EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/590

af 6. april 2022

om ændring af forordning (EF) nr. 138/2004 for så vidt angår regionale landbrugsregnskaber

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (2) opretter det europæiske nationalregnskabssystem 2010 (»ENS 2010«) og indeholder den referenceramme med fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, der skal anvendes ved udarbejdelsen af medlemsstaternes regnskaber til opfyldelse af Unionens statistiske behov.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 (3) indeholder bestemmelser om opstilling af landbrugsregnskaberne (»LR«) i Unionen ved at fastsætte metodologien og fristerne for indberetning af de landbrugsmæssige regnskaber. LR er satellitregnskaber til nationalregnskaberne, som fastsat ved ENS 2010, og har til formål at opnå resultater, der er harmoniserede og sammenlignelige medlemsstaterne imellem, med henblik på at udarbejde regnskaber til brug for Unionen. I 2016 offentliggjorde Den Europæiske Revisionsret en særberetning nr. 1/2016 med titlen »Er Kommissionens system til resultatmåling i relation til landbrugeres indkomst hensigtsmæssigt udformet og baseret på solide data?« Beretningen indeholder fornuftige og relevante bemærkninger og anbefalinger vedrørende LR og forordning (EF) nr. 138/2004.

(3)

De regionale landbrugsregnskaber (»RLR«) er en regional tilpasning af LR. Nationale tal alene kan ikke give et fuldstændigt og til tider komplekst billede af situationen på et mere detaljeret niveau. Data på regionalt plan giver således en bedre forståelse af de forskelle, der findes regionerne imellem, og supplerer oplysninger til Unionen, euroområdet og de enkelte medlemsstater, mens de samtidig imødekommer det øgede behov for statistik til regnskabsføring og øger graden af harmonisering, effektivitet og sammenhæng i Unionens landbrugsstatistikker. Det er derfor nødvendigt at indarbejde RLR i forordning (EF) nr. 138/2004 med hensyn til metodologi og programmet for dataindberetning.

(4)

Statistikker anses ikke længere for blot at være én blandt mange informationskilder i forbindelse med beslutningstagning, men spiller derimod en central rolle i beslutningsprocessen. Evidensbaseret beslutningstagning kræver statistikker, der opfylder høje kvalitetskrav, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (4), i overensstemmelse med de formål, de skal tjene.

(5)

Statistiske data på regionalt niveau af høj kvalitet er centrale værktøjer til at gennemføre, overvåge, evaluere, revidere og bedømme økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger af politikker vedrørende landbrug i Unionen, navnlig den fælles landbrugspolitik, herunder foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, den fælles landbrugspolitiks nye gennemførelsesmodel og nationale strategiske planer, samt Unionens politikker vedrørende områder såsom miljø, klimaændringer, biodiversitet, cirkulær økonomi, arealanvendelse, afbalanceret og bæredygtig regional udvikling, folkesundhed, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. RLR er også afgørende for en nøjagtig vurdering af landbrugssektorens bidrag til gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, navnlig fra jord til bord-strategien og Unionens biodiversitetsstrategi. Der er stigende anerkendelse af regionernes og de regionale datas rolle i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik. Regionerne er en vigtig drivkraft for beskæftigelse og bæredygtig økonomisk vækst i Unionen og tilvejebringer bedre data til vurdering af landbrugssektorens bæredygtighed for miljøet, mennesker, regioner og økonomien.

(6)	I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (5) bør offentligheden gives adgang til de data, der er indsamlet i henhold til nærværende forordning, og som ikke er blevet offentliggjort.

(7)

Forordning (EF) nr. 223/2009 udgør den retlige ramme for europæiske statistikker og kræver, at medlemsstaterne overholder de statistiske principper og kvalitetskriterier, der er fastsat i nævnte forordning. Kvalitetsrapporter er afgørende for at kunne vurdere, forbedre og formidle kvaliteten af europæiske statistikker. Udvalget for det Europæiske Statistiske System (»ESSC«) har godkendt den fælles integrerede metadatastruktur som det Europæiske Statistiske Systems standard for kvalitetsrapportering og har således gennem ensartede standarder og harmoniserede metoder medvirket til at opfylde de statistiske kvalitetskrav, der er fastsat i forordning (EF) nr. 223/2009, deriblandt navnlig kravene i artikel 12, stk. 3. Ressourcerne bør udnyttes optimalt, og indberetningsbyrden bør minimeres.

(8)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til ordningerne for og indholdet i kvalitetsrapporterne. Kommissionen bør også tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår eventuelle undtagelser fra kravene til RLR'erne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

(9)

LR leverer vigtige årlige makroøkonomiske data til de europæiske beslutningstagere tre gange om året, jf. bilag II til denne forordning. Den nugældende frist for indberetning af det andet LR-skøn, en af de tre indberetninger af data, der skal gennemføres om året, giver ikke megen tid efter udløbet af referenceperioden til at indsamle data, der er bedre end dem, der blev leveret i første LR-skøn. For at forbedre kvaliteten af andet LR-skøn er det nødvendigt at fremskyde den relevante indberetningsfrist en smule.

(10)	Forordning (EF) nr. 138/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Målet for denne forordning, nemlig at integrere RLR'erne i den gældende lovgivningsmæssige ramme for europæiske statistikker om LR, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af hensynet til konsistens og sammenlignelighed bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(12)	ESSC er blevet hørt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 138/2004 foretages følgende ændringer:

Artikel 3, stk. 2, affattes således:

»2. Den første dataindberetning finder sted i november 2003.

Den første dataindberetning for regionale landbrugsregnskaber (»RLR«) på NUTS 2-niveau som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (*1) finder dog sted senest den 30. september 2023.

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).«"

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 3a

Formidling af statistikker

Uden at dette berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 (*2) og forordning (EF) nr. 223/2009, formidler Kommissionen (Eurostat) de data, der indberettes til den i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 3, online og gratis.

Artikel 3b

Kvalitetsvurdering

1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de indberettede data og metadata.

2. I forbindelse med denne forordning finder kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse på de data, der skal indberettes i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 3.

3. Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af de indberettede data. Med henblik herpå fremsender medlemsstaterne en kvalitetsrapport til Kommissionen (Eurostat), første gang senest den 31. december 2025 og derefter hvert femte år for de datasæt, der indberettes i løbet af rapporteringsperioden.

4. Ved anvendelsen af de kvalitetskriterier, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 på de data, der skal indberettes i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 3, fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nærmere retningslinjer, strukturen og vurderingsindikatorerne for kvalitetsrapporterne som omhandlet i nærværende artikels stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i nærværende forordnings artikel 4a, stk. 2. De må ikke pålægge medlemsstaterne væsentlige yderligere byrder eller omkostninger.

5. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen (Eurostat) alle relevante oplysninger eller ændringer med hensyn til anvendelsen af denne forordning, der på nogen væsentlig måde kan påvirke kvaliteten af de indberettede data.

6. Efter behørigt begrundet anmodning fra Kommissionen (Eurostat) giver medlemsstaterne uden ophold eventuelle yderligere oplysninger, som er nødvendige for at vurdere kvaliteten af de statistiske data.

(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Unionens institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13).«"

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 4a

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Det Statistiske System nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 4b

Undtagelser

1. Hvis anvendelsen af denne forordning ville kræve større tilpasninger i en medlemsstats nationale statistiske system for så vidt angår gennemførelsen af kapitel VII i bilag I, og af programmet for indberetning af data for RLR, jf. bilag II, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der indrømmer den pågældende medlemsstat undtagelser for en periode på op til to år. Den første dato for indberetning af data for RLR må dog ikke under nogen omstændigheder være efter den 30. september 2025. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 4a, stk. 2.

2. Medlemsstater, der beslutter at ansøge om den i stk. 1 omhandlede undtagelse, indgiver en behørigt begrundet anmodning om en sådan undtagelse til Kommissionen senest den 21. august 2022.

3. Unionen kan yde finansielle bidrag fra Unionens almindelige budget til de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009, med henblik på at dække gennemførelsesomkostningerne i forbindelse med nærværende forordning, når indførelsen af RLR nødvendiggør større tilpasninger af en medlemsstats nationale statistiske system.«

4)	Bilag I ændres som anført i bilag I til nærværende forordning.

5)	Bilag II erstattes af teksten fastsat i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 6. april 2022.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

C. BEAUNE

Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 8.3.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 29.3.2022.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om landbrugsregnskaber i Fællesskabet (EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

BILAG I

I bilag I til forordning (EF) nr. 138/2004 foretages følgende ændringer:

Under »Indhold« tilføjes følgende kapitel:

»VII.

Regionale landbrugsregnskaber (»RLR«)

Generelle principper

Indledning

Regional økonomi, regionalt område

Basisenhed ved udarbejdelse af RLR

Metoder til udarbejdelse af RLR

Begreberne hjemsted og område

Landbrugserhvervet og karakteristiske enheder

Produkttransaktioner

Produktion

Forbrug i produktionen

Bruttoinvesteringer

Fordelingstransaktioner og andre strømme

Generelle regler

Værditilvækst

Forbrug af fast realkapital

Subsidier

Skatter

Aflønning af ansatte

Nettooverskud af produktionen

Renter, jordrenter

Virksomhedsindkomst i landbruget: generelle beregningsregler

Gennemførelse i hovedtræk

Indledning

Definering af regionalt landbrug

Måling af landbrugsproduktionen

Ikke-separable ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter

Forbrug i produktionen«.

Punkt 1.27, tredje led, affattes således:

»—

Efter sædvane må de ikke omfatte produktion af faste bruttoinvesteringer i form af ikke-landbrugsprodukter (som f.eks. bygninger eller maskiner) for egen regning. Denne produktion af faste bruttoinvesteringer i form af ikke-landbrugsprodukter til eget brug antages at være en separabel aktivitet og vil blive registreret som en bestemt lokal faglig enheds produktion. Boligtjenester, der ydes ansatte som aflønning i naturalier, skal behandles på lignende måde (de registreres som aflønning i naturalier på indkomstdannelseskontoen).«

Punkt 2.006 affattes således:

»2.006.

I LR anføres priserne enten afrundet til nærmeste hele tal eller med en eller to decimaler afhængigt af prisoplysningernes statistiske pålidelighed. Relevante prisoplysninger om input og output er nødvendige for at udarbejde LR.«

Punkt 2.108, litra g), affattes således:

»g)

serviceandelen af bruttopræmier til forsikringer mod driftsrisici, såsom tab af husdyr, hagl- og frostskader, brand og uvejr. Resten, dvs. nettopræmien, er den del af den betalte bruttopræmie, som forsikringsselskaberne har til skadeserstatninger.

Opdelingen af bruttopræmierne i de to nævnte bestanddele kan kun foretages med en vis nøjagtighed for den samlede nationale økonomi, som det er tilfældet i nationalregnskabet. Fordelingen af tjenesteydelsesdelen på produktionsgrene foretages almindeligvis ved hjælp af egnede fordelingsnøgler i forbindelse med udarbejdelsen af input/output-tabeller. Der foretages derfor en harmonisering med nationalregnskabet, når denne post udfyldes i LR (angående registrering af subsidier i relation til forsikringstjenester, jf. 3.063, fodnote 1)«.

Punkt 2.136, tredje led, affattes således:

»—	ændringer i faste aktivers klassificering eller struktur: f.eks. ændringer i den økonomiske anvendelse af jord, malkekvæg, der overgår til kødproduktion (jf. 2.149, fodnote 1), eller landbrugsbygninger, der omdannes til privat anvendelse eller en anden økonomisk anvendelse.«

Følgende kapitel tilføjes:

»VII. REGIONALE LANDBRUGSREGNSKABER (»RLR«)

A. GENERELLE PRINCIPPER

1. Indledning

7.01.

Regionalregnskaber spiller en vigtig rolle for at udforme, gennemføre og evaluere regionalpolitikken. Objektive, pålidelige, ensartede, sammenhængende, sammenlignelige, relevante og harmoniserede regionale statistiske indikatorer udgør et solidt grundlag for de politikker, der sigter mod at mindske de økonomiske og sociale forskelle imellem Unionens regioner.

7.02.

RLR er en regional tilpasning af LR.

7.03.

RLR omfatter det samme sæt regnskaber som LR, men problemer med begreber og målinger medfører, at regionernes sæt regnskaber er mere begrænsede i omfang og detaljeringsgrad end LR på nationalt plan.

7.04.

Idet RLR er regionale regnskaber, udarbejdes de på grundlag af direkte indsamlede regionale data og på grundlag af nationale data, som er regionalfordelt på basis af skøn. Manglen på tilstrækkeligt fuldstændige, aktuelle og pålidelige regionale oplysninger gør det nødvendigt at benytte skøn i forbindelse med udarbejdelsen af regionalregnskaber. Dette indebærer, at visse forskelle mellem regionerne ikke nødvendigvis kommer til udtryk i regionalregnskaberne (ENS 2010, 13.08).

2. Regional økonomi, regionalt område

7.05.

Enhver udarbejdelse af regionalregnskaber, uanset om de vedrører industri eller institutionelle sektorer, kræver en skarp definering af den regionale økonomi og det regionale område. I teorien omfatter landbruget i en given region de enheder (landbrugsbedrifter), der udøver landbrugsaktiviteter (jf. 1.60-1.66) på det regionale område.

7.06.

Et lands regionale økonomi er en del af dets samlede økonomi. Den samlede økonomi defineres ved hjælp af institutionelle enheder og sektorer. Den består af alle institutionelle enheder, der har et økonomisk hovedinteressecentrum på et lands økonomiske område. Der er ikke et nøjagtigt sammenfald mellem et lands økonomiske område og dets geografiske område (jf. 7.08). Et lands økonomiske område er opdelt i regionale områder og et ekstraregionalt område (ENS 2010, 13.09).

7.07.

Det regionale område, som defineret i ENS 2010, består af den del af et lands økonomiske område, der er direkte tilknyttet en region. Toldfri zoner, toldfri lagre og fabrikker under toldopsyn, er knyttet til de regioner, hvor de er beliggende.

7.08.

Denne områdeopdeling er imidlertid ikke helt i overensstemmelse med begrebet »det nationale økonomiske område«, som anvendes i nationalregnskaberne. Det ekstraregionale område består af de dele af et lands økonomiske område, som ikke kan knyttes direkte til en enkelt region, og som er udelukket fra RLR, nemlig:

a)	det nationale luftrum, territorialfarvande og den del af kontinentalsoklen, der ligger i det internationale farvand, som er under landets overhøjhed

b)	territoriale enklaver, dvs. geografiske områder beliggende i udlandet, som i henhold til internationale traktater eller aftaler mellem stater anvendes af landets offentlige myndigheder (ambassader, konsulater, militærbaser, videnskabelige baser osv.)

c)	forekomster af olie, naturgas osv. i internationale farvande uden for landets kontinentalsokkel, der udnyttes af residente enheder i området.

7.09.

Nomenklaturen for statistiske regionale enheder (NUTS), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (*1) indeholder en ensartet opdeling af Unionens økonomiske område. RLR kræver statistikker på NUTS 2-niveau som fastsat i de nuværende ordninger i henhold til nævnte forordning. Til nationale formål kan der også udarbejdes regionalregnskaber på et mere detaljeret regionalt niveau, nemlig på NUTS 3-niveau, hvor det er relevant (ENS 2010, 13.12).

3. Basisenhed ved udarbejdelse af RLR

7.10.

De enheder, der anvendes i regionalregnskaberne opdelt efter erhverv, er lokale faglige enheder. Den lokale faglige enhed er produktionsenhedens observerbare form.

7.11.

Den statistiske tilgang (erhverv) »nøjes med« med en observerbar enhed, selv om dette betyder afvigelse fra den enkelte aktivitet. Ligesom i SNA 2008 foretrækker ENS 2010 den statistiske tilgang og fremmer den lokale faglige enhed til udarbejdelse af nationalregnskaber opdelt efter erhverv. De definerer således den samme enhed for erhvervene, uanset om de er omfattet på regionalt eller nationalt plan.

7.12.

I lighed med LR anvender RLR landbrugsbedriften — »tilpasset« i overensstemmelse med bestemte konventioner for at opfylde de pågældende mål — som basisenhed for landbrugserhvervet. Der er to afgørende grunde til dette valg. På den ene side er enheden for landbrugsbedriften den lokale faglige enhed for landbrug (jf. 1.09-1.17), defineret som den del af en faglig enhed, der refererer til det lokale niveau. Den lokale faglige enhed er desuden den mest hensigtsmæssige enhed for landbrugserhvervet, selv om den omfatter ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter, som ikke kan vises separat fra landbrugsaktiviteterne (jf. 1.15 og 1.16 samt 1.25-1.32).

7.13.

Ved anvendelse af landbrugsbedriften som basisenhed forstås medregning af disse landbrugsbedrifters ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter i RLR (jf. 7.12). Da formålet med LR er at måle, beskrive og analysere dannelsen af indkomst som resultat af en landbrugsmæssig økonomisk aktivitet, har man vedtaget ikke at medregne enheder, for hvilke landbrugsaktiviteten kun er en fritidsaktivitet (f.eks. køkkenhaver og privat husdyrhold). Derimod medregnes enheder, som driver subsistenslandbrug, i LR (jf. 1.24).

7.14.

Landbrugsbedriften er referenceenhed for statistiske undersøgelser vedrørende landbrug, både nationalt og regionalt. Dette har den fordel, at kvantitative vurderinger af produktionen kan baseres direkte på de statistiske systemer til opgørelse af areal, udbytte, besætningsstørrelse osv. Valget af landbrugsbedriften giver ligeledes mulighed for at opnå bedre regnskabsmæssig konsistens.

4. Metoder til udarbejdelse af RLR

7.15.

I ENS (ENS 2010, 13.24-13.32) foreslås to metoder, som kan finde anvendelse på enten erhverv eller institutionelle sektorer: bottom-up-metoden og top-down-metoden. Bottom-up-metoden består i at indsamle data for enhederne (lokale faglige enheder, institutionelle enheder) og summere disse for derved at opnå den regionale værdi for de forskellige aggregater. Top-down-metoden beregner de regionale værdier ved at opdele det nationale tal ved hjælp af en indikator, der så tæt som muligt afspejler den regionale fordeling af den pågældende variabel. De to metoder kan også kombineres på forskellig vis i kombinationer, som ENS kalder »en blanding af bottom-up- og top-down-metoden«. Dog skal indsamling af de samme oplysninger mere end en gang, hvorved der skabes redundans i datarapporteringen, undgås. Bottom-up-metoden prioriteres dog, selv om det erkendes, at der i mange tilfælde anvendes »en blanding af bottom-up- og top-down-metoden«. Nærmere oplysninger om den specifikke metode og de specifikke kilder fastlægges i fuld gennemsigtighed i kvalitetsrapporterne med angivelse af, hvilke regionale data der er indsamlet direkte, og hvilke data der er baseret på nationale data med regionale opdelinger baseret på antagelser.

5. Begreberne hjemsted og område

7.16.

Både virksomheders og husstandes økonomiske transaktioner kan krydse regionalgrænser. Virksomheder kan også drive virksomhed i mere end én region, enten permanent eller midlertidigt, f.eks. kan større landbrug drive aktiviteter i flere forskellige regioner. Der er derfor behov for et klart princip for at hjælpe medlemsstaterne med på konsekvent vis at henregne en sådan tværregional aktivitet til en given region.

7.17.

Erhvervenes regionalregnskaber er baseret på kriteriet om produktionsenhedens hjemsted. Hvert erhverv på regionalt plan henføres til den gruppe af lokale faglige enheder med samme eller næsten samme økonomiske hovedaktivitet, som har deres økonomiske interessecentrum inden for det pågældende regionale område. Dette interessecenter vil typisk være knyttet til en bestemt længerevarende beliggenhed i regionen, som f.eks. de institutionelle enheder, som de lokale faglige enheder tilhører.

7.18.

Regionalregnskaberne har imidlertid en række udmærkende særtræk. For visse aktiviteter er det ikke altid ligetil at definere regionen som et specifikt område. Forholdet mellem hovedkontorets beliggenhed og landbrugsbedriftens fysiske beliggenhed kan skabe et problem, da produktionsfaktorer inden for landbruget kan forvaltes af et hovedkontor beliggende i en anden region. For RLR er det vigtigt at adskille de to enheder, og derfor skal en landbrugsbedrift henregnes til den region, hvor dens produktionsfaktorer befinder sig, og ikke til den region, hvor dens hovedsæde er beliggende. Et hovedkontor kan derfor danne grundlag for flere enheder i RLR, dvs. lige så mange enheder som der er hjemstedsregioner for lokale faglige enheder beliggende uden for hovedkontorets region.

7.19.

Et alternativt begreb, der generelt ikke anvendes i national- og regionalregnskaberne, er det rent territoriale. Dette begreb indebærer, at aktiviteter henregnes til det område, hvor de faktisk finder sted, uanset hvor de enheder, der er involveret i aktiviteten, er hjemmehørende.

7.20.

Selv om hjemstedstilgangen har forrang ved henregning af transaktioner til den region, hvor den udøvende enhed har hjemsted, giver ENS 2010 en begrænset mulighed for anvendelsen af den territoriale tilgang (ENS 2010, 13.21). Dette er tilfældet, når der skabes fiktive enheder for jord og bygninger i den region eller det land, hvor jorden eller bygningerne er beliggende.

7.21.

I det hypotetiske tilfælde, hvor enheder, der er hjemmehørende i en region, kun udøver aktiviteter inden for det pågældende regionale område, falder hjemstedsbegrebet sammen med territorialbegrebet. Dette er ligeledes tilfældet ved henregning til en region baseret på fiktive enheder, der er oprettet for jord og bygninger og for personlige foretagender i andre lande eller i regioner, der er forskellige fra ejerens hjemstedsregion.

6. Landbrugserhvervet og karakteristiske enheder

7.22.

Erhvervet består af alle de lokale faglige enheder, der udøver samme eller næsten samme økonomiske aktivitet (jf. 1.59). Landbrugserhvervet, som defineret i LR, svarer i princippet til hovedgruppe 01 i NACE rev. 2 med de forskelle, der fremgår af 1.62-1.66. Anvendelsesområdet for RLR fastlægges på grundlag af den liste over karakteristiske aktiviteter, der er udarbejdet for LR. Der er visse forskelle mellem landbrugserhvervet i LR (og dermed også i RLR) og det erhverv, der er etableret inden for nationalregnskabets centrale rammer (jf. 1.93).

B. PRODUKTTRANSAKTIONER

7.23.

Værdiansættelse af landbrugsproduktionen giver anledning til en række særlige problemer. De vigtigste vedrører sæsonprodukter, husdyrproduktion og bogføringstidspunkt. I LR-metodologien fastsættes der præcise regler for, hvordan der tages hensyn til virkningerne af oplagring af sæsonprodukter, hvordan husdyrproduktion opgøres, og hvordan produkter under fremstilling skal registreres. Disse principper overholdes, når RLR udarbejdes. Dette udelukker dog ikke visse tilpasninger på regionalt plan, f.eks. for husdyrproduktion. Det skal understreges, at summen af de samlede regionale værdiansættelser skal være identisk med LR-værdiansættelsen.

1. Produktion

a) Måling af produktionen

7.24.

I RLR udgør en regions produktion alle produkter, der er omfattet af LR, og som er produceret i løbet af regnskabsperioden i den pågældende region af alle enheder i landbrugserhvervet, uanset om de er bestemt til afsætning uden for erhvervet, til salg til andre landbrugsbedrifter eller i visse tilfælde til forbrug af den producerende landbrugsbedrift. Det vil sige, at:

a)	ethvert landbrugsprodukt, der forlader en landbrugsbedrift i regionen, registreres som en del af regionens produktion, uanset dets bestemmelsessted eller den aftagende enhed

b)	visse landbrugsprodukter, der anvendes som forbrug i produktionen på den producerende landbrugsbedrift, medregnes i regionens produktion (jf. 2.056).

7.25.

Produktionsprocessen for husdyr tager typisk flere år. Når husdyr værdiansættes, skal der skelnes mellem dyr, der klassificeres som faste aktiver (avls- og trækdyr, malkekøer osv.), og dyr, der klassificeres som lagerbeholdning (dyr, der fortrinsvis er bestemt til kødproduktion). For at undgå dobbelttælling behandles transaktioner, der indebærer flytning af dyr mellem landbrugsbedrifter (som anses for at være positivt salg for den afsættende landbrugsbedrift og negativt salg for den aftagende landbrugsbedrift), som beskrevet nedenfor:

transaktioner mellem landbrugsbedrifter inden for samme region, som involverer dyr, der klassificeres som faste aktiver, udligner hinanden, bortset fra omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten (*2); de bogføres ikke som landbrugsbedrifternes salg og indgår derfor ikke i produktionen i den pågældende region

b)	dyr, der klassificeres som lagerbeholdning, og som er genstand for en transaktion mellem regioner, behandles som positivt salg (tillige med eksport) for oprindelsesregionen og dyr købt fra andre regioner som negativt salg (tillige med import) (*3)

når omkostningerne ved overdragelse af ejendomsret (transport, handelsavancer osv.) vedrører handel med dyr, der klassificeres som lagerbeholdning, trækkes de fra produktionen; dette sker automatisk, når der er tale om køb fra landbrugsbedrifter i andre regioner, da omkostningerne er en del af de negative salg, mens der for handel med dyr mellem landbrugsbedrifter inden for samme region skal foretages en justering i salget og dermed i produktionen.

b) Værdiansættelse af produktionen

7.26.

Produktion værdiansættes i basispriser (jf. 2.082), dvs. inkl. produktsubsidier minus produktskatter. Denne beregningsmetode betyder, at produktskatter og produktsubsidier skal være opdelt efter region.

2. Forbrug i produktionen

a) Definition

7.27.

Forbrug i produktionen består af varer (bortset fra faste aktiver) og markedsmæssige tjenesteydelser, der forbruges under produktionsprocessen til at fremstille andre varer (jf. 2.097-2.109).

7.28.

Ved udarbejdelsen af RLR indbefatter forbrug i produktionen følgende:

a)	landbrugsprodukter, der indkøbes til konsum under produktionsprocessen fra andre landbrugsbedrifter (uanset om disse er beliggende i samme region eller i en anden region)

b)	visse produkter, der anvendes som forbrug inden for enheden og bogføres som produktion (jf. 2.054-2.058 og 7.24).

7.29.

Et særtilfælde er FISIM, som behandles på samme måde i regionalregnskaber som i nationalregnskabet. Hvis der foreligger et skøn over beholdninger af lån og indlån pr. region, kan bottom-up-metoden anvendes. Der foreligger dog normalt ikke skøn over beholdninger af lån og indlån pr. region. Hvis dette er tilfældet, henregnes FISIM til brugererhvervet efter den næstbedste metode: regional bruttoproduktion eller bruttoværditilvækst opdelt efter erhverv anvendes som fordelingsindikatorer (ENS 2010, 13.40).

b) Værdiansættelse af forbrug i produktionen

7.30.

Alle produkter og tjenester, der anvendes til forbrug i produktionen, værdiansættes til anskaffelsesprisen (ekskl. fradragsberettiget moms) (jf. 2.110-2.114).

3. Bruttoinvesteringer

7.31.

Bruttoinvesteringer i landbruget opdeles i:

a)	faste bruttoinvesteringer

b)	lagerændringer.

a) Faste bruttoinvesteringer (FBI)

7.32.

Der er tale om faste investeringer i landbruget, når en indehaver erhverver eller producerer faste aktiver med henblik på, at de skal anvendes i en periode på mere end et år som produktionsmiddel i landbrugsproduktionsprocessen. Henregningkriteriet for registrering af faste bruttoinvesteringer vedrører brugerens erhverv og ikke det erhverv, som den juridiske indehaver tilhører.

7.33.

Faste aktiver, som ejes af en flerregionsenhed, henregnes til den lokale faglige enhed, der anvender dem. Faste aktiver, der anvendes i henhold til en kontrakt om operationel leasing, registreres i ejerens region, mens faste aktiver, der anvendes i henhold til en kontrakt om finansiel leasing, registreres i brugerens region (ENS 2010, 13.33).

7.34.

Nye aktiver, der indgår i fast realkapital, bogføres brutto, dvs. uden fradrag af forbrug af fast realkapital. Desuden beregnes forbruget af fast realkapital generelt på grundlag af disse aktiver. Nettoinvesteringer beregnes ved at trække forbrug af faste aktiver fra bruttoinvesteringerne.

7.35.

Produktionsenheder kan sælge eksisterende aktiver til hinanden, f.eks. brugte maskiner. Når aktiverne overflyttes mellem erhverv og regioner, medregnes den samlede betalte pris i de faste bruttoinvesteringer i et erhverv eller en region, og den modtagne pris fratrækkes de faste bruttoinvesteringer i det andet erhverv eller den anden region. Transaktionsomkostninger ved ejerskab af aktiver, såsom advokatsalærer for salg af jord og eksisterende bygninger, registreres som yderligere faste bruttoinvesteringer af køberen, selv om nogle af omkostningerne betales af sælgeren.

7.36.

De faste bruttoinvesteringer for husdyr i en region skal opgøres i overensstemmelse med ENS 2010 (3.124-3.138) og 2.149-2.161 i dette bilag. De faste bruttoinvesteringer for husdyr svarer til forskellen mellem anskaffelser af husdyr (naturlig vækst og import) i årets løb og køb uden for regionen (inkl. import), herunder produktionen for egen regning, og afhændelser af dyr (til slagtning, salg til andre regioner, inkl. eksport, eller enhver anden endelig anvendelse). Når alle regioner aggregeres, er det vigtigt at sikre, at tværregionale strømme udligner hinanden (ekskl. omkostninger ved overdragelse af ejerskab), således at summen af alle regionale faste bruttoinvesteringer er den samme som de faste bruttoinvesteringer i de nationale landbrugsregnskaber. Når bottom-up-metoden anvendes, gælder følgende: salg af dyr til landbrugsbedrifter i andre regioner udgør negative faste bruttoinvesteringer, mens køb fra andre regioner er positive faste bruttoinvesteringer. Til beregning af de faste bruttoinvesteringer for husdyr i en region kan den anbefalede indirekte metode anvendes (jf. 2.156).

b) Lagerændringer

7.37.

Lagre omfatter alle aktiver, der ikke indgår i fast realkapital, og som på et givet tidspunkt midlertidigt besiddes af produktionsenheder. Der skelnes mellem to typer lagre: input- og outputlagre (jf. 2.171).

7.38.

For dyr, der klassificeres som lagerbeholdninger, omfatter den handel, der skal tages hensyn til ved beregningen af lagerændringer, salg til og køb fra andre regioner samt import og eksport.

C. FORDELINGSTRANSAKTIONER OG ANDRE STRØMME

7.39.

De praktiske vanskeligheder med at indhente pålidelige regionale oplysninger om fordelingstransaktioner i visse tilfælde, navnlig når enheder udøver aktiviteter i mere end én region, eller når regionen ikke altid er et klart defineret område, hvor visse aktiviteter udføres, forklarer, hvorfor ENS kun omfatter landbrugserhvervets regionale regnskaber med hensyn til nogle få aggregater: værditilvækst, subsidier, skatter, aflønning af ansatte, jordrente og anden indkomst, renter og faste bruttoinvesteringer.

1. Generelle regler

7.40.

Fordelingstransaktioner registreres efter optjeningstidspunkt, dvs. på det tidspunkt, hvor de økonomiske værdier skabes, omdannes eller afvikles, eller når fordringer eller gæld opstår, omdannes eller afvikles, og ikke på det tidspunkt, hvor betalingen reelt finder sted. Dette registreringsprincip (baseret på rettigheder og forpligtelser) gælder for alle strømme, såvel monetære som ikke-monetære, og uanset om de finder sted mellem enheder eller inden for samme enhed.

7.41.

Hvis datoen for fordringens (gældens) erhvervelse ikke kan fastslås præcist, kan betalingsdatoen eller en anden acceptabel tilnærmelse af optjeningsgrundlaget anvendes (jf. 3.007).

2. Værditilvækst

a) Generelle regler

7.42.

Værditilvækst er resultatet af en økonomis eller en af dens erhvervs produktionsaktivitet i en given periode, og det er saldoposten på produktionskontoen. Det er forskellen mellem værdien af produktionen og værdien af forbrug i produktionen. Dette er en central post ved måling af produktiviteten i en økonomi eller et erhverv (jf. 3.013) eller en region eller et erhverv i en region.

b) Værdiansættelse af værditilvæksten

7.43.

Værditilvæksten kan angives brutto (bruttoværditilvækst i basispriser) eller netto (nettoværditilvækst i basispriser), dvs. før eller efter fradrag af forbruget af fast realkapital. I lighed med den metode, der anvendes til værdiansættelse af produktionen (basispriser) og forbrug i produktionen (køberpriser) opgøres værditilvæksten i basispriser (jf. 3.013).

7.44.

Anvendelsen af basispriser indebærer, at produktskatter og produktsubsidier skal henregnes til bestemte varer og tjenesteydelser, som derefter skal fordeles mellem regionerne.

7.45.

Ved fra værditilvæksten i basispriser at trække andre produktionsskatter og dertil lægge andre produktionssubsidier fremkommer værditilvæksten i faktorpriser. Nettoværditilvæksten i faktorpriser er aflønningen af produktionsfaktorerne (jf. 3.014).

3. Forbrug af fast realkapital

7.46.

I RLR er varer og tjenesteydelser, der udgør landbrugsbedriftens faste kapital (såsom beplantninger, der giver gentagelsesprodukter, maskiner og bygninger, væsentlige forbedringer af jordarealer, software, omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikke-producerede aktiver), udsat for slid og forældelse som produktionsmiddel i produktionsprocessen. Slid og forældelse måles som forbruget af fast realkapital. Ligesom for LR må forbruget af fast realkapital ikke beregnes for brugsdyr.

4. Subsidier

7.47.

Der gælder samme regler for RLR som for LR: strømme, der i LR klassificeres som driftssubsidier, klassificeres på samme måde i RLR, en tilsvarende behandling, der gælder for strømme i form af kapitaloverførsler.

5. Skatter

7.48.

Der gælder samme regler for RLR som for LR: de forskellige typer skatter klassificeres på samme måde i RLR som i LR.

6. Aflønning af ansatte

7.49.

Med hensyn til producenternes udgifter henregnes aflønning af ansatte til de lokale faglige enheder, hvor de ansatte arbejder. Foreligger disse data ikke, henregnes aflønning af ansatte som næstbedste løsning efter antal arbejdstimer. Hvis der hverken foreligger oplysninger om aflønning af ansatte eller antal arbejdstimer, anvendes antal ansatte opdelt efter lokal faglig enhed (jf. ENS 2010, 13.42).

7. Nettooverskud af produktionen

7.50.

Nettooverskuddet af produktionen beregnes fra nettoværditilvæksten i basispriser ved at fratrække aflønning af ansatte og andre produktionsskatter og ved at lægge andre produktionssubsidier til.

8. Renter, jordrenter

7.51.

Der gælder samme regler for RLR som for LR: strømme, der i LR klassificeres som renter, jordrenter, klassificeres på samme måde i RLR.

9. Virksomhedsindkomst i landbruget: generelle beregningsregler

7.52.

Formueindkomst, der betales direkte fra landbrugsaktiviteter og ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter, dvs. renter af lån optaget i forbindelse med disse aktiviteter, herunder køb af landbrugsjord, og jordrente, der betales til jordejere, fratrækkes driftsoverskuddet (jf. 3.070-3.087).

D. GENNEMFØRELSE I HOVEDTRÆK

1. Indledning

7.53.

Dette afsnit har til formål at fremhæve visse aspekter af metodologien, navnlig valget af landbrugsbedrift og måling af produktionen.

7.54.

Landbrugsbedriften er referenceenheden for statistiske undersøgelser af landbruget på både nationalt og subnationalt plan. Dette er en stor fordel for RLR, fordi det betyder, at værdiansættelsen af produktionsmængder kan baseres direkte på statistiske systemer til måling af areal, udbytte, besætningsstørrelse osv. At vælge landbrugsbedriften har desuden den fordel, at regnskaberne bliver mere konsekvente. Produktion og omkostninger vedrører faktisk identiske enheder, selv om ekstrapoleringsmetoderne varierer fra kilde til kilde. Endelig undgås det ved at vælge landbrugsbedriften og begreberne karakteristiske aktiviteter og enheder, at der foretages tilpasninger, der kan være omstridte, som det kunne være tilfældet for køkkenhaver og privat husdyrhold, der ikke holdes af indehaveren. Denne konvention gør det lettere at foretage sammenligninger mellem landene. Forbindelsen til statistiske data over fysiske mængder, som er afgørende for landbruget og sikrer, at målingerne af posteringer bliver konsekvente, fordi justeringer eller »ikke-statistiske« korrektioner således er begrænsede, forenkler og forbedrer helt klart beregningerne. Disse aspekter er også i overensstemmelse med målet om at prioritere bottom-up-tilgangen i RLR.

2. Definering af regionalt landbrug

7.55.

Landbrugserhvervet i hver region består af alle de landbrugsbedrifter, hvis produktionsfaktorer er beliggende i regionen. Dette princip, som er i overensstemmelse med begrebet produktionsenhedens hjemsted, kan give anledning til enkelte problemer: I landbrugsstatistikken defineres landbrugsbedrifternes beliggenhed normalt ud fra deres hovedsæde og ikke ud fra produktionsfaktorernes beliggenhed. Disse to lokaliteter er ikke altid de samme, og dette forhold vil sandsynligvis optræde hyppigere, i takt med at landbrugsbedrifterne bliver større. Ved udarbejdelsen af RLR omklassificeres nogle landbrugsbedrifter derfor til andre regioner og opdeles i nogle tilfælde endda mellem flere regioner. Dette bliver sandsynligvis vanskeligt i praksis, og det kan i så fald være at foretrække at beholde samme beliggenhed for landbrugsbedrifterne som i de statistiske undersøgelser. Dette forslag afhænger imidlertid af to betingelser: For det første skal metoden til fastlæggelse af beliggenheden være den samme for alle regioner i det pågældende land, og for det andet skal alle regnskabsposterne værdiansættes ud fra kilder, der anvender samme regler for fastlæggelse af landbrugsbedrifternes beliggenhed.

3. Måling af landbrugsproduktionen

7.56.

Landbrugsproduktion indbefatter visse vegetabilske produkter, der anvendes af den producerende landbrugsbedrift til forbrug i produktionen. Det drejer sig fortrinsvis om produkter til foder. Navnlig for markafgrøder kan den regionale produktion ofte fastsættes på grundlag af de mængder, der høstes i hvert område, idet disse mængder tillægges en værdi i form af priser. I dette tilfælde værdiansættes al produktion, uanset om den er bestemt til afsætning uden for erhvervet, til salg til andre landbrugsbedrifter eller til forbrug af den producerende landbrugsbedrift. Produktionen for hver region opnås således direkte, i overensstemmelse med det koncept, der er fastlagt i LR og RLR. De priser, som den produktion, der udgør forbruget inden for enheden, værdiansættes ud fra, kan også baseres på regionale data, der svarer til de priser, som produktionen markedsføres til. Manglen på regionale prisdata udgør imidlertid et generelt problem, når det gælder værdiansættelsen af produktionen, både den (regionale) produktion, der markedsføres, og den produktion, der udgør forbruget inden for en enhed. I RLR giver værdiansættelsen af produkter, der udgør forbrug inden for en enhed, anledning til de samme vanskeligheder som værdiansættelsen af produkter, der markedsføres. Det er naturligvis en anden sag, når mængderne ikke kan værdiansættes på regionalt plan. I sådanne tilfælde vil en top-down-metode baseret på nationale værdiansættelser generelt være den eneste metode, der kan anvendes (*4).

7.57.

For så vidt angår husdyr, uanset om de klassificeres som lagerbeholdninger eller som fast realkapital, tages følgende forhold i betragtning:

—	værdiansættelser på regionalt plan af lagerændringer og ændringer i faste bruttoinvesteringer vedrørende dyr, idet disse to indgår i den indirekte metode til beregning af produktionen

—	værdiansættelser af handelen med dyr mellem regioner, idet denne samhandel indgår i den indirekte metode til beregning af produktionen

—	opdelingen mellem regioner af import og eksport af dyr

—	passende behandling af omkostninger ved overdragelse af ejendomsret

—	metoden til justering af RLR i forhold til LR.

7.58.

I visse tilfælde kan den indirekte metode til beregning af animalsk produktion være for vanskelig at anvende på regionalt plan. I sådanne tilfælde er det bedre at beregne produktionen på grundlag af en model ved hjælp af fysiske data og derefter justere værdierne til værdierne i LR.

4. Ikke-separable ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter

7.59.

Der findes forskellige måder, hvorpå ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter, der ikke er separable, kan integreres i RLR, alt efter hvilken type aktivitet der er tale om. Nogle af disse biaktiviteter er i høj grad koncentreret på det regionale plan, f.eks. forarbejdning af landbrugsprodukter. I sådanne tilfælde kan værdiansættelser af både produktionsmængder og priser baseres på lokale statistiske data. For denne produktion er værdierne i LR i praksis de samme som værdierne i RLR. Andre tilfælde kan imidlertid være vanskeligere. Det kan f.eks. forekomme, at der ikke findes nogen regional kilde til visse aktiviteter, især hvis de ikke fra begyndelsen er koncentreret i bestemte regioner. For andre aktiviteter leveres regionale data via statistiske undersøgelser eller mikroøkonomiske regnskabsoplysninger (eksempelvis Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring (INLB)), men der er ingen garanti for, at disse er repræsentative på det regionale plan. Hertil kommer, at dataene kan være gamle, og der ikke findes kilder til pålidelig opdatering af dem. Endelig findes der nogle gange ikke kvalitative indikatorer på regionalt plan. I alle disse tilfælde er værdierne i LR udgangspunktet for RLR, og top-down-metoden må ofte anvendes.

5. Forbrug i produktionen

7.60.

I RLR indbefatter forbrug i produktionen landbrugsprodukter, der anvendes af landbrugsbedrifter, uanset om de handles direkte mellem indehavere inden for samme region eller i forskellige regioner, eller om overdragelse sker via mellemhandlere, som kan blive ejere af produkterne, inden de videresælges. Derudover angives visse landbrugsprodukter, der forbruges inden for enheden, også som forbrug i produktionen, hovedsagelig visse afgrøder, der anvendes til foder. Køb af dyr, heller ikke dyr der er importerede, må ikke bogføres som forbrug i produktionen.

7.61.

Den første metode til beregning af forbrug af landbrugsprodukter i produktionen på regionalt plan består i at beregne forskellen mellem produktionsudbyttet og den del af produktionen i RLR, der er bestemt til at forlade landbrugserhvervet. Denne beregning foretages for hvert enkelt produkt (*5). Dette er imidlertid ikke en fuldstændig nøjagtig gengivelse af forbruget af landbrugsprodukter i produktionen i hver region, idet landbrugsprodukter, der er bestemt til forbrug i produktionen på landbrugsbedrifter i andre regioner, er medtaget, mens landbrugsprodukter, der kommer fra landbrugsbedrifter i andre regioner, ikke medregnes. Forbrug i produktionen skal derfor justeres i overensstemmelse med værdierne i LR.

7.62.

En anden beregningsmetode er også mulig, hvis INLB anvendes som informationskilde. Denne kilde gør det muligt at værdiansætte forbrug af landbrugsprodukter i produktionen, uanset om produkterne stammer fra salg fra andre landbrugsbedrifter eller fra andre kilder såsom import. INLB dækker imidlertid ikke på nøjagtig samme måde de produkter, der anvendes til forbrug i produktionen af den producerende landbrugsbedrift, og det er derfor nødvendigt at foretage korrektioner. Derfor skal forbruget i produktionen ligeledes justeres i overensstemmelse med værdierne i LR.

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1)."

(*2) Så længe både salg og køb falder i samme regnskabsperiode."

(*3) Køb af et dyr registreres aldrig som forbrug i produktionen (grundlæggende er der tale om anskaffelse af produkter under fremstilling, jf. 2.067), og beregningen af animalsk produktion kan kun beregnes indirekte på grundlag af salg, faste bruttoinvesteringer og beholdningsændringer."

(*4) I henhold til den anvendte metode tilpasses forbruget inden for enheden til LR-værdierne."

(*5) Importerede landbrugsprodukter (bortset fra dyr) er undtaget herfra.«"

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(*2) Så længe både salg og køb falder i samme regnskabsperiode.

(*4) I henhold til den anvendte metode tilpasses forbruget inden for enheden til LR-værdierne.

(*5) Importerede landbrugsprodukter (bortset fra dyr) er undtaget herfra.««

BILAG II

»BILAG II

PROGRAM FOR INDBERETNING AF DATA

For hver enkelt produktionspost (post 01-18 inkl. delposter) indberettes værdien i basispriser samt de enkelte bestanddele heraf, nemlig producentpris, produktsubsidier og produktskatter.

Dataene for produktionskontoen og for faste bruttoinvesteringer indberettes i både løbende priser og foregående års priser.

Alle værdier angives i millioner nationale valutaenheder. Forbrug af arbejdskraft udtrykkes i 1 000 årsværk.

Dataene for regionale landbrugsregnskaber (»RLR«) skal leveres på NUTS 2-niveau og kun indberettes i løbende priser.

1. Produktionskonto

Indberetning vedrørende referenceår n

Post

Variabler

November

år n (LR-skøn)

Marts

år n+1 (LR-skøn)

September

år n+1 (LR-data)

September

år n+2 (RLR-data)

KORN (herunder frø)

01.1

Hvede og spelt

01.1/1

Blød hvede og spelt

—

01.1/2

Durumhvede

—

01.2

Rug og blandsæd

01.3

Byg

01.4

Havre og sommerblandsæd

01.5

Kernemajs

01.6

Ris

01.7

Andre kornsorter

INDUSTRIAFGRØDER

02.1

Olieholdige frø og frugter (herunder frø)

02.1/1

Rybsfrø eller rapsfrø

—

02.1/2

Solsikkefrø

—

02.1/3

Sojabønner

—

02.1/4

Andre olieholdige frø og frugter

—

02.2

Proteinafgrøder (herunder frø)

02.3

Råtobak

02.4

Sukkerroer

02.5

Andre industriafgrøder

02.5/1

Rå vegetabilske materialer anvendt i tekstiler

—

02.5/2

Humle

—

02.5/3

Andre industriafgrøder: andre

—

FODERPLANTER

03.1

Fodermajs

—

03.2

Rod- og knoldfrugter (herunder foderroer)

—

03.3

Andre foderplanter

—

GRØNTSAGER OG GARTNERIPRODUKTER

04.1

Friske grøntager

04.1/1

Blomkål

—

04.1/2

Tomater

—

04.1/3

Andre friske grøntsager

—

04.2

Planter og blomster

04.2/1

Planteskoleplanter

—

04.2/2

Blomster og prydplanter (herunder juletræer)

—

04.2/3

Beplantninger

—

KARTOFLER (herunder læggekartofler)

FRUGT

06.1

Frisk frugt

06.1/1

Æbler til spisebrug

—

06.1/2

Pærer til spisebrug

—

06.1/3

Ferskner

—

06.1/4

Anden frisk frugt

—

06.2

Citrusfrugter

06.2/1

Appelsiner

—

06.2/2

Mandariner

—

06.2/3

Citroner

—

06.2/4

Andre citrusfrugter

—

06.3

Tropiske frugter

06.4

Druer

06.4/1

Druer til spisebrug

—

06.4/2

Andre druer

—

06.5

Oliven

06.5/1

Spiseoliven

—

06.5/2

Andre oliven

—

VIN

07.1

Bordvin

—

07.2

Kvalitetsvin

—

OLIVENOLIE

ANDRE VEGETABILSKE PRODUKTER

09.1

Vegetabilske kurve- og flettematerialer

—

09.2

Frø

—

09.3

Andre vegetabilske produkter: andre

—

VEGETABILSK PRODUKTION (01-09)

HUSDYR

11.1

Hornkvæg

11.2

Svin

11.3

Dyr af hestefamilien

11.4

Får og geder

11.5

Fjerkræ

11.6

Andre husdyr

ANIMALSKE PRODUKTER

12.1

Mælk

12.2

Æg

12.3

Andre animalske produkter

12.3/1

Råuld

—

12.3/2

Kokoner af silkeorme

—

12.3/3

Andre animalske produkter: andre

—

ANIMALSK PRODUKTION (11+12)

PRODUKTION AF LANDBRUGSVARER (10+13)

PRODUKTION AF LANDBRUGSTJENESTEYDELSER

15.1

Landbrugstjenesteydelser

—

15.2

Udlejning af mælkekvoter

—

LANDBRUGSPRODUKTION (14+15)

IKKE-LANDBRUGSMÆSSIGE BIAKTIVITETER (IKKE-SEPARABLE)

17.1

Forarbejdning af landbrugsprodukter

17.2

Andre ikke-separable biaktiviteter (varer og tjenesteydelser)

LANDBRUGSERHVERVETS PRODUKTION (16+17)

FORBRUG I PRODUKTIONEN I ALT

19.01

Lager af frø og plantemateriale

19.02

Energi; smøremidler

19.02/1

—	elektricitet

—

19.02/2

—

gas

—

19.02/3

—	andre brændstoffer og drivmidler

—

19.02/4

—

andet

—

19.03

Gødningsstoffer og jordforbedringsmidler

19.04

Plantebeskyttelsesmidler og pesticider

19.05

Veterinærudgifter

19.06

Foderstoffer

19.06/1

—	foderstoffer, der leveres af andre landbrugsbedrifter

19.06/2

—	foderstoffer, der er indkøbt uden for landbrugserhvervet

19.06/3

—	foderstoffer, der produceres og forbruges af den samme landbrugsbedrift

19.07

Vedligeholdelse af materiel

19.08

Vedligeholdelse af bygninger

19.09

Landbrugstjenesteydelser

19.10

Indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM)

19.11

Andre varer og tjenesteydelser

BRUTTOVÆRDITILVÆKST I BASISPRISER (18-19)

FORBRUG AF FAST REALKAPITAL

21.1

Udstyr

—

21.2

Bygninger

—

21.3

Beplantninger

—

21.4

Andet

—

NETTOVÆRDITILVÆKST I BASISPRISER (20-21)

2. Indkomstdannelseskonto

		Indberetning vedrørende referenceår n
		a	b	c	d
Post	Variabler	November år n (LR-skøn)	Marts år n+1 (LR-skøn)	September år n+1 (LR-data)	September år n+2 (RLR-data)
23	AFLØNNING AF ANSATTE	X	X	X	X
24	ANDRE PRODUKTIONSSKATTER	X	X	X	X
25	ANDRE PRODUKTIONSSUBSIDIER	X	X	X	X
26	FAKTORINDKOMST (22-24+25)	X	X	X	X
27	NETTOOVERSKUD AF PRODUKTIONEN/BLANDET INDKOMST (22-23-24+25)	X	X	X	X

3. Konto for virksomhedsindkomst

		Indberetning vedrørende referenceår n
		a	b	c	d
Post	Variabler	November år n (LR-skøn)	Marts år n+1 (LR-skøn)	September år n+1 (LR-data)	September år n+2 (RLR-data)
28	BETALING AF JORDRENTE M.V.	X	X	X	X
29	RENTEUDGIFTER	X	X	X	X
30	RENTEINDTÆGTER	X	X	X	X
31	VIRKSOMHEDSINDKOMST (27-28-29+30)	X	X	X	X

4. Kapitalkontoens bestanddele

		Indberetning vedrørende referenceår n
		a	b	c	d
Post	Variabler	November år n (LR-skøn)	Marts år n+1 (LR-skøn)	September år n+1 (LR-data)	September år n+2 (RLR-data)
32	FBI I LANDBRUGSPRODUKTER	—	—	X	X
32.1	FBI i beplantninger	—	—	X	—
32.2	FBI i husdyr	—	—	X	—
33	FBI I IKKE-LANDBRUGSPRODUKTER	—	—	X	X
33.1	FBI i materiel	—	—	X	—
33.2	FBI i bygninger	—	—	X	—
33.3	Andre FBI	—	—	X	—
34	FBI (EKSKL. FRADRAGSBERETTIGET MOMS) (32+33)	—	—	X	X
35	FASTE NETTOINVESTERINGER (EKSKL. FRADRAGSBERETTIGET MOMS) (34-21)	—	—	X	X
36	LAGERÆNDRINGER	—	—	X	X
37	KAPITALOVERFØRSLER	—	—	X	X
37.1	Investeringstilskud	—	—	X	—
37.2	Andre kapitaloverførsler	—	—	X	—

5. Landbrugets forbrug af arbejdskraft

		Indberetning vedrørende referenceår n
		a	b	c
Post	Variabler	November år n (LR-skøn)	Marts år n+1 (LR-skøn)	September år n+1 (LR-data)
38	LANDBRUGETS FORBRUG AF ARBEJDSKRAFT I ALT	X	X	X
38.1	Landbrugets forbrug af ulønnet arbejdskraft	X	X	X
38.2	Landbrugets forbrug af lønnet arbejdskraft	X	X	X