24.2.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 43/14 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/272
af 23. februar 2022
om godkendelse af et præparat af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 som tilsætningsstof til foder til alle dyr af svinefamilien undtagen fravænnede smågrise og søer samt hunde (indehaver af godkendelsen: Prosol S.p.A.)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af sådanne godkendelser. |
(2) |
Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(3) |
Ansøgningen omhandler godkendelsen af et præparat af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 som tilsætningsstof til foder til alle dyr af svinefamilien undtagen fravænnede smågrise og søer samt hunde med klassificering i kategorien »zootekniske tilsætningsstoffer«. |
(4) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sine udtalelser af 23. juni 2021 (2) , (3), at præparatet af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har nogen skadelig virkning på dyrs sundhed, på forbrugersikkerheden eller på miljøet. Den konkluderede også, at tilsætningsstoffet betragtes som potentielt hud- og øjenirriterende samt som hudsensibiliserende og respiratorisk sensibiliserende stof. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre negative virkninger for menneskers sundhed, navnlig for brugerne af tilsætningsstoffet. Autoriteten konkluderede også, at præparatet, når det drejer sig om dyr af svinefamilien, har potentiale til at være effektivt som zooteknisk tilsætningsstof til foderstoffer, og at præparatet, når det drejer sig om hunde, kan være effektivt til at forbedre afføringens konsistens. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoderne til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium. |
(5) |
Vurderingen af præparatet af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »tarmflorastabilisatorer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. februar 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) EFSA Journal (2021);19(7):6698.
(3) EFSA Journal (2021);19(7):6699.
BILAG
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||
CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: tarmflorastabilisatorer |
|||||||||||||
4b1710 |
Prosol S.p.A. |
Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 |
Tilsætningsstoffets sammensætning Præparat af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 med et indhold på mindst: 1 × 109 CFU/g tilsætningsstof. Fast form Aktivstoffets karakteristika Levedygtige celler af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 Analysemetode (1) Kvantitativ bestemmelse: tælling ved pladespredning under anvendelse af chloranphenicolglukosegærekstrakt agar (CGYE) (EN 15789) Identifikation: PCR-metode (polymerasekædereaktion) |
Alle dyr af svinefamilien undtagen til reproduktionsformål og fravænnede smågrise Alle dyr af svinefamilien til reproduktionsformål undtagen søer Hunde |
— — — |
3 × 109 6,4 × 109 7 × 1010 |
— — — |
|
16.3.2032 |
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.