|
12.9.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 235/4 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1502
af 9. september 2022
om gennemførelse af artikel 21, stk. 5, i forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af forordning (EU) nr. 204/2011 (1), særlig artikel 21, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 18. januar 2016 forordning (EU) 2016/44. |
|
(2) |
De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970 (2011), ajourførte oplysningerne vedrørende én person, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, den 18. juli 2022. |
|
(3) |
Bilag II til forordning (EU) 2016/44 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II til forordning (EU) 2016/44 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. september 2022.
På Rådets vegne
J. SÍKELA
Formand
BILAG
I bilag II til forordning (EU) 2016/44 affattes nr. 6 således:
|
»6. |
Navn: 1: ABU 2: ZAYD 3: UMAR 4: DORDA Titel: ikke oplyst Stilling: a) direktør for den eksterne sikkerhedsorganisation, b) chef for den eksterne efterretningstjeneste. Fødselsdato: 4. april 1944 Fødested: Alrhaybat Alias af god kvalitet: a) Dorda Abuzed OE b) Abu Zayd Umar Hmeid Dorda Alias af mindre god kvalitet: ikke oplyst Nationalitet: ikke oplyst Pasnummer: libysk nummer FK117RK0, udstedt den 25. november 2018, udstedt i Tripoli (udløbsdato: 24. november 2026) Nationalt identitetsnummer: ikke oplyst Adresse: Libyen (formodet status/opholdssted: afdød) Opført på listen den: 26. februar 2011 (ændret den 27. juni 2014, 1. april 2016, 25. februar 2020, 18. juli 2022) Yderligere oplysninger: opført på listen i henhold til punkt 15 i resolution 1970 (rejseforbud), opført på listen den 17. marts 2011 i henhold til punkt 17 i resolution 1970 (indefrysning af aktiver).« |