|
29.4.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 126/14 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/685
af 28. april 2022
om ændring af forordning (EF) nr. 333/2007 for så vidt angår kravene til prøveudtagning af fisk og landdyr
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (1), særlig artikel 34, stk. 6, litra d), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 333/2007 (2) fastsættes de prøveudtagnings- og analysemetoder, der skal anvendes til kontrol af indholdet af sporstoffer og procesforureninger i fødevarer. |
|
(2) |
I del B i bilaget til forordning (EF) nr. 333/2007 er der fastsat særlige bestemmelser for prøveudtagning af store fisk, der ankommer i store partier, og i henhold til disse bestemmelser skal der udtages prøver af midterdelen af sådanne fisk. Da dette i nogle tilfælde kan have stor indvirkning på produktet, er det nødvendigt at fastsætte alternative prøveudtagningskrav for at gøre det muligt også at udtage prøver ved hoved eller hale. Desuden bør der fastsættes ensartede krav for den del af fiskene, der skal udtages prøver af, afhængigt af fiskenes forskellige størrelser, da sådanne krav sikrer en bedre sammenlignelighed af analyseresultaterne i hele Unionen. |
|
(3) |
I forbindelse med de ændrede prøveudtagningskrav for fisk bør definitionen af »parti« også ændres, og der bør fastsættes en definition af »sammenlignelig størrelse eller vægt«. |
|
(4) |
Bilag IV til Rådets direktiv 96/23/EF (3) indeholder bestemmelser om prøveudtagning af landdyr og akvakulturprodukter til analyse af restkoncentrationer og forurenende stoffer. Direktiv 96/23/EF er blevet ophævet ved forordning (EU) 2017/625, men i henhold til artikel 150 i nævnte forordning finder direktivet fortsat anvendelse indtil den 14. december 2022. Under hensyntagen til udløbet af disse overgangsforanstaltninger vedrørende anvendelsen af direktiv 96/23/EF bør sådanne krav fastsættes i forordning (EF) nr. 333/2007 med henblik på anvendelse fra den 15. december 2022. |
|
(5) |
Forordning (EF) nr. 333/2007 bør derfor ændres. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EF) nr. 333/2007 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette bilag anvendes fra den 15. december 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. april 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 333/2007 af 28. marts 2007 om prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af indholdet af sporstoffer og procesforureninger i fødevarer (EUT L 88 af 29.3.2007, s. 29).
(3) Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10).
BILAG
Bilaget til forordning (EF) nr. 333/2007 ændres således:
|
1) |
I del A foretages følgende ændringer:
|
|
2) |
I del B foretages følgende ændringer:
|
|
3) |
Punkt C.2.1 affattes således: »C.2.1. Forholdsregler og almindelige overvejelser Det grundlæggende krav er, at der skal udtages en repræsentativ og ensartet laboratorieprøve uden at påføre sekundær forurening. Den samlede mængde, som grænseværdien gælder for, anvendes til homogenisering af prøven. For andre produkter end fisk skal alt det prøvemateriale, som laboratoriet modtager, anvendes til forberedelse af laboratorieprøven. For fisk homogeniseres alt det prøvemateriale, som laboratoriet modtager. Af den homogeniserede samleprøve anvendes en repræsentativ del/mængde til forberedelse af laboratorieprøven. På grundlag af det indhold, der er konstateret i laboratorieprøverne, fastslås det, om grænseværdierne i forordning (EF) nr. 1881/2006 er overholdt.« |
(*1) https://ec.europa.eu/food/safety/chemical-safety/contaminants/sampling-and-analysis".«