13.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/38


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/613

af 12. april 2022

om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår øget forfinansiering fra REACT-EU-midlerne og fastsættelsen af en enhedsomkostning

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3, og artikel 177,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Russiske Føderations nylige militære aggression mod Ukraine og den igangværende væbnede konflikt har grundlæggende ændret sikkerhedssituationen i Europa. Som følge af den militære aggression står Unionen og navnlig dens østlige regioner over for en betydelig tilstrømning af personer. Dette udgør en yderligere udfordring for de offentlige budgetter på et tidspunkt, hvor medlemsstaternes økonomier stadig er ved at komme sig efter virkningerne af covid-19-pandemien, og risikerer at underminere forberedelsen af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien.

(2)

Medlemsstaterne kan allerede nu finansiere en bred vifte af investeringer til håndtering af migrationsudfordringer under deres operationelle programmer med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), herunder fra de supplerende midler, der stilles til rådighed som genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU), for at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og for at forberede en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien.

(3)

Desuden indførte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/562 (2) en række målrettede ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) og (EU) nr. 223/2014 (4) for at gøre det lettere for medlemsstaterne at anvende deres resterende EFRU-, ESF- og FEAD-tildelinger under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 samt at bruge REACT-EU-midler til at håndtere migrationsudfordringerne så effektivt og hurtigt som muligt.

(4)

Uanset den fleksibilitet, som forordning (EU) 2022/562 giver, er medlemsstaterne fortsat udsat for betydeligt pres på de offentlige budgetter som følge af de udfordringer, der skyldes det meget store antal ankomster af personer, der flygter fra Ukraine. Dette pres risikerer at underminere medlemsstaternes evne til at bevæge sig i retning af en modstandsdygtig genopretning af økonomien efter covid-19-pandemien. For at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere migrationsudfordringerne bør der derfor hurtigt mobiliseres støtte fra EFRU, ESF og FEAD ved at øge satsen for den første forfinansiering, der udbetales fra REACT-EU-midlerne til alle medlemsstater. Samtidig er nogle medlemsstater blevet konfronteret med et betydeligt antal personer ankommende fra Ukraine, hvilket kræver øjeblikkelig støtte. De pågældende medlemsstater bør derfor drage fordel af en betydeligt højere forhøjelse af den første forfinansiering for at kompensere for de umiddelbare budgetomkostninger og støtte deres bestræbelser på at forberede genopretningen af deres økonomier.

(5)

For at overvåge anvendelsen af denne supplerende forfinansiering bør der i de endelige rapporter om gennemførelsen af EFRU- og ESF-programmer, der modtager supplerende forfinansiering, være oplysninger om, hvordan de har anvendt de supplerende beløb, der er modtaget for at håndtere de migrationsudfordringer, de står over for som følge af Den Russiske Føderations militære aggression, og hvordan disse supplerende beløb har bidraget til genopretningen af økonomien.

(6)

Der bør fastsættes en enhedsomkostning med henblik på at forenkle anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde og mindske den administrative byrde for støttemodtagere og medlemsstaternes forvaltninger i forbindelse med håndteringen af migrationsudfordringer som følge af Den Russiske Føderations militære aggression. Enhedsomkostningen bør i alle medlemsstater lette finansieringen af grundlæggende behov hos og støtten til personer, der har fået midlertidig beskyttelse eller anden passende beskyttelse i henhold til national ret i overensstemmelse med Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (5) og Rådets direktiv 2001/55/EF (6), for en periode på 13 uger efter personernes ankomst til Unionen. I overensstemmelse med forordning (EU) 2022/562 kan medlemsstater også anvende en enhedsomkostning, når de gør brug af muligheden i artikel 98, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1303/2013 til at finansiere operationer, der imødegår migrationsudfordringer gennem enten EFRU eller ESF på grundlag af de regler, der gælder for den anden fond, herunder når dette omfatter REACT-EU-midler. Når medlemsstaterne anvender enhedsomkostningen, bør de sikre, at de har indført de nødvendige ordninger til at undgå dobbeltfinansiering af de samme omkostninger.

(7)

Målene for denne forordning, nemlig at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere de udfordringer, der er opstået som følge af ankomsten af ekstraordinært mange personer, der flygter fra Den Russiske Føderations militære aggression mod Ukraine, og støtte medlemsstaternes udvikling hen imod en modstandsdygtig genopretning af økonomien efter covid-19-pandemien, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den foreslåede handlings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(8)

Forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 223/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

I betragtning af at der er behov for at yde hurtig støtte til de offentlige budgetter med henblik på, at medlemsstaternes kapacitet til at understøtte genopretningen af økonomierne efter covid-19-pandemien bevares, og for straks at muliggøre supplerende betalinger til operationelle programmer, anses det for hensigtsmæssigt at anvende den fravigelse af perioden på otte uger, der er angivet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(10)

I betragtning af at der er behov for at yde hurtig støtte til de offentlige budgetter med henblik på at bevare medlemsstaternes kapacitet til at understøtte den økonomiske genopretningsproces og muliggøre yderligere betalinger til operationelle programmer, bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt, dvs. dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013

I forordning (EU) nr. 1303/2013 foretages følgende ændringer:

1)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 68c

Enhedsomkostning for operationer til håndtering af migrationsudfordringer som følge af Den Russiske Føderations militære aggression

Med henblik på gennemførelsen af operationer vedrørende migrationsudfordringer som følge af Den Russiske Føderations militære aggression kan medlemsstaterne i de udgifter, der angives i betalingsansøgninger, medtage en enhedsomkostning i forbindelse med de grundlæggende behov hos og støtte til personer, der har fået midlertidig beskyttelse eller anden passende beskyttelse i henhold til national ret i overensstemmelse med Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (*1) og Rådets direktiv 2001/55/EF (*2). Denne enhedsomkostning udgør 40 EUR pr. uge for hver fuld uge eller del af uge, personen befinder sig i den pågældende medlemsstat. Enhedsomkostningen kan anvendes i højst 13 uger i alt regnet fra datoen for personens ankomst til Unionen.

De således beregnede beløb skal betragtes som offentlig støtte, der er udbetalt til støttemodtagerne, og som støtteberettigede udgifter med henblik på anvendelsen af denne forordning.

(*1)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 af 4. marts 2022 om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2001/55/EF og deraf følgende indførelse af midlertidig beskyttelse (EUT L 71 af 4.3.2022, s. 1)."

(*2)  Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).« "

2)

I artikel 92b, stk. 7, foretages følgende ændringer:

a)

Følgende afsnit indsættes efter første afsnit:

»Som supplement til den første forfinansiering, der er fastsat i første afsnit, betaler Kommissionen 4 % af de REACT-EU-midler, der tildeles programmer for 2021, som supplerende første forfinansiering i 2022. For programmer i medlemsstater, hvor antallet af personer, der er ankommet fra Ukraine mellem den 24. februar 2022 og den 23. marts 2022, overstiger 1 % af deres nationale befolkning, forhøjes denne procentdel til 34 %.

Ved forelæggelsen af den endelige gennemførelsesrapport, der kræves i henhold til artikel 50, stk. 1, og artikel 111, skal medlemsstaterne aflægge rapport om anvendelsen af den supplerende første forfinansiering fastsat i nærværende stykkes andet afsnit til at håndtere de migrationsudfordringer, som de stod over for som følge af Den Russiske Føderations militære aggression og bidraget fra denne supplerende første forfinansiering til genopretningen af økonomien.«

b)

Tredje afsnit affattes erstattes af følgende:

»Hvis Kommissionens afgørelse om godkendelse af det operationelle program eller ændringen af det operationelle program om tildeling af REACT-EU-midlerne for 2021 blev vedtaget efter den 31. december 2021, og den tilhørende forfinansiering ikke er udbetalt, udbetales det første forfinansieringsbeløb, der er omhandlet i nærværende stykkes første og andet afsnit, i 2022.

Det beløb, der er udbetalt som første forfinansiering som omhandlet i nærværende stykkes første og andet afsnit, skal være udlignet fuldstændigt i Kommissionens regnskab senest på det tidspunkt, hvor det operationelle program afsluttes.«

3)

Artikel 131, stk. 2, affattes således:

»2.   Støtteberettigede udgifter medtaget i en betalingsansøgning skal dokumenteres ved hjælp af kvitterede fakturaer eller regnskabsdokumenter med tilsvarende bevisværdi, undtagen for de støtteformer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 67, stk. 1, første afsnit, litra b)-e), artikel 68, 68a, 68b og 68c, artikel 69, stk. 1, og artikel 109 og ESF-forordningens artikel 14. Når det drejer sig om disse støtteformer, skal beløbene i betalingsansøgningen være de udgifter, der er beregnet på det relevante grundlag.«

Artikel 2

Ændring af forordning (EU) nr. 223/2014

I artikel 6a, stk. 4, i forordning (EU) nr. 223/2014 foretages følgende ændringer:

1)

Følgende afsnit indsættes efter første afsnit:

»Som supplement til den første forfinansiering, der er fastsat i første afsnit, betaler Kommissionen 4 % af de REACT-EU-midler, der tildeles programmer for 2021, som supplerende første forfinansiering i 2022. For programmer i medlemsstater, hvor antallet af personer, der er ankommet fra Ukraine mellem den 24. februar 2022 og den 23. marts 2022, overstiger 1 % af deres nationale befolkning, forhøjes denne procentdel til 34 %.«

2)

Andet afsnit affattes således:

»Det beløb, der er udbetalt som første forfinansiering som omhandlet i første og andet afsnit, skal være udlignet fuldstændigt i Kommissionens regnskab senest på den dato, hvor det operationelle program afsluttes.«

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. april 2022.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

C. BEAUNE

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 7.4.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 12.4.2022.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/562 af 6. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE) (EUT L 109 af 8.4.2022, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1).

(5)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 af 4. marts 2022 om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2001/55/EF og deraf følgende indførelse af midlertidig beskyttelse (EUT L 71 af 4.3.2022, s. 1).

(6)  Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).