|
8.11.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 287/63 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/2119
af 13. juli 2022
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for dokumentet med central investorinformation
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet og om ændring af forordning (EU) 2017/1129 og direktiv (EU) 2019/1937 (1), særlig artikel 23, stk. 16, fjerde afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre, at dokumenter med central investorinformation for forskellige crowdfundingudbud kan sammenlignes, og gøre det lettere for projektejere at udarbejde dokumenter med central investorinformation bør der fastlægges en fælles model for fremlæggelse af de pågældende oplysninger. Modellen bør sikre, at projektejere følger samme fremlæggelsesmønster med hensyn til form og indhold, samtidig med at der gives den nødvendige fleksibilitet, som tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for hvert crowdfundingudbud, i betragtning af deres art, omfang og kompleksitet. |
|
(2) |
For at sikre dataenes interoperabilitet og muliggøre krydshenvisninger mellem oplysninger i dokumentet med central investorinformation og andre oplysninger, navnlig de oplysninger, der indberettes i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2120 (2), bør hvert enkelt dokument med central investorinformation indeholde en entydig identifikator for det crowdfundingudbud, som det vedrører. |
|
(3) |
For at give projektejere mulighed for at give potentielle investorer yderligere relevante oplysninger bør det være muligt at medtage hyperlinks, som bør følge en fælles model. Disse hyperlinks bør dog ikke forringe fuldstændigheden af dokumentet med central investorinformation som et selvstændigt dokument. Derfor bør anvendelsen af hyperlinks ikke fritage projektejere fra forpligtelsen til at medtage de relevante oplysninger i dokumentet med central investorinformation på en tydelig og fyldestgørende måde. |
|
(4) |
For at sætte potentielle investorer i stand til at træffe informerede investeringsbeslutninger bør dokumentet med central investorinformation indeholde en specifik og ikke-generisk beskrivelse af alle relevante risici i forbindelse med crowdfundingprojektet, crowdfundingudbuddet og projektejeren. |
|
(5) |
For at de finansielle oplysninger i dokumentet med central investorinformation kan sammenlignes og gøres tydelige, og at gennemsigtigheden for potentielle investorer dermed øges, bør regnskaber og oplysninger fremlægges i overensstemmelse med almindeligt anerkendte standarder og principper. |
|
(6) |
For at der kan fremlægges gennemsigtige oplysninger om provisioner, gebyrer og andre transaktionsomkostninger, som investoren afholder i hele crowdfundingprojektets levetid, bør dokumentet med central investorinformation indeholde en opdeling af direkte og indirekte omkostninger, som præciserer indtrædelsesomkostninger, udtrædelsesomkostninger, omkostninger, der afholdes i løbet af projektet, og lejlighedsvise omkostninger. |
|
(7) |
Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen. |
|
(8) |
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til de reguleringsmæssige tekniske standarder, som denne forordning er baseret på, har analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved og har anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (3). |
|
(9) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (4) og afgav udtalelse den 1. juni 2022 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Model for dokumentet med central investorinformation
1. Crowdfundingtjenesteudbydere skal, når de fremlægger oplysningerne i det dokument med central investorinformation, der er omhandlet i artikel 23 i forordning (EU) 2020/1503, anvende den model, der er fastsat i bilaget til nærværende forordning.
2. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, stilles til rådighed, så snart crowdfundingtjenesteudbyderen har offentliggjort det relevante crowdfundingudbud.
Artikel 2
Krav til format og sprog for modellen for dokumentet med central investorinformation
1. De oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, fremlægges på en måde, der er let at læse, og udtrykkes på en måde, der letter forståelsen af oplysningerne, herunder hos potentielle mindre erfarne investorer, og under hensyntagen til eventuelle forståelsesvanskeligheder som følge af crowdfundingudbuddets art, omfang og kompleksitet.
2. Det sprog, der anvendes i dokumentet med central investorinformation, skal være klart og kortfattet, og tekniske termer skal undgås, når der i stedet kan anvendes dagligdags ord.
Artikel 3
Identifikator for crowdfundingudbuddet
1. Dokumentet med central investorinformation skal indeholde en standardiseret, permanent og unik identifikator for det relevante crowdfundingudbud.
2. Den identifikator, der er omhandlet i stk. 1, er resultatet af sammenkædningen af følgende elementer i den angivne rækkefølge:
|
a) |
crowdfundingtjenesteudbyderens ISO 17442-identifikationskode for juridiske enheder (LEI-kode) |
|
b) |
en kode bestående af otte numeriske tegn, som genereres internt af crowdfundingtjenesteudbyderen, og som skal være unik for hvert crowdfundingudbud, der offentliggøres af crowdfundingtjenesteudbyderen. |
3. Den identifikator, der er udarbejdet i overensstemmelse med stk. 2, må ikke ændres, når dokumentet med central investorinformation ændres som følge af et eller flere af følgende:
|
a) |
oversættelse af dokumentet med central investorinformation til forskellige sprog, jf. artikel 23, stk. 4 og 13, i forordning (EU) 2020/1503 |
|
b) |
opdatering af dokumentet med central investorinformation, jf. artikel 23, stk. 8 og 12, i forordning (EU) 2020/1503 |
|
c) |
anden ikke-væsentlig ændring af oplysningerne i dokumentet med central investorinformation. |
Artikel 4
Valg af termer i modellen for dokumentet med central investorinformation
Hvis modellen for dokumentet med central investorinformation, der er fastlagt i bilaget, giver mulighed for at vælge termer eller udtryk, træffes dette valg på følgende måde:
|
a) |
Udtrykkene »målkapital« eller »kapitaltilførsel« anvendes i forbindelse med crowdfundingudbud vedrørende værdipapirer, der er kapitalandele, eller instrumenter, der er godkendt til crowdfunding. |
|
b) |
Udtrykkene »mål for lånoptagelse« eller »lånoptagelse« anvendes i forbindelse med crowdfundingudbud vedrørende lån, værdipapirer, der ikke er kapitalandele, eller hybridinstrumenter. |
|
c) |
Termerne »værdipapirer« eller »instrumenter, der er godkendt til crowdfunding« anvendes i overensstemmelse med den type instrumenter, der udbydes. |
Artikel 5
Anvendelse af hyperlinks i modellen for dokumentet med central investorinformation
1. Dokumentet med central investorinformation kan indeholde hyperlinks som fastsat i modellen i bilaget.
2. Hyperlinkene skal supplere de fremlagte oplysninger og må ikke træde i stedet for disse oplysninger, medmindre andet er angivet i modellen.
3. Hyperlinkene skal være i tråd med de oplysninger, der gives andetsteds i dokumentet med central investorinformation, og de eksterne ressourcer, der henvises til i hyperlinkene, skal være frit og let tilgængelige.
Artikel 6
De væsentligste risikotyper, som er forbundet med et crowdfundingudbud
1. Der skal oplyses om de væsentligste risikotyper, der er forbundet med et crowdfundingudbud, i dokumentet med central investorinformation vedrørende det pågældende udbud i overensstemmelse med instrukserne i del C i bilaget. Hvis det er relevant, skal der også oplyses om andre risici.
2. Beskrivelsen af de risici, der er forbundet med et crowdfundingudbud, skal være relevant for det specifikke udbud og skal udelukkende udarbejdes til gavn for potentielle investorer og må ikke indeholde generelle erklæringer om investeringsrisici eller begrænse ansvaret for projektejeren eller personer, der handler på vedkommendes vegne.
Artikel 7
Finansielle nøgletal, regnskaber og oplysninger i modellen for dokumentet med central investorinformation
De regnskaber og oplysninger, som er omhandlet i modellen for dokumentet med central investorinformation i bilaget, skal fremlægges i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IFRS) eller lokale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, alt efter hvad der er relevant.
Artikel 8
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.10.2020, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2120 af 13. juli 2022 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 for så vidt angår datastandarder og -formater, modeller og procedurer for indberetning af oplysninger om projekter, der finansieres gennem crowdfundingplatforme (se side 76 i denne EUT).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
BILAG
MODEL FOR DOKUMENTET MED CENTRAL INVESTORINFORMATION
|
Dette crowdfundingudbud er hverken blevet kontrolleret eller godkendt af [de kompetente myndigheder — indsæt den eller de kompetente myndigheders fulde betegnelse] eller Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Forud for tildeling af adgang til denne investering, er der ikke nødvendigvis foretaget nogen vurdering af, hvorvidt du har en hensigtsmæssig erfaring og viden. Ved at foretage denne investering, påtager du dig den fulde risiko herved, herunder risikoen for helt eller delvist tab af de investerede midler. |
|
Risikoadvarsel Investering i dette crowdfundingprojekt indebærer risici, herunder risikoen for helt eller delvist tab af de investerede midler. Din investering er ikke dækket af den indskudsgarantiordning, som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU (1). Din investering er heller ikke dækket af den investorgarantiordning, som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF (2). Det er muligt, at din investering ikke giver noget afkast. Dette er ikke et opsparingsprodukt, og vi råder dig til ikke at investere mere end 10 % af din nettoformue i crowdfundingprojekter. Du vil muligvis ikke kunne sælge investeringsinstrumenterne, når du ønsker det. Selv om du kan sælge dem, kan du stadig lide tab.
|
|
Betænkningstid forud for aftaleindgåelse for mindre erfarne investorer Mindre erfarne investorer har en betænkningstid forud for aftaleindgåelse, hvor de til enhver tid kan tilbagekalde deres tilbud om at investere eller deres tilkendegivelse af interesse i crowdfundingudbuddet uden at give en begrundelse, og uden at de pådrager sig en sanktion. Betænkningstiden begynder på det tidspunkt, hvor den potentielle mindre erfarne investor afgiver et tilbud om at investere eller tilkendegiver sin interesse, og udløber fire kalenderdage derefter. [Her indsættes de måder, hvorpå mindre erfarne investorer kan udøve deres ret til tilbagekaldelse i betænkningsperioden, sammen med oplysninger om denne proces og dens konsekvenser.] |
Oversigt over crowdfundingudbuddet
|
Identifikator for udbuddet |
Identifikator for udbuddet som fastsat i artikel 3 |
|
Projektejer og projektets navn |
|
|
Udbudstype og instrumenttype |
|
|
Målbeløb |
Målbeløb og valuta for crowdfundingudbuddet, herunder modværdien i euro og datoen for valutakursen, hvis crowdfundingudbuddet omfatter en anden valuta end euro. |
|
Frist |
Den dato, hvor udbuddet vil blive lukket for potentielle investorer. |
Del A: Oplysninger om projektejeren/-erne og crowdfundingprojektet
|
a) |
Projektejer og crowdfundingprojekt (1) [Udfyld dette afsnit ved at medtage de oplysninger, der er angivet nedenfor, alt efter hvad der er relevant] |
|||||||||||||||||||
|
Identitet: |
Juridisk navn på projektejeren, stiftelsesland/registreringsland og registreringsnummer. |
|||||||||||||||||||
|
Juridisk form: |
Juridisk form. |
|||||||||||||||||||
|
Kontaktoplysninger: |
Websted, hjemstedets adresse, e-mail og telefonnummer. |
|||||||||||||||||||
|
Ejerskab: |
Datoen for den seneste ændring af ejerskabet og en kort beskrivelse af ejerskabsstrukturen for projektejeren og, hvis det er relevant, projektet. Disse oplysninger gives i form af et diagram (2). |
|||||||||||||||||||
|
Ledelse: |
En kort beskrivelse af projektejerens ledelsesorganer. Hvis de er til rådighed og det er hensigtsmæssigt, kan der indsættes et hyperlink til CV'erne for medlemmerne af ledelsesorganerne. |
|||||||||||||||||||
|
b) |
Ansvar for oplysningerne i dette dokument med central investorinformation »Projektejeren erklærer, at efter dennes bedste overbevisning er ingen oplysninger blevet udeladt eller i væsentlig grad vildledende eller unøjagtige. Projektejeren har ansvar for udarbejdelsen af dette dokument med central investorinformation.« [Udfyld dette afsnit ved at angive de fysiske og juridiske personer, der har ansvar for oplysningerne i dokumentet med central investorinformation, i overensstemmelse med national lovgivning. For så vidt angår fysiske personer, f.eks. medlemmerne af projektejerens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer, angives deres navn og stilling. For så vidt angår juridiske personer, angives deres navn og vedtægtsmæssige hjemsted.] »Erklæringen fra [hver af] ovennævnte person[er] om deres ansvar for de oplysninger, der gives i dette dokument med central investorinformation, jf. artikel 23, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503* (3), er vedlagt som [bilag [A] (4)]«. |
|||||||||||||||||||
|
c) |
Projektejerens hovedvirksomhed; produkter eller tjenester, der udbydes af projektejeren En kort beskrivelse af arten af projektejerens nuværende hovedvirksomhed og forretningsmæssige resultater, herunder, hvor det er relevant, en kort præsentation af strategien for projektet og dets merværdi. |
|||||||||||||||||||
|
d) |
Hyperlink til projektejerens seneste regnskab Et hyperlink til projektejerens seneste regnskab indsættes, i det omfang det foreligger. Hvis regnskabet er blevet revideret, kan der også indsættes et hyperlink til de(n) relevante revisionsrapport(er). Hvis det seneste regnskab ikke foreligger, skal dette udtrykkeligt nævnes. Årsagerne til en sådan manglende tilgængelighed kan angives. Kun hvis det seneste regnskab ikke foreligger, kan der i stedet medtages et hyperlink til projektejerens ajourførte balance, hvis den foreligger. Hvis der er et special purpose vehicle som mellemled mellem projektejeren og investorerne, kan ovennævnte oplysninger også gives med hensyn til det pågældende special purpose vehicle. |
|||||||||||||||||||
|
e) |
Årlige finansielle nøgletal for projektejeren for de seneste tre år Fremlæggelse af de vigtigste årlige finansielle tal og nøgletal, f.eks.:
|
|||||||||||||||||||
|
f) |
En beskrivelse af crowdfundingprojektet, herunder dets formål og væsentligste karakteristika En beskrivelse af crowdfundingprojektet, herunder dets formål og vigtigste karakteristika og den påtænkte anvendelse af de tilvejebragte midler. |
|||||||||||||||||||
Del B: De væsentligste karakteristika ved crowdfundingprocessen og betingelserne for [kapitalrejsning] eller [lånoptagelse]
|
a) |
[Den målkapital, der som minimum skal rejses,] eller [det lån, der som minimum skal optages,] i ét crowdfundingudbud [Beløb og valuta] Antallet af udbud (offentlige eller ikke-offentlige), der allerede er blevet gennemført af projektejeren eller crowdfundingudbyderen for dette crowdfundingprojekt |
|||||||||
|
Udbudstype og udbudte instrumenter |
Dato for gennemførelse |
[Tilvejebragt/lånt] beløb og målbeløb (herunder modværdien i euro og datoen for valutakursen i tilfælde af andre valutaer end euro) |
Eventuelle andre relevante oplysninger |
|||||||
|
|
|
|
|
|||||||
|
b) |
Fristen for at nå målet for [kapitalrejsningen] eller [lånoptagelsen]: [Den dato, hvor udbuddet vil blive lukket for potentielle investorer.] |
|||||||||
|
c) |
Oplysninger om konsekvenserne, hvis [målkapitalen ikke rejses,] eller [målet for lånoptagelsen ikke nås], før fristen Oplysninger om konsekvenserne i forbindelse med crowdfundingprocessen og investorernes kapitalinteresser, hvis crowdfundingudbuddet ikke når det fastsatte minimumsbeløb, herunder:
|
|||||||||
|
d) |
Det største udbudsbeløb, hvis det er forskelligt fra [målkapitalen] eller [målet for lånoptagelsen], jf. litra a) Det største udbudsbeløb og valuta (herunder modværdien i euro i tilfælde af en anden valuta end euro), hvis dette beløb er forskelligt fra [målkapitalen] eller [målet for lånoptagelse]. |
|||||||||
|
e) |
Kapitalgrundlag afsat til crowdfundingprojektet af projektejeren En angivelse af, om større aktionærer eller medlemmer af projektejerens ledelses-, tilsyns- eller administrationsorganer har investeret i, tegnet eller forpligtet sig til at investere i eller tegne de udbudte instrumenter, og størrelsen heraf, herunder i procent i forhold til målbeløbet for udbuddet. |
|||||||||
|
f) |
Ændring i sammensætningen af projektejerens kapital eller lån i forbindelse med crowdfundingudbuddet En beskrivelse af de ændringer, der resulterer i sammensætningen af projektejerens kapital og gæld som følge af crowdfundingudbuddet. |
|||||||||
Del C: Risikofaktorer
|
Fremstilling af de væsentligste risici Udfyld dette afsnit ved at beskrive de væsentligste risici, der forbundet med crowdfundingprojektet i henhold til de væsentligste risikotyper, der er identificeret nedenfor. Følgende liste over de væsentligste risikotyper er ikke udtømmende. Enhver anden væsentlig risiko, som er relevant for crowdfundingprojektet, crowdfundingudbuddet, projektejeren, værdipapirerne og de instrumenter, der er godkendt til crowdfunding eller lån, beskrives også i denne del. Type 1 — Projektrisiko Risici, der er iboende i projektet, og som kan føre til, at projektet slår fejl. Sådanne risici kan vedrøre, men er ikke begrænset til:
Type 2 — Sektorrisiko Risici, der er iboende i den specifikke sektor. Sådanne risici kan f.eks. skyldes en ændring i de makroøkonomiske omstændigheder, et fald i efterspørgslen i den sektor, hvor crowdfundingprojektet opererer, og afhængighed af andre sektorer. Projektets sektor beskrives ved hjælp af den nomenklatur, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (5). Type 3 — Risiko for misligholdelse Risikoen for, at et projekt eller projektejeren kan blive omfattet af konkursbehandling eller anden insolvensbehandling, og andre begivenheder vedrørende projektet eller projektejeren, som kan medføre tab af investeringen for investorerne. Sådanne risici kan skyldes en række forskellige faktorer, herunder:
Type 4 — Risiko for lavere, forsinket eller intet afkast Risikoen for, at afkastet er lavere end forventet, forsinket, eller at projektet misligholder sine kapital- eller rentebetalinger. Type 5 — Risiko for, at platformen svigter Risikoen for, at crowdfundingplatformen midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at levere sine tjenester. Type 6 — Risiko for investeringens manglende likviditet Risikoen for, at investorer ikke kan sælge deres investering. Type 7 — Andre risici Risici, der bl.a. ligger uden for projektejerens kontrol, såsom politiske og lovgivningsmæssige risici. |
Del D: Oplysninger vedrørende udbud af værdipapirer og instrumenter, der er godkendt til crowdfunding
|
a) |
Samlet værdi og type af [værdipapirer] eller [instrumenter, der er godkendt til crowdfunding], som skal udbydes Følgende oplysninger skal angives:
|
||||||
|
b) |
Tegningskurs Den kurs, til hvilken [værdipapirerne] eller [de instrumenter, der er godkendt til crowdfunding,] vil blive udbudt til. Hvor det er relevant, skal i denne afdeling også angives minimumsbeløbet for tegningen pr. investor. |
||||||
|
c) |
Om overtegning accepteres, og hvordan denne allokeres |
||||||
|
d) |
Tegnings- og betalingsvilkår Dette afsnit skal indeholde en klar beskrivelse af tegningsvilkårene, herunder videregivelse af tegningskursen, og af betalingsprocessen, herunder tidspunkt og metode. Dette afsnit kan også indeholde et hyperlink til en beskrivelse af tegningsprocessen og -instrukserne. |
||||||
|
e) |
Deponering og levering af [værdipapirer] eller [instrumenter, der er godkendt til crowdfunding,] til investorer I dette afsnit angives leveringsdatoen (eller, hvis der ikke kan indgås et sådant fast tilsagn, den senest mulige leveringsdato) og leveringsprocessen for de relevante instrumenter (herunder eventuel sikkerhedsstillelse for instrumenterne), samt navn og kontaktoplysninger (herunder e-mail) for udstederen eller dennes repræsentant. Hvis crowdfundingtjenesteudbyderen ikke leverer depotopbevaringstjenester, skal der afgives en klar erklæring herom. Dette afsnit skal indeholde identiteten, registreringsnummer og kontaktoplysninger for depositaren. Det skal nævnes, om investoren skal betale et gebyr til depositaren eller ej. |
||||||
|
f) |
Oplysninger om den garanti eller sikkerhedsstillelse, som investeringen er sikret ved (hvis relevant)
|
||||||
|
g) |
Oplysninger om en fast forpligtelse til at tilbagekøbe [værdipapirerne] eller [de instrumenter, der er godkendt til crowdfunding] (hvis det er relevant) Beskrivelse af tilbagekøbsordningen Dette afsnit skal indeholde tydelige og præcise oplysninger om eventuelle tilbagekøbsforpligtelser. Hvis det er relevant, kan der gives nærmere oplysninger via et hyperlink. Periode for tilbagekøb Beskrivelse af betingelserne for at deltage i tilbagekøbet (herunder eventuelle gældende frister). |
||||||
|
h) |
Oplysninger om rentesats og løbetid Dette afsnit finder anvendelse på værdipapirer, der ikke er kapitalandele (f.eks. obligationer) eller hybridinstrumenter (f.eks. obligationer, der kan konverteres til aktier). Nominel rente: Den nominelle rentesats pr. år skal angives tydeligt. Dette afsnit skal desuden indeholde en kort redegørelse for den metode, der er anvendt til beregning heraf, eller et hyperlink til crowdfundingtjenesteudbyderens websted med en sådan redegørelse. Den årlige rentesats skal oplyses med to decimaler og i følgende foretrukne format: [•] % pr. år (beregnet ved hjælp af [indsæt den anvendte beregningsmetode]), eller, hvis rentesatsen er variabel, kortfattede oplysninger om de vigtigste faktorer, der afgør rentesatsen (f.eks. Euro Interbank Offered Rate, Euribor, plus X %), og beregningen heraf. Dato, fra hvilken renterne skal betales: Forfaldsdatoer for rentebetalinger: Udløbsdato (herunder eventuelle mellemliggende tilbagebetalinger): Relevant afkast: Afkastet beregnes som en årlig sats og i overensstemmelse med den metode, der anvendes til beregning af den årlige nominelle rentesats, og angives med to decimaler. Der skal også gives kortfattede oplysninger om de vigtigste antagelser, som afkastberegningen er baseret på. |
Del E: Oplysninger om special purpose vehicles (SPV)
|
a) |
Er der en SPV som mellemled mellem projektejeren og investoren? Ja/Nej |
|
b) |
SPV'ens kontaktoplysninger Hvis svaret på ovenstående spørgsmål er »Ja«, angives SPV'ens identitet, juridiske form og vedtægtsmæssigt hjemsted i dette afsnit. |
Del F: Investorrettigheder
[I forbindelse med instrumenter, der er godkendt til crowdfunding, vedlægges i henhold til artikel 23, stk. 7, i forordning (EU) 2020/1503 de resterende oplysninger i et bilag til dokumentet med central investorinformation, hvis de oplysninger, der kræves i henhold til del F i dette bilag, fylder mere end én side i A4-format, når de printes.]
|
a) |
Centrale rettigheder, der er knyttet til [værdipapirerne] eller [de instrumenter, der er godkendt til crowdfunding] En kort beskrivelse af de centrale rettigheder, der er knyttet til instrumenterne, opdelt efter type, f.eks.:
Der kan indsættes et hyperlink til projektejerens stiftelsesdokumenter eller andre relevante juridiske dokumenter sammen med henvisninger til de relevante artikler eller paragrafnumre. |
||||||||||||||||||
|
b) og c) |
Begrænsninger, som [værdipapirerne] eller [de instrumenter, der er godkendt til crowdfunding,] er underlagt, herunder begrænsninger på overførsel af instrumenterne. Dette afsnit skal indeholde en beskrivelse af eventuelle aktionæraftaler eller andre ordninger, der forhindrer eller på anden vis begrænser instrumenternes omsættelighed, f.eks. klausuler, der begrænser retten til at sælge instrumenterne (f.eks. godkendelsesklausuler eller midlertidige afhændelsesforbud). Dette afsnit skal også indeholde en beskrivelse af andre begrænsninger, som instrumenterne er underlagt, såsom klausuler om tvungen afhændelse (f.eks. udelukkelsesklausuler, tilbagekøbsklausuler, fælles udtrædelsesforpligtelser i tilfælde af ændring af kontrol, drag-along-rettigheder), med angivelse af navnlig de finansielle betingelser for sådanne afhændelser. |
||||||||||||||||||
|
d) |
Investorens muligheder for at udtræde af investeringen |
||||||||||||||||||
|
e) |
For aktieinstrumenter, fordeling af kapital og stemmerettigheder før og efter den af udbuddet følgende kapitalforøgelse (idet det antages, at alle [værdipapirerne] eller [de instrumenter, der er godkendt til crowdfunding,] bliver tegnet) Ved fremlæggelse af fordelingen af kapital- og stemmerettigheder før og efter den kapitalforhøjelse, der følger af udbuddet, medtages følgende oplysninger for hver klasse af aktiekapital:
Såfremt der findes andele, som ikke repræsenterer kapitalen, angives deres antal og vigtigste kendetegn. |
Del G: Oplysninger vedrørende lån
|
a) |
Lånets art, løbetid og andre væsentlige vilkår |
|
b) |
Gældende rentesatser eller, hvis det er relevant, anden kompensation til investoren De gældende rentesatser pr. år skal angives tydeligt. Dette afsnit skal desuden indeholde en kort redegørelse for den metode, der er anvendt til beregning heraf, eller et hyperlink til crowdfundingtjenesteudbyderens websted med en sådan redegørelse. De årlige rentesatser skal oplyses med to decimaler og i følgende foretrukne format: [•] % pr. år (beregnet ved hjælp af [indsæt den anvendte beregningsmetode]), eller, hvis rentesatsen er variabel, kortfattede oplysninger om de vigtigste faktorer, der afgør rentesatsen (f.eks. Euribor plus X %), og beregningen heraf. |
|
c) |
Risikobegrænsende foranstaltninger, herunder eventuelle sikkerhedsstillere eller garantistillere eller andre typer af garantier |
|
d) |
Plan for tilbagebetaling af hovedstolen og betaling af renter Hvis forudbetaling er tilladt på foranledning af projektejeren eller långiveren, skal der gøres rede for dette med angivelse af tilbagebetalingsvilkår og -betingelser. |
|
e) |
Eventuelle misligholdelser af kreditaftaler fra projektejerens side inden for de seneste fem år [For så vidt angår denne afdeling, definitionen af misligholdelse som fastsat i artikel 1 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2115 (6) |
|
f) |
Forvaltningen af lånet (herunder i situationer, hvor projektejeren ikke opfylder sine forpligtelser) I dette afsnit angives det, hvilken enhed (herunder dens juridiske navn, registreringsnummer og registreringssted, vedtægtsmæssige hjemsted og kontaktoplysninger) der har ansvar for forvaltningen af lånet, og gives der kortfattede oplysninger om dens forvaltningspolitik, herunder oplysninger om de procedurer, der iværksættes, hvis forpligtelserne i forbindelse med lånet ikke opfyldes. Der kan indsættes et hyperlink til den relevante side eller det relevante dokument, der indeholder nærmere oplysninger om forvaltningspolitikken. |
Del H: Gebyrer, oplysninger og retlig prøvelse
|
a) |
Gebyrer og omkostninger for investor i forbindelse med investeringen (herunder administrative omkostninger som følge af salg af instrumenter, der er godkendt til crowdfunding) Dette afsnit skal indeholde en præsentation i tabelform af alle direkte og indirekte gebyrer, provisioner, omkostninger og afgifter, som investoren afholder i forbindelse med investeringen og udtræden af investeringen. Hvis der er angivet beløb i euro (eller anden relevant valuta) og procentværdier, beregnes de for en hypotetisk investering på 10 000 EUR og på årsbasis. |
||||||||||
|
|
Gebyrer, afgifter og andre omkostninger |
i euro (eller anden relevant valuta) |
i procent af det samlede investeringsbeløb |
Eksempler (ikke udtømmende) |
|||||||
|
Engangsbeløb |
Indtrædelsesomkostninger (angiv nærmere oplysninger) |
[…] EUR |
[…] % |
De omkostninger, som investoren betaler, når vedkommende indtræder i investeringen. Disse omkostninger omfatter omkostninger i forbindelse med investorens tegning (f.eks. notargebyrer, forudbetalinger og stempelafgifter) samt omkostninger i forbindelse med det underliggende aktiv (f.eks. »findeløn«, honorarer til agent, notargebyrer, afgifter på erhvervelse af fast ejendom og andet) |
|||||||
|
Udtrædelsesomkostninger (angiv nærmere oplysninger) |
[…] EUR |
[…] % |
De omkostninger, som investoren betaler, når han udtræder af investeringen ved udløb (f.eks. »findeløn«, honorarer til agent, notargebyrer, afgifter på erhvervelse af fast ejendom og andet, afviklingsomkostninger) |
||||||||
|
Løbende |
|
[…] EUR |
[…] % |
De omkostninger, som investoren afholder i den periode, investeringen ihændehaves (f.eks. deponerings- og administrationsgebyrer, revisions- og advokatsalærer, løbende skatter i forbindelse med din investering eller det underliggende aktiv) |
|||||||
|
Lejlighedsvist |
Resultatafhængige gebyrer/ Carried interest (angiv nærmere oplysninger) |
[…] EUR |
[…] % |
Gebyrer, som investoren betaler til projektejeren(-erne), hvis visse succesparametre er opfyldt |
|||||||
|
Andre lejlighedsvise gebyrer (angiv nærmere oplysninger) |
[…] EUR |
[…] % |
»Findeløn«, refinansieringsgebyrer, transaktionsgebyrer (i det omfang de ikke allerede indgår i engangsgebyrerne) |
||||||||
|
b) |
Hvor og hvordan der gratis kan indhentes yderligere oplysninger om crowdfundingprojektet, projektejeren [og, hvis relevant, SPV'en] |
||||||||||
|
c) |
Hvordan og til hvem investoren kan indgive en klage over investeringen eller over projektejerens optræden eller crowdfundingtjenesteudbyderen Der skal gives følgende oplysninger i resuméform:
|
||||||||||
(1) Uden at dette berører forpligtelsen til at give de oplysninger, der er fastsat i dette afsnit, kan projektejeren også indsætte sit logo i dette afsnit.
(2) Hvis projektejeren f.eks. er en del af en koncern, kan diagrammet vise koncernens struktur og projektejerens placering i koncernen.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet og om ændring af forordning (EU) 2017/1129 og direktiv (EU) 2019/1937 (EUT L 347 af 20.10.2020, s. 1).
(4) Erklæringen fra hver enkelt ansvarlig person skal være i overensstemmelse med artikel 23, stk. 9, i forordning (EU) 2020/1503.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
(6) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2115 af 13. juli 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer metoden til beregning af misligholdelsesrater for lån, der udbydes på en crowdfundingplatform (se side 33 i denne EUT).