(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 (3) er blevet ændret væsentligt flere gange (4). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Navnlig ændrede Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 (5) forordning (EU) nr. 531/2012, og pålagde, at detailroamingtillæg skulle afskaffes i Unionen fra den 15. juni 2017 med forbehold af et rimeligt forbrug af roamingtjenester og muligheden for at anvende en undtagelsesordning for at sikre bæredygtigheden af detailroamingtillæggets afskaffelse, også kaldet »roaming til hjemmetakst« (roam-like-at-home). Desuden foretog Kommissionen en revision af engrosroamingmarkedet med henblik på at vurdere de foranstaltninger, der er nødvendige som grundlag for at afskaffe detailroamingtillægget, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 531/2012. Efter denne revision blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/920 (6) vedtaget med det formål at regulere de nationale engrosroamingmarkeder for at afskaffe detailroamingtillægget senest den 15. juni 2017 uden at forvride hjemmemarkederne eller de besøgte markeder.

(3)

Den 29. november 2019 offentliggjorde Kommissionen sin første fulde revision af roamingmarkedet (»Kommissionens rapport«), hvoraf det fremgik, at rejsende i hele Unionen i høj grad har draget fordel af afskaffelsen af detailroamingtillæg. Brugen af mobiltjenester, dvs. regulerede taletelefoni-, SMS- og dataroamingtjenester, under rejser i Unionen er steget hurtigt og massivt, hvilket bekræfter virkningen af Unionens roamingregler. I Kommissionens rapport konkluderes det, at de grundlæggende underliggende konkurrencevilkår på trods af tegn på en vis konkurrencedynamik på både detail- og engrosmarkederne for roaming ikke har ændret sig, og at det ikke er sandsynligt, at dette i den umiddelbare fremtid vil ændre sig. Reguleringen af detail- og engrosmarkederne er derfor fortsat nødvendig og bør ikke ophæves. I Kommissionens rapport blev det navnlig konstateret, at det kraftige fald i prislofterne på engrosniveau har bidraget til yderligere at nedbringe engrosroamingpriserne, hvilket er kommet netto outbounder-operatører til gode, dvs. operatører med kunder, som i større grad forbruger mobiltjenester på partneroperatørers net i andre medlemsstater end den grad, i hvilken partneroperatørernes kunder forbruger mobiltjenester på operatørens eget net.

I Kommissionens rapport noterede man sig henstillingen fra Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) om yderligere at nedsætte prislofterne for engrosroaming. Kommissionen analyserede og dokumenterede også behovet for yderligere at nedsætte prislofterne for engrosroaming og vurderede det reduktionsniveau, der sætter besøgte operatører i stand til at få dækket omkostningerne ved at tilbyde engrosroamingtjenester. Der blev i Kommissionens rapport henvist til kravet i forordning (EU) nr. 531/2012 om, at roamingkunder har adgang til de samme tjenester i andre medlemsstater til samme pris, forudsat at disse tjenester kan tilbydes på det besøgte net. I Kommissionens rapport noterede man sig den nylige udvikling inden for nye måder at handle med engrosroamingtrafik på, såsom onlinehandelsplatforme, der har potentiale til at fremme konkurrencen på engrosroamingmarkedet og lette forhandlinger mellem operatørerne. Endelig konstaterede Kommissionen, at det særskilte salg af dataroamingtjenester ikke er blevet taget op af markedet.

(4)

Forordning (EU) nr. 531/2012 udløber den 30. juni 2022, og formålet med nærværende forordning er at omarbejde den, samtidig med at der indføres nye foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden, herunder gennemsigtigheden med hensyn til brugen af tillægstjenester i forbindelse med roaming og anvendelsen af roaming med brug af ikkejordbaseret offentligt mobilkommunikationsnet, og at sikre en oplevelse af reel roaming til hjemmetakst med hensyn til tjenestekvalitet og adgang til alarmtjenester i forbindelse med roaming. Gyldigheden af denne forordning er fastsat til ti år, indtil 2032, med henblik på at skabe vished på markedet og minimere regelbyrderne. Ved denne forordning indføres et krav om, at Kommissionen foretager revisioner og forelægger rapporter for Europa-Parlamentet og Rådet i 2025 og 2029, eventuelt efterfulgt af et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning, hvis markedsudviklingen kræver det. På grund af hurtig markedsudvikling og den hurtige udbredelse af nye teknologier bør Kommissionen navnlig vurdere, om det er hensigtsmæssigt at fremsætte et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning, når den udarbejder sin første rapport i 2025.

(5)

De nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at beskytte og fremme interesserne hos mobiltelefonkunder, som normalt er bosiddende på deres område, er ikke i stand til at kontrollere adfærden hos operatører af det besøgte net, som befinder sig i andre medlemsstater, og som kunderne er afhængige af, når de benytter internationale roamingtjenester. Denne mangel på kontrol kan formindske effektiviteten af de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer på basis af deres residualkompetence til at indføre forbrugerbeskyttelsesregler.

(6)

Mobilkommunikationsmarkedet i Unionen er fortsat opsplittet, og der er ikke noget mobilnet, der dækker alle medlemsstater. Som følge heraf skal roamingudbydere for at kunne levere mobilkommunikationstjenester til deres indenlandske kunder, når de rejser i andre medlemsstater, købe engrosroamingtjenester af eller udveksle engrosroamingtjenester med operatørerne i de besøgte medlemsstater.

(7)

Et indre telekommunikationsmarked kan ikke siges at være en realitet, så længe der er forskelle mellem de indenlandske priser og roamingpriserne. Forskellene mellem indenlandske takster og roamingtakster bør derfor fjernes med henblik på at oprette et indre marked for mobilkommunikationstjenester.

(8)

Der bør benyttes en fælles harmoniseret tilgang til at sikre, at brugere af jordbaserede offentlige mobilkommunikationsnet under rejse i Unionen ikke betaler for høje priser for EU-dækkende roamingtjenester, hvorved konkurrencen mellem roamingudbyderne, for så vidt angår roamingtjenester, styrkes, der opnås et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, og tilskyndelsen til innovation og forøgelsen af forbrugernes valgmuligheder bevares. I lyset af de involverede tjenesters grænseoverskridende karakter er der behov for en sådan fælles tilgang, således at det sikres, at roamingudbyderne kan benytte et sammenhængende regelsæt baseret på objektive kriterier.

(9)

Den udbredte brug af mobile enheder med internetadgang betyder, at dataroaming er af stor økonomisk betydning. Dette er relevant for såvel brugere som leverandører af applikationer og indhold. For at stimulere udviklingen af dette marked bør datatransportgebyrerne ikke bremse væksten, navnlig i betragtning af at udviklingen og udbredelsen af næste generations højhastighedsnet og -tjenester forventes at accelerere støt.

(10)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF (7), 2002/20/EF (8), 2002/21/EF (9), 2002/22/EF (10) og 2002/58/EF (11) sigtede mod at skabe et indre marked for elektronisk kommunikation i Unionen, samtidig med at der sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse gennem øget konkurrence. Med undtagelse af direktiv 2002/58/EF blev disse direktiver ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (12).

Direktiv (EU) 2018/1972 har til formål at fremme investeringer i og indførelse af net med meget høj kapacitet i Unionen samt fastsætte nye frekvensregler for mobilkonnektivitet og 5G. Direktiv (EU) 2018/1972 fastsætter også, at de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder samt BEREC, Kommissionen og medlemsstaterne bl.a. skal forfølge målene om at bidrage til udviklingen af det indre marked og fremme EU-borgernes interesser. For eksempel sikrer nævnte direktiv, at alle forbrugere har adgang til kommunikation til en overkommelig pris, herunder internettet. Det øger forbrugerbeskyttelsen og sikkerheden for brugerne og letter regulerende indgreb.

(11)

Detail- og engrosroamingmarkederne har deres helt egne særlige kendetegn, som begrunder ekstraordinære foranstaltninger, som går videre end de ordninger, der ellers er til rådighed i henhold til direktiv (EU) 2018/1972.

(12)

Denne forordning bør muliggøre en fravigelse fra de regler, der ellers er gældende i henhold til direktiv (EU) 2018/1972, nemlig at priserne for udbud af tjenester skal fastsættes ved kommercielle aftaler i fraværet af en stærk markedsposition, og dermed give plads for supplerende regulerende forpligtelser, som afspejler de særlige kendetegn ved EU-dækkende roamingtjenester.

(13)

For at beskytte roamingkunderne mod forhøjede detailpriser for regulerede roamingtjenester, dvs. regulerede tale-, SMS- eller dataroamingtjenester, som følge af udsving i referencevalutakurser for andre valutaer end euroen bør en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, bruge et gennemsnit af flere referencevalutakurser over tid til at fastlægge de maksimale tillæg i sin valuta. Såfremt de maksimale takster ikke angives i euro, bør de gældende værdier fastsættes i den relevante valuta ved anvendelse af et gennemsnit af flere af de referencevalutakurser over tid, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (EU-Tidende) på den dato, der er anført i denne forordning. Hvis der ikke har fundet nogen offentliggørelse sted på den fastsatte dato, bør de relevante referencevalutakurser være dem, der offentliggøres i EU-Tidende efter denne dato, og som indeholder sådanne referencevalutakurser. For at tilpasse fastsættelsen af værdier i andre valutaer end euro i henhold til den regel, der gælder for EU-intern kommunikation ifølge forordning (EU) 2015/2120, bør de maksimale takster i andre valutaer end euro fastsættes under anvendelse af gennemsnittet af de referencevalutakurser, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank den 15. januar, den 15. februar og den 15. marts i det relevante år i EU-Tidende. De således beregnede maksimale takster for 2022 bør gælde fra datoen for denne forordnings ikrafttræden til den 15. maj 2023.

(14)

For at gøre det muligt at udvikle et mere effektivt, integreret og konkurrencepræget marked for roamingtjenester, bør der ikke være restriktioner, der forhindrer virksomheder i effektivt at forhandle sig til engrosadgang med henblik på at udbyde roamingtjenester, herunder for kommunikation mellem maskiner. Hindringer for adgang til sådanne roamingtjenester på engrosniveau som følge af forskelle i forhandlingsstyrke og i graden af virksomhedernes ejerskab af infrastruktur bør fjernes. Til dette formål bør engrosroamingaftaler overholde princippet om teknologineutralitet og sikre, at alle operatører har lige og fair muligheder for at få adgang til alle tilgængelige net og teknologier, og respektere princippet om, at sådanne aftaler forhandles i god tro, således at roamingudbydere kan tilbyde detailroamingtjenester svarende til de tjenester, de tilbyder på hjemmemarkedet. Denne forordning pålægger ikke roamingudbydere en forpligtelse til kun at indgå engrosroamingaftaler med de operatører, der har de mest avancerede net, forudsat at kravene til den detailtjenestekvalitet, der er fastsat i denne forordning, overholdes. Operatører, der ønsker engrosadgang til roamingtjenester, bør frit kunne forhandle deres engrosroamingaftaler i overensstemmelse med deres egne kommercielle behov og deres slutbrugeres bedste interesser. I forbindelse med overgangen til næste generation af mobilkommunikationsnet og -teknologier bør roamingudbydere derfor gradvist sikre engrosadgang til roamingtjenester, der muliggør levering af detailroamingtjenester i andre medlemsstater på samme aftalevilkår som i deres hjemland, i overensstemmelse med målene for roaming til hjemmetakst. Roamingudbydere bør tilbyde detailroamingtjenester, der svarer til de mobilkommunikationstjenester, de tilbyder på hjemmemarkedet, hvor der er udbredt dækning, eller når der er konkurrencedygtige tilbud om adgang til sådanne næste generations mobilkommunikationsnet og -teknologier i den besøgte medlemsstat, i overensstemmelse med BEREC's retningslinjer for engrosadgang til roamingtjenester.

Virtuelle mobilnetoperatører og gensælgere af mobilkommunikationstjenester uden deres egen netinfrastruktur leverer typisk roamingtjenester baseret på kommercielle engrosroamingaftaler med deres værtsmobilnetoperatører i samme medlemsstat. Kommercielle forhandlinger giver dog muligvis ikke virtuelle mobilnetoperatører og gensælgere tilstrækkelig margen til at stimulere konkurrencen gennem lavere priser. Hvis disse hindringer fjernes, og forhandlingsstyrken afbalanceres mellem de virtuelle mobilnetoperatører eller gensælgere og mobilnetoperatørerne gennem en adgangsforpligtelse og engroslofter, bør det lette udviklingen af alternative, innovative og EU-dækkende roamingtjenester og -tilbud til kunderne. Direktiv (EU) 2018/1972 tilvejebringer ikke en løsning på dette problem ved at pålægge operatører med en stærk markedsposition forpligtelser.

(15)

Derfor bør der pålægges en forpligtelse til at imødekomme rimelige anmodninger om engrosadgang til offentlige mobilkommunikationsnet med henblik på udbud af roamingtjenester. En sådan adgang bør være i overensstemmelse med behovene hos dem, som søger adgang. Slutbrugere af tjenester med behov for moderne teknologi og detailroamingtjenester bør kunne drage fordel af samme tjenestekvalitet i forbindelse med roaming, som de har på hjemmemarkedet. En forpligtelse til engrosadgang til roamingtjenester bør derfor sikre, at de adgangssøgende kan duplikere de detailtjenester, der udbydes på hjemmemarkedet, medmindre operatører af besøgte net, der anmodes om at give adgang, kan bevise, at det ikke er teknisk muligt at gøre det. De parametre, under hvilke operatøren af det besøgte net tilbyder mobiltjenester til sine egne indenlandske kunder, anses for at være teknisk mulige. Med forbehold af den relevante engrosroamingaftale og uden at det berører de detailforpligtelser, der er fastsat i denne forordning, bør operatøren af det besøgte net sikre, at roamingkunder på dens net ikke er underlagt betingelser, der er mindre fordelagtige end dem, operatøren tilbyder sine indenlandske kunder, f.eks. med hensyn til tjenestekvalitet, såsom den tilgængelige hastighed. Adgang bør kun afvises på grundlag af objektive kriterier, f.eks. teknisk gennemførlighed og behovet for at bevare nettets integritet.

Operatøren af det besøgte net bør ikke nægte eller begrænse adgangen ud fra kommercielle hensyn på en sådan måde, at udbuddet af konkurrerende roamingtjenester begrænses. Hvis der nægtes adgang, bør den forurettede part have mulighed for at indgive sagen med henblik på tvistbilæggelse efter proceduren i denne forordning. For at skabe lige konkurrencevilkår bør engrosadgang med henblik på udbud af roamingtjenester ske i overensstemmelse med de regulerende forpligtelser, der er fastlagt i denne forordning for engrosniveauet, og der bør tages hensyn til de forskellige omkostningselementer, der er forbundet hermed. En ensartet reguleringstilgang på dette område vil bidrage til at undgå, at der opstår konkurrenceforvridning medlemsstaterne imellem. BEREC bør i samråd med Kommissionen og i samarbejde med de relevante interesserede parter udstikke retningslinjer for engrosadgang med henblik på udbud af roamingtjenester.

(16)

En forpligtelse vedrørende engrosadgang til roamingtjenester bør omfatte levering af direkte engrosroamingtjenester såvel som levering af roamingtjenester på engrosbasis til tredjeparters gensalg. Forpligtelsen vedrørende engrosadgang til roamingtjenester bør også omfatte mobilnetoperatørers forpligtelse til at give virtuelle mobilnetoperatører og gensælgere mulighed for at købe regulerede engrosroamingtjenester hos engrosleverandører, som tilbyder et enkelt tilkoblingspunkt og en standardiseret platform for roamingaftaler i hele Unionen. For at sikre, at operatører giver adgang til alle de faciliteter, der er nødvendige for direkte engrosadgang til roamingtjenester og engrosadgang til gensalg af roamingtjenester til roamingudbydere inden for en rimelig tidsfrist, bør der offentliggøres et standardtilbud, som indeholder standardbetingelserne for direkte engrosadgang til roamingtjenester og engrosadgang til gensalg af roamingtjenester. Offentliggørelsen af standardtilbuddet bør ikke stå i vejen for kommercielle forhandlinger mellem enhver, der søger om adgang, og udbyderen af adgang om prisniveauet for den endelige engrosaftale eller om yderligere engrostjenester ud over dem, der er nødvendige for direkte engrossalg af roamingtjenester og engrosadgang til gensalg af roamingtjenester.

(17)

En forpligtelse vedrørende engrosadgang til roamingtjenester bør omfatte adgang til alle de komponenter, der er nødvendige for at gøre det muligt at udbyde roamingtjenester, herunder adgang til netelementer og tilhørende faciliteter, relevante softwaresystemer, herunder driftsstøttesystemer, informationssystemer eller databaser til forhåndsbestilling, levering, bestilling, vedligeholdelses- og reparationsbestilling samt fakturering, nummerkonvertering eller systemer, der tilbyder tilsvarende funktioner, mobile net og virtuelle nettjenester.

(18)

Hvis de, som søger om engrosadgang til gensalg af roamingtjenester, ønsker adgang til faciliteter eller tjenester ud over, hvad der er nødvendigt for at levere detailroamingtjenester, kan mobilnetoperatører få dækket fair og rimelige takster i forbindelse med disse faciliteter eller tjenester. Disse yderligere faciliteter eller tjenester kan bl.a. bestå i tillægstjenester, yderligere software og informationssystemer eller faktureringsordninger.

(19)

Medlemsstaterne har i henhold til artikel 109 i direktiv (EU) 2018/1972 pligt til at sikre, at alle slutbrugere har gratis adgang til alarmtjenester via alarmkommunikation til den mest passende alarmcentral. Nævnte direktiv pålægger også medlemsstaterne at sikre, at denne adgang for slutbrugere med handicap til alarmtjenesterne er mulig via alarmkommunikation, herunder ved rejser i Unionen, og at denne adgang svarer til, hvad der gælder for andre slutbrugere. Disse adgangsmidler kan omfatte en teksttjeneste i realtid eller totalkonversationstjeneste som fastsat i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2019/882 (13) eller andre ikkestemmekommunikationstjenester, f.eks. SMS-, besked- eller videotjenester via alarmapplikationer, eller videresendelsestjenester, som medlemsstaterne anvender under hensyntagen til kravene i EU-retten og kapacitet og teknisk udstyr i det nationale system for den mest passende alarmcentral. Gennemførelse af adgangsmulighederne til de alarmtjenester, der er til rådighed for roamingkunder med handicap, og levering af lokaliseringsoplysninger om den kaldende part bør i videst muligt omfang baseres på europæiske standarder eller specifikationer. Sådanne standarder bør fremmes af Kommissionen og medlemsstaterne i samarbejde med europæiske standardiseringsorganer og andre relevante organer.

Det er op til medlemsstaterne at fastlægge, hvilken type alarmkommunikation der er teknisk mulig for at sikre roamingkunder adgang til alarmtjenester. For at sikre, at roamingkunder har adgang til alarmkommunikation på de betingelser, der er fastsat i artikel 109 i direktiv (EU) 2018/1972, bør operatører af besøgte net i standardtilbuddet medtage oplysninger om, hvilken type alarmkommunikation der er påbudt og teknisk mulig for at sikre roamingkunder adgang i henhold til nationale foranstaltninger i den besøgte medlemsstat. Desuden bør engrosroamingaftaler indeholde oplysninger om de tekniske parametre for at sikre adgang til alarmtjenester, herunder for roamingkunder med handicap, og for at sikre transmission af lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, herunder oplysninger, der stammer fra håndsæt, til den mest passende alarmcentral i den besøgte medlemsstat. Sådanne oplysninger bør sætte roamingudbyderen i stand til gratis at identificere og levere alarmkommunikation og sikre transmission af lokaliseringsoplysninger om den kaldende part.

(20)

Visse betingelser kan være omfattet af standardtilbuddene med henblik på at give mobilnetoperatørerne mulighed for at hindre permanent roaming eller unormal anvendelse eller misbrug af engrosadgang til roamingtjenester. Navnlig når operatøren af et besøgt net har rimelige grunde til at mene, at en betydelig andel af roamingudbyderens kunder foretager permanent roaming eller unormal anvendelse eller misbrug af engrosadgang til roamingtjenester, bør operatøren kunne kræve, at roamingudbyderen fremlægger oplysninger, i aggregeret form og i fuld overensstemmelse med EU-krav og nationale krav til databeskyttelse, der kan vise, om en betydelig andel af roamingudbyderens kunder er i en situation med permanent roaming, eller om der forekommer unormal anvendelse eller misbrug af adgang til engrosadgang til roamingtjenester, som f.eks. oplysninger om andelen af kunder med et ubetydeligt indenlandsk forbrug sammenholdt med roamingforbruget. Desuden bør opsigelse af engrosroamingaftaler for at hindre permanent roaming eller unormal anvendelse eller misbrug af engrosadgang til roamingtjenester kun gennemføres, når mindre strenge foranstaltninger ikke har formået at løse problemet. Sådan opsigelse bør være genstand for forudgående tilladelse fra den nationale tilsynsmyndighed for operatøren af et besøgt net under fuld hensyntagen til udtalelsen fra BEREC, når denne er blevet hørt.

Mindre strenge foranstaltninger kan bestå i fastsættelse af højere engrostakster, der ikke overstiger de maksimale engrostakster, der er fastsat i denne forordning, for mængder, der overstiger en samlet mængde, der er specificeret i aftalen. Sådanne højere engrostakster bør fastsættes på forhånd eller fra det tidspunkt, hvor operatøren af et besøgt net på grundlag af objektive kriterier har fastlagt og informeret hjemmenetoperatøren om, at der blandt en betydelig andel af roamingudbyderens kunder forekommer permanent roaming eller unormal anvendelse eller misbrug af engrosadgang til roamingtjenester. Mindre strenge foranstaltninger kan også bestå i et tilsagn fra hjemmenetoperatøren om at vedtage eller revidere sine politikker om rimeligt forbrug, der finder anvendelse på dens kunder i overensstemmelse med de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning eller i, at operatøren af et besøgt net har mulighed for at anmode om en revision af engrosroamingaftalen. Af hensyn til gennemsigtigheden bør den nationale tilsynsmyndighed stille oplysninger om anmodninger om tilladelse til at opsige engrosroamingaftaler til rådighed for offentligheden under hensyntagen til forretningshemmeligheders fortrolighed.

(21)

For at gøre det muligt at udvikle mere effektive, integrerede og konkurrenceprægede markeder for roamingtjenester bør operatørerne, når de forhandler engrosadgang til roamingtjenester med henblik på at levere detailroamingtjenester, gives mulighed for at forhandle innovative prisordninger for engrostjenester, som ikke er direkte forbundet til faktiske brugte mængder, såsom faste betalinger, forudbetaling eller kapacitetsbaserede engrosroamingaftaler eller prisordninger, der afspejler variationen i efterspørgslen i løbet af året. Med forbehold af begrænsningerne for permanent roaming i denne forordning er kommunikation mellem maskiner, dvs. tjenester, der indebærer automatisk overførsel af data og oplysninger mellem enheder eller softwarebaserede applikationer med begrænset eller ingen menneskelig interaktion, ikke udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde eller de relevante forpligtelser om engrosadgang til roamingtjenester, der er fastsat i denne forordning, herunder bestemmelserne om rimeligt forbrug af roamingtjenester og mobilnetoperatørernes mulighed for i deres standardtilbud at medtage betingelser for at forhindre permanent anvendelse af regulerede roamingtjenester eller unormal anvendelse eller misbrug af engrosadgang til roamingtjenester. Aftaler om permanent roaming er imidlertid underlagt kommercielle forhandlinger og kan indgås af to roamingpartnere i engrosroamingaftalen. For at mere effektive og konkurrenceprægede markeder for kommunikation mellem maskiner kan udvikles, forventes det, at mobilnetoperatørerne i stigende grad vil reagere på og acceptere alle rimelige anmodninger om engrosroamingaftaler på rimelige vilkår og udtrykkeligt tillade permanent roaming for kommunikation mellem maskiner.

De bør kunne indgå fleksible engrosroamingaftaler, der muliggør engrosroamingtjenester, og anvende tarifordninger, som ikke bygger på mængden af forbrugte data, men på alternative ordninger, f.eks. antallet af opkoblede maskiner pr. måned. I den forbindelse bør de involverede parter i tilfælde af en tvist på tværs af landegrænser benytte den tvistbilæggelsesprocedure, der er fastsat i artikel 27 i direktiv (EU) 2018/1972. De forhandlende parter bør gives mulighed for at aftale ikke at benytte de maksimale regulerede engrosroamingtakster i hele engrosroamingaftalens varighed. Dette ville udelukke muligheden for, at en af parterne efterfølgende kan anmode om at anvende mængdebaserede, maksimale engrostakster på faktisk forbrug, som er fastsat i denne forordning. Denne mulighed bør ikke berøre forpligtelserne med hensyn til levering af regulerede detailroamingtjenester. I Kommissionens rapport noterer man sig endvidere den nylige udvikling inden for nye måder at handle med engrosroamingtrafik på såsom onlinehandelsplatforme, der har potentiale til at lette forhandlingsprocessen mellem operatørerne. Anvendelsen af lignende instrumenter kan bidrage til at øge konkurrencen på engrosroamingmarkederne og yderligere nedbringe de faktiske engrostakster.

(22)

Ifølge forordning (EU) nr. 531/2012 må operatører ikke forhindre slutbrugerne i at benytte regulerede dataroamingtjenester, som tilbydes af en alternativ roamingudbyder, på et besøgt net. Denne strukturelle foranstaltning, der blev indført ved forpligtelsen til særskilt salg af dataroamingtjenester, er imidlertid blevet virkningsløs efter indførelsen af roaming til hjemmetakst. På grund af den manglende udbredelse på markedet forekommer den pågældende forpligtelse desuden ikke længere at være relevant. Derfor bør bestemmelser, der forpligter operatørerne til at tilbyde særskilt salg af dataroamingtjenester på detailniveau, ikke længere finde anvendelse.

(23)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, for så vidt angår fastsættelse af detaljerede regler for anvendelse af politikker om rimeligt forbrug og for metoden til vurdering af bæredygtigheden af at levere detailroamingtjenester til indenlandske priser samt for den ansøgning, som en roamingudbyder skal indsende med henblik på denne vurdering. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (14). Indtil disse gennemførelsesforanstaltninger er vedtaget, bør Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2286 (15) fortsat finde anvendelse.

(24)

Der bør indføres regulerende forpligtelser både på detail- og engrosniveau for at beskytte roamingkundernes interesser, idet erfaringen har vist, at nedsættelser af engrospriserne på EU-dækkende roamingtjenester ikke altid afspejles i lavere detailpriser på roaming, fordi der mangler incitamenter til at sænke detailpriserne. På den anden side kunne initiativer til at nedbringe niveauet i detailpriserne uden at røre ved niveauet i de engrosomkostninger, der er forbundet med at levere disse tjenester, indebære risiko for at forstyrre det indre marked for roamingtjenesters funktion, og ville ikke åbne op for øget konkurrence.

(25)

Afskaffelsen af detailroamingtillæg i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/2120 var nødvendig for at etablere og lette funktionen af et digitalt indre marked i hele Unionen. Nævnte forordning var dog ikke i sig selv nok til at sikre, at roamingmarkedet fungerer korrekt. Nærværende forordning bør bidrage til at sikre, at modellerne for prisfastsættelse på indenlandske markeder ikke berøres af afskaffelsen af detailroamingtillæg.

(26)

Den relevante indenlandske detailpris bør være lig med den indenlandske detailtakst pr. enhed. I de situationer, hvor der ikke er nogen bestemte indenlandske detailpriser, der kan anvendes som grundlag for en reguleret detailroamingtjeneste (f.eks. i tilfælde af indenlandske ubegrænsede tarifplaner, pakker eller indenlandske tariffer, der ikke omfatter data), bør den indenlandske detailpris anses for at være omfattet af den samme afregningsmetode, som hvis kunden anvendte den indenlandske tarifplan i den pågældende kundes medlemsstat.

(27)

Ved roaming i Unionen bør roamingkunder kunne benytte de detailtjenester, de abonnerer på, og drage fordel af samme tjenestekvalitetsniveau som hjemme. Til dette formål og i overensstemmelse med de forpligtelser om engrosadgang til roamingtjenester, der er fastsat i denne forordning, bør roamingudbydere og mobilnetoperatører træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at regulerede detailroamingtjenester leveres på samme vilkår, som hvis sådanne tjenester blev forbrugt på hjemmemarkedet. Hvis f.eks. den maksimale tilgængelige datahastighed for det besøgte net er lig med eller højere end den maksimale tilgængelige hastighed, der tilbydes på hjemmemarkedet af roamingudbyderen, bør roamingudbyderen ikke tilbyde en lavere hastighed end den maksimale hastighed, der er til rådighed på hjemmemarkedet. Hvis den maksimale tilgængelige datahastighed for det besøgte net er lavere end den maksimale hastighed, der tilbydes på hjemmemarkedet af roamingudbyderen, bør roamingudbyderen ikke tilbyde en lavere hastighed end den maksimale tilgængelige hastighed på det besøgte net. Hvis en nyere netgeneration eller -teknologi er tilgængelig på det besøgte net, bør roamingudbyderen ikke begrænse roamingtjenesten til en netgeneration eller -teknologi, der er ældre end den, der tilbydes på hjemmemarkedet. Navnlig i forbindelse med overgangen til næste generation af mobilkommunikationsnet og -teknologier, hvor roamingudbyderens og operatøren af det besøgte nets implementering af disse net og teknologier ikke er sammenlignelig, kan roamingudbyderen desuden tilbyde den regulerede detailroamingtjeneste med den eksisterende mobilkommunikationsteknologi. Kommercielle overvejelser, der fører til en forringelse af kvaliteten af regulerede detailroamingtjenester, såsom reduktion af båndbredden for at reducere roamingmængden, bør forbydes. Operatører bør træffe rimelige foranstaltninger for at minimere enhver unødig forsinkelse i forbindelse med overdragelser mellem mobilkommunikationsnet, jf. dog artikel 28 i direktiv (EU) 2018/1972. Nationale forvaltninger og operatører kan indgå frekvenskoordineringsaftaler og sikre dækning, i det mindste langs 5G-korridorer og landbaserede transportruter.

(28)

Roamingudbydere bør kunne anvende »politikker om rimeligt forbrug« på forbruget af regulerede detailroamingtjenester, der leveres til den gældende indenlandske detailpris. Politikker om rimeligt forbrug bør kun vedrøre roamingkunders misbrug eller unormale anvendelse af regulerede detailroamingtjenester som f.eks. roamingkunders anvendelse af sådanne tjenester i en anden medlemsstat end den, hvori kundernes indenlandske udbyder er beliggende, til andre formål end periodiske rejser. Gennemførelsesforanstaltningerne om anvendelse af politikker om rimeligt forbrug bør sikre, at dette formål ikke omgås af roamingudbydere med henblik på at forfølge andre formål til ulempe for roamingkunder, der foretager periodiske rejser. I tilfælde af force majeure som følge af omstændigheder såsom pandemier, midlertidige lukninger af grænserne eller naturkatastrofer, der ufrivilligt forlænger roamingkundens midlertidige ophold i en anden medlemsstat, bør roamingudbydere udvide den gældende mængde for et rimeligt forbrug i en passende periode efter en begrundet anmodning fra roamingkunden. Enhver politik om rimeligt forbrug bør gøre det muligt for roamingudbyderens kunder at forbruge regulerede detailroamingtjenester til den gældende indenlandske detailpris i de mængder, der stemmer overens med deres respektive tarifplaner. Gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende anvendelsen af politikker om rimeligt forbrug bør tage hensyn til de mange og varierede mønstre i roamingkundernes periodiske rejser for at sikre, at politikker om rimeligt forbrug ikke virker som en hindring for sådanne kunders reelle oplevelse af roaming til hjemmetakst.

(29)

Når Kommissionen reviderer sine gennemførelsesretsakter, bør den efter høring af BEREC vurdere, i hvilket omfang markedsforhold, forbrugs- og rejsemønstre, prisudviklingen, priskonvergensen og den observerbare risiko for konkurrenceforvridning vil muliggøre en bæredygtig levering af roamingtjenester til indenlandske priser for periodiske rejser og muligheden for at begrænse anvendelsen og virkningerne af foranstaltningerne i henhold til en politik om rimeligt forbrug til ekstraordinære tilfælde.

(30)

Under særlige og ekstraordinære omstændigheder, hvor en roamingudbyder ikke er i stand til at få dækket de samlede faktiske og forventede omkostninger ved at levere regulerede detailroamingtjenester gennem sine samlede faktiske og forventede indtægter fra levering af sådanne tjenester, bør den pågældende roamingudbyder kunne ansøge om tilladelse til at anvende et tillæg med henblik på at sikre bæredygtigheden af sin indenlandske afregningsmodel. Vurderingen af bæredygtigheden af den indenlandske afregningsmodel bør være baseret på relevante objektive faktorer, der er specifikke for roamingudbyderen, herunder objektive variationer mellem roamingudbydere i den pågældende medlemsstat og det indenlandske pris- og indtægtsniveau. Dette kan f.eks. være tilfældet for operatører med indenlandske detailmodeller med fast pris og med betydelige negative ubalancer i trafikken, hvor den implicitte indenlandske enhedspris er lav, og operatørens samlede indtægter også er lave i forhold til roamingomkostningerne, eller hvor den implicitte enhedspris er lav, og det faktiske eller forventede forbrug af roamingtjenester er højt. For at undgå at roamingudbydernes indenlandske afregningsmodel mister sin bæredygtighed på grund af sådanne problemer med omkostningsdækningen, der medfører en fare for en mærkbar effekt på udviklingen i de indenlandske priser eller en såkaldt »vandsengseffekt«, bør roamingudbyderne, efter tilladelse fra den nationale tilsynsmyndighed, under førnævnte omstændigheder have mulighed for at anvende et tillæg på regulerede detailroamingtjenester, men kun i det omfang det er nødvendigt for at dække alle relevante omkostninger ved levering af sådanne tjenester.

(31)

Med henblik herpå bør omkostningerne ved levering af regulerede detailroamingtjenester bestemmes ud fra de effektive engrosroamingtakster, der anvendes på den del af den pågældende roamingudbyders udgående roamingtrafik, der overstiger dens indgående roamingtrafik, samt ud fra rimelig hensættelse til fællesomkostninger. Indtægter fra regulerede detailroamingtjenester bør bestemmes ud fra de indtægter i indenlandske priser, der kan henføres til forbruget af regulerede detailroamingtjenester, enten på grundlag af en enhedspris eller som en andel af en fast pris, som afspejler de respektive faktiske og forventede andele af kundernes forbrug af regulerede detailroamingtjenester i Unionen og det indenlandske forbrug. Der bør også tages hensyn til roamingudbyderens kunders forbrug af regulerede detailroamingtjenester og deres indenlandske forbrug og til konkurrence-, pris- og indtægtsniveauet på det indenlandske marked og en eventuel konstaterbar risiko for, at roaming til indenlandske detailpriser vil påvirke udviklingen i disse priser mærkbart.

(32)

Ifølge forordning (EU) nr. 531/2012 må summen af den indenlandske detailpris og eventuelle tillæg, der lægges på foretagne regulerede roamingopkald, afsendte regulerede roaming-SMS'er eller regulerede dataroamingtjenester, ikke overstige henholdsvis 0,19 EUR pr. minut, 0,06 EUR pr. SMS og 0,20 EUR pr. anvendt megabyte, hvis en roamingudbyder pålægger et tillæg for forbrug af regulerede detailroamingtjenester, der overstiger ethvert niveau fastsat i henhold til enhver politik om rimeligt forbrug. Da reglerne om roaming til hjemmetakst har haft virkning siden den 15. juni 2017, er denne bestemmelse ikke længere nødvendig.

(33)

I overensstemmelse med princippet om, at den kaldende part betaler, betaler mobilkunder ikke for at modtage indenlandske mobilopkald, og omkostningen ved terminering af et opkald i den kaldte parts net dækkes i den kaldende parts detailtakst. Konvergensen i mobiltermineringstaksterne på tværs af medlemsstaterne bør gøre det muligt at anvende det samme princip for regulerede detailroamingopkald. I henhold til artikel 75, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/1972 har Kommissionen ved hjælp af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/654 (16) fastsat en fælles maksimal EU-dækkende termineringstakst for taleopkald for mobiltjenester for at mindske regelbyrden ved at imødegå konkurrenceproblemerne i forbindelse med engrosterminering af taleopkald konsekvent i hele Unionen. Delegeret forordning (EU) 2021/654 omfatter en gradvis nedsættelse over tre år: Den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet skal være 0,7 eurocent i 2021, 0,55 eurocent i 2022 og 0,4 eurocent i 2023, og den skal nå ned på den maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet på 0,2 eurocent fra 2024 og derefter. Det bør i de situationer, der er omhandlet i denne forordning, hvor roamingudbydere har mulighed for at anvende et tillæg på regulerede detailroamingtjenester, gælde, at tillægget for modtagne regulerede roamingopkald ikke overstiger den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet, som Kommissionen fastsætter for det respektive og tilsvarende år i delegeret forordning (EU) 2021/654. Hvis Kommissionen efterfølgende konkluderer, at det ikke længere er nødvendigt at fastsætte en fælles maksimal EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet, bør eventuelle tillæg lagt på modtagne regulerede roamingopkald ikke overstige den takst, der er fastsat i den seneste delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 75 i direktiv (EU) 2018/1972.

(34)

Når udbydere af EU-dækkende regulerede roamingtjenester ændrer deres detailroamingtariffer og ledsagende politikker for roamingforbrug for at opfylde kravene i denne forordning, bør sådanne ændringer ikke give mobilkunder en ret i henhold til national ret til gennemførelse af direktiv (EU) 2018/1972 til at opsige deres detailkontrakter.

(35)

En detailkontrakt, der omfatter enhver form for reguleret detailroamingtjeneste, bør på en klar og forståelig måde angive kendetegnene ved denne regulerede detailroamingtjeneste, herunder det forventede kvalitetsniveau for tjenesten. Selv om roamingudbydere ikke udøver kontrol over besøgte net, er de leverede roamingtjenester underlagt engrosroamingaftalen med operatøren af det besøgte net. For at give roamingkunderne større indflydelse bør roamingudbyderne derfor på en klar måde oplyse deres kunder i detailkontrakten om, hvordan kvaliteten af roamingtjenesterne i praksis kan afvige fra de tjenester, der forbruges på hjemmemarkedet. Roamingudbydere bør også så vidt muligt forklare, hvordan andre relevante faktorer kan påvirke tjenestekvaliteten, såsom hastigheden, latenstiden og tilgængeligheden af roamingtjenester eller andre tjenester i forbindelse med roaming, på grund af tilgængeligheden af visse teknologier, dækningen eller variationen som følge af eksterne faktorer såsom topografi. Sådanne detailkontrakter bør også indeholde klare og forståelige oplysninger om proceduren for indgivelse af klager, hvor tjenestekvaliteten ikke svarer til vilkårene i detailkontrakten. Roamingudbyderen bør i denne henseende behandle alle klager rettidigt og effektivt.

(36)

For at sikre, at roamingkunder er tilstrækkeligt informeret om kvaliteten af deres roamingtjenester, bør roamingudbydere offentliggøre de relevante oplysninger på deres websider. Med henblik herpå bør de medtage oplysninger om grundene til, at roamingtjenesten kan udbydes på betingelser, der er mindre fordelagtige end dem, der udbydes på hjemmemarkedet. Disse oplysninger bør navnlig indeholde en klar og forståelig forklaring på eventuelle betydelige afvigelser fra de annoncerede eller skønnede maksimale upload- og downloadhastigheder, der tilbydes på hjemmemarkedet, og på hvordan sådanne afvigelser kan påvirke den roamingtjeneste, som kunden abonnerer på. Oplysningerne kan også omfatte en klar og forståelig forklaring på, hvordan mængdebegrænsninger, hastighed, tilgængelige netgenerationer og -teknologier og andre tjenestekvalitetsparametre i praksis kan have indvirkning på dataroamingtjenesten og navnlig på brugen af indhold, applikationer og tjenester i forbindelse med roaming.

(37)

Roamingkunder og hjemmeoperatører må sommetider imødese ufrivilligt store regninger grundet den manglende gennemsigtighed med hensyn til de numre, der anvendes til tillægstjenester i hele Unionen, og de engrospriser, der opkræves for tillægstjenester, uden at det berører artikel 97 i direktiv (EU) 2018/1972. Kommunikation til visse numre, der anvendes til at levere tillægstjenester, f.eks. overtakseringsnumre, frikaldsnumre eller numre med delt taksering, er underlagt særlige prisvilkår på nationalt plan. Denne regulering bør ikke anvendes på den del af tariffen, der opkræves for levering af tillægstjenester, men kun på tarifferne for tilslutningen til sådanne tjenester. Princippet om roaming til hjemmetakst kan skabe en forventning hos roamingkunder om, at kommunikation til sådanne numre i forbindelse med roaming ikke bør medføre øgede omkostninger i forhold til situationen på hjemmemarkedet. Dette er dog ikke altid tilfældet i forbindelse med roaming. Roamingkunder konfronteres med øgede omkostninger, selv når de ringer til numre, der er gratis, når der ringes til dem på hjemmemarkedet. Dette kan svække kundernes tillid til at bruge deres telefon til roaming, og det kan føre til ubehagelige overraskelser på regningen og dermed få en negativ indvirkning på oplevelsen af reel roaming til hjemmetakst. På detailniveau skyldes dette hovedsageligt, at der er utilstrækkelig gennemsigtighed med hensyn til de højere takster, der kan påløbe for kommunikation til numre, der anvendes til tillægstjenester. Der bør derfor træffes foranstaltninger for at øge bevidstheden om risikoen for høje regninger og for at gøre betingelserne for kommunikation til tillægstjenesters numre mere gennemsigtige. Til dette formål bør roamingkunder oplyses herom i deres detailkontrakt og rettidigt, på en brugervenlig måde og gratis underrettes og advares om, at kommunikation til tillægstjenesters numre i forbindelse med roaming kan medføre forhøjede takster. Muligheden for at deaktivere tredjepartsfakturering i bilag VI til direktiv (EU) 2018/1972 kan, hvis den foreligger, anvendes i roamingsituationer.

(38)

Funktionen af engrosmarkederne for roaming bør gøre det muligt for operatørerne at få dækket alle omkostninger ved levering af regulerede engrosroamingtjenester, herunder fællesomkostninger. Den omkostningsmodel, der blev anvendt i forbindelse med revisionsprocessen, tog størst muligt hensyn til de investeringer, som operatørerne har foretaget for at levere mobilroamingtjenester, såsom frekvensomkostninger, omkostninger til udstyr og infrastruktur samt den infrastruktur, der anvendes af operatørerne, og den teknologi, der forventes at dominere forbruget indtil næste revision. Den revision, der er planlagt for 2025, vil bygge på en ny omkostningsmodel, hvor der tages størst muligt hensyn til den teknologiske udvikling, der er observeret i overgangsperioden. Dette bør sikre, at der er incitament til at investere i de besøgte net, og at den indenlandske konkurrence på de besøgte markeder ikke fordrejes på grund af operatørers regelarbitrage, hvor foranstaltninger vedrørende engrosadgang til roamingtjenester benyttes til at konkurrere på de besøgte indenlandske markeder.

(39)

I lyset af denne forordnings mål om at sikre fortsat konkurrence og beskyttelse af slutbrugerne bør denne forordning fastsætte prislofter for engrosroaming, som afspejler udviklingen i operatørernes omkostninger ved at levere engrosroamingtjenester. Den omkostningsmodel, der anvendes i forbindelse med revisionsprocessen, og som der henvises til i den konsekvensanalyse, der er foretaget med henblik på denne forordning, viser, at operatørernes omkostninger gradvist er faldet og fortsat falder. I betragtning af den forventede tidsplan for den planlagte revision af engroslofterne på grundlag af de to rapporter, som Kommissionen skal forelægge for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. juni 2025 og den 30. juni 2029, bør de maksimale engrostakster falde på grundlag af en glidende tendens under hensyntagen til relevante omkostningsoverslag og den sandsynlige markedsudvikling i perioden mellem 2022 og 2027.

(40)

De estimerede omkostninger for levering af engrosroamingtjenester, herunder fællesomkostninger, er vurderet på baggrund af flere kilder. En kilde var en generel omkostningsmodel for engrosroamingtjenester, der blev anvendt i forbindelse med revisionsprocessen, og som estimerede en effektiv operatørs omkostninger ved levering af engrosroamingtjenester. Resultatet af omkostningsmodellen gør det muligt at analysere omkostningerne for hvert år i hver medlemsstat ud fra forskellige scenarier og antagelser i de år, hvor den estimerer omkostningerne. Omkostningsmodellen blev udfyldt med data indsendt af operatørerne og blev efterfølgende bekræftet af de relevante nationale tilsynsmyndigheder. Sæsonudsving blev også taget i betragtning for de medlemsstater, der kunne illustrere, at det påvirkede operatørernes netdimensionering. I hele den periode, hvor omkostningsmodellen blev udviklet, blev operatørerne, BEREC og de nationale tilsynsmyndigheder hørt. Omkostningsvurderingen tog også udgangspunkt i de nuværende engrosroamingtakster i Unionen og tog hensyn til den forventede fremtidige udbredelse af opdaterede netteknologier i overensstemmelse med BEREC's udtalelser i sine udtalelser.

(41)

Regulerende forpligtelser på EU-plan bør opretholdes med hensyn til regler om engrostakster, da en foranstaltning, som muliggør roaming til hjemmetakst i hele Unionen uden at røre ved niveauet af engrosomkostninger forbundet med at levere engrosroamingtjenester, kan risikere at forstyrre det indre marked for roamingtjenester og vil ikke fremme konkurrencen. Engrostakster på et passende niveau bør lette bæredygtig konkurrence, herunder med nye markedsdeltagere, små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder.

(42)

Maksimale engrostakster bør fungere som et sikkerhedsloft samt sikre, at operatører kan få dækket deres omkostninger, herunder fællesomkostninger. De bør også muliggøre en udbredt bæredygtig levering af roaming til hjemmetakst, samtidig med at der efterlades plads til kommercielle forhandlinger mellem operatører.

(43)

Visse mobilnetoperatører følger den praksis at opkræve betaling for roamingopkald på engrosniveau på grundlag af en minimumsperiode på op til 60 sekunder, i modsætning til den afregning pr. sekund, der normalt anvendes på engrosniveau for andre samtrafiktjenester. Dette forvrider konkurrencen mellem disse operatører og dem, der anvender andre afregningsmetoder, og underminerer en konsekvent anvendelse af de maksimale engrostakster, der er fastsat ved denne forordning. Desuden medfører denne praksis en ekstra udgift, der øger engrosomkostningerne, og dermed har negative følger for priserne på talebaserede roamingtjenester på detailniveau. Mobilnetoperatørerne bør derfor forpligtes til at fakturere pr. sekund for engroslevering af regulerede roamingopkald.

(44)

For at sikre at roamingkunder har uafbrudt og effektiv gratis adgang til alarmtjenester, bør besøgte net ikke opkræve engrostakster hos roamingudbyderne for nogen former for alarmkommunikation af den art.

(45)

For at forbedre gennemsigtigheden i detailpriserne for roamingtjenester og for at hjælpe roamingkunder med at træffe afgørelse om brugen af deres mobile enheder under rejse i udlandet bør udbyderne af mobilkommunikationstjenester give deres roamingkunder gratis oplysninger om de roamingtakster, der gælder for dem, når de bruger roamingtjenester i en besøgt medlemsstat. Da visse grupper af kunder muligvis er velinformerede om roamingtaksterne, bør roamingudbyderne give kunderne mulighed for at framelde sig denne automatiske besked på en nem måde. Desuden bør roamingkunder modtage en tekstbesked med et link, der giver gratis adgang til en webside, der er oprettet af roamingudbyderen, som giver udførlige oplysninger om de typer tjenester, navnlig opkald og SMS'er, der kan være pålagt forhøjede omkostninger, uden at det berører artikel 97 i direktiv (EU) 2018/1972. Roamingkunder bør informeres fuldt ud og på en klar måde om eventuelle takster for frikaldsnumre i forbindelse med roaming. Desuden bør roamingudbyderne aktivt og efter anmodning og gratis give deres kunder, forudsat at sidstnævnte befinder sig i Unionen, yderligere oplysninger om taksten pr. minut, pr. SMS eller pr. megabyte, inklusive moms, for at foretage eller modtage opkald samt for at sende eller modtage SMS'er og MMS'er og andre datakommunikationstjenester i den besøgte medlemsstat.

(46)

En roamingkunde kan tilslutte sig et ikkejordbaseret offentligt mobilkommunikationsnet, f.eks. om bord på skibe (MCV-tjenester) som defineret i Kommissionens afgørelse 2010/166/EU (17) eller om bord på fly (MCA-tjenester) som defineret i Kommissionens afgørelse 2008/294/EF (18), der leveres via andre typer radionet end jordbaserede net, ved hjælp af særligt udstyr monteret om bord. Disse tjenester er ofte tilgængelige i internationalt farvand eller om bord på fly. Takster, der pålægges roamingkunder, når de aktivt eller utilsigtet opretter forbindelse til ikkejordjordbaserede net, er betydeligt højere end takster for regulerede roamingtjenester. Roamingkunder er vant til at drage fordel af roaming til hjemmetakst og brugen af roamingtjenester til indenlandske priser. På grund af manglen på en konsekvent tilgang til gennemsigtighed og beskyttelsesforanstaltninger for forbindelser til ikkejordbaserede net er roamingkunder i højere grad udsat for ubehagelige overraskelser på regningen. Der bør derfor indføres yderligere gennemsigtighedsforanstaltninger og beskyttelsesforanstaltninger for forbindelser til ikkejordbaserede net, f.eks. om bord på skibe og luftfartøjer.

Roamingudbydere bør tage rimelige skridt til at anvende sådanne gennemsigtighedsforanstaltninger og sikkerhedsforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger kan omfatte foranstaltninger til netdrift, finansielle begrænsninger, en fravalgsmekanisme eller tilsvarende foranstaltninger. De bør navnlig omfatte foranstaltninger til at sikre, at der gives tilstrækkelige oplysninger på en klar og forståelig måde til at sætte roamingkunder i stand til aktivt at forhindre sådanne tilfælde af utilsigtet roaming. Roamingudbydere, der tilbyder en fravalgsmekanisme, bør informere roamingkunder om begrænsningerne ved øjeblikkeligt tilvalg eller reaktivering af tjenesten, f.eks. risikoen for, at de uden deres tilslutning til nettet ikke vil være i stand til at genaktivere tilslutningen til et ikkejordbaseret net. Roamingudbydere bør informere deres roamingkunder om muligheden for manuelt og øjeblikkeligt at fravælge roaming på deres håndbetjente enhed, enten via indstillingerne eller ved at aktivere flyfunktion. Roamingudbydere bør så vidt muligt, når de planlægger og driver deres net, bestræbe sig på at prioritere forbindelser til jordbaserede net for at minimere risikoen for utilsigtet tilslutning til ikkejordbaserede net. For at sikre et højt beskyttelsesniveau for roamingkunder bør udbydere af mobilkommunikationstjenester, når de kobler sig til ikkejordbaserede offentlige mobilkommunikationsnet, give deres roamingkunder oplysninger om eventuelle yderligere takster, der gælder, ved hjælp af en gratis tekstbesked, hver gang der etableres en forbindelse til et sådant net.

(47)

Denne forordning bør for så vidt angår regulerede detailroamingtjenester fastsætte specifikke gennemsigtighedskrav, som er tilpasset de specifikke betingelser med hensyn til tariffer og mængder gældende efter afskaffelsen af detailroamingtillæg. Der bør navnlig gives mulighed for at give roamingkunder rettidig, brugervenlig og gratis meddelelse om den gældende politik om rimeligt forbrug, om hvornår den ifølge denne politik gældende mængde af regulerede tale-, SMS- eller dataroamingtjenester er fuldt opbrugt, om alle tillæg, og om det samlede forbrug af regulerede dataroamingtjenester.

(48)

Kunder, der bor i grænseområder, bør ikke modtage unødvendigt høje regninger på grund af utilsigtet roaming. Roamingudbyderne bør derfor tage alle rimelige skridt til at mindske risikoen for utilsigtet roaming og beskytte deres kunder, så de ikke pålægges roamingtakster, mens de befinder sig i deres medlemsstat. Sådanne foranstaltninger bør omfatte finansielle grænser, mekanismer til fravalg af roaming på et net uden for Unionen, hvor det er teknisk muligt, eller tilsvarende foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør navnlig omfatte foranstaltninger til at sikre, at der gives tilstrækkelige oplysninger på en klar og forståelig måde til at sætte roamingkunder i stand til aktivt at forhindre sådanne tilfælde af utilsigtet roaming. De nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at beskytte og fremme interesserne hos kunder, som normalt er bosiddende på deres område, bør være opmærksomme på situationer, hvor kunder oplever, at de skal betale roamingtakster, selv om de fortsat befinder sig i deres medlemsstat, og de bør tage passende skridt til at afhjælpe dette problem.

(49)

Der bør desuden fastsættes foranstaltninger, der gør detailtaksterne på alle dataroamingtjenester lettere at gennemskue, herunder når de kobler sig til ikkejordbaserede offentlige mobilkommunikationsnet, navnlig for at undgå ubehagelige overraskelser på roamingkundernes regninger, der udgør en hindring for et velfungerende indre marked, samt for at give roamingkunder de nødvendige redskaber til at overvåge og styre deres udgifter til dataroamingtjenester. Der bør ligeledes ikke være nogen hindringer for nye applikationer eller teknologier, som kan være en erstatning for eller et alternativ til roamingtjenester, herunder, men ikke begrænset til, wi-fi.

(50)

For at undgå, at roamingkunder får ubehagelige overraskelser på regningen, bør roamingudbyderne desuden fastsætte én eller flere beløbs- eller mængdegrænser for udestående udgifter til dataroaming (udtrykt i den valuta, som kundens faktura udfærdiges i), som stilles gratis til rådighed for alle deres roamingkunder med en behørig meddelelse på et medium, der kan konsulteres igen senere, når denne grænse er ved at være nået. Når denne grænse er nået, bør kunderne ikke længere modtage tjenesten eller modtage regning herfor, medmindre de udtrykkeligt anmoder om, at tjenesten fortsat leveres i henhold til de betingelser og vilkår, der er beskrevet i meddelelsen. I så fald bør de gratis modtage en bekræftelse ved hjælp af et medie, der kan konsulteres igen senere. Roamingkunder bør have mulighed for at fravælge en hvilken som helst af disse beløbs- eller mængdegrænser inden for et rimeligt tidsrum eller vælge ikke at have en sådan grænse. Kunderne bør tilsluttes en standardordning for forbrugsgrænser, medmindre de vælger andet.

(51)

Disse tiltag for at øge prisgennemskueligheden bør ses som minimale beskyttelsesforanstaltninger for roamingkunder og bør ikke forhindre roamingudbydere i at tilbyde deres kunder en række andre faciliteter, der kan hjælpe dem til at forudberegne og styre deres udgifter til dataroamingtjenester.

(52)

Kunder, der benytter forudbetaling, kan også få ubehagelige overraskelser på regningen for brug af dataroamingtjenester. Derfor bør bestemmelserne om grænser også gælde for disse kunder.

(53)

Forbrugerne skelner ikke altid mellem adgang til elektroniske kommunikationstjenester under roaming, dvs. hvor slutbrugere tilgår sådanne tjenester i besøgte medlemsstater, og EU-intern kommunikation, dvs. hvor forbrugere i deres hjemland foretager opkald eller sender SMS'er til en anden medlemsstat. Selv om roaming og EU-intern kommunikation udgør to særskilte og adskilte markeder, kan der drages visse paralleller mellem dem ud fra et forbrugersynspunkt. Siden den 15. maj 2019 må enhver detailpris, eksklusive moms, som forbrugerne skal betale for reguleret EU-intern kommunikation, højst udgøre EUR 0,19 pr. minut for opkald og EUR 0,06 pr. SMS. Med forlængelsen af de foranstaltninger til sikring af roaming til hjemmetakst, der indføres ved denne forordning, og som imødegår risikoen for at modvirke grænseoverskridende kommunikation og muliggøre oprettelsen af et indre marked, bør det anses for hensigtsmæssigt at se på udviklingen af markedet for EU-intern kommunikation. Med henblik herpå bør de eksisterende foranstaltninger evalueres i lyset af anvendelsen af direktiv (EU) 2018/1972 og navnlig reglerne om interpersonelle kommunikationstjenester og indførelsen af fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster for taleopkald, som er en del af omkostningsstrukturen for EU-intern kommunikation. Kommissionen bør med støtte fra BEREC vurdere virkningerne af de eksisterende foranstaltninger, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1971 (19), og afgøre om og i hvilket omfang der fortsat er behov for at sænke lofterne for at beskytte forbrugerne. Denne vurdering bør finde sted mindst et år inden udløbet af de pågældende foranstaltninger den 14. maj 2024.

(54)

Der er væsentlige forskelle mellem regulerede roamingtakster inden for Unionen og roamingtakster for kunder, når de rejser uden for Unionen; sidstnævnte takster er betydeligt højere sammenlignet med priserne inden for Unionen, hvor roamingtillæg kun undtagelsesvis opkræves efter afskaffelsen af detailroamingtaksterne. Da der ikke findes en sammenhængende tilgang til gennemskueligheds- og beskyttelsesforanstaltninger for roaming uden for Unionen, er forbrugerne ikke sikre på, hvilke rettigheder de har, og de afskrækkes derfor ofte fra at anvende mobiltjenester, når de er i udlandet. Gennemskuelige oplysninger til forbrugerne kan ikke kun hjælpe dem i deres beslutning om, hvordan de skal bruge deres mobile enheder, når de rejser i udlandet (både inden for og uden for Unionen), men kan også hjælpe dem, når de skal vælge mellem roamingudbydere. Det er derfor nødvendigt at tage fat på dette problem med manglende gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse ved at sikre, at visse gennemskueligheds- og beskyttelsesforanstaltninger også finder anvendelse på roamingtjenester, der leveres uden for Unionen. Disse foranstaltninger bør derfor fremme konkurrencen og forbedre det indre markeds funktionsmåde.

(55)

Unionsborgerne bliver opkrævet høje roamingtakster, når de benytter detailroamingtjenester i tredjelande. Derfor bør initiativer, der har til formål at sænke roamingtaksterne for roamingtjenester mellem Unionen og tredjelande på et gensidigt grundlag, fremmes. Navnlig vil slutbrugere i Unionens regioner ved de ydre grænser i høj grad drage fordel af lavere roamingtakster i forhold til tilgrænsende tredjelande.

(56)

Hvis operatøren af det besøgte net i det besøgte tredjeland ikke tillader, at roamingudbyderen overvåger sine kunders brug i realtid, bør roamingudbyderen ikke være forpligtet til at fastsætte beløbs- eller mængdegrænser for at beskytte kunderne.

(57)

Roamingudbydere bør informere roamingkunder om muligheden for gratis adgang til alarmtjenester ved at ringe til det fælleseuropæiske alarmnummer »112« og bør informere roamingkunder om alternative muligheder for adgang via alarmkommunikation, som det er teknisk muligt at bruge for roamingkunder, navnlig roamingkunder med handicap. Alternative muligheder for adgang via alarmkommunikation gør det muligt for roamingkunder, navnlig roamingkunder med handicap, at få adgang til alarmtjenester på andre måder end ved opkald. Alternative muligheder for adgang kan eksempelvis sikres ved hjælp af alarmapplikationer, tekstmeddelelser, relætjenester eller tekst i realtid eller totalkonversation, der gennemføres i henhold til artikel 4 i direktiv (EU) 2019/882. Oplysningerne om adgangsmåden bør gives ved hjælp af en SMS, der oplyser roamingkunden om muligheden for gratis adgang til alarmtjenester ved at ringe til det fælleseuropæiske alarmnummer »112«, og som indeholder et link til en særlig webside, som der er gratis adgang til, og som er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (20), og som på en let forståelig måde beskriver de alternative muligheder for adgang til alarmtjenester i den besøgte medlemsstat og kun angiver de muligheder for adgang, der er teknisk mulige for roamingkunder at anvende. Den særlige webside bør indeholde oplysninger på det sprog, som roamingudbyderen kommunikerer med roamingkunden på.

(58)

I henhold til artikel 110 i direktiv (EU) 2018/1972 skal medlemsstaterne sikre, at deres offentlige varslingssystemer sender offentlige advarsler til de berørte slutbrugere, dvs. slutbrugere, der befinder sig i de geografiske områder, der kan blive berørt af overhængende eller kommende større nødsituationer og katastrofer i løbet af varslingsperioden, herunder roamingslutbrugere. De teknologier, der i øjeblikket er til rådighed, gør det muligt for de nationale myndigheder at sende offentlige advarsler til de berørte roamingkunder, uden at roamingkunden behøver at gribe ind på forhånd, f.eks. ved at downloade en applikation. I nogle medlemsstater er der imidlertid indført mobilapplikationer for offentlige advarsler, som gør det muligt at sende omfattende oplysninger til slutbrugerne, undertiden ud over de tidligere nævnte teknologier. I de medlemsstater, hvor linket til en sådan national offentlig mobilapplikation for offentlige advarsler findes i databasen over de midler til adgang til alarmtjenester, der er fastsat i hver medlemsstat i henhold til denne forordning, bør roamingudbydere informere roamingkunder om linket til den pågældende applikation. Oplysningerne bør gives på det sprog, som roamingudbyderen kommunikerer med roamingkunden på. Med henvisning til præamblen til direktiv (EU) 2018/1972 vil Kommissionen vurdere mulighederne for at gøre det muligt for de berørte roamingkunder at modtage offentlige advarsler fra de kompetente nationale myndigheder, herunder via en mobilapplikation, når de rejser i Unionen, gennem et EU-dækkende offentligt varslingssystem, der supplerer de nationale offentlige varslingssystemer.

(59)

Nummerserier, herunder dem, der anvendes til tillægstjenester, er fastsat i de nationale nummerplaner og er ikke harmoniseret på EU-plan. Operatørerne er derfor muligvis ikke i stand til at genkende nummerserierne for tillægstjenester i alle lande på forhånd. Nummerserier, der anvendes til tillægstjenester, er underlagt særlige prisvilkår på nationalt plan, og i mange tilfælde er deres termineringstakster ikke reguleret. Selv om roamingudbyderne er bekendt med dette forhold, kan niveauet for de engrostakster, de skal betale, stadig være uventet højt. I et roamingscenario kan operatørerne ikke imødegå dette problem, fordi de mangler oplysninger om de nummerserier, der anvendes til tillægstjenester i hele Unionen. For at imødegå dette problem bør BEREC oprette og vedligeholde en fælles EU-dækkende, sikker database for nummerserier, der anvendes til tillægstjenester. Databasen skal have til formål at fremme gennemsigtigheden, give de nationale tilsynsmyndigheder og, hvor det er relevant, andre kompetente myndigheder, samt operatørerne direkte adgang til oplysninger om, hvilke nummerserier der kan generere højere omkostninger (termineringstakster) i alle medlemsstater. Den udgør et nødvendigt mellemliggende skridt til at øge gennemsigtigheden på detailniveau, da den kan bruges til at oplyse roamingkunder om, hvilke typer tjenester der kan være omfattet af forhøjede takster, når de roamer. For at sikre bedre forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed bør det være muligt for databasen at indeholde yderligere oplysninger, f.eks. om de takster, der er forbundet med nummerserier for tillægstjenester, såsom pr. minut eller pr. handling. Sådanne takstoplysninger kan gøres tilgængelige på den særlige webside med oplysninger om tillægstjenester. BEREC bør fastlægge procedurerne for, hvordan de kompetente myndigheder skal tilvejebringe og ajourføre oplysningerne i databasen over nummerserier til tillægstjenester, der oprettes i henhold til denne forordning.

(60)

BEREC bør oprette og vedligeholde en fælles EU-dækkende database med de muligheder for adgang til alarmtjenester, som er etableret i hver medlemsstat, og som det er teknisk muligt for roamingkunder at benytte. Databasen skal hjælpe nationale operatører, nationale tilsynsmyndigheder og, hvor det er relevant, andre kompetente myndigheder med at blive informeret om alle disse muligheder for adgang til alarmtjenester, der anvendes i Unionen. Medlemsstaterne bør kunne ajourføre databasen med et link til den nationale mobilapplikation for offentlige advarsler, hvis det er relevant. BEREC bør fastlægge procedurerne for, hvordan de kompetente myndigheder skal tilvejebringe og ajourføre de oplysninger, der anmodes om i henhold til denne forordning.

(61)

Hvis medlemsstaterne tildeler andre kompetente myndigheder end de nationale tilsynsmyndigheder nogle af opgaverne vedrørende slutbrugerbeskyttelse, f.eks. vedrørende oplysningskrav i forbindelse med detailkontrakter, gennemsigtighed eller opsigelse af kontrakter, omfatter disse kompetente myndigheders kompetence med hensyn til disse opgaver alle dele af detailkontrakten, herunder de roamingrelaterede rettigheder og forpligtelser. Uden at det berører opgavefordelingen i henhold til direktiv (EU) 2018/1972 bør de nationale tilsynsmyndigheder og, hvor det er relevant, andre kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at udføre opgaver i henhold til nævnte direktiv, tildeles de nødvendige beføjelser til at overvåge, føre tilsyn med og håndhæve forpligtelserne i denne forordning inden for deres område. De bør også overvåge udviklingen i taksterne for tale-, SMS- og datatjenester for roamingkunder inden for Unionen, herunder om nødvendigt de særlige omkostninger, der er forbundet med at foretage eller modtage roamingopkald i Unionens mest perifere regioner, og nødvendigheden af at sikre, at disse omkostninger i tilstrækkelig grad kan dækkes ind på engrosmarkedet, samt at trafikstyringsmetoder ikke anvendes til at begrænse valgmulighederne til skade for kunderne. De bør sikre, at der stilles ajourførte oplysninger om anvendelsen af denne forordning til rådighed for interesserede parter, og offentliggøre resultaterne af denne overvågning. Oplysningerne bør opdeles efter, om der er tale om erhvervskunder, og om der er tale om efterfølgende betaling eller forudbetaling.

(62)

Indenlandsk roaming i Unionens mest perifere regioner, hvor mobiltelefontilladelserne afviger fra dem, der tildeles for resten af landets område, kunne have gavn af takstnedsættelser, som svarer til dem, der gælder på det indre marked for roamingtjenester. Gennemførelsen af denne forordning bør ikke medføre, at kunder, som anvender indenlandske roamingtjenester, prismæssigt stilles ringere end kunder, der anvender grænseoverskridende EU-dækkende roamingtjenester. Til dette formål kan de nationale myndigheder træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med EU-retten.

(63)

For at overvåge og tilse gennemførelsen af denne forordning og udviklinger inden for engrosmarkeder for roaming bør nationale tilsynsmyndigheder være berettigede til at indhente oplysninger om engrosroamingaftaler, der ikke anvender maksimale engrosroamingtakster, samtidig med at forretningshemmeligheders fortrolighed sikres. Disse myndigheder bør også have mulighed for at indhente oplysninger om vedtagelse og anvendelse af betingelser i engrosroamingaftaler, der har til formål at forhindre permanent roaming, og om unormal anvendelse eller misbrug af engrosadgang til roamingtjenester til andre formål end levering af regulerede roamingtjenester til roamingudbyderes kunder, der rejser inden for Unionen.

(64)

I tilfælde af at udbydere af mobiltjenester i Unionen befinder sig i en situation, hvor fordelene for deres kunder ved interoperabilitet og end-to-end-konnektivitet trues som følge af opsigelse eller trussel om opsigelse af deres roamingaftaler med mobilnetoperatører i andre medlemsstater, eller hvor de er ude af stand til at tilbyde deres kunder tjenester i en anden medlemsstat, fordi de ikke har en aftale med mindst én engrosnetudbyder, bør de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder i de situationer, der er omhandlet i artikel 61, stk. 2, litra b) og c), i direktiv (EU) 2018/1972 om nødvendigt anvende de beføjelser, de er tillagt i medfør af artikel 61 i nævnte direktiv til at sikre tilstrækkelig adgang under hensyntagen til de målsætninger, der er fastsat i artikel 3 i nævnte direktiv, herunder navnlig udviklingen af det indre marked ved at fremme udbuddet af, tilgængeligheden af og interoperabiliteten mellem paneuropæiske tjenester samt end-to-end-konnektivitet.

(65)

De særlige prisbestemmelser gældende for engrosroamingtjenester medfører, at et overordnet loft for hele Unionen er gældende for et sammensat produkt, som også kan omfatte anden engrosadgang til roamingtjenester og samtrafikinput, herunder navnlig dem, der er underlagt national regulering eller eventuelt regulering på tværs af grænser. I forlængelse deraf forudses, at der bliver færre forskelle i reguleringen af disse input i Unionen, navnlig på grund af de yderligere foranstaltninger, som træffes, jf. direktiv (EU) 2018/1972, der har til formål at sikre større sammenhæng i de lovmæssige tilgange. I mellemtiden bør alle tvister mellem operatører af besøgte net og andre udbydere om de gældende takster for de input, der er nødvendige til at levere engrosroamingtjenester, behandles under hensyntagen til udtalelsen fra BEREC, når denne er blevet hørt, jf. de særlige regulerende forpligtelser, som gælder for roaming, samt direktiv (EU) 2018/1972.

(66)

Det er nødvendigt at overvåge og regelmæssigt gennemgå funktionen af engrosmarkederne for roaming og deres indbyrdes forhold med detailmarkederne for roaming under hensyntagen til konkurrencemæssige og teknologiske udviklinger og trafikstrømme. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet to rapporter, der ledsages af et lovgivningsforslag, hvis det er relevant. Kommissionen bør i disse rapporter navnlig vurdere, om roaming til hjemmetakst har nogen indvirkning på udviklingen i de tarifplaner, der findes på detailmarkederne. Dette bør dels omfatte en vurdering af enhver forekomst af tarifplaner, der kun omfatter indenlandske tjenester og helt udelukker detailroamingtjenester og dermed undergraver selve formålet med roaming til hjemmetakst, dels en vurdering af enhver begrænsning i tilgængeligheden af enhedstarifplaner, hvilket også kan medføre tab for forbrugerne og underminere målsætningerne for det digitale indre marked.

Kommissionen bør i sine rapporter navnlig analysere, i hvilket omfang der af de nationale tilsynsmyndigheder er givet tilladelse til at anvende ekstraordinære detailroamingtillæg, hjemmenetoperatørernes evne til at fastholde deres indenlandske afregningsmodeller og operatører af besøgte nets evne til at få dækket deres faktiske omkostninger i forbindelse med levering af regulerede engrosroamingtjenester. Desuden bør Kommissionens rapporter vurdere, hvordan adgangen til de forskellige netteknologier og -generationer sikres på engrosniveau; oplysninger om engrospriser for datatjenester; omfanget af brugen af handelsplatforme og lignende instrumenter i forbindelse med handelstrafik på engrosniveau; udviklingen af maskine-til-maskine-roaming; de vedvarende problemer på detailniveau i forbindelse med tillægstjenester og anvendelsen af foranstaltningerne vedrørende alarmkommunikation; gennemsigtighedsforanstaltninger vedrørende roaming i tredjelande og ikkejordbaserede offentlige mobilnet med henblik på at forhindre utilsigtet roaming; effektiviteten af forpligtelserne vedrørende tjenestekvalitet, der er fastsat i denne forordning, og i hvilket omfang kunderne er korrekt informeret i deres detailkontrakter om disse forpligtelser og kan drage fordel af reel roaming til hjemmetakst. Endvidere bør Kommissionens rapporter vurdere konsekvensen af udrulningen og iværksættelse af nye teknologier samt af pandemier og naturkatastrofer på roamingmarkedet. For at muliggøre en sådan rapportering med henblik på at vurdere, hvordan roamingmarkederne tilpasser sig reglerne om roaming til hjemmetakst, bør der indsamles tilstrækkelige data om funktionen af disse markeder efter gennemførelsen af disse regler.

(67)

BEREC bør fortsat indsamle data fra nationale tilsynsmyndigheder, således at den kan vurdere de konkurrencemæssige udviklinger for EU-dækkende roamingmarkeder og er i stand til regelmæssigt at rapportere om ændringer af faktiske engrosroamingtakster for ubalanceret trafik mellem udbydere af roamingtjenester. Hvor det er relevant, kan de nationale tilsynsmyndigheder samarbejde med andre kompetente myndigheder. Sådanne data bør omfatte de faktiske takster for henholdsvis afbalanceret og ubalanceret trafik sammen med de faktiske trafikmængder for de relevante roamingtjenester. Indsamlingen af data, der gør det muligt at overvåge og vurdere virkningerne af ændringer i rejseadfærden og forbrugsmønstrene, såsom ændringer forårsaget af pandemier, er afgørende for den analyse, der kræves i de rapporter, der er omhandlet i denne forordning. BEREC bør også indsamle data om tilfælde, hvor parter i en engrosroamingaftale har fravalgt at anvende maksimale engrosroamingtakster eller har gennemført foranstaltninger på engrosniveau, som er rettet mod at forhindre permanent roaming eller unormal anvendelse eller misbrug af engrosadgang til roamingtjenester til andre formål end levering af regulerede roamingtjenester til roamingudbyderes kunder, når sidstnævnte periodisk rejser inden for Unionen. På grundlag af de indsamlede tilstrækkeligt fintmaskede data bør BEREC regelmæssigt aflægge rapport om forholdet mellem detailpriser, engrostakster og engrosomkostninger for roamingtjenester. Kommissionen bør senest den 30. juni 2027 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der bygger på de regelmæssige rapporter fra BEREC og ledsages af et lovgivningsforslag, hvis det er relevant. BEREC bør også indsamle de nødvendige data for at gøre det muligt at overvåge de elementer, der skal vurderes af Kommissionen i rapporterne, der er fastsat i denne forordning.

(68)

På mellemlang sigt bør lettelse af maskine-til-maskine-roaming og tingenes internet-roaming anerkendes som en vigtig drivkraft for digitaliseringen af Unionens erhvervsliv og bør baseres på dermed forbundne EU-politikker inden for sektorer som sundhed, energi, miljø og transport. Kommissionen bør regelmæssigt vurdere roamingens rolle på markedet for maskine-til-maskine-konnektivitet og på markedet for tingenes internet. Hvis det er relevant, bør Kommissionen også fremlægge henstillinger efter at have hørt BEREC. BEREC bør også indsamle de nødvendige data for at gøre det muligt at overvåge de elementer, der skal vurderes i Kommissionens rapporter om udviklingen af maskine-til-maskine-roaming og tingenes internet-enheder som omhandlet i denne forordning, og der skal i den forbindelse tages hensyn til cellebaserede konnektivitetsløsninger baseret på tilladelsesfrie radiofrekvenser.

(69)

Kommissionen, BEREC og de berørte nationale tilsynsmyndigheder og, hvor det er relevant, andre kompetente myndigheder bør fuldt ud sikre forretningshemmeligheders fortrolighed, når de udveksler oplysninger med henblik på at undersøge, overvåge og tilse gennemførelsen af denne forordning. Overholdelse af kravene til forretningshemmeligheders fortrolighed bør derfor ikke hindre nationale tilsynsmyndigheder i rettidigt at udveksle fortrolige oplysninger med henblik herpå.

(70)

Målene for denne forordning, nemlig at tilvejebringe en fælles tilgang, der skal sikre, at brugerne af offentlige mobilkommunikationsnet under rejse i Unionen ikke betaler for høje priser for EU-dækkende roamingtjenester sammenlignet med konkurrencedygtige nationale priser, og samtidig øge gennemsigtigheden og forbrugerbeskyttelsen såvel som sikre bæredygtigheden af at levere detailroamingtjenester til indenlandske priser samt en oplevelse af reel roaming til hjemmetakst med hensyn til tjenestekvalitet og adgang til alarmtjenester i forbindelse med roaming, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(71)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(72)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (21) og afgav en udtalelse den 20. april 2021 —