29.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 126/14

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/685

af 28. april 2022

om ændring af forordning (EF) nr. 333/2007 for så vidt angår kravene til prøveudtagning af fisk og landdyr

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (1), særlig artikel 34, stk. 6, litra d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 333/2007 (2) fastsættes de prøveudtagnings- og analysemetoder, der skal anvendes til kontrol af indholdet af sporstoffer og procesforureninger i fødevarer.

(2)

I del B i bilaget til forordning (EF) nr. 333/2007 er der fastsat særlige bestemmelser for prøveudtagning af store fisk, der ankommer i store partier, og i henhold til disse bestemmelser skal der udtages prøver af midterdelen af sådanne fisk. Da dette i nogle tilfælde kan have stor indvirkning på produktet, er det nødvendigt at fastsætte alternative prøveudtagningskrav for at gøre det muligt også at udtage prøver ved hoved eller hale. Desuden bør der fastsættes ensartede krav for den del af fiskene, der skal udtages prøver af, afhængigt af fiskenes forskellige størrelser, da sådanne krav sikrer en bedre sammenlignelighed af analyseresultaterne i hele Unionen.

(3)

I forbindelse med de ændrede prøveudtagningskrav for fisk bør definitionen af »parti« også ændres, og der bør fastsættes en definition af »sammenlignelig størrelse eller vægt«.

(4)

Bilag IV til Rådets direktiv 96/23/EF (3) indeholder bestemmelser om prøveudtagning af landdyr og akvakulturprodukter til analyse af restkoncentrationer og forurenende stoffer. Direktiv 96/23/EF er blevet ophævet ved forordning (EU) 2017/625, men i henhold til artikel 150 i nævnte forordning finder direktivet fortsat anvendelse indtil den 14. december 2022. Under hensyntagen til udløbet af disse overgangsforanstaltninger vedrørende anvendelsen af direktiv 96/23/EF bør sådanne krav fastsættes i forordning (EF) nr. 333/2007 med henblik på anvendelse fra den 15. december 2022.

(5)

Forordning (EF) nr. 333/2007 bør derfor ændres.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 333/2007 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Dette bilag anvendes fra den 15. december 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. april 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1)   EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 333/2007 af 28. marts 2007 om prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af indholdet af sporstoffer og procesforureninger i fødevarer (EUT L 88 af 29.3.2007, s. 29).

(3)  Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10).

BILAG

Bilaget til forordning (EF) nr. 333/2007 ændres således:

1)

I del A foretages følgende ændringer:

a)

Definitionen af »parti« affattes således:

» »parti«: en identificerbar mængde af en fødevare, der leveres på én gang, og hvorom det ved den officielle kontrol konstateres, at den har fælles kendetegn (såsom oprindelse, art, fangstområde, emballagetype, emballeringsvirksomhed, afsender eller mærkning)«.

b)

Der tilføjes følgende definition:

» »sammenlignelig størrelse eller vægt«: forskellen i størrelse eller vægt overstiger ikke 50 %.«

2)

I del B foretages følgende ændringer:

a)

Punkt B.2.3 affattes således:

»B.2.3.   Særlige bestemmelser om udtagning af prøver af partier, der indeholder hele fisk med sammenlignelig størrelse eller vægt

Antallet af enkeltprøver, der skal udtages fra partiet, er defineret i tabel 3. Samleprøven, der består af alle enkeltprøverne, skal veje mindst 1 kg (jf. punkt B.2.2).

—

Hvis det parti, der skal udtages prøver fra, indeholder små fisk (hvor de enkelte fisk vejer < 1 kg), tages hele fisk som enkeltprøver, der tilsammen udgør samleprøven. Hvis dette resulterer i en samleprøve, der vejer over 3 kg, kan enkeltprøverne bestå af de midterste dele af fiskene, idet enkeltprøverne hver skal veje mindst 100 g. Den samlede mængde, som grænseværdien gælder for, anvendes til homogenisering af prøven.

En fisks midterdel er der, hvor tyngdepunktet er. I de fleste tilfælde er den placeret ved rygfinnen (for fisk, der har en rygfinne) eller midtvejs mellem gælleåbningen og gattet.

—

Hvis det parti, der skal udtages prøver fra, indeholder større fisk (hvor de enkelte fisk vejer ≥ 1 kg), består enkeltprøven af midterdelen af fisken. Enkeltprøverne skal hver især veje mindst 100 g.

For mellemstore fisk (≥ 1 kg og < 6 kg) udtages enkeltprøven som en skive af fisken fra rygraden til bugen i midterdelen af fisken.

For meget store fisk (≥ 6 kg) udtages enkeltprøven fra kødet i rygmusklen i midterdelen i højre side (set forfra). Hvis udtagning af et sådant stykke af midterdelen af fisken ville medføre betydelig økonomisk skade, kan det anses for tilstrækkeligt at udtage tre enkeltprøver på hver mindst 350 g uanset partiets størrelse, eller alternativt kan tre enkeltprøver på mindst 350 g hver fra en tilsvarende del (175 g) af muskelkødet tæt på haledelen og muskelkødet tæt på hoveddelen af hver fisk anses for at være tilstrækkelige uanset partiets størrelse.«

b)

Følgende punkter tilføjes:

»B.2.4.   Særlige bestemmelser for udtagning af prøver af fiskepartier, der indeholder hele fisk af uensartet størrelse og/eller vægt

Bestemmelserne i punkt B.2.3. om prøver finder anvendelse.

Hvis en bestemt størrelse eller en vægtklasse/kategori er fremherskende (ca. 80 % eller derover af partiet), udtages prøven fra fisk med den fremherskende størrelse eller vægt. Prøven anses for at være repræsentativ for hele partiet.

Hvis der ikke er en fremherskende størrelse eller vægtklasse/kategori, sikres det, at de fisk, der udvælges til prøveudtagning, er repræsentative for partiet. Der findes en særlig vejledning for sådanne tilfælde i »Guidance document on sampling of whole fish of different size and/or weight« (vejledning om udtagning af prøver fra fiskepartier, der indeholder hele fisk af uensartet størrelse og/eller vægt). (*1)

B.2.5.   Særlige bestemmelser om prøveudtagning af landdyr

For kød og slagtebiprodukter af svin, kvæg, får, geder og dyr af hestefamilien udtages en prøve på 1 kg fra mindst ét dyr. Hvis det er nødvendigt for at opnå en prøvemængde på 1 kg, udtages der lige store mængder af prøver fra mere end ét dyr.

Der udtages prøver af lige store mængder fjerkrækød fra mindst tre dyr for at opnå en samleprøve på 1 kg. Der udtages prøver af lige store mængder slagtebiprodukter af fjerkræ fra mindst tre dyr for at opnå en samleprøve på 300 g.

For kød og slagtebiprodukter af opdrættet vildt og vildtlevende landdyr udtages en prøve på 300 g fra mindst ét dyr. Hvis det er nødvendigt for at opnå en prøvemængde på 300 g, udtages der lige store mængder af prøver fra mere end ét dyr.

(*1)  https://ec.europa.eu/food/safety/chemical-safety/contaminants/sampling-and-analysis"."

3)

Punkt C.2.1 affattes således:

»C.2.1.   Forholdsregler og almindelige overvejelser

Det grundlæggende krav er, at der skal udtages en repræsentativ og ensartet laboratorieprøve uden at påføre sekundær forurening.

Den samlede mængde, som grænseværdien gælder for, anvendes til homogenisering af prøven.

For andre produkter end fisk skal alt det prøvemateriale, som laboratoriet modtager, anvendes til forberedelse af laboratorieprøven.

For fisk homogeniseres alt det prøvemateriale, som laboratoriet modtager. Af den homogeniserede samleprøve anvendes en repræsentativ del/mængde til forberedelse af laboratorieprøven.

På grundlag af det indhold, der er konstateret i laboratorieprøverne, fastslås det, om grænseværdierne i forordning (EF) nr. 1881/2006 er overholdt.«

(*1)  https://ec.europa.eu/food/safety/chemical-safety/contaminants/sampling-and-analysis".«