(1)

Ved forordning (EU) 2019/1009 er der fastsat bestemmelser om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter. EU-gødningsprodukter indeholder komponentmaterialer i en eller flere af de kategorier, der er opført i bilag II til nævnte forordning. I overensstemmelse med komponentmaterialekategori (CMC) 11 i nævnte bilag kan EU-gødningsprodukter med visse undtagelser indeholde biprodukter i den i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (2) anvendte betydning, som skal registreres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3).

(2)

I henhold til artikel 42, stk. 7, i forordning (EU) 2019/1009 skal Kommissionen supplere bilag II, del II, CMC 11, punkt 3, ved at fastsætte kriterier for agronomisk effektivitet og sikkerhed i forbindelse med anvendelse af biprodukter i den i direktiv 2008/98/EF anvendte betydning i EU-gødningsprodukter. Med henblik herpå gav Kommissionen Det Fælles Forskningscenter (»JRC«) mandat til at yde videnskabelig rådgivning (4).

(3)

Biprodukter i den i direktiv 2008/98/EF anvendte betydning udgør en meget heterogen kategori af stoffer. Disse stoffer har forskellig fysisk og kemisk karakter og kan tilvejebringes under forskellige produktionsprocesser. Med henblik på denne forordning inddeles biprodukterne i to kategorier afhængigt af deres agronomiske effektivitet. Den første kategori vedrører biprodukter, som tilfører planter eller svampe næringsstoffer eller forbedrer deres næringsstofeffektivitet. Den anden kategori vedrører biprodukter, der anvendes som tekniske additiver i mindre koncentrationer. Selv om de ikke er direkte forbundet med næringsstoffer eller næringsstofeffektivitet, forbedrer de gødningsproduktets kvalitet eller sikkerheden ved håndteringen heraf.

(4)

For den første kategori har JRC identificeret biprodukter fra en række forskellige produktionsprocesser, som indeholder ammoniumsalte, sulfatsalte, fosfatsalte, elementært svovl, calciumcarbonat og calciumoxid. For at sikre, at disse biprodukter har en klar agronomisk værdi og ikke har skadelig indvirkning på menneskers sundhed og miljøet, bør der fastsættes et strengt renhedskrav.

(5)

For den anden kategori foreslog JRC at tillade anvendelse af biprodukter som tekniske additiver, f.eks. som hærdningsmidler, bindemidler eller fyldstoffer eller støvdæmpende midler for at forbedre beskyttelsen af brugernes sundhed. For at sikre, at anvendelsen af sådanne biprodukter ikke bringer EU-gødningsproduktets generelle agronomiske effektivitet i fare og ikke har skadelig indvirkning på menneskers sundhed eller miljøet, bør der fastsættes en maksimumskoncentration i det endelige EU-gødningsprodukt.

(6)

Endvidere vurderede JRC de mest almindeligt anvendte biprodukter i henhold til eksisterende praksis. Disse biprodukter er blevet udvalgt på grundlag af deres markedspotentiale, tilgængelige data, deres nuværende retlige situation, deres anvendelseshistorie og deres klare agronomiske værdi samt på grundlag af, hvor ukompliceret udviklingen af sikkerhedskriterier har været i lyset af de tidsmæssige begrænsninger i forbindelse med vurderingen. De identificerede biprodukter var moderlud fra 5(β-methyl-thioethyl)-hydantoins reaktion med kaliumcarbonat i methioninproduktionsprocessen, restprodukter fra mineral- og malmforarbejdning og -rensning, postdestillationsvæske fra Solvay-processen, carbidkalk fra acetylenproduktion, jernholdig slagge, metalsalte fra forarbejdning af malmkoncentrat og metaloverfladebehandling samt humus- og fulvosyrer fra misfarvning af drikkevand. Disse specifikke biprodukter bør anvendes i EU-gødningsprodukter uden at skulle overholde restriktive renhedsniveauer for den første kategori af biprodukter eller med det formål og den maksimumskoncentration, der er tilladt for den anden kategori af biprodukter. Årsagen er, at sådanne biprodukter er klart identificeret, hvilket gjorde det muligt for JRC at foretage en grundig vurdering af deres agronomiske værdi og alle de specifikke risici, de kan medføre.

(7)

Endvidere bør der fastsættes tilsvarende supplerende sikkerhedskriterier for anvendelse af biprodukter.

(8)

Nogle af disse biprodukter bør opfylde sikkerhedskriterier, der begrænser indholdet af forurenende stoffer og andre problematiske stoffer, og som anvendes ud over dem, der er fastsat i bilag I til forordning (EU) 2019/1009 for den tilsvarende produktfunktionskategori, uden at det tilsidesætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 (5).

(9)

Der bør fastsættes yderligere grænseværdier for de forurenende stoffer chrom i alt, thallium og vanadium. Nogle af biprodukterne kan indeholde sådanne forurenende stoffer som følge af deres særlige produktionsproces. De foreslåede grænseværdier for disse forurenende stoffer bør sikre, at anvendelsen af EU-gødningsprodukter, der indeholder biprodukter med sådanne forurenende stoffer, ikke fører til ophobning af dem i jorden. Grænseværdierne for sådanne forurenende stoffer bør fastsættes som koncentration i det endelige produkt i lighed med kravene i bilag I til forordning (EU) 2019/1009. Dette er begrundet i, at de sikkerhedskriterier, der er indført som reaktion på eventuelle særlige risici, som er identificeret, som hovedregel vedrører det endelige produkt og ikke et komponentmateriale. Dette bør lette overensstemmelsesvurderingen og markedsovervågningen af sådanne produkter, da prøver kun skal udføres på det endelige produkt.

(10)

Restprodukter fra forarbejdning eller rensning af sedimentær fosfatmalm vides at indeholde naturligt forekommende radionuklider. For at sikre sikker anvendelse af sådanne biprodukter i EU-gødningsprodukter bør der fastsættes maksimalt tilladte niveauer for aktivitetskoncentrationsværdier for naturligt forekommende radionuklider fra uran- og thoriumserien i EU-gødningsprodukter, der indeholder sådanne materialer.

(11)

Endvidere bør der fastsættes yderligere sikkerhedskriterier for at begrænse indholdet af 16 polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH16) (6) og af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner (PCDD/PCDF) (7). I forordning (EU) 2019/1021 er der fastsat mindskelse af udslip for PAH16 og PCDD/PCDF som utilsigtet fremstillede stoffer under fremstillingsprocesser, men der indføres ikke en grænseværdi i sådanne tilfælde. I betragtning af de høje risici, der er forbundet med tilstedeværelsen af sådanne forurenende stoffer i gødningsprodukter, anses det for hensigtsmæssigt at indføre strengere krav end dem, der er fastsat i nævnte forordning. Sådanne grænseværdier bør fastsættes på komponentmaterialeniveau og ikke som koncentration i det endelige produkt for at sikre sammenhæng med forordning (EU) 2019/1021.

(12)

Grænseværdier for forurenende stoffer, PAH16 og PCDD/PCDF er muligvis ikke relevante i alle tilfælde. Fabrikanterne bør derfor have mulighed for at formode, at gødningsproduktet er i overensstemmelse med et bestemt krav uden verifikation, f.eks. prøvning, når opfyldelsen af det pågældende krav med sikkerhed og ubestrideligt følger af arten af eller fremstillingsprocessen for biprodukter, der tilhører CMC 11, eller af/for det EU-gødningsprodukt, der indeholder et sådant biprodukt.

(13)

Nogle af biprodukterne kan indeholde selen, som kan være toksisk, hvis det er til stede i høj koncentration. Nogle kan også indeholde chlorid, hvilket kan give anledning til bekymring med hensyn til saltholdigheden i jorden. Når disse stoffer er til stede i koncentrationer, der overstiger en vis grænse, bør deres indhold angives på etiketten, således at brugerne af gødningsproduktet informeres korrekt.

(14)

Da forordning (EU) 2019/1009 finder fuld anvendelse fra den 16. juli 2022, er det nødvendigt at udskyde anvendelsen af nærværende forordning til samme dato —