25.11.2022

Den Europæiske Unions Tidende

L 306/1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2299

af 15. november 2022

om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår strukturen, formatet, de tekniske enkeltheder og processen for de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (1), særlig artikel 17, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EU) 2018/1999 skal medlemsstaterne indsende integrerede nationale energi- og klimaplaner, der dækker en tiårig periode, til Kommissionen, og de skal anvende en totrinstilgang ved, for det første, at fastsætte nationale målsætninger, mål og bidrag for alle energiunionens fem dimensioner og, for det andet, at planlægge de relevante politikker og foranstaltninger for at gennemføre de fastsatte målsætninger, mål og bidrag. Medlemsstaterne skulle indsende deres første endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 senest den 31. december 2019.

(2)

I henhold til artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1999 skal hver medlemsstat hvert andet år aflægge rapport til Kommissionen om status for gennemførelsen af sin nationale energi- og klimaplan i form af en integreret national energi- og klimastatusrapport, der omfatter energiunionens fem dimensioner.

(3)

Disse toårige statusrapporter udgør en vigtig kilde til Kommissionens vurdering i henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2018/1999 både af fremskridtene på EU-plan hen imod energiunionens mål og målsætninger og af hver medlemsstats fremskridt med at opfylde sine målsætninger, mål og bidrag og gennemføre de politikker og foranstaltninger, der er opstillet i dennes integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(4)

I henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999 skal medlemsstaterne hvert tiende år, midtvejs i gennemførelsen af deres nationale energi- og klimaplaner, indsende ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner. For perioden 2021-2030 skal medlemsstaterne indsende et udkast til ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner senest den 30. juni 2023 og endelige planer senest den 30. juni 2024.

(5)

Strukturen, formatet, de tekniske enkeltheder og processen for de toårige statusrapporter fastsat i nærværende forordning bør sikre en fuldstændig rapportering på en struktureret måde ved at afspejle de elementer, der er fastsat i nærværende forordning for integrerede nationale energi- og klimaplaner, og de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17 og 20 til 25 i forordning (EU) 2018/1999, samtidig med at unødvendige administrative byrder undgås.

(6)

Medlemsstaterne skal rapportere om fremskridtene med hensyn til de obligatoriske oplysninger i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner under behørig hensyntagen til eventuelle fritagelser eller undtagelser, der er indrømmet i henhold til artikel 5, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 (2). De skal også rapportere om fremskridtene med hensyn til oplysningerne om de relevante nationale målsætninger, mål og bidrag samt politikker og foranstaltninger, hvis disse er medtaget i deres nationale energi- og klimaplaner. På grund af den muligvis ufuldstændige indsamling af data på tidspunktet for den første rapportering senest den 15. marts 2023, og hvert andet år derefter, bør visse oplysninger kun rapporteres, hvis de er tilgængelige på rapporteringstidspunktet. Medlemsstaterne bør kunne give frivillige oplysninger for at supplere de obligatoriske elementer.

(7)	Medlemsstaterne bør rapportere om fremskridtene hen imod de nationale målsætninger, mål og bidrag separat for hver af energiunionens fem dimensioner.

(8)

På grund af relationerne mellem alle energiunionens dimensioner kan politikkerne og foranstaltningerne være relevante for mere end én af de nationale målsætninger og mere end et af de nationale mål og bidrag, der er fastsat i de integrerede nationale energi- og klimaplaner. For at sikre konsekvens, når der rapporteres om finansieringen og gennemførelsen af disse politikker og foranstaltninger samt om sådanne politikkers og foranstaltningers kvantitative indvirkning på luftkvaliteten og mængden af luftforurenende stoffer, bør medlemsstaterne rapportere om individuelle politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger, hvor det er relevant.

(9)

I overensstemmelse med indholdet af de integrerede nationale energi- og klimaplaner som fastsat i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 bør medlemsstaterne også pålægges at rapportere om andre relevante oplysninger, der indgår i deres nationale planer vedrørende vedvarende energi og energieffektivitet.

(10)

I henhold til artikel 18 i forordning (EU) 2018/1999 skal medlemsstaterne senest den 15. marts 2021 og hvert andet år derefter indsende integrerede rapporter til Kommissionen om drivhusgaspolitikker og -foranstaltninger og om fremskrivninger. Ved at indsende disse rapporter overholder medlemsstaterne den relevante forpligtelse i henhold til artikel 17, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999. Medlemsstaterne bør desuden rapportere om fremskridtene hen imod finansiering af disse politikker og foranstaltninger, og de bør, hvor det er muligt, kvantificere indvirkningen af disse politikker og foranstaltninger på luftkvalitet og mængden af luftforurenende stoffer.

(11)

I henhold til artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999 skal medlemsstaterne senest den 15. marts 2023 og hvert andet år derefter aflægge rapport til Kommissionen om de endelige data i drivhusgasopgørelsen sammen med de nationale opgørelsesrapporter. Ved indsendelse af de endelige data i drivhusgasopgørelsen sammen med de nationale opgørelsesrapporter, inden for den gældende rapporteringsfrist, opfylder medlemsstaterne den relevante forpligtelse i henhold til artikel 17, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999. De endelige rapporter, der indsendes i henhold til artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999, tages også i betragtning i forbindelse med rapporteringen om opnåede fremskridt hen imod opfyldelsen af målsætningerne om modvirkning af klimaændringer, idet der tages hensyn til resultaterne af den første kontrol, jf. artikel 37, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1999.

(12)	Medlemsstaterne bør indsende deres rapporter gennem Kommissionens centrale kontaktpunkt via de relevante tilknyttede rapporteringssystemer, der er oprettet under den e-platform, der er omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) 2018/1999.

(13)

For at effektivisere medlemsstaternes rapportering vil Kommissionen i videst muligt omfang forhåndsudfylde oplysninger, der indberettes gennem andre eksisterende rapporteringskanaler på energiområdet, og især i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008, på grundlag af de data, der foreligger med henblik på de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter.

(14)	Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget om Energiunionen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

DEFINITIONER

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

»obligatorisk, hvis relevant«: følgende kategorier af oplysninger, som medlemsstaterne skal indsende:

a)	oplysninger om nationale målsætninger, mål og bidrag eller nationale politikker og foranstaltninger, hvis medlemsstaterne har fastsat eller vedtaget sådanne

b)	oplysninger om, hvordan medlemsstaterne tager højde for en henstilling, der er fremsat i henhold til artikel 32, stk. 1 eller 2, i forordning (EU) 2018/1999, i de tilfælde, hvor Kommissionen har fremsat en sådan henstilling

2)	»obligatorisk, hvis tilgængelig«: en kategori af oplysninger, som medlemsstaterne kun skal indsende, hvis de råder over oplysningerne på tidspunktet for indsendelsen af den toårige statusrapport.

KAPITEL II

RAPPORTERING OM NATIONALE MÅLSÆTNINGER, MÅL OG BIDRAG

Artikel 2

Rapportering om fremskridt med hensyn til dekarboniseringsdimensionen

1. Når medlemsstaterne indberetter oplysninger om fremskridtene hen imod målsætningerne, herunder fremskridtene hen imod Unionens målsætning om klimaneutralitet som fastsat i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (3), og hen imod målene med hensyn til drivhusgasemissioner og -optag som omhandlet i artikel 4, litra a), nr. 1), i forordning (EU) 2018/1999, anvender de formatet i bilag I til nærværende forordning.

Kommissionen betragter medlemsstaternes toårige rapporter, der indsendes i henhold til artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1999, og de årlige rapporter, der indsendes i henhold til forordningens artikel 26, stk. 3, som en indsendelse med henblik på de toårige integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til artikel 17, stk. 1, i nævnte forordning for så vidt angår området drivhusgasemissioner, idet den tager hensyn til den første kontrol som omhandlet i samme forordnings artikel 37, stk. 4.

2. Medlemsstaterne indberetter oplysninger om fremskridtene hen imod de målsætninger, mål og bidrag med hensyn til vedvarende energi, som er omhandlet i artikel 4, litra a), nr. 2), og artikel 20, litra a), i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i bilag II til nærværende forordning.

3. Medlemsstaterne indberetter oplysningerne om tilpasning, der er omhandlet i artikel 4, litra a), nr. 1), i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 3

Rapportering om fremskridt med hensyn til energieffektivitetsdimensionen

Medlemsstaterne indberetter oplysninger om fremskridtene hen imod de målsætninger, mål og bidrag med hensyn til energieffektivitetsdimensionen, som er omhandlet i artikel 4, litra b), og artikel 21, litra a), i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i bilag IV til nærværende forordning.

Artikel 4

Rapportering om fremskridt med hensyn til energisikkerhedsdimensionen

Medlemsstaterne indberetter oplysninger om fremskridtene hen imod de målsætninger, mål og bidrag med hensyn til energisikkerhedsdimensionen, som er omhandlet i artikel 4, litra c), og artikel 22, litra a) til d), i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i bilag V til nærværende forordning.

Artikel 5

Rapportering om fremskridt med hensyn til dimensionen vedrørende det indre energimarked

Medlemsstaterne indberetter oplysninger om fremskridtene hen imod de målsætninger, mål og bidrag med hensyn til dimensionen vedrørende det indre energimarked, som er omhandlet i artikel 4, litra d), og artikel 23, stk. 1, litra a) til g), i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i bilag VI til nærværende forordning.

Artikel 6

Rapportering om fremskridt med hensyn til dimensionen vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne

1. Medlemsstaterne indberetter oplysninger om fremskridtene hen imod de målsætninger, mål og bidrag med hensyn til dimensionen vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne, som er omhandlet i artikel 4, litra e), og artikel 25, litra a) til c), i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i bilag VII til nærværende forordning.

2. Medlemsstaterne indberetter oplysninger om fremskridtene hen imod de nationale målsætninger med henblik på at udfase energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer, som er omhandlet i artikel 25, litra d), i forordning (EU) 2018/1999, formatet i bilag VIII til nærværende forordning.

KAPITEL III

RAPPORTERING OM POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER

Artikel 7

Rapportering om nationale politikker og foranstaltninger

1. Når medlemsstaterne indberetter oplysninger om fremskridtene hen imod gennemførelsen af de nationale politikker og foranstaltninger og, hvor det er relevant, ajourførte eller nye politikker og foranstaltninger, eller grupper af politikker og foranstaltninger, jf. artikel 17, stk. 2, litra a) og c), og artikel 20 til 25 i forordning (EU) 2018/1999, anvender de formatet i bilag IX til nærværende forordning.

2. Kommissionen betragter medlemsstaternes toårige rapporter, der indsendes i henhold til artikel 18, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/1999, som indsendelser med henblik på de toårige integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til artikel 17, stk. 1, i nævnte forordning for så vidt angår området drivhusgasemissioner. Medlemsstaterne supplerer rapporterne i henhold til artikel 18, stk. 1, litra a), med oplysninger som omhandlet i artikel 10 og artikel 11 i nærværende forordning.

3. Når medlemsstaterne rapporterer om de nye politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 21, litra b), nr. 3), i forordning (EU) 2018/1999, skal de desuden indberette oplysningerne i formatet i bilag X til nærværende forordning.

Artikel 8

Rapportering om den mængde energibesparelser, der er opnået i henhold til artikel 7 i direktiv 2012/27/EU

Medlemsstaterne indberetter de oplysninger, der er omhandlet i bilag IX, del 2, litra b) til d), i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i bilag XI til nærværende forordning.

Artikel 9

Rapportering i henhold til artikel 5 i direktiv 2012/27/EU

1. Medlemsstaterne indberetter det samlede renoverede etageareal i opvarmede og nedkølede bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen, jf. bilag IX, del 2, litra g), i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i tabel 1 i bilag XII til nærværende forordning.

2. Medlemsstaterne indberetter mængden af energibesparelser i relevante bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen, jf. bilag IX, del 2, litra g), i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i tabel 2 i bilag XII til nærværende forordning.

Artikel 10

Rapportering om fremskridt hen imod finansiering

Når medlemsstaterne indberetter oplysninger om fremskridtene hen imod finansieringen af politikkerne og foranstaltningerne, eller grupperne af politikker og foranstaltninger, som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a), artikel 20, litra b), nr. 3), artikel 21, litra b), nr. 7), artikel 22, litra g), artikel 23, stk. 1, litra j), og artikel 25, litra g), i forordning (EU) 2018/1999 og indberettet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i nærværende forordning, herunder en gennemgang af faktisk foretagne investeringer i forhold til indledende investeringsoverslag, anvender de formatet i bilag XIII til nærværende forordning.

Artikel 11

Rapportering om indvirkningen på luftkvalitet og mængden af luftforurenende stoffer

Når medlemsstaterne indberetter oplysninger om kvantificeringen af indvirkningen af politikkerne og foranstaltningerne, eller grupperne af politikker og foranstaltninger, på luftkvalitet og mængden af luftforurenende stoffer, der er omfattet af de rapporter, der er indsendt i henhold til artikel 7, stk. 1 og 2, anvender de formatet i bilag XIV.

Artikel 12

Rapportering om politikker og foranstaltninger med henblik på udfasning af energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer

Medlemsstaterne rapporterer om de politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a) og c), i forordning (EU) 2018/1999, vedrørende udfasningen af energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer, i formatet i bilag XV til nærværende forordning.

KAPITEL IV

ANDRE RAPPORTERINGSFORPLIGTELSER

Artikel 13

Yderligere rapporteringsforpligtelser på området for vedvarende energi

Medlemsstaterne indberetter de yderligere oplysninger på området for vedvarende energi, som er omhandlet i del 1 i bilag IX til forordning (EU) 2018/1999, i formatet i bilag XVI til nærværende forordning.

Artikel 14

Yderligere rapporteringsforpligtelser på området for energieffektivitet

Medlemsstaterne rapporterer de yderligere oplysninger, som er omhandlet i bilag IX, del 2, litra e), f) og h) til k), i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i bilag XVII til nærværende forordning.

Artikel 15

Rapportering om energifattigdom og retfærdig omstilling

1. Hvor artikel 3, stk. 3, litra d), andet afsnit, i forordning (EU) 2018/1999 finder anvendelse, indberetter medlemsstaterne:

a)	oplysninger om fremskridtene hen imod opfyldelse af det nationale vejledende mål om at reducere antallet af energifattige husstande, jf. artikel 24, litra a), i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i bilag XVIII til nærværende forordning

b)	kvantitative oplysninger om antallet af energifattige husstande, jf. artikel 24, litra b), i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i tabel 1 i bilag XIX til nærværende forordning.

2. Hvis medlemsstaterne rapporterer om indikatorerne vedrørende energifattigdom, anvender de formatet i tabel 2 og 3 i bilag XIX til nærværende forordning.

3. Hvis medlemsstaterne indberetter oplysninger om den nationale definition på energifattigdom, anvender de formatet i tabel 4 i bilag XIX til nærværende forordning.

4. Hvis medlemsstaterne indberetter oplysninger om, hvordan gennemførelsen af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner bidrager til en retfærdig omstilling, herunder gennem fremme af både menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene, og til bekæmpelse af uligheder og energifattigdom, anvender de formatet i bilag XX til nærværende forordning.

Artikel 16

Rapportering om gennemførelsen af regionalt samarbejde

Når medlemsstaterne indberetter oplysninger om gennemførelsen af regionalt samarbejde, jf. artikel 12, artikel 20, litra b), nr. 2), artikel 21, litra b), nr. 6), artikel 22, litra f), artikel 23, stk. 1, litra i), og artikel 25, litra f), i forordning (EU) 2018/1999, i forbindelse med gennemførelsen af de målsætninger, mål og bidrag samt de politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i kapitel II og III i nærværende forordning, anvender de formatet i bilag XXI til nærværende forordning.

Artikel 17

Rapportering om gennemførelsen af henstillinger som omhandlet i artikel 32, stk. 1 eller 2, i forordning (EU) 2018/1999

Har Kommissionen fremsat henstillinger i henhold til artikel 32, stk. 1 eller 2, i forordning (EU) 2018/1999, indberetter medlemsstaterne oplysninger om de politikker og foranstaltninger, der er eller påtænkes vedtaget og gennemført for at tage højde for disse henstillinger, jf. artikel 17, stk. 6, i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i bilag XXII til nærværende forordning.

Hvis de pågældende medlemsstater beslutter ikke at tage højde for en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal de begrunde hvorfor i formatet i bilag XXII til nærværende forordning.

Artikel 18

Rapportering om klima- og energidialogen på flere niveauer som omhandlet i artikel 11 i forordning (EU) 2018/1999

Medlemsstaterne indberetter oplysninger om etableringen af den dialog, der er omhandlet i artikel 11 i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i bilag XXIII til nærværende forordning.

KAPITEL V

INDSENDELSESPROCESSEN

Artikel 19

Indsendelse af rapporter

Når medlemsstaterne indsender deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til nærværende forordning, skal de anvende den e-platform, der er omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) 2018/1999, og de dermed forbundne værktøjer og skabeloner.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

BILAG I

DEKARBONISERING: DRIVHUSGASEMISSIONER OG -OPTAG

Tabel 1

Nuværende og fremskrevne nationale fremskridt hen imod de nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner med henblik på klimaneutralitet

Rapporteringselement

ID (1)

Specifikation

Anvendelsesområde (2)

Enhed

GWP (3)

År

Målår for klimaneutralitet

Er indirekte CO2-emissioner medtaget (ja/nej)? (11)

X–3 (10)

X–2

2030

2040

2050

Klimaneutralitet (4)

Miap

Optagets rolle (5)

Miap

ktCO2e

AR 5

Nationalt mål for drivhusgasser —

for 2030 og fremefter, såfremt de findes, og vejledende milepæle for 2040 og 2050.

Miap

Samlede drivhusgasemissioner, eksklusiv LULUCF, eksklusiv emissioner fra international luftfart (6)

ktCO2e

AR 5

Miap

Samlede drivhusgasemissioner, inklusiv LULUCF, eksklusiv emissioner fra international luftfart (6)

ktCO2e

AR 5

Miap

Samlede drivhusgasemissioner, inklusiv LULUCF, inklusiv emissioner fra international luftfart (6)

ktCO2e

AR 5

Historiske emissioner

Miap

Samlede drivhusgasemissioner, eksklusiv LULUCF, eksklusiv emissioner fra international luftfart (7)

ktCO2e

AR 5

Miap

Samlede drivhusgasemissioner, inklusiv LULUCF, eksklusiv emissioner fra international luftfart (7)

ktCO2e

AR 5

Miap

Samlede drivhusgasemissioner, inklusiv LULUCF, inklusiv emissioner fra international luftfart (7)

ktCO2e

AR 5

Artikel 18 WEM-scenariet (WEM: fremskrivninger med foranstaltninger)

Miap

Samlede drivhusgasemissioner, eksklusiv LULUCF, eksklusiv emissioner fra international luftfart (8)

ktCO2e

AR 5

Miap

Samlede drivhusgasemissioner, inklusiv LULUCF, eksklusiv emissioner fra international luftfart (8)

ktCO2e

AR 5

Miap

Samlede drivhusgasemissioner, inklusiv LULUCF, inklusiv emissioner fra international luftfart (8)

ktCO2e

AR 5

Artikel 18 WAM-scenariet (WAM: fremskrivninger med supplerende foranstaltninger)

Miav

Samlede drivhusgasemissioner, eksklusiv LULUCF, eksklusiv emissioner fra international luftfart (8)

ktCO2e

AR 5

Miav

Samlede drivhusgasemissioner, inklusiv LULUCF, eksklusiv emissioner fra international luftfart (8)

ktCO2e

AR 5

Miav

Samlede drivhusgasemissioner, inklusiv LULUCF, inklusiv emissioner fra international luftfart (8)

ktCO2e

AR 5

Nuværende fremskridt (X–3):

Forskellen mellem historiske data og værdier i overensstemmelse med de nationale mål for drivhusgasemissioner

ikke relevant

Samlede drivhusgasemissioner, eksklusiv LULUCF, eksklusiv emissioner fra international luftfart

Procent (9)

AR 5

ikke relevant

Samlede drivhusgasemissioner, inklusiv LULUCF, eksklusiv emissioner fra international luftfart

Procent (9)

AR 5

ikke relevant

Samlede drivhusgasemissioner, inklusiv LULUCF, inklusiv emissioner fra international luftfart

Procent (9)

AR 5

Nuværende fremskridt (X–2):

Forskellen mellem historiske data og værdier i overensstemmelse med de nationale mål for drivhusgasemissioner

ikke relevant

Samlede drivhusgasemissioner, eksklusiv LULUCF, eksklusiv emissioner fra international luftfart

Procent (9)

AR 5

ikke relevant

Samlede drivhusgasemissioner, inklusiv LULUCF, eksklusiv emissioner fra international luftfart

Procent (9)

AR 5

ikke relevant

Samlede drivhusgasemissioner, inklusiv LULUCF, inklusiv emissioner fra international luftfart

Procent (9)

AR 5

Fremskrevne fremskridt:

Forskellen mellem WEM-scenariet og værdier i overensstemmelse med de nationale mål for drivhusgasemissioner

ikke relevant

Samlede drivhusgasemissioner, eksklusiv LULUCF, eksklusiv emissioner fra international luftfart

Procent (9)

AR 5

ikke relevant

Samlede drivhusgasemissioner, inklusiv LULUCF, eksklusiv emissioner fra international luftfart

Procent (9)

AR 5

ikke relevant

Samlede drivhusgasemissioner, inklusiv LULUCF, inklusiv emissioner fra international luftfart

Procent (9)

AR 5

Fremskrevne fremskridt:

Forskellen mellem WAM-scenariet og værdier i overensstemmelse med de nationale mål for drivhusgasemissioner

ikke relevant

Samlede drivhusgasemissioner, eksklusiv LULUCF, eksklusiv emissioner fra international luftfart

Procent (9)

AR 5

ikke relevant

Samlede drivhusgasemissioner, inklusiv LULUCF, eksklusiv emissioner fra international luftfart

Procent (9)

AR 5

ikke relevant

Samlede drivhusgasemissioner, inklusiv LULUCF, inklusiv emissioner fra international luftfart

Procent (9)

AR 5

Forklaring: X = rapporteringsår Miap = obligatorisk, hvis det er relevant Miav = obligatorisk, hvis tilgængelig.

Noter:

Tabel 2

Aktuelle og fremskrevne fremskridt hen imod de årlige bindende nationale grænser i henhold til forordning (EU) 2018/842 som indberettet i henhold til artikel 26, stk. 3, og artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1999

Rapporteringselement	ID	Specifikation	Enhed	GWP (12)	År
Rapporteringselement	ID	Specifikation	Enhed	GWP (12)	X–3 (20)	X–2	t	t+5	t+10
Årlig emissionstildeling (AEA) (13)	A	M	ktCO2e	AR 5
Emissioner omfattet af indsatsfordeling, i alt, i X–3 og X–2 (14)	B	M	ktCO2e	AR 5
Emissioner omfattet af indsatsfordeling, i alt — WEM-scenariet (WEM: fremskrivninger med foranstaltninger) (15)	C	M	ktCO2e	AR 5
Emissioner omfattet af indsatsfordeling, i alt — WAM-scenariet (WAM: fremskrivninger med supplerende foranstaltninger) (15)	D	Miav	ktCO2e	AR 5
Emissioner omfattet af indsatsfordeling, i alt — WOM-scenariet (WOM: fremskrivninger uden foranstaltninger) (15)	E	Miav	ktCO2e	AR 5
Aktuelle fremskridt: Forskel mellem AEA og rapporterede samlede ESR-emissioner i X–3 og X–2 (16)	F	ikke relevant	ktCO2e	AR 5
Fremskrevne fremskridt: Forskel mellem AEA og samlede ESR-emissioner i WEM-scenariet (17)	G	ikke relevant	ktCO2e	AR 5
Fremskrevne fremskridt: Forskel mellem AEA og samlede ESR-emissioner i WAM-scenariet (18)	H	ikke relevant	ktCO2e	AR 5
Fremskrevne fremskridt: Forskel mellem AEA og samlede ESR-emissioner i WOM-scenariet (19)	I	ikke relevant	ktCO2e	AR 5
Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk Miav = obligatorisk, hvis tilgængelig t = det førstkommende år efter indberetningsåret, der ender på 0 eller 5. Noter:

Tabel 3

Aktuelle og fremskrevne fremskridt hen imod de årlige bindende nationale grænser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (26) som indberettet i henhold til artikel 26, stk. 3, og artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1999

Rapporteringselement	ID	Specifikation	Beskrivelse	Enhed	GWP (21)	År
Rapporteringselement	ID	Specifikation	Beskrivelse	Enhed	GWP (21)	X–3 (25)	X–2	t	t+5	t+10
Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (22)	A	M		ktCO2e	AR 5
Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i WEM-scenariet (23)	B	M		ktCO2e	AR 5
Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i WAM-scenariet (23)	C	Miav		ktCO2e	AR 5
LULUCF-forpligtelsen i den nuværende nationale energi- og klimaplan (24)	D	Miap
Forklaring: X = rapporteringsår, t angiver det førstkommende år efter indberetningsåret, der ender på 0 eller 5 M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant Miav = obligatorisk, hvis tilgængelig Noter:

Tabel 4

Nuværende og fremskrevne fremskridt henimod andre nationale mål og målsætninger vedrørende drivhusgasser i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, herunder sektormål i overensstemmelse med artikel 4, litra a), nr. 1), nr. iii), i forordning (EU) 2018/1999

Nationalt mål/national målsætning (27)

Specifikation

Rapporteringselement

Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning

Berørt(e) sektor(er)

Beskrivelse (28)

Enhed (29)

GWP anvendt (30)

År

X–3 (31)

X–2

t+5

t+10

Nationalt mål/national målsætning #1 (27)

Miap

Mål/målsætning

Aktuelle fremskridt

Fremskrevne fremskridt i WEM-scenariet

Fremskrevne fremskridt i WAM-scenariet

Nationalt mål/national målsætning #2 (27)

Miap

Mål/målsætning

Aktuelle fremskridt

Fremskrevne fremskridt i WEM-scenariet

Fremskrevne fremskridt i WAM-scenariet

Tilføj yderligere rækker efter behov til andre nationale mål/målsætninger

Miap

Mål/målsætning

Aktuelle fremskridt

Fremskrevne fremskridt i WEM-scenariet

Fremskrevne fremskridt i WAM-scenariet

Forklaring: X = rapporteringsår Miap = obligatorisk, hvis det er relevant t = det førstkommende år efter rapporteringsåret, der ender på 0 eller 5.

Noter:

(1) ID er anført for at vise, hvordan fremskridt beregnes — beregningerne ved hjælp af ID er anført i note 9.

(2) Data skal kun anføres i de linjer, som er relevante for medlemsstaternes mål. Indberet data i overensstemmelse med drivhusgasopgørelsen. De indberettede samlede tal for denne kolonne bør omfatte indirekte CO2-emissioner, hvis disse rapporteres i drivhusgasopgørelsen.

(3) Oplysning om, hvilke værdier for globale opvarmningspotentialer (GWP) der er grundlag for indberetningen af drivhusgasemissionerne. Opgjorte data over drivhusgasser: det globale opvarmningspotentiale, der finder anvendelse på drivhusgasopgørelserne samme år. AR 5 = værdier for de globale opvarmningspotentialer fra den femte IPCC-vurderingsrapport.

(4) Hvis der er fastsat et nationalt mål om klimaneutralitet, målår for klimaneutralitet.

(5) Hvis der er fastsat et nationalt mål for drivhusgasemissioner for 2030, 2040 eller 2050, det samlede anslåede optag for hvert målår. Hvis der er fastsat et nationalt mål om klimaneutralitet, det samlede anslåede optag for målåret for klimaneutralitet i ktCO2e.

(6) Indberettes af medlemsstaten i henhold til oplysningerne i den integrerede nationale energi- og klimaplan (som i bilag I, del 1, afdeling A, sektion 2, punkt 2.1.1, nr. ii). Målsætninger og mål, der er i overensstemmelse med Parisaftalen og de eksisterende langsigtede strategier i forordning (EU) 2018/1999) i overensstemmelse med medlemsstatens langsigtede strategi, som er indberettet i henhold til artikel 15 i forordning (EU) 2018/1999.

(7) De endelige samlede drivhusgasemissioner som indsendt af medlemsstaterne i deres oplysninger om endelige data i drivhusgasopgørelsen i henhold til artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999 i samme rapporteringsår og rapporteret i overensstemmelse med retningslinjerne for drivhusgasopgørelser (se artikel 8 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1208 af 7. august 2020 om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 (EUT L 278 af 26.8.2020, s. 1)).

(8) Endelige data fra medlemsstaternes indsendelser i samme rapporteringsår ifølge bilag XXV til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1208 for rapportering i henhold til artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1999.

(9) Værdierne beregnes automatisk som procentvis forskel i forhold til det givne mål. Beregnes kun automatisk for de rapporteringselementer, hvor den tilsvarende række i blokken med ID B-D er udfyldt. Hvis det ikke er muligt at foretage en automatisk beregning, udfyldes feltet med NA — ikke relevant. En negativ værdi viser, at emissionerne er x % over det givne mål, mens en positiv værdi viser, at emissionerne er x % under målet.

N1= (B–E)/B — med data fra X–3 for E

N2= (B-E)/B — med data fra X-2 for E

O1= (C–F)/C — med data fra X–3 for F

O2= (C-F)/C — med data fra X-2 for F

P1= (D–G)/D — med data fra X–3 for G

P2= (D–G)/D — med data fra X–2 for G

Q= (B-H)/B

R= (C-I)/C

S= (D-J)/D

T= (B-K)/B

U=(C-L)/C

V=(D-M)/D

(10) X–3 finder ikke anvendelse på de første statusrapporter i 2023.

(11) Angiver med ja/nej, hvorvidt indirekte CO2-emissioner er medtaget i måltallet.

(12) Oplysning om, hvilke værdier for globale opvarmningspotentialer (GWP) der er grundlag for indberetningen af drivhusgasemissionerne. Opgjorte data over drivhusgasser: det globale opvarmningspotentiale, der finder anvendelse på drivhusgasopgørelserne samme år. AR 5 = værdier for de globale opvarmningspotentialer fra den femte IPCC-vurderingsrapport.

(13) Årlig emissionstildeling i henhold til artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26), justeret i overensstemmelse med artikel 10 i nævnte forordning eller senere årlige drivhusgasemissionsmål i denne henseende.

(14) De endelige samlede drivhusgasemissioner som indsendt af medlemsstaterne i deres oplysninger om endelige data i drivhusgasopgørelsen i samme rapporteringsår i henhold til formlen i bilag XV til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1208.

(15) De endelige data fra medlemsstaternes indsendelser i samme rapporteringsår ifølge bilag XXV til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1208 for rapportering i henhold til artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1999

(16) Beregnes automatisk som F = A–B

(17) Beregnes automatisk som G = A–C

(18) Beregnes automatisk som H = A–D, dog kun hvis oplysningerne er tilgængelige i rækken med ID D; ellers udfyldes med noteringsnøglen NA — ikke relevant.

(19) Beregnes automatisk som I = A–E, hvis oplysningerne er tilgængelige i rækken med ID E, og udfyldes ellers med noteringsnøglen NA — ikke relevant.

(20) X–3 finder ikke anvendelse på de første statusrapporter i 2023.

(21) Oplysning om, hvilke værdier for globale opvarmningspotentialer (GWP) der er grundlag for indberetningen af drivhusgasemissionerne. Opgjorte data over drivhusgasser: det globale opvarmningspotentiale, der finder anvendelse på drivhusgasopgørelserne samme år. AR 5 = værdier for de globale opvarmningspotentialer fra den femte IPCC-vurderingsrapport.

(22) De endelige samlede drivhusgasemissioner som indsendt af medlemsstaterne i deres oplysninger om endelige data i drivhusgasopgørelsen i henhold til artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999 i samme rapporteringsår og indberettet i overensstemmelse med retningslinjerne for drivhusgasopgørelser (se artikel 8 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1208).

(23) De endelige data fra medlemsstaternes indsendelser i samme rapporteringsår ifølge bilag XXV til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1208 for rapportering i henhold til artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1999.

(24) Den individuelle nationale LULUCF-forpligtelse som anført i den nuværende integrerede nationale energi- og klimaplan. Medlemsstaterne skal anføre en skriftlig beskrivelse i kolonnen »Beskrivelse«. Medlemsstaterne skal anføre numeriske data i kolonnerne under »År« og angiver den enhed og det GWP, der anvendes i de respektive kolonner.

(25) X–3 finder ikke anvendelse på de første statusrapporter i 2023.

(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(27) Medlemsstaterne skal tilføjer yderligere rækker, hvis andre nationale mål/målsætninger finder anvendelse.

(28) Der skal gives en skriftlig beskrivelse til uddybning og i tilfælde af, at mål/målsætninger og fremskridtene hen imod disse ikke kan udtrykkes i de kvantitative kolonner.

(29) Enhed sammenlignelig med enheden for forventede fremskridtsdata.

(30) Oplysning om, hvilke værdier for globale opvarmningspotentialer (GWP) der er grundlag for beregningen af drivhusgasemissionerne. AR 4 = værdier for de globale opvarmningspotentialer fra den fjerde IPCC-vurderingsrapport; AR 5 = værdier for de globale opvarmningspotentialer fra den femte IPCC-vurderingsrapport.

(31) X–3 finder ikke anvendelse på de første statusrapporter i 2023.

BILAG II:

DEKARBONISERING: VEDVARENDE ENERGI

Tabel 1

Sektorspecifikke (elektricitet, opvarmning og køling (H&C) samt transport) og samlede andele af energi fra vedvarende energikilder (RES) (1)

Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	År
Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	X–3	X–2
Det endelige bruttoforbrug af energi fra vedvarende energikilder	M	ktoe
Det endelige bruttoforbrug af energi med justering for luftfart	M	ktoe
Samlet andel af vedvarende energikilder (RES)	M	%
Produktion af vedvarende energi (med normaliserede data)	M	GWh
Samlet bruttoelforbrug	M	GWh
RES-E produktionsandel	M	%
RES-T tæller med multiplikatorer	M	ktoe
RES-T nævner med multiplikatorer	M	ktoe
RES-T forbrugsandel	M	%
RES-H&C tæller	M	ktoe
RES-H&C nævner	M	ktoe
Heraf overskudsvarme og -kulde, der anvendes gennem fjernvarme-/fjernkølingsnet	M (2)	ktoe
RES -H&C andel	M	%
RES-H&C andel med overskudsvarme og -kulde	M	%
Energi fra vedvarende energikilder og fra overskudsvarme og -kulde i fjernvarme og fjernkøling	M (2)	ktoe
Energi fra alle kilder, der anvendes til fjernvarme og fjernkøling	M (2)	ktoe
Andelen af energi fra vedvarende energikilder og fra overskudsvarme og -kulde i fjernvarme og fjernkøling	M (2)	%
Statistiske overførsler/fælles projekter/fælles støtteordninger — samlet beløb der skal tilføjes	M (2)	Ktoe
Statistiske overførsler/fælles projekter/fælles støtteordninger — samlet beløb der skal fraregnes	M	ktoe
Indenlandsk produktion af vedvarende brint	V	ktoe
Indenlandsk biogasproduktion	V	ktoe
I tilfælde af at en eller flere af RES-andelene i X–3 eller X–2 er faldet til under den nationale forløbskurve som indberettet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, eller til under referenceandelen for 2020, skal årsagerne til denne udvikling forklares, og der skal oplyses om yderligere foranstaltninger, der er planlagt for at dække forskellen i forhold til det nationale referencepunkt.	Miap
Beskriv her, hvorvidt medlemsstaten har til hensigt at anvende overskudsvarme og overskudskulde med henblik på at opfylde H&C-målet (artikel 23) og DH&C-målene (artikel 24) i direktivet for vedvarende energi (REDII) (i henhold til artikel 23, stk. 1, i REDII) og tilsvarende, hvorvidt medlemsstaten har til hensigt at anvende målet 1,1 procentpoint (ikkeblandet RES) eller 1,3 (RES + varme/kulde).	Miap
Hvis den gennemsnitlige årlige stigning er lavere end H&C-målet i artikel 23 i REDII, skal det opnåede niveau og begrundelsen herfor anføres, herunder valget af foranstaltninger (i henhold til artikel 23, stk. 2, andet og tredje afsnit, i REDII)	Miap
Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant V = frivilligt.

Tabel 2

Samlet installeret kapacitet fra hver vedvarende energiteknologi (3)

Teknologi til vedvarende energi	Specifikation	Enhed	År
Teknologi til vedvarende energi	Specifikation	Enhed	X–3	X–2
Vandkraft	M	MW
Heraf ikkeblandet vandkraft uden pumpning	M	MW
Heraf blandet vandkraft	M	MW
Heraf pumpet vandkraft	M	MW
Geotermisk energi	M	MW
Solenergi	M	MW
Heraf solceller	M	MW
Heraf solceller < 30 kW	M (7)	MW
Heraf tagmonteret	M (7)	MW
Heraf uden for nettet	M (7)	MW
Heraf solceller 30 kW – 1 000 kW	M (7)	MW
Heraf tagmonteret	M (7)	MW
Heraf uden for nettet	M (7)	MW
Heraf solceller ≥ 1 MW	M (7)	MW
Heraf tagmonteret	M (7)	MW
Heraf uden for nettet	M (7)	MW
Heraf koncentreret solenergi	M	MW
Bølge-, tidevands- og havenergi	M	MW
Vind	M	MW
Heraf onshore	M	MW
Heraf offshore	M	MW
Biomasse (4) (5)	M	MW
Heraf faste biomassebrændsler (6)	M	MW
Heraf flydende biobrændsler	M	MW
Heraf gasformige biomassebrændsler (6)	M	MW
Areal med solceller/solfangere	M	1 000 m2
Kapacitet i anlæg til flydende biobrændstoffer	M	1 000 ton
heraf biobenzin	M	1 000 ton
Heraf biodiesel	M	1 000 ton
Heraf petroleumslignende biojetbrændstof	M	1 000 ton
Heraf andre flydende biobrændstoffer	M	1 000 ton
Relevante oplysninger i tilfælde af, at udviklingen af installeret kapacitet har indvirkning på de overordnede og sektorspecifikke forløbskurver for vedvarende fra 2021 til 2030.	M
Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk Noter:

Tabel 3

Det samlede faktiske bidrag (bruttoenergiproduktion) fra hver vedvarende energiteknologi til elektricitet

Teknologi til vedvarende energi	Specifikation	Enhed	År
Teknologi til vedvarende energi	Specifikation	Enhed	X–3	X–2
Normaliserede data for vandkraft	M	GWh
Heraf normaliserede data for ikkeblandet vandkraft uden pumpning	M	GWh
Heraf normaliserede data for blandet vandkraft (kun den del af produktionen, der ikke pumpes)	M	GWh
Normaliserede data for vindkraft	M	GWh
Heraf normaliserede data for landbaseret vindkraft	M (8)	GWh
Heraf normaliserede data for havbaseret vindkraft	M (8)	GWh
Fra ikkeblandede flydende biobrændsler, der opfylder kriterierne + ikke opfylder kriterierne	M	GWh
Heraf fra ikkeblandede flydende biobrændsler, der opfylder kriterierne	M	GWh
heraf ikke fra fødevare- og foderafgrøder	M (8)	GWh
heraf fra fødevare- og foderafgrøder	M (8)	GWh
heraf UDEN høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen	M (8)	GWh
Fra blandede flydende biobrændsler, der opfylder kriterierne, kun biodelen	M	GWh
heraf ikke fra fødevare- og foderafgrøder	M (8)	GWh
heraf fra fødevare- og foderafgrøder	M (8)	GWh
heraf UDEN høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen	M (8)	GWh
Fra biogas, der er blandet i nettet	M	GWh
Heraf der opfylder kriterierne	M (8)	GWh
Fra biogas, der medregnes i elektricitet baseret på certifikater	M (8)	GWh
Geotermisk energi	M	GWh
Solcelleenergi	M	GWh
Heraf solceller < 30 kW	M (9)	GWh
Heraf tagmonteret	M (9)	GWh
Heraf uden for nettet	M (9)	GWh
Heraf solceller 30 kW – 1 000 kW	M (9)	GWh
Heraf tagmonteret	M (9)	GWh
Heraf uden for nettet	M (9)	GWh
Heraf solceller ≥ 1 MW	M (9)	GWh
Heraf tagmonteret	M (9)	GWh
Heraf uden for nettet	M (9)	GWh
Termisk solenergi	M	GWh
Bølge-, tidevands- og havenergi	M	GWh
Kommunalt affald (vedvarende)	M	GWh
Fast biobrændsel	M	GWh
Heraf der opfylder kriterierne	M (8)	GWh
Fra ikkeblandet biogas	M	GWh
Heraf der opfylder kriterierne	M (8)	GWh
Relevante oplysninger i tilfælde af, at udviklingen i bruttoelproduktion har indvirkning på de overordnede og sektorspecifikke forløbskurver for vedvarende fra 2021 til 2030.	M
Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk

Tabel 4

Det samlede faktiske bidrag (endeligt bruttoenergiforbrug) fra hver vedvarende energiteknologi til opvarmning og køling

Teknologi til vedvarende energi	Specifikation	Enhed	År
Teknologi til vedvarende energi	Specifikation	Enhed	X–3	X–2
Det endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder og brændstoffer i industrien og i »andre sektorer« (husstande, kommercielle og offentlige tjenester, landbrug og skovbrug, fiskeri og ikke andetsteds nævnt) undtagen transport	M	ktoe
Trækul	M	ktoe
Ikkeblandet biogas	M	ktoe
Biogas blandet i nettet	M	ktoe
Heraf der opfylder kriterierne	M (10)	ktoe
Biogas, som medregnes i det endelige energiforbrug i industrien og andre sektorer på grundlag af certifikater	M (10)	ktoe
Geotermisk energi (eksklusiv geotermiske varmepumper)	M	ktoe
Termisk solenergi	M	ktoe
Kommunalt affald (vedvarende)	M	ktoe
Faste biobrændsler ekskl. trækul	M	ktoe
Heraf der opfylder kriterierne	M (10)	ktoe
alle flydende biobrændsler, der opfylder kriterierne, og ikke opfylder kriterierne	M	ktoe
heraf kun flydende biobrændsler, der opfylder kriterierne	M	ktoe
heraf ikke fra fødevare- og foderafgrøder	M (10)	ktoe
heraf fra fødevare- og foderafgrøder	M (10)	ktoe
heraf UDEN høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen	M (10)	ktoe
Produktion af varme fra vedvarende brændstoffer og brændsler	M	ktoe
Geotermisk energi (eksklusiv geotermiske varmepumper)	M	ktoe
Termisk solenergi	M	ktoe
Kommunalt affald — vedvarende	M	ktoe
Fast biobrændsel	M	ktoe
Heraf der opfylder kriterierne	M (10)	ktoe
Fra ikkeblandet biogas	M	ktoe
Heraf der opfylder kriterierne	M (10)	ktoe
Fra biogas, der er blandet i nettet	M	ktoe
Heraf der opfylder kriterierne	M (10)	ktoe
Fra biogas, der medregnes i varmeproduktion baseret på certifikater	M	ktoe
alle ikkeblandede flydende biobrændsler, der opfylder kriterierne og ikke opfylder kriterierne	M	ktoe
Heraf kun ikkeblandede flydende biobrændsler, der opfylder kriterierne	M	ktoe
heraf ikke fra fødevare- og foderafgrøder	M (10)	ktoe
heraf fra fødevare- og foderafgrøder	M (10)	ktoe
heraf UDEN høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen	M (10)	ktoe
blandede flydende biobrændsler, der opfylder kriterierne, kun biodelen	M	ktoe
heraf ikke fra fødevare- og foderafgrøder	M (10)	ktoe
heraf fra fødevare- og foderafgrøder	M (10)	ktoe
heraf UDEN høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen	M (10)	ktoe
Fra brint fra vedvarende kilder	M (10)	ktoe
Fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse	M (10)	ktoe
Omgivende varme (opsamlet ved hjælp af varmepumper, med undtagelse af geotermiske varmepumper)	M	ktoe
Heraf luft-luft	M	ktoe
Heraf luft-vand	M	ktoe
Heraf luft-luft reverserbart	M	ktoe
Heraf luft-vand reverserbart	M	ktoe
Heraf udledningsluft-luft	M	ktoe
Heraf udledningsluft-vand	M	ktoe
Heraf vand-luft	M	ktoe
Heraf vand-vand	M	ktoe
Geotermisk energi med varmepumper	M	ktoe
Heraf jord-luft	M	ktoe
Heraf jord-vand	M	ktoe
Køling fra vedvarende kilde	M (10)	ktoe
Heraf individuelle kølesystemer med en kapacitet på 1,5 MW og over	M (10)	ktoe
Heraf varmedrevet køling fra vedvarende energikilder (absorption og adsorption)	M (10)	ktoe
Heraf individuelle kølesystemer med en kapacitet på under 1,5 MW	M (10)	ktoe
Rumkøling i beboelsessektoren	M (10)	ktoe
Heraf varmedrevet køling fra vedvarende energikilder (absorption og adsorption)	M (10)	ktoe
Rumkøling i den tertiære sektor	M (10)	ktoe
Heraf varmedrevet køling fra vedvarende energikilder (absorption og adsorption)	M (10)	ktoe
Proceskøling	M (10)	ktoe
Heraf varmedrevet køling fra vedvarende energikilder (absorption og adsorption)	M (10)	ktoe
Andre individuelle kølesystemer	M (10)	ktoe
Heraf varmedrevet køling fra vedvarende energikilder (absorption og adsorption)	M (10)	ktoe
Fjernkøling	M (10)	ktoe
Heraf varmedrevet køling fra vedvarende energikilder (absorption og adsorption)	M (10)	ktoe
Relevante oplysninger i tilfælde af, at udviklingen i det endelige energiforbrug for opvarmning og køling har indvirkning på de overordnede og sektorspecifikke forløbskurver for vedvarende fra 2021 til 2030.	M
Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk

Tabel 5

Det samlede faktiske bidrag (endeligt bruttoenergiforbrug) fra hver vedvarende energiteknologi i transportsektoren

		Mængde			Drivhusgasbesparelser (13)
Teknologi til vedvarende energi	Specifikation	Enhed	X–3	X–2	Enhed (14)	X–3	X–2
Biobrændstoffer i transportsektoren (11)
Flydende biobrændstoffer i vejtransport	M	ktoe
Flydende biobrændstoffer i jernbanetransport	M	ktoe
Flydende biobrændstoffer i andre transportformer	M	ktoe
Gasformige biobrændstoffer i vejtransport	M	ktoe
Gasformige biobrændstoffer i jernbanetransport	M	ktoe
Gasformige biobrændstoffer i andre transportformer	M	ktoe
Brændsel fra andet end biomasse, der kan medregnes i transport
Brint fra vedvarende kilder	M	ktoe
Heraf i artikel 27, stk. 2, litra c) — til søfart	M (15)	ktoe
Heraf i artikel 27, stk. 2, litra c) — til luftfart	M (15)	ktoe
Vedvarende brændstoffer af ikkebiologisk oprindelse (RFNBO)	M	ktoe
Heraf i artikel 27, stk. 2, litra c) — til søfart	M (15)	ktoe
Heraf i artikel 27, stk. 2, litra c) — til luftfart	M (15)	ktoe
Genanvendt kulstofbrændsel	M	ktoe
Heraf i artikel 27, stk. 2, litra c) — til søfart	M (15)	ktoe
Heraf i artikel 27, stk. 2, litra c) — til luftfart	M (15)	ktoe
Biobrændstoffer, der OPFYLDER KRITERIERNE i transportsektoren (12)
alle biobrændstoffer, der opfylder kriterierne, i alle transportformer	M	ktoe
Bilag IX (alle transportformer)	M	ktoe
Heraf i artikel 27, stk. 2, litra c) — til søfart	M (15)	ktoe
Heraf i artikel 27, stk. 2, litra c) — til luftfart	M (15)	ktoe
Efter råmateriale (alle transportformer)
Del A
Heraf del A inden for søfart (artikel 27, stk. 2, litra c))	M (15)	ktoe
Heraf del A inden for luftfart (artikel 27, stk. 2, litra c))	M (15)	ktoe
Del A efter råmateriale (alle transportformer)
a)	M	ktoe
b)	M	ktoe
c)	M	ktoe
d)	M	ktoe
e)	M	ktoe
f)	M	ktoe
g)	M	ktoe
h)	M	ktoe
i)	M	ktoe
j)	M	ktoe
k)	M	ktoe
l)	M	ktoe
m)	M	ktoe
n)	M	ktoe
o)	M	ktoe
p)	M	ktoe
q)	M	ktoe
Del B	M	ktoe
Heraf del B inden for søfart (artikel 27, stk. 2, litra c))	M (15)	ktoe
Heraf del B inden for luftfart (artikel 27, stk. 2, litra c))	M (15)	ktoe
Del B efter råmateriale (alle transportformer)	M	ktoe
a)	M	ktoe
b)	M	ktoe
Artikel 26, stk. 1 — Fra fødevare- og foderafgrøder	M	ktoe
heraf UDEN høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen	M (15)	ktoe
andre biobrændstoffer, der opfylder kriterierne	M	ktoe
Heraf til søfart (artikel 27, stk. 2, litra c))	M (15)	ktoe
Heraf til luftfart (artikel 27, stk. 2, litra c))	M (15)	ktoe
Vedvarende elektricitet i nettet, der anvendes i transportsektoren
Al elektricitet i transport	M	ktoe
Al elektricitet i vejtransport	M	ktoe
Vedvarende energi i vejtransport	M	ktoe
Ikke-vedvarende energi i vejtransport	M	ktoe
Al elektricitet i jernbanetransport	M	ktoe
Vedvarende energi i jernbanetransport	M	ktoe
Ikke-vedvarende energi i jernbanetransport	M	ktoe
Al elektricitet i alle andre transportformer	M	ktoe
Vedvarende energi i alle andre transportformer	M	ktoe
Ikke-vedvarende energi i alle andre transportformer	M	ktoe
Relevante oplysninger i tilfælde af, at udviklingen i det endelige energiforbrug har indvirkning på de overordnede og sektorspecifikke forløbskurver for vedvarende fra 2021 til 2030.	M
Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk Noter:

Tabel 6

Biomasseforsyning til energiforbrug

X–3

X–2

Indenlandsk produktion i 1 000 m3 (16)

Import i 1 000 m3 (16)

Eksport i 1 000 m3 (16)

Lagerændringer i 1 000 m3 (16)

Gennemsnitlig nettobrændværdi (TJ/1 000 m3) (17)

Indenlandsk produktion i 1 000 m3 (16)

Import i 1 000 m3 (16)

Eksport i 1 000 m3 (16)

Lagerændringer i 1 000 m3 (16)

Gennemsnitlig nettobrændværdi (TJ/1 000 m3) (17)

Specifikation

M (21)

(1)	Skovbiomasse til energiproduktion

a)	Primær biomasse, som stammer fra skovbrug

i)	Grene og trækroner

(18)

ii)

Træstubbe

(19)

iii)	Rundtømmer

I)	Industrielt rundtømmer

(II)

Brændetræ

b)	Biprodukter fra skovbrugsindustrien

Bark

ii)	Træflis, savsmuld og andre træpartikler

iii)	sortlud og rå tallolie (ton)

c)	Genbrugstræ

(18)

d)	Forarbejdede skovbaserede brændstoffer fremstillet af råmaterialer og ikke angivet i punkt 1, litra a), b) eller c):

Trækul

ii)	Træpiller og træbriketter

2)	Biomasse fra landbruget

(18)

a)	Energiafgrøder til elektricitet eller varme (herunder lavskov med kort omdriftstid)

(18)

i)	Heraf: Fra fødevare- og foderråmaterialer

(18)

b)	Restprodukter fra landbruget til elektricitet eller varme

(18)

3)	Biomasse fra organisk affald

(18)

a)	Organisk fraktion af industriaffald

(18)

b)	Organisk fraktion af kommunalt affald

(18)

c)	Affaldsslam

(18)

For så vidt angår skovbiomasse: Beskrivelse af, hvordan disse opfylder kriterierne for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), jf. artikel 29, stk. 7, i direktiv (EU) 2018/2001 (20)

Relevante oplysninger i tilfælde af, at udviklingen i bioenergiforsyning har indvirkning på de overordnede og sektorspecifikke forløbskurver for vedvarende fra 2021 til 2030.

Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk V = frivilligt.

Tabel 7

Andre nationale forløbskurver og målsætninger

Forløbskurve eller målsætning	Beskrivelse	Mål (22)	Målår	Fremskridt hen imod målet/målsætningen	Fremskridtsindikator (hvis det er relevant) (23)
Forløbskurve eller målsætning	Beskrivelse	Mål (22)	Målår	Fremskridt hen imod målet/målsætningen	Navnet på indikatoren til overvågning af fremskridt (24)	Enhed	X–3	X–2
Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap
Anvendelse af vedvarende energi til fjernvarme
Anvendelse af vedvarende energi i bygninger
Vedvarende energi produceret af byer
VE-fællesskaber.
VE-egenforbrugere
energi indvundet fra slam, der opsamles gennem behandling af spildevand
Andre nationale målsætninger og forløbskurver, herunder sektorspecifikke og langsigtede
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Forklaring: X = rapporteringsår Miap = obligatorisk, hvis det er relevant. Noter

Tabel 8

Vurdering af støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder i henhold til artikel 6, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001

Hvor det er relevant, skal der anføres oplysninger om vurdering af støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder, som medlemsstaterne skal foretage i henhold til artikel 6, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001 (25)

Miap

Forklaring: Miap = obligatorisk, hvis det er relevant.

Noter:

(1) Alle beregningsbestemmelser i direktiv (EU) 2018/2001 gælder for den samlede tæller og den samlede nævner.

(2) Disse værdier skal rapporteres fra og med 2021.

(3) De kategorier, der skal indberettes i denne tabel, er baseret på Eurostats årlige energispørgeskemaer om vedvarende energi og affald i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008 om energistatistik.

(4) Som defineret i direktiv (EU) 2018/2001: »biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald og herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse.

(5) I tilfælde af blandede faste eller gasformige biomassebrændsler eller flydende biobrændsler bør der kun tages hensyn til den kapacitet, der svarer til biodelen. Hvis der ikke foreligger kapacitetsdata, skal der oplyses et skøn baseret på input, effektivitet, produktion og fuldlasttimer for både fossile brændstoffer og VE-brændstoffer.

(6) Som defineret i artikel 2, definition 27, i direktiv (EU) 2018/2001 »biomassebrændsel«: gasformige og faste brændsler produceret af biomasse.

(7) Disse værdier skal rapporteres fra og med 2022.

(8) Disse værdier skal rapporteres fra og med 2021.

(9) Disse værdier skal rapporteres fra og med 2022.

(10) Disse værdier skal rapporteres fra og med 2021.

(11) Dette omfatter alle biobrændstoffer, der opfylder og ikke opfylder kriterierne, ikkeblandede biobrændstoffer og den tilsvarende del af blandede biobrændstoffer, andre vedvarende brændstoffer, brint og syntetiske brændstoffer fra vedvarende kilder i transportsektoren.

(12) Dette omfatter kun biobrændstoffer og biomassebrændsler, der opfylder kriterierne (artikel 29 og 30 i direktiv (EU) 2018/2001), ikkeblandede og den tilsvarende vedvarende del af blandede brændstoffer, der anvendes i transportsektoren.

(13) Drivhusgasbesparelserne skal indberettes for de samlede bæredygtige biobrændstoffer. Data kan indberettes mere detaljerede og, i det tilfælde, hvis oplysningerne ikke kan fremlægges på grund af fortrolighed, kan medlemsstaterne notere »C« for den relevante kategori.

(14) Anfør, hvilken enhed drivhusgasbesparelserne udtrykkes i.

(15) Disse værdier skal rapporteres fra og med 2021.

(16) bortset fra 1), b), iii) i ton

(17) bortset fra 1), b), iii) i TJ/ton

(18) rapportering er obligatorisk, hvis tilgængelig

(19) rapportering er obligatorisk, hvis det er relevant

(20) Med pr. land eller regional organisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomasse stammer, med uddybelse af hvorvidt landet eller organisationen er part i Parisaftalen, og:

har forelagt et nationalt bestemt bidrag (NDC), som omfatter LULUCF-sektoren,

rapporterer en national drivhusgasemissionsopgørelse, der omfatter LULUCF-sektoren, til UNFCCC eller vil begynde at gøre dette senest i 2025, eller

har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, som finder anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og -dræn, og dokumenterer, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag.

(21) Disse værdier skal rapporteres fra og med 2021.

(22) Kan være kvantitativt eller kvalitativt

(23) Hvis målet/målsætningen kan kvantificeres, skal medlemsstaterne give en indikation af fremskridt med de seneste tilgængelige oplysninger. Indikatorer til rapportering fastlægges på grundlag af nationale målsætninger eller mål.

(24) Medlemsstaterne skal tage udgangspunkt i et basisår og en basisværdi, hvor det er relevant, hvis dette bidrager til at påvise fremskridt.

(25) Medlemsstaterne skal medtage henvisninger til de pågældende politikker og foranstaltninger

BILAG III

DEKARBONISERING: TILPASNING

Tabel 1

Tilpasningsmål i de integrerede nationale energi- og klimaplaner

Tilpasningsmål i de integrerede nationale energi- og klimaplaner	Specifikation	Reaktion
Er der medtaget tilpasningsmål i overensstemmelse med artikel 4 i den integrerede nationale energi- og klimaplan? (1)	M
Vil den næste forelæggelse af den integrerede nationale energi- og klimaplan medtage tilpasningsmål? (1)	V
Hvis der er medtaget tilpasningsmål i den integrerede nationale energi- og klimaplan eller i den planlagte forelæggelse af den integrerede nationale energi- og klimaplan, gives der et overblik over disse mål.	V
Fremlæg eventuelle andre dokumenter, som indeholder tilpasningsmål, der er relevante for at kunne indfri målsætninger og mål for energiunionen og Unionens tilsagn for drivhusgasemissioner på lang sigt i overensstemmelse med Parisaftalen, herunder vedtagelsesdatoen og et link til dokumentet.	V
Noter: M = obligatorisk V = frivilligt

Tabel 2

Oplysninger om tilpasning, som kan påvirke opfyldelsen af energiunionens målsætninger og mål og Unionens langsigtede forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne i henhold til Parisaftalen

Dimension

Specifikation

Reaktion

Nationale omstændigheder

1.	Sårbarheder, herunder tilpasningskapacitet (konstateret i den integrerede nationale energi- og klimaplan og/eller i de dokumenter, der er anført i tabel 1 — angiv referencer), som er relevante for den valgte energiunionsdimension.

Dekarbonisering: Drivhusgasemissioner og -optag

Dekarbonisering: vedvarende energi

Miap

Energieffektivitet

Miap

Energisikkerhed

Miap

Det indre energimarked

Miap

Forskning, innovation og konkurrenceevne

Miap

1.a	Angiv relevante og tilgængelige oplysninger om sårbarheder, herunder tilpasningskapacitet, som nævnt i felt 1 ovenfor, særskilt for hver sårbare gruppe. (2)

Dekarbonisering: Drivhusgasemissioner og -optag

Dekarbonisering: vedvarende energi

Energieffektivitet

Energisikkerhed

Det indre energimarked

Forskning, innovation og konkurrenceevne

2.	Risiko for potentielle fremtidige konsekvenser (konstateret i den integrerede nationale energi- og klimaplan og/eller i de dokumenter, der er anført i tabel 1 — angiv referencer), som er relevante for den valgte energiunionsdimension.

Dekarbonisering: Drivhusgasemissioner og -optag

Dekarbonisering: vedvarende energi

Miap

Energieffektivitet

Miap

Energisikkerhed

Miap

Det indre energimarked

Miap

Forskning, innovation og konkurrenceevne

Miap

Strategier og planer

3.	Tilpasningsmål (konstateret i den integrerede nationale energi- og klimaplan og/eller i de dokumenter, der er anført i tabel 1 — angiv referencer), som er relevante for den valgte energiunionsdimension.

Dekarbonisering: Drivhusgasemissioner og -optag

Dekarbonisering: vedvarende energi

Miap

Energieffektivitet

Miap

Energisikkerhed

Miap

Det indre energimarked

Miap

Forskning, innovation og konkurrenceevne

Miap

4.	Udfordringer, mangler og hindringer (konstateret i den integrerede nationale energi- og klimaplan og/eller i de dokumenter, der er anført i tabel 1 — angiv referencer), som er relevante for den valgte energiunionsdimension.

Dekarbonisering: Drivhusgasemissioner og -optag

Dekarbonisering: vedvarende energi

Energieffektivitet

Energisikkerhed

Det indre energimarked

Forskning, innovation og konkurrenceevne

5.	Påtænkte tiltag, budget og tidsplan i forbindelse med de tilpasningsmål, der er noteret i felt 3.

Dekarbonisering: Drivhusgasemissioner og -optag

Dekarbonisering: vedvarende energi

Energieffektivitet

Energisikkerhed

Det indre energimarked

Forskning, innovation og konkurrenceevne

6.	Overblik over indholdet af subnationale strategier, politikker, planer og indsatser i forbindelse med de tilpasningsmål, der er noteret i felt 3.

Dekarbonisering: Drivhusgasemissioner og -optag

Dekarbonisering: vedvarende energi

Energieffektivitet

Energisikkerhed

Det indre energimarked

Forskning, innovation og konkurrenceevne

Overvågning og evaluering

7.	Fremskridt hen imod reduktion af klimavirkninger, sårbarheder og risici (konstateret i den integrerede nationale energi- og klimaplan og/eller i de dokumenter, der er anført i tabel 1 — angiv referencer), som er relevante for den valgte energiunionsdimension.

Dekarbonisering: Drivhusgasemissioner og -optag

Dekarbonisering: vedvarende energi

Energieffektivitet

Energisikkerhed

Det indre energimarked

Forskning, innovation og konkurrenceevne

7(a).

Angiv relevante og tilgængelige oplysninger om fremskridt hen imod reducering af klimavirkninger, sårbarheder og risici, som nævnt i felt 7 ovenfor, særskilt for hver sårbare gruppe. (2)

Dekarbonisering: Drivhusgasemissioner og -optag

Dekarbonisering: vedvarende energi

Energieffektivitet

Energisikkerhed

Det indre energimarked

Forskning, innovation og konkurrenceevne

8.	Fremskridt hen imod øgning af tilpasningskapaciteten (konstateret i den integrerede nationale energi- og klimaplan og/eller i de dokumenter, der er anført i tabel 1 — angiv referencer), som er relevante for den valgte energiunionsdimension.

Dekarbonisering: Drivhusgasemissioner og -optag

Dekarbonisering: vedvarende energi

Energieffektivitet

Energisikkerhed

Det indre energimarked

Forskning, innovation og konkurrenceevne

9.	Fremskridt i gennemførelsen hen imod opfyldelse af de tilpasningsmål, der er noteret i felt 3.

Dekarbonisering: Drivhusgasemissioner og -optag

Dekarbonisering: vedvarende energi

Miap

Energieffektivitet

Miap

Energisikkerhed

Miap

Det indre energimarked

Miap

Forskning, innovation og konkurrenceevne

Miap

10.	Fremskridt hen imod håndtering af hindringer (konstateret i den integrerede nationale energi- og klimaplan og/eller i de dokumenter, der er anført i tabel 1 — angiv referencer), som er relevante for den valgte energiunionsdimension.

Dekarbonisering: Drivhusgasemissioner og -optag

Dekarbonisering: vedvarende energi

Energieffektivitet

Energisikkerhed

Det indre energimarked

Forskning, innovation og konkurrenceevne

Noter:

M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant V = frivilligt

(1) Medlemsstaterne kan vælge mellem følgende muligheder: ja, nej.

(2) Sårbar gruppe henviser til et segment af befolkningen, der har tilbøjelighed til eller anlæg for at blive negativt påvirket af klimavariationer og -ændringer.

BILAG IV

ENERGIEFFEKTIVITET

Tabel 1

Nationalt bidrag og vejledende forløbskurve for primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug

Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	Indikator
Definition af besparelsernes bidrag for 2030 (1)	M	ikke relevant
Beskrivelse af bidraget for 2030og den vejledende forløbskurve for 2021-2030	M	ikke relevant
Definition af besparelsernes bidrag for 2030	M
Omregning til det absolutte niveau for primærenergiforbruget	M	ktoe
Omregning til det absolutte niveau for det endelige energiforbrug	M	ktoe
			X–3 (4)	X–2
Fremskridt hen imod den vejledende forløbskurve for 2021-2030 i primærenergiforbrug (2)	M	ktoe
Fremskridt hen imod den vejledende forløbskurve for 2021-2030 i endeligt energiforbrug (2)	M	ktoe
Udgangspunktet for BNP-niveauet, hvis bidraget fastsættes som et intensitetsmål	Miap	Millioner euro, kædeindekserede mængder (3)
Generelle bemærkninger om det nationale bidrag og vejledende forløbskurve for primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug (5)	V
Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant V = frivilligt Noter:

Tabel 2

Milepæle og fremskridtsindikatorer i den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger — bygningsmasse

Antal bygninger (6)

Samlet etageareal (m2) (7)

Primærenergiforbrug i bygninger (TJ) (8)

Endeligt energiforbrug i bygninger (TJ) (8)

Direkte drivhusgasemissioner i bygninger (tCO2e)

Samlede drivhusgasemissioner i bygninger (tCO2e)

Andet (9)

2020

X–3

X–2

2020

X–3

X–2

2020

X–3

X–2

2020

X–3

X–2

2020

X–3

X–2

2020

X–3

X–2

2020

X–3

X–2

Specifikation

Miav

Bygninger til beboelse

Heraf de mindst energieffektive bygninger (10)

Bygninger til andre formål end beboelse

Heraf de mindst energieffektive bygninger

Offentlige bygninger (11)

Heraf de mindst energieffektive bygninger

Forklaring: Miav = obligatorisk, hvis tilgængelig

Noter:

Tabel 3

Milepæle og fremskridtsindikatorer i den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger — Renoveringsandel (12)

		Antal renoverede bygninger		Samlet renoveret etageareal (m2) (13)		Renoveringsandel (14)		Udtrykt som gennemgribende renoveringsandel (16)
		X–3	X–2	X–3	X–2	X–3	X–2	X–3	X–2
Specifikation		Miav	Miav	Miav	Miav	Miav	Miav	V	V
Bygninger til beboelse	Let
	Middel
	Gennemgribende
	I alt
Beboelsesejendomme — mindst energieffektive	Let
	Middel
	Gennemgribende
	I alt
Erhvervsbygninger	Let
	Middel
	Gennemgribende
	I alt
Erhvervsbygninger — mindst energieffektive	Let
	Middel
	Gennemgribende
	I alt
Offentlige bygninger (15)	Let
	Middel
	Gennemgribende
	I alt
Offentlige bygninger — mindst energieffektive	Let
	Middel
	Gennemgribende
	I alt
Forklaring: X = rapporteringsår Miav = obligatorisk, hvis tilgængelig V = frivilligt Noter:

Tabel 4

Milepæle og fremskridtsindikatorer i den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger — andre indikatorer

Milepæle og fremskridtsindikatorer i den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger	Beskrivelse	Mål (17)	Målår	Fremskridt hen imod målet/målsætningen	Fremskridtsindikator (hvis det er relevant) (18)
	Beskrivelse	Mål (17)	Målår	Fremskridt hen imod målet/målsætningen	Navnet på indikatoren til overvågning af fremskridt (19)	Enhed	X–3	X–2
Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap
Milepæl/fremskridtsindikator 1
Milepæl/fremskridtsindikator 2
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk Noter

Tabel 5

Milepæle og fremskridtsindikatorer i den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger — bidrag til Unionens energieffektivitetsmål

	Specifikation	Beskrivelse
Beskriv, hvordan fremskridtene hen imod milepælene i den langsigtede renoveringsstrategi har bidraget til at nå Unionens energieffektivitetsmål i henhold til direktiv 2012/27/EU	M
Forklaring: M = obligatorisk.

Tabel 6

Ajourføring af andre nationale målsætninger for energieffektivitet som indberettet i den integrerede nationale energi- og klimaplan

Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Beskrivelse	Fremskridt hen imod målet/målsætningen (20)	Forventede virkninger af den fastsatte målsætning (21)
Miap	Miap	Miap	Miap
Nationalt mål/national målsætning 1
Nationalt mål/national målsætning 2
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Noter: Miap = obligatorisk, hvis det er relevant

(1) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende muligheder: primærenergiforbrug, endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser, endelige energibesparelser, energiintensitet.

(2) Primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug ifølge Eurostats indikatorer for den samlede energibalance [nrg_bal_c] — primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug (Europa 2020-2030). Se definitionerne på primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug (som overvågningsindikatorer for direktivet om energieffektivitet) i den seneste udgave af vejledningen om energibalance på Eurostats websted (se kapitlet »Supplerende indikatorer«).

(3) Referenceår 2015 (med vekselkurser for 2015).

(4) X–3 finder ikke anvendelse på de første statusrapporter i 2023.

(5) Medlemsstaterne kan give en yderligere redegørelse for det nationale bidrag og den vejledende forløbskurve for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug, herunder deres underliggende metode.

(6) Ved »bygning« forstås en konstruktion med tag og mure, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet (artikel 2, nr. 1), i direktiv 2010/31/EU), hvorimod bilag I til nævnte direktiv med henblik på beregning af bygningers energimæssige ydeevne definerer følgende opdeling i kategorier: a) forskellige typer af enfamiliehuse b) lejlighedskomplekser c) kontorer d) uddannelsesbygninger e) sygehuse f) hoteller og restauranter g) idrætsanlæg h) engros- og detailhandelsbygninger i) andre typer af energiforbrugende bygninger (punkt 5 i bilag I til direktiv 2010/31/EU).

(7) Etagearealet anvendes som referencestørrelse til vurdering af en bygnings energimæssige ydeevne beregnet som summen af nettoetagearealet inden for klimaskærmen angivet til vurdering af den energimæssige ydeevne.

(8) Som omhandlet i beregningen af bygningers energimæssige ydeevne defineret i direktiv 2010/31/EU.

(9) Som fremlagt i den nationale langsigtede renoveringsstrategi. Andre indikatorer kan afspejle antallet af bygninger og/eller det samlede etageareal (m2) pr. energiklasse, pr. bygningsalder, pr. bygningsstørrelse, pr. klimazone, antallet af energiattester pr. bygningstype og/eller pr. energiklasse, en oversigt over kapaciteten i byggeriet, andelen af varmeanlæg i bygningssektorens varmesystemtype osv. Andre eksterne virkninger kan også anvendes til at give et bedre overblik over bygningssektoren såsom investeringer i renovering af den eksisterende masse, byggeriets andel af BNP, sundhedsproblemer osv.

(10) Som defineret i den nationale langsigtede renoveringsstrategi. KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2019/786 om renovering af bygninger giver eksempler på, hvordan de mindst energieffektive segmenter i den nationale bygningsmasse bestemmes: a) fastsætte en specifik grænseværdi såsom en kategori for energimæssig ydeevne (f.eks. under »D«); b) bruge et tal for primærenergiforbruget (udtrykt i kWh/m2 pr. år); eller selv c) rette fokus mod bygninger opført før en bestemt dato (f.eks. før 1980).

(11) I KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2019/786 om renovering af bygninger præciseres det, at artikel 2a, stk. 1, litra e), i direktiv 2010/31/EU vedrører alle offentlige bygninger (og ikke kun »offentlige organers bygninger«, som ejes og benyttes af statsforvaltningen). Politikker og foranstaltninger i henhold til artikel 2a, stk. 1, litra e), i direktiv 2010/31/EU bør f.eks. omfatte bygninger, der benyttes (f.eks. leaset eller lejet) af lokale eller regionale myndigheder, og bygninger, der ejes af statsforvaltningen eller regionale eller lokale myndigheder, der ikke nødvendigvis benytter dem.

(12) Ved energirenovering forstås ændring af en eller flere bygningsdele (klimaskærm og tekniske bygningsinstallationer i henhold til artikel 2, stk. 9, i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne), som har potentiale til i væsentlig grad at påvirke den beregnede eller aflæste mængde energi, der er nødvendig for at opfylde det energibehov, der er forbundet med en typisk anvendelse af bygningen, hvilket bl.a. omfatter energi anvendt til opvarmning, køling, ventilation, varmt vand og belysning.

(13) Etagearealet anvendes som referencestørrelse til vurdering af en bygnings energimæssige ydeevne beregnet som summen af nettoetagearealet inden for klimaskærmen angivet til vurdering af den energimæssige ydeevne.

(14) Renoveringsandel: det kumulerede berørte etageareal [m2] af alle bygninger, der har gennemgået en energirenovering i kalenderåret X–3 eller X–2 for forskellige renoveringsdybder, divideret med bygningsmassens samlede etageareal [m2] i samme periode.

Renoveringsdybderne kan defineres som »let« (3 % ≤ x ≤ 30 % besparelser), »middel« (30 % < x ≤ 60 % besparelser) og »gennemgribende« (en renovering, som omdanner en bygning eller bygningsenhed (a) inden den 1. januar 2030 til en næsten energineutral bygning (b) fra den 1. januar 2030 til en nulemissionsbygning).

Den samlede energirenoveringsandel defineres som summen af alle renoveringsandele for de omfattede dybder.

Definitionen af næsten energineutrale bygninger er i overensstemmelse med officielle nationale definitioner af næsten energineutrale bygninger, der gennemfører artikel 9 i direktiv 2010/31/EU og følger rammedefinitionen i artikel 2 i direktiv 2010/31/EU: »Næsten energineutral bygning er en bygning, der har en meget høj energimæssig ydeevne, fastlagt i overensstemmelse med bilag I. Den ubetydelige eller meget lille energimængde, der kræves, bør i meget væsentlig grad dækkes af energi fra vedvarende energikilder, herunder vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden.«

(15) I KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2019/786 om renovering af bygninger præciseres det, at artikel 2a, stk. 1, litra e), i direktiv 2010/31/EU vedrører alle offentlige bygninger (og ikke kun »offentlige organers bygninger«, som ejes og benyttes af statsforvaltningen). Politikker og foranstaltninger i henhold til artikel 2a, stk. 1, litra e), i direktiv 2010/31/EU bør f.eks. omfatte bygninger, der benyttes (f.eks. leaset eller lejet) af lokale eller regionale myndigheder, og bygninger, der ejes af statsforvaltningen eller regionale eller lokale myndigheder, der ikke nødvendigvis benytter dem.

(16) Beregnes ved at vægte de respektive renoveringsandele, så de udtrykkes i andele af gennemgribende renoveringsdybde, således: Samlet omregnet gennemgribende renoveringsandel = [(let renoveringsdybde)*(let renoveringsandel) + (middel renoveringsdybde)*(middel renoveringsandel) + (gennemgribende renoveringsdybde)*(gennemgribende renoveringsandel)]/(gennemgribende renoveringsdybde)]— hvor alle elementer er udtrykt i %.

Renoveringsdybden er forholdet mellem sparet primærenergi og samlet primærenergi før renovering af den pågældende del af massen.

(17) Kan være kvantitativt eller kvalitativt

(18) Hvis målet/målsætningen kan kvantificeres, skal medlemsstaterne give en indikation af fremskridt med de seneste tilgængelige oplysninger. Indikatorer til rapportering fastlægges på grundlag af nationale målsætninger eller mål.

(19) Medlemsstaterne skal tage udgangspunkt i et basisår og en basisværdi, hvor det er relevant, hvis dette bidrager til at påvise fremskridt.

(20) Medlemsstaterne skal give en opdatering om de fremskridt, der er gjort frem til den nuværende situation. Hvis der var fastsat mål, bør der gives en oversigt over de vigtigste foranstaltninger og opnåede milepæle. Hvis der ikke var fastsat mål, bør der gives en opdatering af, hvorvidt der siden da er blevet fastsat mål med en beskrivelse af målene.

(21) Medlemsstaterne skal beskrive de forventede virkninger af de fastsatte målsætninger samt deres tidsplan.

BILAG V:

ENERGISIKKERHED

Tabel 1

Detaljer om nationale målsætninger, mål og bidrag

Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Beskrivelse	Relevans for artikel 22 (1)	Målår	Status (2)	Politik, som fremmede fastsættelsen af målsætning (hvor det er relevant)		Enheden med ansvar for at opfylde målsætningen	Omfattede energikilder og brændstoffer (5)
Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Beskrivelse	Relevans for artikel 22 (1)	Målår	Status (2)	Unionens politik (3)	National politik (Retlig henvisning) (4)	Enheden med ansvar for at opfylde målsætningen	Omfattede energikilder og brændstoffer (5)
M	M	Miap	Miap	M	Miap	Miap	M	M
Nationalt mål/national målsætning 1
Nationalt mål/national målsætning 2
Nationalt mål/national målsætning 3
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Noter: M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant

Tabel 2

Fremskridt hen imod gennemførelsen af kvantificerbare nationale målsætninger og mål

Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Indikator(er)	Enhed	Kategori		År			Målværdi/År (8)	Bemærkninger vedrørende den anvendte metodologi (9)
Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Indikator(er)	Enhed	Kategori		X–3	X–2	X–1 (7)	Målværdi/År (8)	Bemærkninger vedrørende den anvendte metodologi (9)
					Miap	Miap	Miap	Miap	Miap
Overordnede målsætninger og mål
Diversificering af energikilder og forsyning	Primærproduktion	TJ	Kul
			Naturgas
			Andre fossile brændstoffer og affald
			Olie og olieprodukter
			Vedvarende energi og biobrændstoffer
			Kernekraftvarme
	Import (6)		Import (6)
	Eksport (6)		Eksport (6)
Reduktion af afhængigheden af energiimport fra tredjelande	Afhængighed af energi fra tredjelande opdelt på brændstoftype (10)	Procent	Samlet
			Opdelt på brændstoftype	Kul
				Naturgas
				Andre fossile brændstoffer og affald
				Olie og olieprodukter
				Vedvarende brændsel (biobrændstoffer)
				Elektricitet og varme (herunder fra kernekraft)
Udvikling af evnen til at håndtere begrænset eller afbrudt forsyning fra en energikilde (11)	Modstandsdygtigheden af elsystemet	Timer	LOLE (forventet effektmangel) (12)
	Modstandsdygtigheden af elsystemet	MWh	EENS (forventet ikkeforsynet energi) ( (12)
	Modstandsdygtigheden af gassystemet	Procent	Resultatet af N–1-formlen (13)
Nationalt fastsatte målsætninger og mål
Nationalt mål/national målsætning 1
Nationalt mål/national målsætning 2
Nationalt mål/national målsætning 3
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Forklaring: X = rapporteringsår Miap = obligatorisk, hvis det er relevant Noter:

Tabel 3

Fremskridt hen imod gennemførelsen af ikkekvantificerbare nationale målsætninger og mål

Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Indikator(er)/Milepæl(e)	Målår	Beskrivelse af indikatoren/milepælen (14)	Fremskridt hen imod målet/målsætningen (15)	Nærmere oplysninger om overvågningsstrategien (16)	Henvisning til vurderinger og underbygning af tekniske rapporter
M	M	Miap	M	M	V	V
Nationalt mål/national målsætning 1
Nationalt mål/national målsætning 2
Nationalt mål/national målsætning 3
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Noter: M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant V = frivilligt

(1) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende målsætninger (supplerende målsætninger kan tilføjes og angives under »andet«): diversificering af energikilder og -forsyning, begrænsning af afhængighed af energiimport fra tredjelande, udvikling af evnen til at håndtere begrænset eller afbrudt forsyning, fleksibilitet i det nationale energisystem, andet.

(2) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende kategorier: planlagt, vedtaget, gennemført, udløbet.

(3) Medlemsstaten skal vælge en eller flere politikker fra en liste, der findes i den elektroniske version af tabelformatet, eller vælge en anden og angive navnet på EU-politikken.

(4) National lovgivning eller dokument, der definerer målsætningen.

(5) Medlemsstaterne skal vælge blandt følgende muligheder (der kan vælges mere end én mulighed, og yderligere energikilder og brændstoffer kan tilføjes og præciseres under »andre brændstoffer«): helt system, elektricitet, gas, olieprodukter, kerneenergi, andre brændstoffer.

(6) Samlet import og eksport af alle brændstoffer medtaget i energibalancerne.

(7) For år X–1 skal medlemsstaterne rapportere om de rapporteringselementer, hvor en sådan vurdering foreligger.

(8) Medlemsstaterne skal indberette værdien af målet og det relevante år, hvor målet bør nås, i de tilfælde hvor der findes kvantificerede mål knyttet til parametrene.

(9) Medlemsstaterne skal fremlægge yderligere metodologiske oplysninger vedrørende indikatoren.

(10) Kun import fra tredjelande (ikke-EU-lande).

(11) Medlemsstaterne bør indberette data fra den seneste tilstrækkelighedsvurdering, der er foretaget for det relevante år. For eksempel bør de indberette LOLE for år X–1 som anslået enten i år X–1, X–2 eller tidligere. Det år, hvor ressourcetilstrækkelighedsvurderingen blev foretaget, bør rapporteres under Bemærkninger vedrørende den anvendte metodologi. Se også note 5.

(12) Skal beregnes i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 af 5. juni 2019 om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 1) og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54). Den specifikke metode er fastsat af Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder i bilag I til dets afgørelse om metoden til beregning af værdien af mistet forbrug, omkostningerne ved nytilkomne og pålidelighedsstandarden.

(13) Skal beregnes i overensstemmelse med kravene i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010 (EUT L 280 af 28.10.2017, s. 1). N–1-reglen beregner den resterende infrastrukturs tekniske kapacitet i tilfælde af afbrydelse af det største gasinfrastrukturelement og anslår, hvorvidt den kan opfylde gasbehov svarende til en dag med usædvanlig stor efterspørgsel, som statistisk set forekommer én gang hvert 20. år.

(14) Medlemsstaterne skal give nærmere oplysninger om indikatorerne/milepælen, og om hvorfor de/den er blevet valgt til at måle fremskridtene med målsætningen.

(15) Medlemsstaterne skal fremlægge kvalitative oplysninger med henblik på at opsummere indikatorens nuværende status (f.eks. om arbejdet går planmæssigt eller er forsinket, eller om målet allerede er nået eller slet ikke er nået osv.).

(16) Nærmere oplysninger om, hvordan indikatoren overvåges, f.eks. via et sæt indikatorer, via en ekspertgennemgang, via et panel, via en specifik metode og så videre.

BILAG VI

DET INDRE ENERGIMARKED

Tabel 1

Fremskridt hen imod de nationale målsætninger vedrørende sammenkobling af elnettet

Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Enhed	År		Målværdi i 2030
Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Enhed	X–3	X–2	Målværdi i 2030
		M	M	Miap
Nominel transmissionskapacitet i forhold til installeret produktionskapacitet	%
Nominel transmissionskapacitet i forhold til spidsbelastning	%
Nominel transmissionskapacitet i forhold til installeret vedvarende produktionskapacitet	%
Gennemsnitlige eller absolutte timeprisforskelle for day-ahead-markederne (særskilt for hver grænse inden for EU) (1)	EUR/MWh
Grænse 1	EUR/MWh
Grænse 2	EUR/MWh
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt	EUR/MWh
Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant Noter:

Tabel 2

Oplysninger om transmissionsprojekter af fælles interesse

Indberet alle vigtige udviklinger vedrørende projekter af fælles interesse sammenlignet med den seneste overvågningsrapport om projekter af fælles interesse, som kan have en indvirkning på de målsætninger og mål, der er fastsat i den nationale energi- og klimaplan.	M
Forklaring: M = obligatorisk

Tabel 3

Oplysninger om andre vigtige infrastrukturprojekter

Projektbeskrivelse

Projektgennemførelse

Projektets navn (2)

TYNDP ID

Energibærer (3)

Projekttype (4)

Projektbeskrivelse

Planlagt år for idriftsættelse

Transmissionskapacitet (MW for elektricitet GWh/d for naturgas, brint og andre gasser/væsker)

Beskrivelse af hvordan projektet vil bidrage til at nå de planlagte niveauer, der er indberettet i henhold til artikel 23, stk. 1, litra a) (3)

Beskrivelse af hvordan projektet vil bidrage til energiunionens dimensioner

Projektstatus

Beskrivelse af fremskridt

Forsinkelse i gennemførelsen

(år)

Ændret tidsplan

(år)

Årsag til forsinkelser i gennemførelsen eller til en ændret tidsplan for projektet

Miap

Projekt 1

Projekt 2

Tilføj yderligere rækker, hvis det er nødvendigt

Noter:

Miap = obligatorisk, hvis det er relevant

Tabel 4

Fremskridt hen imod nationale målsætninger vedrørende energisystemfleksibiliteten, herunder med hensyn til produktion af vedvarende energi

Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Beskrivelse	Energibærer (5)	Element(er) i systemfleksibiliteten, der er omfattet (6)	Mål (7)	Målår	Fremskridt hen imod målet/målsætningen	Fremskridtsindikator(er) (hvis det er relevant) (8)
Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Beskrivelse	Energibærer (5)	Element(er) i systemfleksibiliteten, der er omfattet (6)	Mål (7)	Målår	Fremskridt hen imod målet/målsætningen	Navnet på indikatoren til overvågning af fremskridt (9)	Enhed	X–3	X–2
M	Miap	M	M	M	M	M	Miap	Miap	Miap	Miap
Nationalt mål/national målsætning 1
Nationalt mål/national målsætning 2
Nationalt mål/national målsætning 3
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant Noter:

Tabel 5

Fremskridt hen imod nationale mål vedrørende ikkeforskelsbehandlende deltagelse på energimarkederne

Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Beskrivelse	Energibærer (10)	Element(er) i ikkeforskelsbehandlende deltagelse, der er omfattet (11)	Mål (12)	Målår	Fremskridt hen imod målet/målsætningen (13)
Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap
Nationalt mål/national målsætning 1
Nationalt mål/national målsætning 2
Nationalt mål/national målsætning 3
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Noter: Miap = obligatorisk, hvis det er relevant

Tabel 6

Fremskridt hen imod de nationale målsætninger vedrørende forbrugerdeltagelse i energisystemet og fordelene ved egenproduktion og nye teknologier, herunder intelligente målere

Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Beskrivelse	Energibærer (14)	Element(er) i forbrugerdeltagelse, der er omfattet (15)	Mål (16)	Målår	Fremskridt hen imod målet/målsætningen	Fremskridtsindikator(er) (hvis det er relevant) (17)
Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Beskrivelse	Energibærer (14)	Element(er) i forbrugerdeltagelse, der er omfattet (15)	Mål (16)	Målår	Fremskridt hen imod målet/målsætningen	Navnet på indikatoren til overvågning af fremskridt (18)	Enhed	X–3	X–2
Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap
Nationalt mål/national målsætning 1
Nationalt mål/national målsætning 2
Nationalt mål/national målsætning 3
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Forklaring: X = rapporteringsår Miap = obligatorisk, hvis det er relevant Noter:

Tabel 7

Fremskridt hen imod de nationale målsætninger vedrørende elsystemets tilstrækkelighed

Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Beskrivelse	Omfattede elementer (19)	Mål (20)	Målår	Fremskridt hen imod målet/målsætningen	Fremskridtsindikator(er) (hvis det er relevant) (21)
Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Beskrivelse	Omfattede elementer (19)	Mål (20)	Målår	Fremskridt hen imod målet/målsætningen	Navnet på indikatoren til overvågning af fremskridt (22)	Enhed	X–3	X–2
M	Miap	M	M	M	M	Miap	Miap	Miap	Miap
Nationalt mål/national målsætning 1
Nationalt mål/national målsætning 2
Nationalt mål/national målsætning 3
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant Noter:

(1) Prisforskellene på day-ahead-markeder beregnet og offentliggjort af Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) i den årlige rapport om overvågning af markedet kan anvendes.

(2) Medlemsstaterne skal i denne tabel også medtage projekter af fælles interesse, ud over grænseoverskridende transmissionsprojekter, hvis de indirekte bidrager til at øge den grænseoverskridende sammenkobling. Bidraget til øget grænseoverskridende sammenkobling bør forklares i tabellen.

(3) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende energibærere (yderligere energibærere kan tilføjes og uddybes under »andet«): elektricitet, naturgas, brint, andet.

(4) Medlemsstaterne skal give generelle kategorier for infrastruktur (f.eks. LNG-terminaler, oplagringsfaciliteter, sammenkobling fra tredjelande).

(5) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende muligheder: elektricitet, naturgas, brint.

(6) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende muligheder (der kan vælges mere end én mulighed, og yderligere muligheder kan tilføjes og uddybes under »andet«): markedsintegration og -kobling med sigte på at øge handelskapaciteten og effektiv udnyttelse af samkøringslinjer; intelligente målere/net; aggregering; efterspørgselsreaktion; lagring; produktionsfordeling; mekanismer for forsendelse, genudførsel og indskrænkninger; tidstro prissignaler; andet.

(7) Kan være kvantitativt eller kvalitativt

(8) Hvis målet/målsætningen kan kvantificeres, skal medlemsstaterne give en indikation af fremskridt med de seneste tilgængelige oplysninger. Indikatorer til rapportering fastlægges på grundlag af nationale målsætninger eller mål.

(9) Medlemsstaterne skal tage udgangspunkt i et basisår og en basisværdi, hvor det er relevant, hvis dette bidrager til at påvise fremskridt.

(10) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende muligheder: elektricitet, naturgas, brint.

(11) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende muligheder (der kan vælges mere end én mulighed, og yderligere muligheder kan tilføjes og uddybes under »andet«): vedvarende energi, efterspørgselsreaktion, lagring, andet.

(12) Kan være kvantitativt eller kvalitativt

(13) Når medlemsstaterne beskriver fremskridtene, skal de uddybe fremskridtene med ikkeforskelsbehandlende deltagelse under hensyntagen til følgende elementer, alt efter hvad der er relevant. Denne liste er ikke udtømmende og kan suppleres af medlemsstaterne:

I forbindelse med markeder: elementer såsom balanceringsmarkeder, kapacitetsmarkeder (hvor det er relevant), engrosenergimarkeder og detailmarkeder.

I forbindelse med teknologier: elementer såsom efterspørgselsreaktion, energilagring, aggregering, borgerenergifællesskaber/VE-fællesskaber og producent-forbrugere.

I forbindelse med deltagelse: elementer såsom markedsdeltagelse, tariftilgængelighed (herunder for ladestandere til elektromobilitet og energilagring, f.eks. at forhindre dobbeltopkrævning for tilførsler og udtrækninger), tilgængeligheden af kontrakter med dynamisk pris, samtidig deltagelse i flere tjenester/produkter.

(14) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende muligheder: elektricitet; naturgas; brint.

(15) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende muligheder (der kan vælges mere end én mulighed, og yderligere muligheder kan tilføjes og uddybes under »andet«): egenproduktion; nye teknologier (herunder intelligente målere); andet.

(16) Kan være kvantitativt eller kvalitativt

(17) Hvis målet/målsætningen kan kvantificeres, skal medlemsstaterne give en indikation af fremskridt med de seneste tilgængelige oplysninger. Indikatorer til rapportering fastlægges på grundlag af nationale målsætninger eller mål.

(18) Medlemsstaterne skal tage udgangspunkt i et basisår og en basisværdi, hvor det er relevant, hvis dette bidrager til at påvise fremskridt.

(19) Medlemsstaterne skal vælge en eller flere af følgende muligheder: fleksibilitet i energisystemet — produktion af vedvarende energi; udrulning af intradagsmarkedssammenkobling; udrulning af grænseoverskridende balanceringsmarkeder; andet.

(20) Kan være kvantitativt eller kvalitativt

(21) Hvis målet/målsætningen kan kvantificeres, skal medlemsstaterne give en indikation af fremskridt med de seneste tilgængelige oplysninger. Indikatorer til rapportering fastlægges på grundlag af nationale målsætninger eller mål.

(22) Medlemsstaterne skal tage udgangspunkt i et basisår og en basisværdi, hvor det er relevant, hvis dette bidrager til at påvise fremskridt.

BILAG VII

FORSKNING, INNOVATION OG KONKURRENCEEVNE

Tabel 1

Fremskridt hen imod nationale mål, der omsætter SET-planens målsætninger og politikker i en national kontekst

Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning (1)	Beskrivelse	Støttet FoI-prioritet under energiunionen (2)	Støttede rene energiteknologier og lavemissionsteknologier (3) (4)	Fremskridt hen imod målet/målsætningen	Fremskridtsindikator(er) (hvis relevant)				Generelle bemærkninger
Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning (1)	Beskrivelse	Støttet FoI-prioritet under energiunionen (2)		Fremskridt hen imod målet/målsætningen	Navnet på indikatoren til overvågning af fremskridt	Indikatorens værdi	Referenceår	Enhed	Generelle bemærkninger
Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	V
Nationalt mål/national målsætning 1
Nationalt mål/national målsætning 2
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Noter: Miap = obligatorisk, hvis det er relevant V = frivilligt

Tabel 2

Fremskridt hen imod kvantificerbare nationale målsætninger angående de samlede offentlige og, hvor de er til rådighed, private udgifter til forskning og innovation inden for rene energiteknologier tillige med teknologiomkostninger og resultatudvikling (5)

Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Enhed	Specifikation	År		Målværdi/år
Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Enhed	Specifikation	X–3	X–2	Målværdi/år	Generelle bemærkninger
Offentlige FoI-udgifter
Samlede årlige offentlige FoI-udgifter til rene energiteknologier og lavemissionsteknologier	Mio. EUR	Miap
Samlede årlige offentlige FoI-udgifter til rene energiteknologier og lavemissionsteknologier som en procentdel af de samlede offentlige FoI-udgifter	%	Miap
Samlede årlige offentlige FoI-udgifter til rene energiteknologier og lavemissionsteknologier som en procentdel af det årlige BNP	%	Miap
Private FoI-udgifter
Samlede årlige private FoI-udgifter til rene energiteknologier og lavemissionsteknologier	Mio. EUR	V
Samlede årlige private FoI-udgifter til rene energiteknologier og lavemissionsteknologier som en procentdel af de samlede offentlige FoI-udgifter	%	V
Samlede årlige private FoI-udgifter til rene energiteknologier og lavemissionsteknologier som en procentdel af det årlige BNP	%	V
Andre nationalt fastsatte målsætninger og mål
Nationalt mål/national målsætning 1		Miap
Nationalt mål/national målsætning 2		Miap
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt		Miap
Forklaring: X = rapporteringsår Miap = obligatorisk, hvis det er relevant V = frivilligt

Tabel 3

Fremskridt hen imod ikkekvantificerbare nationale målsætninger angående de samlede offentlige og, hvor de er til rådighed, private udgifter til forskning og innovation inden for rene energiteknologier tillige med teknologiomkostninger og resultatudvikling (6)

Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Beskrivelse	Støttet FoI-prioritet under energiunionen (7)	Støttede rene energiteknologier og lavemissionsteknologier (8)	Fremskridt hen imod målet/målsætningen (9)	Forventede virkninger af den fastsatte målsætning (10)
Miap	Miap	V	V	Miap	Miap
Nationalt mål/national målsætning 1
Nationalt mål/national målsætning 2
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Noter: Miap = obligatorisk, hvis det er relevant V = frivilligt

Tabel 4

Fremskridt hen imod nationale målsætninger, der omfatter langsigtede mål (2050) for ibrugtagningen af lavemissionsteknologier med henblik på dekarbonisering af energi- og kulstofintensive industrisektorer og, hvor det er relevant, i forbindelse med infrastruktur til transport, anvendelse og lagring af kulstof (11)

Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Beskrivelse	Fremskridt hen imod målet/målsætningen	Fremskridtsindikator(er) (hvis relevant)				Generelle bemærkninger
Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Beskrivelse	Fremskridt hen imod målet/målsætningen	Navnet på indikatoren til overvågning af fremskridt	Indikatorens værdi	Referenceår	Enhed	Generelle bemærkninger
Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	V
Nationalt mål/national målsætning 1
Nationalt mål/national målsætning 2
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Noter: Miap = obligatorisk, hvis det er relevant V = frivilligt

Tabel 5

Fremskridt hen imod nationale målsætninger angående konkurrenceevne

Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning

Beskrivelse

Fremskridt hen imod målet/målsætningen

Fremskridtsindikator(er) (hvis relevant)

Generelle bemærkninger

Navnet på indikatoren til overvågning af fremskridt

Indikatorens værdi

Referenceår

Enhed

Miap

Nationalt mål/national målsætning 1

Nationalt mål/national målsætning 2

Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt

Noter:

Miap = obligatorisk, hvis det er relevant V = frivilligt

(1)

Medlemsstaterne skal beskrive alle mål og målsætninger inden for konkurrenceevne. Disse kan omfatte målsætninger vedrørende:

—	patenter og forskningspublikationer

—	aspekter vedrørende værdikæden såsom milepæle og mål på nye jobområder, virksomhedsetablering og vækst i specifikke energisektorer

—	det globale eller interne/indenlandske marked såsom teknologiers internationale/nationale markedsindtrængning og handelsmængder (ændringer i import og/eller eksport) på både europæisk og globalt plan.

(1) Medlemsstaterne skal beskrive alle nationale målsætninger, der er fastsat i landet, som støtter gennemførelsen og omsætningen af SET-planen.

(2) Medlemsstaterne skal vælge en eller flere prioriteter fra en liste i den elektroniske version af tabelformatet.

(3) Medlemsstaterne skal vælge en eller flere teknologier fra en liste i den elektroniske version af tabelformatet.

(4) »Rene energiteknologier og lavemissionsteknologier« omfatter alle de teknologier, der er omfattet af SET-planen.

(5) »Rene energiteknologier og lavemissionsteknologier« omfatter alle de teknologier, der er omfattet af SET-planen.

Medlemsstaterne skal fremsætte nationale målsætninger angående de samlede offentlige og, hvor de er til rådighed, private udgifter til forskning og innovation inden for rene energiteknologier tillige med teknologiomkostninger og resultatudvikling. Medlemsstaterne skal medtage særskilte målsætninger efter behov, som omfatter offentlige og private udgifter, målsætninger med fokus på teknologi, resultatudvikling osv.

(6) »Rene energiteknologier og lavemissionsteknologier« omfatter alle de teknologier, der er omfattet af SET-planen.

(7) Medlemsstaterne kan vælge en eller flere prioriteter fra en liste i den elektroniske version af tabelformatet.

(8) Medlemsstaterne kan vælge en eller flere teknologier fra en liste i den elektroniske version af tabelformatet.

(9) Medlemsstaterne skal give en opdatering om de fremskridt, der er gjort frem til den nuværende situation. Hvis der var fastsat mål, bør der gives en oversigt over de vigtigste foranstaltninger og opnåede milepæle. Hvis der ikke var fastsat mål, bør der gives en opdatering af, hvorvidt der siden da er blevet fastsat mål med en beskrivelse af målene.

(10) Medlemsstaterne skal beskrive de forventede virkninger af de fastsatte målsætninger samt deres tidsplan.

(11) Medlemsstaten skal beskrive eventuelle langsigtede planer for dekarboniseringsforanstaltninger i industrisektoren. Elementer såsom energieffektivitet, CO2-opsamling og -lagring, elektrificering og andre teknologier, der vil bidrage til dekarbonisering, bør medtages- Der bør fremlægges milepæle, målsætninger og tidsplaner samt en angivelse af de pågældende teknologier og deres forventede udbredelse.

BILAG VIII:

NATIONALE MÅLSÆTNINGER MED HENBLIK PÅ AT UDFASE ENERGISUBSIDIER, NAVNLIG FOR FOSSILE BRÆNDSTOFFER

Tabel 1

Fremskridt hen imod nationale målsætninger med henblik på udfasning af energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer (1)

Nationale målsætninger eller planer med henblik på at udfase energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer	Beskrivelse	Målår (2)	Milepæle (3)	Fremskridt hen imod målet/målsætningen (4)	Skridt, der tages, for at sikre at udfasningen ikke påvirker bestræbelserne på at mindske energifattigdom (5)	Generelle bemærkninger
M	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	V
Nationalt mål/national plan 1
Nationalt mål/national plan 2
Nationalt mål/national plan 3
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Noter: M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant V = frivilligt

(1) Medlemsstaterne skal indberette eventuelle målsætninger for udfasning af subsidier til fossile brændstoffer og eventuelle målsætninger med henblik på at udfase andre energisubsidier. Medlemsstaterne bør i kolonnen med beskrivelse angive, hvorvidt målsætningen er fastsat i lovgivningen, og i givet fald henvise til den relevante lovgivning.

Hvis der ikke er fastsat målsætninger med henblik på at udfase energisubsidier, skal medlemsstaterne rapportere om eventuelle planer om at indgå en udfasningsforpligtelse eller fastsætte en målsætning for udfasning. Medlemsstaterne skal i kolonnen med beskrivelse medtage en kort beskrivelse af disse planer og præcisere, hvornår sådanne forpligtelser forventes at træde i kraft.

(2) Medlemsstaterne skal anføre et målår for opfyldelsen af målsætningen.

(3) Medlemsstaterne skal anføre eventuelle kvantitative milepæle. F.eks. 50 % udfasning senest i 2024 og 100 % udfasning senest i 2026.

(4) Medlemsstaterne skal, hvor det er relevant, rapportere om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målsætningen og milepælene.

(5) Medlemsstaterne skal rapport om eventuelle skridt, der er taget for at sikre, at udfasningen ikke påvirker bestræbelserne på at mindske energifattigdom. Medlemsstaterne skal anføre, hvorvidt der er udarbejdet skøn over de økonomiske og andre virkninger af udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer for energifattige husholdninger, og hvilke politikker eller foranstaltninger der er indført eller foreslået for at afhjælpe sådanne virkninger (f.eks. støtte til energirenoveringer i hjemmet og teknologier med høj energieffektivitet såsom elektriske varmepumper og boligisolering).

BILAG IX

OPNÅEDE FREMSKRIDT HEN IMOD GENNEMFØRELSEN AF DE NATIONALE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER

Tabel 1

Centrale karakteristika og fremskridt hen imod gennemførelsen af politikker og foranstaltninger (P&F)

P&F-nummer	P&F-nummer i den nationale energi- og klimaplan, hvis forskelligt	Politikkens eller foranstaltningens navn	Politik eller foranstaltning eller grupper af politikker og foranstaltninger	Hvis der er tale om en gruppe af politikker eller foranstaltninger, angiv de enkelte politikker eller foranstaltninger	Relevante målsætninger, mål eller bidrag, som politikken eller foranstaltningen bidrager til (1)	Geografisk dækning (2)	Den eller de berørte sektor(er) (3)	Målsætning (4)	Kvantificeret målsætning (5)	Kort beskrivelse
M	Miap	M	M	M	M	M	M	M	Miap	M
P&F 1
P&F 2
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Noter: M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant

Vurdering af, i hvilket omfang politikken eller foranstaltningen bidrager til at nå Unionens mål om klimaneutralitet som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119, og til opfyldelsen af den langsigtede strategi, der er omhandlet i artikel 15 i forordning (EU) 2018/1999.

Arten af det anvendte politikinstrument ((6))

Unionspolitikker, der resulterede i gennemførelsen af politikkerne og foranstaltningerne (P&F)

Status for gennemførelsen ((9))

Gennemførelsesperiode

Ansvarlige myndigheder for gennemførelse af politikken ((10))

Anvendte indikatorer til overvågning og evaluering af fremskridtene over tid ((11))

Unionspolitik ((7))

Andet

Relevant bestemmelse ((8))

Start

Slut

Type

Navn

Beskrivelse

År

Værdi

Miap

P&F 1

P&F 2

Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt

Noter (fortsat):

Ajourføring sidste indsendelse ((12))	Beskrivelse af ajourføringen eller link til et ekstra/supplerende dokument	Fremskridt hen imod politikmålsætningen ((13))	Fremskridt hen imod politikindikatorerne ((14))				Henvisning til vurderinger og underbygning af tekniske rapporter	Generelle bemærkninger
Ajourføring sidste indsendelse ((12))		Fremskridt hen imod politikmålsætningen ((13))	Indikator	Værdi	År	Enhed		Generelle bemærkninger
M	Miap	M	Miap				M	M



Noter (fortsat):

Dimensionsspecifik rapportering
Berørt(e) vektor(er) ((15))	Støttet FoI-prioritet under energiunionen ((16))	Støttede rene energiteknologier og lavemissionsteknologier ((17))	Støttede sektorer ((18))
Miap	M	M	Miap



Noter (fortsat):

Tabel 2

Tilgængelige resultater fra forudgående eller efterfølgende vurderinger af indvirkningerne af enkeltstående politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger vedrørende produktion af vedvarende energi (6)

P&F-nummer	Forudgående vurdering						Efterfølgende vurdering
	Produktion af vedvarende energi (ktoe/år)				Redegørelse for grundlaget for estimatet	Dokumentation/kilde til estimationsgrundlag, hvis denne er tilgængelig (indsæt hyperlink til den rapport, hvorfra tallet stammer)	År, som produktionen vedrører (7)	Produktion af vedvarende energi (ktoe/år) (8)	Redegørelse for grundlaget for estimatet	Dokumentation/kilde til estimationsgrundlag, hvis denne er tilgængelig (indsæt hyperlink til den rapport, hvorfra tallet stammer)
	t	t + 5	t + 10	t + 15	Redegørelse for grundlaget for estimatet		År, som produktionen vedrører (7)	Produktion af vedvarende energi (ktoe/år) (8)	Redegørelse for grundlaget for estimatet
V
P&F 1
P&F 2
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Forklaring: V = frivilligt, t angiver det førstkommende år efter rapporteringsåret, der ender på 0 eller 5. Noter:

Tabel 3

P&F-nummer	Forudgående vurdering						Efterfølgende vurdering
	Energireduktioner (ktoe/år, endelig energi)				Redegørelse for grundlaget for estimatet	Dokumentation/kilde til estimationsgrundlag, hvis denne er tilgængelig (indsæt hyperlink til den rapport, hvorfra tallet stammer)	År, som reduktionen vedrører (10)	Energireduktioner (ktoe/år, slutenergi) (11)	Redegørelse for grundlaget for estimatet	Dokumentation/kilde til estimationsgrundlag, hvis denne er tilgængelig (indsæt hyperlink til den rapport, hvorfra tallet stammer)
	t	t + 5	t + 10	t + 15	Redegørelse for grundlaget for estimatet		År, som reduktionen vedrører (10)	Energireduktioner (ktoe/år, slutenergi) (11)	Redegørelse for grundlaget for estimatet
V
P&F 1
P&F 2
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Forklaring: V = frivilligt, t angiver det førstkommende år efter rapporteringsåret, der ender på 0 eller 5. Noter:

Tabel 4

Tilgængelige oplysninger om projekterede og realiserede omkostninger og fordele, der er forbundet med enkeltstående politikker eller foranstaltninger eller grupper af politikker eller foranstaltninger vedrørende energiproduktion (12)

P&F-nummer

Projekterede omkostninger og fordele (forudgående vurdering)

Realiserede omkostninger og fordele (efterfølgende vurdering)

År, for hvilke omkostningen er beregnet

Bruttoomkostninger i EUR pr. toe produktion af vedvarende energi

Absolutte bruttoomkostninger pr. år i EUR

Absolutte fordele (13) pr. år i EUR

Fordele (13) i EUR pr. toe produktion af vedvarende energi

Nettoomkostninger i EUR pr. toe produktion af vedvarende energi

Absolutte nettoomkostninger pr. år i EUR

Pris, år

Beskrivelse af omkostningsoverslag (grundlag for omkostningsoverslag, hvilken type omkostninger omfatter overslaget, metode) (14)

Dokumentation/kilde (indsæt hyperlink til den rapport, hvorfra tallet stammer)

Beskrivelse af andre fordele

År, for hvilke omkostningen er beregnet

Bruttoomkostninger i EUR pr. toe produktion af vedvarende energi

Absolutte bruttoomkostninger pr. år i EUR

Fordele (13) i EUR pr. toe produktion af vedvarende energi

Absolutte fordele (13) pr. år i EUR

Nettoomkostninger i EUR pr. toe produktion af vedvarende energi

Absolutte nettoomkostninger pr. år i EUR

Pris, år

Beskrivelse af omkostningsoverslag (grundlag for omkostningsoverslag, hvilken type omkostninger omfatter overslaget, metode) (14)

Dokumentation/kilde (indsæt hyperlink til den rapport, hvorfra tallet stammer)

Beskrivelse af andre fordele

P&F 1

P&F 2

Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt

Noter:

V = frivilligt

Tabel 5

P&F-nummer

Projekterede omkostninger og fordele (forudgående vurdering)

Realiserede omkostninger og fordele (efterfølgende vurdering)

År, for hvilke omkostningen er beregnet

Bruttoomkostninger i EUR pr. toe endelig energireduktion

Absolutte bruttoomkostninger pr. år i EUR

Absolutte fordele (16) pr. år i EUR

Fordele (16) i EUR pr. toe endelig energireduktion

Nettoomkostninger i EUR pr. toe endelig energireduktion

Absolutte nettoomkostninger pr. år i EUR

Pris, år

Beskrivelse af omkostningsoverslag (grundlag for omkostningsoverslag, hvilken type omkostninger omfatter overslaget, metode) (17)

Dokumentation/kilde (indsæt hyperlink til den rapport, hvorfra tallet stammer)

Beskrivelse af andre fordele

År, for hvilke omkostningen er beregnet

Bruttoomkostninger i EUR pr. toe endelig energireduktion

Absolutte bruttoomkostninger pr. år i EUR

Fordele (16) i EUR pr. toe endelig energireduktion

Absolutte fordele (16) pr. år i EUR

Nettoomkostninger i EUR pr. toe endelig energireduktion

Absolutte nettoomkostninger pr. år i EUR

Pris, år

Beskrivelse af omkostningsoverslag (grundlag for omkostningsoverslag, hvilken type omkostninger omfatter overslaget, metode) (17)

Dokumentation/kilde (indsæt hyperlink til den rapport, hvorfra tallet stammer)

Beskrivelse af andre fordele

P&F 1

P&F 2

Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt

Noter:

V = frivilligt

(1) Medlemsstaterne skal vælge blandt følgende målsætninger, mål og bidrag i den integrerede nationale energi- og klimaplan (der kan vælges flere målsætninger, mål og bidrag):

Dimension vedrørende dekarbonisering: Drivhusgasemissioner og -optag — medlemsstatens bindende nationale mål for drivhusgasemissioner og de årlige bindende nationale grænseværdier i henhold til forordning (EU) 2018/842; medlemsstatens forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2018/841; andre målsætninger og specifikke mål, herunder sektormål og tilpasningsmål.

Dimension vedrørende dekarbonisering: Vedvarende energi — Et bidrag til Unionens bindende mål om mindst 32 % vedvarende energi i 2030 som omhandlet i artikel 3 i direktiv (EU) 2018/2001; anslåede forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra 2021 til 2030 inden for elektricitets-, varme- og køle-, samt transportsektoren; de anslåede forløbskurver opdelt på vedvarende energi-teknologier; anslåede forløbskurver for efterspørgsel efter bioenergi opdelt på varme, elektricitet og transport samt for forsyningen med biomasse opdelt på råprodukter og oprindelse; andre nationale forløbskurver og målsætninger, herunder dem, der er langsigtede eller sektorspecifikke (f.eks. andel af vedvarende energi inden for fjernvarme, brug af vedvarende energi i bygninger, vedvarende energi produceret af byer, VE-fællesskaber og VE-egenforbrugere, energi indvundet fra slam, der opsamles gennem behandling af spildevand).

Dimension vedrørende energieffektivitet — Det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag til opfyldelsen af Unionens mål om energieffektivitet på mindst 32,5 % i 2030 som omhandlet i artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 5, i direktiv 2012/27/EU; den kumulerede mængde energibesparelser i slutanvendelsen, der skal opnås i perioden 2021-2030 i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), om energibesparelsesforpligtelserne i henhold til direktiv 2012/27/EU; de vejledende milepæle i den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger; det samlede etageareal, der skal renoveres, eller tilsvarende årlige energibesparelser, der skal opnås fra 2021 til 2030, i henhold til artikel 5 i direktiv 2012/27/EU om offentlige organers bygninger som forbillede; andre nationale målsætninger, herunder langsigtede mål eller strategier og sektorspecifikke mål og nationale målsætninger inden for områder såsom energieffektivitet i transportsektoren og for så vidt angår opvarmning og køling.

Dimension vedrørende energisikkerhed — Nationale målsætninger med hensyn til øget diversificering af energikilder og forsyning fra tredjelande, hvis formål kan være at nedbringe afhængigheden af energiimport; nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande med henblik på at styrke nationale og regionale energisystemers modstandsdygtighed; nationale målsætninger angående højnelse af fleksibiliteten i det nationale energisystem, navnlig ved hjælp af udbredelse af indenlandske energikilder, efterspørgselsreaktion og lagring; nationale målsætninger med hensyn til imødegåelse af begrænset eller afbrudt energiforsyning med henblik på at styrke nationale og regionale energisystemers modstandsdygtighed;

Dimension vedrørende det indre energimarked — Den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i lyset af målet om en grad af sammenkobling af elnettet inden 2030 på mindst 15 %; centrale projekter om el- og gastransmissions- og distributionsinfrastruktur, og hvor det er relevant, modernisering, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og mål i henhold til de fem dimensioner i energiunionen; centrale infrastrukturprojekter, der er planlagt, bortset fra projekter af fælles interesse; nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom forøgelse af systemfleksibiliteten, navnlig vedrørende fremme af konkurrencebestemte elpriser i overensstemmelse med relevant sektorbestemt ret, markedsintegration og -sammenkobling, som har til formål at øge den omsættelige kapacitet i eksisterende samkøringslinjer, intelligente net, aggregering, efterspørgselsreaktion, lagring, distribueret produktion, mekanismer for forsendelse, omfordeling og nedskæring og prissignaler i realtid; nationale målsætninger om ikkeforskelsbehandlende deltagelse af vedvarende energi, efterspørgselsreaktion og lagring, herunder via aggregering, på alle energimarkeder, hvor det er relevant; nationale målsætninger med hensyn til at sikre, at forbrugerne deltager i energisystemet og nyder godt af egenproduktion og nye teknologier, herunder intelligente målere; nationale målsætninger med henblik på at sikre elsystemets tilstrækkelighed og energisystemets fleksibilitet med hensyn til produktion af vedvarende energi; nationale målsætninger til beskyttelse af energiforbrugerne og til forbedring af detailenergimarkedets konkurrenceevne; nationale målsætninger angående energifattigdom.

Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne — nationale målsætninger og finansieringsmål for offentlig og, om muligt, privat forskning og innovation vedrørende energiunionen; nationale 2050-målsætninger, som vedrører fremme af rene energiteknologier og, hvor det er relevant, nationale målsætninger, der omfatter langsigtede mål (2050) for ibrugtagning af lavemissionsteknologier, herunder for dekarbonisering af energi- og kulstofintensive industrisektorer og, hvor relevant, for dermed forbundet infrastruktur til transport og lagring af kulstof; nationale målsætninger med hensyn til konkurrenceevne.

(2) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende kategorier: omfatter to eller flere lande, nationalt, regionalt, lokalt.

(3) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende sektorer (der kan vælges mere end en sektor for så vidt angår tværgående politikker og foranstaltninger): energiforsyning (der omfatter udvinding, transmission, distribution og lagring af brændstoffer samt produktion af energi og elektricitet), energiforbrug (der omfatter slutbrugeres, som f.eks. husstandes, offentlige administrationers, tjenesteyderes, industriers og landbrugets, forbrug af brændstoffer og elektricitet), transport, industriprocesser (der omfatter industrielle aktiviteter, som kemisk eller fysisk omdanner materialer, hvorved der frembringes drivhusgasemissioner, anvendelse af drivhusgasser i produkter og ikke-energirelateret anvendelse af kuldioxid fra fossile brændstoffer), landbrug, LULUCF, affaldshåndtering/affald, andre sektorer.

(4) Ved målsætning forstås »indledende beskrivelse af det tilsigtede udfald (herunder resultater og virkninger) af en intervention«. Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende målsætninger (der kan vælges en eller flere målsætninger, supplerende målsætninger kan tilføjes og angives under »andet«):

For energiforsyning — øget brug af vedvarende energikilder i elektricitetssektoren; øget brug af vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren; overgang til mindre kulstofintensive brændstoffer; forbedret ikke-vedvarende lavemissionsproduktion (atomkraft); mindskelse af tab; effektivitetsforbedring i energi- og omdannelsessektoren; CO2-opsamling og -lagring eller CO2-opsamling og -anvendelse; kontrol af flygtige emissioner fra energiproduktion; øge antallet af kilder anvendt i produktion af primærenergi; reducere energiafhængigheden af tredjelande; forbedre energiforsyningsinfrastrukturens modstandsdygtighed, herunder sikring af energiforsyning i tilfælde af større forstyrrelser af nettet; øge elnettets evne til at absorbere en øget andel af produktionen af vedvarende energi; øge elsammenkoblingerne; øge prisjusteringen af elmarkederne; øge forbrugerdeltagelsen på energimarkederne; øge elsystemets fleksibilitet og tilstrækkelighed; forskning og innovation inden for energiforsyning; andet inden for energiforsyning.

For energiforbrug — effektivitetsforbedringer i bygninger; effektivitetsforbedringer i apparater; effektivitetsforbedringer i tjenesteydelser/servicesektoren; effektivitetsforbedringer i den industrielle slutbrugersektor; styring/begrænsning af efterspørgsel; forskning og innovation inden for teknologier, processer og materialer, som vil bidrage til at reducere energiforbruget; andet inden for energiforbrug.

For transport — effektivitetsforbedringer for køretøjer, skift til offentlig transport eller ikke-motoriseret transport, kulstoffattige brændstoffer, elektrisk vejtransport, styring/begrænsning af efterspørgsel, forbedret adfærd, forbedret transportinfrastruktur, reducere emissioner fra international luft- eller søtransport, forskning og innovation med henblik på at reducere emissionerne fra transportsektoren; innovation inden for digitalisering af transport; andet inden for transport.

For industriprocesser — installation af reduktionsteknologier; øget begrænsning af flygtige emissioner fra industriprocesser; forbedret begrænsning af emissioner af fluorholdige gasser under fremstilling og ved bortskaffelse samt af flygtige emissioner af fluorholdige gasser; erstatning af fluorholdige gasser med gasser med et lavere globalt opvarmningspotentiale; forskning og innovation med henblik på at gøre EU's industri mindre energiintensiv; andet inden for industriprocesser.

For affaldshåndtering/affald — styring/begrænsning af efterspørgsel, øget genanvendelse, øget CH4-indsamling og brug, forbedret behandlingsteknologi, forbedret styring af deponeringsanlæg, energiproducerende affaldsforbrænding, forbedrede spildevandsbehandlingssystemer, nedbringelse af deponering, andet inden for affald.

For landbrug — reduktion af brug af gødning/husdyrgødning på dyrkede arealer; andre aktiviteter, der har forbedret forvaltningen af dyrkede arealer; forbedret forvaltning af husdyr; forbedrede systemer til behandling af dyreaffald; aktiviteter, der forbedrer forvaltningen af græsningsarealer; forbedret forvaltning af organiske arealer; andet inden for landbrug.

For LULUCF — skovrejsning og skovgenplantning; bevarelse af kulstof i eksisterende skove; forøgelse af produktionen i eksisterende skove; forøgelse af mængden af høstede træprodukter; forbedret skovforvaltning; forebyggelse af skovrydning; øget beskyttelse mod naturlige forstyrrelser; erstatning af drivhusgasintensive råstoffer og materialer med høstede træprodukter; forebyggelse af dræning og genopretning af vådområder; genopretning af ødelagte arealer; andet inden for LULUCF.

For andet skal medlemsstaterne give en kort beskrivelse af målsætningen.

(5) Medlemsstaterne skal som minimum inkludere tal, enhed(er), slutår og basisår, hvis målsætningen/målsætningerne kvantificeres. Kvantificerede målsætninger skal være specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsrelaterede.

((6)) Medlemsstaterne skal vælge blandt følgende politiktyper: økonomisk; finanspolitisk; frivillige/forhandlede aftaler; regulering; oplysning; uddannelse; forskning; planlægning; andet.

((7)) Anfør her kun den eller de af Unionens politikker, der er gennemført i den nationale politik, eller hvor formålet med de nationale politikker direkte er at opfylde de i unionspolitikken fastlagte målsætninger. Medlemsstaten skal vælge en eller flere politikker fra en liste, der findes i den elektroniske version af tabelformatet, eller vælge en anden og angive navnet på EU-politikken.

((8)) Medlemsstaterne skal rapportere om de politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger, der bidrager til dimensionen dekarbonisering: Vedvarende energi og energieffektivitet Medlemsstaten skal vælge en relevant bestemmelse fra en liste, der findes i den elektroniske version af tabelformatet, eller vælge »andet« og angive navnet på bestemmelsen.

((9)) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende kategorier: planlagt; vedtaget; gennemført; udløbet.

((10)) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende muligheder og angive navn(e) på den eller de enheder, der er ansvarlig for gennemførelse af politikken eller foranstaltningen (der kan vælges mere end én enhed): national myndighed; regionale enheder; lokal myndighed; virksomheder/industriorganisationer; forskningsinstitutioner; andet.

((11)) Medlemsstaterne skal anføre den eventuelt anvendte indikator (herunder enheden) og værdier for disse indikatorer, som de anvender til overvågning og evaluering af fremskridt med hensyn til politikker og foranstaltninger. Medlemsstaterne skal anføre, på hvilke(t) år den pågældende værdi finder anvendelse. Værdier for flere forskellige indikatorer og år kan indberettes. Resultatindikatorer, som medlemsstaterne anvender, skal være relevante, accepterede, troværdige, lette og solide.

((12)) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende muligheder (supplerende muligheder kan tilføjes og angives under »andet«): vedtagelse af en ny foranstaltning, indgåelse af en aftale, vedtagelse af lovgivning; iværksættelse/håndhævelse af en foranstlatning/et program; ophævelse/afbrydelse/afslutning af en foranstaltning; ændringer, gennemførelse eller ændring af udformningen og udvidelse af en igangværende foranstaltning; oplysninger om overvågning og fremskridt eller resultater af konsekvensvurdering; videreførelse af eksisterende foranstaltninger/ingen væsentlig ajourføring; udkast, meddelelser, indgåede forpligtelser, planlagte tiltag, drøftelser af nye tiltag; andet.

((13)) Medlemsstaterne skal give en kvalitativ beskrivelse af de fremskridt, der er gjort hen imod politikmålsætningen.

((14)) Medlemsstaterne skal anføre den eller de anvendte indikator(er) (herunder enheden) og værdier for disse indikatorer, som (efterfølgende) er anvendt til overvågning og evaluering af fremskridt med hensyn til politikker og foranstaltninger. Medlemsstaterne skal anføre, på hvilke(t) år den pågældende værdi finder anvendelse. Værdier for flere forskellige indikatorer og år kan indberettes. Resultatindikatorer, som medlemsstaterne anvender, skal være relevante, accepterede, troværdige, lette og solide.

((15)) Medlemsstaterne skal rapportere om de politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger, der bidrager til dimensionen energisikkerhed. Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende vektorer (der kan vælges mere end én vektor, og yderligere vektorer kan tilføjes og specificeres under »Andre brændstoffer«): helt system; elektricitet; gas; olieprodukter; kerneenergi; varme; andet.

((16)) Medlemsstaterne skal rapportere om de politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger, der bidrager til dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne. Medlemsstaterne skal vælge en eller flere prioriteter fra en liste i den elektroniske version af tabelformatet.

((17)) Medlemsstaterne skal rapportere om de politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger, der bidrager til dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne. »Renere energiteknologier og lavemissionsteknologier« omfatter alle de teknologier, der er omfattet af SET-planen. Medlemsstaterne skal vælge en eller flere teknologier fra en liste i den elektroniske version af tabelformatet.

((18)) Medlemsstaterne skal rapportere om de politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger, der bidrager til dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne: Medlemsstaterne bør medtage en beskrivelse af, hvilke sektorer der støttes af denne politik.

(6) Medlemsstaterne skal rapportere om de politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger, der bidrager til dimensionen dekarbonisering: Vedvarende energi. Medlemsstaterne skal rapportere om alle de politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger, hvorom der foreligger en sådan vurdering.

(7) Medlemsstaterne kan rapportere efterfølgende vurderinger for mere end ét år, hvor rapporteringen skal fokusere på år, der slutter på enten 0 eller 5.

(8) Efterfølgende evalueringer omfatter alle evalueringer, der er baseret på resultater fra dele af eller hele gennemførelsesperioden.

(9) Medlemsstaterne skal rapportere om de politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger, der bidrager til dimensionen energieffektivitet. Medlemsstaterne skal rapportere om alle de politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger, hvorom der foreligger en sådan vurdering.

(10) Medlemsstaterne kan rapportere efterfølgende vurderinger for mere end ét år, hvor rapporteringen skal fokusere på år, der slutter på enten 0 eller 5.

(11) Efterfølgende evalueringer omfatter alle evalueringer, der er baseret på resultater fra dele af eller hele gennemførelsesperioden.

(12) Medlemsstaterne skal rapportere om de politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger, der bidrager til dimensionen dekarbonisering: Vedvarende energi. Medlemsstaterne skal rapportere om alle de politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger, hvorom der foreligger en sådan vurdering.

(13) Fordele skal anføres med negativt fortegn.

(14) Beskrivelsen skal omfatte den type af omkostninger og fordele, der er taget i betragtning, de interessenter, som er medtaget i vurderingen af omkostningerne og fordelene, det grundlag, som omkostninger og fordele sammenlignes med, og metodologien.

(15) Medlemsstaterne skal rapportere om de politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger, der bidrager til dimensionen energieffektivitet. Medlemsstaterne skal rapportere om alle de politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger, hvorom der foreligger en sådan vurdering.

(16) Fordele skal i skabelonen anføres med negativt fortegn.

(17) Beskrivelsen skal omfatte den type af omkostninger og fordele, der er taget i betragtning, de interessenter, som er medtaget i vurderingen af omkostningerne og fordelene, det grundlag, som omkostninger og fordele sammenlignes med, og metodologien.

BILAG X

NYE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER I HENHOLD TIL ARTIKEL 21, LITRA B), NR. 3), I FORORDNING (EU) 2018/1999

Tabel 1

Ordninger for energispareforpligtelser, jf. artikel 7a i direktiv 2012/27/EU

P&F-nummer	M
Kilde(r) til oplysninger (herunder henvisning til den tilknyttede lov eller andre retsakter)	M
Forventede besparelser for 2021-2030 og varigheden af forpligtelsesperioden/forpligtelsesperioderne (punkt 5, litra d), og punkt 5, litra e), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)
De forventede kumulerede energibesparelser i slutanvendelsen for perioden 2021-2030 (ktoe)	M
Forventede nye årlige energibesparelser i slutanvendelsen (ktoe/år) (1)	Miap
2021	Miap
2022	Miap
2023	Miap
2024	Miap
2025	Miap
2026	Miap
2027	Miap
2028	Miap
2029	Miap
2030	Miap
Forpligtelsesperiodens/-periodernes varighed	M
Den særlige udformning
Forpligtede parter og deres ansvarsområde (punkt 5, litra b), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Omfattede sektorer (punkt 5,litra c), i bilag V til direktiv 2012/27/EU) (2)	M
Sektorer, hvor individuelle foranstaltninger kan medregnes i ordningen for energispareforpligtelser (hvis de er forskellige fra de målsektorer, der er nævnt ovenfor) (punkt 5, litra c), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Individuelle foranstaltninger, der kan medregnes i ordningen for energispareforpligtelser (punkt 5, litra f), i bilag V til direktiv 2012/27/EU) og tilsvarende levetider (punkt 2, litra i), og punkt 5, litra h), i bilag V til direktiv 2012/27/EU) (3)	M
Oplysninger om anvendelsen af følgende bestemmelser i direktivet om energieffektivitet:
Hvor det er relevant, specifikke foranstaltninger og/eller andel af besparelser, der skal opnås i sårbare husstande, herunder dem, der er berørt af energifattigdom, og, hvor det er relevant, i socialt boligbyggeri (artikel 7, stk. 11, i direktiv 2012/27/EU)	Miap
Energibesparelser, der er opnået af leverandører af energitjenester eller andre tredjeparter (artikel 7a, stk. 6, litra a), i direktiv 2012/27/EU) (4)	Miap
Regler om banker og lån (artikel 7a, stk. 6, litra b), i direktiv 2012/27/EU)	Miap
Muligheder for handel med energibesparelser (hvor det er relevant)	Miap
Udvekslinger med en national energisparefond i overensstemmelse med artikel 20, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU (som omhandlet i artikel 7a, stk. 1, i nævnte direktiv) (5)	Miap
Generelle oplysninger om beregningsmetoden
Anvendt(e) målemetode(r) (punkt 1 i bilag V til direktiv 2012/27/EU) (6)	M
Parametre anvendt til at udtrykke energibesparelser (primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser) (artikel 7a, stk. 4, og punkt 3, litra d), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Hvordan tages der hensyn til levetider (og mulige ændringer i besparelser over tid) i besparelsesberegningerne (punkt 2, litra i), og punkt 5, litra h), i bilag V til direktiv 2012/27/EU) (7)	M
Andre kilder til oplysninger eller referencer (f.eks. studier, evalueringsrapporter), hvor der kan findes flere forklaringer og detaljer om besparelsesberegningerne.	V
Additionalitet og væsentlighed (krav i forbindelse med punkt 2 og punkt 5, litra g), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)
Beskrivelse af beregningsmetoden, herunder hvordan der tages hensyn til additionalitet i beregningsmetoden (punkt 2, litra a), i bilag V til direktiv 2012/27/EU) (8)	M
Fremmer ordningen for energispareforpligtelser tidlige udskiftninger? Hvis ja, hvordan tages der så hensyn til dette i beregningen af besparelserne? (punkt 2, litra f), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Benchmarks brugt til vurderede og skalerede besparelser (hvis der anvendes vurderede eller skalerede besparelser) (punkt 1, litra c), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Hvordan sikres besparelsernes væsentlighed? (punkt 3, litra h), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Mulige overlap (mellem politiktiltag og mellem individuelle foranstaltninger) og dobbelttælling
Mulige overlap mellem individuelle foranstaltninger, der kan medregnes i ordningen for energispareforpligtelser (9)	Miap
Mulige overlap mellem ordningen for energispareforpligtelser og eventuelle alternative foranstaltninger i henhold til artikel 7 i direktiv 2012/27/EU	Miap
Hvordan håndteres mulige overlap (mellem ordningen for energispareforpligtelser og alternative foranstaltninger) for at undgå dobbelttælling af energibesparelser? (punkt 3, litra g), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Klimavariationer (hvor det er relevant) (punkt 2, litra h), og punkt 5, litra i), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)
Er der klimavariationer mellem regionerne? Og kan de påvirke de foranstaltninger, der kan medregnes i ordningen for energispareforpligtelser?	Miap
Hvordan håndteres klimavariationer i besparelsesberegningerne, hvor det er relevant?	Miap
Overvågning og kontrol af besparelser (punkt 5, litra j), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)
Kort beskrivelse af overvågnings- og kontrolsystemet og kontrolprocessen	M
De myndigheder, der er ansvarlige for overvågning og kontrol af ordningen for energispareforpligtelser	M
Overvågningens og kontrollens uafhængighed af forpligtede parter (artikel 7a, stk. 5, i direktiv 2012/27/EU)	M
Kontrol af statistisk repræsentative prøver (artikel 7a, stk. 5, i direktiv 2012/27/EU) (10)	M
De forpligtede parters rapporteringsforpligtelser (de energibesparelser, der er opnået af hver af de forpligtede parter, eller af hver underkategori af de forpligtede parter, og samlet set under ordningen)	M
Offentliggørelse af energibesparelser opnået hvert år under ordningen for energispareforpligtelser (artikel 7a, stk. 7, i direktiv 2012/27/EU)	M
De sanktioner, der anvendes i tilfælde af manglende overholdelse (og tilhørende henvisninger, herunder lovgivningen eller andre retsakter, som fastsætter sanktionerne og de dertil knyttede betingelser)	M
Bestemmelser i tilfælde af, at der ikke sker tilfredsstillende fremskridt med ordningen for energispareforpligtelser (punkt 3, litra f), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Oplysninger om kvalitetsstandarder (punkt 2, litra g), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)
Hvordan fremmer eller kræver ordningen for energispareforpligtelser kvalitetsstandarder (for produkter, tjenesteydelser og installation af foranstaltninger)?	Miap
Supplerende oplysninger eller forklaringer
Bemærk her alle andre oplysninger eller forklaringer, der kan være nyttige for erfaringsudveksling	V
Noter: M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant V = frivilligt

Tabel 2

Alternative politiktiltag omhandlet i artikel 7b og artikel 20, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU (bortset fra beskatningstiltag)

P&F-nummer	M
Kilde(r) til oplysninger (herunder henvisning til den tilknyttede lov eller andre retsakter)	M
Planlagt eller anslået budget, herunder den eller de tilsvarende gennemførelsesperiode(r)	V
Forventede besparelser for 2021-2030 og varigheden af forpligtelsesperioden/forpligtelsesperioderne (punkt 5, litra d), og punkt 5, litra e), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)
De forventede kumulerede energibesparelser i slutanvendelsen for perioden 2021-2030 (ktoe)	M
Forventede nye årlige energibesparelser i slutanvendelsen (ktoe/år) (11)	Miap
2021	Miap
2022	Miap
2023	Miap
2024	Miap
2025	Miap
2026	Miap
2027	Miap
2028	Miap
2029	Miap
2030	Miap
Delperiode(r), hvor det er relevant (12)	Miap
Den særlige udformning
Offentlige gennemførelsesmyndigheder, deltagende eller bemyndigede parter samt deres ansvarsområde med hensyn til gennemførelsen af politiktiltaget eller -tiltagene (punkt 3, litra b), og punkt 5, litra b), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Målsektorer (punkt 5,litra c), i bilag V til direktiv 2012/27/EU) (13)	M
Individuelle foranstaltninger, der kan medregnes i det alternative tiltag (punkt 5, litra f), i bilag V til direktiv 2012/27/EU) og tilsvarende levetider (punkt 2, litra i), og punkt 5, litra h), i bilag V til direktiv 2012/27/EU) (14)	M
Specifikke politiktiltag eller individuelle foranstaltninger rettet mod energifattigdom (hvor det er relevant)	Miap
Generelle oplysninger om beregningsmetoden
Anvendt(e) beregningsmetode(r) (punkt 1 i bilag V til direktiv 2012/27/EU) (15)	M
Parametre anvendt til at udtrykke energibesparelser (primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser) (punkt 3, litra d), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Hvordan tages der hensyn til levetider (og mulige ændringer i besparelser over tid) i besparelsesberegningerne (punkt 2, litra i), og punkt 5, litra h), i bilag V til direktiv 2012/27/EU) (16)	M
Andre kilder til oplysninger eller referencer (f.eks. studier, evalueringsrapporter), hvor der kan findes flere forklaringer og detaljer om besparelsesberegningerne.	V
Additionalitet og væsentlighed (krav i forbindelse med punkt 2 og punkt 5, litra g), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)
Beskrivelse af beregningsmetoden, herunder hvordan der tages hensyn til additionalitet i beregningsmetoden (punkt 2, litra a), i bilag V til direktiv 2012/27/EU) (17)	M
Fremmer politiktiltaget tidlige udskiftninger? Hvis ja, hvordan tages der så hensyn til dette i beregningen af besparelserne? (punkt 2, litra f), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Benchmarks brugt til vurderede og skalerede besparelser (hvis der anvendes vurderede eller skalerede besparelser) (punkt 1, litra c), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Hvordan sikres besparelsernes væsentlighed? (punkt 3, litra h), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Mulige overlap (mellem politiktiltag og mellem individuelle foranstaltninger) og dobbelttælling
Mulige overlap mellem individuelle foranstaltninger, der kan medregnes i politiktiltaget (18)	Miap
Mulige overlap mellem ordningen for energispareforpligtelser (hvis den findes) og eventuelle alternative foranstaltninger indberettet i henhold til artikel 7	Miap
Hvordan håndteres mulige overlap (mellem ordningen for energispareforpligtelser, hvis den findes, og alternative foranstaltninger) for at undgå dobbelttælling af energibesparelser? (punkt 3, litra g) i bilag V)	M
Klimavariationer (hvor det er relevant) (punkt 2, litra h), og punkt 5, litra i), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)
Er der klimavariationer mellem regionerne? Og kan de påvirke de foranstaltninger, der kan medregnes i politiktiltaget?	Miap
Hvordan håndteres klimavariationer i besparelsesberegningerne, hvor det er relevant?	Miap
Overvågning og kontrol af besparelser (punkt 5, litra j), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)
Kort beskrivelse af overvågnings- og kontrolsystemet og kontrolprocessen	M
De myndigheder, der er ansvarlige for overvågning og kontrol af politiktiltaget	M
Overvågningens og kontrollens uafhængighed af deltagende og bemyndigede parter (artikel 7b, stk. 2, i direktiv 2012/27/EU)	M
Kontrol af statistisk repræsentative prøver (artikel 7b, stk. 2, i direktiv 2012/27/EU) (19)	M
Offentliggørelse af energibesparelser opnået hvert år under politiktiltaget (punkt 3, litra e), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
De sanktioner, der anvendes i tilfælde af manglende overholdelse (og tilhørende henvisninger, herunder lovgivningen eller andre retsakter, som fastsætter sanktionerne og de dertil knyttede betingelser)	M
Bestemmelser i tilfælde af, at der ikke sker tilfredsstillende fremskridt med politiktiltaget (punkt 3, litra f), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Oplysninger om kvalitetsstandarder (punkt 2, litra g), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)
Hvordan fremmer eller kræver politiktiltaget kvalitetsstandarder (for produkter, tjenesteydelser og installation af foranstaltninger)?	Miap
Supplerende oplysninger eller forklaringer
Alle andre oplysninger eller forklaringer, der kan være nyttige for erfaringsudveksling	V
Noter: M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant V = frivilligt

Tabel 3

Oplysninger om beskatningsforanstaltninger

P&F-nummer	M
Beskatningsforanstaltningens varighed (punkt 5, litra k), nr. iv), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Den offentlige gennemførelsesmyndighed (punkt 5, litra k), nr. ii), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Omfattede sektorer og skatteydersegment (punkt 5,litra k), nr. i), i bilag V til direktiv 2012/27/EU) (20)	M
Kilde(r) til oplysninger (herunder henvisning til den tilknyttede lov eller andre retsakter)	M
Forventede besparelser for 2021-2030 og varigheden af forpligtelsesperioden/forpligtelsesperioderne (punkt 5, litra d), og punkt 5, litra e), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)
De forventede kumulerede energibesparelser i slutanvendelsen for perioden 2021-2030 (ktoe)	M
Forventede nye årlige energibesparelser i slutanvendelsen (ktoe/år) (21)	Miap
2021	Miap
2022	Miap
2023	Miap
2024	Miap
2025	Miap
2026	Miap
2027	Miap
2028	Miap
2029	Miap
2030	Miap
Supplerende forklaringer (hvis relevant)	V
Generelle oplysninger om beregningsmetoden
Den eller de anvendte beregningsmetode(r) (22)	M
Tilgang til beregning af besparelser (punkt 4,litra a), i bilag V til direktiv 2012/27/EU) (23)	M
Elasticiteter (kortsigtede) (punkt 4,litra b), i bilag V til direktiv 2012/27/EU) (24)	Miap
Elasticiteter (langsigtede) (punkt 4,litra b), i bilag V til direktiv 2012/27/EU) (25)	Miap
Hvordan levetider håndteres i beregningen af besparelser (punkt 2,litra e), i bilag V til direktiv 2012/27/EU) (26)	M
Hvordan undgås dobbelttælling med andre politiktiltag? (punkt 4, litra c), i bilag V til direktiv 2012/27/EU)	M
Uafhængighed af den offentlige gennemførelsesmyndighed (27)	M
Supplerende forklaringer og kilde(r) til information	V
M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant V = frivilligt

Tabel 4

Oplysninger om levetiden for de individuelle foranstaltninger, der kan medregnes i de indberettede politikker og foranstaltninger, jf. artikel 7 i direktiv 2012/27/EU

Foranstaltning, der kan medregnes	Slutbrugersektor	Anslået levetid (i år)	Skøn over mulige ændringer i energibesparelserne over tid	Anvendt kilde eller metode til estimering af levetiden og relaterede skøn
Miap	Miap	Miap	Miap	Miap
Foranstaltning 1
Foranstaltning 2
Foranstaltning 3
Noter: Miap = obligatorisk, hvis det er relevant

(1) Medlemsstaterne skal udfylde dette felt, hvis de forventede nye årlige energibesparelser i slutanvendelsen er stabile. Hvis de nye årlige energibesparelser i slutanvendelsen forventes at ændre sig over tid, skal medlemsstaten udfylde felterne pr. år.

(2) Medlemsstaterne skal angive de sektorer (beboelse, service, industri, transport eller andet), der tages i betragtning i beregningen af målene i ordningen for energispareforpligtelser og til at definere de forpligtede parter. Hvis de sektorer, der kan komme i betragtning i forbindelse med individuelle foranstaltninger, er forskellige, skal det specificeres i næste felt.

(3) Medlemsstaterne skal her angive de foranstaltninger, der kan medregnes. Hvis listen over foranstaltninger er for lang, skal medlemsstaterne her nævne de vigtigste kriterier for støtteberettigelse og fremlægge listen som en særskilt fil. Medlemsstaterne skal angive levetidsværdierne for de forskellige typer eller kategorier af foranstaltninger ved hjælp af tabel 4 i dette bilag.

(4) Hvis forpligtede parter får lov til at medregne certificerede energibesparelser, der er opnået af leverandører af energitjenester eller andre tredjeparter, i opfyldelsen af forpligtelsen, skal medlemsstaterne beskrive kriterierne for støtteberettigelse for disse tredjeparter, og hvordan det sikres, at certificeringen af energibesparelser følger en godkendelsesproces, der er klar og gennemskuelig.

(5) Medlemsstaterne skal anføre, hvorvidt de forpligtede parter kan eller skal opfylde besparelserne helt eller delvist ved at yde et bidrag til en national energisparefond.

(6) Medlemsstaterne skal anføre de anvendte metoder i overensstemmelse med den typologi, der er defineret i bilag V, punkt 1: a) vurderede besparelser/b) målte besparelser/c) skalerede besparelser/d) undersøgte besparelser. Hvis en anden type metode anvendes, skal medlemsstaterne forklare dette.

(7) Medlemsstaterne skal tilføje en forklaring, især hvis der anvendes en anden metode end den, der er beskrevet i punkt 2, litra i), i bilag V.

(8) Medlemsstaterne skal forklare, hvordan beregningsmetoden er i overensstemmelse med punkt 2, litra a)-c), i bilag V, herunder hvordan der tages hensyn til virkningerne af EU-ret og bestemmelser, jf. punkt 2, litra b) og c), i bilag V.

(9) Medlemsstaterne skal forklare, hvordan der tages hensyn til sådanne overlap i besparelsesberegningerne, f.eks. vekselvirkningen mellem isolering af vægge og udskiftning af varmesystemer. Medlemsstaterne skal også redegøre for, hvordan systemet for overvågning og kontrol forhindrer, at den samme individuelle foranstaltning indberettes af flere forpligtede parter (undgå dobbelttælling inden for ordningen for energispareforpligtelser).

(10) Medlemsstaterne skal forklare, hvordan kontrollen af statistisk repræsentative stikprøver af foranstaltninger sikres, og de skal oplyse de kriterier, der bruges til at definere og udvælge repræsentative stikprøver.

(11) Medlemsstaterne skal udfylde dette felt, hvis de forventede nye årlige energibesparelser i slutanvendelsen er stabile. Hvis de nye årlige energibesparelser i slutanvendelsen forventes at ændre sig over tid, skal medlemsstaten udfylde felterne pr. år.

(12) Medlemsstaterne skal her anføre de perioder eller datoer, som anvendes til at fastlægge mellemliggende målsætninger med henblik på at gennemgå fremskridtene med den alternative foranstaltning.

(13) Medlemsstaterne skal angive de sektorer (beboelse, service, industri, transport eller andet), der tages i betragtning.

(14) Medlemsstaterne skal angive de kategorier af individuelle foranstaltninger, der kan modtage finansielle incitamenter eller andre former for støtte fra den alternative foranstaltning, eller som fremmes af den alternative foranstaltning gennem regulering, information eller enhver form for politikinstrument. Hvis listen over foranstaltninger er for lang, skal medlemsstaterne her nævne de vigtigste kriterier for støtteberettigelse og fremlægge listen som en særskilt fil. Medlemsstaterne skal angive levetidsværdierne for de forskellige typer eller kategorier af foranstaltninger ved hjælp af tabel 4 i dette bilag.

(15) Medlemsstaterne skal anføre de anvendte metoder i overensstemmelse med den typologi, der er defineret i bilag V, punkt 1: a) vurderede besparelser/b) målte besparelser/c) skalerede besparelser/d) undersøgte besparelser. Hvis en anden type metode anvendes, skal medlemsstaterne forklare dette.

(16) Medlemsstaterne skal tilføje en forklaring, især hvis der anvendes en anden metode end den, der er beskrevet i punkt 2, litra i), i bilag V.

(17) Medlemsstaterne skal forklare, hvordan beregningsmetoden er i overensstemmelse med punkt 2, litra a)-c), i bilag V, herunder hvordan der tages hensyn til virkningerne af EU-ret og bestemmelser, jf. punkt 2, litra b) og c), i bilag V.

(18) Medlemsstaterne skal forklare, hvordan der tages hensyn til sådanne overlap i besparelsesberegningerne, f.eks. vekselvirkningen mellem isolering af vægge og udskiftning af varmesystemer.

(19) Medlemsstaterne skal forklare, hvordan kontrollen af statistisk repræsentative stikprøver af foranstaltninger sikres, og de skal oplyse de kriterier, der bruges til at definere og udvælge repræsentative stikprøver.

(20) Medlemsstaterne skal angive de sektorer (beboelse, service, industri, transport eller andet), der tages i betragtning.

(21) Medlemsstaterne skal udfylde dette felt, hvis de forventede nye årlige energibesparelser i slutanvendelsen er stabile. Hvis de nye årlige energibesparelser i slutanvendelsen forventes at ændre sig over tid, skal medlemsstaten udfylde felterne pr. år.

(22) Medlemsstaterne skal redegør for den model, der anvendes til beregning af besparelserne, hvorvidt kort- og/eller langsigtede elasticiteter tages i betragtning og hvorfor, de variabler der er taget hensyn til i modellen, og hvordan de er blevet udvalgt.

(23) Medlemsstaterne skal redegøre for metoden til analyse af virkningerne på energiforbruget med og uden beskatningsforanstaltningen (kontrafaktisk); hvordan det kontrafaktiske defineres, og hvordan det sikres, at der som minimum tages hensyn til mindstebeskatningen i EU.

(24) Medlemsstaterne skal, hvor det er relevant, redegøre for, hvordan de kortsigtede elasticiteter defineres og sikre, at de repræsenterer energiefterspørgslens følsomhed over for prisændringer. Medlemsstaterne skal anføre de datakilder, der anvendes til definition af elasticiteterne.

(25) Medlemsstaterne skal, hvor det er relevant, redegøre for, hvordan de langsigtede elasticiteter defineres og sikre, at de repræsenterer energiefterspørgslens følsomhed over for prisændringer. Medlemsstaterne skal anføre de datakilder, der anvendes til definition af elasticiteterne.

(26) Medlemsstaterne skal redegøre for, hvordan beregningsmetoden sikrer, at kun besparelser fra individuelle foranstaltninger, der er gennemført efter den 31. december 2020 og før den 31. december 2030, kan tages i betragtning.

(27) Medlemsstaterne skal gøre rede for, hvordan det sikres, at den/de person(er), der evaluerer energibesparelserne, er uafhængige af beskatningsforanstaltningen.

BILAG XI

OPLYSNINGER OM DEN MÆNGDE ENERGIBESPARELSER, DER ER OPNÅET I HENHOLD TIL ARTIKEL 7 I DIREKTIV 2012/27/EU (1)

Tabel 1

Energibesparelser opnået gennem artikel 7 i direktiv 2012/27/EU i år X–2

P&F-nummer	Enhed	Omfattede sårbare husstande (2)	Endelige energibesparelser opnået gennem nationale ordninger for energispareforpligtelser, jf. artikel 7a i direktiv 2012/27/EU, eller alternative foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 7b i nævnte direktiv (undtagen artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte direktiv)			Heraf de endelige energibesparelser, der er opnået gennem politikker og foranstaltninger (P&F), der tager sigte på at mindske energifattigdom, jf. artikel 7, stk. 11, i direktiv 2012/27/EU			Mængden af endelige energibesparelser opnået i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, litra c), i direktiv 2012/27/EU
P&F-nummer	Enhed	Omfattede sårbare husstande (2)	Samlede årlige besparelser i slutanvendelsen i år X–2 (3)	Heraf besparelser opnået i år X–2 udelukkende fra nye foranstaltninger, der blev gennemført i år X–2	Samlede kumulative besparelser i slutanvendelsen opnået fra 2021 til år X–2	Samlede årlige besparelser i slutanvendelsen i år X–2 (3)	Heraf besparelser opnået i år X–2 udelukkende fra nye foranstaltninger, der blev gennemført i år X–2	Samlede kumulative besparelser i slutanvendelsen opnået fra 2021 til år X–2	Samlede årlige besparelser i slutanvendelsen i år X–2 (3)	Heraf besparelser opnået i år X–2 udelukkende fra nye foranstaltninger, der blev gennemført i år X–2	Samlede kumulative besparelser i slutanvendelsen opnået fra 2021 til år X–2
M		M	M	M	M	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap
P&F 1	ktoe
P&F 2	ktoe
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt	ktoe
Forklaring: Rapportering for kalenderåret X–2, hvor X = rapporteringsåret, M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant. Noter:

Tabel 2

Energibesparelser opnået gennem artikel 7 i direktiv 2012/27/EU i år X–3 (4)

P&F-nummer	Enhed	Omfattede sårbare husstande (5)	Endelige energibesparelser opnået gennem nationale ordninger for energispareforpligtelser, jf. artikel 7a i direktiv 2012/27/EU, eller alternative foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 7b i nævnte direktiv (undtagen artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte direktiv)			Heraf de endelige energibesparelser, der er opnået gennem politikker og foranstaltninger (P&F), der tager sigte på at mindske energifattigdom, jf. artikel 7, stk. 11, i direktiv 2012/27/EU			Mængden af endelige energibesparelser opnået i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, litra c), i direktiv 2012/27/EU
P&F-nummer	Enhed	Omfattede sårbare husstande (5)	Samlede årlige besparelser i slutanvendelsen i år X–3 (6)	Heraf besparelser opnået i år X–3 udelukkende fra nye foranstaltninger, der blev gennemført i år X–3	Samlede kumulative besparelser i slutanvendelsen opnået fra 2021 til år X–3	Samlede årlige besparelser i slutanvendelsen i år X–3 (5)	Heraf besparelser opnået i år X–3 udelukkende fra nye foranstaltninger, der blev gennemført i år X–3	Samlede kumulative besparelser i slutanvendelsen opnået fra 2021 til år X–3	Samlede årlige besparelser i slutanvendelsen i år X–3 (5)	Heraf besparelser opnået i år X–3 udelukkende fra nye foranstaltninger, der blev gennemført i år X–3	Samlede kumulative besparelser i slutanvendelsen opnået fra 2021 til år X–3
M		M	M	M	M	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap
P&F 1	ktoe
P&F 2	ktoe
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt	ktoe
Forklaring: Rapportering for kalenderåret X–3, hvor X = rapporteringsåret M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant Noter:

(1) Medlemsstaterne skal rapportere om den nationale ordning for energispareforpligtelser og alternative foranstaltninger i henhold til artikel 7a og 7b i direktiv 2012/27/EU.

(2) Medlemsstaterne skal vælge blandt følgende muligheder, om sårbare husstande, herunder dem, der er berørt af energifattigdom og, hvor det er relevant, i socialt boligbyggeri, er medtaget: ja, nej. For så vidt angår definitionen af sårbare husstande findes der vejledning i artikel 28 i direktiv (EU) 2019/944 og i artikel 3, stk. 3, litra d), i forordning (EU) 2018/1999.

(3) Samlede årlige besparelser i slutanvendelsen i år X–2, dvs. mængden af besparelser fra nye foranstaltninger, der gennemføres fra 2021 til år X–3, og som fortsat giver besparelser i X–2, under hensyntagen til besparelsernes levetider.

(4) X–3 finder ikke anvendelse på de første statusrapporter i 2023.

(5) Medlemsstaterne skal vælge blandt følgende muligheder, om sårbare husstande, herunder dem, der er berørt af energifattigdom og, hvor det er relevant, i socialt boligbyggeri, er medtaget: ja, nej. For så vidt angår definitionen af sårbare husstande findes der vejledning i artikel 28 i direktiv (EU) 2019/944 og i artikel 3, stk. 3, litra d), i forordning (EU) 2018/1999.

(6) Samlede årlige besparelser i slutanvendelsen i år X–3, dvs. mængden af besparelser fra nye foranstaltninger, der gennemføres fra 2021 til år X–4, og som fortsat giver besparelser i X–3, under hensyntagen til besparelsernes levetider.

BILAG XII:

RAPPORTERING I HENHOLD TIL ARTIKEL 5 I DIREKTIV 2012/27/EU

Tabel 1 —

Det samlede renoverede etageareal i opvarmede og/eller nedkølede bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen i den pågældende medlemsstat, jf. artikel 5, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU (1)

Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	År X–3		År X–2		Yderligere oplysninger
Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	Primærenergiforbrug	og/eller slutenergiforbrug	Primærenergiforbrug	og/eller slutenergiforbrug	Yderligere oplysninger
P&F-nummer	Miap	ikke relevant
Samlet etageareal i renoverede bygninger	Miap	m2
Mængden af energibesparelser som følge af renovering af bygninger i år X–3 og X–2 (2)	V	ktoe
Summen af nye energibesparelser som følge af renovering af bygninger i perioden 2021 til år X–3 (X–2) (dvs. svarende til en renoveringsandel på 3 %)	Miap	ktoe
Forklaring: X = rapporteringsår Miap = obligatorisk, hvis det er relevant V = frivilligt Noter:

Tabel 2 —

Mængden af energibesparelser i relevante bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen, jf. artikel 5, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU (3) (4)

Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	År X–3		År X–2		Yderligere oplysninger
Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	Primærenergiforbrug	og/eller slutenergiforbrug	Primærenergiforbrug	og/eller slutenergiforbrug	Yderligere oplysninger
P&F-nummer	Miap	ikke relevant
Mængden af energibesparelser i relevante bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen i år X–3 og X–2 (5)	Miap	ktoe
Summen af energibesparelser i relevante bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen, i perioden 2021 til år X–3 (X–2) (dvs. svarende til en renoveringsandel på 3 %)	Miap	ktoe
Forklaring: X = rapporteringsår Miap = obligatorisk, hvis det er relevant Noter:

(1) Medlemsstaterne skal rapportere om politikker og foranstaltninger som omhandlet i artikel 5, stk. 1. i direktiv 2012/27/EU.

(2) Mængden af energibesparelser kan anslås: vurderede, målte, skalerede eller undersøgte besparelser kan indberettes.

(3) Medlemsstaterne skal rapportere om politikker og foranstaltninger som omhandlet i artikel 5, stk. 6. i direktiv 2012/27/EU.

(4) Med forbehold af artikel 7 i direktiv 2010/31/EU kan medlemsstaterne vælge en alternativ tilgang til artikel 5, stk. 1-5, i direktiv 2012/27/EU, hvorved de træffer andre omkostningseffektive foranstaltninger, herunder gennemgribende renoveringer og foranstaltninger til ændring af beboernes adfærd, med henblik på at opnå energibesparelser i relevante bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen, som mindst er tilsvarende.

(5) Mængden af energibesparelser kan anslås: vurderede, målte, skalerede eller undersøgte besparelser kan indberettes.

BILAG XIII:

FREMSKRIDT HEN IMOD FINANSIERING

Tabel 1

Fremskridt hen imod finansiering

P&F-nummer/numre, som rapporteringen vedrører (1)

Teknologier/løsninger, der kommer i betragtning

Indledende investeringsoverslag (EUR)

Faktisk foretagne investeringer til og med år X–2 (EUR)

Faktisk foretagne investeringer, der endnu ikke er gennemført (EUR)

Værdi

Pris, år

National offentlig finansiering

I alt EU-finansiering

Finansiering under genopretnings- og resiliensfaciliteten

Heraf fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og/eller Samhørighedsfonden

Privat finansiering (hvor det er muligt)

Pris, år

Beskrivelse af kilden

Værdi

Pris, år

Miav

P&F 1 eller en gruppe af P&F

P&F 2 eller en gruppe af P&F

Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt

Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk Miav = obligatorisk, hvis tilgængelig V = frivilligt

Noter:

(1) Medlemsstaterne skal anføre alle P&F-numre (numre på politikker og foranstaltninger), som rapporteringen vedrører. Der bør anvendes separate rækker til rapportering af forskellige politikker og foranstaltninger (P&F) eller grupper af politikker og foranstaltninger.

BILAG XIV:

INDVIRKNINGEN PÅ LUFTKVALITET OG MÆNGDEN AF EMISSIONER UDLEDT TIL LUFTEN

Tabel 1

Indvirkningen på luftkvalitet og mængden af emissioner udledt til luften (1)

P&F-nummer/numre, som rapporteringen vedrører (2)

Referenceår (3)

Det eller de berørte luftforurenende stof(fer) (4)

Kvantificerede forventede emissionsvirkninger (5) (kt/år)

Kvalitativ vurdering af de forventede emissionsvirkninger (6)

Detaljer om de metoder, der anvendes til analysen (7)

Kvalitativ beskrivelse af usikkerheder (hvis tilgængelig)

Dokumentation/kilde til metoder

Generelle bemærkninger

t+5

t+10

t+15

t+20

t+25

Miav

V/M

Miav

P&F 1 eller en gruppe af P&F

P&F 2 eller en gruppe af P&F

Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt

Forklaring: t angiver det førstkommende år efter rapporteringsåret, der ender på 0 eller 5 M = obligatorisk Miav = obligatorisk, hvis tilgængelig V = frivilligt.

Noter:

(1) Medlemsstaterne skal så vidt muligt rapportere om kvantificeringen af indvirkningen af politikkerne og foranstaltningerne eller grupperne af politikker og foranstaltninger.

(2) Medlemsstaterne skal anføre alle P&F-numre (numre på politikker og foranstaltninger), som rapporteringen vedrører. Der bør anvendes separate rækker til rapportering af forskellige politikker og foranstaltninger (P&F) eller grupper af politikker og foranstaltninger.

(3) Referenceår er det basisår, der anvendes til fremskrivning af emissioner.

(4) Medlemsstaterne skal vælge blandt følgende luftforurenende stoffer (yderligere stoffer kan tilføjes og uddybes under »andet«): SO2, NOx, NMVOC, NH3, PM2,5, andet.

(5) Medlemsstaterne skal rapportere om forventede stigninger i emissionerne som positive tal eller intervaller, hvorimod forventede reduktioner i emissionerne vises som negative tal eller intervaller.

(6) Hvis der ikke foreligger kvantificerede virkninger, er en kvalitativ vurdering obligatorisk (M). Hvis virkningerne er kvantificerede, er den kvalitative vurdering frivillig (V).

(7) Beskrivelsen skal omfatte oplysninger om metoden såsom de anvendte modeller, det grundlag, som virkningerne sammenlignes med, og de bagvedliggende data.

BILAG XV:

POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER MED HENBLIK PÅ UDFASNING AF ENERGISUBSIDIER, NAVNLIG FOR FOSSILE BRÆNDSTOFFER

Tabel 1

Politikker og foranstaltninger med henblik på udfasning af energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer

Subsidier til fossile brændstoffer eller til andet (1)	Politikkens navn (engelsk)	Politikkens navn (lokalt sprog)	Sektor (2)	Formål (3)	Bærer (4)	Kategori (5)	Gennemførelsesperiode		Subsidiernes størrelse
Subsidier til fossile brændstoffer eller til andet (1)	Politikkens navn (engelsk)	Politikkens navn (lokalt sprog)	Sektor (2)	Formål (3)	Bærer (4)	Kategori (5)	Start (6)	Slut (7)	X–3 (8)	X–2 (8)	Valuta (9)
M	M	M	M	M	M	M	M	M	Miav	M	M
Subsidie 1
Subsidie 2
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk Miav = obligatorisk, hvis tilgængelig Noter:

(1) Medlemsstaten skal vælge mellem følgende muligheder (yderligere muligheder kan tilføjes og angives under »andet«): fossile brændstoffer; andet (herunder subsidier til elektricitet, kernekraft, vedvarende energi og energieffektivitet). I tilfælde af subsidier til produktion af elektricitet fra fossile brændstoffer bør disse medtages i kategorien fossile brændstoffer.

(2) Medlemsstaten skal vælge mellem følgende muligheder: energisektor (vælg om muligt blandt følgende undersektorer: ENER-Udvinding af fossile brændstoffer; ENER-Energiafgrøder; ENER-Omdannelse; ENER-Omdannelse-Raffinering; ENER-Omdannelse-LNG; ENER-Omdannelse-CHP; ENER-Omdannelse-Elproduktion; ENER-Omdannelse-Opvarmning/Køling; ENER-Omdannelse-Flydende biobrændstoffer; ENER-Omdannelse-Biogasproduktion; ENER-Omdannelse-Brintproduktion; ENER-Infrastruktur; ENER-Infra-Transmission; ENER-Infra-Distribution; ENER-Infra-T&D; ENER-Infra-Oplagring; ENER-Afvikling af aktiver; ENER-Affaldshåndtering; ENER-Detailhandel); landbrug (vælg om muligt blandt følgende undersektorer: AGRI-Afgrøder, animalsk produktion, jagt; AGRI-Skovbrug og skovning; AGRI-Fiskeri og akvakultur); bygge og anlæg; minedrift; industri (vælg om muligt blandt følgende undersektorer: INDU-Energiintensiv industri (industrisektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem); INDU-Ikke-energiintensiv industri); transport (TRANS-Lufttransport; TRANS-Jernbanetransport; TRANS-Vejtransport; TRANS-Vandtransport; TRANS-Offentlig transport); Tjenesteydelser (den tertiære sektor); husstande (vælg om muligt blandt følgende undersektorer: husstande; HH-Lavindkomst); offentlig; Krydssektorer (flere sektorer); økonomisk sektorer.

(3) Medlemsstaten skal vælge mellem følgende muligheder (yderligere muligheder kan tilføjes og angives under »andet«): støtte til energiefterspørgsel støtte til energieffektivitet; støtte til restrukturering i industrien; støtte til infrastruktur; støtte til produktion; andet.

(4) Medlemsstaten skal vælge en eller flere af følgende muligheder: fossile brændstoffer (vælg om muligt blandt følgende underbærere: FF-Alle fossile brændstoffer; FF-Flere fossile brændstoffer; FF-Kul/Lignit; FF-Naturgas; FF-Minegas; FF-Olieskifergas; FF-Råolie & NGL; FF-Olie & Gas; FF-Olieprodukter; FF-PP-Gasolie; FF-PP-Blandet gasolie; FF-PP-Benzin; FF-PP-Blyholdig benzin; FF-PP-Blyfri benzin; FF-PP-Blandet benzin; FF-PP-LPG; FF-PP-Petroleum; FF-PP-Fossile skibsbrændstoffer og -brændsler; FF-PP-Svær fuelolie (HFO); FF-Tørv; alle energier; varme; elektricitet; kerneenergi; bioenergi (vælg om muligt blandt følgende underbærere: RES-Biogas; RES-Biomasse & biogas; RES-Biomasse (fast); RES-Biomasse MSW; RES-Flydende biobrændstoffer; RES-Flydende biobrændstoffer-Biodiesel; RES-Flydende biobrændstoffer-Bioethanol); RES (vælg om muligt blandt følgende underbærere: RES-Alle; RES-Flere; RES-Geotermisk; RES-Varme; RES-Vandkraft; RES-Havenergi; RES-Solenergi; RES-Vindenergi; RES-Vind offshore; RES-Vind onshore); brint (vælg om muligt blandt følgende underbærere: FF-Alle fossile brændstoffer; RES-Biogas).

(5) Medlemsstaten skal vælge mellem følgende muligheder (yderligere muligheder kan tilføjes og angives under »andet«): direkte overførsler (vælg om muligt blandt følgende underkategorier: bløde lån, tilskud, andet); skatteudgifter (skattenedsættelse, skattefritagelse, skatterefusion, skattekredit, skattefradrag, andet); underprissætning af varer/tjenesteydelser (vælg om muligt blandt følgende underkategorier: underprissætning af statsejede ressourcer eller jord, underprissætning af statsejet infrastruktur, underprissætning af andre varer eller tjenesteydelser leveret af staten); indkomst- eller prisstøtte (vælg om muligt blandt følgende underkategorier: kapacitetsbetalinger (elektricitetskapacitetsmekanismer); mandat til blanding af biobrændstoffer; VE-kvoter med omsættelige certifikater; differentierede afgifter for nettilslutning; energieffektivitetsforpligtelser; ordninger for afbrydelig belastning; differencekontrakter; feed-in præmier; feed-in-tariffer; forbrugerprisgarantier (omkostningsstøtte); forbrugerprisgarantier (prisregulering); producentprisgarantier (prisregulering); andet

(6) Det år, hvor politikken, der muliggør subsidier, første gang blev gennemført.

(7) Det år, hvor politikken, der muliggør subsidier, afsluttes (ikke længere i kraft eller gennemføres ikke længere), hvorved der ikke længere kan udbetales subsidier.

(8) Subsidiernes omfang udbetalt i nominelle valutaværdier.

(9) Medlemsstaten skal vælge mellem følgende muligheder (der kan vælges mere end én mulighed): EUR, BGN, HRK, CZK, DKK, HUF, PLN, RON, SEK.

BILAG XVI

YDERLIGERE RAPPORTERINGSFORPLIGTELSER PÅ OMRÅDET FOR VEDVARENDE ENERGI

Tabel 1

Hvordan systemet med oprindelsesgarantier for elektricitet, gas og opvarmning og køling fra vedvarende energikilder fungerer

Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	År
Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	X–3	X–2
Elektricitet
Oprindelsesgarantier — udstedte ( (1) )	Miap	Antal
Oprindelsesgarantier — annullerede (2)	Miap	Antal
Oprindelsesgarantier — det deraf følgende årlige nationale forbrug af vedvarende energi (3)	Miap	GWh
Gas
Oprindelsesgarantier — udstedte	Miap	Antal
Oprindelsesgarantier — annullerede	Miap	Antal
Oprindelsesgarantier — det deraf følgende årlige nationale forbrug af vedvarende energi (4)	Miap	GWh
opvarmning/køling
Oprindelsesgarantier — udstedte	Miap	Antal
Oprindelsesgarantier — annullerede	Miap	Antal
Oprindelsesgarantier — det deraf følgende årlige nationale forbrug af vedvarende energi (4)	Miap	GWh

Foranstaltninger truffet for at sikre pålidelighed	Miap	ikke relevant
Foranstaltninger truffet for at sikre systemets beskyttelse mod svig	Miap	ikke relevant
Forklaring: X = rapporteringsår Miap = obligatorisk, hvis det er relevant Noter:

Tabel 2

Ændringer i råvarepriser og arealanvendelse forbundet med øget brug af biomasse og andre former for energi fra vedvarende energikilder

Rapporter om ændringer i råvarepriser og arealanvendelse i medlemsstaten forbundet med dens øgede brug af biomasse og andre former for energi fra vedvarende energikilder (5) (6)	Miap
Miap = obligatorisk, hvis det er relevant

Tabel 3

Den anslåede overskudsproduktion af energi fra vedvarende energikilder sammenlignet med den nationale forløbskurve hen imod 2030-målet

Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030
Anslået overskudsproduktion fra indenlandske vedvarende energikilder (A)	Miap	ktoe
Anslået produktion fra fælles projekter mellem medlemsstater eller fælles projekter mellem medlemsstater og tredjelande, som medregnes i det nationale bidrag til 2030-målet (B)	Miap	ktoe
Anslået produktion fra fælles støtteordninger, som medregnes i det nationale bidrag til 2030-målet (C)	Miap	ktoe
Samlet anslået overskudsproduktion (eksklusive statistiske overførsler) (= A+B+C)	Miap	ktoe
Anslået underskudsproduktion fra indenlandske vedvarende energikilder (D)	Miap	ktoe
Miap = obligatorisk, hvis det er relevant

Tabel 4

Den teknologiske udvikling og udbredelse af biobrændstoffer, der er fremstillet af råmaterialer opført i bilag IX til direktiv 2018/2001

Rapporter den teknologiske udvikling og udbredelse af biobrændstoffer i dit land, der er fremstillet af råmaterialer opført i bilag IX til direktiv 2018/2001 (7)

Noter:

M = obligatorisk

Tabel 5

Anslåede virkninger af produktionen eller anvendelsen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel for biodiversiteten, vandressourcerne, vandtilgængeligheden og -kvaliteten samt jordbunds- og luftkvaliteten

Rapporteringselement	Produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomasse				Anvendelse af biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomasse
Rapporteringselement	Anslåede virkninger af produktionen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomasse (8)	Enhed	Periode	Beskrivelse af metoder til at anslå virkningerne (8)	Anslåede virkninger af anvendelsen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomasse (8)	Enhed	Periode	Beskrivelse af metoder til at anslå virkningerne (8)
	Miav	Miav	Miav	Miav	Miav	Miav	Miav	Miav
Biodiversitet
Vandmængde (grundvand, overfladevand) og vandtilgængelighed
Jord
Luftkvalitet
Noter: Miav = obligatorisk, hvis tilgængelig

Tabel 6

Konstaterede tilfælde af svig i leverandørkæden for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel

Rapporter konstaterede tilfælde af svig i leverandørkæden for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel	Miap
Miap = obligatorisk, hvis det er relevant

Tabel 7

Andelen af bionedbrydeligt affald i affaldsenergianlæg

		År
		X–3	X–2
Er der affaldsenergianlæg i drift? (9)	Miap
Hvis ja
Andelen af bionedbrydeligt affald, der anvendes (%)	Miap
Metode til at anslå andelen	Miap
De skridt, der er taget for at forbedre og verificere sådanne skøn	Miap
Forklaring: X = rapporteringsår Miap = obligatorisk, hvis det er relevant Noter:

Tabel 8

El- og varmeproduktion fra vedvarende energikilder i bygninger, herunder, hvor det er til rådighed, disaggregerede data om energi, som fremstilles, forbruges og tilføres nettet (10)

Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	År
Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	X–3	X–2
Samlet endeligt energiforbrug fra vedvarende energikilder i bygninger til opvarmningsformål	Miav	ktoe
Solvarmesystemer	Miav	ktoe
Biomasse (11)	Miav	ktoe
Varmepumper	Miav	ktoe
Geotermiske systemer	Miav	ktoe
Andre decentraliserede vedvarende energikilder	Miav	ktoe
Samlet forbrug af varme fra vedvarende energikilder i bygninger	Miav	ktoe
Solvarmesystemer	Miav	ktoe
Biomasse (11)	Miav	ktoe
Varmepumper	Miav	ktoe
Geotermiske systemer	Miav	ktoe
Andre decentraliserede vedvarende energikilder	Miav	ktoe
Samlet produktion af varme fra vedvarende energikilder, der tilføres nettet (fjernvarme)	Miav	ktoe
Solvarmesystemer	Miav	ktoe
Biomasse (11)	Miav	ktoe
Varmepumper	Miav	ktoe
Geotermiske systemer	Miav	ktoe
Andre decentraliserede vedvarende energikilder	Miav	ktoe
Samlet produktion af el fra vedvarende energikilder i bygninger	Miav	ktoe
Solcellesystemer	Miav	ktoe
Biomasse (11)	Miav	ktoe
Geotermiske systemer	Miav	ktoe
Andre decentraliserede vedvarende energikilder	Miav	ktoe
Samlet forbrug af el fra vedvarende energikilder i bygninger	Miav	ktoe
Solcellesystemer	Miav	ktoe
Biomasse (11)	Miav	ktoe
Geotermiske systemer	Miav	ktoe
Andre decentraliserede vedvarende energikilder	Miav	ktoe
Samlet mængde elektricitet fra vedvarende energikilder, der tilføres nettet	Miav	ktoe
Solcellesystemer	Miav	ktoe
Biomasse (11)	Miav	ktoe
Geotermiske systemer	Miav	ktoe
Andre decentraliserede vedvarende energikilder	Miav	ktoe
Forklaring: X = rapporteringsår Miav = obligatorisk, hvis tilgængelig. Noter:

Tabel 9

Mængden af fast biomasse, der anvendes til energiproduktion

Rapporteringselement

Specifikation

Enhed

År

X–3

X–2

1)	Energisektoren (samlet) (12)

TJ NCV

a)	Elektricitet (12)

TJ NCV

b)	Kraftvarmeproduktion (12)

TJ NCV

c)	Varme (12)

TJ NCV

2)	Transformationssektoren (bortset fra energi) (12)

TJ NCV

3)	Internt i industrisektoren (forbrug og egenproduktion af elektricitet, kombineret kraftvarme og varme) (12)

TJ NCV

4)	Direkte endeligt forbrug i boligsektoren (12)

TJ NCV

5)	Andet (12) (13)

TJ NCV

Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk

Noter:

(1) Antallet af udstedte oprindelsesgarantier for energi, der er produceret fra vedvarende energikilder i medlemsstaten i løbet af rapporteringsperioden, baseret på produktionstidspunktet for energien.

(2) Antallet af annullerede oprindelsesgarantier for energi fra vedvarende energikilder, der er forbrugt i medlemsstaten i rapporteringsperioden.

(3) Det forbrug af energi, hvis oprindelse fra vedvarende energikilder er bevist, bestemt som de annullerede oprindelsesgarantier for forbrugt energi fra vedvarende energikilder i rapporteringsperioden + andelen af vedvarende energi i restmikset ganget med det samlede energiforbrug for rapporteringsperioden, der ikke er omfattet af annullerede oprindelsesgarantier.

(4) Det forbrug af energi, hvis oprindelse fra vedvarende energikilder er bevist, bestemt som de annullerede oprindelsesgarantier for forbrugt energi fra vedvarende energikilder i rapporteringsperioden + energiforbruget fra vedvarende energikilder, påvist gennem andre pålidelige sporingsmekanismer, der forhindrer dobbelttælling (som kan omfatte »andelen af vedvarende energi i restmikset ganget med det samlede energiforbrug for rapporteringsperioden, der hverken er omfattet af annullering af oprindelsesgarantier eller af andre pålidelige sporingsmekanismer«).

(5) Ændringer i råvarepriser skal rapporteres på nationalt plan (eller subnationalt, hvis det er relevant). Disse omfatter eventuelle prisændringer i forbindelse med fødevare- og foderafgrøder. (højere priser på fødevarer/foderprodukter som følge af samme råmaterialers øgede energiforbrug). Disse omfatter også prisændringer i forbindelse med øget efterspørgsel efter skovbiomasse til energiformål — dvs. prisændringer for materialeprodukter fremstillet af affald og restprodukter som følge af øget energiforbrug og konkurrence inden for råmaterialer.

(6) For ændringer i arealanvendelse indberettes kun den faktiske ændring i de arealer, der anvendes til biomasse forbrugt til energi, ikke alle landbrugsarealer.

(7) Udbredelsen kan rapporteres i installeret kapacitet og faktisk produktion af forskellige avancerede biobrændstoffer baseret på forskellige teknologier. Samt antallet af anlæg og råmaterialetyper Udviklingen kan indeholde de forskellige teknologiforløb og give en kort beskrivelse af deres status på en kvalitativ måde (udviklingsfasen, hvor tæt på markedsudbredelsen, seneste udvikling, investeringer).

(8) Anslåede virkninger og de anvendte metoder kan beskrives kvantitativt og kvalitativt. Hvis der beskrives kvantitative virkninger, skal enheden og perioden for disse anføres.

(9) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende muligheder: ja, nej.

(10) Ved »bygning« forstås en konstruktion med tag og mure, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet (artikel 2, nr. 1), i direktiv 2010/31/EU), hvorimod bilag I til nævnte direktiv med henblik på beregning af bygningers energimæssige ydeevne definerer følgende opdeling i kategorier: a) forskellige typer af enfamiliehuse b) lejlighedskomplekser c) kontorer d) uddannelsesbygninger e) sygehuse f) hoteller og restauranter g) idrætsanlæg h) engros- og detailhandelsbygninger i) andre typer af energiforbrugende bygninger (punkt 5 i bilag I til direktiv 2010/31/EU).

(11) Biomasse produceret i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler som fastsat i artikel 29 i direktiv (EU) 2018/2001.

(12) De mængder biomasse, der anvendes i den relaterede sektor, som også dækker omdannelsestab.

(13) Dette omfatter bl.a. landbrug, skovbrug, handel og tjenesteydelser.

BILAG XVII:

YDERLIGERE RAPPORTERINGSFORPLIGTELSER PÅ OMRÅDET FOR ENERGIEFFEKTIVITET

Tabel 1

Fremskridt i hver sektor samt årsagerne til, at energiforbruget forblev stabilt eller steg i de endelige energiforbrugende sektorer

Sektor	Specifikation	Årsagerne til vækst/stabilt endeligt energiforbrug i år X–3 (3)	Årsagerne til vækst/stabilt endeligt energiforbrug i år X–2
Industri	M	Vælg en eller flere årsager (1)	Vælg en eller flere årsager (1)
Transport	M	Vælg en eller flere årsager (1)	Vælg en eller flere årsager (1)
Husstande	M	Vælg en eller flere årsager (1)	Vælg en eller flere årsager (1)
Tjenesteydelser	M	Vælg en eller flere årsager (1)	Vælg en eller flere årsager (1)
Landbrug	M	Vælg en eller flere årsager (1)	Vælg en eller flere årsager (1)
Andet (2)	Miap
Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant. Noter:

Tabel 2

Samlet etageareal i bygninger med et samlet nettoetageareal på over 250 m2, der ejes og benyttes af statsforvaltningen i den pågældende medlemsstat, og som den 1. januar i årene X–2 og X–1 ikke opfyldte de krav til energimæssig ydeevne, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU

Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	Indikatorer den 1. januar i år X–2	Indikatorer den 1. januar i år X–1	Yderligere oplysninger
Samlet etageareal i bygninger med et samlet nettoetageareal på over 250 m2, der ejes og benyttes af statsforvaltningen i den pågældende medlemsstat	V	m2
Samlet etageareal i bygninger, som ikke opfyldte kravene til energimæssig ydeevne	M	m2
Forklaring: X = rapporteringsår, M = obligatorisk, V = frivilligt.

Tabel 3

Antallet af energisyn, der blev foretaget i årene X–3 og X–2. Herudover det samlede anslåede antal store virksomheder på deres område, der er omfattet af artikel 8, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU, og antallet af energisyn, der blev foretaget i disse virksomheder i årene X–3 og X–2

Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	År
Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	X–3 (5)	X–2
Det samlede antal af energisyn, der blev foretaget	M	antal
Antallet af store virksomheder (4), på hvilke artikel 8, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU finder anvendelse	M	antal
Antallet af energisyn, der blev foretaget i store virksomheder, på hvilke artikel 8, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU finder anvendelse	M	antal
Forklaring: X = rapporteringsår M = obligatorisk Noter:

Tabel 4

Den nationale primærenergifaktor for elektricitet og en begrundelse, hvis denne adskiller sig fra den standardkoefficient, jf. fodnote 3 i bilag IV til direktiv 2012/27/EU

Den nationale primærenergifaktor for elektricitet (tal)	M
Begrundelse, hvis faktoren adskiller sig fra den standardkoefficient, der er omhandlet i fodnote 3 i bilag IV til direktiv 2012/27/EU	M
M = obligatorisk

Tabel 5

Antallet af og etagearealet i nye og renoverede næsten energineutrale bygninger (6), i årene X–2 og X–1, jf. artikel 9 i direktiv 2010/31/EU, om nødvendigt på grundlag af statistisk prøvetagning

Rapporteringselement	Specifikation	Antal		Samlet etageareal (m2)
Rapporteringselement	Specifikation	1. januar i X–2	1. januar i X–1	1. januar i X–2	1. januar i X–1
Beboelsessektoren: I alt	Miav
Beboelsessektoren: Nye næsten energineutrale bygninger	V
Beboelsessektoren: Renovering	V
Erhvervsbygninger (private): I alt	Miav
Erhvervsbygninger (private): Nye næsten energineutrale bygninger	V
Erhvervsbygninger (private): Renovering	V
Erhvervsbygninger (offentlige (7)): I alt	Miav
Erhvervsbygninger (offentlige): Nye næsten energineutrale bygninger	V
Erhvervsbygninger (offentlige): Renovering	V

Definition af næsten energineutrale bygninger (8)	V
Forklaring: X = rapporteringsår Miav = obligatorisk, hvis tilgængelig V = frivilligt. Noter:

Tabel 6

Internetlinket til det websted, hvor listen over eller grænsefladen med leverandører af energitjenester, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra c), i direktiv 2012/27/EU, findes

Internetlinket til det websted, hvor listen over eller grænsefladen med leverandører af energitjenester, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra c), i direktiv 2012/27/EU.	M
Yderligere oplysninger om eller kommentarer til data	V
M = obligatorisk V = frivilligt

(1) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende årsager (der kan vælges en eller flere årsager, supplerende årsager kan tilføjes og angives under »andet«): økonomisk vækst, fald i brændstofpriser, stigning i merværdien, øget beskæftigelse, øget transport af varer, øget transport af passagerer, stigning i befolkningen og/eller husstandene, stigning i hustandes disponible indkomst, forværring af vinterklimaforholdene, forværring af sommerklimaforholdene, ekstraordinær situation, ændring i målemetoden eller beregningen af energiforbrug og andet.

(2) Yderligere sektorer kan tilføjes og specificeres under »andet«.

(3) X–3 finder ikke anvendelse på de første statusrapporter i 2023.

(4) Definitionen af virksomheder, der er omfattet artikel 8, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU, følger Kommissionens definition af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) som omhandlet i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(5) X–3 finder ikke anvendelse på de første statusrapporter i 2023.

(6) Definitionen af næsten energineutrale bygninger er i overensstemmelse med officielle nationale definitioner af næsten energineutrale bygninger, der gennemfører artikel 9 i direktiv 2010/31/EU og følger rammedefinitionen i artikel 2 i direktiv 2010/31/EU: »Næsten energineutral bygning er en bygning, der har en meget høj energimæssig ydeevne, fastlagt i overensstemmelse med bilag I. Den ubetydelige eller meget lille energimængde, der kræves, bør i meget væsentlig grad dækkes af energi fra vedvarende energikilder, herunder vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden«.

(7) I KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2019/786 om renovering af bygninger præciseres det, at artikel 2a, stk. 1, litra e), i direktiv 2010/31/EU vedrører alle offentlige bygninger (og ikke kun »offentlige organers bygninger«, som ejes og benyttes af statsforvaltningen). Politikker og foranstaltninger i henhold til artikel 2a, stk. 1, litra e), i direktiv 2010/31/EU bør f.eks. omfatte bygninger, der benyttes (f.eks. leaset eller lejet) af lokale eller regionale myndigheder, og bygninger, der ejes af statsforvaltningen eller regionale eller lokale myndigheder, der ikke nødvendigvis benytter dem.

(8) Medlemsstaterne kan angive en henvisning til eller en kort beskrivelse af deres nationale definitioner af næsten energineutrale bygninger.

BILAG XVIII:

ENERGIFATTIGDOM

Tabel 1

Oplysninger om fremskridt hen imod opfyldelse af de nationale vejledende mål om at reducere antallet af energifattige husstande

Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Beskrivelse	Målår	Fremskridt hen imod målet/målsætningen (1)	Fremskridtsindikator(er) (hvis relevant)						Nærmere oplysninger om overvågningsstrategien	Henvisning til vurderinger og underbygning af tekniske rapporter
Navnet på det nationale mål/den nationale målsætning	Beskrivelse	Målår	Fremskridt hen imod målet/målsætningen (1)	Navnet på indikatoren til overvågning af fremskridt	Basisår	Værdi i basisåret	Enhed	X–3	X–2	Nærmere oplysninger om overvågningsstrategien
Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap
Nationalt mål/national målsætning 1
Nationalt mål/national målsætning 2
Nationalt mål/national målsætning 3
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Forklaring: X = rapporteringsår Miap = obligatorisk, hvis det er relevant Noter:

(1) Medlemsstaterne skal beskrive fremskridtene hen imod opfyldelse af de nationale vejledende mål om at reducere antallet af energifattige husstande Medlemsstaterne skal, hvor det er relevant, medtage oplysninger om generelle tendenser eller virkninger fra andre programmer/politikker, som kan have en indvirkning på fremskridtene.

BILAG XIX

ENERGIFATTIGDOM

Tabel 1

Kvantitative oplysninger om antallet af husstande, der er ramt af energifattigdom

Antal husstande, der er ramt af energifattigdom	Enhed (1)	Referenceår (2)	Udgivelsesår	Metode til bestemmelse af antallet af husstande, der er ramt af energifattigdom	Kriterier og data (herunder kilde), der ligger til grund for vurderingen af antallet af husstande, der er ramt af energifattigdom
Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap

Noter: Miap = obligatorisk, hvis det er relevant

Tabel 2

Rapportering om indikatorer i forbindelse med energifattigdom

Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	X–3	X–2
Andel af befolkningen i risiko for fattigdom, som ikke er i stand til at holde deres bolig tilstrækkeligt varm	V	Befolkning under 60 % af den medianjusterede indkomst (%)
Andel af befolkningen, som ikke er i stand til at holde deres bolig tilstrækkeligt varm	V	Befolkning (%)
Andel af befolkningen i risiko for fattigdom, som har restancer på deres forsyningsregninger	V	Befolkning under 60 % af den medianjusterede indkomst (%)
Andel af befolkningen, som har restancer på deres forsyningsregninger	V	Befolkning (%)
Andel af befolkningen i risiko for fattigdom med lækager, fugt eller råd i boligen (3)	V	Befolkning under 60 % af den medianjusterede indkomst (%)
Andel af den samlede befolkning med lækager, fugt eller råd i boligen (3)	V	Befolkning (%)
Note: V = frivilligt

Rapporteringselement	Specifikation	Enhed	X–3 1. halvår	X–3 2. halvår	X–2 1. halvår	X–2 2. halvår
Elpriser for husstande	V	ct/kWh
Gaspriser for husstande	V	ct/kWh
Elpriser for husstande, laveste forbrugsinterval	V	ct/kWh
Gaspriser for husstande, laveste forbrugsinterval	V	ct/kWh

Tabel 3

Rapportering om nationale indikatorer i forbindelse med energifattigdom

Indikatorens navn (4)	Datakilde	Enhed	År		Dataindsamlingsperiode (5)	Kort beskrivelse
Indikatorens navn (4)	Datakilde	Enhed	X–3	X–2	Dataindsamlingsperiode (5)	Kort beskrivelse
V	V	V	V	V	V	V
Indikator 1
Indikator 2
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Noter: Forklaring: X = rapporteringsår V = frivilligt

Tabel 4

Oplysninger om den nationale definition af energifattigdom

National definition af energifattigdom	Udgivelsesår	Senest ændret i år	Generelle bemærkninger (6)
V	V	V	V

Noter: V = frivilligt

(1) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende muligheder (supplerende enheder kan tilføjes og angives under »andet«): absolutte tal; %; andet.

(2) Medlemsstaterne kan vælge at indberette en referenceperiode (f.eks. gennemsnittet over tre år).

(3) Disse data indgår ikke i Eurostats årlige undersøgelser, men kan være tilgængelige på nationalt plan.

(4) Medlemsstaterne kan indberette nationale indikatorer, der supplerer indikatorerne i tabel 2 Dette kan omfatte husstandes indkomst, energitjenesternes prisoverkommelighed, beboelsessituation og -udstyr og supplerende/indirekte indikatorer, der kan være brugbare til at uddybe analysen af potentielle drivkræfter for energifattigdom. Indikatorer kan hentes fra databasen i overvågningsorganet for bygningsmassen.

(5) Medlemsstaterne kan indberette dataindsamlingsperioden, og hvorvidt der indsamles data regelmæssigt.

(6) Medlemsstaterne kan medtage oplysninger om status, f.eks. hvorvidt det er en juridisk definition eller en arbejdsdefinition (som ikke har nogen retlig status, men som skaber en fælles viden om kendetegnene ved energifattigdom og støtter fastsættelse af mål, gennemførelsesforanstaltninger og overvågningstendenser) og oplysninger om understøttende indikatorer.

BILAG XX:

OPLYSNINGER OM, HVORDAN GENNEMFØRELSEN AF DEN INTEGREREDE NATIONALE ENERGI- OG KLIMAPLAN BIDRAGER TIL EN RETFÆRDIG OMSTILLING, FREMME AF BÅDE MENNESKERETTIGHEDER OG LIGESTILLING MELLEM KØNNENE, OG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHEDER I ENERGIFATTIGDOM

Tabel 1

Virkningen af gennemførelsen af den nationale energi- og klimaplan for beskæftigelse, arbejdstagere og regioner

Forventede virkninger for arbejdspladser, arbejdsmarkeder og færdigheder ( (1) )	V
Forventede fordelingsvirkninger i befolkningen (2)	V
Forventede virkninger for de mest berørte regioner (3)	V
Forventede virkninger for livskvalitet, trivsel (4)	V
Forventede virkninger for omkostninger (5)	V
Inklusivitet og deltagelsesbaserede processer (6)	V
Noter: V = frivilligt

Tabel 2

Virkningen af gennemførelsen af den nationale energi- og klimaplan for fremme af både menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af uligheder i energifattigdom

Fremme af menneskerettigheder (7)	V
Fremme af ligestilling mellem kønnene (8)	V
Bekæmpelse af uligheder i energifattigdom	V
Noter: V = frivilligt

(1) Medlemsstaterne kan fremlægge kvantitative elementer om den forventede udvikling på arbejdsmarkedet som følge af politikker (f.eks. sektorer, der vil vokse, andre, der vil blive mindre, og hvor meget) og beskrive de foranstaltninger, der er vedtaget/skal vedtages for at ledsage denne omstilling, herunder med hensyn til uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker og social beskyttelse.

(2) Medlemsstaterne kan beskrive politikkernes forventede indvirkning på den samlede befolkning samt specifikke grupper, især de mest sårbare, og dermed også vise hvorvidt nogle grupper vil få mere gavn end andre, og beskrive foranstaltninger, der har til formål at sikre retfærdighed og lige byrdefordeling i den henseende.

(3) Medlemsstaterne kan beskrive politikkernes forventede indvirkning på de regioner, der er mest berørt af omstillingen, især kul-, tørve- og olieskiferregioner eller kulstofintensive regioner, og afbødende foranstaltninger til håndtering af socioøkonomiske konsekvenser i sådanne områder. Medlemsstaterne opfordres til at fremlægge kvantitative indikatorer såsom arbejdspladser, økonomisk produktion og lokale skatteindtægter.

(4) Medlemsstaterne kan beskrive de forventede virkninger med hensyn til at mindskning af miljøfarer, nedbrydning og forurening, forbedring af adgangen til sikrere produkter, intakte økosystemer og deres tjenester (fødevarer, ren luft, vand, klimastabilitet osv.), sikre eksistensgrundlag og gavne sundhed og trivsel, herunder sundere arbejdsvilkår, f.eks. begrænsning af emissioner og forbedring af standarden for luftkvalitet på arbejdspladser.

(5) Medlemsstaterne kan beskrive de forventede virkninger for de omkostninger, der indføres som følge af klima-, energi- og miljøpolitikker for både virksomheder og forbrugere (f.eks. giver energibesparelser lavere energiomkostninger; mere holdbare produkter sænker omkostningerne til udskiftning; lavere omkostninger til miljøoprydning og folkesundhed).

(6) Medlemsstaterne kan beskrive de forventede virkninger af foranstaltningerne for at sikre inklusion af klima-, energi- og miljøpolitikker, især hvad angår lavindkomsthusstande og samfund, der er direkte berørt af omstillingen, f.eks. i de mest berørte regioner, f.eks. ved gennemførelse af grøn infrastruktur og offentlige tjenester, deltagelsesbaserede processer osv.

(7) Klimaretfærdighed og retfærdig omstilling behandler også deling af fordele og byrder ved klimaændringer fra et menneskerettighedsperspektiv. Klimaændringer truer den effektive udøvelse af en række menneskerettigheder, herunder retten til liv, vand og sanitet, fødevarer, sundhed, bolig, selvbestemmelse, kultur og udvikling. Medlemsstaterne kan beskrive, hvordan gennemførelsen af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner bidrager til deres forpligtelse til at forebygge de forventede negative virkninger af klimaændringer og sikre, at dem, der er påvirket af det, især dem i sårbare situationer, har adgang til effektive retsmidler og tilpasningsmidler for at kunne leve et menneskeværdigt liv.

(8) Medlemsstaterne kan beskrive, hvordan deres integrerede nationale energi- og klimaplaner gennemfører den retfærdige omstilling i betragtning af de forskellige konsekvenser for mænds, kvinders og kønsmangfoldige menneskers muligheder i regioner med omstilling, hvilke planer de har planlagt og gennemført for at komme fremad.

BILAG XXI

GENNEMFØRELSEN AF REGIONALT SAMARBEJDE

Tabel 1

Indberetning af oplysninger om gennemførelsen af regionalt samarbejde

Navnet på et regionale samarbejde med andre medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen af målsætningerne og politikkerne	Relevante unionsdimensioner, der er omfattet (1)	Gennemførelsesperiode	Beskrivelse	Involverede medlemsstater	Forventet bidrag til gennemførelsen af målsætningerne og politikkerne	Fremskridt hen imod regionalt samarbejde
Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap	Miap
Samarbejde 1
Samarbejde 2
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Miap = obligatorisk, hvis det er relevant

(1) Medlemsstaterne skal vælge en eller flere af følgende muligheder: dekarbonisering — drivhusgasemissioner og -optag; dekarbonisering — vedvarende energi; energieffektivitet; energisikkerhed; det indre energimarked — sammenkobling af elnettet; det indre energimarked — energitransmissionsinfrastruktur; det indre energimarked — markedsintegration; forskning, innovation og konkurrenceevne; udfasning af energisubsidier.

BILAG XXII

RAPPORTERING OM GENNEMFØRELSEN AF HENSTILLINGER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 32, STK. 1 ELLER 2, I FORORDNING (EU) 2018/1999

Tabel 1

Rapportering om gennemførelsen af henstillinger

Henstilling	Henstillingskategori (1)	De politikker og foranstaltninger, der er eller påtænkes vedtaget og gennemført for at tage højde for henstillingen	Udførlig tidsplan for gennemførelsen	Årsager til ikke at følge henstillingen eller en væsentlig del heraf
Miap	Miap	Miap	Miap	Miap
Henstilling 1
Henstilling 2
Tilføj yderligere rækker, hvor det er nødvendigt
Miap = obligatorisk, hvis det er relevant Noter:

(1) Medlemsstaten skal vælge fra en liste, der vises i den elektroniske version af tabelformatet.

BILAG XXIII

RAPPORTERING OM KLIMA- OG ENERGIDIALOGEN PÅ FLERE NIVEAUER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 11 I FORORDNING (EU) 2018/1999

Tabel 1

Fremskridt med etableringen af klima- og energidialogen på flere niveauer som omhandlet i artikel 11 i forordning (EU) 2018/1999 (1)

Nærmere oplysninger om klima- og energidialogen på flere niveauer

Fremskridt med etableringen af klima- og energidialogen

Miap

Noter:

M = obligatorisk Miap = obligatorisk, hvis det er relevant

(1) Hver medlemsstat skal oplyse detaljer om klima- og energidialogen på flere niveauer i henhold til de nationale regler, hvor lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, investorer og andre relevante interessenter samt offentligheden aktivt kan involvere sig og drøfte de forskellige scenarier, der opstilles for energi- og klimapolitikken, herunder på lang sigt.