. Ziraat Bankasi A.S. fortsat tildelt statslig myndighed, og Kommissionen mener fortsat, som i tidligere undersøgelser, at det er et offentligt organ.

(227)

I NUP havde de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter udestående lavtforrentede lån fra Ziraat Bankasi.

(228)

Efter fremlæggelsen af oplysninger bemærkede Gumusdoga, at Kommissionen ikke burde betragte landbrugslån fra Ziraat Bankasi som udligningsberettigede, da de var knyttet til købet af en forsikring i forbindelse med produktionen af andre varer og ikke den undersøgte vare.

(229)

Dette argument blev afvist, da lånet blev ydet til virksomheden, og der ikke var dokumentation for, at lignende lån generelt var tilgængelige for virksomheder i Tyrkiet. Desuden var lånet ikke betinget af produktionen af andre produkter, men kun af køb af en forsikring på en bestemt bedrift.

(230)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse (34) og udløbsundersøgelsen (35) fik Türkiye İhracat Kredi Bankası A.Ş (»Eximbank«) den 21. august 1987 licens af GOT ved dekret nr. 87/11914 i overensstemmelse med lov nr. 3332 (36) om eksportkreditter og er en fuldt ud statsejet bank, der fungerer som GOT's eksporttilskyndelsesinstrument i Tyrkiets eksportstrategi.

(231)

Myndighederne har bemyndiget Eximbank til at støtte udenrigshandlen og de tyrkiske kontrahenter/investorer, der opererer oversøisk, med henblik på at øge tyrkiske virksomheders eksport og styrke deres internationale konkurrenceevne.

(232)

Kommissionen mener fortsat, at Eximbank har fået tildelt statslig myndighed og er derfor et offentligt organ.

(233)

Lov nr. 3332 og beslutning nr. 2013/4286 (37) om oprettelse af Eximbank udgør retsgrundlaget for eksportkreditter ydet via Eximbank.

(234)

Eximbank yder finansiel støtte (enten direkte eller via korrespondentbanker, der arbejder på provisionsbasis), f.eks. i form af eksportbetingede kreditter før- eller efterforsendelse og eksportorienterede investeringskreditter til eksportører med det formål at øge de tyrkiske eksportørers konkurrenceevne på udenlandske markeder.

(235)

Eximbank anvender også rediskonteringskreditter til at yde kontantforskud til eksportører baseret på en diskontering af regninger og dokumenter vedrørende eksportsalg (38). Retsgrundlaget for disse kreditter er »gennemførelsesprincipperne og i cirkulæret om rediskonteringskreditter for eksport og valutaindtjenende tjenester (rediskonteringsprogrammet)« (39) og artikel 45 i loven om centralbanken.

(236)

I årsrapporten for 2020 fra Tyrkiets centralbank (»TCMB«) blev det bemærket, at formålet med rediskonteringskreditter var »at lette eksportvirksomhedernes adgang til kreditter med gunstige omkostninger og at styrke CBRT's reserver« (40).

(237)

Rediskonteringskreditterne finansieres af Tyrkiets centralbank, men kanaliseres gennem de tyrkiske finansielle institutioner (offentlige såvel som private banker), der fungerer som repræsentanter for TCMB. Rentesatserne fastsættes af TCMB, og de banker, der fungerer som repræsentanter, aflønnes via en provision, der opkræves af modtagerne.

(238)

I NUP havde de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter udestående eksportkreditter med lav rente, der blev ydet enten direkte af Eximbank eller via andre offentlige eller private banker, der fungerede som repræsentanter for Eximbank. Virksomhederne nød også godt af rediskonteringskreditter ydet af Eximbank eller via andre offentlige eller private banker.

(239)

Nogle af de stikprøveudtagne eksporterende producenter indberettede andre lån optaget i 2020. Kommissionen identificerede tre ordninger, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter anvendte, og anmodede den tyrkiske regering om oplysninger om følgende:

(240)

Ordningen Can Suyu — Life Water er et generelt låneprogram, som er åbent for alle virksomheder med tilsagn om at fortsætte deres aktiviteter og opretholde (og ikke reducere) antallet af ansatte i socialsikringsinstitutionen pr. udgangen af februar 2020. Programmet er et lån til forretningskontinuitet fra den tyrkiske regering til Kredi Garanti Fonu og de fem offentlige banker, der ejer aktier i virksomheden.

(241)

Ordningen Ise Devam — Continue to Business er et andet generelt låneprogram, der er knyttet til de igangværende aktiviteter på samme måde som Can Suyu — Life Water. Programmet er et lån til forretningskontinuitet fra den tyrkiske regering til Kredi Garanti Fonu og de fem offentlige banker, der ejer aktier i virksomheden.

(242)

Ordningen IVME Credit — Movement Credit er en mere specifik ordning for visse økonomiske sektorer. Ordningen blev bekendtgjort som led i IVME's (Acceleration) Financing Package den 23. maj 2019 af skatte- og finansministeriet sammen med tre offentlige banker, Ziraat Bankasi, Halkbank og Vakifbank (41). Acceleration Financing Package er til gengæld en del af GOT's langsigtede økonomiske politik for landet som fastsat i det nye økonomiprogram (»Yeni Ekonomi Programi«).

(243)

I den officielle meddelelse hedder det, at programmet er til »støtte for sektorer, der er stærkt afhængige af import, underskud på handelsbalancen, høje bidrag til beskæftigelse og høj eksport eller valutaindtjening«. Ifølge skatte- og finansministerens tiltrædelsestale »anvender finansieringspakken en produktorienteret finansieringstilgang. Ikke kun ved at foretage en evaluering sektor for sektor, men også ved at finansiere produkter med potentiale til at yde et positivt bidrag til underskuddet på handelsbalancen. På denne måde vil den sigte mod at øge de relevante produkters konkurrenceevne på de internationale markeder, og dermed vil eksportpotentialet for strategiske produkter blive afsløret (42).«

(244)

De vigtigste aktiviteter, der skal støttes, er »fremstilling af råstoffer og mellemprodukter, maskinproduktion og landbrug«. På området råvarer og importerede varer blev der identificeret fire hovedsektorer: kemiske/medicinske (farmaceutiske) produkter, plast- og gummiprodukter, kunstgarn og syntetisk garn og papir- og papsektoren (43).

(245)

Inden for maskinproduktion er der opstillet en liste over maskinfabrikanter inden for visse NACE-koder. Finansieringspakken omfatter lån til indenlandske maskinproducenter på NACE-kodelisten, som investerer i ny produktion eller kapacitetsforøgelser, samt lån til indenlandske købere, der investerer i nye maskiner produceret af de samme producenter. Pakken er rettet mod følgende sektorer:

(246)

Landbruget omfatter »produktion af husdyr og foderafgrøder«, og disse lån blev ydet til en stikprøveudtaget eksporterende producent i NUP for akvakultur. Lånebetingelserne er klart gunstige med hensyn til den tilbudte rentesats.

(247)

For de to generelle låneordninger Can Suyu — Life Water og Ise Devam — Continue to Business baseret på beskæftigelsesniveauet i virksomhederne i februar 2020 finder Kommissionen ingen dokumentation for, at disse låneordninger er specifikke eller udligningsberettigede.

(248)

For så vidt angår IVME-kreditordningen har Kommissionen imidlertid fundet bevis for, at den er begrænset til specifikke sektorer og specifikke aktiviteter (som det fremgår ovenfor), og at lånepakken er forbundet med de offentlige banker Ziraat Bank, Halkbank og Vakifbank.

(249)

Kommissionen konstaterede, at de stikprøveudtagne virksomheder kun anvendte IVME-kreditlån ydet af Ziraat Bank og Halkbank. Kommissionen har derfor ikke undersøgt Vakifbanks status i denne undersøgelse.

(250)

Kommissionen har i afsnit 4.5.1 bekræftet, at Ziraat Bank er et offentligt organ med statslig myndighed.

(251)

Kommissionen vurderede, at Türkiye Halk Bankası A.Ş (»Halkbank«) var et offentligt organ med offentlig myndighed på grundlag af offentlige oplysninger og også på grundlag af de oplysninger, som banken selv fremlagde som led i besvarelsen af spørgeskemaet fra regeringen, som omfattede kopier af årsrapporterne for 2019 og 2020.

(252)

Halkbank blev oprettet af GOT i 1933. Mustafa Kemal Atatürk, der udtalte, at »det er yderst vigtigt at oprette en organisation, der yder små virksomhedsejere og store industrivirksomheder de lån, som de så desperat har brug for, lette adgangen til disse til en rimelig pris, og at sænke kreditomkostningerne under normale omstændigheder«, banede vejen for oprettelsen af Halkbank.

(253)

Halkbank ejes med 77,9 % af regeringen gennem den tyrkiske formuefond (45). Kommissionen bemærkede, at alle medlemmerne af Bankens styrende organ er eller var regeringsembedsmænd eller har været ansat i andre offentlige organer (46).

(254)

Kommissionen bemærkede f.eks. Maksut Serims tilstedeværelse i bestyrelsen, og han var i 2020 seniorrådgiver for Republikken Tyrkiets præsident og havde været ledende rådgiver for Republikken Tyrkiets premierminister fra 2003 til 2016.

(255)

Kommissionen bemærkede også Sezai Uçarmaks tilstedeværelse i bestyrelsen, og han var i 2020 viceminister i handelsministeriet.

(256)

Kommissionen bemærkede endvidere, at det klart fremgår af vedtægterne for Halkbank, at banken med deltagelse af Republikken Tyrkiets ministerråd klart angiver bankens specifikke mål om billig adgang til finansiering for SMV'er, handlende og håndværkere (artikel 4, stk. 4).

(257)

Artikel 4, stk. 5, omhandler muligheden for, at mindre end 50 % af bankens aktier er offentligt ejet: »Hvis andelen af offentligt ejede aktier i banken falder til under 50 %, fortsætter Bankens aktiviteter vedrørende tilbud om kreditfaciliteter til handlende og erhvervsdrivende samt små og mellemstore industrivirksomheder i overensstemmelse med de metoder og principper, der fastsættes af Ministerrådet« (47).

(258)

Banken blev oprettet af den tyrkiske regering og prioriterer små og mellemstore virksomheders (SMV'ers), handlendes og håndværkeres behov.

(259)

Som Halkbank selv udtaler: »Eftersom Halkbanks prioritet altid har været at yde lån til sin målgruppe under de mest fordelagtige forudsætninger, fortjener banken den anerkendte plads, som den har opnået i de handlendes, håndværkernes og SMV'ernes hjerter« (48). I sine årsberetninger for 2020 og 2021 henviser Halkbank også ved flere lejligheder til sin rolle som en retsprincipbank, der gennemfører regeringens prioriteter.

(260)

Ifølge Halkbanks officielle missionsbeskrivelse i sine årsberetninger er bankens rolle at »støtte Tyrkiets udvikling og vækst inden for rammerne af en bevidsthed om socialt ansvar og at være en folkets bank, der skaber stor merværdi for alle interessenter.«

(261)

Denne mission gennemføres i praksis som følger: »I takt med at vi kanaliserede vores ressourcer til prioriteterne i Tyrkiets økonomi som led i vores mission om, at »Vi er først folket og derefter en bank«, fokuserede vi på at drive vores forretning i henhold til en tilgang, der respekterer mennesker, samfund og miljø.«

(262)

F.eks. står der på side 52 i beretningen fra 2021, at »banken […] gav rentesubsidierede lån på 12,1 mia. TRY gennem skatte- og finansministeriet til 500 handlende og håndværkere. Halkbank fortsatte endvidere med at udskyde udbetalingen af lån for handlende og håndværkere, hvis virksomheder led pandemirelaterede tab i henhold til et præsidentielt dekret« (49).

(263)

Med hensyn til IVME-lånene roste generaldirektør Osman Arslan mere specifikt »harmonien og den stærke koordinering mellem institutionerne i forbindelse med økonomisk forvaltning for at opnå vellykkede resultater« og tilføjede, at »med vores vilje til at nå målene i New Economy Program vil vi bruge dette år intensivt på området og gøre en stor indsats for at tilbyde de mest hensigtsmæssige løsninger på vores kunders krav. Vores låneudbetalinger i forbindelse med vores innovative produkter som f.eks. Acceleration Financing Package, Employment-Oriented Business Loan, Economy Value Loan, Campaign Housing Loan, Campaign Consumer Loan, TLREF Indexed Loan og Domestic Production Vehicle Loan nåede op på 30 mia. TL i 2019« (50).

(264)

Betingelserne for IVME-kreditten omfatter en afdragsfri periode såvel som en præferencesats, der fastsættes som et procenttillæg (1-3 %, baseret på lånets løbetid) til statslige indenlandske gældsbeviser med lav risiko (»DIBS«).

(265)

Rentesatsen for IVME-lån er fastsat i regeringens instrukser til bankerne og fastsættes uanset bankens kapitalomkostningsstruktur, låntagerens situation eller kreditværdighed. Bankerne anses derfor for at handle på vegne af regeringen og udføre regeringens instrukser.

(266)

Kommissionen fandt derfor, at IVME-kreditordningen er udligningsberettiget.

(267)

Som bekræftet i den oprindelige undersøgelse (51) og udløbsundersøgelsen (52) betragtes præferentiel finansiering som subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2.

(268)

På grundlag af resultaterne af denne undersøgelse konkluderede Kommissionen, at ordningerne om præferentiel finansiering giver modtagerne fordele, da en sådan finansiering ydes under markedsrenten, dvs. på betingelser, der ikke afspejler markedsvilkårene for finansiering med en tilsvarende løbetid.

(269)

Disse ordninger om præferentiel finansiering er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), for så vidt angår landbrugslån, da de bevilgende myndigheder eller den lovgivning, i henhold til hvilken de subsidieydende myndigheder opererer, udtrykkeligt begrænser adgangen til visse virksomheder.

(270)

De eksportrelaterede kreditter er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), da de er betinget af eksportresultater.

(271)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede GOT og Gumusdoga udligningen af den fordel, der var beregnet for eksportrelaterede kreditter, som er betinget af eksportresultater, hvor lånet blev ydet af en privat bank.

(272)

Dette argument blev også fremsat i forbindelse med den tidligere udløbsundersøgelse i betragtning 87, og Kommissionen afviste denne påstand i betragtning 88 og 89 (53).

(273)

Kommissionen analyserede omhyggeligt den dokumentation, som virksomheden havde fremlagt, med henblik på eventuel dokumentation for, at disse lån var blevet ydet af en privat bank uden indblanding fra Eximbank eller andre offentlige organer, da virksomheden havde lånt disse midler til eksport af den undersøgte vare til en rente, der lå et godt stykke under de satser, som TCMB havde offentliggjort for lån i euro.

(274)

Den dokumentation, som virksomheden fremlagde, indeholdt ikke en låneaftale fra den pågældende bank eller dokumentation for, at den pågældende bank havde tilbudt virksomheden en bestemt rentesats af en bestemt grund.

(275)

Der blev derfor ikke fundet beviser for, at disse lån blev ydet på markedsvilkår, og påstanden blev afvist.

(276)

Desuden hævdede virksomheden Gumusdoga, at Kommissionen var inkonsekvent i den metode, der blev anvendt til at beregne fordelen ved eksportrelaterede lån, da nogle ikke var medtaget i beregningen af den samlede fordel.

(277)

Kommissionen afviste denne påstand. Den eneste grund til, at visse eksportbetingede lån udstedt af private banker ikke blev medtaget i beregningen af den samlede fordel, er, at disse lån blev udstedt i tyrkiske lira.

(278)

Gumusdoga hævdede, at virksomheden på grund af sin høje kreditværdighed er i stand til at modtage gunstige lave rentesatser for sine eksportbetingede lån udstedt af private banker, og at Kommissionen derfor ikke burde medtage fordelen ved sådanne lån i sine beregninger.

(279)

Kommissionen afviste dette argument, da de benchmarkrenter, der blev anvendt til beregningen af fordelen, svarer til den gennemsnitlige rentesats for alle tyrkiske lån ydet i en vis periode og i en bestemt valuta. Dette gennemsnit omfattede alle typer kreditværdighed.

(280)

Denne påstand fra Gumusdoga om, at visse eksportbetingede lån blev fastsat til lave rentesatser på grund af deres egne særlige forhold, blev også fremsat i forbindelse med udløbsundersøgelsen og afvist af de samme årsager, som er nævnt ovenfor. Gumusdoga var ikke i stand til at påvise, at de modtog noget eksportbetinget lån til en lav rente baseret på deres kreditvurdering eller på grundlag af forhandlinger med en bank.

(281)

Kommissionen fandt, at der ikke er nogen forbindelse mellem et låns udligningsberettigelse og en virksomheds kreditværdighed. Benchmarkrenten blev kun anvendt til at fastsætte størrelsen på fordelen ved lånene og ikke til at fastslå, om et lån kunne betragtes som udligningsberettiget eller ej.

(282)

Alle ordningerne om præferentiel finansiering betragtes derfor som udligningsberettigede subsidier.

(283)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 6, litra b), blev fordelen ved præferentiel finansiering beregnet som forskellen mellem den betalte rente og det beløb, der ville blive betalt for et tilsvarende lån på markedsvilkår. Som benchmark anvendte Kommissionen igen den vejede gennemsnitlige rente på kommercielle lån på det tyrkiske hjemmemarked på grundlag af data fra TCMB (54). Dette er det samme benchmark, som blev anvendt i den oprindelige undersøgelse og i alle tidligere undersøgelser. Kommissionen allokerede fordelen i forbindelse med eksportkreditter til eksportsalget, mens landbrugslånene blev allokeret til det samlede salg.

(284)

Efter fremlæggelsen af oplysninger satte Gumusdoga spørgsmålstegn ved den metode, der blev anvendt til at allokere fordelen ved eksportbetingede lån. I fremlæggelsen af oplysninger allokerede Kommissionen fordelen som følger:

(285)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anførte Gumusdoga, at alle lån under kategori b) faktisk burde allokeres til den samlede eksportomsætning, da alle disse lån også var betinget af eksporten af andre varer. Denne påstand vedrører den samme påstand, som den samme eksporterende producent fremsatte i betragtning 92 i forordningen om udløbsundersøgelsen (55).

(286)

I udløbsundersøgelsen var Kommissionen i stand til at allokere fordelen ved visse eksportbetingede lån til den samlede eksportomsætning, hvis der forelå dokumentation herfor (56). Da nogle af disse lån fortsat var aktuelle i den fornyede undersøgelse, var Kommissionen i stand til at nå til samme konklusion.

(287)

For de lån, der ikke blev undersøgt i udløbsundersøgelsen, analyserede Kommissionen den dokumentation, som Gumusdoga fremsendte med sin spørgeskemabesvarelse og efterfølgende bemærkninger.

(288)

I de tilfælde, hvor dokumentationen viste, at lånet var betinget af eksport af alle varer, blev fordelen allokeret til gruppens samlede eksportomsætning. Ellers forblev fordelen allokeret til eksportomsætningen for den undersøgte vare. Den dokumentation, som Gumusdoga fremlagde efter fremlæggelsen af oplysninger, og som ikke kunne verificeres, blev ikke taget i betragtning.

(289)

Efter fremlæggelsen af oplysninger bemærkede to stikprøveudtagne eksporterende producenter skrivefejl i beregningen af fordelen, og disse blev rettet. Kommissionen sikrede også, at fordi benchmarkrenten blev offentliggjort hver fredag, ville den finde anvendelse på lån, der starter i den efterfølgende uge, sådan som den også blev anvendt i betragtning 93 i forordningen om udløbsundersøgelsen.

(290)

De subsidiebeløb, der blev beregnet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter for så vidt angår præferencelån, er følgende:

Tabel 7

Finansiering

(291)

Kommissionen fandt, at det samlede udligningsberettigede subsidiebeløb i overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser var som følger:

Tabel 8

Samlet subsidiebeløb

(292)

Undersøgelsen bekræftede de betydelige ændringer i strukturen og gennemførelsesbetingelserne for de direkte subsidier, som GOT ydede til ørredproducenter i forhold til den oprindelige undersøgelse. Som allerede fastslået i de tidligere undersøgelser, der er nævnt i betragtning 2 og 3, indførte GOT en lovændring ved dekret nr. 2016/8791 (57) vedrørende den landbrugsstøtte, der skulle ydes i 2016. Bekendtgørelse nr. 2016/33 (58) vedrørende tilskud til akvakultur indeholdt de nærmere betingelser for de pågældende subsidier.

(293)

I det væsentlige og i modsætning til situationen i den oprindelige undersøgelse forholdt det sig således, at i tilfælde, hvor en ørredproducent havde mere end én produktionstilladelse (eller et »akvakulturbrug«) i samme potentielle område i havet som defineret af ministeriet, i samme bassin (opdæmning) eller i samme bassiner i de samme regioner, som tilhørte den samme person eller den samme virksomhed, blev disse tilladelser eller akvakulturbrug betragtet som én enkelt tilladelse eller ét enkelt akvakulturbrug tilhørende denne virksomhed, og de direkte subsidier skulle udbetales i henhold til denne fortolkning.

(294)

Denne lovgivningsmæssige ændring blev opretholdt i dekreterne for de følgende år og også i dekret 3190 for NUP, der er nævnt i betragtning 57. Dette tyder på, at ændringen i strukturen og gennemførelsen af de direkte subsidier fra GOT har været gældende i flere år, og der er ingen tegn på, at GOT har til hensigt at foretage yderligere ændringer.

(295)

Desuden begrænsede en ændring i 2019 (59) af ordningen for direkte subsidier den støtteberettigede mængde for direkte subsidier til 350 mio. ton, dvs. sænkede loftet i forhold til den oprindelige undersøgelsesperiode. Det samme loft blev opretholdt i 2020 ved dekret nr. 3190. Som nævnt ovenfor viste undersøgelsen ingen tegn på, at denne praksis ikke ville fortsætte.

(296)

Undersøgelsen viste også, jf. betragtning 57-72, at GOT i stigende grad subsidierede ørredopdrættere ved at opdele støttesatserne. Virksomheder, der opdrætter ørreder af alle størrelser under samme opdrætstilladelse, modtog fordele under både »ørreder« og »ørreder over et kilo«.

(297)

GOT's overgang fra at subsidiere alle ørreder med én subsidiesats til at subsidiere både ørreder og »ørreder over et kilo« anses for at være af varig karakter. Tendensen har været hastigt stigende i de seneste år, og der var ingen tegn fra GOT på, at dette ikke ville fortsætte. Denne stigning i fordelene gennem udbetalingerne under støttesatserne til »ørreder over et kilo« kompenserede delvist for faldet i de fordele, der blev modtaget for »ørred«. Samlet set modtager ørredopdrætterne fortsat direkte støtte fra GOT.

(298)

Kommissionen bemærkede, at det samlede subsidieniveau for den undersøgte vare i tyrkisk lira pr. kilo eksport til Unionen ikke var faldet i samme omfang som den udligningstold, der blev beregnet i NUP. Dette skyldes faldet i værdien af den tyrkiske lira i forhold til euroen siden den oprindelige undersøgelse, og tolden beregnes på grundlag af subsidiebeløbet i tyrkisk lira pr. kilo divideret med cif-værdien i den tyrkiske lira.

(299)

Kommissionen bemærkede imidlertid også, at Tyrkiet sideløbende med faldet i værdien af den tyrkiske lira i forhold til euroen også havde perioder med høj inflation. Derfor er værdien af den tyrkiske lira i landet også faldet, og de udbetalte subsidiebeløb, som har været konstante i tyrkiske lira, er faldet i faste priser. Kommissionen betragtede derfor nedsættelsen af udligningstolden fra den oprindelige undersøgelse som en varig ændring af omstændighederne.

(300)

I sit indlæg af 11. november 2021 bemærkede DAO, at der er konstante og regelmæssige ændringer i subsidieordningerne i Tyrkiet, og at enhver ændring i subsidiebeløb derfor ikke kan anses for at være varig. Eksporten af ørreder fra Tyrkiet underbød stadig EU-erhvervsgrenens priser og forvolder stadig EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Den nuværende undersøgelse bør derfor afsluttes, og de gældende foranstaltningers niveau bør opretholdes.

(301)

DAO's argumenter tog ikke hensyn til de væsentlige ændringer i strukturen og gennemførelsen af ordningerne for direkte subsidier, som blev konstateret i forbindelse med denne undersøgelse. De mulige årlige variationer i subsidiesatsen havde ingen indvirkning på konklusionerne om, at omstændighederne i den oprindelige undersøgelse var væsentligt anderledes, og at de foretagne ændringer var af varig karakter. DAO's påstande i denne henseende blev derfor afvist.

(302)

Kommissionen fandt derfor, at omstændighederne har ændret sig, og at disse ændringer er varige. Kommissionen modtog ingen bemærkninger hertil efter fremlæggelsen af oplysninger.

(303)

På grundlag af Kommissionens konklusioner bør antisubsidieforanstaltningerne vedrørende importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Republikken Tyrkiet ændres for at tage hensyn til de ændrede omstændigheder.

(304)

Antisubsidieforanstaltningerne er beregnet som en procentdel af cif-værdien af eksporten af den undersøgte vare til Den Europæiske Union i den nuværende undersøgelsesperiode.

(305)

Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger anmodede Gumusdoga Kommissionen om at revidere beregningen af den undersøgte virksomhedsgruppes samlede omsætning for at medtage omsætningen i forretningsmæssigt forbundne virksomheder — uden for denne gruppe bestående af fem virksomheder, der havde en direkte forbindelse til deres aktiviteter med hensyn til den undersøgte vare — men som var en del af Gumusdoga-gruppen.

(306)

Denne anmodning blev imødekommet, og omsætningen for de pågældende virksomheder blev lagt til gruppens samlede omsætning.

(307)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter, at Kommissionen havde beregnet cif-værdien af eksportsalget af den undersøgte vare til Unionen forkert. De hævdede, at Kommissionen burde betragte DAP-fakturaværdierne som cif-værdien af disse salg, og hævdede, at Kommissionen havde gjort det i tidligere undersøgelser.

(308)

Kommissionen afviste disse påstande. Cif-værdien af salget til Unionen blev anvendt til at fastsætte den procentsats, hvormed importprisen bør forhøjes for at fjerne virkningerne af subsidieringen, jf. betragtning 297. Her er cif-værdien en forudsætning, da det er den værdi, der angives til toldmyndighederne ved import til EU.

(309)

Som det er Kommissionens standardpraksis, er fakturaværdien grundlaget for fastsættelsen af cif-værdien, hvis denne cif-værdi ikke er blevet indberettet, eller hvis leveringen sker ved Unionens grænse. Hvis fakturaværdien omfatter omkostninger efter import (f.eks. ved salg på DAP- og DDP-basis), vurderede Kommissionen cif-værdien af disse transaktioner på grundlag af den foreliggende dokumentation. For DDP-salget og en del af DAP-salget var cif-værdien kendt og blev angivet særskilt i spørgeskemabesvarelserne og blev derfor anvendt. Alle anvendte cif-værdier er medtaget i de oplysninger, som parterne har indsendt, og blev kontrolleret under krydstjekket uden kontrolbesøg.

(310)

I betragtning af den høje grad af samarbejdsvilje i forbindelse med denne undersøgelse mener Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte den landsdækkende told til niveauet for den højeste individuelle told for de eksporterende producenter i stikprøven.

(311)

De individuelle udligningstoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Tyrkiet, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder.

(312)

Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle udligningstoldsatser.

(313)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle udligningstoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen. Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(314)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (60) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(315)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1037 —