|
6.10.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 259/1 |
RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/1903
af 6. oktober 2022
om ændring af forordning (EU) 2022/263 om restriktive foranstaltninger som reaktion på anerkendelsen af de ikkeregeringskontrollerede områder i Donetsk og Luhansk i Ukraine og ordren til at sende russiske væbnede styrker ind i disse områder
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2022/266 af 23. februar 2022 om restriktive foranstaltninger som reaktion på anerkendelsen af de ikkeregeringskontrollerede områder i Donetsk oblast og Luhansk oblast i Ukraine og ordren til at sende russiske væbnede styrker ind i disse områder (1),
under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådets forordning (EU) 2022/263 (2) giver virkning til de restriktive foranstaltninger, der er fastsat i afgørelse (FUSP) 2022/266. |
|
(2) |
Den 6. oktober 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/1908 (3) om ændring af titlen på afgørelse (FUSP) 2022/266 og om udvidelse af det geografiske anvendelsesområde for restriktionerne deri til at omfatte alle de ikkeregeringskontrollerede områder i Ukraine i oblasterne Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja. Den politiske kontekst og de politiske grunde til at udvide anvendelsesområdet for de restriktive foranstaltninger er beskrevet i betragtningerne til afgørelse (FUSP) 2022/1908. |
|
(3) |
Disse ændringer hører under anvendelsesområdet for traktaten, og det er derfor nødvendigt at indføre lovgivning på EU-plan for at gennemføre dem, navnlig for at sikre, at alle medlemsstaterne anvender dem på samme måde. |
|
(4) |
Forordning (EU) 2022/263 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) 2022/263 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Titlen affattes således: »Rådets forordning (EU) 2022/263 af 23. februar 2022 om restriktive foranstaltninger som reaktion på Den Russiske Føderations ulovlige anerkendelse, besættelse eller annektering af visse ikkeregeringskontrollerede områder i Ukraine«. |
|
2) |
Artikel 1, litra d), affattes således:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. oktober 2022.
På Rådets vegne
M. BEK
Formand
(1) EUT L 42 I af 23.2.2022, s. 109.
(2) Rådets forordning (EU) 2022/263 af 23. februar 2022 om restriktive foranstaltninger som reaktion på anerkendelsen af de ikkeregeringskontrollerede områder i Donetsk og Luhansk i Ukraine og ordren til at sende russiske væbnede styrker ind i disse områder (EUT L 42 I af 23.2.2022, s. 77).
(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1908 af 6. oktober 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/266 om restriktive foranstaltninger som reaktion på anerkendelsen af de ikkeregeringskontrollerede områder i Donetsk oblast og Luhansk oblast i Ukraine og ordren til at sende russiske væbnede styrker ind i disse områder (se side 118 i denne EUT).