|
6.9.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 231/113 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1471
af 5. september 2022
om godkendelse af lanthancarbonatoctahydrat som tilsætningsstof til foder til katte (indehaver af godkendelsen er Porus GmbH)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af sådanne godkendelser. |
|
(2) |
Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af lanthancarbonatoctahydrat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
|
(3) |
Ansøgningen vedrører godkendelse af lanthancarbonatoctahydrat som tilsætningsstof til foder til katte med klassificering i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »andre zootekniske tilsætningsstoffer«. |
|
(4) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 27. januar 2022 (2), at lanthancarbonatoctahydrat under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs sundhed. Autoriteten konkluderede, at tilsætningsstoffet har potentiale til at være effektivt som zooteknisk tilsætningsstof i foder til katte. Autoriteten finder ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoder til analyse af fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium. |
|
(5) |
Vurderingen af lanthancarbonatoctahydrat viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. |
|
(6) |
Anvendelse af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Det i bilaget opførte tilsætningsstof, som tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »andre zootekniske tilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. september 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) EFSA Journal 2022;20(2):7168.
BILAG
|
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||
|
mg tilsætningsstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||
|
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: andre zootekniske tilsætningsstoffer (mindskelse af udskillelsen af phosphor via urinen). |
|||||||||||||||
|
4d23 |
Porus GmbH |
Lanthancarbonat-octahydrat |
Tilsætningsstoffets sammensætning Præparat af lanthancarbonatoctahydrat med mindst 85 % lanthancarbonatoctahydrat som aktivstof. Fast form Aktivstoffets karakteristika Lanthancarbonat-octahydrat La2(CO3)3*8H2O CAS-nr. 6487-39-4 Analysemetode (1) Til kvantificering af carbonat i fodertilsætningsstoffet: EU's metode i Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 (bilag III, del F). Til kvantificering af lanthan i fodertilsætningsstoffet og foderstoffer: induktivt koblet plasmaatomemissionsspektrometri (ICP-AES). |
Katte |
- |
1 500 |
7 500 |
|
26. september 2032 |
||||||
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.