(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (2) er der fastsat grænseværdier for bestemte forurenende stoffer, herunder kviksølv, i fødevarer.

(2)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) vedtog den 22. november 2012 en udtalelse om kviksølv og methylkviksølv i fødevarer (3). I den pågældende udtalelse fastsatte autoriteten et tolerabelt ugentligt indtag (»TWI«) for uorganisk kviksølv på 4 μg/kg legemsvægt og for methylkviksølv på 1,3 μg/kg legemsvægt (begge udtrykt som kviksølv) og konkluderede, at 95-percentilen for eksponering via kosten ligger tæt på eller over TWI for alle aldersgrupper. Forbrugere, der konsumerer meget fisk, og som kan omfatte gravide, kan overskride TWI med op til seks gange. Ufødte børn udgør den mest sårbare gruppe. I udtalelsen konkluderedes det, at eksponering mod methylkviksølv over TWI-niveauet giver anledning til bekymring, men det blev tilrådet at tage hensyn til de gavnlige virkninger af konsum af fisk, hvis det overvejes at indføre foranstaltninger til reduktion af eksponeringen mod methylkviksølv.

(3)

Den 27. juni 2014 vedtog autoriteten en udtalelse om de sundhedsmæssige fordele ved konsum af fisk og skaldyr i forhold til de sundhedsrisici, der er forbundet med eksponering mod methylkviksølv (4). Autoriteten gennemgik i den pågældende udtalelse den rolle, som fisk og skaldyr spiller i den europæiske kost, og evaluerede de gavnlige virkninger af konsum af fisk og skaldyr i forhold til sundhedsresultater, herunder virkningerne af konsum af fisk og skaldyr under graviditet på de funktionelle resultater af den neurologiske udvikling hos børn og virkningerne af konsum af fisk og skaldyr på risikoen for hjerte-kar-sygdomme hos voksne. Autoriteten konkluderede, at indtagelse af ca. 1-2 portioner af fisk og skaldyr pr. uge og op til 3-4 portioner pr. uge under graviditet har været forbundet med bedre funktionelle resultater af den neurologiske udvikling hos børn, i forhold til hvis man ikke spiser fisk og skaldyr. Sådanne mængder har også været forbundet med en lavere dødelighed ved koronare hjertesygdomme hos voksne.

(4)

Den 19. december 2014 vedtog autoriteten en erklæring om fordele ved konsum af fisk og skaldyr i forhold til risici for methylkviksølv i fisk og skaldyr (5), hvori den konkluderede, at konsum af fisk og skaldyr med et højt indhold af kviksølv bør begrænses for at opnå fordelene ved konsum af 1-4 portioner fisk om ugen og for at beskytte mod toksiciteten af methylkviksølv i den neurologiske udvikling.

(5)

Under hensyntagen til resultatet af autoritetens videnskabelige udtalelser og erklæringer bør grænseværdierne for kviksølv revideres for yderligere at reducere eksponeringen via kosten mod kviksølv i fødevarer.

(6)

Da de seneste data om forekomst viser, at der findes en margen til at sænke grænseværdierne for kviksølv i forskellige fiskearter, bør grænseværdierne for disse fiskearter ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

I betragtning af de dermed forbundne sundhedsproblemer bør kviksølvindholdet for hajer og sværdfisk opretholdes på det nuværende niveau i afventning af yderligere dataindsamling, videnskabelig vurdering og viden om effektiviteten af forbrugsrådgivning med hensyn til at reducere eksponeringen.

(8)

Codex Alimentarius fastsætter en grænseværdi på 0,1 mg/kg for kviksølv i salt (6). Det er hensigtsmæssigt at fastsætte den samme grænseværdi i EU-lovgivningen.

(9)

Forordning (EF) nr. 1881/2006 bør derfor ændres.

(10)

I betragtning af at visse fødevarer, der er omfattet af denne forordning, er langtidsholdbare, bør der fastsættes en overgangsperiode, hvor sådanne fødevarer, der ikke overholder de nye grænseværdier, og som lovligt er markedsført inden datoen for denne forordnings ikrafttræden, kan forblive på markedet.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —