8.11.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 287/76 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2120
af 13. juli 2022
om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 for så vidt angår datastandarder og -formater, modeller og procedurer for indberetning af oplysninger om projekter, der finansieres gennem crowdfundingplatforme
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet og om ændring af forordning (EU) 2017/1129 og direktiv (EU) 2019/1937 (1), særlig artikel 16, stk. 3, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Med henblik på de kompetente myndigheders effektive aggregering og sammenligning af oplysninger om finansierede crowdfundingprojekter bør crowdfundingtjenesteudbydere anvende ensartede standarder og formarter, når de indberetter disse oplysninger i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2020/1503. Derfor bør der etableres en model, som fastsætter fælles standarder og formater for indberetning af disse oplysninger. |
(2) |
For at de kompetente myndigheder kan indhente oplysningerne på rettidig vis og derefter indsende dem til ESMA bør crowdfundingtjenesteudbydere indberette oplysningerne til de kompetente myndigheder for et kalenderår senest ved udgangen af februar i det følgende år. For at give de kompetente myndigheder og ESMA fyldestgørende oplysninger, som er nødvendige for at styrke de kompetente myndigheders evne til at føre tilsyn med de respektive enheder samt for at sætte ESMA i stand til at udarbejde og offentliggøre fuldstændige statistikker vedrørende crowdfundingmarkedet i Unionen bør de oplysninger, som indberettes af crowdfundingtjenesteudbydere, indeholde oplysninger om alle projekter, som finansieres gennem en crowdfundingtjenesteudbyders platform, herunder projekter, som ikke rejste nogen penge i det pågældende år. Crowdfundingtjenesteudbydere bør sikre, at de oplysninger, de giver, er fuldstændige og nøjagtige. |
(3) |
Da de oplysninger, som skal indberettes af crowdfundingtjenesteudbydere, er følsomme, bør procedurerne for indberetning af disse oplysninger sikre fortroligheden af de oplysninger, der indberettes. |
(4) |
For at sikre, at projektejere identificeres på sikker og effektiv vis, bør almindeligt anvendte identifikatorer for disse indberettes. Hvis projektejeren er en juridisk enhed, bør projektejerens identifikationskode for juridiske enheder i henhold til ISO 17442 (LEI-kode) indberettes. Da der ikke findes nogen fælles international standard for identifikation af fysiske personer og i betragtning af, hvor vigtigt det er at sikre en tydelig identifikation af projektejere, som er fysiske personer, bør identifikatoren i artikel 6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/590 (2) indberettes for sådanne projektejere. For at sikre interoperabiliteten af data og for, at de indberettede data kan suppleres med andre data, som foreligger i dokumentet med central investorinformation, jf. artikel 23 i forordning (EU) 2020/1503, bør identifikatoren for det crowdfundingudbud, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 3 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2119 (3), ligeledes indberettes. |
(5) |
For at sætte ESMA i stand til at foretage effektiv aggregering og sammenligning af oplysningerne på tværs af grænserne og udarbejde statistikker vedrørende crowdfundingmarkedet i Unionen bør de kompetente myndigheder anvende ensartede standarder og formater, når de indberetter oplysninger om crowdfundingprojekter til ESMA. Derfor bør der etableres en model, som fastsætter fælles standarder og formater for indberetning af disse oplysninger. De kompetente myndigheder bør give ESMA fuldstændige og nøjagtige oplysninger, idet identifikatoren for projektejeren anonymiseres ved hjælp af en fælles metode. |
(6) |
Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen. |
(7) |
ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som denne forordning er baseret på, har analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved og har anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (4). |
(8) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (5) og afgav udtalelse den 1. juni 2022 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Datastandarder og -formater, modeller og procedurer for indberetning af oplysninger til kompetente myndigheder
1. Indberetningen i henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2020/1503 skal indeholde de fuldstændige og nøjagtige oplysninger, der er angivet i tabel 2 i bilaget til nærværende forordning, i overensstemmelse med de standarder og formater, som er beskrevet i nævnte tabel, og der skal anvendes en elektronisk formular i en fælles CSV-model eller et andet alternativt format, der accepteres af den kompetente myndighed, som oplysningerne skal indberettes til.
2. Procedurerne for indberetning af oplysninger i overensstemmelse med nærværende artikel skal omfatte mekanismer, som sikrer fortroligheden af de oplysninger, der indberettes.
3. Oplysningerne i stk. 1 skal indberettes for hvert kalenderår inden udgangen af februar i det følgende kalenderår.
4. Oplysningerne i stk. 1 skal omfatte følgende:
a) |
for crowdfundingtjenesteudbyderen, identifikationskoden for juridiske enheder i henhold til ISO 17442 (LEI-kode) |
b) |
for projektejeren:
|
c) |
for hvert individuelt projekt, identifikatoren for det crowdfundingudbud, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2022/2119. |
Artikel 2
Datastandarder og -formater, modeller og procedurer for indberetning af oplysninger til ESMA
1. Indberetningen i henhold til artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2020/1503 skal indeholde de fuldstændige og nøjagtige oplysninger, der er angivet i tabel 3 i bilaget til nærværende forordning, i overensstemmelse med de standarder og formater, som er beskrevet i nævnte tabel, og der skal anvendes en elektronisk formular i en fælles CSV-model.
2. Oplysninger, som gør det muligt at identificere projektejeren, skal anonymiseres ved hjælp af en fælles kryptografisk hashalgoritme.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.10.2020, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/590 af 28. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indberetning af transaktioner til kompetente myndigheder (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 449).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2119 af 13. juli 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for dokumentet med central investorinformation (se side 63 i denne EUT).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
BILAG
Tabel 1
Glossar for tabel 2 og 3
SYMBOL |
DATATYPE |
DEFINITION |
||||||||
{ALPHANUM-n} |
Op til n alfanumeriske tegn |
Fritekstfelt. |
||||||||
{COUNTRYCODE_2} |
2 alfanumeriske tegn |
Landekode på 2 bogstaver i henhold til ISO 3166-1 alfa-2-landekode |
||||||||
{CURRENCYCODE_3} |
3 alfanumeriske tegn |
Valutakode på 3 bogstaver i henhold til ISO 4217-valutakoder |
||||||||
{DECIMAL-n/m} |
Decimaltal på op til n cifre i alt, hvoraf op til m cifre kan være decimaler |
Numerisk felt til både positive og negative værdier.
|
||||||||
{INTEGER-n} |
Helt tal på op til n cifre i alt |
Numerisk felt til både positive og negative heltalsværdier.
|
||||||||
{LEI} |
20 alfanumeriske tegn |
Identifikationskode for juridiske enheder i henhold til ISO 17442 (LEI-kode) |
||||||||
{NATIONAL_ID} |
35 alfanumeriske tegn |
Identifikatoren tilvejebringes i overensstemmelse med artikel 6 i delegeret forordning (EU) 2017/590. |
Tabel 2
Oplysninger, som skal indberettes til kompetente myndigheder
N |
Felt |
Indhold, som skal indberettes |
Formater og standarder, som skal anvendes ved indberetning |
||||||||
1 |
Crowdfundingtjenesteudbyderens identifikationskode |
Kode, som anvendes til at identificere den crowdfundingtjenesteudbyder, som har ansvar for at indsende rapporten. |
{LEI} |
||||||||
2 |
Indberetningsperiode |
Det år, som indberetningen vedrører. |
ÅÅÅÅ |
||||||||
Oplysninger om de projekter, for hvilke crowdfundingtjenesteudbyderen har gennemført et crowdfundingudbud i løbet af indberetningsperioden. Felt 3-6 skal gentages for hvert projekt. Hvis det rejste beløb er udtrykt i mere end en valuta, skal felt 5-6 gentages for hver enkelt valuta. |
|||||||||||
3 |
Identifikator for crowdfundingudbuddet |
Unik identifikator for crowdfundingudbuddet som angivet i artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2022/2119 |
{ALPHANUM-28} |
||||||||
4 |
Sektor |
Sektoren for projektet som angivet på første nomenklaturniveau, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (1). |
{ALPHANUM-1} |
||||||||
5 |
Rejst beløb |
Det beløb, der er rejst til projektet. De oplysninger, der indberettes i dette felt, skal svare til de værdier, der er angivet i felt 12. |
{DECIMAL-18/5} |
||||||||
6 |
Valuta for det rejste beløb |
Den valuta, i hvilken det rejste beløb er udtrykt. |
{CURRENCYCODE_3} |
||||||||
Oplysninger om projektejeren/projektejerne for hvert projekt. Felt 7 skal gentages for hver projektejer. |
|||||||||||
7 |
Identifikator for projektejeren/projektejerne |
Kode, der anvendes til at identificere projektejeren:
|
{LEI} {NATIONAL_ID} |
||||||||
Oplysninger om investorerne og de udstedte instrumenter for hvert projekt. Hvis der skal indberettes forskellige typer instrumenter, forskellige typer investorer, forskellige investorlande eller valutaer, skal felt 8-13 gentages så mange gange, som det er nødvendigt for hver kombination af instrumenttype, investortype, investorland og valuta. |
|||||||||||
8 |
Instrumenttype |
Type af udstedte instrumenter. |
LOAN — Lån ICFP — Instrumenter, der er godkendt til crowdfunding EQUI — Aktieinstrumenter, som er værdipapirer i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 44), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (2), såsom de aktieinstrumenter, der er omhandlet i litra a) i samme nummer DEBT — Gældsinstrumenter, som er værdipapirer i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 44), i direktiv 2014/65/EU, såsom de gældsinstrumenter, der er omhandlet i litra b) i samme nummer OTHR — Andre værdipapirer i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 44), i direktiv 2014/65/EU, såsom de værdipapirer, der er omhandlet i litra c) i samme nummer |
||||||||
9 |
Investortype |
Type eller typer af investorer med angivelse af, om investoren er:
Hvis det beløb, der indberettes i felt 12, henviser til det beløb, som projektejeren har investeret i projektet, skal den investortype, der indberettes i dette felt, omfatte projektejeren som angivet i litra d). |
PROF — Professionel kunde i henhold til afsnit I, punkt 1, 2, 3 eller 4, i bilag II til direktiv 2014/65/EU SOPH — Erfaren investor i overensstemmelse med de kriterier og den procedure, der er fastlagt i bilag II til forordning (EU) 2020/1503 RETL — Mindre erfaren investor OTHR — Projektejere |
||||||||
10 |
Investorland |
Det land, hvor investorerne har deres skattemæssige hjemsted. |
{COUNTRYCODE_2} |
||||||||
11 |
Antal investorer |
Antallet af individuelle investorer for hver given investortype og investorlandet. |
{INTEGER-9} |
||||||||
12 |
Investeret beløb |
Det samlede investerede beløb for hver given investortype og investorlandet, udtrykt i den valuta, der er anvendt til betaling. |
{DECIMAL-18/5} |
||||||||
13 |
Valuta for det beløb, der er investeret |
Den valuta, i hvilken det investerede beløb er udtrykt. |
{CURRENCYCODE_3} |
Tabel 3
Oplysninger, som skal indberettes til ESMA
N |
Felt |
Indhold, som skal indberettes |
Formater og standarder, som skal anvendes ved indberetning |
||||||||
1 |
Crowdfundingtjenesteudbyderens identifikationskode |
Kode, som anvendes til at identificere den crowdfundingtjenesteudbyder, som har ansvar for at indsende rapporten. |
{LEI} |
||||||||
2 |
Indberetningsperiode |
Det år, som indberetningen vedrører. |
ÅÅÅÅ |
||||||||
Oplysninger om de projekter, for hvilke crowdfundingtjenesteudbyderen har gennemført et crowdfundingudbud i løbet af indberetningsperioden. Felt 3-6 skal gentages for hvert projekt. Hvis det rejste beløb er udtrykt i mere end en valuta, skal felt 5-6 gentages for hver enkelt valuta. |
|||||||||||
3 |
Identifikator for crowdfundingudbuddet |
Unik identifikator for crowdfundingudbuddet som angivet i artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2022/2119. |
{ALPHANUM-28} |
||||||||
4 |
Sektor |
Sektoren for projektet som angivet på første nomenklaturniveau, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1893/2006. |
{ALPHANUM-1} |
||||||||
5 |
Rejst beløb |
Det beløb, der er rejst til projektet. De oplysninger, der indberettes i dette felt, skal svare til de værdier, der er angivet i felt 12. |
{DECIMAL-18/5} |
||||||||
6 |
Valuta for det rejste beløb |
Den valuta, i hvilken det rejste beløb er udtrykt. |
{CURRENCYCODE_3} |
||||||||
Oplysninger om projektejeren/projektejerne for hvert projekt. Felt 7 skal gentages for hver projektejer. |
|||||||||||
7 |
Anonymiseret identifikator for projektejer(e) |
Den identifikator for projektejeren, som er anonymiseret i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2. |
{ALPHANUM} |
||||||||
Oplysninger om investorerne og de udstedte instrumenter for hvert projekt. Hvis der skal indberettes forskellige typer instrumenter, forskellige typer investorer, forskellige investorlande eller valutaer, skal felt 8-13 gentages så mange gange, som det er nødvendigt for hver kombination af instrumenttype, investortype, investorland og valuta. |
|||||||||||
8 |
Instrumenttype |
Type af udstedte instrumenter. |
LOAN — Lån ICFP — Instrumenter, der er godkendt til crowdfunding EQUI — Aktieinstrumenter, som er værdipapirer i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 44), i direktiv 2014/65/EU, såsom de aktieinstrumenter, der er omhandlet i litra a) i samme nummer DEBT — Gældsinstrumenter, som er værdipapirer i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 44), i direktiv 2014/65/EU, såsom de gældsinstrumenter, der er omhandlet i litra b) i samme nummer OTHR — Andre værdipapirer i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 44), i direktiv 2014/65/EU, såsom de værdipapirer, der er omhandlet i litra c) i samme nummer |
||||||||
9 |
Investortype |
Type af investor med angivelse af, om investoren er:
Hvis det beløb, der indberettes i felt 12, henviser til det beløb, som projektejeren har investeret i projektet, skal den investortype, der indberettes i dette felt, omfatte projektejeren som angivet i litra d). |
PROF — en professionel kunde i henhold til afsnit I, punkt 1, 2, 3 eller 4, i bilag II til direktiv 2014/65/EU SOPH — Erfaren investor i overensstemmelse med de kriterier og den procedure, der er fastlagt i bilag II til forordning (EU) 2020/1503 RETL — Mindre erfaren investor OTHR — Projektejere |
||||||||
10 |
Investorland |
Det land, hvor investorerne har deres skattemæssige hjemsted. |
{COUNTRYCODE_2} |
||||||||
11 |
Antal investorer |
Antallet af individuelle investorer for hver given investortype og investorlandet. |
{INTEGER-9} |
||||||||
12 |
Investeret beløb |
Det samlede investerede beløb for hver given investortype og investorlandet, udtrykt i den valuta, der er anvendt til betaling. |
{DECIMAL-18/5} |
||||||||
13 |
Valuta for det beløb, der er investeret |
Den valuta, i hvilken det investerede beløb er udtrykt. |
{CURRENCYCODE_3} |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).