25.10.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 275/57 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2047
af 24. oktober 2022
om berigtigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325 for så vidt angår godkendelsen af visse kontrolmyndigheder og kontrolorganer med henblik på import af økologiske produkter til Unionen
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (1), særlig artikel 48, stk. 3, og artikel 57, stk.2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325 (2) fastlægges listen over kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er godkendt med henblik på ækvivalens og har beføjelse til at føre kontrol og udstede attester i tredjelande. |
(2) |
I bilag IV til Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 (3) var »Ecocert SA« oprindeligt godkendt for Bahrain for så vidt angår produktkategori D. I bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325 stod rækken for Bahrain for produktkategori D ved en fejl tom. Denne fejl skal berigtiges. |
(3) |
I bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325 var »Florida Certified Organic Growers and Consumers, Inc. (FOG), DBA as Quality Certification Services (QCS)« fejlagtigt anført som et godkendt organ i Costa Rica for produktkategori A. Endvidere har kontrolorganet ikke meddelt detaljerede oplysninger om den produkttype, det ønsker at certificere for produktkategori D i Costa Rica, og godkendelsen af denne produktkategori blev derfor tildelt ved en fejl. Den relevante reference skal berigtiges. |
(4) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325 bør derfor berigtiges. |
(5) |
Godkendelsens geografiske anvendelsesområde for »Ecocert SA« blev fejlagtigt begrænset. Denne fejl vedrørende Bahrain for produktkategori D bør derfor korrigeres med tilbagevirkende kraft fra datoen for ikrafttræden af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325. Godkendelsen af »Florida Certified Organic Growers and Consumers, Inc. (FOG), DBA as Quality Certification Services (QCS)« blev fejlagtigt udvidet til at omfatte produktkategorierne A og D i Costa Rica. Denne fejl bør derfor korrigeres med tilbagevirkende kraft fra datoen for anvendelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Økologisk Produktion — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II til forordning (EU) 2021/2325 berigtiges som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325 af 16. december 2021 om opstilling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af listen over tredjelande og listen over kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er godkendt i henhold til artikel 33, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 med henblik på import af økologiske produkter til Unionen (EUT L 465 af 29.12.2021, s. 8).«
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 af 8. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande (EUT L 334 af 12.12.2008, s. 25).
BILAG
I bilag II til forordning (EU) 2021/2325 foretages følgende berigtigelser:
(1) |
i punkt 3 under oplysningen »Ecocert SA« affattes rækken for Bahrain således:
|
(2) |
i punkt 3 under oplysningen »Florida Certified Organic Growers and Consumers, Inc. (FOG), DBA as Quality Certification Services (QCS)« affattes rækken for Costa Rica således:
|