(1)

Den 21. december 2020 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 5. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen på grundlag af en klage indgivet den 6. november 2020 af European Industrial Fasteners Institute (»EIFI« eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegnede sig for mere end 25 % af den samlede produktion i Unionen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål (også omtalt som »klagerne«). Klagen blev desuden støttet af producenter, der tegnede sig for over 58 % af den samlede EU-produktion i perioden fra juli 2019 til juni 2020. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Efter en anmodning fra klageren, der var understøttet af den krævede dokumentation, gjorde Kommissionen importen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/970 (3) (»forordningen om registrering«) i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(4)

Efter offentliggørelsen af forordningen om registrering modtog Kommissionen bemærkninger fra en række importører, European Fasteners Distributor Association (»EFDA«) og China Chamber of Commerce of Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«). Kommissionen bemærkede, at da der ikke blev vedtaget midlertidige foranstaltninger, besluttede den, at opkrævning af told med tilbagevirkende kraft ikke var juridisk mulig. I henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, kan der nemlig »opkræves endelig antidumpingtold på varer, der er overgået til fri omsætning højst 90 dage før den dato, på hvilken anvendelsen af midlertidige foranstaltninger trådte i kraft« (fremhævelse tilføjet). Alle påstande vedrørende forordningen om registrering blev derfor irrelevante, og forordningen om registrering ophæves hermed i sin helhed.

(5)

EFDA hævdede endelig, at hvis Kommissionen ikke indførte midlertidige foranstaltninger, ville forordningen om registrering blive ugyldig og burde trækkes tilbage, idet den hævdede, at det eneste formål med forordningen om registrering ville være at indføre endelige foranstaltninger med tilbagevirkende kraft, og at det, hvis der ikke indføres midlertidige foranstaltninger, ikke længere er muligt at anvende endelige foranstaltninger med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4. Kommissionen var enig og ophævede forordningen om registrering. Behovet for at indføre endelig antidumpingtold med tilbagevirkende kraft vurderes i betragtning 591 ff.

(6)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder, kendte importører, brugere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(7)

CCCME anmodede om at blive betragtet som en interesseret part og hævdede, at den repræsenterede den kinesiske industri for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. EIFI anfægtede CCCME's status som interesseret part og hævdede, at CCCME ikke havde påvist nogen objektiv forbindelse mellem sine aktiviteter og den vare, der er genstand for denne undersøgelse. CCCME havde navnlig ikke fremlagt nogen vedtægter eller nogen liste over sine medlemmer, der viste, at den kunne repræsentere den kinesiske industri for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. EIFI hævdede, at CCCME's websted derimod indeholder en liste over 25 industrisektorer, som ikke specifikt nævner industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. EIFI hævdede også, at selv om CCCME havde fremlagt fuldmagter fra flere virksomheder, er der intet bevis for, at disse virksomheder var producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Under alle omstændigheder repræsenterede CCCME som statslig organisation blot Kinas interesser og ikke en erhvervsgrens interesser som sådan.

(8)

Kommissionen bekræftede, at CCCME af en række producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Kina var blevet bemyndiget til at handle på deres vegne. CCCME kunne kun betragtes som en interesseret part i denne procedure i det omfang, den var bemyndiget af disse producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til at repræsentere dem.

(9)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Ingen af de interesserede parter anmodede om en høring i forbindelse med indledningen af undersøgelsen.

(10)

Ved indledningen af undersøgelsen anfægtede to importører, at den undersøgelsesperiode, som Kommissionen havde valgt (1. juli 2019 til 30. juni 2020), var perioden umiddelbart forud for indledningen af undersøgelsen, og foreslog, at den relevante undersøgelsesperiode blev fastsat fra den 1. oktober 2019 til den 30. september 2020, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 1.

(11)

I overensstemmelse med sin praksis og under hensyntagen til de særlige omstændigheder i hver enkelt undersøgelse fandt Kommissionen, at perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020 var relevant med henblik på at opnå et repræsentativt resultat. EU-erhvervsgrenen for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer består i vid udstrækning af små og mellemstore virksomheder (»SMV'er«), og indberetningen af regnskabsdata, der ikke er baseret på halve år, ville have været urimeligt byrdefuld. Desuden findes den undersøgte vare i mange forskellige former og typer, hvilket betød, at der skulle konverteres og indsamles et usædvanligt stort antal regnskabsdata i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Grundforordningens artikel 6, stk. 1, giver mulighed for afvigelser i begrundede tilfælde som dette. Påstanden om, at den valgte undersøgelsesperiode var uhensigtsmæssig, blev derfor afvist.

(12)

De samme to importører hævdede, at EU-erhvervsgrenen på grundlag af de makroøkonomiske indikatorer i klagen ikke led væsentlig skade, og at der ikke er nogen årsagssammenhæng mellem importen fra Kina og den skade, som klageren har lidt.

(13)

Kommissionen fandt, at oplysningerne fra klageren var tilstrækkelige til at opfylde den retlige standard for indledning af en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5 med hensyn til både væsentlig skade og årsagssammenhæng. Der mindes om, at standarden for beviser på klagestadiet er lavere end standarden for de beviser, der kræves for at indføre foranstaltninger. Klagen viste navnlig en betydelig stigning i importen fra Kina, som næsten tredobledes mellem 2016 og undersøgelsesperioden i klagen, hvilket resulterede i en stigning i markedsandelen på 15 % i undersøgelsesperioden i klagen. Priserne på denne import underbød i alvorlig grad EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet. Parallelt hermed oplevede EU-erhvervsgrenen et fald i sine produktions- og salgsmængder, tab af arbejdspladser, et fald i investeringerne og pristryk, hvilket resulterede i et betydeligt tab af rentabilitet for EU-erhvervsgrenen (ca. -50 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden i klagen). Da denne udvikling fandt sted parallelt med stigningen i importen fra Kina, og da der ikke blev identificeret andre faktorer, som kunne have ført til en afmatning af EU-erhvervsgrenens situation, konkluderede Kommissionen, at der var tilstrækkelige beviser for, at den væsentlige skade skyldtes importen fra Kina.

(14)

CCCME udtrykte tvivl om importmængderne i klagen, navnlig klagerens skøn med henblik på at udelukke importen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål fra den samlede importmængde under visse KN-koder. De bemærkede også, at der ikke blev foretaget sådanne justeringer af importen fra andre tredjelande. CCCME foreslog ikke nogen alternativ metode til at anslå importmængderne af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål.

(15)

Kommissionen fandt, at den metode, som klagerne havde foreslået, var rimelig, da den var baseret på historiske data og klagerens bedste kendskab til markedet. Det forhold, at der ikke blev foretaget nogen justering for andre importkilder, resulterede potentielt i, at markedsandelen for importen fra Kina blev undervurderet, og det rejste derfor ikke tvivl om den samlede vurdering i klagen. Da CCCME ikke foreslog nogen anden metode, som ville være mere hensigtsmæssig end den metode, klagerne havde foreslået, afviste Kommissionen CCCME's påstande.

(16)

De fleste af de EU-producenter, der enten var repræsenteret af klageren — EIFI — eller støttede klagen, anmodede om at få anonym behandling for at forhindre eventuelle repressalier fra kunder i Unionen, der også købte skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra kinesiske leverandører. Disse kunder omfattede en række store virksomheder med en stærk markedsposition sammenlignet med EU-producenterne af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der hovedsagelig er SMV'er.

(17)

To importører anfægtede Kommissionens beslutning om at indrømme disse virksomheder anonymitet, da de hævdede, at der ikke var bevis for eventuelle negative virkninger.

(18)

Kommissionen var ikke enig. I betragtning af asymmetrien mellem EU-producenterne af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer og brugerne konkluderede den, at risikoen for repressalier, som påstået af de EU-producenter, der er repræsenteret af EIFI, og de virksomheder, der støtter klagen, er reel (4). På dette grundlag indrømmede Kommissionen disse virksomheder fortrolig behandling af deres navne Påstandene imod denne fortrolige behandling blev derfor afvist.

(19)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og EFDA, at de stikprøveudtagne EU-producenter ikke havde fremsat nogen egentlig anmodning om anonymitet.

(20)

Den 8. januar 2021 modtog Kommissionen anmodninger om anonymitet fra de stikprøveudtagne EU-producenter efter tidligere den 18. december 2020 at have modtaget en anmodning fra klageren, EIFI, om fortsat at behandle navnene på klagerne og støtterne fortroligt efter indledningen af undersøgelsen, og indtil der kunne indgives individuelle anmodninger fra de stikprøveudtagne EU-producenter. I betragtning af alvoren af truslerne om repressalier og i betragtning af, at de stikprøveudtagne EU-producenter havde til hensigt at indgive de relevante anmodninger, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt allerede at beskytte deres identitet mellem indledningen af undersøgelsen den 21. december 2020 og den 8. januar 2021, hvor disse anmodninger blev modtaget. Anmodningerne blev modtaget og accepteret for alle EU-producenter, der blev udtaget endeligt til stikprøven. EFDA hævdede også, at EIFI ikke var berettiget til at indgive sådanne anmodninger, som skulle have været indgivet for hver enkelt virksomhed. Da EIFI har mandat til at repræsentere både den klagende EU-erhvervsgren og dens individuelle medlemmer, og da EIFI kun fremsendte individuelle anmodninger underskrevet af de pågældende virksomheder, blev denne påstand afvist.

(21)

De samme parter hævdede endvidere, at der ikke var nogen grund til at holde navnene på de stikprøveudtagne virksomheder fortrolige, fordi deltagelsen i stikprøven ikke er ensbetydende med, at en virksomhed er klager eller støtter klagen, men blot, at den samarbejder. I den forbindelse henviste de til appelorganets rapport EC- Fasteners (China) (5), hvor Kommissionen indtog en lignende holdning. De samme parter hævdede også, at interesserede parter, der var imod foranstaltninger, havde en interesse i, at så mange EU-producenter som muligt samarbejdede og fremlagde oplysninger for Kommissionen, og at frygten for repressalier derfor var ubegrundet. Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union bestred ligeledes, at der forelå afgørende beviser for en trussel om repressalier fra kunder i Unionen. Kommissionen accepterede anmodningerne om anonymitet fra de stikprøveudtagne EU-producenter, da truslerne om repressalier ikke kun gjaldt for klagerne og støtterne, men også for de stikprøveudtagne EU-producenter, hvilket fremgår af de modtagne anmodninger. De forsikringer, der blev modtaget fra EFDA og CCCME efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, kunne ikke ændre ved, at sådanne trusler forekommer. Alle påstande i denne henseende blev derfor afvist.

(22)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME og EFDA, at dele af det ikkefortrolige dossier var utilstrækkelige, og at der ikke altid blev fremlagt passende ikkefortrolige sammendrag. De gjorde gældende, at der skal påvises en god grund til fortrolig behandling, og at ikkefortrolige sammendrag skal indeholde tilstrækkeligt detaljerede oplysninger til, at der kan opnås en rimelig forståelse af de fortrolige oplysninger. Begge parter fremlagde en liste med eksempler, hvor sådanne kriterier angiveligt ikke var opfyldt.

(23)

Kommissionen bemærker, at de eksempler, der blev nævnt efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, enten allerede tidligere var genstand for anmodninger om yderligere fremlæggelse af oplysninger fra disse parter og blev behørigt behandlet under undersøgelsen i forbindelse med den bilaterale kommunikation med disse parter og under en høring med høringskonsulenten den 29. november 2021, som EFDA havde anmodet om, eller vedrørte oplysninger, der ikke indgik i de væsentlige kendsgerninger og betragtninger, som Kommissionen baserede sine endelige konklusioner på, eller blev anset for at være uberettigede, fordi der var påvist en rimelig grund til fortrolig behandling, og fordi de ikkefortrolige sammendrag var tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold, jf. grundforordningens artikel 19, stk. 2. En af anmodningerne vedrørte bemærkninger fra en anden interesseret part efter fremlæggelsen af oplysninger, som blev stillet til rådighed i det ikkefortrolige dossier inden for tre dage. Disse påstande blev derfor afvist.

(24)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME og EFDA deres betænkeligheder med hensyn til forvaltningen af det ikkefortrolige dossier og hævdede, at i) der manglede en vis korrespondance med klageren i det ikkefortrolige dossier, at ii) anden korrespondance var blevet slettet, og iii) at visse dokumenter først blev uploadet på et meget sent tidspunkt.

(25)

Kommissionen bemærker, at disse påstande allerede tidligere blev præciseret af Kommissionen i den bilaterale kommunikation med disse parter og under en høring med høringskonsulenten den 29. november 2021, som EFDA anmodede om. Desuden behandles påstanden om, at der manglede en vis korrespondance med klageren i sagen, også i betragtning 47, og påstanden vedrørende den påståede sene fremlæggelse af oplysninger til interesserede parter i forbindelse med revisionen af stikprøven af EU-producenter behandles i betragtning 44. Disse påstande blev derfor afvist.

(26)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den produktions- og salgsmængde i Unionen, som EU-producenterne havde indberettet i formularen ved vurderingen af deres situation, og tog ligeledes hensyn til deres geografiske placering og repræsentationen af SMV'er. Denne stikprøve bestod af seks EU-producenter beliggende i fire forskellige medlemsstater. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve.

(27)

En af de foreløbigt stikprøveudtagne EU-producenter (en SMV) meddelte Kommissionen, at den ikke ville kunne fremlægge en fuldstændig spørgeskemabesvarelse. Kommissionen besluttede derfor at revidere stikprøven af EU-producenter ved at erstatte denne virksomhed med den næststørste SMV i samme medlemsstat.

(28)

EFDA hævdede, at den ikke kunne fremsætte relevante bemærkninger til den udtagne stikprøve, da der ikke blev givet tilstrækkelig tid, og på grund af den anonymitet, der blev indrømmet de stikprøveudtagne EU-producenter. CCCME hævdede, at EU-producenternes anonymitet forhindrede dem i at få kendskab til de udvalgte virksomheders varesortiment og kontrollere offentligt tilgængelige oplysninger om disse virksomheder. EFDA og CCCME fremførte, at selv om klagerne og de virksomheder, der støttede klagen, havde anmodet om og var blevet indrømmet anonymitet, kunne en sådan behandling ikke automatisk udvides til at omfatte de stikprøveudtagne EU-producenter. De hævdede, at de stikprøveudtagne EU-producenter blot var samarbejdsvillige parter og derfor ikke nødvendigvis klagere eller støttende virksomheder. Der var derfor ingen grund til, at Kommissionen skulle behandle de stikprøveudtagne EU-producenters identitet som fortrolig. Da Kommissionen ikke havde modtaget nogen særskilt anmodning om anonymitet fra de stikprøveudtagne EU-producenter, indrømmede den uretmæssigt de udvalgte EU-producenter en sådan behandling.

(29)

EFDA og CCCME fremførte endvidere, at der under alle omstændigheder ikke var nogen god grund til en sådan behandling, da den forhindrede interesserede parter i at fremsætte relevante bemærkninger til den udtagne stikprøve, og begrundede dette med, at beskyttelsen af fortrolige oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19 skal afvejes mod de interesserede parters ret til forsvar.

(30)

British and Irish Association of Fastener Distributors (»BIFAD«) hævdede på vegne af sine irske medlemmer ligeledes, at der ikke var givet tilstrækkelig tid til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve, og at den anonymitet, der blev indrømmet de udvalgte virksomheder, ville forhindre dem i at vurdere, om stikprøven var blevet udtaget på en rimelig og afbalanceret måde. De anmodede om at få fremsendt flere oplysninger om hver enkelt virksomheds produktion, kapacitet, varesortiment og markeder.

(31)

For så vidt angår den frist, der blev indrømmet til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve, blev de interesserede parter indrømmet en frist på syv dage fra indledningen af undersøgelsen, som blev forlænget med yderligere syv dage i betragtning af de særlige omstændigheder i denne sag, hvilket blev anset for at være fuldt ud tilstrækkeligt, også i betragtning af de strenge frister, der gælder for antidumpingundersøgelser. Kommissionen bemærker, at alle interesserede parter, der samarbejdede aktivt i forbindelse med undersøgelsen, fremsatte bemærkninger inden for denne frist. Påstanden om, at parterne ikke havde tilstrækkelig tid til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve, blev derfor afvist.

(32)

Med hensyn til de stikprøveudtagne EU-producenters anonymitet blev der den 18. december 2020 indgivet en anmodning om at udvide den anonyme behandling, der var blevet indrømmet klageren og støtterne forud for indledningen af undersøgelsen, til at omfatte hele undersøgelsen. Da stikprøveudtagning er en del af undersøgelsen, omfattede den fortrolige behandling således også stikprøveudtagningen. Den 8. januar 2021 anmodede de EU-producenter, der var blevet udtaget til at indgå i stikprøven, desuden specifikt om anonymitet i forbindelse med undersøgelsen.

(33)

Ved at indrømme de stikprøveudtagne EU-producenter anonymitet afvejede Kommissionen behørigt risikoen for repressalier på den ene side og de interesserede parters rettigheder på den anden side og konkluderede, at der var en overvældende risiko for repressalier, som berettigede, at de stikprøveudtagne EU-producenter blev indrømmet fortrolig behandling med hensyn til deres identitet. Påstandene i den forbindelse blev derfor afvist.

(34)

Med hensyn til anmodningen om at fremlægge yderligere oplysninger om produktion, kapacitet og varesortimenter fandt Kommissionen, at fremlæggelsen af sådanne oplysninger for hver enkelt virksomhed ville gøre det muligt for interesserede parter at identificere de pågældende EU-producenter. Da EU-priserne og eksportpriserne i høj grad er de samme, skal det imidlertid bemærkes, at der blev fremlagt oplysninger om de fleste af de varetyper, der produceres af de stikprøveudtagne EU-producenter, for de stikprøveudtagne eksporterende producenter gennem detaljerede underbuds- og målprisunderbudsberegninger. Det skal også bemærkes, at oplysninger om metoden til udtagelse af stikprøven blev behørigt fremlagt for de interesserede parter, og at der ikke blev modtaget bemærkninger til metoden som sådan. Denne anmodning blev derfor afvist.

(35)

I løbet af undersøgelsen meddelte en af de stikprøveudtagne EU-producenter Kommissionen, at den ikke ville være i stand til at besvare Kommissionens spørgeskema fuldt ud. En anden stikprøveudtagen EU-producent var ikke i stand til at give tilstrækkelig sikkerhed for de data, der blev fremlagt til kontrol. Disse EU-producenter blev derfor udelukket fra stikprøven.

(36)

For at sikre, at stikprøven forblev repræsentativ med hensyn til kriterierne i artikel 17, besluttede Kommissionen at revidere stikprøven af EU-producenter ved at erstatte ovennævnte virksomheder med de to næststørste producenter for så vidt angår mængde og salg, samtidig med at der også blev taget hensyn til geografisk spredning og brede varetypesortimenter. Som anført i notatet til sagsakterne af 15. juli 2021 baserede Kommissionen sig på de oplysninger, som EU-producenterne havde fremlagt i forbindelse med undersøgelsen af repræsentativiteten, og som også anvendes i forbindelse med stikprøveudtagning. Desuden indhentede Kommissionen offentligt tilgængelige oplysninger og kontrollerede de pågældende virksomheders websteder. Kommissionen kontaktede virksomhederne og opfordrede dem til at samarbejde ved at besvare et spørgeskema. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(37)

Kommissionen modtog bemærkninger fra CCCME, EFDA og en eksporterende producent Celo Suzhou Precision Fasteners Ltd (»Celo Suzhou«).

(38)

CCCME og EFDA hævdede, at interesserede parter ikke fik tilstrækkelig tid til at fremsætte bemærkninger til den ændrede stikprøve. Kommissionen bemærkede, at hverken CCCME eller EFDA havde anmodet om en forlængelse af fristen, og at de begge havde fremsat detaljerede bemærkninger til den ændrede stikprøve af EU-producenter. Deres påstand blev derfor afvist.

(39)

Begge parter gentog også, at de stikprøveudtagne EU-producenter ikke burde indrømmes anonymitet, uden dog at fremsætte yderligere argumenter. Af de grunde, der er anført i betragtning 32, blev disse påstande derfor afvist.

(40)

CCCME hævdede endvidere, at andre interesserede parter blev behandlet på en diskriminerende måde, da de blev pålagt strenge frister, mens de nye EU-producenter i stikprøven havde fået en frist til at besvare spørgeskemaet, der udløb næsten seks måneder efter den frist, der var indrømmet de EU-producenter, der oprindeligt indgik i stikprøven. Da Kommissionen desuden havde tilstrækkelig tid til at analysere spørgeskemabesvarelser modtaget inden for denne forlængede frist, havde den ingen grund til at pålægge de interesserede parter en meget kortere frist til at fremsætte bemærkninger til den nye stikprøve.

(41)

Kommissionen bemærkede, at alle stikprøveudtagne EU-producenter, importører og eksporterende producenter blev behandlet ens og fik 30 dage plus eventuelle begrundede forlængelser til at besvare spørgeskemaer fra det tidspunkt, hvor de blev gjort opmærksom på, at de var blevet udtaget til stikprøven. CCCME's påstand om, at nogle stikprøveudtagne EU-producenter skulle have haft mere end seks måneder til at besvare spørgeskemaet, er således misvisende. Kommissionen bemærker også, at en stikprøve først er endelig efter en vurdering af de bemærkninger, som de interesserede parter har indsendt, og at fristen for at fremsætte bemærkninger til stikprøven derfor fastsættes af Kommissionen under hensyntagen til de overordnede frister for undersøgelsen. Kommissionen afviste derfor påstanden om forskelsbehandling.

(42)

CCCME og EFDA hævdede endvidere, at Kommissionen ikke havde underrettet de interesserede parter rettidigt om, at de pågældende EU-producenter havde trukket deres samarbejde tilbage, og hævdede at den også burde have underrettet de interesserede parter om ændringen af stikprøven af EU-producenter på et tidligere tidspunkt. CCCME henviste til grundforordningens artikel 6, stk. 7, hvori det hedder, at interesserede parter kan »få indsigt i alle oplysninger, som parter i undersøgelsen har indgivet«. EFDA anførte, at Kommissionen havde truffet en endelig afgørelse om stikprøven af EU-producenter uden i tilstrækkelig grad at tage hensyn til de interesserede parters bemærkninger, hvilket skulle fremgå af, at de yderligere udtagne EU-producenter allerede havde fået tilsendt spørgeskemaer forud for modtagelsen af sådanne bemærkninger.

(43)

CCCME og EFDA foreslog desuden, at Kommissionen i stedet for at ændre stikprøven af EU-producenter baserede konklusionerne på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 og afsluttede undersøgelsen. CCCME bemærkede, at hvis de eksporterende producenter ophører med at samarbejde i forbindelse med en undersøgelse, vil de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, blive anvendt, og at EU-producenterne derfor burde indrømmes samme behandling. Alternativt bør Kommissionen fremlægge yderligere oplysninger om metoden til udvælgelse af de yderligere virksomheder til stikprøven af EU-producenter og navnlig om, hvordan disse virksomheder blev identificeret, samt om indvirkningen på den endelige stikprøves repræsentativitet. I den forbindelse hævdede begge parter også, at Kommissionen udelukkende havde udvalgt de yderligere virksomheder på grundlag af oplysninger fra klageren uden at modtage input fra andre interesserede parter.

(44)

Med hensyn til påstanden om utilstrækkelig fremlæggelse af oplysninger bemærker Kommissionen, at den føjede alle relevante oplysninger til sagsakterne i så god tid, at interesserede parter kunne fremsætte bemærkninger. Kommissionen tog alle de modtagne bemærkninger i betragtning og behandlede dem på passende vis. Påstanden om, at yderligere virksomheder udelukkende blev udvalgt på grundlag af oplysninger fra klageren, er faktuelt forkert som beskrevet i betragtning 36.

(45)

På deres anmodning fremlagde Kommissionen yderligere oplysninger for EFDA og CCCME vedrørende den reviderede stikprøve, herunder om indvirkningen på stikprøvens repræsentativitet. CCCME gentog sin anmodning om fremlæggelse af yderligere oplysninger om de stikprøveudtagne EU-producenters nøjagtige andel af produktionen og salget af standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer og om en præcisering af de kriterier og den metode, der var blevet anvendt til udvælgelsen af de yderligere EU-producenter. CCCME anmodede også om fremlæggelse af korrespondancen mellem klageren og Kommissionen vedrørende udvælgelsen af de yderligere EU-producenter.

(46)

Med hensyn til påstanden om at afslutte undersøgelsen på grund af manglende samarbejdsvilje understreger Kommissionen, at grundforordningens artikel 17, stk. 4, specifikt tillader, at der i tilfælde af manglende samarbejdsvilje fra nogle eller alle parter, der er udtaget til en stikprøve, hvilket sandsynligvis vil påvirke resultatet af undersøgelsen i væsentlig grad, kan udtages en ny stikprøve. Med hensyn til påstanden om forskelsbehandling af eksporterende producenter bemærker Kommissionen, at hvis en stikprøveudtagen eksporterende producent ophører med at samarbejde i forbindelse med en undersøgelse, udelukkes denne eksportør fra stikprøven, og der ses bort fra de fremlagte oplysninger. Hvor det stadig er muligt, erstatter Kommissionen også en sådan eksporterende producent i stikprøven. Samme fremgangsmåde blev også fulgt med hensyn til de pågældende EU-producenter. Samtlige påstande i den forbindelse blev derfor afvist.

(47)

Med hensyn til anmodningen om yderligere oplysninger henviser Kommissionen til betragtning 36, som fastsætter de kriterier, der anvendes ved udvælgelsen af de yderligere EU-producenter, samt den anvendte metode. Den nøjagtige andel af EU-producenternes produktion og salg af standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer var ikke som sådan et kriterium for udtagningen af stikprøven, og produktionen af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer var heller ikke det eneste kriterium for udtagningen af stikprøven. Som anført i betragtning 110 blev alle varetyper betragtet som en og samme vare. EU-erhvervsgrenen producerede og solgte standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, og de eksporterende producenter eksporterede ligeledes standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer til EU-erhvervsgrenen, og der var en overlapning i de endelige anvendelsesformål. Desuden foreligger disse oplysninger ikke ved udtagelsen af de virksomheder, der skal indgå i stikprøven. Korrespondancen mellem klageren og Kommissionen blev fremlagt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 6, stk. 7, dog med forbehold af artikel 19, stk. 1, hvori det fastsættes, at fortrolige oplysninger skal behandles fortroligt af myndighederne. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19 stillede Kommissionen et ikkefortroligt sammendrag af de fortrolige oplysninger til rådighed for de interesserede parter. Disse anmodninger blev derfor afvist.

(48)

Celo Suzhou hævdede, at stikprøven af eksporterende producenter burde have taget hensyn til de eksporterede varetyper, således at eksportpriserne kunne sammenlignes med salgspriserne hos de producenter, der indgik i stikprøven af EU-erhvervsgrenen. Som anført i betragtning 36 udtog Kommissionen en stikprøve, der sikrede et bredt varesortiment. I betragtning af den høje grad af matchning, der blev konstateret i dette tilfælde (over 90 %), konkluderede Kommissionen, at stikprøven af EU-producenter omfattede de varetyper, der blev eksporteret mest til Unionen. Påstanden blev derfor afvist.

(49)

På grundlag af ovenstående blev den endelige stikprøve bestående af seks EU-producenter anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(50)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog EFDA, at den ikke kunne fremsætte relevante bemærkninger til stikprøven af EU-producenter, da EU-producenternes identitet blev holdt fortrolig. De gentog også, at Kommissionen havde undladt at underrette de interesserede parter om ændringen af stikprøven i løbet af undersøgelsen, og at Kommissionen havde besluttet, hvilke yderligere virksomheder der skulle indgå i stikprøven, allerede inden den underrettede de interesserede parter og gav dem mulighed for at fremsætte bemærkninger. EFDA og CCCME gentog, at der manglede oplysninger i det ikkefortrolige dossier, og at Kommissionen ikke havde fremlagt den samlede produktions- og salgsmængde for de stikprøveudtagne EU-producenter. CCCME gentog sine betænkeligheder ved revisionen af stikprøven og hævdede, at der ikke havde været nogen forklaring på, hvorfor to af EU-producenterne trak sig ud.

(51)

Hvad angår påstanden om EU-producenternes anonymitet, er denne allerede blevet behandlet i betragtning 16-21. På samme måde blev påstanden om utilstrækkelig fremlæggelse af oplysninger vedrørende udtagningen af stikprøven allerede behandlet i betragtning 44, og påstanden om fuldstændigheden af det ikkefortrolige dossier blev behandlet i betragtning 47. Kommissionen fremlagde også årsagerne til revisionen af stikprøven i betragtning 35, og disse oplysninger indgik også i det ikkefortrolige dossier forud for fremlæggelsen af oplysninger. Da der ikke blev fremført yderligere argumenter i denne forbindelse, blev disse påstande afvist. Hvad angår de stikprøveudtagne EU-producenters samlede produktion og salgsmængde, var disse ikke som sådan en del af analysen, idet der er tale om makroøkonomiske indikatorer, og der var derfor ingen grund til at fremlægge sådanne oplysninger for de interesserede parter. Navnlig anførte Kommissionen i betragtning 352, hvor stor en del af den samlede EU-produktion de stikprøveudtagne virksomheder tegnede sig for, og de interesserede parter var under alle omstændigheder i stand til at udlede de stikprøveudtagne EU-producenters samlede produktionsmængde.

(52)

EFDA hævdede endvidere, at Kommissionen fremlagde modstridende oplysninger om antallet af stikprøveudtagne EU-producenter og deres repræsentativitet. EFDA gentog også sine betænkeligheder med hensyn til proceduren for udtagelsen af stikprøven og de oplysninger, der blev fremlagt for de interesserede parter i denne forbindelse.

(53)

Hvad angår antallet af stikprøveudtagne virksomheder, indeholdt det generelle oplysningsdokument rent faktisk en skrivefejl i to afsnit, der tydede på, at fire EU-producenter blev udtaget til stikprøven i stedet for seks. Kommissionen rettede denne fejl med det samme, da den fik meddelelse herom. Det korrekte antal stikprøveudtagne EU-producenter blev meddelt de interesserede parter i løbet af undersøgelsen i et notat, der blev føjet til det ikkefortrolige dossier. Med hensyn til stikprøvens repræsentativitet bekræftede Kommissionen, at alle de tal, som Kommissionen havde fremlagt, var korrekte, og EFDA's påstand er derfor ubegrundet. Mens tallet i det generelle oplysningsdokument (9,5 %) viste repræsentativiteten i forhold til den samlede EU-produktion, viste det tal, der blev forelagt EFDA efter anmodning i forbindelse med undersøgelsen (18 %), repræsentativiteten i forhold til den samlede produktionsmængde for de EU-producenter, der havde givet sig til kende forud for indledningen af undersøgelsen og fremlagt de oplysninger, der var nødvendige for stikprøveudtagningen. Dette tal blev meddelt EFDA efter anmodning flere måneder før fremlæggelsen af oplysninger og dermed forud for fastsættelsen af den samlede EU-produktionsmængde.

(54)

Med hensyn til den anvendte procedure minder Kommissionen om, at den, jf. betragtning 46, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 4, var nødt til at ændre stikprøven af EU-producenter på grund af manglende samarbejdsvilje hos de to virksomheder, der oprindeligt indgik i stikprøven. Med hensyn til høringen af interesserede parter og oplysningsaspekterne i denne proces blev dette allerede uddybet i detaljer i betragtning 28-47. Ændringen af den foreløbige stikprøve, der blev udtaget ved indledningen af undersøgelsen, var baseret på bemærkninger fra interesserede parter som led i den stikprøveudtagningsproces, der er beskrevet i indledningsmeddelelsen.

(55)

CCCME og EFDA hævdede endelig, at det generelle oplysningsdokument indeholdt modstridende oplysninger om metoden til revision af stikprøven af EU-producenter, og at oplysningerne i det generelle oplysningsdokumentet også var i modstrid med den meddelelse, som Kommissionen havde sendt til de nye stikprøveudtagne EU-producenter. CCCME hævdede navnlig, at andelen af produktions- og salgsmængden af standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer var et centralt kriterium for at udtage stikprøven af EU-producenter, hvilket angiveligt fremgik af den tidligere omtalte meddelelse til de nye udtagne EU-producenter. Disse påstande var faktuelt forkerte. Kommissionen havde ikke oplyst nogen af de interesserede parter, herunder de nye udtagne EU-producenter, om, at andelen af produktions- og salgsmængden af standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer ville være et centralt kriterium for udtagningen af stikprøven. Kommissionen bemærker, at disse data normalt ikke er tilgængelige på dette detaljeringsniveau på stikprøvestadiet. Det samme gælder for den nuværende undersøgelse. Dette udelukker ikke, at det på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke desto mindre var muligt for Kommissionen på globalt grundlag at afgøre, om en EU-producent producerede standard- eller ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, jf. betragtning 36. Disse påstande blev derfor afvist.

(56)

På et mere generelt grundlag hævdede EFDA, at stikprøven af EU-producenter ikke var repræsentativ, da en af de to stikprøveudtagne producenter af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer var en SMV, og at det derfor kun var oplysningerne fra den anden producent, der ville have en betydelig indvirkning. Dette udsagn blev ikke underbygget yderligere. Kommissionen bemærker, at tre af de stikprøveudtagne virksomheder var SMV'er, mens det ikke var tilfældet for de tre andre. Kommissionen bemærkede også, at stikprøven sikrede et repræsentativt varesortiment, jf. betragtning 36, og generelt blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. Denne påstand blev derfor afvist.

(57)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(58)

28 ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af fem importører på grundlag af den største importmængde af den pågældende vare. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de interesserede parter hørt om udtagningen af stikprøven.

(59)

EIFI hævdede, at to af de udvalgte ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der tilhører samme gruppe, ville være forretningsmæssigt forbundet med en producent af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Kina, og at de gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Unionen også skulle have givet licens til produktion af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Kina. De kunne derfor ikke betragtes som ikke forretningsmæssigt forbundne importører. EIFI hævdede endvidere, at disse virksomheder også var forretningsmæssigt forbundet med EU-producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Endelig bemærkede EIFI, at eftersom disse to importører var forretningsmæssigt forbundne, var det under alle omstændigheder kun den ene af dem, der skulle forblive i stikprøven, mens den anden skulle erstattes af en anden samarbejdsvillig importør i Unionen. Som svar på EIFI's indlæg fremførte EFDA, at det kun ville være relevant, om en importør var forretningsmæssigt forbundet med en producent, der også eksporterer til Unionen, med henblik på at udelukke dem fra stikprøven. EFDA fremførte, at i betragtning af antallet af varetyper, der importeres af de pågældende importører, og de forskellige segmenter, der leveres til i Unionen, bør de forblive i stikprøven.

(60)

De pågældende importører benægtede, at de havde forretningsmæssige forbindelser med den pågældende kinesiske producent, at de importerede den pågældende vare fra denne virksomhed, eller at de var forretningsmæssigt forbundet med nogen af de andre eksporterende producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Kina. Undersøgelsen bekræftede ikke EIFI's påstande, og de oplysninger, som EIFI fremlagde til støtte for denne påstand, viste heller ikke, at de pågældende importører var forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter. Desuden blev det forhold, at importørerne var forretningsmæssigt forbundet med hinanden, ikke betragtet som et gyldigt argument for at udelukke dem fra stikprøven. Stikprøven omfattede tre andre ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der var udvalgt på grundlag af den største importmængde og fordelt på forskellige medlemsstater. Stikprøven tegnede sig for 9 % af den samlede import af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra Kina og blev derfor anset for at være tilstrækkeligt repræsentativ. EIFI's påstande i den henseende blev derfor afvist.

(61)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(62)

92 eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter i Kina afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Tre eksporterende producenter fremførte, at da de fremstillede en specifik varetype, som ikke ville være sammenlignelig med andre varetyper eksporteret fra Kina, burde de indgå i stikprøven for at opnå større repræsentativitet.

(63)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter, der tegner sig for den største eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Da de eksporterende producenter, der anmodede om at indgå i stikprøven på grund af den specifikke varetype, ikke var blandt dem med de største eksportmængder, blev de ikke udtaget til den foreslåede stikprøve. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle de pågældende kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land underrettet herom og blev opfordret til at fremsætte bemærkninger.

(64)

En gruppe af eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, anmodede om at blive medtaget, da i) den var en af de største eksportører af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, ii) man ved at medtage dem ville få et mere nøjagtigt billede af den kinesiske industri for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, og iii) dette derfor også ville give et mere præcist billede af, hvordan de endelige priser til Unionen blev fastsat. På dette grundlag fremførte gruppen af eksporterende producenter, at importpriserne baseret på stikprøven ikke ville være repræsentative, og at cif-værdien ved Unionens grænse til beregning af en nøjagtig underbuds- og målprisunderbudsmargen på grundlag af disse priser derfor ikke ville være nøjagtig. Endelig henviste virksomheden til det større antal EU-producenter, der indgik i stikprøven af EU-producenter. Endelig hævdede denne gruppe af eksporterende producenter, at tilføjelsen af endnu en virksomhed til stikprøven ikke ville forhindre Kommissionen i at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist.

(65)

På grundlag af virksomhedens indberettede eksportmængde ville medtagelsen af den pågældende gruppe af eksporterende producenter for det første ikke øge stikprøvens repræsentativitet i væsentlig grad. For det andet, hvad angår påstandene vedrørende opdelingen af den kinesiske erhvervsgren, fastsættelsen af eksportprisen til Unionen og fastsættelsen af cif-værdien ved Unionens grænse, fremlagde virksomheden ingen dokumentation for, at dens medtagelse i væsentlig grad ville øge stikprøvens repræsentativitet. Samtidig ville medtagelsen af virksomheden på grund af dens struktur have betydet en betydelig ekstra byrde i forbindelse med undersøgelsen. For det tredje kunne der, da den udtagne stikprøve blev anset for at være repræsentativ, fastsættes en pålidelig cif-værdi ved Unionens grænse samt nøjagtige underbuds- og målprisunderbudsberegninger. Endelig er det specifikke antal virksomheder, der blev udtaget til stikprøven af EU-producenter, irrelevant for udtagningen af stikprøven af eksporterende producenter. Kommissionen er ikke forpligtet til at udtage det samme antal virksomheder på begge sider, og stikprøveudtagningen er netop begrænset for at give Kommissionen mulighed for at undersøge et rimeligt antal virksomheder og afslutte undersøgelsen inden for de fastsatte frister. Gruppens påstande blev derfor afvist.

(66)

En anden gruppe af eksporterende producenter fremførte, at de burde indgå i stikprøven, da hele gruppen består af en lang række producenter og forhandlere i Kina og i Unionen, som har en betydelig produktions- og forsyningskapacitet, der påvirker dens hjemmemarked og EU-markedet.

(67)

Tilføjelsen af denne gruppe af eksporterende producenter til stikprøven ville imidlertid have medført en betydelig ekstra byrde i forbindelse med undersøgelsen uden at ændre repræsentativiteten af den foreslåede stikprøve væsentligt. Der var også andre eksporterende producenter med større eksportmængder end den pågældende virksomhedsgruppe, som afgav stikprøveoplysninger. Da stikprøven blev udtaget på grundlag af eksportmængden til Unionen, jf. betragtning 63, var det derfor ikke berettiget at medtage denne gruppe af eksporterende producenter i stikprøven. Argumentet blev derfor afvist.

(68)

En tredje eksporterende producent hævdede, at de virksomheder, der indgik i stikprøven, alle var producenter af bolte, og at den foreslåede stikprøve derfor ikke var repræsentativ for kinesiske producenter af skruer. Da virksomheden var producent af skruer, anmodede den om at blive udtaget til stikprøven. De hævdede endvidere, at konklusionerne burde fastsættes særskilt for de to varetyper, dvs. skruer på den ene side og bolte på den anden side.

(69)

Disse betænkeligheder blev gentaget af CCCME, som hævdede, at stikprøven ikke var repræsentativ med hensyn til mængde og omfattede varetyper.

(70)

Som forklaret i betragtning 63 blev stikprøven udtaget på grundlag af den største eksportmængde til Unionen, mens de specifikke varetyper, der blev produceret af de udvalgte virksomheder, ikke var et kriterium. Som anført i betragtning 110 blev alle typer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer betragtet som en og samme vare i forbindelse med denne undersøgelse. Som anført i betragtning 398 var særskilte konklusioner for individuelle varetyper derfor ikke berettigede. Den eksporterende producent fremlagde desuden ingen dokumentation til støtte for sin påstand om, at konklusionerne burde drages særskilt for bolte på den ene side og skruer på den anden side. Endelig var der andre samarbejdsvillige eksporterende producenter med større eksportmængder end den pågældende eksporterende producent, som afgav stikprøveoplysninger, og det var derfor ikke berettiget at medtage sidstnævnte i stikprøven. Denne eksporterende producents argumenter blev derfor afvist.

(71)

Endelig hævdede EIFI, at en af de udvalgte eksporterende producenter burde fjernes fra stikprøven, da der var tale om en forhandler snarere end en producent af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, og under alle omstændigheder ville dens vigtigste marked være Amerikas Forenede Stater (»USA«) og ikke Unionen.

(72)

Alle tre stikprøveudtagne eksporterende producenter bekræftede, at eksportmængden til Unionen som oplyst og anvendt af Kommissionen ved udtagningen af stikprøven svarede til deres egen produktion. Det forhold, at en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til USA, selv om det var i større mængder end til Unionen, er irrelevant. EIFIS' argumenter blev derfor afvist.

(73)

På grundlag af ovenstående bekræftede Kommissionen den oprindeligt foreslåede stikprøve.

(74)

Efter revisionen af stikprøven af EU-producenter i løbet af undersøgelsen hævdede Celo Suzhou Precision Fasteners Co. Ltd, at stikprøven af eksporterende producenter burde udvides ved at tilføje kinesiske eksporterende producenter af ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Denne virksomhed hævdede, at formålet med revisionen af stikprøven af EU-producenter var at øge dens repræsentativitet med hensyn til varesortiment, og at dette kriterium ikke var blevet taget i betragtning ved udtagelsen af stikprøven af eksporterende producenter. Den pågældende eksporterende producent bemærkede endvidere, at virksomhedens eksport af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til Unionen ville være repræsentativ for et bestemt varesortiment, og at den allerede havde besvaret spørgeskemaet fuldt ud i forbindelse med sin anmodning om en individuel undersøgelse, hvilket Kommissionen burde tage hensyn til. En sådan fremgangsmåde ville ikke forsinke undersøgelsen væsentligt.

(75)

Som anført i betragtning 63 tegnede de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter/gruppen sig for den største eksportmængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Det forhold, at stikprøven af EU-producenter blev revideret, havde ingen indvirkning på stikprøven af eksporterende producenter, som kunne begrunde en revision heraf. Denne påstand blev derfor afvist.

(76)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Celo Suzhou Precision Fasteners Co. Ltd, at stikprøven af eksporterende producenter ikke var tilstrækkelig repræsentativ med hensyn til varetyper, og anmodede om, at Kommissionen i) ikke blot tog hensyn til eksportmængden, men også til de eksporterede varesortimenter, og ii) medtog Celo Suzhou Precision Fasteners Co. Ltd i stikprøven, da den ville være repræsentativ for et bestemt varesortiment.

(77)

Parten gentog også sine påstande, jf. betragtning 74, og hævdede, at Kommissionens tilgang til stikprøveudtagningen af EU-producenter og behovet for, at de forskellige typer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer er repræsenteret heri, er i direkte modstrid med Kommissionens argument om, at specifikke varetyper ikke var et kriterium ved stikprøveudtagningen af eksporterende producenter.

(78)

Ovennævnte påstande er allerede behandlet i betragtning 75. Stikprøven af EU-producenter blev faktisk udtaget på grundlag af de største producenter med hensyn til mængde og salg, samtidig med at der også blev taget hensyn til den geografiske fordeling (flere medlemsstater) og brede varetypesortimenter. Udtagningen af stikprøven af eksporterende producenter var baseret på de største mængder, som Kommissionen kunne undersøge. Udvælgelsen af de stikprøveudtagne EU-producenter sikrede en bred matchning med eksporttransaktionerne hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter, og der var derfor ikke behov for også at undersøge de specifikke varetyper i forbindelse med denne udtagning. Da der ikke blev fremlagt nye oplysninger i denne henseende, blev påstandene afvist.

(79)

Syv eksporterende producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer anmodede om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, ved at udfylde det spørgeskema for eksporterende producenter, der var tilgængeligt online (6). I betragtning af dette store antal anmodninger ville en individuel undersøgelse have været urimeligt byrdefuld og have forhindret Kommissionen i at afslutte denne undersøgelse i god tid. Kommissionen har derfor ikke imødekommet nogen af de indgivne anmodninger.

(80)

Som nævnt i betragtning 48 og 74 hævdede en af de eksporterende producenter (Celo Suzhou Precision Fasteners Co. Ltd) efter revisionen af stikprøven af EU-producenter, at dens anmodning om individuel undersøgelse burde tages i betragtning for at gøre stikprøven af eksporterende producenter mere repræsentativ. Påstanden vedrørende repræsentativiteten af stikprøven af eksporterende producenter er allerede behandlet i betragtning 75.

(81)

Med hensyn til anmodningen om individuel undersøgelse var denne eksporterende producents situation ikke væsentligt anderledes end situationen for de andre eksporterende producenter, der anmodede om en individuel undersøgelse, der ville berettige en anderledes behandling. Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke var nogen objektive grunde til at imødekomme denne eksporterende producents anmodning om en individuel undersøgelse.

(82)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog denne eksporterende producent sin påstand om, at virksomheden burde indrømmes en individuel undersøgelse, og hævdede, at Kommissionen ikke havde forklaret, hvorfor det blev anset for diskriminerende at acceptere en sådan anmodning. Til støtte for denne påstand fremhævede den eksporterende producent, at den fremstillede en specifik teknisk varetype, der ikke kunne sammenlignes med andre varetyper, og at dennes eksportpris ikke ville blive fastsat til dumpingpriser, som allerede fastslået i en tidligere antidumpingundersøgelse vedrørende samme vare med oprindelse i Kina, hvor der blev indført foranstaltninger i 2009 (7).

(83)

Som anført i betragtning 398 var særskilte konklusioner for individuelle varetyper ikke berettigede. Derfor ville en undersøgelse af anmodningen om en individuel undersøgelse af denne eksporterende producent ud fra det forhold, at den producerede og eksporterede en specifik varetype, selv om dette kriterium ikke blev taget i betragtning med hensyn til de resterende eksporterende producenter, der anmodede om en individuel undersøgelse, have været diskriminerende, ud over at det ville have været byrdefuldt for Kommissionen at afslutte undersøgelsen rettidigt. Henvisningen til resultaterne af den tidligere undersøgelse, som ikke fastslog, at der fandt dumping sted i forbindelse med denne eksportørs salg til Unionen, er irrelevant, da de var baseret på oplysninger vedrørende en anden undersøgelsesperiode. Denne eksporterende producents argumenter blev derfor afvist.

(84)

En eksporterende producent i Kina (Ningbo Londex Industrials Co. eller »Londex«) anmodede om at blive behandlet som ny producent, da den først begyndte at eksportere den pågældende vare efter undersøgelsesperioden. Kommissionen bemærkede, at det er fast praksis, at en sådan behandling kun kan vurderes på grundlag af en forordning om indførelse af endelige foranstaltninger og dens relevante bestemmelser. Det skal desuden erindres, at Kommissionen udtog en stikprøve af eksporterende producenter, og som anført i de foregående betragtninger blev ingen anmodninger om beregning af individuelle dumpingmargener imødekommet, da dette blev anset for at være urimeligt byrdefuldt. Dette gælder også for undersøgelsen af en anmodning om behandling som ny producent, som ville have omfattet en detaljeret undersøgelse af virksomhedens struktur og eksportsalg. Denne anmodning blev derfor afvist.

(85)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Londex sin påstand om, at virksomheden burde indrømmes behandling som ny producent og tilføjes på listen over samarbejdsvillige eksporterende producenter. De fremførte, at eftersom de gav sig til kende i løbet af undersøgelsen, og da eksporten fandt sted inden undersøgelsens afslutning, ville Kommissionen ikke være bundet af nogen specifik procedure. En enkel vurdering af, hvorvidt virksomheden ikke havde eksporteret den pågældende vare i undersøgelsesperioden, også selv efter undersøgelsesperioden, ville være tilstrækkelig, og kan samtidig ikke betragtes som urimeligt byrdefuld. En sådan tilgang ville også være berettiget af hensyn til den administrative økonomi. Desuden har Kommissionen allerede valgt en sådan fremgangsmåde i tidligere sager. Londex fremførte ligeledes, at samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, ikke var genstand for nogen undersøgelse af virksomhedens struktur eller eksportsalg.

(86)

Kommissionen bemærkede, at den i tidligere undersøgelser (8), som nævnt af Londex, havde undersøgt, om betingelserne i grundforordningens artikel 11, stk. 4, var opfyldt, i modsætning til, hvad der blev hævdet. Ingen af de fremførte argumenter kunne ændre konklusionerne i betragtning 81 og blev derfor afvist.

(87)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). GOC besvarede ikke spørgeskemaet.

(88)

Kommissionen gjorde spørgeskemaerne tilgængelige online på dagen for indledningen af undersøgelsen (9) og anmodede de stikprøveudtagne EU-producenter, de stikprøveudtagne ikke forretningsmæssigt forbundne importører og de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina om at besvare de relevante spørgeskemaer. Desuden anmodede Kommissionen EIFI om at fremlægge oplysninger om makroøkonomiske skadesindikatorer for hele EU-erhvervsgrenen.

(89)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra fire stikprøveudtagne EU-producenter, klageren EIFI, de fem stikprøveudtagne ikke forretningsmæssigt forbundne importører, to brugere og de tre eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter.

(90)

Som nævnt i betragtning 35 blev to af de stikprøveudtagne EU-producenter udelukket fra stikprøven i løbet af undersøgelsen, og der blev derfor set bort fra deres besvarelser af spørgeskemaet. De to pågældende EU-producenter blev erstattet af to andre EU-producenter. Begge virksomheder indsendte en spørgeskemabesvarelse.

(91)

Kommissionen indhentede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en konstatering af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. I lyset af udbruddet af covid-19-pandemien og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater og af flere tredjelande i størstedelen af undersøgelsen, kunne Kommissionen i de fleste tilfælde ikke aflægge kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16. I disse tilfælde foretog Kommissionen i stedet et krydstjek uden kontrolbesøg af alle de oplysninger, den anså for nødvendige for sine afgørelser i overensstemmelse med sin meddelelse om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (10). Kommissionen var i stand til at foretage ét kontrolbesøg på stedet.

(92)

Kommissionen foretog krydstjek uden kontrolbesøg af følgende virksomheder/parter:

(93)

Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomhed:

(94)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2017 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(95)

Interesserede parter fik mulighed for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 6, stk. 5 og 6. Kommissionen afholdt høringer med flere eksporterende producenter, CCCME og EFDA samt klageren, EIFI. Der blev også afholdt en høring i overensstemmelse med grundforordningens artikel 6, stk. 6, med parter med modstridende interesser, i dette tilfælde den eksporterende producent Jiangsu Yongyi Fastener Co., Ltd og EIFI.

(96)

Denne sag blev indledt den 21. december 2020, dvs. i den overgangsperiode, der blev aftalt mellem Det Forenede Kongerige og Unionen, hvor Det Forenede Kongerige forblev underlagt EU-retten. Denne periode udløb den 31. december 2020. Derfor blev virksomheder og sammenslutninger fra Det Forenede Kongerige pr. 1. januar 2021 ikke længere betegnet som interesserede parter i denne procedure.

(97)

Ved et notat til sagsakterne af 14. januar 2021 opfordrede Kommissionen operatører fra Det Forenede Kongerige, som mente, at de stadig kunne betegnes som interesserede parter, til at kontakte den. Ingen virksomheder gav sig til kende.

(98)

Af de årsager, der er anført i betragtning 35 og 36, måtte stikprøven af EU-producenter revideres ved at erstatte to EU-producenter, der oprindeligt indgik i stikprøven, med to andre EU-producenter. Kommissionen sendte et spørgeskema til disse producenter og opfordrede dem til at besvare det inden for den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 6, stk. 2. Denne tidsramme gjorde det imidlertid ikke muligt for Kommissionen at nå frem til foreløbige konklusioner inden for den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 7, stk. 1. Kommissionen besluttede derfor ikke at indføre midlertidige foranstaltninger og at fortsætte undersøgelsen.

(99)

Den 20. juli 2021 underrettede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a, stk. 2, de interesserede parter om, at den ikke påtænkte at indføre midlertidige foranstaltninger.

(100)

CCCME anmodede Kommissionen om at udstede et »informationsdokument«, der opsummerer fremskridtene med undersøgelsen og foreløbige konklusioner på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen, således at interesserede parter kunne fremsætte bemærkninger hertil.

(101)

Grundforordningen indeholder ingen bestemmelser om fremlæggelse af et sådant informationsdokument. Under alle omstændigheder nåede Kommissionen ikke frem til nogen foreløbige konklusioner inden for de frister, der er fastsat i grundforordningens artikel 7, stk. 1, og denne anmodning blev derfor afvist.

(102)

Den pågældende vare er visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål, bortset fra varer af rustfrit stål, dvs. træskruer (undtagen svelleskruer), selvskærende skruer, andre skruer og bolte med hoved (med eller uden tilhørende møtrikker eller underlagsskiver, men ikke skruer og bolte til fastgørelse af skinnemateriel) og underlagsskiver med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som i øjeblikket tariferes under KN-kode 7318 12 90, 7318 14 91, 7318 14 99, 7318 15 58, 7318 15 68, 7318 15 82, 7318 15 88, ex 7318 15 95 (Taric-kode 7318159519 og 7318159589), ex 7318 21 00 (Taric-kode 7318210031, 7318210039, 7318210095 og 7318210098) og ex 7318 22 00 (Taric-kode 7318220031, 7318220039, 7318220095 og 7318220098). Disse KN- og Taric-koder angives kun til orientering.

(103)

Skruer, bolte, møtrikker og lignende varer er fremstillet af jern eller kulstofstål og defineres ved deres fysiske og tekniske egenskaber og forskellige styrke-/hårdhedsklasser. De overordnede kategorier er skruer, underlagsskiver og bolte.

(104)

Skruer er varer med eksternt gevind på stiften og anvendes til samling eller fæstning af elementer. De kan enten fastgøres til træ (træskruer) eller metalplader (selvskærende skruer) alene eller kombineres med en møtrik og underlagsskiver, så de danner en bolt. Der findes en række forskellige hovedtyper af skruer (flade, halvrunde, ovale, sekskantede osv.), skaftlængder og diametre. Skaftet kan have fuldstændigt eller delvist gevind. Skruer defineres generelt ved den type kærv, der findes i skruehovedet, som gør det muligt at fastgøre skruen (f.eks. en lige kærv, krydskærv osv.).

(105)

Underlagsskiver er varer til fastgørelse med et indvendigt hul, som skruen kan passere igennem, og som altid anvendes sammen med en skrue og en møtrik.

(106)

Bolte er varer til fastgørelse, der består af en skrue, en møtrik og en eller flere underlagsskiver.

(107)

Skruer, bolte, møtrikker og lignende varer kan være standard (»standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer«) eller fremstillet på grundlag af kundetegninger (»ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer«). Inden for de samme nationale eller internationale standarder skal skruer, bolte, møtrikker og lignende varer overholde de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber, herunder blandt andet styrke, tolerance, finish og beklædning.

(108)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede EFDA og CCCME ovennævnte definition af »ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer«. EFDA og CCCME hævdede, at Kommissionen fejlagtigt havde indført begrebet »ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer« på et sent tidspunkt i proceduren og hævdede, at definitionen i ovenstående betragtning ikke svarer til den definition af »specielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer«, der gives til interesserede parter i spørgeskemaet, nærmere bestemt i instrukserne om at oprette varekontrolnumre (»PCN«). De gentog endvidere, at skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fremstillet i henhold til strengere krav end i en industristandard bør betragtes som »specielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer« eller »ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer« (se betragtning 368). De gentog også, at visse krav til produktionscertificering, jf. betragtning 371, bør anses for automatisk at klassificere alle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fremstillet under sådanne produktionsprocesser som »specialvarer«, og hævdede, at EU-erhvervsgrenen selv ville acceptere en sådan tilgang, i modsætning til, hvad Kommissionen konkluderede i betragtning 375.

(109)

Kommissionen var uenig i påstanden om, at begrebet »ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer« blev indført på et sent tidspunkt i proceduren, og at det ikke svarer overens med instrukserne i spørgeskemaerne. Ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer er det samme som specielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, dvs., at ikke falder nøjagtigt ind under en bestemt industrinorm. Dette er også i overensstemmelse med spørgeskemaet, der henviser til specielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, »der afviger fra internationalt anerkendte standarder«. Kommissionen anvendte disse udtryk synonymt og modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om præciseringer i denne forbindelse. Kommissionen mindede om, at påstanden om, at skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fremstillet i henhold til krav, der var strengere end kravene i en industristandard, bør betragtes som »ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer«, allerede er behandlet i betragtning 373. Endelig bekræfter Kommissionen med hensyn til produktionscertificering, at dette ikke som sådan klassificerer en skrue, bolt, møtrik eller lignende vare som en ikke-standardskrue, -bolt, -møtrik eller lignende vare, selv om det i praksis kan være, at skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der fremstilles i henhold til sådanne krav, hovedsagelig er ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. EU-erhvervsgrenen modsætter sig ikke dette synspunkt, sådan som EFDA og CCCME med urette hævder. Alle ovennævnte påstande i denne henseende blev derfor afvist. Skruer, bolte, møtrikker og lignende varer anvendes til mekanisk sammenføjning af to eller flere elementer inden for bygge- og anlægsvirksomhed, ingeniørvirksomhed eller andre anvendelser. De anvendes i en lang række industrisektorer og af forbrugerne.

(110)

På grundlag af deres grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål anses alle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer for at udgøre en og samme vare i forbindelse med denne procedure.

(111)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(112)

Kommissionen besluttede, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(113)

Flere interesserede parter hævdede, at strukturskruer til træ burde udelukkes fra varedækningen.

(114)

To eksporterende producenter og to importører (11) fremførte, at strukturskruer til træ havde omtrent de samme egenskaber og endelige anvendelsesformål som svelleskruer (der ikke er omfattet af varedækningen), og at de blot var afledte varetyper af sidstnævnte med forbedret mekanisk ydeevne og betragtes som et alternativ til svelleskruer. De hævdede, at strukturskruer til træ udelukkende anvendes i trækonstruktioner og ikke er substituerbare med andre skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, mens de var fuldt ud substituerbare med traditionelle svelleskruer. De blev fremstillet i henhold til kundespecifikke krav og krævede en europæisk teknisk vurderingscertificering (»ETA-certificering«) for at kunne markedsføres i Unionen. Desuden fremstilles de i en specifik produktionsproces, hvor der anvendes forskellige råmaterialer (dvs. stål af højere kvalitet) med særlig behandling og særlige maskiner, og de har derfor højere omkostninger og priser.

(115)

En af ovennævnte eksporterende producenter henviste til antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse aluminiumshjul (12) og påstod, at indførelsen af et overvågningssystem ville mindske enhver risiko for omgåelse, når strukturskruer til træ udelukkes fra varedækningen. Den samme eksporterende producent hævdede, at hvis Kommissionen ikke udelukkede strukturskruer til træ fra varedækningen, burde konklusionerne vedrørende skade og årsagssammenhæng foretages særskilt for disse varetyper.

(116)

Alle ovennævnte parter hævdede, at EU-erhvervsgrenen ikke fremstillede strukturskruer til træ i tilstrækkelige mængder til at dække efterspørgslen på EU-markedet, og at der også kun var et begrænset antal eksporterende producenter i Kina, der leverede strukturskruer til træ.

(117)

På samme måde hævdede European Consortium of Anchor Producers (»ECAP«), at skruer til brug i trækonstruktioner, der erstatter svelleskruer, og dermed til samling af tunge trækonstruktioner, bør udelukkes fra varedækningen, da de har samme tekniske, kemiske og fysiske egenskaber og samme endelige anvendelsesformål som svelleskruer.

(118)

EIFI var uenig i disse påstande og hævdede, at der ikke ville være nogen objektive kriterier til at skelne strukturskruer til træ fra andre skruer.

(119)

Kommissionen fandt, at strukturskruer til træ ikke falder ind under nogen specifik produktstandard og ikke kan skelnes fra andre træskruer (13), der er omfattet af varedækningen. Undersøgelsen viste også, at i hvert fald nogle af de beskrevne særlige egenskaber ved strukturskruer til træ også kan findes i skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der er omfattet af varedækningen. Kommissionen fandt også, at CE-mærkningen og ETA-certificeringen blot bekræfter, at træskruer kan være ikke-standardskruer, men at dette ikke i sig selv berettiger, at de udelukkes fra varedækningen. Disse påstande blev derfor afvist.

(120)

Påstanden om, at konklusionerne vedrørende skade og årsagssammenhæng bør foretages særskilt for strukturskruer til træ, behandles i betragtning 398, og påstanden om, at disse varetyper ikke produceres og sælges af EU-erhvervsgrenen i tilstrækkelige mængder, behandles i betragtning 531 ff.

(121)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog flere parter deres påstand om, at strukturskruer til træ burde udelukkes fra varedækningen, da de ville svare til svelleskruer og klart kunne skelnes fra andre skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, navnlig træskruer.

(122)

To importører af strukturskruer til træ (en af dem var også producent i Unionen) fremførte, at strukturskruer til træ er resultatet af en produktudvikling af svelleskruer, der resulterede i en anden form af skruehovedet, og derfor ikke svarer til beskrivelsen i den forklarende bemærkning til KN-kode 7318 11, hvorunder svelleskruer importeres, og hvoraf det fremgår, at svelleskruer adskiller sig fra træskruer, bl.a. på grund af et sekskantet eller et firkantet hoved. Disse parter fremførte, at hovedets form imidlertid ikke bør betragtes som et afgørende element ved sondringen mellem strukturskruer til træ og andre træskruer. De fremførte, at svelleskruer i henhold til den forklarende bemærkning til KN-kode 7318 11 er defineret som skruer, der anvendes »til samling af tagspær og lignende svært tømmer«, hvilket ville svare til anvendelsen af »skruer og gevindstænger til brug i trækonstruktioner« i det europæiske vurderingsdokument (EDA), der gælder for samlebeslag til trækonstruktioner (14).

(123)

Disse parter hævdede også, at den standard, der gælder for svelleskruer DIN 1052 (tidligere DIN 571), giver mulighed for ad hoc-certificering af strukturskruer til træ og således anerkender indtrængningen af strukturskruer til træ på markedet som et alternativ til svelleskruer. På samme måde giver den europæiske standard EN 1995 Eurocode 5, der regulerer udformningen af trækonstruktioner, mulighed for at anvende certificerede samlebeslag i trækonstruktioner, selv om de ikke falder ind under definitionen af svelleskruer.

(124)

På grundlag af ovenstående fremførte disse parter, at det ville være klart, at den afgørende faktor for at kunne skelne strukturskruer til træ fra andre træskruer ville være slutanvendelsen, og at de derfor burde betragtes som svelleskruer.

(125)

Da svelleskruer og strukturskruer til træ henhører under samme varekategori, vil det være diskriminerende at medtage strukturskruer til træ i varedækningen.

(126)

To eksporterende producenter hævdede, at kun skaftets diameter burde betragtes som en særlig egenskab, og ikke hovedets form, fordi denne egenskab er afgørende for varens endelige anvendelsesformål. De hævdede, at skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der er omfattet af undersøgelsen, har en skaftdiameter på under 5 mm. Disse parter understregede også, at industrien specifikt anerkender strukturskruer til træ som erstatning for svelleskruer.

(127)

Alle ovennævnte parter hævdede, at det forhold, at strukturskruer til træ tariferes under KN-koden for »andre træskruer« (KN-kode 7318 12), der er omfattet af undersøgelsen, ville være irrelevant, da KN-koderne kun angives som en indikation ved definitionen af varedækningen og ikke er bindende i denne henseende.

(128)

Endelig gentog disse parter, at der ville være utilstrækkelig kapacitet i Unionen til at levere denne varetype, at der ikke var nogen alternativ forsyningskilde fra andre tredjelande, og at det ikke ville være i Unionens interesse at indføre antidumpingforanstaltninger over for strukturskruer til træ.

(129)

Ingen af ovennævnte påstande ændrede konklusionerne i betragtning 119. Ingen af parterne bestred navnlig, at der ikke findes nogen produktstandarder for strukturskruer til træ, og alle parterne erkendte, at træskruer ikke svarer til beskrivelsen af svelleskruer, der tariferes under KN-kode 7318 11. Det forhold, at strukturskruer til træ kan certificeres til at opfylde de tekniske krav til samlebeslag i trækonstruktioner som sådan, blev ikke betragtet som tilstrækkelig grund til at udelukke denne varetype fra undersøgelsen, da den havde overlappende fysiske og tekniske egenskaber med andre varer, der er omfattet af undersøgelsen, jf. betragtning 119. På dette grundlag blev påstandene om, at strukturskruer til træ burde udelukkes fra den nuværende undersøgelse, afvist.

(130)

Argumenterne vedrørende utilstrækkelig forsyning i Unionen behandles i forbindelse med fastlæggelsen af Unionens interesser i betragtning 538-540.

(131)

En EU-producent af skruer og bolte, der anvendes til jernbaner, anmodede om, at disse varer blev omfattet af varedækningen i undersøgelsen. Kommissionen bemærkede imidlertid, at disse varer ikke var omfattet af klagen i denne sag, og EU-erhvervsgrenen har derfor ikke fremlagt beviser for dumping og deraf følgende skade, der berettiger en undersøgelse. Påstanden afvises derfor.

(132)

En af de stikprøveudtagne eksporterende producenter hævdede, at skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fremstillet ved varmsmedning (»varmsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer«) burde udelukkes fra varedækningen, idet de havde anderledes produktionsprocesser og omkostningsstrukturer, hvilket resulterede i andre fysiske egenskaber og endelige anvendelsesformål end skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fremstillet ved koldsmedning (»koldsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer«), som hovedsagelig anvendes af EU-erhvervsgrenen. Denne eksporterende producent fremførte, at varmsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer generelt er større end koldsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer og hovedsagelig anvendes i jernbanesektoren og/eller til maskinbygning. De skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der fremstilles ved denne proces, ville slet ikke blive fremstillet af EU-erhvervsgrenen eller kun i begrænsede mængder. Desuden ville det ikke være økonomisk rentabelt at skifte til varmsmedede processer, idet de er mere arbejds- og energiintensive og har et højere forbrug af stål. De anmodede om et møde for parter med modstridende interesser, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 6, med deltagelse af EIFI, som fandt sted den 27. oktober 2021.

(133)

EIFI fremførte, at varedækningen ikke bør defineres på grundlag af forskellige produktionsprocesser. De henviste til EU's toldnomenklatur, som ikke skelner mellem varer på grundlag af forskellige produktionsprocesser, men på grundlag af fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. EIFI hævdede, at EU-erhvervsgrenen har en betydelig produktionskapacitet for varmsmedning, og at der var en betydelig overlapning mellem dimensionerne af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der kan fremstilles ved hjælp af begge teknologier.

(134)

Kommissionen var enig i, at det forhold, at en vare kan fremstilles ved forskellige produktionsprocesser, ikke i sig selv er relevant for definitionen af varedækningen i en undersøgelse. Derfor er alle varetyper, der falder ind under definitionen af den pågældende vare i betragtning 102, omfattet af denne undersøgelse, uanset om de er fremstillet ved varmsmedning eller koldsmedning. Undersøgelsen fastslog, at EU-erhvervsgrenen havde en betydelig produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet til at fremstille skruer, bolte, møtrikker og lignende varer ved varmsmedning. Undersøgelsen viste også, at der var overlapning mellem anvendelserne af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fremstillet ved begge processer. Anmodningen om udelukkelse af varmsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer blev derfor afvist.

(135)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog den eksporterende producent sin anmodning om at udelukke varmsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra undersøgelsen. Virksomheden anfægtede navnlig pålideligheden af de oplysninger, som EIFI havde fremlagt, og hævdede, at Kommissionen accepterede disse oplysninger uden at kontrollere dem og uden at behandle de retlige og faktiske påstande, der var blevet fremsat af de eksporterende producenter i denne henseende. Denne eksporterende producent hævdede, at der ikke var noget juridisk grundlag for, at varmsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fortsat skulle være omfattet af varedækningen.

(136)

Den eksporterende producents argumenter i denne forbindelse var i) at KN-koder kun er vejledende ved fastlæggelsen af varedækningen i en antidumpingundersøgelse, og at undersøgelsen derfor skal fastslå, om en bestemt vare henhørende under samme KN-kode har de samme tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål og derfor forvolder EU-erhvervsgrenen skade, ii) at importen af varmsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer ikke ville forvolde EU-erhvervsgrenen skade, da der ikke eller kun i begrænset omfang produceres varmsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Unionen. Produktionen ville desuden ikke stige, da det ikke ville være økonomisk rentabelt at gå over til produktion af varmsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. I denne forbindelse er det også irrelevant, at der er en overlapning mellem på den ene side varer, der fremstilles ved varmsmedning, og på den anden side varer, der fremstilles ved koldsmedning; og iii) at KN-kode 7318 11 00 (»svelleskruer«) og KN-kode 7318 15 20 (»Andre skruer og bolte, også med tilhørende møtrikker eller underlagsskiver«; »Til fastholdelse af skinnemateriel«) anerkender forskellen mellem varmsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer og koldsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, og at KN-koderne derfor faktisk tager hensyn til forskellige produktionsprocesser.

(137)

For yderligere at underbygge sine påstande identificerede den eksporterende producent en række varetyper, som virksomheden eksporterede, og som kun kunne fremstilles ved varmsmedning, og hvor der derfor ikke var nogen overlapning med koldsmedning. Den gentog, at disse varer havde andre endelige anvendelsesformål end skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fremstillet ved koldsmedning og blev solgt i forskellige distributionskanaler.

(138)

Hvad angår påstandene om, at undersøgelsen skal påvise, at importerede varer har samme fysiske og tekniske egenskaber og grundlæggende endelige anvendelsesformål og forvoldte EU-erhvervsgrenen skade, er dette snarere et spørgsmål om at definere samme vare end den pågældende vare.

(139)

Med hensyn til den eksporterende producents argumenter, der er sammenfattet i betragtning 136, minder Kommissionen som anført i betragtning 134 om, at en vare kan fremstilles under forskellige produktionsprocesser, og at dette derfor ikke som sådan er afgørende for definitionen af varedækningen. Det forhold, at der er forskellige KN-koder for svelleskruer og træskruer, blev ikke betragtet som et bevis på, at forskelle i produktionsprocesserne blev taget i betragtning i KN-nomenklaturen. Produktionsprocessen er tværtimod ikke udtrykkeligt nævnt i KN-koderne, mens de forklarende bemærkninger til KN-kode 7318 11 udtrykkeligt henviser til forskelle i tekniske og fysiske egenskaber.

(140)

For så vidt angår det argument, der er sammenfattet i betragtning 137, skal det erindres, at EU-erhvervsgrenen som anført i betragtning 134 havde en betydelig produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet til at producere alle typer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, herunder varmsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Forskellige distributionskanaler blev ikke som sådan anset for relevante, så længe skruen, bolten, møtrikken eller den lignende vare falder ind under varebeskrivelsen. Disse påstande blev derfor afvist.

(141)

Den samme eksporterende producent anmodede om en høring med høringskonsulenten, der blev afholdt den 17. november 2021, hvor parten gentog sin påstand om, at varmsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer burde udelukkes fra varedækningen, og anmodede om en forklaring på, hvorfor svelleskruer var blevet udelukket fra varedækningen. Den interesserede part mente, at det ville være diskriminerende, hvis klageren ikke skulle give nogen forklaring i denne henseende. Kommissionen mindede om, at undersøgelsesmyndigheden i overensstemmelse med WTO's retspraksis har skønsbeføjelser til at definere den undersøgte vare, og at klagerne frit kan definere varedækningen, uden at der er behov for en særlig begrundelse. Svelleskruer, der aldrig har været omfattet af varedækningen, blev derfor heller ikke »udelukket« herfra. Efter indledningen af undersøgelsen skulle de interesserede parter imidlertid fremlægge en begrundelse, hvis de hævdede, at visse varetyper, der var omfattet af undersøgelsen, (reelt) burde »udelukkes« fra indførelsen af foranstaltninger. Da de to situationer er forskellige, er der ikke tale om forskelsbehandling. Denne påstand blev derfor afvist.

(142)

En eksporterende producent hævdede, at sortimentssæt burde udelukkes fra varedækningen, da de omfattede både den pågældende vare og andre varer, der ikke var omfattet af undersøgelsen. Sortimentssæt sælges i andre pakninger end skruer, bolte, møtrikker og lignende varer (f.eks. små papirkasser, æsker med gennemsigtige PVC-låg osv.). Pakningerne udgør sammen med de varer, der ikke er omfattet af varedækningen, en stor del af deres omkostninger og salgspriser, mens omkostninger og priser for den pågældende vare, der indgår i sortimentssæt, ikke kan skelnes fra resten. Desuden er sortimentssæt hovedsagelig beregnet til husholdningsbrug, mens skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fremstillet af EU-erhvervsgrenen er beregnet til industriel anvendelse. Sortimentssæt distribueres via forskellige salgskanaler, dvs. detailhandlere, mens skruer, bolte, møtrikker og lignende varer beregnet til industriel brug sælges via distributører. Endelig hævdede denne eksporterende producent, at de klagende EU-producenter ikke producerede og solgte sortimentssæt.

(143)

Kommissionen bemærker, at eventuel import af sådanne sæt, der i henhold til tariferingsbestemmelserne klassificeres under varedefinitionen i betragtning 102, forudsat at de bevarer denne vares egenskaber, er omfattet af undersøgelsen og de potentielle antidumpingforanstaltninger. Undersøgelsen viste desuden, at EU-erhvervsgrenen producerer og sælger skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til »gør-det-selv«-sektoren, og at disse hovedsagelig sælges i form af sortimentssæt. Flere EU-producenter har deres egne automatiske pakkelinjer, mens andre outsourcer pakningen til ikke forretningsmæssigt forbundne tjenesteudbydere i Unionen. Der er derfor ingen grund til at udelukke sortimentssæt.

(144)

ECAP hævdede, at visse varer ikke burde være omfattet af undersøgelsen, da de har andre grundlæggende endelige anvendelsesformål og undergår forskellige CE-mærkningsprocesser. Disse varer er »ankre« og »samlebeslag til beton, murværk, træ og stål« af jern eller stål, navnlig i) tagskruer eller selvborende skruer med tilbehør, ii) strukturbeslag til træ og iii) metalankre, skrueankre til beton og nylonankre eller propper. ECAP henviste til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 602/2011 (15). De fremførte, at i henhold til denne forordning skal visse varer »bestående af en bolt med en underlagsskive, en ekspanderbar ankerbøsning og en møtrik, fremstillet af rustfrit stål« tariferes under KN-kode 7318 19 00. Tilsvarende bør ankre af jern eller stål også tariferes under samme KN-kode, idet det hævdes, at logikken og princippet i forordning (EU) nr. 602/2011 bør gælde for ankre i alle materialer og former til brug i konstruktioner. ECAP hævdede derfor, at ankre af jern og stål ikke burde være omfattet af varedækningen.

(145)

ECAP henviste til flere europæiske vurderingsdokumenter (»EAD-dokumenter«) for ovennævnte varer. EAD-dokumenter er harmoniserede tekniske specifikationer for byggevarer, der er udviklet af Den Europæiske Organisation for Teknisk Vurdering (»EOTA«) i tilfælde, hvor en vare ikke er fuldt ud omfattet af harmoniserede europæiske standarder. ECAP fremlagde ingen yderligere detaljer, oplysninger eller dokumentation for, i hvilket omfang disse dokumenter skulle vise, at de varer, der er beskrevet deri, ikke falder ind under definitionen af den nuværende varedækning. Det forhold, at visse varer er omfattet af et specifikt europæisk vurderingsdokument, betyder imidlertid ikke, at de ikke ville være omfattet af varedefinitionen i den nuværende undersøgelse.

(146)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 602/2011 vedrører varer af rustfrit stål, som ikke er omfattet af denne undersøgelse. Under alle omstændigheder præciseres det i denne forordning kun, at en bestemt vare bestående af en bolt med en underlagsskive, en ekspanderbar ankerbøsning og en møtrik ikke kan betragtes som en »sammensat vare« i toldmæssig henseende, da komponenterne tilsammen udgør en enkelt vare, nemlig en ekspansionsbolt. Eventuel import af bolte, der i henhold til tariferingsbestemmelserne klassificeres under varedefinitionen i betragtning 102, er under alle omstændigheder omfattet af undersøgelsen og de potentielle antidumpingforanstaltninger. Disse påstande blev derfor afvist.

(147)

Kommissionen fremhæver, at i henhold til afsnit 2 i indledningsmeddelelsen er kun skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål (dog ikke rustfrit stål) omfattet af undersøgelsen. Varer af rustfrit stål, plast eller nylon er således ikke omfattet af varedækningen i denne undersøgelse.

(148)

En EU-producent af ankre og dennes forretningsmæssigt forbundne eksporterende producent i Kina hævdede i lighed med ECAP, at ankerskruer til beton burde udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen. De fremførte, at ankerskruer til beton er specifikke, højt specialiserede varer med samme formål som metalankre, nemlig fastgørelse af strukturelementer til beton i byggesektoren. Til støtte for dette argument fremhævede de interesserede parter, at varen var udviklet i overensstemmelse med EOTA's europæiske tekniske godkendelsesretningslinje (»ETAG«) for »Metalankre til brug i beton« (ETAG001) med det formål (delvist) at erstatte metalankre. Disse parter understregede, at ankre ikke specifikt var nævnt i klagen, og at ankerproducenterne ikke var repræsenteret af klageren EIFI. Ligesom ECAP fremhævede de, at ankre burde tariferes under KN-kode 7318 19 00, som ikke var omfattet af indledningsmeddelelsen.

(149)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog denne virksomhed sin påstand om, at ankerskruer til beton burde udelukkes fra varedækningen, uden dog at fremsætte nye argumenter eller oplysninger i denne henseende. Denne påstand blev derfor afvist.

(150)

Disse parter hævdede endvidere, at ankerskruer til beton på grund af deres særlige egenskaber ikke kan erstattes med andre fastgørelsesanordninger såsom skruer, bolte og underlagsskiver, hvorimod de er i konkurrence med og kan erstattes med kileankre eller slagankre.

(151)

Af de samme grunde, der er anført i betragtning 146, blev påstanden vedrørende specifikke certifikater afvist. Med hensyn til substituerbarheden med andre varetyper har Kommissionen vide skønsbeføjelser til at fastlægge varedækningen i en undersøgelse (den pågældende vare). Der er ikke noget krav i grundforordningen om, at den pågældende vare kun omfatter varetyper, som er indbyrdes udskiftelige og konkurrerer med hinanden. Disse elementer henviser til definitionen af samme vare.

(152)

Endelig fremførte den EU-producent af ankre, der er nævnt i betragtning 148, at dens forretningsmæssigt forbundne eksporterende producent i Kina er den eneste, der har en officiel EU-certificering (europæisk teknisk vurdering eller »ETA«) udstedt af EOTA for ankerskruer til beton, og derfor er den eneste, der eksporterer denne vare til Unionen. Udelukkelsen af denne vare ville derfor have en begrænset virkning. De fremhævede også, at der under alle omstændigheder ikke var nogen eksport af ankerskruer til beton i UP, og at det derfor ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.

(153)

Da denne part ikke fremlagde dokumentation til støtte for sine påstande, besluttede Kommissionen at afvise denne påstand uden at analysere dens substans.

(154)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede Simpson Strongtie, en international gruppe, der fremstiller skrueankre til beton i Kina og distribuerer dem via forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, at skrueankre til beton bør udelukkes fra varedækningen. De begrundede deres sene indlæg i proceduren med, at de havde antaget, at denne varetype allerede var udelukket. De fremlagde oplysninger om de tekniske egenskaber for deres skrueankre til beton fremstillet i Kina og hævdede, at disse ikke konkurrerer med den anden pågældende vare eller samme vare.

(155)

Denne virksomheds sene indlæg kunne ikke tages i betragtning. Varedækningen blev defineret i indledningsmeddelelsen, herunder de KN-koder, under hvilke skruer, bolte, møtrikker og lignende varer importeres. Kommissionen anførte ikke, at ankerskruer til beton ville blive udelukket fra varedækningen. De interesserede parter havde derfor ingen grund til at tro, at de ikke var omfattet af anvendelsesområdet. Af de grunde, der er anført i foregående betragtning, blev de interesserede parters påstande om at udelukke ankerskruer til beton afvist.

(156)

En eksporterende producent anmodede om, at confirmatskruer (eller selvdrejende skruer) blev udelukket fra varedækningen. Denne eksporterende producent hævdede, at på grund af deres specifikke endelige anvendelsesformål, dvs. beslag til samling af skriveborde, skabe, borde eller hylder (forarbejdede træmaterialer) i møbelindustrien, var de fysiske og tekniske egenskaber ved confirmatskruer unikke og adskilte sig væsentligt fra andre skruers. Denne eksporterende producent hævdede endvidere, at hvis Kommissionen besluttede ikke at udelukke confirmatskruer fra varedækningen, burde konklusionerne vedrørende skade og årsagssammenhæng foretages særskilt for disse varetyper.

(157)

Det fremgik af undersøgelsen, at confirmatskruer havde samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål som andre typer af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der er omfattet af varedækningen. Der er derfor ingen grund til at udelukke denne varetype fra undersøgelsen. Denne påstand blev derfor afvist.

(158)

Påstanden om, at skade og årsagssammenhæng burde vurderes særskilt for disse varetyper, behandles i betragtning 398.

(159)

En bruger af polskruer i Unionen hævdede, at polskruer burde udelukkes fra varedækningen, da de kun blev anvendt til ét specifikt formål, nemlig i forbindelse med intercellulære konnektorer til industribatterier, og ikke blev fremstillet af nogen af EU-producenterne. Denne virksomhed hævdede, at polskruer var specielle skruer og ikke kun havde en ståldel, men også et plasthoved og en gevindlås. Undersøgelsen viste imidlertid, at polskruer havde samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål som andre typer af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der er omfattet af varedækningen. Der er derfor ingen grund til at udelukke denne varetype fra undersøgelsen, og denne påstand blev derfor afvist.

(160)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog denne bruger, at polskruer udelukkende anvendes som elektriske konnektorer til battericeller og anvendes som sådan i industribatterier til isolering og beskyttelse mod syre og syredamp. Polskruer er derfor ikke indbyrdes udskiftelige med almindelige skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Til støtte for deres argument fremlagde de en meddelelse af 7. marts 2016 fra de tyske toldmyndigheder om, at polskruer ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 91/2009 om indførelse af antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 924/2012 (16). Da den nuværende undersøgelse omfatter samme varedækning, fremførte virksomheden, at polskruer heller ikke bør anses for at være omfattet af varedækningen i den nuværende undersøgelse.

(161)

Den meddelelse, som den pågældende bruger fremlagde, indeholdt ikke en begrundet afgørelse fra toldmyndighederne, herunder faktiske og retlige grunde, der begrundede en sådan afgørelse, og det fremgik ikke, om den var baseret på en bindende tariferingsoplysning. Kommissionen var desuden ikke i stand til at kontrollere ægtheden af det fremlagte dokument. Derudover var det også dateret før den nuværende undersøgelse og kunne derfor ikke anses for at have en indvirkning på varedækningen. Disse påstande blev derfor afvist.

(162)

CCCME hævdede, at ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, der anvendes i bilindustrien, burde udelukkes fra undersøgelsen, idet de ikke ville blive eksporteret af de kinesiske eksporterende producenter eller kun i meget begrænsede mængder. Alternativt bør analysen af skade og årsagssammenhæng foretages særskilt for hvert markedssegment, dvs. standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer.

(163)

Ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, der anvendes i bilindustrien, falder ind under varedefinitionen i betragtning 102 og er derfor omfattet af denne undersøgelse. Undersøgelsen har vist, at eksporten fra Kina omfattede eksport af ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer bestemt til bilindustrien, og at der var adskillige producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til bilindustrien i Kina. Påstanden om, at disse varetyper burde udelukkes fra undersøgelsen blev derfor afvist.

(164)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, at Kommissionen ikke havde foretaget nogen specifik analyse af de unikke egenskaber ved skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der anvendes i bilindustrien, som kunne berettige udelukkelsen af disse varer fra undersøgelsen. De fastholdt, at skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der anvendes i bilindustrien, adskiller sig helt fra andre skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, hvad angår industristandarder og -krav.

(165)

Hvad angår CCCME's påstand, som allerede blev fremsat før den endelige fremlæggelse af oplysninger, blev der ikke fremlagt yderligere forklaringer på de tekniske og fysiske egenskaber, som den henviste til, og som ville adskille disse typer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra andre typer. Den blotte påstand om, at disse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer ikke var indbyrdes udskiftelige med andre skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der var omfattet af varedækningen, blev anset for at være utilstrækkelig til at berettige en udelukkelse. Det skal bemærkes, at der i bilindustrien anvendes skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af flere typer og ikke kun en enkelt type. Under alle omstændigheder har Kommissionen, som allerede anført i betragtning 151, med hensyn til substituerbarhed med andre varetyper vide skønsbeføjelser til at fastlægge en undersøgelses varedækning. Der er ikke noget krav i grundforordningen om, at den pågældende vare kun omfatter varetyper, som er indbyrdes udskiftelige og konkurrerer med hinanden. CCCME's påstande i denne forbindelse blev derfor afvist.

(166)

Påstanden om, at analysen af skade og årsagssammenhæng burde foretages på grundlag af forskellige markedssegmenter, behandles i betragtning 394 og 398.

(167)

Den dokumentation, der forelå ved indledningen af undersøgelsen, tydede på, at der forelå væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen fandt det derfor hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(168)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen alle eksporterende producenter i det pågældende land til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes ved fremstilling af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. 92 eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(169)

Som nævnt i betragtning 87 anmodede Kommissionen også GOC om at besvare et spørgeskema vedrørende den påståede forekomst af fordrejninger i Kina. GOC besvarede imidlertid ikke spørgeskemaet som ønsket.

(170)

Kommissionen opfordrede desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(171)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at Brasilien og Tyrkiet kunne være eventuelle egnede repræsentative lande i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), på grundlag af de oplysninger, der forelå på daværende tidspunkt, hvis betingelserne for anvendelsen af denne bestemmelse blev bekræftet. Kommissionen anførte også, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(172)

Den 5. februar 2021 udsendte Kommissionen det første notat om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notatet af 5. februar« eller »første notat«), hvori den underrettede de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende ved fastsættelsen af den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Desuden udpegede Kommissionen Brasilien, Rusland, Thailand og Tyrkiet som mulige egnede repræsentative lande. Kommissionen gav alle interesserede parter lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra klageren EIFI, to stikprøveudtagne eksporterende producenter, CCCME og EFDA.

(173)

Efter at have analyseret de modtagne bemærkninger udsendte Kommissionen den 4. maj 2021 et andet notat om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notatet af 4. maj« eller »andet notat«). I dette notat opstillede Kommissionen en foreløbig liste over produktionsfaktorer og underrettede interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Thailand som repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjeneste på grundlag af umiddelbart tilgængelige finansielle data udtrukket fra Dun & Bradstreet-databasen (17) (»D&B«). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra klageren, en stikprøveudtagen eksporterende producent, CCCME og EFDA.

(174)

Efter at have analyseret bemærkningerne og oplysningerne vedrørende det andet notat konkluderede Kommissionen, at Thailand var et velegnet valg som repræsentativt land, hvorfra man ville indhente ikkefordrejede priser og omkostninger til fastsættelse af den normale værdi. De underliggende årsager til dette valg er nærmere beskrevet i betragtning 220 ff.

(175)

Som allerede nævnt i betragtning 87 og 169 besvarede GOC ikke spørgeskemaet vedrørende forekomsten af fordrejninger (18). Kommissionen underrettede ved verbalnote den 2. juni 2021 GOC om, at den derfor havde til hensigt at gøre brug af bestemmelserne i grundforordningens artikel 18 og anvende de foreliggende faktiske oplysninger i forbindelse med de oplysninger, der var omfattet af spørgeskemaet. Kommissionen opfordrede GOC til at fremsætte bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 18. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(176)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen, jf. betragtning 61, i forbindelse med indledningen af undersøgelsen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. 92 eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter gav sig til kende og tegnede sig for 51 % af den samlede eksport af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra Kina til Unionen i UP som anslået af klageren på grundlag af Eurostats statistikker. Kommissionen fandt, at dette samarbejdsniveau var lavt.

(177)

Kommissionen underrettede ved verbalnote Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union herom og understregede, at den på grund af dette lave samarbejdsniveau agtede at gøre brug af bestemmelserne i grundforordningens artikel 18 med hensyn til den landsdækkende margen (dvs. resttolden). Kommissionen opfordrede Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union til at fremsætte bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 18.

(178)

EFDA hævdede, at samarbejdsniveauet ikke burde anses for at være lavt af følgende grunde:

(179)

Kommissionen bemærkede, at der i begyndelsen af undersøgelsen (undersøgelsen af repræsentativitet og/eller stikprøveudtagning) blev anmodet om samme mængde oplysninger fra EU-producenter og eksporterende producenter. Disse oplysninger er hovedsagelig begrænset til kontaktoplysninger for virksomheden, dens salgs- og produktionsmængder og forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Samarbejdet etableres på grundlag af dette indledende svar. Derfor behandles alle virksomheder (herunder SMV'er) i Unionen og i eksportlandet på samme måde. Denne parts påstande blev derfor afvist.

(180)

Under krydstjekkene uden kontrolbesøg var Kommissionen ikke i stand til at kontrollere det faktiske forbrug af arbejdskraft for nogen af de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter. Ved brev af 3. juni 2021 meddelte Kommissionen hver af de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter, at den havde til hensigt at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, for så vidt angår forbruget af arbejdskraft.

(181)

Ningbo Jinding fandt, at oplysningerne om den faktiske arbejdstid ikke var nødvendige, og at Kommissionen burde basere sig på normal arbejdstid. De fremførte, at den normale arbejdstid kunne anvendes til at vurdere arbejdskraftomkostninger, navnlig i mangel af en retlig forpligtelse til at registrere den faktiske arbejdstid. Denne eksporterende producent hævdede, at den handlede efter bedste evne, og at Kommissionen derfor ikke kunne se bort fra de fremlagte oplysninger om arbejdskraft, da de stadig ville give mulighed for »rimeligt nøjagtige resultater«. De tilføjede, at den normale arbejdstid udgjorde de mest hensigtsmæssige foreliggende faktiske oplysninger, da ingen anden kilde på nogen måde kunne være mere hensigtsmæssig i forhold til de særlige omstændigheder ved Ningbo Jings produktion af den pågældende vare.

(182)

Wenzhou hævdede, at de faktiske arbejdsdage (senere omregnet til arbejdstimer med det normale antal arbejdstimer pr. dag) var angivet på de månedlige lønsedler, og at det normale antal arbejdstimer pr. dag, der er begrænset i henhold til den kinesiske arbejdsret, bør betragtes som pålidelige data, der skal anvendes ved omregningen af faktiske arbejdsdage til arbejdstimer. Det forhold, at virksomheden ikke registrerede det faktiske antal arbejdstimer for produktionen af den pågældende vare, kunne heller ikke betragtes som manglende samarbejdsvilje, og det var derfor urimeligt at anvende grundforordningens artikel 18 på Wenzhous arbejdskraftomkostninger.

(183)

Kommissionen var ikke enig. Den blotte eksistens af loven, der begrænser det normale antal arbejdstimer, som en arbejdstager kan præstere, er ikke tilstrækkeligt bevis for det faktiske antal arbejdstimer, der er præsteret. I løbet af undersøgelsen fandt Kommissionen ingen beviser for, at den kinesiske arbejdsret blev overholdt eller håndhævet, og at de faktiske arbejdsdage, som de eksporterende producenter havde indberettet, var afspejlet i den løn, der faktisk blev udbetalt til personalet.

(184)

Desuden blev der ikke fundet bevis for, at de faktiske arbejdsdage, der blev omregnet til arbejdstimer med det normale antal arbejdstimer, repræsenterede de arbejdstimer, der var forbundet med fremstillingsprocessen for den pågældende vare, da der ikke blev fremlagt dokumentation for, på hvilket grundlag standardtimerne for produktion af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer var blevet fastsat.

(185)

De to eksporterende producenter, der konverterede deres arbejdsdage med det normale antal arbejdstimer pr. dag, havde også næsten fordoblet deres arbejdsproduktivitet (19) sammenlignet med den eksporterende producent, der registrerede det faktiske antal arbejdstimer. Den høje arbejdsproduktivitet vil normalt være tegn på en højere og mere effektiv udnyttelse af arbejdsstyrken, hvilket afspejles i et højere antal faktiske arbejdstimer. I dette tilfælde kunne standardarbejdstiden derfor ikke anvendes til vurdering af arbejdskraftomkostningerne ved den pågældende vare.

(186)

På dette grundlag blev de eksporterende producenters påstande afvist, og Kommissionen anvendte de bedste foreliggende faktiske oplysninger vedrørende forbruget af arbejdskraft i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(187)

I nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (20) konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Stål er det vigtigste råmateriale til fremstilling af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, og sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer er derfor meget tæt forbundet med stålsektoren. Kommissionen konkluderede i forbindelse med denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation også var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(188)

I tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (21). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den pågældende vare, stadig er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (22), men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (23). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive tildelt i overensstemmelse med markedskræfterne (24). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især når den opretholder insolvente virksomheder, og når den tildeler brugsrettigheder til jord i Kina (25). På samme måde konstaterede Kommissionen, at der er fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (26), og fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig hvad angår adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (27).

(189)

Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i den nuværende undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder dokumentationen i klagen og i landerapporten om Kina (»rapporten«) (28), som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(190)

Ud over rapporten indeholdt klagen nogle få yderligere faktorer, der tydede på, at der var tale om fordrejninger i sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Den nævnte først problemet med overkapacitet på markedet for valsetråd. For det andet blev der i klagen peget på statslig indgriben i energi og elektricitet. Desuden nævnte klagen fordrejninger i bil- og byggesektoren i Kina (to vigtige brugere af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer), hvilket fremgår af de to publikationer fra EU's handelskammer i Kina: 2018/2019 og 2019/2020 Business in China — Position Papers. Klagen nævner også de to rapporter, der er udarbejdet af Think! Desk China Research & Consulting: Endelig rapport »Vurdering af de normative og politiske rammer for den kinesiske økonomi og dens indvirkning på den internationale konkurrence« og udkast til endelig rapport »The China Iron and Steel Association — Government Partner and Information Hub«, som viser fordrejninger som følge af regeringens kontrol med jern- og stålsektoren, herunder skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Endelig pegede klagen på, at Kommissionen i den tidligere undersøgelse allerede have konstateret, at der var fordrejninger på stålmarkedet i Kina.

(191)

Som anført i betragtning 169 fremsatte GOC ikke bemærkninger og fremlagde ingen beviser, der støttede eller tilbageviste de eksisterende beviser i sagsakterne, herunder rapporten og de yderligere beviser fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(192)

Navnlig i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side. Mange af de største stålproducenter ejes af staten. Nogle af dem nævnes specifikt i »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«. F.eks. nævner den kinesiske statsejede virksomhed Shanxi Taiyuan Iron & Steel Co. Ltd (»Tisco«) på sit websted, at den er »en stor jern- og stålgigant«, som »udviklede sig til et ekstraordinært stort jern- og stålkompleks, som er involveret i aktiviteter inden for jernudvinding, jern- og stålproduktion, -forarbejdning, -levering og -handel« (29). Baosteel er en anden stor kinesisk statsejet virksomhed, der beskæftiger sig med fremstilling af stål, og som indgår i den nyligt konsoliderede kinesiske gruppe China Baowu Steel Group Co. Ltd (tidligere Baosteel Group and Wuhan Iron & Steel) (30) .. Mens den nominelle fordeling mellem antallet af statsejede og privatejede virksomheder anslås at være næsten ens, er fire ud af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger i top 10 over verdens største stålproducenter, dog statsejede virksomheder (31). Mens de ti største producenter kun tegnede sig for omkring 36 % af industriens samlede output i 2016, har GOC samtidig et mål om at konsolidere 60-70 % af stålproduktionen hos omkring ti store virksomheder inden 2025 (32). Denne hensigt blev gentaget i april 2019 af GOC, som bebudede udsendelsen af retningslinjer vedrørende en konsolidering af stålindustrien (33). En sådan konsolidering kan medføre tvungne fusioner mellem rentable, private virksomheder og underpræsterende statsejede virksomheder (34). Da sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer er meget fragmenteret, og de fleste producenter er statsejede virksomheder, er det umuligt at fastslå det nøjagtige forhold mellem statsejede og privatejede producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, men undersøgelsen viste, at nogle af producenterne er statsejede virksomheder, f.eks. Zhoushan 7412 Factory.

(193)

For så vidt angår GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, omfattede undersøgelsen ikke individuelle virksomheder, idet sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer er meget fragmenteret og overvejende består af statsejede SMV'er. Det blev imidlertid fastslået, at der på industrisammenslutningsplan fandtes personlige forbindelser mellem producenter af den pågældende vare og CCP. Industrisammenslutningerne for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer understreger deres personlige tilknytning til CCP; f.eks. kræves det i henhold til vedtægterne for Ningbo Fasteners Industry Association, at: »Sammenslutningens formand, næstformand og generalsekretær skal opfylde følgende betingelser: 1) følge partiets linje, principper og politikker og være af have en god politisk orientering« (35).

(194)

Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer er underlagt politisk tilsyn og vejledning. Følgende er eksempler på ovennævnte tendens i retning af en stigende grad af indgriben fra GOC's side i sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer og stålsektoren. Selv om industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer er meget fragmenteret og hovedsagelig består af SMV'er, viste undersøgelsen, at der er forbindelser mellem partiet og sammenslutninger i industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, som samler og repræsenterer producenterne af disse varer. Ningbo Fasteners Industry Association anfører f.eks. klart følgende på sit websted: »I de seneste år har industrisammenslutningen fremmet og gennemført partiretningslinjer og nationale retningslinjer og politikker«. Den tætte forbindelse til regeringen understreges også i vedtægterne for denne sammenslutning, f.eks. i artikel 3: »Formålet med denne sammenslutning: at overholde den nationale forfatning, nationale love, forskrifter og politikker […] spille en rolle som forbindelsesled mellem regeringen og medlemmerne for at fremskynde teknologisk fremskridt i industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer og fremme udviklingen af denne industri. I overensstemmelse med det kinesiske kommunistpartis forfatning opretter denne sammenslutning en partiorganisation og påtager sig ansvaret for at sikre den politiske ledelse, forene masserne, fremme udvikling, opbygge avanceret kultur, støtte talentudviklingen og styrke selvopbygningen«, og videre i artikel 6.xviii: »Udføre andre opgaver pålagt af regeringen« (36). Ifølge webstedet for Fasteners Branch of the China Machinery General Part Industry Association drager industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Ningbo fordel af forskellige støttepolitikker og støtteaktiviteter gennemført af de kommunale myndigheder i Ningbo (også i Zhejiang) og de funktionelle afdelinger på alle niveauer (37). Forbindelsen mellem industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer og CCP er også tydelig i Haiyan-distriktet (Zhejiang-provinsen): »Haiyan er en af de tre største produktionsbaser for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i landet. For at sikre en stabil og velordnet udvikling af industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer tilslutter Haiyan-distriktet sig ledelsen for partiopbygning, […] uddyber »industrikæden og partiopbygning«, udnytter det »røde samspil« og fremmer i vid udstrækning arbejdet og produktionen i virksomheder, der producerer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. [..] [..] Haiyan-distriktet udlever fuldt ud […] distriktspartikomitéens rolle. […] Haiyan har således 15 virksomheder af forskellige størrelser, […] som pilotvirksomheder, og yder økonomisk tilskud på op til 50 % af fornyelsesomkostningerne«. Desuden »udlever Haiyan fuldt ud rollen som organisator for industrisammenslutningen for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer på provinsniveau og koordinerer alle parter, fører an i bestræbelserne på at match efterspørgslen og nedbryde barriererne for information. […] Som følge af epidemien blev den oprindelige forsyning af stålråmaterialer til virksomhederne i parken for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i de to innovationscentre i Qinshan Street indstillet. Efter at partiorganisationen i provinsens industrisammenslutning for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer var blevet underrettet om situationen, koordinerede den straks de virksomheder, der producerer stålråmaterialer i det øvre varesegment i provinsen, med henblik på at levere råmaterialer i lavere varesegment til virksomheder, der producerer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, og sikre komplementaritet. På blot en måned var disse virksomheder nået op på omkring 100 mio. RMB (38).«

(195)

I sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led.

(196)

I løbet af undersøgelsen blev der identificeret en række politikdokumenter, der specifikt styrer udviklingen af industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer er opført i meddelelsen fra ministeriet for industri og informationsteknologi om udstedelsen af det vejledende katalog for fremme og anvendelse af det første (sæt) større teknisk udstyr (2019-udgaven) (39) og også i kataloget over retningslinjer for tilpasning af industrielle strukturer (2019 NDRC) (40) som en tilskyndet industri.

(197)

Ud over ovennævnte dokumenter på centralt plan findes der en række vejledninger på lokalt og kommunalt plan samt på provinsniveau, som styrer og støtter udviklingen af industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. For eksempel er der i tilskyndelsespolitikkerne for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Hayan-distriktet fra 2019 fastsat følgende: »Haiyan er »hjemby for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer«, og denne industri er også en af de vigtige traditionelle industrier i Haiyan. […] For at […] sætte skub i innovationen og udviklingen af industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i vores distrikt har vores distriktsmyndigheder for nylig udformet den »treårige politik om særlig indsats for digitalisering og intelligent omstilling af industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Haiyan-distriktet«. Anvendelsesområdet for de tilknyttede særmidler omfatter virksomheder, der gennemfører digital og intelligent omstilling i industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer« (41). Subsidiefonden for sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Haiyan blev yderligere forhøjet i 2020 (42).

(198)

Industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer nyder desuden godt af statslig vejledning og indgriben vedrørende det vigtigste råmateriale til fremstilling af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, nemlig stål. Stålindustrien betragtes af GOC som en nøgleindustri (43). Dette bekræftes i de mange planer, forskrifter og andre dokumenter, der omhandler stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, som f.eks. »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«, der var gældende i UP. Ifølge planen er stålindustrien en »vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten (44)«. De vigtigste opgaver og mål i denne plan omfatter alle aspekter af industriens udvikling (45). I den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling (46), der var gældende i UP, planlagdes det at støtte virksomheder, der producerer stålprodukter i det øvre varesegment (47). Planen fokuserer også på at opnå varekvalitet, holdbarhed og pålidelighed ved at støtte virksomheder, der anvender teknologier i forbindelse med produktion af stål af høj renhedsgrad, præcisionsvalsning og kvalitetsforbedring (48). I »fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (udgaven fra 2011, ændret i 2013)« (49) (»fortegnelsen«) opføres stål som en tilskyndet industri.

(199)

Som det fremgår af ovenstående eksempler vedrørende stål, som er et vigtigt råmateriale til fremstilling af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, udstikker GOC yderligere retningslinjer for udviklingen af sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i overensstemmelse med en bred vifte af politiske værktøjer og forskrifter og kontrollerer næsten alle aspekter af sektorens udvikling og funktion. Sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer nyder således godt af statslig vejledning og indgriben vedrørende det vigtigste råmateriale til fremstilling af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, nemlig stål.

(200)

Ud over ovenstående modtager producenterne af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer også statsstøtte, hvilket klart viser statens interesse i denne sektor. I løbet af undersøgelsen fastslog Kommissionen, at en række finansielle incitamentsordninger blev gjort tilgængelige for producenterne af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, herunder incitamentspolitikkerne for industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i 2019 i Haiyan-distriktet: »Energisk fremme digital og intelligent omstilling af virksomheder, der producerer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer: Til anvendelse af digitale forvaltningssystemer og software til integrerede styreenheder vil der blive ydet særlige finansielle incitamenter afhængigt af gennemførelsesåret […]. Virksomheder, der gennemfører digital og intelligent omstilling (eller nye indkøb) og opgradering af deres udstyr i 2019, vil få et engangstilskud på op til 20 % af den faktiske investering i kerneudstyr og højst 2 mio. RMB. Med hensyn til gennemførelsen i 2020 vil de få tildelt et engangstilskud på op til 15 % af den faktiske investering i kerneudstyr og højst 1,5 mio. RMB. Med hensyn til gennemførelsen i 2021 vil de få tildelt et engangstilskud på op til 12 % af den faktiske investering i kerneudstyr og højst 1 mio. RMB (50)«. Subsidierne var også tilgængelige i 2020: »På grundlag af den særlige pilotfond på provinsniveau på 20 mio. matcher provinsregeringen investeringen i omstilling og opgradering af industrien for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer med samme beløb. Sammen med den »treårige politik om særlig indsats for sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer« blev det oprindelige grundsubsidiebeløb på 3 % eller 6 % af industriens investeringer i softwareopdateringsprojekter forhøjet til mere end 12 %, dog højst 20 % […], og andelen af investeringstilskud til rene softwareprojekter i sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer nåede op på over 30 %, dog højst 50 %. Indtil nu er der udbetalt over 12 mio. RMB i særlige midler til skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til gavn for mere end 30 virksomheder. […] For så vidt angår teknologiske omstillingsprojekter (investeringer) skal investeringerne i produktionsudstyr være på over 3 mio. RMB (51).«

(201)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af stål som det vigtigste råmateriale til fremstilling af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(202)

I den nuværende undersøgelse er der ikke fundet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der er nævnt i betragtning 188, ikke ville berøre producenterne af den pågældende vare.

(203)

Sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 188. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller de vigtigste input) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (52).

(204)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer ikke er påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 188. Derfor medfører den betydelige statslige indgriben i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(205)

Endelig minder Kommissionen om, at der til produktionen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer er behov for en række input. Når producenterne af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(206)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. Den statslige indgriben, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv.

(207)

Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(208)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne, for så vidt angår den pågældende vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit.

(209)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte GOC og CCCME bemærkninger, hvori de bl.a. anfægtede lovligheden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, samt forekomsten af væsentlige fordrejninger som beskrevet af Kommissionen. Bemærkningerne behandles i detaljer nedenfor.

(210)

GOC fremførte for det første med hensyn til rapporten, at der ikke er noget bevis for, at rapporten blev vedtaget eller godkendt af Kommissionen, hvorfor der er tvivl om, hvorvidt rapporten kan repræsentere Kommissionens officielle holdning. Rent faktuelt mener GOC, at rapportens indhold ikke er misvisende, at det er ensidigt og ude af trit med virkeligheden. Ifølge GOC giver det forhold, at Kommissionen kun har udsendt landerapporter for nogle få udvalgte lande, desuden anledning til bekymring om mestbegunstigelsesbehandling. GOC mener endvidere, at Kommissionen ikke bør støtte sig på beviserne i rapporten, da dette ikke er i overensstemmelse med tanken om retfærdig og rimelig lovgivning, da det reelt er det samme som at afsige dom inden en retssag.

(211)

CCCME fremførte ligeledes, at artikel 2, stk. 6a, anvendes på en diskriminerende måde over for Kina, hvilket er i strid med mestbegunstigelsesprincippet, da Kommissionen kun har udsendt landespecifikke rapporter vedrørende Kina og Rusland. CCCME anfægtede også rapportens bevisværdi.

(212)

For det andet hævdede GOC og CCCME, at beregningen af den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med antidumpingaftalen, navnlig artikel 2.2, som indeholder en udtømmende liste over situationer, hvor den normale værdi kan beregnes, og »væsentlige fordrejninger« er ikke er opført blandt disse situationer. Desuden er anvendelsen af data fra et egnet repræsentativt land ifølge GOC uforeneligt med artikel VI.1(b), i GATT og artikel 2.2.1.1, i antidumpingaftalen, som fastsætter, at produktionsomkostningerne i oprindelseslandet anvendes ved beregningen af den normale værdi.

(213)

Desuden mindede CCCME om, at afsnit 15 i Kinas protokol om tiltrædelse af WTO tillod undtagelser fra standardmetoden til fastsættelse af den normale værdi og prissammenlignelighed i henhold til artikel VI i GATT 1994 og antidumpingaftalen, men disse undtagelser var tidsbegrænsede, da de udløb den 11. december 2016. Ifølge CCCME bør Unionen efter udløbet heraf ikke afvige fra standardmetoden til fastsættelse af den normale værdi for producenter i eksportlandet og fra kun at anvende eksportlandets hjemmemarkedspriser og -omkostninger, medmindre andre bestemmelser i WTO-aftalerne, herunder antidumpingaftalen, tillader andet. CCCME påstod, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for så vidt som den tillader Unionen at anvende data fra et egnet repræsentativt land, er i strid med Unionens tilsagn i henhold til WTO-aftalerne, navnlig dens tilsagn i henhold til afsnit 15 i Kinas protokol om tiltrædelse af WTO.

(214)

For det tredje hævdede GOC, at Kommissionens undersøgelsespraksis i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med WTO's regler, for så vidt som Kommissionen i strid med artikel 2.2.1.1 i antidumpingaftalen undlod at tage hensyn til den kinesiske producents regnskaber uden at fastslå, om disse regnskaber er i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i Kina. I denne forbindelse mindede GOC om, at appelorganet i DS473 og panelet i DS494 hævdede, at i henhold til antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 og i det omfang den undersøgte eksportørs eller producents regnskaber — inden for acceptable grænser — på en nøjagtig og pålidelig måde svarede til alle de faktiske omkostninger, som den pågældende producent eller eksportør har afholdt i forbindelse med den undersøgte vare, kan de siges »i rimeligt omfang at afspejle de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af den pågældende vare«, og undersøgelsesmyndigheden bør anvende sådanne regnskaber til at fastsætte de undersøgte producenters produktionsomkostninger.

(215)

CCCME fremførte ligeledes, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med WTO-reglerne, idet den fastsætter, at den eksporterende producents og eksportlandets omkostninger og priser skal lades ude af betragtning på grund af væsentlige fordrejninger. CCCME mindede også om, at WTO's appelorgan i European Union — Anti-dumping measures on biodiesel from Argentina fandt, at Unionen handlede i strid med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 ved ikke at anvende de regnskaber, der føres af de undersøgte producenter, som grundlag for beregningen af produktionsomkostningerne ved den undersøgte vare. CCCME anførte navnlig, at i lyset af denne afgørelse var fordrejninger i Argentina, som forårsagede en forskel mellem de indenlandske og internationale priser på det vigtigste råmateriale til den pågældende vare, ikke i sig selv et tilstrækkeligt grundlag i henhold til artikel 2.2.1.1 til at konkludere, at producentens regnskaber ikke i rimelig grad afspejlede omkostningerne ved råmaterialer i forbindelse med produktion og salg af den pågældende vare eller til at se bort fra disse omkostninger ved beregningen af den normale værdi af den pågældende vare.

(216)

Hvad angår påstanden om rapportens status i henhold til EU-lovgivningen, mindede Kommissionen om, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), ikke foreskriver et specifikt format for rapporterne om væsentlige fordrejninger, og at der i denne bestemmelse heller ikke defineres en kanal til offentliggørelse heraf. Rapporten er et faktabaseret teknisk dokument, der kun anvendes i forbindelse med handelsbeskyttelsesundersøgelser. Rapporten blev derfor behørigt offentliggjort som et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, da det er rent beskrivende og ikke giver udtryk for nogen holdning, præferencer eller afgørelser af politisk karakter. Dette påvirker ikke indholdet, nemlig de objektive kilder til oplysninger om forekomsten af væsentlige fordrejninger i den kinesiske økonomi, der er relevante for anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c). Hvad angår påstandene om, at rapporten er ensidig og misvisende, bemærkede Kommissionen, at denne rapport er et omfattende dokument baseret på udførligt og objektivt bevismateriale, herunder lovgivning, forskrifter og andre officielle politikdokumenter offentliggjort af GOC, tredjepartsrapporter fra internationale organisationer, akademiske studier og artikler fra forskere og andre pålidelige uafhængige kilder. Rapporten har været offentligt tilgængelig siden december 2017, således at alle interesserede parter ville have rig lejlighed til at tilbagevise, supplere eller fremsætte bemærkninger til den og de beviser, den er baseret på. Kommissionen bemærkedes endvidere i denne forbindelse, at selv om GOC henviser til rapportens mangler rent generelt og abstrakt, har den afstået fra nogensinde at give nogen form for modbevis for indholdet af og dokumentationen i rapporten. For så vidt angår påstandene om overtrædelse af bestemmelserne om mestbegunstigelsesbehandling minder Kommissionen om, at en landerapport i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), kun skal udarbejdes for et land, hvis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der eventuelt er væsentlige fordrejninger i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land. Efter ikrafttrædelsen af de nye bestemmelser i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i december 2017 havde Kommissionen sådanne indicier for væsentlige fordrejninger for Kina. Kommissionen offentliggjorde også en rapport om fordrejninger i Rusland i oktober 2020 (53), og der kan eventuelt komme flere rapporter. Kommissionen mindede endvidere om, at rapporterne ikke er obligatoriske i forbindelse med anvendelsen af artikel 2, stk. 6a. Artikel 2, stk. 6a, litra c), beskriver betingelserne for, at Kommissionen kan udarbejde landerapporter, og i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra d), er klagerne ikke forpligtet til at anvende rapporten, og eksistensen af en landerapport er i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra e) heller ikke en forudsætning for at indlede en undersøgelse i henhold til artikel 2, stk. 6a. I henhold til artikel 2, stk. 6a, litra e), er tilstrækkeligt bevis for væsentlige fordrejninger i et hvilket som helst land fremlagt af klagerne, og som opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 6a, litra b), nok til at indlede undersøgelsen på dette grundlag. Bestemmelserne om landespecifikke væsentlige fordrejninger finder derfor anvendelse på alle lande uden nogen sondring, uanset om der findes en landerapport. Følgelig er bestemmelserne om landespecifikke fordrejninger ikke i strid med princippet om mestbegunstigelsesbehandling.

(217)

Med hensyn til GOC's og CCCME's anden og tredje påstand om uforeneligheden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, med WTO's lovgivning, navnlig bestemmelserne i antidumpingaftalens artikel 2.2. og 2.2.1.1, og konklusionerne i DS473 og DS494 gentog Kommissionen sit synspunkt i betragtning 72 og 73 i forordningen om midlertidig told om, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til WTO-lovgivningen. Med hensyn til påstanden om, at begrebet væsentlige fordrejninger i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke er opført blandt de situationer, hvor det er tilladt at beregne den normale værdi i henhold til antidumpingaftalens artikel 2.2, mindede Kommissionen desuden om, at den nationale lovgivning ikke behøver at anvende nøjagtig de samme udtryk som de omfattede aftaler for at være i overensstemmelse med disse aftaler, og at den anser artikel 2, stk. 6a, for at være i fuld overensstemmelse med de relevante regler i antidumpingaftalen (og navnlig mulighederne for at beregne den normale værdi i antidumpingaftalens artikel 2.2). Hvad angår DS494 mindede Kommissionen desuden om, at både Unionen og Rusland appellerede panelets konklusioner, som ikke er endelige og derfor ifølge WTO's faste praksis ikke har nogen retlig status i WTO-systemet, da de ikke er blevet vedtaget af tvistbilæggelsesorganet. Under alle omstændigheder anså panelrapporten i den pågældende tvist specifikt bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for at falde uden for tvistens genstand. For så vidt angår DS473 vedrørte den relevante afgørelse ikke anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, men en specifik bestemmelse i grundforordningens artikel 2, stk. 5. Det er Kommissionens opfattelse, at WTO-lovgivningen som fortolket af WTO-panelet og appelorganet i DS473 tillader anvendelsen af data fra et tredjeland, behørigt justeret, når en sådan justering er nødvendig og underbygget. Væsentlige fordrejninger gør omkostninger og priser i eksportlandet uegnede til beregningen af den normale værdi. Under disse omstændigheder indeholder grundforordningens artikel 2, stk. 6a, regler for beregningen af produktions- og salgsomkostninger på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, herunder priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land med samme udviklingsniveau som eksportlandet. I den forbindelse kan en situation, der gør sig gældende på markedet for samme vare eller råmaterialer hertil (som den, der gør sig gældende i Kina), udgøre en situation, hvor eksportørens hjemmemarkedssalg af samme vare ikke gør det muligt at foretage en korrekt sammenligning med eksportørens eksportsalg af den pågældende vare.

(218)

Hvad angår forpligtelserne under afsnit 15 i Kinas protokol om tiltrædelse af WTO, minder Kommissionen om, at i antidumpingprocedurer vedrørende varer fra Kina finder de dele af afsnit 15 i protokollen, der ikke er udløbet, fortsat anvendelse ved fastsættelsen af den normale værdi, både for så vidt angår den markedsøkonomiske standard, og for så vidt angår anvendelsen af en metode, der ikke er baseret på en streng sammenligning med kinesiske priser eller omkostninger.

(219)

Kommissionen afviste derfor GOC's og CCCME's påstande.

(220)

Valget af det repræsentative land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, var baseret på følgende kriterier:

(221)

Som nævnt i betragtning 172 og 173 fremlagde Kommissionen i denne sag to notater om kilderne til beregning af den normale værdi, som interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til, nemlig notatet af 5. februar (»første notat«) og notatet af 4. maj (»andet notat«). I disse notater beskrives de faktiske omstændigheder og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. Kommissionens vurdering af de faktiske omstændigheder samt beviserne og konklusionerne kan sammenfattes som følger.

(222)

I det første notat identificerede Kommissionen 55 lande med et økonomiske udviklingsniveau svarende til Kinas. I undersøgelsesperioden klassificerede Verdensbanken disse lande som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten. Det blev imidlertid konstateret, at en betydelig produktion af den undersøgte vare kun fandt sted i otte af disse lande, nemlig Brasilien, Colombia, Indonesien, Malaysia, Mexico, Rusland, Tyrkiet og Thailand.

(223)

I det første notat fremlagde Kommissionen oplysninger om relevante umiddelbart tilgængelige data, navnlig finansielle oplysninger fra virksomheder, der fremstiller den undersøgte vare i Brasilien, Rusland, Tyrkiet og Thailand, og om importen til disse lande af de råmaterialer, der anvendes ved fremstilling af den undersøgte vare. I det andet notat bekræftede Kommissionen tilgængeligheden af finansielle oplysninger for en virksomhed, der fremstiller den undersøgte vare i Malaysia, som identificeret af de interesserede parter. Der blev ikke fundet nogen virksomheder i Colombia, Indonesien og Mexico, der fremstiller den undersøgte vare, med umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger.

(224)

I det andet notat fandt Kommissionen, at mere end 75 % af importen af tråd af legeret stål (HS 722790) til Brasilien og Malaysia ifølge databasen Global Trade Atlas (»GTA«) blev indkøbt i Kina og ikke-WTO-lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (55). Tråd af legeret stål udgør mere end 45 % af produktionsomkostningerne ved skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. På dette grundlag fandt Kommissionen, at importværdien af tråd af legeret stål sandsynligvis var undergravet og ikke repræsentativ sammenlignet med andre tilgængelige repræsentative lande som f.eks. Tyrkiet og Thailand. Kommissionen konkluderede derfor, at Brasilien og Malaysia havde et sæt umiddelbart tilgængelige data af lavere kvalitet for ikkefordrejede værdier, og de blev ikke anset for at være egnede repræsentative lande, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(225)

I det andet notat udelukkede Kommissionen Rusland fra at blive betragtet som et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), da alle interesserede parter var enige om, at Rusland ikke var et egnet repræsentativt land i forbindelse med denne undersøgelse.

(226)

I det andet notat bemærkede Kommissionen, at Thailand var det største marked for produktion af standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer sammenlignet med alle andre potentielle repræsentative lande og dobbelt så stort som Tyrkiet med hensyn til produktionsværdi og intern efterspørgsel. I lyset af disse betragtninger meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at anvende Thailand som det egnede repræsentative land og at anvende de finansielle data, der var til rådighed for de seks virksomheder i Thailand, der er opført i det andet notat, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(227)

Efter det andet notat hævdede EIFI, at Thailand ikke var et egnet repræsentativt land baseret på følgende argumenter:

(228)

Thailands angiveligt urimelige handelspraksis er ikke blevet bekræftet af nogen igangværende antidumpingundersøgelse og blev derfor ikke overvejet yderligere. Med hensyn til niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i Thailand vurderes dette, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, kun, hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land til rådighed. Da dette ikke var tilfældet i den nuværende undersøgelse som beskrevet i dette afsnit, blev EIFI's argumenter i denne henseende afvist.

(229)

CCCME fremførte, at en række producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Thailand var ejet af japanske bilproducenter. Disse producenter ville hovedsagelig fremstille ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer til bilindustrien i Japan og til dette formål importere råmaterialer af høj kvalitet fra deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Japan. Den gennemsnitlige importpris i Thailand ville derfor afspejle denne import til højere priser og ville ikke være repræsentativ for omkostningerne hos de kinesiske producenter, der hovedsagelig fremstillede standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer ved hjælp af billigere råmaterialer. CCCME hævdede desuden, at importpriserne fra Japan ikke ville være på armslængdevilkår, da de hovedsagelig var et resultat af transaktioner mellem forretningsmæssigt forbundne virksomheder. På grundlag af disse argumenter anmodede CCCME om, at hvis Thailand blev anvendt som repræsentativt land, burde importdataene justeres ved at trække den japanske import fra den samlede import. Denne påstand blev støttet af den stikprøveudtagne eksporterende producent Ningbo Jinding og EFDA.

(230)

CCCME fremlagde ingen dokumentation for omfanget af importen fra Japan til Thailand af råmaterialer til fremstilling af ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, der specifikt anvendes i bilindustrien. Der blev heller ikke fremlagt beviser for, at importen fandt sted fra forretningsmæssigt forbundne parter, eller at importpriserne var fordrejede. Prisforskel mellem importen fra Japan og importen fra andre tredjelande til Thailand alene blev ikke anset for at være tilstrækkelig til at konkludere, at importpriserne fra Japan var fordrejede.

(231)

EIFI hævdede, at CCCME's og EFDA's oplysninger og argumenter viste, at Thailand ikke var et egnet repræsentativt land. De understregede imidlertid, at de kinesiske eksporterende producenter producerer og eksporterer alle typer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til Unionen, navnlig også ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer.

(232)

På grundlag af GTA analyserede Kommissionen de japanske eksportpriser for de fire vigtigste råmaterialer (dvs. 7228 30 (stænger af legeret stål, (bortset fra rustfrit stål), kun varmvalsede, varmtrukne eller strengpressede), 7227 90 (stænger af legeret stål (bortset fra rustfrit stål), varmtvalsede, i uregelmæssigt oprullede ringe), 7213 99 (varmvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af jern eller ulegeret stål, N.E.S.O.I.), 7213 91 (varmvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af jern og ulegeret stål, med cirkelformet tværsnit af diameter under 14 mm)). I undersøgelsesperioden var Thailand et af de fem største eksportmarkeder for Japan og tegnede sig for 17 % af landets samlede eksport af disse materialer, mens de fem største (undtagen Kina) tegnede sig for over 60 %. Den gennemsnitlige eksportpris til Thailand var 17 % højere end til de øvrige fem lande (0,90 EUR/kg til Thailand og 0,77 EUR/kg til de øvrige fem største eksportlande). På grundlag af disse oplysninger kan det ikke konkluderes, at de japanske eksportpriser til Thailand er urimeligt høje og ikke repræsentative.

(233)

På grundlag af ovenstående afviste Kommissionen de interesserede parters argument om, at importpriserne på produktionsfaktorer til Thailand ikke var repræsentative eller var urimelige.

(234)

CCCME, EFDA og en stikprøveudtagen eksporterende producent hævdede, at Malaysia var det mest hensigtsmæssige repræsentative tredjeland ud fra følgende argumenter:

(235)

Kommissionen fandt, at importen til Malaysia under HS-kode 722790 fra ikkefordrejede kilder (dvs. andre kilder end Kina og ikke-WTO-lande) var lavere end importmængderne til andre mulige repræsentative lande og blev anset for at være mindre pålidelig med hensyn til priser. I modsætning til CCCME's påstand udgjorde importen under HS-kode 722790 til Thailand således ca. 187 000 ton og var således næsten tolv gange højere end importmængden til Malaysia på 16 000 ton.

(236)

Desuden fandt Kommissionen ingen virksomheder i Malaysia, som rådede over finansielle data for 2019. Vedrørende Chin Well Fasteners Co. Sdn. Bhd., som blev foreslået af de interesserede parter, var årsrapporten fra virksomhedens holdingselskab (Chin Well Holdings Berhad) ganske rigtigt tilgængelig på virksomhedens websted. Årsberetningen indeholdt imidlertid regnskabsopgørelser for gruppen og holdingselskabet pr. 30. juni 2020 (56). På grundlag af denne rapport (57) havde gruppen følgende aktiviteter:

(237)

Gruppens resultatopgørelse omfattede derfor andre aktiviteter end produktion af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Malaysia, navnlig produktion af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Vietnam. Kommissionen fandt det derfor uhensigtsmæssigt at anvende årsberetningen fra Chin Well Holdings Berhad i forbindelse med denne undersøgelse. De interesserede parters påstande i den forbindelse blev derfor afvist.

(238)

EIFI og EFDA foreslog Taiwan som et egnet repræsentativt land og fremførte, at landet var en af de største producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer på verdensplan.

(239)

Som anført i betragtning 220 var et af kriterierne for at udvælge det repræsentative land i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database Da Taiwan ikke var blandt disse lande, blev de interesserede parters forslag afvist.

(240)

CCCME og EFDA hævdede også, at interesserede parter ikke kunne udøve deres ret til forsvar på passende vis, da de ikke kunne foretage søgninger i databaser, som f.eks. GTA og D&B, uden et abonnement. Kommissionen har heller ikke fremlagt nogen udtræk fra D&B-databasen eller en beskrivelse af den metode, som D&B har anvendt til at indhente de relevante data. Som følge heraf havde de interesserede parter ikke fået forelagt de oplysninger, der ligger til grund for fastlæggelsen af et egnet repræsentativt land.

(241)

Kommissionen imødekom disse betænkeligheder ved i de åbne sagsakter at tilføje udtrækkene fra D&B-databasen om virksomhederne i Thailand og fra GTA-databasen om importen af de vigtigste produktionsfaktorer til Malaysia (da disse manglede i det første notat) (58). Udtrækkene fra D&B-databasen indeholdt links til D&B's websted, hvor der henvises til den generelle metode, nemlig indsamling af statusopgørelse, overskud/tab og nøgletal fra en række virksomheder i hele verden, pr. land, herunder forklaringer på disse nøgletal.

(242)

Endelig hævdede CCCME og EFDA, at flere af de seks virksomheder i Thailand, der var opført i det andet notat, og hvis finansielle data skulle anvendes til at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste til beregningen af den normale værdi, ikke var egnede af følgende årsager:

(243)

EIFI var enig i disse parters vurdering og bemærkede, at for nogle af de virksomheder, der var opført på listen, var SA&G-omkostningerne og fortjenesten for lave (dvs. fortjenstmargenen var under minimumsmålfortjenesten på 6 % som fastsat i grundforordningens artikel 7, stk. 2c).

(244)

Kommissionen gennemgik de oplysninger, der var tilgængelige for de seks virksomheder i Thailand, og bekræftede på grundlag af deres websteder, at:

(245)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, hvorfor de thailandske virksomheders SA&G-niveau var for lavt. Desuden var den minimumsfortjeneste, som EIFI henviste til, det rentabilitetsniveau, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed kunne forvente under normale konkurrencevilkår i Unionen, før stigningen i dumpingimporten fra det undersøgte land (målfortjeneste), og er ikke relevant for fastsættelsen af et egnet repræsentativt land.

(246)

På grundlag af ovenstående analyse besluttede Kommissionen at anvende Thailand som egnet repræsentativt land og anvende de finansielle data for fem virksomheder (59) til at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(247)

Da det blev fastslået, at Thailand var det eneste egnede repræsentative land på grundlag af ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(248)

På baggrund af ovenstående analyse besluttede Kommissionen at betragte Thailand som egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(249)

På grundlag af de oplysninger, som er indsendt af interesserede parter, og andre relevante oplysninger i sagsakterne udarbejdede Kommissionen i første notat en liste over produktionsfaktorer, f.eks. materialer, energi og arbejdskraft, som anvendes ved fremstilling af den undersøgte vare.

(250)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), identificerede Kommissionen også kilder, der skulle anvendes til fastsættelse af ikkefordrejede priser og referenceværdier. Den primære kilde, som Kommissionen foreslog at anvende, omfattede GTA. Endelig udpegede Kommissionen i samme notat de koder i det harmoniserede system (»HS«) for produktionsfaktorer, som på grundlag af oplysninger fra de interesserede parter oprindeligt blev taget i betragtning med henblik på at indgå i GTA-analysen.

(251)

Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(252)

Efterfølgende ajourførte Kommissionen i det andet notat listen over produktionsfaktorer på grundlag af bemærkningerne fra parterne og de oplysninger, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde indsendt i spørgeskemabesvarelsen.

(253)

På grundlag af alle de oplysninger, som de interesserede parter havde indsendt, blev følgende produktionsfaktorer og deres kilder identificeret for Thailand med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer og informationskilder

(254)

For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige importpris (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) til det repræsentative land som indberettet i GTA fra alle tredjelande, med undtagelse af Kina og lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755 (61). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina, da den konkluderede, at det ikke var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b) (betragtning 187-208). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirkede varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksporten. Den vejede gennemsnitlige importpris blev justeret for importafgifter, hvor det var relevant. Efter at have udelukket importen fra Kina og ikke-WTO-medlemmer til Thailand forblev importmængden af råmaterialer fra andre tredjelande repræsentativ (fra 27,1 % til 99,9 %).

(255)

For et lille antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i UP. Da den værdi, der blev anvendt for disse, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, behandlede Kommissionen disse produktionsfaktorer som hjælpematerialer, jf. betragtning 268 og 269. Samme fremgangsmåde blev anvendt for damp, som blev anvendt af en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Mens damp udgjorde en ubetydelig del af denne eksporterende producents produktionsomkostninger, handles dette råmateriale normalt ikke internationalt eller er offentligt noteret. Derfor var et passende referenceværdi ikke umiddelbart tilgængeligt.

(256)

Kommissionen angav de stikprøveudtagne eksporterende producenters transportomkostninger ved levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportomkostninger. Kommissionen konstaterede i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kunne anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede omkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(257)

I deres bemærkninger til det andet notat fremførte CCCME, at Kommissionen ikke burde medtage importafgifter på råmaterialer betalt i det repræsentative land ved beregningen af den normale værdi, fordi i) der ikke var noget retsgrundlag herfor, og ii) de kinesiske eksporterende producenter hovedsagelig køber råmaterialer på hjemmemarkedet i Kina. Parten fremførte, at hvis Kommissionen anvender et repræsentativt land, skal de omkostninger, der lægges til grund, i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), være »tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land«. De tilsvarende omkostninger i Kina ville imidlertid ikke omfatte importafgifter. Desuden hævdede CCCME, at GTA-dataene er baseret på cif-priser og derfor allerede omfatter yderligere omkostninger såsom omkostninger ved international transport, forsikring og håndtering, som ikke påløber i forbindelse med de kinesiske eksporterende producenters indenlandske indkøb.

(258)

Kommissionen fandt, at den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), bør afspejle den ikkefordrejede pris på råmaterialerne i det repræsentative land (i dette tilfælde Thailand) som den relevante reference til beregning af den normale værdi i oprindelseslandet. Den bør derfor afspejle den pris, som en producent af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer ville betale i Thailand for de råmaterialer, der blev leveret til fabrikken. Hvis der ikke blev tilføjet importafgifter, ville den deraf følgende referenceværdi ikke afspejle den ikkefordrejede pris på det thailandske marked, men kun den gennemsnitlige cif-pris i de lande, der eksporterer de pågældende råmaterialer. Dette ville være i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), og disse påstande blev derfor afvist.

(259)

For at fastsætte referenceværdien for arbejdskraftomkostninger anvendte Kommissionen de seneste statistikker offentliggjort af Thailands nationale statistiske kontor (62), som gav mere detaljerede oplysninger om lønninger og andre ydelser inden for forskellige økonomiske sektorer pr. kvartal end Den Internationale Arbejdsorganisation (»ILO«). Thailands nationale statistiske kontor offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Thailand. Kommissionen fastsatte referenceværdien på grundlag af fremstillingsindustrien og oplysningerne i et dokument udarbejdet af KPMG om skatter og afgifter i Thailand (63). Kommissionen anvendte disse oplysninger til at fastsætte de socialsikringsbidrag, som arbejdsgiveren skulle betale. Kommissionen beregnede en timeløn i fremstillingssektoren, hvortil der blev lagt yderligere arbejdskraftrelaterede omkostninger afholdt af arbejdsgiveren.

(260)

Som nævnt i betragtning 183 var Kommissionen under krydstjekkene uden kontrolbesøg ikke i stand til at kontrollere det faktiske antal arbejdstimer, som personalet hos de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter præsterede i forbindelse med den pågældende vare. Derfor blev forbruget af arbejdskraft hos alle tre stikprøveudtagne eksporterende producenter baseret på de bedste foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. For en af disse eksporterende producenter var Kommissionen imidlertid i stand til at indsamle oplysninger om forskellen mellem de indberettede faktiske arbejdstimer og det faktiske antal arbejdstimer, som personalet havde præsteret. De gennemsnitlige arbejdstimer pr. producerede kg af den undersøgte vare blev anvendt for alle tre eksporterende producenter som de bedste foreliggende faktiske oplysninger.

(261)

For at fastsætte referenceprisen for elektricitet anvendte Kommissionen prisnoteringen for elektricitet for virksomheder, industrivirksomheder og statslige virksomheder, der findes på webstedet for Metropolitan Electricity Authority (64), 4.2 tidsdifferentieret takst. Referenceværdien blev fastsat på grundlag af den elpris, der var offentliggjort for faktureringsmåneden november 2018, og den gældende årlige inflationsrate (65). Kommissionen anvendte data vedrørende de industrielle elpriser i det tilsvarende forbrugsinterval 4.2.3: under 12 kV.

(262)

Referenceværdien blev fastsat for hver stikprøveudtagen eksporterende producent på grundlag af deres respektive forbrug i og uden for spidsbelastningsperioder, når det var muligt. Det deraf følgende forbrug blev allokeret til satserne i og uden for spidsbelastningsperioderne. Hvis en stikprøveudtagen eksporterende producent ikke skelnede mellem spidsbelastningsperioder og perioder uden spidsbelastning, blev der anvendt spidsbelastningssatser.

(263)

Forbrugsafgiften blev fastsat i kW på grundlag af antallet af ansatte, der var beskæftiget med produktionen af den pågældende vare, med henblik på at udlede et gennemsnitligt antal arbejdstimer for at fastsætte en fast omkostning. Den vejede gennemsnitssats for forbrug i og uden for spidsbelastningsperioder blev fastsat som en referenceværdi for hver enkelt stikprøveudtagen eksporterende producent.

(264)

For at fastsætte referenceværdien for gas anvendte Kommissionen gaspriserne for virksomheder (industrielle brugere) i Thailand, som var offentliggjort af Energiministeriets kontor for energipolitik og -planlægning (66). Priserne varierede efter forbrugsmængde. Kommissionen anvendte de tilsvarende priser fra tabel 7.2-4: endeligt energiforbrug pr. indbygger. Kommissionen anvendte de seneste data vedrørende 2019 som referenceværdi.

(265)

Kommissionen konverterede forbruget fra 1 000 ton olie til kubikmeter (67) for at fastsætte benchmarket for naturgas.

(266)

For både el og gas anvendte Kommissionen priserne på nettoniveau (ekskl. moms).

(267)

Prisen på vand i Thailand offentliggøres af Provincial Waterworks Authority (68). For at fastsætte referenceprisen for vand anvendte Kommissionen den gennemsnitlige sats for alle regioner, for hvilke de relevante oplysninger var offentligt tilgængelige.

(268)

På grund af det store antal produktionsfaktorer hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter blev nogle af de råmaterialer, som kun havde en ubetydelig vægt i den eksporterende producents samlede produktionsomkostninger og på varekontrolnummerniveau, samlet under hjælpematerialer.

(269)

Kommissionen beregnede hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede råmaterialeomkostninger og anvendte denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede priser.

(270)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(271)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger og fortjeneste anvendte Kommissionen SA&G-omkostninger og fortjeneste for de fem virksomheder i Thailand, der var blevet identificeret som producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer som konkluderet i betragtning 246. Som anført i denne betragtning anvendte Kommissionen derfor tallene vedrørende de finansielle data for 2019 og 2020, da disse var de nyeste data, som Kommissionen havde adgang til. De fem anvendte virksomheder var:

(272)

På grundlag af de ikkefordrejede priser og benchmarks, der er beskrevet ovenfor, beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(273)

For at fastlægge de ikkefordrejede produktionsomkostninger for hver retlig enhed, der fremstiller og eksporterer den pågældende vare, erstattede Kommissionen for hver eksporterende producent produktionsfaktorer, der var indkøbt fra ikke forretningsmæssigt forbundne parter, med de produktionsfaktorer, der er udpeget i tabel 1.

(274)

For det første bestemte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger på grundlag af de produktionsfaktorer, som hver af virksomhederne indkøbte. Den anvendte dernæst de ikkefordrejede enhedsomkostninger på hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenters faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer.

(275)

For det andet tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger for at nå frem til de samlede ikkefordrejede produktionsomkostninger. De stikprøveudtagne eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev forhøjet med de omkostninger ved råmaterialer og hjælpematerialer, der er omhandlet i betragtning 268 og 269, og blev efterfølgende udtrykt som en andel af de produktionsomkostninger, som hver af de eksporterende producenter faktisk havde afholdt. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(276)

Endelige tilføjede Kommissionen de SA&G-omkostninger og den fortjeneste, som var blevet fastsat med udgangspunkt i de fem thailandske virksomheder (jf. betragtning 486 og 487). SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af produktionsomkostningerne og anvendt på de samlede ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 12,4 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de samlede ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 6,2 %.

(277)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(278)

De tre stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede direkte til uafhængige kunder i Unionen, og deres eksportpris blev derfor fastsat på grundlag af den eksportpris, der faktisk var betalt eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(279)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik. I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. På grundlag af den samarbejdsvillige virksomheds faktiske tal blev der foretaget justeringer for håndteringsomkostninger, fragt, forsikring, emballering, kreditomkostninger og bankgebyrer.

(280)

For de stikprøveudtagne eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare med henblik på at beregne dumpingmargenen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(281)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6.

(282)

Som anført i betragtning 176 blev samarbejdsniveauet fra de eksporterende producenter i Kina anset for at være lavt. For alle andre eksporterende producenter i Kina fandt Kommissionen det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen på grundlag af den højeste dumpingmargen, der var fastsat for den mest repræsentative varetype, der solgtes af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Kommissionen fandt det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte den landsdækkende dumpingmargen for alle andre ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter til 86,5 %.

(283)

Under hensyntagen til bemærkningerne fra de interesserede parter efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, som omhandlet i afsnit 3.9, fastsættes de endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, til følgende:

(284)

EIFI har gentaget, at CCCME ikke kan betragtes som en repræsentativ organisation og ikke bør indrømmes status som interesseret part i den nuværende undersøgelse af følgende årsager:

(285)

CCCME forelagde Kommissionen 20 fuldmagter (69) udstedt af producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Kina, som gav CCCME beføjelse til at repræsentere dem i den nuværende undersøgelse. Disse oplysninger har været tilgængelige for de interesserede parter. De grunde, som EIFI har fremført, rejser ikke tvivl om, at CCCME har beføjelse til at repræsentere producenterne i denne undersøgelse, og EIFI's påstand afvises derfor. Kommissionen fandt derfor, at CCCME var en interesseret part, for så vidt som den repræsenterede disse specifikke producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Kina.

(286)

CCCME og EFDA gentog deres påstand om, at Malaysia er det mest egnede repræsentative tredjeland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), og ikke Thailand, af en række årsager. De hævdede bl.a., at virksomheder i Malaysia hovedsagelig fremstiller standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, og at deres varesortiment derfor ligner de kinesiske producenters.

(287)

Med hensyn til prisen på tråd af legeret stål (HS 722790), et råmateriale til fremstilling af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, ved import til Malaysia, har CCCME hævdet, at den er repræsentativ, da den er meget lig importprisen til andre lande, som f.eks. Tyrkiet eller Unionen, hvorimod importpriserne på det samme råmateriale til Thailand (hvis importen fra Japan medregnes) ikke er i overensstemmelse med importprisen i disse andre lande og derfor ikke kan betragtes som repræsentativ.

(288)

CCCME hævdede endvidere, at i forbindelse med importmængden af samme råmateriale (tråd af legeret stål (HS 722790)) til Malaysia, i relative tal, stammer størstedelen af importen til både Malaysia og Thailand fra Kina og ikke-WTO-lande. Den relative kvantitative analyse kan således ikke være en gyldig grund til, at Kommissionen valgte Thailand i stedet for Malaysia. Det forhold, at den resterende importmængde af tråd af legeret stål (efter fradrag af importen fra Kina og andre ikke-WTO-lande) er lavere i Malaysia end i Thailand, betyder ikke, at den ikke er repræsentativ, da den stadig vil udgøre 16 000 ton, hvilket kan anses for tilstrækkeligt til at blive betragtet som repræsentativ. Desuden har Kommissionen ikke fremlagt dokumentation for, at importprisen til Malaysia ikke er repræsentativ på dette grundlag, eller at importprisen i Thailand ville være mere repræsentativ blot på grund af en større importmængde.

(289)

CCCME tilføjede, at det er uberettiget, at Kommissionen kun har fokuseret på importmængden af tråd af legeret stål (HS 722790) for at udelukke Malaysia, mens importen af andre råmaterialer (HS 721391, HS 721399 og HS 722830) tilsammen udgør omtrent den samme procentdel af de samlede produktionsomkostninger for de kinesiske producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Når alle fire råmaterialer betragtes samlet, stammer 70 % af importen til Malaysia fra andre lande end Kina og ikke-WTO-medlemmer, mens kun 54 % af importen af disse fire råmaterialer i Thailand kommer fra andre kilder end Kina og ikke-WTO-medlemmer.

(290)

Som forklaret i betragtning 224 blev over 75 % af importen af tråd af legeret stål (HS 722790) til Malaysia indkøbt i Kina og i ikke-WTO-lande. Som anført i betragtning 235 var importen til Thailand af samme råmateriale desuden næsten tolv gange højere. Kommissionen fandt, at disse kendsgerninger alene er tilstrækkelige til at konkludere, at importen til Malaysia er mindre hensigtsmæssig med hensyn til priser end importen til Thailand, da den tilsyneladende blev påvirket af konkurrence med importen fra Kina og ikke-WTO-lande, som tilsammen tegnede sig for mere end 80 % af den samlede import af dette råmateriale til Malaysia). I det andet notat anførte Kommissionen, at importprisen fra andre kilder til Malaysia var tilpasset den meget lave importpris fra Kina og andre ikke-WTO-lande. Denne pris på 4,43 CNY/ton lå tættere på importprisen fra Kina og andre ikke-WTO-lande (3,9 CNY/ton) end på importprisen til Tyrkiet (4,93 CNY/ton), som påstået af parten.

(291)

På grundlag af oplysningerne fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina tegnede de tre andre vigtige råmaterialer tilsammen (HS 721391, HS 721399 og HS 722830) sig desuden for en lavere andel af produktionsomkostningerne for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer end tråd af legeret stål (HS 722790); denne andel var mindst 10 % lavere. Ikke desto mindre fremlagde Kommissionen i det andet notat også den relative vægt af importen af disse andre råmaterialer fra Kina og ikke-WTO-lande, som var højere i Malaysia end i Thailand, bortset fra et af råmaterialerne (HS 721391). Ud fra ovenstående blev Malaysia ikke anset for at være et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Varesortimentet af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fremstillet i Malaysia blev derfor ikke analyseret, og påstandene i denne forbindelse blev afvist.

(292)

CCCME hævdede endvidere, at manglen på D&B-data for de malaysiske producenter er et svagt led i Kommissionens analyse, navnlig at Kommissionen aldrig har fremlagt D&B-data for Malaysia for de interesserede parter, sådan som den har gjort for de lande, der er identificeret i det første notat. Til trods for, at CCCME i sine bemærkninger til det andet notat understregede betydningen af at basere sig på virksomhedernes reviderede regnskaber i stedet for D&B-data, synes Kommissionen ikke at have gjort noget forsøg på at søge efter sådanne data for Malaysia eller Thailand.

(293)

EFDA bemærkede, at den påståede mangel på finansielle data for malaysiske virksomheder skyldes Kommissionens egen passivitet, da Kommissionen har fremlagt udtræk fra D&B for flere lande, men nægtede at gøre det for Malaysia. EFDA bemærkede også, at det ikke er muligt, at D&B ikke indeholder nogen oplysninger om malaysiske producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, og anførte, at der på D&B's websted rent faktisk er opført 85 virksomheder under en af de NACE-koder, der er relevante for den undersøgte vare.

(294)

Den stikprøveudtagne eksporterende producent Ningbo Jinding har indhentet reviderede regnskaber for 11 malaysiske producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra det malaysiske register og har foreslået tre af dem (som var rentable) til Kommissionen.

(295)

CCCME tilføjede, at de data, som Kommissionen nu har til rådighed om de malaysiske virksomheders reviderede regnskaber, er langt mere pålidelige end de D&B-data, der er fremlagt for de thailandske virksomheder, af følgende årsager:

(296)

For så vidt angår de tilgængelige data for producenterne af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Malaysia, jf. betragtning 223, bekræftede Kommissionen i det andet notat, at der findes tilgængelige finansielle oplysninger for en virksomhed, der fremstiller den undersøgte vare i Malaysia. Det var således ikke nødvendigt at fremlægge D&B-data for denne virksomhed, da nogle af de interesserede parter også identificerede denne virksomhed og fremlagde gruppens reviderede regnskaber i det dossier, der var tilgængeligt for alle interesserede parter i denne sag. Det skal endvidere bemærkes, at Kommissionen i overensstemmelse med sin standardpraksis anvender de databaser, den har til rådighed (som f.eks. Bloomberg og D&B), til at identificere producenter i alle potentielle repræsentative lande, herunder Malaysia og Thailand. I sin undersøgelse søger Kommissionen at identificere producenter af den undersøgte vare, der har fuldstændige finansielle data af relevans for UP, med henblik på at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste til beregningen af den normale værdi. Det forhold, at de interesserede parter fandt producenter i Malaysia under de NACE-koder, der er relevante for den undersøgte vare, bekræfter ikke, at disse producenter rent faktisk er producenter af den undersøgte vare med fuldstændige finansielle data af relevans for UP. Selv om Kommissionen ikke sætter spørgsmålstegn ved nytten af de reviderede regnskaber, når de foreligger, bemærker den, at CCCME ikke har påvist, hvordan det standardiserede grundlag for rapporteringsdataene i D&B-databasen øger usikkerheden med hensyn til dataenes nøjagtige omfang. Forskellene i de fremlagte data mellem Ningbo Jings reviderede regnskaber og virksomhedens data i D&B, skyldes rent faktisk, at oplysningerne om indtægter i D&B vedrører de anslåede indtægter i 2014, mens indtægterne i det fremlagte reviderede regnskab vedrører de faktiske indtægter i 2014. Endelig blev de reviderede regnskaber for de tre malaysiske producenter, som blev fremlagt efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, ikke taget yderligere i betragtning, da Malaysia som konkluderet i betragtning 291 ikke blev betragtet som et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Parternes påstande blev derfor afvist.

(297)

CCCME og EFDA gentog deres anmodning om, at hvis Thailand anvendes som repræsentativt land, bør importdata for de fire vigtigste råmaterialer (HS 721391, HS 721399, HS 722790 og HS 722830) justeres ved at trække importen fra Japan fra den samlede import, da den er urimeligt højt prissat. Denne påstand blev støttet af den stikprøveudtagne eksporterende producent Wenzhou. Parterne hævdede navnlig, at den japanske import af valsetråd til Thailand hovedsagelig vedrører kategorier af høj kvalitet, der anvendes til skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til bilindustrien. De er meget dyrere end valsetråd af lavere kvalitet, der anvendes af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, som hovedsagelig fremstiller standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Disse parter hævdede, at Thailand har en stærk bilproduktion, der kræver betydelige mængder skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fremstillet med valsetråd af særlig kvalitet, mens der kun er én indenlandsk leverandør af denne særlige kvalitet i Thailand med begrænset kapacitet. Det er derfor nødvendigt at importere betydelige mængder valsetråd af særlig kvalitet. Da der ikke findes andre producenter af valsetråd af særlig kvalitet i ASEAN-regionen end Japan (bortset fra den tidligere nævnte indenlandske producent i Thailand), blev der nødvendigvis importeret fra dette land.

(298)

Disse parter hævdede endvidere, at importpriserne på de fire vigtigste råmaterialer fra Japan til Thailand ikke er repræsentative, da importpriserne på disse råmaterialer ville være højere end importpriserne eller hjemmemarkedspriserne på disse materialer på andre markeder (f.eks. Tyrkiet, EU, USA osv.). CCCME tilføjede, at Kommissionen ikke burde have analyseret de japanske eksportpriser til forskellige markeder, men snarere have sammenlignet de japanske importpriser med importpriserne fra andre lande til Thailand. CCCME har derfor anmodet Kommissionen om enten at basere sig på thailandske importdata, uden importen fra Japan, eller basere sig på ASEAN-data om importen til Thailand eller anvende den thailandske hjemmemarkedspris for disse materialer.

(299)

GOC støttede påstanden om, at valsetråd importeret fra Japan anvendes til fremstilling af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer bestemt til bilindustrien i Thailand, og at prisniveauet derfor er unormalt højt. Da der kun i begrænset omfang eksporteres skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til bilindustrien fra Kina til Unionen, afspejler den referenceværdi, der anvendes til at fastsætte den normale værdi, ikke de tilsvarende omkostninger ved valsetråd, der anvendes i skruer, bolte, møtrikker og lignende varer eksporteret fra Kina til Unionen.

(300)

EFDA hævdede også, at forskellen mellem HS 721391 og HS 721399 blot er størrelsen af valsetråden, hvilket ikke i sig selv kan begrunde den betydelige forskel i den gennemsnitlige importpris pr. HS-kode. De hævdede, at denne prisforskel med stor sandsynlighed er baseret på det forhold, at importen fra Japan under HS-kode 721391 kun tegnede sig for 9 %, mens den under HS-kode 721399 tegnede sig for 65 %. Wenzhou tilføjede, at deres købspris for råmaterialer under HS 721391 og HS 721399 var meget ens.

(301)

Ingen af ovennævnte interesserede parter underbyggede deres påstande vedrørende andelen af valsetråd af særlig kvalitet til fremstilling af ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, der anvendes i bilindustrien, af den samlede japanske import til Thailand, eller om hvordan der skelnes mellem råmaterialer af særlig kvalitet i de fire HS-koder, selv om ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer også var omfattet af denne undersøgelse, og råmaterialer af særlig kvalitet kan anvendes til produktionen heraf. På grundlag af de fortrolige data, der blev fremlagt af en af parterne, tegnede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til bilindustrien sig for mindre end 50 % af den samlede efterspørgsel efter industrielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Thailand i 2018, og der var således en efterspørgsel efter råmaterialer til både standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer i Thailand. Samtidig tegner den japanske import af de fire vigtigste råmaterialer til Thailand sig for ca. 33 % af den samlede import af disse materialer, mens parterne i deres indlæg manglede dokumentation for, hvor stor en del af den der var afsat til ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer eller til skruer, bolte, møtrikker og lignende varer generelt (da materialet også blev anvendt til andre varer).

(302)

Med hensyn til prisforskellen mellem importen fra Japan og importen fra andre tredjelande til Thailand omfattede de thailandske importpriser fra Japan, som parterne sammenlignede, for det første told, mens priserne på andre markeder ikke gjorde. For det andet fandt Kommissionen, at prissammenligningen mellem den gennemsnitlige japanske importpris til Thailand og de gennemsnitlige prisniveauer på andre markeder, som blev fremlagt af de interesserede parter, ikke var relevant, da den ikke sammenlignede samme vare med samme vare. Selv om de japanske priser til Thailand, som hævdet af disse parter, ikke omfattede valsetråd af ikke-specialkvalitet, omfattede gennemsnitsprisen på andre markeder begge typer— valsetråd af specialkvalitet og valsetråd af ikke-specialkvalitet — og en sådan sammenligning førte derfor ikke til meningsfulde resultater og blev afvist. Med henblik på sammenligningen tog Kommissionen derfor hensyn til priserne på al import til Thailand (herunder valsetråd af special- og ikke-specialkvalitet) med importpriserne eller hjemmemarkedspriserne på andre markeder, således som parterne havde anmodet om. En sammenligning baseret på gennemsnitsprisen for valsetråd af alle kvaliteter under de respektive HS-koder viste, at der kun var betydelige prisforskelle for to typer, der blev anvendt i mindre mængder af den stikprøveudtagne eksporterende producent. Den blotte prisforskel var derfor ikke væsentlig. Endelig underbyggede parterne ikke, hvorfor størrelsesforskellen i valsetråd ikke kunne have en væsentlig indvirkning på priserne. Købsprisen for Wenzhou var fordrejet og kunne derfor ikke tages i betragtning.

(303)

I betragtning af, at i) parterne ikke fremlagde mere underbyggede data om, hvor stor en del af de importerede råmaterialer fra Japan der var bestemt til ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, og hvordan råmaterialer af specialkvalitet kunne udskilles under de fire HS-koder, at ii) der var en tilstrækkelig efterspørgsel efter råmaterialer til fremstilling af både standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer i Thailand, og at iii) den gennemsnitlige prisforskel mellem importen til Thailand og den gennemsnitlige pris på valsetråd på andre markeder ikke var relevant, jf. ovenstående betragtning, var der ingen grund til at konkludere, at den japanske eksport til Thailand ikke var repræsentativ og derfor burde udelukkes. Parternes påstande i den forbindelse blev derfor afvist.

(304)

CCCME gentog endvidere, at visse thailandske producenters finansielle data ikke burde anvendes til at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste. Navnlig fremstillede Topy Thailand, Thaisin Metals Industries Co., Ltd og S.J Screwthai ikke varer, der kunne sammenliges med kinesiske producenters varer, hvorfor disse producenters forskellige varefokus uundgåeligt betød, at deres omkostninger og finansielle data var meget forskellige og ikke kunne sammenlignes med de stikprøveudtagne kinesiske producenters data.

(305)

EFDA hævdede også, at Topy Thailand ikke producerede den undersøgte vare og derfor burde udelukkes. De underlagsskiver, der fremstilles af Topy Thailand, baseret på webstedet for gruppens virksomhed i Japan, var nemlig trykskiver, som adskiller sig helt fra de underlagsskiver, der var omfattet af denne undersøgelse. Desuden forekom Topy Thailands data at være upålidelige, eftersom Topy-gruppens konsoliderede fortjeneste i årsberetningen for 2020 svarede til den, som Kommissionen anvendte for Topy Thailand.

(306)

CCCME hævdede, at dataene i D&B- og Orbis-databasen (»Orbis«) (71) generelt er helt upålidelige, og navnlig for de udvalgte thailandske producenter, fordi der var uoverensstemmelser i de to databaser. CCCME hævdede, at dataene i disse databaser er et skøn, og fandt det uhensigtsmæssigt for Kommissionen at basere sig på sådanne skøn, da de finansielle data fra private virksomheder i Thailand ikke er offentlige, og det derfor er umuligt for disse databaser at basere sig på faktiske tal. CCCME tilføjede, at D&B eller Orbis kun kan være pålidelige i tilfælde, hvor regnskaberne er blevet offentliggjort.

(307)

Hvad angår producenterne i Thailand, blev påstandene om, at de ikke producerede den undersøgte vare, ikke bekræftet af undersøgelsen. Som anført i betragtning 244 blev der fremstillet flere typer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, som hørte under den undersøgte vare i disse virksomheders varesortiment. Topy Thailands websted (72) viste også, at virksomheden fremstillede standardunderlagsskiver, som er en del af den undersøgte vare og ikke kun trykskiver, som påstået. Kommissionen bekræftede derfor, at de udvalgte virksomheder i Thailand direkte eller indirekte beskæftigede sig med fremstilling og salg af den undersøgte vare, og alle påstande i denne forbindelse blev afvist.

(308)

Med hensyn til påstanden om, at oplysningerne i D&B var upålidelige, jf. betragtningerne ovenfor, bemærker Kommissionen desuden, at Topy-gruppens konsoliderede fortjeneste er et resultat af gruppens indtægter og omkostninger i forhold til parterne uden for gruppen, og at fortjenesten inden for gruppen udlignes i regnskaberne på gruppeniveau. I betragtning heraf er det ikke usædvanligt, at en virksomhed i gruppen og gruppen som helhed har en ensartet fortjeneste, og dette bekræfter ikke, at Topy Thailands data i D&B er upålidelige. Årsberetningen fra Topy-gruppen, som EFDA har forelagt, kaster ikke nyt lys over sagen, da den kun indeholder konsoliderede tal for gruppen og derfor ikke sætter spørgsmålstegn ved den thailandske enheds resultater.

(309)

Uoverensstemmelserne mellem oplysningerne i Orbis- og D&B-databaserne kan være resultatet af forskellige beskrivelser af de finansielle oplysninger, der indsamles af databasen, eller forskellige niveauer af virksomhedens/gruppens rapporter, og det beviser derfor ikke som sådan, at dataene er upålidelige. Desuden indsamles disse data fra virksomhederne og behøver ikke nødvendigvis være offentligt tilgængelige. Parten har heller ikke godtgjort, at Orbis og D&B kun var pålidelige i de tilfælde, hvor regnskaberne var blevet offentliggjort. Argumenterne i den forbindelse blev derfor afvist.

(310)

Endelig hævdede CCCME, at hvis Kommissionen anvendte de thailandske virksomheders finansielle data, skulle der foretages en justering af fortjenstmargenerne for at afspejle råmaterialeomkostningerne, eksklusive importen fra Kina og andre ikke-WTO-lande. I den forbindelse havde parten ikke påvist, hvordan en sådan justering ville være relevant for disse specifikke virksomheder i Thailand, og at udelukkelsen af importen fra Kina og andre ikke-WTO-lande var relevant for netop disse virksomheder. Påstanden blev derfor afvist.

(311)

Med hensyn til de bedste foreliggende faktiske oplysninger, der blev anvendt i forbindelse med forbruget af arbejdskraft i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, fremførte Jiangsu, at de timer, som Kommissionen havde anvendt til beregningen, ikke var det tidspunkt, hvor den ansatte ankom til eller forlod produktionslinjen, men det tidspunkt, hvor den ansatte ankom til eller forlod fabrikkens område. Princippet om en otte timers arbejdsdag bør fortolkes som det maksimale antal arbejdstimer på en arbejdsdag, og de justeringer, som Kommissionen havde foretaget, var urimelige, hvilket førte til absurde resultater. Kommissionen burde have taget udgangspunkt i en otte timers arbejdsdag, fordi den er nedfældet i konventionen om arbejdstid (industrien) (73), som er blevet ratificeret af EU's medlemsstater. Kina anvender desuden princippet om en otte timers arbejdsdag, og de otte timer bør derfor tolkes som det maksimale antal arbejdstimer på en arbejdsdag.

(312)

Kommissionen fandt, at de ankomst- og afgangstider til og fra fabrikkens område, der var blevet konstateret for Jiangsu, var rimelige til at beregne det faktiske antal arbejdstimer, da der ikke var nogen anden grund til, at en ansat skulle opholde sig på fabrikkens område ud over det faktiske arbejde, eller da disse andre grunde ikke var blevet oplyst af Jiangsu. Det skal bemærkes, at det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. dag, som beregnet af Kommissionen, lå over normen på otte arbejdstimer, hvilket var rimeligt, fordi Jiangsu også selv registrerede overarbejdstimer. Partens påstande i den forbindelse blev derfor afvist.

(313)

Jiangsu fremførte endvidere, at Kommissionen ikke havde redegjort for, på hvilket grundlag den havde fastsat arbejdskraftomkostningerne pr. time, men blot havde oplyst et link til kilden. Det faktiske antal arbejdstimer pr. uge for fremstillingsindustrien i Thailand er meget mere end fyrre timer om ugen. Jiangsu fremførte, at ifølge den kilde, som Kommissionen havde anvendt, arbejdede ca. 67 % af de ansatte i fremstillingssektoren i Thailand fra fyrre til niogfyrre timer. I den gældende lov om beskyttelse af arbejdstagere i Thailand er det maksimale antal arbejdstimer om ugen desuden fastsat til at være otteogfyrre timer, hvilket ville være et mere hensigtsmæssigt grundlag for at fastsætte arbejdskraftomkostningerne pr. time.

(314)

Til beregning af arbejdskraftomkostningerne pr. time tog Kommissionen udgangspunkt i fyrre timer pr. uge (dvs. at de månedlige arbejdskraftomkostninger i det repræsentative land blev divideret med fire uger, derefter divideret med fyrre timer pr. uge), hvilket er det normale antal arbejdstimer pr. uge (otte timer pr. dag multipliceret med fem arbejdsdage). Den omstændighed, at 67 % af de ansatte i fremstillingssektoren i Thailand arbejder mellem fyrre og niogfyrre timer pr. uge, viser ikke, hvor mange ansatte der arbejder fyrre timer eller mere end fyrre timer, mens loven om beskyttelse af arbejdstagere i Thailand angiver det maksimale antal arbejdstimer, men ikke det faktiske antal arbejdstimer. Partens påstand i den forbindelse blev derfor afvist.

(315)

Ningbo Jinding hævdede, at Kommissionen ikke burde have anvendt det faste antal arbejdstimer pr. kilogram producerede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der var blevet konstateret for Jiangsu, da Jiangsu har en væsentlig højere produktivitet end Ningbo Jinding, fordi Jiangsu anvender varmsmedning i produktionsprocessen. Denne part tilføjede, at Kommissionens anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger bør være rimelig og ikke bør føre til helt urimelige resultater, især når anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger ikke skyldes manglende samarbejdsvilje som i denne sag. EFDA støttede denne påstand og bemærkede, at Kommissionen kunstigt forhøjede arbejdskraftomkostningerne og dermed dumpingmargenerne.

(316)

Ningbo Jinding gentog også sin anmodning om at tage udgangspunkt i standardarbejdstiden og hævdede, at der var blevet fremlagt dokumentation for, at Kinas arbejdsret, hvori arbejdstiden er fastsat til otte arbejdstimer pr. arbejdsdag, var blevet overholdt og håndhævet af virksomheden. Desuden er der ingen oplysninger i sagsakterne, der viser, at den kinesiske arbejdsret ikke blev overholdt eller håndhævet, og Kommissionen bør derfor antage, at lovgivningen blev overholdt.

(317)

Som anført i betragtning 180 var Kommissionen ikke i stand til at kontrollere det faktiske forbrug af arbejdskraft for nogen af de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter og anvendte derfor de foreliggende faktiske oplysninger i den forbindelse, jf. grundforordningens artikel 18. Som anført i betragtning 260 svarede oplysningerne om forskellen mellem det faktiske antal oplyste timer og de ankomsttider/afgangstider, der var blevet konstateret for Jiangsu, ikke til det faktiske forbrug af arbejdstimer i Jiangsu. Kommissionen har kun anvendt registreringen af ankomsttider/afgangstider som foreliggende faktisk oplysning til at anslå det faktiske antal arbejdstimer. Som følge heraf var det ikke muligt for Kommissionen at fastslå forskellen mellem de arbejdstimer, der var nødvendige for forskellige produktionsmetoder (varm- og koldsmedning), for nogen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, og den anmodende part havde heller ikke selv fremlagt dokumentation for, hvordan disse skulle anslås. De sytten arbejdstimer, der var beregnet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, svarede til den standardarbejdstid, der krævedes i nogle af Ningbo Jindings produktionsafdelinger, mens der samtidig ikke var bevis for, at overarbejdstimer ikke kunne udelades.

(318)

Som anført i betragtning 183 konstaterede Kommissionen desuden i løbet af undersøgelsen, at den faktiske arbejdstid ikke var afspejlet i lønnen til de ansatte. I modsætning til, hvad der blev hævdet, havde virksomheden ikke fremlagt nogen dokumentation, der satte arbejdstimerne i relation til lønnen, og kunne derfor ikke påvise, at standardarbejdstiden faktisk var blevet overholdt, men gav kun de ansatte meddelelse om det maksimale antal arbejdstimer. Kommissionen fandt derfor, at metoden til fastsættelse af det faktiske antal arbejdstimer var rimelig, og parternes påstande i den forbindelse blev afvist.

(319)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Jiangsu, at den inflationsjustering, som Kommissionen havde anvendt til justering af eltaksten fra november 2018, ikke svarer til virkeligheden, da den thailandske eltakst ikke er blevet tilpasset efter nogen inflation siden da. Jiangsu hævdede endvidere, at Kommissionen ikke har givet nogen begrundelse for, hvorfor justeringen er nødvendig. Desuden har Kommissionen ikke justeret vand og naturgas for inflation og har heller ikke givet nogen begrundelse herfor.

(320)

Ningbo Jinding hævdede, at eftersom referenceværdien for elomkostningerne var blevet fastsat på grundlag af den elpris, der blev offentliggjort for faktureringsmåneden november 2018, justeret med den gældende inflationsrate til midten af UP, afspejlede den ikke de faktiske omkostninger, som elforbrugerne i Thailand havde betalt i UP. Parten påpegede, at det fremgår af de betingelser for eltaksterne, der er anført på det websted (74), hvor Kommissionen havde fundet den elpris, der var gældende i UP, at »elafgifterne faktureret for hver måned omfattede basisafgiften for elektricitet i henhold til de anførte takster og og en energijusteringsafgift«. Kommissionen burde således have anvendt en energijusteringsafgift i stedet for en inflationsjustering.

(321)

Kommissionen har gennemgået betingelserne for eltaksterne i Thailand og bekræftet, at energijusteringsafgiften (der omfatter elementerne i den ændrede pris) faktisk er blevet justeret med jævne mellemrum af elleverandøren i Thailand. Kommissionen justerede derfor den referenceværdi for elektricitet, der var blevet anvendt til energijusteringsafgiften, i stedet for inflationsjusteringen for de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter. I modsætning til referenceværdien for elektricitet, som var baseret på faktureringen for november 2018 og derfor skulle justeres til UP som forklaret ovenfor, vedrørte de referenceværdier for vand og naturgas, som Kommissionen havde anvendt, allerede UP, og der blev derfor ikke foretaget yderligere justeringer.

(322)

Ningbo Jinding hævdede desuden, at Kommissionen havde anvendt et forkert spændingsniveau for de eltakster, som Ningbo Jinding var blevet faktureret for i UP, da det faktiske spændingsniveau for virksomheden var på over 12 kV. Kommissionen gennemgik og justerede referenceværdien vedrørende Ningbo Jindings spændingsniveau, som bekræftet af den dokumentation, der blev indsamlet i forbindelse med krydstjekket uden kontrolbesøg, og som var relevant for de eltakster, som Ningbo Jinding var blevet faktureret for i UP.

(323)

Ningbo Jinding hævdede, at Kommissionen fejlagtigt havde beregnet indlandstransporten på grundlag af en procentdel af værdien af råmaterialet, mens transporten ved råmaterialekøb normalt fastsættes på grundlag af købsmængden. Denne part bemærkede, at Kommissionen selv har en fast praksis med at fordele transportomkostningerne efter mængden i stedet for materialets værdi. Kommissionen burde desuden have taget hensyn til den faktiske transportafstand til Ningbo Jinding.

(324)

Wenzhou fremførte, at det er tilstrækkeligt at sikre, at prisen på råmaterialerne ab fabrik ikke er fordrejet, og at enhver tilføjelse af transportomkostninger bør være i overensstemmelse med de faktiske leveringsbetingelser for de kinesiske eksporterende producenters køb af råmaterialer. Derfor burde kun de faktiske omkostninger ved transporten mellem leverandørerne og Wenzhou have været betragtet som tillæg til prisen ab fabrik. Endvidere fandt Wenzhou det urimeligt, at transportomkostningerne ved råmaterialer blev udtrykt som en procentdel af de indberettede omkostninger ved råmaterialer, mens de faktiske transportomkostninger ville blive beregnet på grundlag af mængden i stedet for værdien.

(325)

Ningbo Jinding hævdede endvidere, at der ikke er grundlag for at tilføje en importtold til prisen på råmaterialet, eftersom Ningbo Jinding købte sine råmaterialer i Kina og ikke betalte importafgifter. GTA-dataene er desuden baseret på cif-priser og omfatter derfor yderligere omkostninger såsom omkostninger ved international transport, forsikring og håndtering, som ikke gjaldt for indenlandske indkøb og derfor burde fratrækkes.

(326)

Wenzhou Junhao gentog også sin bemærkning til det første notat om, at alle råmaterialer til den undersøgte vare fra Wenzhou Junhao var blevet købt på hjemmemarkedet. Wenzhou Junhao fremførte, at den pris ved import (cif) til Thailand, som Kommissionen havde fastsat en ikkefordrejet råmaterialepris ud fra, kan omfatte højere leveringsomkostninger end råmaterialer indkøbt på hjemmemarkedet.

(327)

Kommissionen fandt, at den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), bør afspejle den ikkefordrejede pris på råmaterialerne i det repræsentative land (i dette tilfælde Thailand) som den relevante reference til beregning af den normale værdi i oprindelseslandet. Den bør derfor afspejle den pris, som en producent af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer ville betale i Thailand for de råmaterialer, der blev leveret til fabrikken. Hvis der ikke blev tilføjet internationale transportomkostninger eller importafgifter, ville den deraf følgende referenceværdi ikke afspejle den ikkefordrejede pris på det thailandske marked, men kun den gennemsnitlige cif-pris i de lande, der eksporterer de pågældende råmaterialer. Dette ville være i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(328)

I mangel af en referenceværdi for transportomkostninger (pr. virksomhed, pr. råmaterialetype, pr. transportkanal osv.) har Kommissionen desuden anvendt forholdet mellem den eksporterende producents transportomkostninger og råmaterialeomkostninger. Dette forhold anvendes på referenceværdien for råmaterialet, som derfor multipliceres med den mængde råmateriale, som den eksporterende producent har forbrugt. En sådan metode afspejler den eksporterende producents omkostningsstruktur, da forholdet mellem transportomkostninger og råmaterialeomkostningerne opretholdes og også anvendes på den ikkefordrejede referenceværdi.

(329)

Alle parternes påstande vedrørende beregningen af indlandstransport og justeringen af importafgifter anvendt på referenceværdien for råmaterialer blev derfor afvist.

(330)

Wenzhou hævdede, at der ikke bør skelnes mellem de to typer valsetråd, der anvendes til produktion af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, nemlig HS 721391 og HS 721399, da de kun er forskellige med hensyn til diameter (over eller under 14 mm), og deres pris er næsten ens, i henhold til flere oplyste kilder. Desuden er en diameter på over eller under 14 mm ikke en indikator, som der skelnes til i varekontrolnummerstrukturen for den undersøgte vare.

(331)

For så vidt angår råmaterialer blev de eksporterende producenter i spørgeskemaet anmodet om at identificere hver type råmateriale, der anvendes i produktionen af den undersøgte vare, med den mest nøjagtige toldkode (ottecifret eller ticifret niveau). Det specificerede råmateriale sammenholdes derefter så nøjagtigt som muligt med toldkoden for referenceværdien for samme råmateriale i det repræsentative land. Ved angivelsen af de anvendte råmaterialer er prisen på disse råmaterialer eller varekontrolnummerstrukturen irrelevant, da ingen af dem anvendes i sammenhæng med toldkoden for referenceværdien for samme råmateriale i det repræsentative land. I denne undersøgelse har Wenzhou identificeret begge typer anvendte råmaterialer. På dette grundlag er begge typer råmaterialer anvendt af Wenzhou blevet sammenholdt med referenceværdien for samme råmateriale i Thailand. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(332)

Wenzhou hævdede endvidere, at de SA&G-omkostninger, der var anvendt til at beregne den normale værdi, var blevet fastsat på grundlag af fem thailandske virksomheder, uden at der var foretaget en opdeling af SA&G-omkostningerne for de enkelte virksomheder. Desuden er direkte salgsomkostninger som f.eks. transportomkostninger ikke blevet fratrukket SA&G-omkostningerne. Kommissionens udsagn i forbindelse med den endelige fremlæggelse af oplysninger om, at den havde beregnet den normale værdi pr. varetype ab fabrik, er derfor ikke korrekt. Da eksportsalget blev fastsat ab fabrik uden transportomkostninger, bør sådanne omkostninger også fratrækkes den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(333)

Som anført i betragtning 276 beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), hvilket omfatter et rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger. Der foreligger ingen oplysninger om, at SA&G-omkostningerne for de thailandske virksomheder, som Kommissionen havde anvendt, omfattede transportomkostninger ved levering til kunder. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(334)

EIFI fandt, at den dumpingmargen, der var fastsat for Jiangsu, var baseret på modstridende oplysninger. Ifølge D&B havde Jiangsu kun 15 ansatte, hvilket svarer til det antal ansatte, der typisk er i en handelsvirksomhed, og ikke er i overensstemmelse med mængden af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, som produceres af Jiangsu. Den gennemsnitlige eksportpris for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra Jiangsu i UP er desuden lavere end den samlede gennemsnitlige eksportpris fra Kina i samme periode. Eftersom virksomheden hævdede hovedsagelig at producere skruer, bolte, møtrikker og lignende varer ved varmsmedning, hvilket medfører højere produktionsomkostninger end for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der produceres ved hjælp af andre produktionsprocesser, burde dens salgspriser i gennemsnit imidlertid være højere end den gennemsnitlige eksportpris fra Kina. Endvidere er Jiangsu forretningsmæssigt forbundet med to andre virksomheder i Kina, der producerer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, som der ikke rapporteres om i spørgeskemabesvarelsen, og der er derfor stor risiko for, at disse virksomheder vil kanalisere deres eksport via Jiangsu, der nyder godt af de lavere toldsatser.

(335)

Som anført i betragtning 92 udførte Kommissionen krydstjek uden kontrolbesøg og bekræftede oplysningerne fra Jiangsu, herunder antallet af ansatte og eksportprisen. Det forhold, at Jiangsus gennemsnitlige eksportpris kan være lavere end den gennemsnitlige pris for al eksport fra Kina, kan skyldes afvigelsen fra gennemsnittet, i betragtning af antallet af eksporterende producenter i Kina og antallet af typer af den undersøgte vare, der importeres fra Kina, og som indgår i beregningen af den gennemsnitlige pris for al eksport fra Kina. Undersøgelsen viste heller ikke, at der var nogen forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der producerede den pågældende vare i Kina. EIFI's påstande i den forbindelse blev derfor afvist.

(336)

EFDA hævdede, at satsen for samarbejdsvillige eksportører, der ikke indgik i stikprøven, ville være for høj, i strid med grundforordningens artikel 9, stk. 6. Dette skyldes, at Kommissionen havde anvendt de foreliggende faktiske oplysninger vedrørende forbruget af arbejdskraft i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, og den burde derfor have set bort fra de margener, der blev fastsat under de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 18, ved beregningen af den gennemsnitlige dumpingmargen for stikprøven. EFDA foreslog at anvende Jiangsus dumpingmargen til at fastsætte dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, da denne virksomhed ville have været den eneste, for hvilken de foreliggende faktiske oplysninger ikke var blevet anvendt.

(337)

Kommissionen fandt, at grundforordningens artikel 9, stk. 6, kun finder anvendelse, når margenerne er fastsat fuldt ud under de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 18. Kommissionen bemærkede, som det fremgår af betragtning 260, at den delvis havde baseret sig på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, med hensyn til forbruget af arbejdskraft for alle tre stikprøveudtagne eksporterende producenter, herunder Jiangsu. I stedet for at se bort fra alle de margener, der var blevet konstateret for de samarbejdsvillige eksportører, fandt Kommissionen det derfor hensigtsmæssigt at basere sig på alle disse margener ved fastsættelsen af dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven. Partens påstand blev derfor afvist.

(338)

EFDA gentog sin påstand om, at de eksporterende producenters samarbejdsvillighed bør betragtes som stor i betragtning af den fragmenterede industri for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der hovedsagelig bestod af SMV'er, som eksporterede gennem forhandlere; de logistiske vanskeligheder under covid-19-pandemien; forretningsforbindelserne mellem eksporterende producenter i Kina og klageren; de eksporterende producenters samarbejdsvillighed, som er på over 50 % og dermed dobbelt så høj som EU-producenternes samarbejdsvillighed i den tidligere undersøgelse vedrørende skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, og at EU-producenterne ikke desto mindre »udgjorde en væsentlig del af EU-erhvervsgrenen« (75); Kommissionens tilgang i den foreliggende sag med hensyn til EU-producenternes manglende samarbejdsvilje og endelig Kommissionens generelle tilgang med hensyn til SMV'er i Unionen, og navnlig de forenklede spørgeskemaer til SMV'er.

(339)

Som forklaret i betragtning 179 fastsættes de eksporterende producenters samarbejdsvillighed på grundlag af stikprøveskemabesvarelserne fra de eksporterende producenter i Kina. De oplysninger, der anmodes om, er begrænset til grundlæggende virksomhedsoplysninger, såsom kontaktoplysninger, oplysninger om globale salgs- og produktionsmængder samt forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Disse oplysninger bør være let tilgængelige for alle virksomheder, herunder SMV'er. Ingen af de eksporterende producenter gav sig til kende med påstand om, at de havde haft logistiske vanskeligheder ved at give de ønskede oplysninger, og EFDA underbyggede heller ikke denne påstand. EFDA forklarede heller ikke, i hvilket omfang de påståede forretningsforbindelser mellem de eksporterende producenter og klageren skulle have haft indflydelse på fastlæggelsen af samarbejdsniveauet. Desuden blev EU-erhvervsgrenens samarbejdsvillighed i den tidligere antidumpingundersøgelse anset for irrelevant i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Påstanden om, at ikkesamarbejdsvillige EU-producenter ville blive behandlet anderledes end ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter, er allerede behandlet i betragtning 46 og blev desuden ikke betragtet som et element, der havde indflydelse på de eksporterende producenters samarbejdsvilje. Under alle omstændigheder er begrebet en »væsentlig del« af EU-erhvervsgrenen irrelevant ved vurderingen af de eksporterende producenters samarbejdsvillighed, da begge begreber henviser til helt forskellige situationer. Mens der med en væsentlig del af EU-erhvervsgrenen henvises til situationen ved indledningen af undersøgelsen, har den landsdækkende dumpingmargen til formål at undgå, at manglende samarbejdsvilje belønnes urimeligt. Argumentet om, at SMV'er i Unionen ville drage fordel af forenklede spørgeskemaer i modsætning til de eksporterende producenter, er irrelevant på stikprøvestadiet. Partens påstande blev derfor afvist.

(340)

EFDA hævdede endvidere under henvisning til WTO's faste praksis (76), at selv om Kommissionen konkluderede, at samarbejdsniveauet var lavt, må dens tilgang ikke have karakter af straf. EFDA fremførte i den forbindelse, at toldniveauet for »alle andre eksporterende producenter« var blevet fastsat på grundlag af en ikkerepræsentativ eksportmængde baseret på kun én varetype.

(341)

Når Kommissionen anvender de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18, har den vide skønsbeføjelser, så længe den anvendte metode er rimelig. Ved anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger kan resultaterne af undersøgelsen desuden blive mindre gunstige for en part, end hvis den pågældende havde samarbejdet, for at undgå, at manglende samarbejdsvilje belønnes urimeligt, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 6. I denne sag var Kommissionen nødt til at basere beregningen af det landsdækkende toldniveau på de foreliggende faktiske oplysninger i sagsakterne. Metoden var rimelig, da den var baseret på faktiske efterprøvede oplysninger fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter, og beregningen var baseret på en udvalgt varetype, som var den mest repræsentative med hensyn til eksportmængden for den pågældende eksporterende producent. Udsagnet om, at denne specifikke varetype ikke blev eksporteret af de ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter, blev ikke underbygget af EFDA og kunne ikke efterprøves. Dette argument blev derfor afvist.

(342)

EIFI hævdede, at nogle af de eksporterende producenter, der havde fået status som samarbejdsvillige eksporterende producenter, ikke burde betragtes som sådanne, fordi de ikke var producenter, men forhandlere af den pågældende vare. For nogle af de eksporterende producenters vedkommende svarede de navne, der var angivet i stikprøveskemaet, ikke til deres momsregistreringsnummer, mens andre eksporterende producenter havde en unormalt lav eksportpris til Unionen. EIFI fremlagde oplysninger baseret på offentligt tilgængelige kilder til støtte for sin påstand.

(343)

Kommissionen bemærker, at oplysningerne fra EIFI blev fremlagt meget sent i forløbet, mens den samme liste over samarbejdsvillige eksporterende producenter blev tilføjet til sagsakterne, der er tilgængelige for alle interesserede parter, den 6. januar 2021 (77) og derfor ikke længere kunne efterprøves. Kommissionen kunne derfor ikke afgøre, om de begrundelser, som EIFI havde fremført for at få fjernet visse virksomheder fra listen over eksporterende producenter, var berettigede, og disse påstande måtte derfor afvises.

(344)

En handelsvirksomhed i Kina, Changshu 5. Rich Trading Co., Ltd (»Changshu Rich«) hævdede, at den burde tilføjes til listen over samarbejdsvillige eksporterende producenter sammen med sin forretningsmæssigt forbundne producent i Kina, da den havde samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen bemærker, at ingen af disse parter havde svaret på stikprøveskemaet inden for de fastsatte frister. Changshu Rich havde kun indgivet et stikprøvesvar for ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen; dette svar berørte ikke parterne i Kina og blev først indgivet efter udløbet af de fastsatte frister. Anmodningen om at blive opført på listen over samarbejdsvillige eksporterende producenter blev derfor afvist. En anden eksporterende producent, som Changshu Rich henviste til som sin »partner«, havde indgivet stikprøveskemaet inden for den fastsatte frist og var derfor opført på listen.

(345)

En anden eksporterende producent, Bulten Fasteners (China) Co., Ltd (»Bulten Fasteners«), anmodede også om at blive opført på listen over samarbejdsvillige eksporterende producenter, idet den hævdede at have samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen ved inden for fristen at fremlægge de oplysninger om input til de eksporterende producenter i Kina, som der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Bulten Fasteners hævdede, at kravene for at blive betragtet som en samarbejdsvillig part var uklare, og ved at fremlægge oplysninger om input bekræftede den, at den havde til hensigt at samarbejde og handlede i god tro.

(346)

Kommissionen bemærkede, at Bulten Fasteners ikke havde indgivet en stikprøvebesvarelse som anmodet om i indledningsmeddelelsen, og som også omfattede samtykke til at figurere blandt de virksomheder, der skal indgå i stikprøven og undersøges. Som en af de eksporterende producenter, der er nævnt i klagen, modtog den ved indledningen af undersøgelsen også specifikke instrukser fra Kommissionen ved bilateral meddelelse, hvori det klart var angivet, at fremlæggelse af oplysninger med henblik på stikprøveudtagningen ville være en betingelse for at blive betragtet som samarbejdsvillig part. Virksomheden fremsatte heller ingen bemærkninger til listen over samarbejdsvillige eksporterende producenter, jf. betragtning 345, som havde været i sagsakterne siden begyndelsen af undersøgelsen, efter at Kommissionen havde udtaget stikprøven af eksporterende producenter. Bulten Fasteners anmodede i den forbindelse om at blive hørt af høringskonsulenten. Der blev afholdt en høring den 7. december 2021, hvor høringskonsulenten konkluderede, at Bulten Fasteners proceduremæssige rettigheder ikke var blevet berørt i proceduren, eftersom virksomheden havde modtaget oplysninger fra Kommissionen, som den ikke havde reageret på. Ud fra disse betragtninger kan Bulten Fasteners i modsætning til de eksporterende producenter, som i tide indgav stikprøveskemaet og udtrykkeligt indvilgede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, ikke betragtes som en samarbejdsvillig eksporterende producent, og anmodningen fra denne part blev afvist.

(347)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede Kommissionen, at der var nogle skrivefejl i listen over samarbejdsvillige eksporterende producenter, der blev rettet. Disse rettelser var baseret på oplysningerne fra de berørte parter i stikprøveskemaet. Shanghai Foreign Trade (Pudong) Co., Ltd, der indgav stikprøveoplysninger for sine forretningsmæssigt forbundne producenter Shanghai Rongdun Industry Co., Ltd og Shanghai Chunri New Energy Technology Co., Ltd, blev derfor fjernet fra listen og erstattet af dens forretningsmæssigt forbundne producenter. BSC Corporation, en forhandler, der eksporterer den vare, der produceres af dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed Liaocheng BSC Metal, blev ligeledes fjernet fra listen og erstattet af dens forretningsmæssigt forbundne producent.

(348)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede brugeren af polskruer, der er nævnt i betragtning 154 og 155, at Kommissionen havde set bort fra dens påstand om, at dens største konkurrent i Indien producerer polskruer og sælger dem i Unionen til samme priser som dem, der importeres fra Kina. Brugeren hævdede, at dette ville vise, at importen fra Kina ikke foregår til dumpingpriser. Brugeren fremførte ligeledes, at Kommissionen burde have sammenlignet priserne på importen af polskruer fra Indien med den normale værdi. Da Kommissionen imidlertid ikke har gjort dette, kan den ikke konkludere, at der foregik dumpingimport af polskruer fra Kina.

(349)

Kommissionen påpeger for det første, at der ikke blev fremsat en sådan påstand forud for den endelige fremlæggelse af oplysninger. Det blotte, udokumenterede udsagn om, at de indiske fabrikanters priser på polskruer var på samme niveau som de kinesiske videresalgspriser på EU-markedet, indebærer ikke i sig selv en påstand om, at eksporten fra Kina ikke ville foregå til dumpingpriser. For det andet er de dumpingmargener, der er fastsat som ovenfor i afsnit 3, baseret på eksportpriserne på den pågældende vare som helhed, og der blev ikke fastsat særskilte dumpingmargener for forskellige varetyper. Som nærmere beskrevet i afsnit 3 blev der fastsat væsentlige dumpingmargener ved sammenligningen af de kinesiske eksporterende producenters eksportpriser med den normale værdi baseret på oplysninger fra det repræsentative land. Denne bruger fremsatte ingen bemærkninger til beregningen af dumpingmargenerne som sådan, og ingen af de elementer, der blev anvendt til beregningen, er blevet anfægtet af denne. For det tredje mindes der om, at denne undersøgelse er begrænset til eksport af den pågældende vare fra Kina, og at Kommissionen derfor ikke var forpligtet eller endog havde ret til at undersøge påstået dumpingimport fra Indien. Denne påstand blev derfor afvist.

(350)

Som anført i betragtning 96 og 97 ophørte overgangsperioden for Det Forenede Kongeriges udtræden den 31. december 2020, og Det Forenede Kongerige ophørte med at være underlagt EU-retten fra den 1. januar 2021. Da fristen for indgivelse af spørgeskemabesvarelser og andre oplysninger udløb efter overgangsperioden, anmodede Kommissionen interesserede parter om at fremlægge oplysninger på EU-27-basis. Konklusionerne vedrørende skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser blev derfor vurderet på grundlag af data for EU-27.

(351)

Samme vare blev fremstillet af mere end 70 producenter i Unionen i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(352)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til 1 060 569 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af oplysninger fra klageren og de stikprøveudtagne EU-producenter. Som anført i betragtning 49 indgik seks EU-producenter i den endelige stikprøve. De tegnede sig for 9,5 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(353)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens samlede anslåede salgsmængde på EU-markedet (se tabel 6) til den samlede importmængde i henhold til Eurostat (se tabel 3 og 12).

(354)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbruget (i ton)

(355)

EU-forbruget faldt i den betragtede periode. Samlet set faldt EU-forbruget med 18 % og faldt fra 2 134 778 ton i 2017 til 1 748 012 ton i UP.

(356)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ud fra importmængden og det samlede EU-forbrug.

Tabel 3

Importmængde (i ton) og markedsandel

(357)

Importmængden fra Kina steg med 54 % mellem 2017 og 2019 og forblev forholdsvis stabil mellem 2019 og undersøgelsesperioden. Samlet set steg importmængden med 55 % i den betragtede periode.

(358)

I betragtning af det faldende EU-forbrug steg markedsandelen for importen fra Kina støt mellem 2017 og UP og steg fra 6 % til 12 %.

(359)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte EIFI, at importmængderne og markedsandelen for importen fra Kina burde være højere baseret på de statistiske data, den havde til rådighed. EIFI rådede over statistiske data, der omfattede import af varer, der ikke var omfattet af undersøgelsen, og skøn over de samlede importmængder ud fra markedskendskab. De statistikker, som Kommissionen anvendte til at fastsætte importmængderne i tabel 3, var imidlertid baseret på de faktiske importmængder af den pågældende vare, som var blevet registreret på Taric-kodeniveau, og som kun omfattede den pågældende vare. Mængderne i tabel 3 afspejler derfor de faktiske importmængder af den pågældende vare i den betragtede periode. Denne påstand blev derfor afvist.

(360)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede EFDA og CCCME om en præcisering af, hvilke data der var blevet anvendt til at fastsætte importmængderne til Unionen. Efter at en sådan præcisering var blevet givet, anmodede disse parter om, at der også blev fremlagt præcise data pr. Taric-kode. Af fortrolighedshensyn kan disse oplysninger ikke videregives, og denne anmodning blev derfor afvist.

(361)

Kommissionen fastsatte de gennemsnitlige importpriser på grundlag af data fra Eurostat ved at dividere den samlede værdi af importen fra Kina med den samlede mængde af denne import.

(362)

Gennemsnitspriserne på importen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)

(363)

Priserne på importen fra det pågældende land steg med 11 % mellem 2017 og 2018 og faldt i 2019 med 1 % og i undersøgelsesperioden med yderligere 3 %. Samlet set steg de kinesiske importpriser med 7 % i den betragtede periode. Denne stigning dækkede imidlertid langt fra prisstigningen i råmaterialeomkostningerne på 30 % i samme periode. Importpriserne lå desuden konstant under EU-salgspriserne, jf. tabel 8.

(364)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(365)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 28 % og 46 % på EU-markedet i forbindelse med importen fra det pågældende land.

(366)

EFDA og CCCME hævdede, at standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer ikke er substituerbare med ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, og at de ikke konkurrerer med hinanden. De understregede, at ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer normalt er dyrere end standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. De kinesiske eksporterende producenter eksporterer hovedsagelig standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, mens EU-erhvervsgrenen overvejende producerer og sælger ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Enhver prissammenligning bør derfor være baseret på en omhyggelig sondring mellem standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. CCCME fremhævede ligeledes, at de tre vigtigste varetyper, der er omfattet af denne undersøgelse, dvs. skruer, bolte og underlagsskiver, adskiller sig fra hinanden, hvilket der bør tages behørigt hensyn til ved prissammenligningen.

(367)

European DIY Retail Association (»EDRA«) fremførte ligeledes, at der ved en prissammenligning mellem EU-salgsprisen på EU-markedet og den kinesiske importpris bør tages hensyn til sondringen mellem standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. En af importørerne hævdede, at der i EU-producenternes interne varekoder ikke sondres mellem standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, og at en sammenligning mellem EU-erhvervsgrenens salgspriser og de kinesiske importpriser derfor ville være utilstrækkelig.

(368)

EFDA fremførte, at selv om skruer, bolte, møtrikker og lignende varer produceres på grundlag af internationalt anerkendte standarder, kan de også opfylde specifikke yderligere kundekrav, dvs. krav, der afviger fra kravene i standarden, eller som ikke er omfattet af en sådan standard, eller som er strengere end de krav, der er fastsat i standarden. Disse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer bør betragtes som ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. CCCME hævdede på samme måde, at ikke kun skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der produceres på grundlag af kundetegninger, bør betragtes som ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, men også dem, der tager hensyn til andre kundekrav, selv om sådanne skruer, bolte, møtrikker og lignende varer er i fuld overensstemmelse med internationale produktstandarder.

(369)

EFDA påpegede også, at der er en forskel mellem »produktstandarder« og »inspektionsstandarder« og mellem »grundlæggende« produktstandarder og »særlige« produktstandarder. De gjorde gældende, at selv om skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der overholder de grundlæggende produktstandarder, kan betragtes som standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, bør skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der overholder inspektionsstandarder og særlige produktstandarder, betragtes som ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer i forbindelse med denne undersøgelse, da disse krav har samme funktion som kundespecifikke krav.

(370)

EFDA og CCCME fremhævede desuden, at skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der produceres af EU-erhvervsgrenen, ofte produceres ved hjælp af deres standardproduktionsopsætning, selv om de er omfattet af krav, der går videre end internationalt anerkendte standarder. Disse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer bør betragtes som ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer.

(371)

Endelig henviste EFDA og CCCME til specifikke certificeringskrav i visse industrier (hovedsagelig bilindustrien). Der er tale om overensstemmelseskrav for leverandører af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, som omfatter f.eks. krav om dokumentation vedrørende fremstillingsprocessen for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, registrering af visse data og kvalitetskontroltrin (78). EFDA hævdede, at de nødvendige investeringer i leverandørernes fremstillingsproces for at opfylde disse krav afspejles i højere omkostninger og priser, og at skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der fremstilles under sådanne forhold, derfor bør betragtes som ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. CCCME hævdede, at alle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der anvendes i bilindustrien, bør betragtes som ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer.

(372)

Kommissionen bemærkede, at standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer er nærmere beskrevet i industristandarder, som f.eks. Deutsches Institut für Normung (DIN), Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) eller europæiske standarder (EN), der udarbejdes og vedligeholdes af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN). Ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer udviser derimod forskelle i forhold til de anerkendte industristandarder og opfylder ofte en bestemt brugers udformning og/eller krav. Kundetegninger, der afviger fra en anerkendt international standard, gør derfor en skrue, bolt, møtrik eller lignende vare til en speciel skrue, bolt, møtrik eller lignende vare eller til en ikke-standardskrue, -bolt, -møtrik eller lignende vare. På samme måde blev skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der produceres på standardproduktionslinjer, betragtet som specielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, når de ikke fuldt ud overholder en specifik internationalt anerkendt industristandard.

(373)

Kommissionen bemærkede, at alle påstande om, hvilke typer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer der bør betragtes som ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, med undtagelse af dem, der er nævnt i betragtning 374 og 375, faktisk ikke blev anfægtet af EU-erhvervsgrenen og også svarede til den opfattelse, at så snart en standardskrue, bolt, -møtrik eller lignende vare ikke overholder en industriel produktstandard til punkt og prikke, bør den betragtes som en ikke-standardskrue, -bolt, -møtrik eller lignende vare/speciel skrue, bolt, møtrik eller lignende vare.

(374)

For så vidt angår de særlige produktstandarder og inspektionsstandarder, der er nævnt i betragtning 369, fandt Kommissionen, at så længe en skrue, bolt, møtrik eller lignende vare fremstilles nøjagtigt efter de tekniske specifikationer i en internationalt anerkendt standard, bør den betragtes som en standardskrue, -bolt, -møtrik eller lignende vare, og påstandene i den forbindelse blev derfor afvist.

(375)

De certificeringskrav, der er nævnt i betragtning 371, er kundespecifikke overensstemmelseskrav, som ikke nødvendigvis har direkte indflydelse på de tekniske krav til selve skruen, bolten, møtrikken eller den lignende vare som fastsat i internationalt anerkendte standarder. Så længe overensstemmelseskravene ikke berører skruens, boltens, møtrikkens eller den lignende vares fysiske og tekniske egenskaber eller udgør en specifik kundetegning, men hovedsagelig henviser til spørgsmål som f.eks. dokumentationskrav i forbindelse med fremstillingsprocessen eller registrering af kvalitetskontrol, blev de således ikke betragtet som et kriterium for at skelne mellem standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, og påstandene i den forbindelse blev afvist.

(376)

CCCME fremførte endvidere, at skruer, bolte, møtrikker og lignende varer næsten udelukkende sælges via distributører til slutbrugere, og at der bør tages behørigt hensyn hertil i forbindelse med prissammenligning, der bør foretages i distributørernes handelsled. Som nævnt i betragtning 278 skete alt eksportsalg direkte til uafhængige kunder i Unionen, og ved sammenligningen blev der derfor taget hensyn til de priser, der var betalt eller skulle betales, i stedet for de beregnede eksportpriser. Det meste af EU-erhvervsgrenens salg skete desuden via distributører, og prissammenligningen mellem importpriserne og EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet fandt sted i samme handelsled. Dette argument var derfor ikke relevant i forbindelse med denne undersøgelse.

(377)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede EFDA, CCCME og Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union, at der burde have været foretaget justeringer for omkostninger ved kvalitetskontrol og dokumentforvaltning ved beregningen af underbudsmargenerne. EFDA og CCCME hævdede, at EU-erhvervsgrenen var underlagt specifikke certificeringskrav, jf. betragtning 371, mens de kinesiske eksporterende producenter typisk ikke havde sådanne krav. EFDA og CCCME henviste til kravet i grundforordningens artikel 3, stk. 2, om, at skadesvurderingen skal baseres på en objektiv undersøgelse og positivt bevismateriale (herunder en undersøgelse af virkningen på priserne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2), og til artikel 3.1 i WTO's antidumpingaftale, der henviser til prissammenlignelighed. Da certificeringskravene har en betydelig indvirkning på omkostninger og priser, hævdede EFDA, CCCME og Folkerepublikken Kinas repræsentation, at der burde foretages en passende justering ved beregningen af underbudsmargenen.

(378)

Disse parter henviste til offentligt tilgængelige oplysninger og til oplysninger fra en af de stikprøveudtagne EU-producenter, hvoraf det fremgik, at mindst en af de stikprøveudtagne EU-producenter var omfattet af PPAP-certificering og derfor fejlagtigt havde angivet en del af sin produktion til at være standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer.

(379)

For så vidt angår påstandene vedrørende offentligt tilgængelige oplysninger for en af de angiveligt stikprøveudtagne EU-producenter bemærkede Kommissionen, at alle stikprøveudtagne EU-producenter blev indrømmet anonymitet, og at bemærkninger til sådanne oplysninger derfor ikke er berettiget. Kommissionen bekræftede imidlertid, at der i forbindelse med undersøgelsen ikke havde kunnet konstateres nogen betydelige omkostningsforskelle mellem produktionsprocesser, der er omfattet af certificeringskrav, og andre produktionsprocesser. Selv om en sådan justering var underbygget og berettiget, ville dens indvirkning på underbudsmargenen således være ubetydelig, og Kommissionens konklusioner om et betydeligt underbud ville derfor fortsat være gældende. Disse påstande blev derfor afvist.

(380)

For så vidt angår påstanden om, at en af de stikprøveudtagne EU-producenter fejlagtigt havde angivet ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer som standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, mindes der om, at certificeringskravene alene ikke afgør, om en skrue, bolt, møtrik eller lignende vare skal betragtes som en ikke-standardskrue, -bolt, -møtrik eller lignende vare, jf. betragtning 375. I samme betragtning fandt Kommissionen således, at så længe overensstemmelseskrav ikke berører skruens, boltens, møtrikkens eller den lignende vares fysiske og tekniske egenskaber eller udgør en specifik kundetegning, men hovedsagelig henviser til spørgsmål om f.eks. dokumentationskrav i forbindelse med fremstillingsprocessen eller registrering af kvalitetskontrol, blev de ikke betragtet som et kriterium for at skelne mellem standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Kommissionen kontrollerede, at alle stikprøveudtagne EU-producenter havde indberettet varetyperne korrekt. Denne påstand blev derfor afvist.

(381)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede EFDA og CCCME, at EU-erhvervsgrenens salg hovedsagelig skete gennem forretningsmæssigt forbundne distributører til slutbrugere. Da de kinesiske eksporterende producenter sælger direkte til ikke forretningsmæssigt forbundne distributører i Unionen, burde der have været foretaget passende justeringer for forskelle i handelsleddet. Denne påstand var ikke baseret på oplysninger i sagsakterne og var heller ikke underbygget af beviser. I forbindelse med undersøgelsen anmodede EFDA og CCCME om yderligere oplysninger om de stikprøveudtagne EU-producenters andel af salg via distributører; disse oplysninger er blevet fremlagt af Kommissionen og bekræfter konklusionerne i betragtning 376. Kommissionen præciserer også, at de stikprøveudtagne EU-producenters salg, der blev taget i betragtning ved beregningen af prisunderbud, skete til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen. Denne påstand blev derfor afvist.

(382)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(383)

Som nævnt i betragtning 26-49 blev der anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(384)

Med henblik på konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra de oplysninger, som klageren havde fremlagt, og som blev krydstjekket med oplysningerne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. De makroøkonomiske data vedrørte samtlige EU-producenter.

(385)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte CCCME og EFDA, at Kommissionen ikke havde fremlagt oplysninger om produktions- og salgsmængde for de EU-producenter, der fremlagde data, som indgik i de makroøkonomiske indikatorer. I forbindelse med undersøgelsen forklarede Kommissionen efter anmodning, at disse data var blevet fremlagt på virksomhedsspecifikt niveau og derfor var fortrolige. EFDA hævdede endvidere, at Kommissionen nægtede at fremlægge oplysninger om, hvordan dataene var blevet ekstrapoleret, selv om dette ville være et afgørende aspekt, eftersom kun en lille del af alle EU-producenterne havde fremlagt makroøkonomiske data.

(386)

De kilder og den metode, som Kommissionen har anvendt til at udarbejde makroøkonomiske data, er beskrevet i betragtning 384. Makroøkonomiske data blev indsamlet fra de enkelte EU-producenter i Unionen og forelagt Kommissionen via klageren. Den samlede mængde i forbindelse med makroøkonomiske data blev anslået af klageren ved at ekstrapolere data baseret på disse producenters andel af den samlede EU-produktion. Klageren havde baseret den samlede EU-produktion på de tilgængelige oplysninger i Prodcom. De indgivne data blev justeret på grundlag af krydstjek med data fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Justeringerne tog kun hensyn til visse uoverensstemmelser i dataene, men ændrede ikke i væsentlig grad de data, som klageren havde indgivet.

(387)

EFDA kritiserede også, at dataene ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet af Kommissionen, og at de ikkefortrolige sammendrag af de makroøkonomiske data først blev fremlagt én dag før den endelige fremlæggelse af oplysninger. Som anført i betragtning 384 krydstjekkede Kommissionen de indgivne data med oplysningerne fra de stikprøveudtagne EU-producenter og gennem en grundig mangelprocedure vedrørende EIFI's besvarelse af spørgeskemaet vedrørende makroøkonomiske indikatorer. Karakteren af de spørgsmål, der blev stillet til EIFI, blev stillet til rådighed for parterne i det åbne dossier. Kommissionen var tilfreds med dataenes nøjagtighed og fandt derfor, at de udgjorde et passende grundlag for fastsættelsen af makroøkonomiske indikatorer. Påstanden om utilstrækkelig efterprøvning blev derfor afvist. Det ikkefortrolige sammendrag af EU-producenternes individuelle bidrag blev fremlagt i tilstrækkelig tid til, at der kunne fremsættes bemærkninger. Desuden blev EFDA og CCCME indrømmet en ekstraordinær forlængelse af fristen for fremsættelse af bemærkninger. Denne påstand blev derfor afvist.

(388)

Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske skadesindikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(389)

Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(390)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(391)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(392)

Som anført i betragtning 68 hævdede en eksporterende producent, at stikprøven af eksporterende producenter hovedsagelig bestod af virksomheder, der producerer bolte (i modsætning til producenter af skruer), og at stikprøven derfor ikke ville være repræsentativ for den kinesiske erhvervsgren og eksporten generelt. Skadesanalysen burde derfor foretages særskilt for skruer på den ene side og bolte på den anden side.

(393)

En eksporterende producent af strukturskruer til træ og en eksporterende producent af confirmatskruer hævdede, at disse varetyper ikke var omfattet af denne undersøgelse, jf. betragtning 115 og 156. Disse interesserede parter fremførte, at skadesanalysen alternativt burde foretages særskilt for disse varetyper.

(394)

Som nævnt i betragtning 162 anmodede CCCME om, at makroøkonomiske skadesindikatorer indsamles og vurderes særskilt for standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer på den ene side og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer på den anden side på grundlag af, at EU-erhvervsgrenen overvejende producerer og sælger ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, mens de eksporterende producenter fra Kina overvejende producerer og eksporterer standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer.

(395)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union, at de interesserede parter ikke havde mulighed for at kontrollere de aggregerede data for EU-erhvervsgrenen, der blev anvendt til at fastsætte makroøkonomiske indikatorer, på grund af den anonymitet, der var blev indrømmet de stikprøveudtagne EU-producenter.

(396)

Som anført i betragtning 16-20 fandt Kommissionen, at anmodningen om anonymitet var behørigt begrundet og velunderbygget. Alle påstandene imod denne fortrolige behandling blev derfor afvist. Kommissionen kan derfor heller ikke offentliggøre de oplysninger pr. virksomhedsnavn, der bidrog til de makroøkonomiske skadesindikatorer. Metoden er forklaret i betragtning 384. Den påstand, der var blevet fremsat af Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union, blev derfor afvist.

(397)

Bemærkningerne vedrørende repræsentativiteten af stikprøven af eksporterende producenter blev allerede behandlet i betragtning 70. De interesserede parters bemærkninger og påstande vedrørende varedækningen i undersøgelsen blev ligeledes behandlet i betragtning 113-166.

(398)

For så vidt angår påstandene om, at skadesanalysen bør foretages særskilt pr. varetype, minder Kommissionen om, at det i betragtning 110 konkluderes, at alle varetyper blev betragtet som én og samme vare i forbindelse med denne undersøgelse, da de havde de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål. Enhver konstatering af dumping, skade og årsagssammenhæng blev derfor baseret på varen som helhed. Der blev ikke fremlagt dokumentation, der kunne have berettiget en særskilt analyse pr. varetype. Disse påstande blev derfor afvist.

(399)

CCCME og EFDA fremførte, at en vægtning af de mikroøkonomiske skadesindikatorer for de stikprøveudtagne EU-producenter, som var SMV'er, ville være i strid med grundforordningen og WTO-bestemmelserne og derfor ikke burde anvendes. De hævdede, at en sådan metode kunstigt ville øge vægten af data fra SMV'er og samtidig kunstigt sænke vægten af data fra store virksomheder. Da Kommissionen ikke vægtede skadesindikatorerne, var det ikke nødvendigt at foretage en yderligere analyse af denne påstand.

(400)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og EFDA, at skadesanalysen burde have været foretaget særskilt for standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer på den ene side og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer på den anden side. De hævdede også, at der burde have været foretaget en særskilt skadesanalyse for hver af varekategorierne, dvs. træskruer, selvskærende skruer, bolte og underlagsskiver, og henviste i den forbindelse til appelorganets rapport US- Hot-rolled Steel (79) og appelorganets rapport China — HP-SSST (80) samt til Domstolens retspraksis (81).

(401)

Hvad angår standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer gentog CCCME og EFDA for det første, at specielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer og standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer tilhører to særskilte markeder hvad angår fysiske egenskaber og kvalitetsforskelle samt endelige anvendelsesformål, og at de ikke var substituerbare. De gentog for det andet, at de kinesiske eksporterende producenter fokuserer på standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, mens EU-producenterne hovedsagelig beskæftiger sig med fremstilling af specielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. CCCME og EFDA understregede, at Domstolen i sag T-254/18 bekræftede, at »en analyse pr. segment kan være begrundet, når de af undersøgelsen omhandlede varer ikke er substituerbare, og når et eller flere segmenter påvirkes mere end andre af dumpingimporten«.

(402)

Som anført i betragtning 109 og 110 havde alle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer samme fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende endelige anvendelsesformål. Som også allerede påpeget i betragtning 151 kræves det ikke, at alle varetyper er fuldt ud substituerbare, så længe alle typer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende endelige anvendelsesformål. Endvidere viste undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen producerede og solgte standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, og at de eksporterende producenter eksporterede standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer til EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 47. Undersøgelsen viste også, at der var en overlapning mellem de endelige anvendelsesformål. EU-erhvervsgrenen solgte skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til en række forskellige formål og sektorer. Trods den begrænsede samarbejdsvilje fastslog Kommissionen, at dumpingimporten konkurrerer med EU-erhvervsgrenens salg med hensyn til de samme anvendelser. Selv om specielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer kun indgik i stikprøven af samarbejdsvillige eksportører i begrænset grad, viste oplysningerne i sagsakterne, at de kinesiske eksporterende producenter har kapacitet til at fremstille og eksportere ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer (på udstillinger tilbød kinesiske eksporterende producenter f.eks. en række ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, og nogle kinesiske producenter fremstillede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til bilindustrien). Stikprøven af EU-producenter bestod af virksomheder, som repræsenterede salget af både standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer i lige grad. Størstedelen af virksomhederne i stikprøven producerede rent faktisk både standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer og specielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer; kun en enkelt virksomhed var fokuseret på specielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, mens en anden var fokuseret på standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Som nævnt i betragtning 36 var der i stikprøven af EU-erhvervsgrenen sikret et bredt varetypemiks. De importerede varetyper fra de kinesiske eksporterende producenter svarede i mere end 90 % af tilfældene til varetyper, der produceres og sælges af de stikprøveudtagne EU-producenter, og omfattede en sammenligning af priserne på standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, som konsekvent viste, at der var et betydeligt underbud og målprisunderbud. Uanset at skadesanalysen bør foretages for hele EU-erhvervsgrenen, bemærkede Kommissionen, at produktions- og salgsmængderne samt fortjenstmargenerne for samtlige EU-producenter, inklusive dem, der producerer specielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer uanset varemiks, viste faldende tendenser. Dette viste, at alle EU-producenter, der var blevet udtaget til at indgå i stikprøven, var påvirket af importen fra Kina. Som anført i betragtning 552 viser oplysninger i sagsakterne desuden, at EU-producenterne ikke var i stand til at udvide deres produktion og salg af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer på grund af det pristryk, som importen fra Kina udøvede på EU-markedet. På makroøkonomisk niveau producerede størstedelen af de EU-producenter, som indgav individuelle data, både standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer og specielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Forværringen af de makroøkonomiske skadesindikatorer parallelt med stigningen i importen fra Kina samt den nedadgående tendens i de mikroøkonomiske indikatorer for samtlige stikprøveudtagne EU-producenter viser, at der var konkurrence på markedet mellem EU-erhvervsgrenen og importen fra Kina på niveau med samme vare, og undersøgelsen bekræftede ikke de påstande om det modsatte, som var blevet fremsat i den forbindelse. Dette er i sig selv bevis for den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Hverken CCCME eller EFDA fremlagde yderligere oplysninger eller beviser, som kunne have begrundet en særskilt analyse af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer på den ene side og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer på den anden side. Disse påstande blev derfor afvist.

(403)

For så vidt angår træskruer, selvskærende skruer, bolte og underlagsskiver fremførte de samme parter, at eftersom disse varer tariferes under forskellige KN-underpositioner, var dette tegn på, at de hver havde deres særlige egenskaber og ikke kunne sammenlignes med hinanden. EFDA hævdede også, at dette blev bekræftet af den omstændighed, at en producent af træskruer i Unionen havde modsat sig klagen med den begrundelse, at denne ikke kunne se, hvordan foranstaltningerne kunne have en positiv virkning.

(404)

Konklusionerne i betragtning 109 og 110 gælder også for ovennævnte varekategorier. Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at markederne ville blive opdelt i segmenter for disse kategorier, ud over den omstændighed, at de blev tariferet under forskellige KN-koder. Dette som sådan kan imidlertid ikke betragtes som tilstrækkeligt bevis, da varer stadig kan konkurrere med hinanden, selv om de henhører under forskellige KN-koder. Det faktum, at en EU-producent modsatte sig klagen, hverken beviser eller viser, at markedet er opdelt i segmenter pr. varetype. Disse påstande blev derfor afvist.

(405)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(406)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde støt og samlet set med 25 %.

(407)

Produktionskapaciteten lå i den betragtede periode stabilt på ca. 2 300 000 ton. Kapacitetsudnyttelsen faldt imidlertid væsentligt på grund af det betydelige fald i produktionsmængderne og faldt fra 61 % i 2017 til kun 46 % i undersøgelsesperioden.

(408)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede EFDA, at indekserne i tabel 5 for produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i UP afviger en smule fra det ikkefortrolige sammendrag af de makroøkonomiske indikatorer, som EIFI havde indgivet, og at dette tydede på, at Kommissionen havde foretaget justeringer af dataene fra EIFI.

(409)

Som nævnt i betragtning 386 blev oplysningerne fra klageren krydstjekket med dataene fra de stikprøveudtagne EU-producenter, og visse korrektioner foretaget på dette grundlag fører til lidt forskellige indekser.

(410)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(411)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 27 % i den betragtede periode, hvilket er betydeligt hurtigere end faldet i forbruget, der faldt med 18 % i samme periode.

(412)

Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 66 % i 2017 til 59 % i UP, dvs. et fald på 10 % eller 7 procentpoint.

(413)

I en situation med faldende forbrug mistede EU-erhvervsgrenen ikke kun salgsmængder i Unionen, men også markedsandele.

(414)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(415)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt i den betragtede periode som følge af faldet i produktions- og salgsmængderne. Dette resulterede i en reduktion af arbejdsstyrken på 4 % uden at tage hensyn til indirekte beskæftigelse.

(416)

Da produktionsmængden faldt endnu hurtigere end antallet af ansatte, faldt EU-erhvervsgrenens produktivitet med 22 % i den betragtede periode.

(417)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og EFDA, at Kommissionen ikke havde givet klare oplysninger om, hvordan disse indikatorer var blevet beregnet.

(418)

I forbindelse med undersøgelsen præciserede Kommissionen efter anmodning fra ovennævnte parter, at de makroøkonomiske indikatorer var baseret på individuelle bidrag fra EU-producenter repræsenteret af EIFI, som var blevet krydstjekket med data fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Metoden vedrørende makroøkonomiske indikatorer er også beskrevet i betragtning 384. Denne påstand blev derfor afvist.

(419)

De dumpingmargener, der blev fastsat i forbindelse med denne undersøgelse, lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(420)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

(421)

EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser steg med 11 % mellem 2017 og UP. Denne stigning var betydeligt lavere end stigningen i EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger (+ 15 %) i den betragtede periode. Som følge heraf faldt EU-salgspriserne til under enhedsproduktionsomkostningerne i UP på grund af det betydelige pristryk fra den kinesiske import, som underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser med 37 % i UP.

(422)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede CCCME og EFDA disse tal og bemærkede, at det var uklart, hvordan enhedsomkostningerne var blevet fastsat. De påpegede også, at der var en fejl i den fremlagte tabel; denne fejl blev rettet af Kommissionen. Enhedsomkostningerne blev fastsat i henhold til Kommissionens praksis som de fulde omkostninger, herunder produktionsomkostninger og SA&G-omkostninger.

(423)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(424)

I den betragtede periode faldt de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 6 %.

(425)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(426)

Slutlagrene steg med 16 % mellem 2017 og 2019 og faldt med 9 % mellem 2019 og UP. Samlet set steg slutlagrene med 7 % i den betragtede periode.

(427)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(428)

Kommissionen fastsatte de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(429)

Rentabiliteten faldt hvert år mellem 2017 og UP, hvor den blev negativ. Denne tendens skyldes hovedsagelig, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at afspejle stigningen i produktionsomkostningerne i sine salgspriser som følge af presset fra dumpingimporten, som underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser med gennemsnitligt 37 %.

(430)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Nettolikviditeten faldt støt i den betragtede periode, og samlet set faldt den med 63 % i samme periode, hvilket hovedsagelig skyldes nedgangen i overskuddet før skat.

(431)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet faldt endnu hurtigere end rentabiliteten og likviditeten og faldt hvert år i den betragtede periode og blev negativt i UP som følge af den negative rentabilitet. I samme periode mere end halverede EU-erhvervsgrenen sine investeringer, hvilket resulterede i et fald på 57 %. EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital var blevet hårdt ramt af den udhuling af rentabiliteten og likviditeten, som fandt sted i den betragtede periode.

(432)

Alle de vigtigste skadesindikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 25 %, og dens salgsmængde faldt med 27 %. Med faldet i forbruget på 18 % faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 10 %, og den var på 59 % i UP.

(433)

Selv om salgsprisen steg med 11 % i den betragtede periode, var dette ikke tilstrækkeligt til at opveje stigningen i enhedsproduktionsomkostningerne (+ 17 %), hvilket resulterede i en fortsat udhuling af rentabiliteten i den betragtede periode. Et sådant pristryk førte til tab i UP. Der blev konstateret en tilsvarende faldende tendens for beskæftigelsen, de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger, investeringerne, investeringsafkastet og likviditeten, som faldt i den betragtede periode.

(434)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(435)

EFDA og CCCME hævdede, at EU-erhvervsgrenen ikke havde lidt skade, og henviste til offentligt tilgængelige oplysninger, som viser, at visse EU-producenter havde en positiv rentabilitet i 2019, eller at der havde været positive tendenser for så vidt angår nogle af skadesindikatorerne.

(436)

Kommissionens skadesanalyse var baseret på aggregerede data fra de stikprøveudtagne EU-producenter vedrørende produktion og salg af samme vare i Unionen for så vidt angår de mikroøkonomiske indikatorer og på data for hele EU-erhvervsgrenen for så vidt angår de makroøkonomiske indikatorer. Oplysningerne fra EFDA og CCCME var derimod baseret på offentligt tilgængelige data for udelukkende de enkelte EU-producenter. De blev derfor ikke anset for at være repræsentative. Kommissionens analyse omfattede desuden alle skadesindikatorer over flere år (den betragtede periode), mens oplysningerne fra EFDA og CCCME kun omfattede ét regnskabsår eller kun visse specifikke skadesindikatorer, som f.eks. rentabilitet. Endelig vedrørte de data, som Kommissionen havde indsamlet, kun den undersøgte vare og blev efterprøvet. Oplysningerne fra EFDA og CCCME blev derfor ikke anset for tilstrækkelige til at vurdere situationen for hele EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode og rokkede ikke ved konklusionerne baseret på de mere præcise data, som var blevet efterprøvet af Kommissionen. EFDA's og CCCME's påstande i den forbindelse blev derfor afvist.

(437)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede CCCME og EFDA, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet, jf. tabel 11, ikke kunne afstemmes med enhedssalgsprisen og enhedsproduktionsomkostningerne, jf. tabel 8. Som anført i betragtning 422 rettede Kommissionen skrivefejlen i enhedsproduktionsomkostningerne. Den negative tendens i rentabiliteten, der gik fra 6 % i 2017 til -1 % i UP, blev ikke desto mindre bekræftet.

(438)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er importen fra andre tredjelande, faldet i EU-forbruget, strukturelle ændringer i bilindustrien, EU-erhvervsgrenens import af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, udviklingen i råmaterialepriserne og de mulige konkurrencefordele for de kinesiske eksporterende producenter, covid-19-pandemien og EU-erhvervsgrenens påståede dårlige forvaltning.

(439)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens situation var sammenfaldende med en betydelig stigning i importen fra Kina, som konsekvent underbød EU-erhvervsgrenens priser og undertrykte priserne på EU-markedet i UP. Som nævnt i betragtning 421 underbød de stikprøveudtagne eksporterende producenters importpriser EU-priserne med 37 % i gennemsnit i undersøgelsesperioden.

(440)

Importmængden fra Kina steg fra ca. 135 000 ton i 2017 til ca. 209 000 ton i undersøgelsesperioden, hvilket var en stigning på 55 %. Markedsandelen steg med 6 procentpoint fra 6 % i 2017 til 12 % i undersøgelsesperioden. I samme periode faldt EU-erhvervsgrenens salg med 27 %, og dens markedsandel faldt fra 66 % til 59 %, dvs. med 7 procentpoint.

(441)

Priserne på dumpingimporten steg med 7 % i den betragtede periode, hvilket var betydeligt mindre end den samtidige prisstigning på råmaterialet (hovedsagelig valsetråd). De lave importpriser førte til et pristryk på EU-markedet, hvor disse priser konsekvent lå under EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen var derfor ikke i stand til at hæve sine priser til et holdbart niveau, hvilket resulterede i faldende rentabilitet og tab i UP.

(442)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at importen fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Denne skade havde både mængde- og prismæssige virkninger.

(443)

EFDA og CCCME hævdede under henvisning til de umiddelbare beviser i klagen, at visse EU-producenter indgav konkursbegæring allerede i 2016 og 2017, dvs. før stigningen i importen fra Kina. CCCME understregede, at de dengang gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer med oprindelse i Kina først blev ophævet i marts 2016 (82), og at ingen import fra Kina kom ind på EU-markedet før denne dato. Dette skulle vise, at EU-erhvervsgrenen allerede havde lidt skade før stigningen i importen fra Kina mellem 2017 og UP. Den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, kan derfor ikke tilskrives importen fra Kina.

(444)

EFDA hævdede desuden under henvisning til offentligt tilgængelige oplysninger, at flere EU-producenter befandt sig i en sund økonomisk situation på trods af importen fra Kina. De fremførte, at eftersom alle EU-producenter burde have været påvirket af en sådan import på samme måde, kan enhver væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen som helhed ikke tilskrives importen fra Kina, men må nødvendigvis have været forårsaget af andre faktorer.

(445)

Ovennævnte påstande blev ikke bekræftet i forbindelse med undersøgelsen. Som det fremgår af betragtning 439-441, var der et klart tidsmæssigt sammenfald mellem stigningen i dumpingimporten og forværringen af EU-erhvervsgrenens situation. Stigningen i importen fortsatte længe efter ophævelsen af de dengang gældende foranstaltninger over for importen fra Kina, og en sådan stigning blev derfor ikke betragtet som en simpel konsekvens af foranstaltningernes ophævelse. Kommissionen bemærker også, at EU-erhvervsgrenens situation som helhed er blevet vurderet, og at situationen for de enkelte EU-producenter kan variere, hvilket dog ikke kan anses for at være repræsentativt for hele EU-erhvervsgrenen. Disse påstande blev derfor afvist.

(446)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede CCCME og EFDA om, at der blev fremlagt yderligere oplysninger om udviklingen i priserne på valsetråd, som lå til grund for Kommissionens konklusioner ovenfor. Disse parter anfægtede hensigtsmæssigheden af den anvendte kilde og hævdede, at dataene vedrører en anden periode end den betragtede periode. Kommissionen baserede sin vurdering på offentligt tilgængelige data (83), der viste importprisniveauet for valsetråd i UP, og som bekræftede konklusionerne i betragtningen ovenfor. Denne påstand blev derfor afvist.

(447)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME og EFDA, at de mængde- og prismæssige virkninger af importen fra Kina ikke havde haft nogen betydning for den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt. De fandt for det første, at 2017 ikke er et passende grundlag for at fastsætte en stigning i importmængden, da antidumpingforanstaltningerne over for importen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer med oprindelse i Kina blev indført i 2009 (84) og var gældende indtil 2016, hvorfor de kinesiske importmængder ikke var blevet genoptaget og var usædvanligt lave i 2017. Kommissionen bemærker, at importen fra Kina i 2017 udgjorde 6 % af EU-forbruget, hvilket ikke kan betragtes som ubetydeligt, eftersom Kina var den næststørste eksportør til EU-markedet efter Taiwan. Desuden er denne stigende tendens ikke kun synlig mellem 2017 og 2018, men også mellem 2018 og 2019, hvor importen fra Kina steg med ca. 50 %, hvilket er langt den største vækst sammenlignet med andre tredjelande.

(448)

Disse parter hævdede desuden, at prisstigningen på importen fra Kina var i samme størrelsesorden som prisstigningen på EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet. De kinesiske importpriser steg, jf. tabel 4, med 7 % i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet, jf. tabel 8, steg med 11 % i samme periode. Det skal også bemærkes, at de kinesiske importpriser i væsentlig grad underbød EU-erhvervsgrenens priser, og at der var et pristryk på EU-markedet, som ikke gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at hæve sine priser i samme omfang som sine omkostningsstigninger (+ 15 % i den betragtede periode). Den omstændighed, at priserne steg i samme størrelsesorden, kunne derfor ikke rokke ved konklusionerne i betragtning 441, og disse parters påstande i den forbindelse blev derfor afvist.

(449)

Som nævnt i betragtning 152 fremførte en producent af ankre i Unionen, at dens forretningsmæssigt forbundne eksporterende producent i Kina er den eneste, der har en officiel EU-certificering for ankerskruer til beton og derfor er den eneste, der eksporterer denne varetype til Unionen. Da den ikke eksporterede denne vare i undersøgelsesperioden, kunne den ikke have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.

(450)

En eksporterende producent af strukturskruer til træ, en eksporterende producent af confirmatskruer og en gruppe af eksporterende producenter af ankerskruer til beton hævdede, at disse varetyper ikke var omfattet af denne undersøgelse, jf. betragtning 115, 152 og 156. Disse interesserede parter hævdede, at årsagssammenhængen alternativt burde bestemmes separat. For så vidt angår confirmatskruer og skruer til trækonstruktioner fremførte parterne, at de ikke konkurrerede med nogen af de varetyper, der produceres af EU-erhvervsgrenen, mens gruppen af eksporterende producenter for så vidt angår ankerskruer til beton erklærede, at den ikke eksporterede varen i undersøgelsesperioden, og at den derfor ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.

(451)

Som det fremgår af betragtning 110, blev alle varetyper betragtet som én og samme vare i forbindelse med denne undersøgelse, da de havde de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål. Som allerede anført i betragtning 398 blev enhver konstatering af dumping, skade og årsagssammenhæng derfor baseret på varen som helhed. Der blev ikke fremlagt dokumentation, der kunne have berettiget en særskilt analyse pr. varetype. Det er også irrelevant, hvorvidt alle varetyper blev eksporteret i undersøgelsesperioden. Endelig er det som allerede påpeget i betragtning 151 uden relevans, om alle varetyper er fuldt ud substituerbare, så længe alle typer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende endelige anvendelsesformål. Disse påstande blev derfor afvist.

(452)

CCCME hævdede, at EU-erhvervsgrenens salg ikke konkurrerede med importen fra Kina, fordi de kinesiske eksporterende producenter hovedsagelig producerede og eksporterede standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, mens EU-erhvervsgrenen hovedsagelig producerede og solgte ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. CCCME hævdede på dette grundlag, at den skade, som EU-erhvervsgrenen eventuelt har lidt, ikke kan tilskrives importen af kinesiske skruer, bolte, møtrikker og lignende varer.

(453)

Undersøgelsen har vist, at eksporten fra Kina omfattede eksport af ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, og at der var flere producenter af ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer i Kina. Derudover producerer flere EU-producenter, herunder to stikprøveudtagne EU-producenter, standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Der var derfor konkurrence mellem importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens salg, og denne påstand blev afvist.

(454)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union, at næsten hele eksporten fra Kina bestod af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, mens EU-erhvervsgrenen hovedsagelig producerede og solgte ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, og at der derfor ikke var nogen konkurrence mellem importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet. Analysen af årsagssammenhængen kan derfor ikke baseres på varen som helhed. Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union hævdede, at mindre end 20 % af de stikprøveudtagne EU-producenters salg var blevet anvendt til at beregne underbudsmargenerne, hvilket bekræfter, at der ikke er noget konkurrenceforhold mellem importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet.

(455)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede EFDA og CCCME, at undersøgelsen kun havde påvist prismæssige virkninger (underbud) af importen fra Kina for en lille del af EU-erhvervsgrenen, dvs. for de stikprøveudtagne producenter, som producerede standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. På den anden side blev skaden vurderet for hele EU-erhvervsgrenen, som imidlertid er fokuseret på ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Den lille importmængde fra Kina af ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer kan tilskrives EU-erhvervsgrenens import. Eventuelle prismæssige virkninger for denne import må derfor betragtes som selvforskyldt skade. Den skade, som EU-erhvervsgrenen eventuelt har lidt, kan derfor ikke tilskrives dumpingimporten fra Kina. Det samme gælder for underlagsskiver, skruer og bolte.

(456)

Disse argumenter og påstande svarer til dem, der blev fremført i forbindelse med fastlæggelsen af skaden, jf. betragtning 400 og 401, og de blev allerede behandlet fuldt ud i betragtning 402-404. Med hensyn til beregningen af prisunderbud er Kommissionen uenig i de fremførte argumenter. Undersøgelsen har vist, at der er en betydelig overlapning mellem de varetyper, der importeres fra de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, og de varetyper, der produceres og sælges af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet. Omkring 90 % af de varetyper, der blev eksporteret fra Kina, blev således også produceret og solgt af den stikprøveudtagne EU-erhvervsgren på EU-markedet. Dette argument blev derfor også afvist.

(457)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Import fra tredjelande

(458)

Importen fra andre tredjelande kom hovedsagelig fra Taiwan, Vietnam og Tyrkiet. Den samlede importmængde fra alle andre tredjelande end Kina faldt med 14 % mellem 2017 og UP og faldt fra ca. 585 000 ton til ca. 500 000 ton. Den tilsvarende markedsandel steg fra 27 % i 2017 til 29 % i UP i en situation med faldende forbrug på EU-markedet. Samlet set steg de gennemsnitlige importpriser med 7 % i den betragtede periode og var i gennemsnit betydeligt højere end priserne på importen fra Kina (72 % højere i UP) ligesom EU-erhvervsgrenens priser. Den eneste undtagelse var Vietnam, hvis priser kun var 8 % højere end importen fra Kina. Ikke desto mindre var markedsandelen for importen fra Vietnam i undersøgelsesperioden (5 %) betydeligt lavere end markedsandelen for importen fra Kina i samme periode (12 %). Importmængderne fra Vietnam faldt desuden mellem 2017 og undersøgelsesperioden med 10 %, mens importmængderne fra Kina steg med 55 %.

(459)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at importen fra andre tredjelande ikke var årsagen til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(460)

Ved indledningen af undersøgelsen hævdede CCCME, at der var et tidsmæssigt sammenfald mellem stigningen i importen fra andre tredjelande mellem 2017 og 2018 og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og at enhver skade derfor bør tilskrives importen fra andre tredjelande og ikke Kina.

(461)

Dette argument tager ikke hensyn til udviklingen i EU-erhvervsgrenen i hele den betragtede periode, men fokuserede kun på to år i denne periode, mens den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen ikke kan begrænses til kun 2017 og 2018. Det står også i modsætning til resultaterne af den nuværende undersøgelse, som har vist, at der i den betragtede periode var en gradvis og betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina, som var sammenfaldende med EU-erhvervsgrenens tab af salg og en negativ udvikling i skadesindikatorerne. Priserne på importen fra andre tredjelande var desuden betydeligt højere end priserne på importen fra Kina. Denne påstand blev derfor afvist.

(462)

EU-forbruget faldt i den betragtede periode med 18 %. Kommissionen undersøgte derfor, om dette fald i forbruget kunne svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Som det fremgår af tabel 3, steg det kinesiske eksportsalg imidlertid støt i den betragtede periode og i alt med 55 % trods faldet i forbruget. Denne stigning gav sig udslag i en stigning i markedsandelen fra 6 % til 12 %, dvs. 6 procentpoint. Parallelt hermed, og som anført i betragtning 365, underbød de kinesiske importpriser EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet med 37 % i gennemsnit. Som det fremgår af tabel 6, svandt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 7 procentpoint i den betragtede periode, hvilket mere eller mindre svarede til den øgede markedsandel for importen fra Kina, mens markedsandelen for andre tredjelande kun steg med 2 procentpoint og faldt i absolutte tal. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at faldet i forbruget ikke var årsagen til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(463)

Flere interesserede parter hævdede, at det globale bilmarked er svundet i de senere år og derudover også har undergået omfattende strukturelle ændringer. De hævdede, at denne udvikling hovedsagelig skyldtes en stigende tendens til, at man bevæger sig fra dieseldrevne motorer til elektrificering af køretøjer. Eftersom eldrevne motorer kræver skruer, bolte, møtrikker og lignende varer med lavere specifikationer, er der sket et fald i efterspørgslen efter ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Denne situation blev yderligere forstærket af en generel reduktion i køretøjernes størrelse, hvilket førte til en reduktion i antallet af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, som der var brug for. Bilindustrien har desuden undergået en række konsolideringer gennem større fusioner og overtagelser, som førte til produktrationalisering, hvilket igen påvirkede efterspørgslen efter skruer, bolte, møtrikker og lignende varer negativt. Disse parter hævdede, at denne udvikling navnlig har påvirket EU-erhvervsgrenen, som hovedsagelig producerer ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer til bilindustrien.

(464)

Undersøgelsen viste, at EU-forbruget af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer bestemt til bilindustrien mellem 2008 og UP ikke oversteg [25-32 %] af den samlede EU-produktion. Dette skøn var baseret på dokumentation fra EIFI på grundlag af data om den samlede produktionsmængde af lette køretøjer og skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der anvendes til produktion af lette køretøjer (herunder elektriske køretøjer, hybridkøretøjer og køretøjer med forbrændingsmotorer), i en periode fra 2008 til UP (85). Påstanden om, at EU-erhvervsgrenen som helhed hovedsagelig producerer til bilindustrien, kunne derfor ikke bekræftes af den nuværende undersøgelse. Undersøgelsen har derimod vist, at EU-producenterne leverede til forskellige industrisektorer, herunder dem, der anvender standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Afmatningen i bilindustrien påvirkede derfor ikke hele EU-erhvervsgrenen på samme måde, og en stor del af EU-produktionen blev slet ikke påvirket. Undersøgelsen har desuden vist, at faldet i produktionen af lette køretøjer heller ikke automatisk havde negative virkninger for de EU-producenter, der leverer til bilindustrien. De foreliggende oplysninger har navnlig vist, at produktionen af drivaggregater til fuldstændigt eldrevne biler stadig er forholdsvis lav, mens der har været en betydelig vækst i hybride drivaggregater. Forbruget af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i hybridkøretøjer er imidlertid højere end forbruget af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i benzinbiler. Selv om en del af EU-erhvervsgrenen kan være blevet negativt påvirket af udviklingen i bilindustrien, var dette ikke tilfældet for en stor del af EU-erhvervsgrenen, som ikke leverer til bilindustrien, og dette kunne derfor ikke svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som hele EU-erhvervsgrenen har lidt. Påstandene i den forbindelse blev derfor afvist.

(465)

EFDA og en af de stikprøveudtagne importører hævdede, at EU-erhvervsgrenen importerer standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer fra andre tredjelande, herunder Kina, for at etablere sig som forhandlere af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer i Unionen. De hævdede, at importen ville være nødvendig for at opretholde deres produktionskapacitet for ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, der er mere indbringende end standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Desuden hævdede en importør, at denne import hovedsagelig kommer fra andre tredjelande for at undgå antidumpingtold i fremtiden og dermed bringe sig i en bedre konkurrencemæssig situation end traditionelle importører af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, hvis leverandører hovedsagelig er i Kina.

(466)

Undersøgelsen bekræftede ikke disse påstande. De stikprøveudtagne EU-producenters import af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra Kina udgjorde mindre end 1 % af deres samlede produktion af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, og importen fra andre tredjelande mindre end 3 %. Som nævnt i betragtning 458 svarede prisniveauerne for importen fra andre tredjelande desuden til EU-erhvervsgrenens prisniveauer. Kommissionen konkluderede derfor, at importen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra Kina og andre tredjelande ikke brød årsagssammenhængen mellem den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Kina.

(467)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog EFDA påstanden i betragtning 465 om, at de stikprøveudtagne EU-producenters import af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra Kina udgjorde 5 % af den samlede import fra Kina og derfor må betragtes som betydelig. EFDA hævdede også, at konklusionerne i betragtning 466 ikke omfatter EU-erhvervsgrenens import via distributører, men kun den direkte import, og at EU-erhvervsgrenens reelle importmængde derfor ville være meget højere end den, der er angivet i nævnte betragtning. For at underbygge sit argument brugte EFDA eksemplet med en af de stikprøveudtagne EU-producenter, som i sin spørgeskemabesvarelse havde anført, at denne købte skruer, bolte, møtrikker og lignende varer enten direkte eller via distributører fra Kina.

(468)

EFDA's udsagn om, at de stikprøveudtagne EU-producenters import udgjorde 5 % af den samlede import fra Kina i UP, er faktuelt forkert og blev derfor afvist. Kommissionen baserede sine konklusioner i betragtning 466 på de efterprøvede oplysninger fra de stikprøveudtagne EU-producenter, herunder den ene producent, som EFDA henviste til i ovenstående betragtning. Kommissionens efterprøvning omfattede også EU-producenternes leverandører, dvs. hvorvidt indkøbene blev foretaget direkte hos en kinesisk leverandør eller via en distributør. EFDA's påstande i den forbindelse blev derfor afvist, og konklusionerne i betragtning 466 blev bekræftet.

(469)

En af de stikprøveudtagne importører hævdede, at de kinesiske producenter ville have konkurrencefordele, såsom adgang til lavere råmaterialepriser, lavere arbejdskraftomkostninger, mindre strenge lovbestemte miljøkrav og eksportsubsidier.

(470)

Som fastslået i betragtning 187 ff. bestod de påståede konkurrencefordele i virkeligheden i væsentlige fordrejninger på det kinesiske marked med hensyn til priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet, og den normale værdi for den stikprøveudtagne eksporterende producent blev derfor beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Forekomsten af disse fordrejninger i Kina kan ikke betragtes som en faktor, der svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Disse elementer bekræfter snarere, at disse fordrejninger fører til kunstigt lave eksportpriser og dumping. Påstandene i den forbindelse blev derfor afvist.

(471)

EFDA hævdede, at covid-19-pandemien, der startede i første halvår af 2020, var årsagen til, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade.

(472)

Som det fremgår af tabel 2, begyndte EU-forbruget allerede at falde i 2019, dvs. før covid-19-pandemien. Forbruget fortsatte med at falde i undersøgelsesperioden, som omfattede første halvår af 2020. Som nævnt i betragtning 462 steg importen fra Kina ikke desto mindre i samme periode, både i absolutte tal og i markedsandele, og trængte ind på EU-markedet til dumpingpriser, der underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser betydeligt. Dette står i modsætning til importen fra andre tredjelande, hvis importmængder faldt i absolutte tal, og deres importpriser lå i gennemsnit generelt på samme niveau som EU-erhvervsgrenens.

(473)

Som det fremgår af tabel 3, var dumpingimporten fra Kina allerede steget støt fra år til år i perioden 2017-2019, hvilket førte til en stigning på 54 % i 2019, dvs. indtil covid-19-pandemien begyndte. Med andre ord var den væsentlige skade, som dumpingimporten forvoldte EU-erhvervsgrenen, allerede sket, hvilket fremgår af den negative udvikling i de fleste makro- og mikroøkonomiske indikatorer i perioden 2017-2019, hvor covid-19 indgik i beregningen.

(474)

I denne forbindelse kan det ikke benægtes, at covid-19-pandemien og det deraf følgende fald i forbruget bidrog til yderligere at forværre EU-erhvervsgrenens allerede vanskelige situation. Denne udvikling svækker imidlertid ikke årsagssammenhængen mellem den konstaterede væsentlige skade og dumpingimporten fra Kina. Som nævnt ovenfor blev EU-erhvervsgrenen forvoldt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Kina, som steg med 54 % i de sidste tre år inden udbruddet af pandemien, så det står klart, at der allerede skete væsentlig skade inden og uanset pandemien.

(475)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME og EFDA påstanden om, at covid-19-pandemien var den vigtigste årsag til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt i UP, og hævdede, at de vigtigste skadesindikatorer primært forværredes mellem 2019 og UP sideløbende med covid-19-pandemien, mens importen fra Kina forblev uændret, og dens markedsandel kun steg med 1 procentpoint mellem 2019 og UP. Disse parter henviste også til en erklæring fra en af de stikprøveudtagne EU-producenter i den ikkefortrolige udgave af spørgeskemabesvarelsen, hvoraf det fremgik, at covid-19-pandemien påvirkede deres forretningsaktiviteter, samt til en erklæring fra EIFI i dens korrespondance med Kommissionen om, at visse ændringer i produktions- og salgsmængderne ville kunne tilskrives covid-19-pandemien.

(476)

Ingen af de argumenter, der blev fremsat efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, kunne bestride eller ændre konklusionerne i betragtning 472-474, især konklusionen om, at covid-19-pandemien og det deraf følgende fald i forbruget bidrog til yderligere at forværre EU-erhvervsgrenens allerede vanskelige situation. Kommissionen bemærker også, at EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængder allerede forværredes mellem 2018 og 2019, dvs. før covid-19-pandemien, hvor importen fra Kina steg med 38 %. Kommissionen fandt derfor, at de negative tendenser, der blev konstateret mellem 2019 og UP, er en fortsættelse af de allerede konstaterede negative tendenser siden 2017, og at covid-19-pandemien kun forværrede denne klare eksisterende tendens. Kommissionen bekræftede derfor konklusionerne i betragtning 474 og afviste alle påstande i den forbindelse.

(477)

En af de stikprøveudtagne importører hævdede, at den skade, som de EU-producenter, der også er aktive inden for produktion og salg af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, havde lidt, skyldtes dårlige forretnings- og investeringsbeslutninger og interne strukturelle vanskeligheder og ikke kunne tilskrives den kinesiske eksport af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer.

(478)

Denne påstand blev fremsat på et meget generelt grundlag uden yderligere oplysninger, og uden at der blev fremlagt dokumentation herfor. Den blev derfor afvist.

(479)

Stigningen i dumpingimporten fra Kina var sammenfaldende med EU-erhvervsgrenens tilbagegang. Markedsandelen for importen fra Kina blev forøget væsentligt i en situation med faldende forbrug, hvilket skete på bekostning af EU-erhvervsgrenen, der mistede salgsmængder og markedsandele. Hvad angår priser underbød den stigende markedsandel for importen fra Kina konstant EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet og skabte et betydeligt pristryk og forhindrede EU-erhvervsgrenen i at hæve sine priser til et holdbart niveau, hvilket var nødvendigt for, at den kunne opnå rimelige fortjenstmargener.

(480)

Andre mulige faktorer blev også undersøgt, men ingen af dem kunne svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten.

(481)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden fremgår især klart af udviklingen i produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde på EU-markedet, markedsandel, produktivitet, rentabilitet og investeringsafkast.

(482)

På grundlag af Kommissionens konklusioner vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres endelige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(483)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(484)

Kommissionen fastsatte først det toldbeløb, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. I dette tilfælde ville skaden blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger, herunder de omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og af de ILO-konventioner, der er opført i bilag Ia til grundforordningen, og kunne opnå en rimelig fortjeneste (»målfortjeneste«) ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(485)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, tog Kommissionen ved fastsættelsen af målfortjenesten hensyn til rentabilitetsniveauet før stigningen i importen fra det pågældende land og det rentabilitetsniveau, der kunne forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(486)

Kommissionen fastsatte en basisfortjeneste, der omfattede de fulde omkostninger under normale konkurrencevilkår. Kommissionen anvendte den fortjeneste, som de stikprøveudtagne EU-producenter havde opnået før stigningen i importen fra Kina. Denne fortjenstmargen blev fastsat til 5,9 %, hvilket svarer til EU-erhvervsgrenens fortjenstniveau i 2017. Da denne var lavere end det minimum på 6 %, der kræves i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2c, blev denne fortjenstmargen erstattet med 6 %.

(487)

Der blev ikke fremsat påstande om, at EU-erhvervsgrenens niveau af investeringer, forskning og udvikling (FoU) og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår.

(488)

Der blev heller ikke fremsat påstande vedrørende de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, jf. artikel 7, stk. 2d.

(489)

Kommissionen beregnede på dette grundlag en ikkeskadevoldende pris på samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende målfortjenstmargenen på 6 % på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(490)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter i det pågældende land for hver enkelt varetype, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris på samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på det frie EU-marked i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(491)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede to af de stikprøveudtagne eksporterende producenter beregningen af målprisen. De hævdede, at nogle af varetyperne blev solgt i meget små mængder af EU-erhvervsgrenen, og at gennemsnitsprisen på disse varetyper derfor ikke ville være repræsentativ. En af disse eksportører hævdede desuden, at visse varetyper, der solgtes af EU-erhvervsgrenen, ikke var sammenlignelige med de varetyper, som virksomheden selv eksporterede. Den samme eksporterende producent bemærkede, at Kommissionen burde have fremlagt de justeringer, der var foretaget i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2d, og den metode, der blev anvendt til at beregne dem.

(492)

Selv om de solgte mængder af de pågældende varetyper faktisk var lave, bemærkede Kommissionen, at de mængder, der blev eksporteret af den pågældende kinesiske eksporterende producent under samme varekontrolnummer, også var lave, og at der ikke var nogen elementer i sagsakterne, der fører til den konklusion, at disse priser ikke var repræsentative. Selv hvis Kommissionen havde udeladt disse salgstransaktioner fra beregningen af målprisunderbud, ville dette under alle omstændigheder kun have haft en mindre indvirkning, og målprisunderbudsmargenerne ville stadig have ligget betydeligt over de dumpingmargener, som blev beregnet for disse eksporterende producenter. Disse påstande blev derfor afvist.

(493)

Hvad angår de justeringer, der blev foretaget i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2d, indeholdt det generelle oplysningsdokument en fejl, ligesom det fejlagtigt fremgik af dette dokument, at justeringerne var blevet foretaget, selv om der som anført i betragtning 488 ikke var modtaget nogen anmodning om sådanne justeringer. Det var derfor ikke nødvendigt at fremlægge yderligere oplysninger.

(494)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »alle andre virksomheder« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder.

(495)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og detailhandlernes i gør-det-selv-sektoren og brugernes.

(496)

Indførelsen af foranstaltninger vil forbedre markedsvilkårene for EU-producenterne, der vil være i stand til at forbedre deres konkurrencemæssige stilling på markedet og genvinde tabte salgsmængder og markedsandele. Da pristrykket fra urimelig import vil blive fjernet, vil EU-erhvervsgrenen være i stand til at øge sine salgspriser og opnå en holdbar rentabilitet.

(497)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil det få betydelige negative virkninger for EU-erhvervsgrenen, da importen fortsat vil stige, hvilket vil føre til et yderligere pristryk i Unionen, der vil have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængder samt markedsandele. Dette vil igen have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle indikatorer, og navnlig vil den allerede tabsgivende situation blive yderligere forværret med negative konsekvenser for investeringer og beskæftigelse i Unionen.

(498)

Det vil derfor klart være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres foranstaltninger.

(499)

EFDA og andre interesserede parter hævdede, at EU-erhvervsgrenen ikke ville være i stand til at drage fordel af indførelsen af antidumpingtold, og at tredjelandsproducenter i sidste ende vil øge deres eksport til Unionen og dermed drage fordel af antidumpingforanstaltningerne over for Kina snarere end EU-erhvervsgrenen.

(500)

Kommissionen fandt, at denne påstand var spekulativ, da den ikke var underbygget af beviser. Alene den omstændighed, at importen fra andre tredjelande kan stige som følge af antidumpingforanstaltningerne, er ikke et tegn på, at EU-erhvervsgrenen ikke drager fordel af sådanne foranstaltninger. I den forbindelse blev det i den nuværende undersøgelse fastslået, at importmængderne fra andre tredjelande ikke steg i den betragtede periode, men faldt betydeligt, og at importpriserne fra disse kilder generelt heller ikke underbød EU-erhvervsgrenens priser. Oplysningerne i sagsakterne tydede derfor på, at denne import også kan være blevet påvirket negativt af pristrykket fra den kinesiske import på EU-markedet, da dumpingimporten fra Kina i gennemsnit også lå under priserne ved import fra andre tredjelande og steg, mens importmængderne fra tredjelande faldt. Der mindes om, at antidumpingforanstaltninger blot har til formål at genskabe lige konkurrencevilkår på EU-markedet og ikke at begrænse importen under rimelige markedsvilkår. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(501)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede den eksporterende producent CELO Suzhou, at Kommissionens beslutning om at nægte virksomheden en individuel undersøgelse sandsynligvis vil forvolde skade for dens forretningsmæssigt forbundne fabrikanter i Unionen, som importerede specifikke varetyper fra dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina. Det vil derfor ikke være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres foranstaltninger.

(502)

EU-erhvervsgrenens interesser er baseret på de aggregerede data for EU-erhvervsgrenen som helhed. Situationen for de enkelte EU-producenter kan derfor ikke tages i betragtning som sådan, når den ikke er repræsentativ for hele EU-erhvervsgrenen. Dette argument blev derfor afvist.

(503)

Som nævnt i betragtning 58 samarbejdede 28 importører i forbindelse med undersøgelsen og afgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen med henblik på stikprøveudtagning. De tegnede sig for 18 % af den samlede import fra Kina i UP. Disse importører importerede 46 % af deres skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra Kina, mens de købte 54 % af deres skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra andre tredjelande.

(504)

Kommissionen udtog en stikprøve på fem importører, der indsendte spørgeskemabesvarelser. For de stikprøveudtagne virksomheder tegnede importen fra Kina sig for mellem ca. 10 % og 50 % af deres samlede import af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Kun en af de stikprøveudtagne importører købte over 90 % fra Kina. Alle undtagen én var rentable i undersøgelsesperioden med fortjenstmargener på mellem [2 %-5 %] og [4 %-9 %]. En af importørerne lå lidt under break-even i UP.

(505)

Kommissionen vurderede virkningen af antidumpingtolden på de stikprøveudtagne importørers rentabilitet. Ud fra den antagelse, at tolden ville blive absorberet fuldt ud, blev det konstateret, at de importører, der opnåede fortjenstmargener i UP, fortsat vil være rentable trods tolden. Denne vurdering var baseret på et værst tænkeligt scenario, dvs. at der ikke blev taget hensyn til, at prisstigningerne højst sandsynligt vil blive væltet helt eller i det mindste delvist over på kunderne, navnlig i betragtning af konklusionerne i betragtning 520 ff. om, at omkostningerne ved skruer, bolte, møtrikker og lignende varer generelt kun udgør en meget lille del af brugernes samlede produktionsomkostninger. Dette gælder også for den importør, der allerede lå under break-even i UP, dvs. at denne importør også vil kunne vælte enhver prisstigning over på en stor del af sine kunder. Tolden som sådan forventes derfor ikke at have en væsentlig negativ indvirkning på denne virksomhed og dermed forværre dens situation.

(506)

Flere interesserede parter hævdede, at indførelsen af antidumpingtold ville føre til betydelige prisstigninger for importørerne. De hævdede også, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger tidligere havde ført til alvorlige tab for importørerne, hvilket der burde tages hensyn til i den nuværende analyse. En importør hævdede, at det ikke ville være muligt at vælte prisstigningen over på kunderne, i hvert fald ikke på kort sigt.

(507)

Som anført i betragtning 505 vil den forventede prisstigning ikke have alvorlige negative virkninger for importørernes situation, da de generelt vil forblive rentable. Påstanden om, at importørerne tidligere havde lidt tab som følge af de tidligere foranstaltninger, kunne ikke efterprøves, og der blev heller ikke fremlagt beviser til støtte for denne påstand. Endelig blev der heller ikke fremlagt beviser til støtte for påstanden om, at importørerne ikke ville være i stand til at vælte prisstigningen over på deres kunder. Undersøgelsen viste, at eftersom skruer, bolte, møtrikker og lignende varer generelt udgør en meget lille andel af brugernes samlede omkostninger, forventede man, at importørernes prisstigninger i det mindste delvis vil blive væltet over på slutkunden. Disse påstande blev derfor afvist.

(508)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog EFDA, at indførelsen af told i alvorlig grad ville påvirke importørernes rentabilitet og føre til betydelige tab. De anfægtede den metode, som Kommissionen havde anvendt til at vurdere indvirkningen på rentabiliteten på et aggregeret grundlag, og hævdede, at en sådan vurdering burde foretages for de enkelte stikprøveudtagne importører og kun i forhold til omsætningen og fortjenesten ved importen af den pågældende vare fra Kina. EFDA hævdede endvidere, at toldens indvirkning på likviditeten også burde have været vurderet. Endelig anfægtede de argumentet om, at tolden kan væltes over på den endelige kunde.

(509)

Kommissionen vurderede importørernes rentabilitet på et aggregeret niveau ligesom det var tilfældet med EU-producenterne. Dette anses for hensigtsmæssigt, da situationen for importørerne i Unionen som helhed analyseres og ikke situationen for de enkelte virksomheder. Dette argument blev derfor afvist.

(510)

Kommissionens vurdering var baseret på faktiske virksomhedsspecifikke data fra de stikprøveudtagne importører. EFDA underbyggede derimod ikke sine generelle erklæringer med faktuelle beviser, og de kunne derfor ikke efterprøves. Kommissionen fandt desuden, at vurderingen af toldens indvirkning på hver virksomhed var mere hensigtsmæssig på globalt virksomhedsniveau, fordi det svarede bedre til de økonomiske realiteter. I den forbindelse bemærker Kommissionen, at importørerne valgte forskellige forsyningskilder, og da tolden kun har en indvirkning på en af disse kilder (Kina), er det ikke alle importører, der påvirkes på samme måde. En analyse af kun en del af aktiviteten ville ikke være entydig i den forbindelse. Disse påstande blev derfor afvist.

(511)

Med hensyn til påstanden om, at Kommissionen burde have analyseret toldens indvirkning på importørernes likviditet, blev denne erklæring ikke underbygget af faktuelle beviser. De stikprøveudtagne importører fremlagde heller ingen oplysninger om likviditet for Kommissionen, ligesom sagsakterne heller ikke indeholdt beviser for, at importørerne som hævdet ville være nødt til at øge deres lagermængder på grund af lange leveringstider, der har en indvirkning på likviditeten. Denne påstand blev derfor også afvist.

(512)

EFDA hævdede også, at det ikke ville være muligt for importørerne at vælte omkostningsstigningen over på deres kunder. EFDA fremlagde imidlertid ingen yderligere forklaringer eller beviser, der kunne rejse tvivl om konklusionerne i betragtning 520 om, at brugernes omkostninger til skruer, bolte, møtrikker og lignende varer generelt er meget lave, hvilket tyder på, at der er en begrænset priselasticitet for efterspørgslen efter skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Vurderingen i betragtning 505 er desuden baseret på den antagelse, at tolden vil blive absorberet fuldt ud af importørerne, dvs. at de ikke engang delvist vil overvælte deres øgede omkostninger, hvilket er meget usandsynligt. Som nævnt i samme betragtning og selv ud fra denne antagelse forventedes der på grundlag af oplysningerne fra de stikprøveudtagne importører ikke betydeligt negative virkninger for importørerne.

(513)

Endelig bemærkede EFDA, at Kommissionen ikke havde behandlet påstanden om, at der ville være en øget risiko for omgåelse af antidumpingforanstaltningerne i betragtning af den store forskel mellem toldsatserne. Da importørerne vil være de største ofre for en sådan omgåelsespraksis, ville antidumpingforanstaltninger være i strid med importørernes interesser.

(514)

Kommissionen behandlede risikoen for omgåelse i betragtning 606 ff. ved at indføre en særlig overvågningsklausul, der gør det muligt at observere handelsmønstrene og rettidigt at modvirke omgåelse, hvis det bekræftes, at en sådan praksis finder sted. Denne påstand blev derfor afvist.

(515)

En importør hævdede, at antidumpingforanstaltninger ville være i modstrid med de foranstaltninger, som Europa-Kommissionen har truffet for at støtte virksomheder, der er berørt af covid-19-pandemien, og tilføjede, at Kommissionen bør tage hensyn til de ekstraordinære omstændigheder, der er forårsaget af pandemien, og den direkte negative indvirkning på importørerne.

(516)

Den pågældende interesserede part henviste kun i meget generelle vendinger til de foranstaltninger, der blev truffet som følge af covid-19-pandemien, uden at give yderligere oplysninger og uden at redegøre for, i hvilket omfang antidumpingforanstaltningerne ville være i strid med disse foranstaltninger. Under alle omstændigheder fandt Kommissionen, at ingen af disse foranstaltninger i sig selv udelukker, at der i overensstemmelse med grundforordningen træffes passende foranstaltninger for at modvirke skadevoldende dumping. Undersøgelsen har også vist, at covid-19-pandemien ikke havde nogen indvirkning på importen fra Kina, som fortsatte med at stige i hele den betragtede periode til dumpingpriser, hvilket i alvorlig grad underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser, jf. betragtning 471 ff. Denne påstand blev derfor afvist.

(517)

EDRA hævdede, at foranstaltningerne ville have en betydelig negativ indvirkning på gør-det-selv-sektoren. De hævdede, at gør-det-selv-sektoren hovedsagelig køber standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer i det lavere prissegment, som ikke produceres af EU-erhvervsgrenen. De forklarede også, at skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i gør-det-selv-sektoren blev solgt i små (forbrugervenlige) indpakninger, som udgør en stor del af salgsprisen. På grund af de meget højere emballeringsomkostninger i Unionen sammenlignet med Asien ville det ikke være rentabelt for EU-erhvervsgrenen at producere varer til gør-det-selv-sektoren. EFDA støttede disse påstande og hævdede endvidere, at prisstigningen også ville skade den internationale konkurrenceevne for detailhandlere i gør-det-selv-sektoren, da de ikke længere ville være i stand til at sælge deres egne mærker til andre tredjelande.

(518)

Som nævnt i betragtning 142 hævdede en eksporterende producent af sortimentssæt, der hovedsagelig var til husholdningsbrug, også, at denne varetype ikke ville blive produceret af EU-erhvervsgrenen og blev distribueret via forskellige salgskanaler, dvs. detailhandlere, mens skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til industriel brug, som produceredes af EU-erhvervsgrenen, blev solgt via distributører.

(519)

Ingen af ovennævnte påstande blev underbygget af beviser. Ingen af detailhandlerne i gør-det-selv-sektoren samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende en spørgeskemabesvarelse eller afgive andre oplysninger om priser, omkostninger, rentabilitet eller leverandører. Kommissionen var derfor ikke i stand til at analysere foranstaltningernes indvirkning på denne sektor specifikt. På den anden side viste undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen havde betydelig uudnyttet kapacitet og derfor ville være i stand til at øge sin produktionsmængde betydeligt. EU-erhvervsgrenen består af producenter af forskellige typer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, herunder standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, og er i stand til at producere alle varetyper, herunder også til gør-det-selv-sektoren. EU-erhvervsgrenen erklærede, at flere EU-producenter og -distributører rådede over deres egne automatiske pakkelinjer til store mængder, og at der ligeledes findes tjenesteydere på EU-markedet til mellemstore og små mængder. Påstanden om, at visse varer blev distribueret via forskellige salgskanaler, blev anset for irrelevant for spørgsmålet om, hvorvidt EU-erhvervsgrenen ville være i stand til at levere specifikke typer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Samtlige påstande i den forbindelse blev derfor afvist.

(520)

To brugere gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen og indsendte en spørgeskemabesvarelse. Begge producerede ankerskruer ved hjælp af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i deres produktionsprocesser. Begge brugeres besvarelser var meget mangelfulde, og ingen af virksomhederne besvarede Kommissionens anmodning om at fremlægge yderligere oplysninger. Som følge heraf var Kommissionen slet ikke i stand til, for en af brugerne, at vurdere indvirkningen af antidumpingtolden, mens Kommissionen, for den anden bruger, trods manglende oplysninger bemærkede, at denne virksomhed havde oplyst, at omkostningerne ved skruer, bolte, møtrikker og lignende varer udgjorde mindre end 1 % af dens samlede omkostninger. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at tolden ikke ville have en betydelig indvirkning.

(521)

ECAP og den sammenslutning, der repræsenterer europæiske producenter af metal- og plastankre, Construction Fixing Europe (»CFE«), der blev støttet af EFDA, hævdede, at tolden ville have en negativ indvirkning på producenterne af metal- og plastankre og deres konkurrenceevne i Unionen og på verdensplan. Producenter af ankre importerer standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer og anvender dem som halvfabrikata i deres produktionsproces. CFE hævdede, at sådanne standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer ikke produceres i Unionen.

(522)

Ingen af producenterne af ankre samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse, og ingen af dem besvarede et spørgeskema til brugere. Sagsakterne indeholdt derfor ingen beviser eller andre oplysninger vedrørende omkostningerne ved skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der anvendes i produktionen af ankre, rentabiliteten for producenter af ankre, deres leverandører og/eller toldens indvirkning på deres rentabilitet. Dette gælder også for påstanden vedrørende ankerproducenternes konkurrenceevne i Unionen og på verdensplan. Disse påstande blev derfor afvist.

(523)

For så vidt angår påstanden om, at denne type standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer ikke blev produceret af EU-erhvervsgrenen, bemærker Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen producerer standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer og har en betydelig uudnyttet kapacitet til at producere alle typer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Denne påstand blev derfor afvist.

(524)

EFDA hævdede også, at tolden ville have en negativ indvirkning på industrisektorer såsom bygge- og anlægssektoren, jernbanesektoren og sektoren for vedvarende energi samt fabrikanter af kornsiloer i landbrugssektoren. De fremsatte nogle påstande vedrørende repræsentativiteten af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i de samlede omkostninger i disse sektorer og fremførte, at der ville være en negativ indvirkning på virksomhedernes økonomiske situation i denne sektor og på deres konkurrenceevne i Unionen.

(525)

Ingen af disse påstande blev understøttet af beviser. Ingen af de interesserede parter, der repræsenterer nogen af disse sektorer, gav sig desuden til kende eller samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen bemærkede også, at omkostningerne ved de skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der blev anvendt i disse industriers slutprodukter, lå på mellem 3 % og højst 12 % med udgangspunkt i EFDA's påstande. Selv om disse påstande ikke var understøttet af beviser eller på anden måde underbygget, viser dette, at indvirkningen af tolden er begrænset, navnlig i betragtning af at det heller ikke blev påvist, i hvilket omfang disse specifikke sektorer anvendte skruer, bolte, møtrikker og lignende varer importeret fra Kina. EFDA's påstande i den forbindelse kunne derfor ikke accepteres.

(526)

Endelig fremhævede en fabrikant af intercellulære konnektorer til industribatterier, der blev bakket op af EFDA, specificiteten af de skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der anvendes i dennes produktionsproces (polskruer), og påpegede, at de ikke blev produceret af EU-erhvervsgrenen. Producenten hævdede også, at tolden ville have en negativ indvirkning på dens konkurrenceevne over for tredjelandsproducenter af intercellulære konnektorer til industribatterier. Virksomheden hævdede, at polskruer ikke burde være omfattet af varedækningen.

(527)

Påstanden om, at polskruer burde udelukkes fra varedækningen, behandles i betragtning 159. Virksomheden fremlagde ingen dokumentation eller oplysninger vedrørende foranstaltningernes påståede indvirkning på dens økonomiske situation. For så vidt angår den manglende forsyning i Unionen henvises der til konklusionerne i betragtning 530 ff. Det blev navnlig konstateret, at EU-erhvervsgrenen havde en betydelig uudnyttet kapacitet til at producere specielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer og standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Denne virksomheds påstande blev derfor afvist.

(528)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde denne part indsigelse mod konklusionerne om, at EU-erhvervsgrenen havde tilstrækkelig uudnyttet kapacitet til at producere polskruer, idet den hævdede, at EU-erhvervsgrenen ikke er i stand til at producere polskruer. Til støtte for denne påstand fremlagde virksomheden korrespondance med fem EU-producenter, som bekræftede, at de ikke var i stand til at levere polskruer. Disse EU-producenter var ikke klagere og gav sig ikke til kende i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen rådede derfor ikke over oplysninger i sagsakterne vedrørende disse virksomheders aktiviteter og de producerede varer. To af de fem producenter syntes på grundlag af de offentligt tilgængelige oplysninger at være specialiseret i skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til vinduesrammer og maskin- og anlægskonstruktioner; det forekommer derfor ikke usædvanligt, at de ikke kunne levere polskruer, der anvendes i industribatterier. De fremlagte oplysninger kunne derfor ikke betragtes som afgørende eller repræsentative for EU-erhvervsgrenen som helhed. På den anden side bekræftede EU-erhvervsgrenen, der repræsenterede de samarbejdsvillige EU-producenter i undersøgelsen, at de havde kapacitet til at producere alle typer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, herunder polskruer. Denne påstand blev derfor afvist.

(529)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at antidumpingtolden ikke havde nogen betydelig negativ indvirkning på situationen for brugerne i Unionen.

(530)

Flere interesserede parter hævdede, at EU-erhvervsgrenen ikke har tilstrækkelig kapacitet til at producere standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer til at imødekomme efterspørgslen på EU-markedet. EFDA og en af de stikprøveudtagne importører hævdede, at EU-erhvervsgrenen ikke ville være i stand til eller ikke ville være villig til at levere standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, og at mange brugere er afhængige af import fra Kina. De hævdede også, at forsyningen fra andre tredjelande er begrænset, da de eksporterende producenter i disse lande ikke råder over tilstrækkelig kapacitet. En eksporterende producent tilføjede, at EU-erhvervsgrenen ville være tilbageholdende med at gå ind i masseproduktion af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer som følge af de investeringer, der skal foretages i fuldautomatiske produktionslinjer.

(531)

Flere parter hævdede, at visse varetyper (strukturskruer til træ, confirmatskruer, varmsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, polskruer, sortimentssæt og skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der anvendes i gør-det-selv-sektoren) ikke blev produceret af EU-erhvervsgrenen eller kun i begrænsede mængder, og at der derfor ville være mangel på disse varetyper på EU-markedet, hvis der indføres foranstaltninger. Disse parter hævdede, at EU-erhvervsgrenen i nogle tilfælde ikke forventes at gå over til produktion af disse varetyper, og at der også ville være en global mangel på disse varetyper, så de heller ikke kan skaffes fra andre leverandører.

(532)

EDRA hævdede mere generelt, at markedet for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer har oplevet en stigning i efterspørgslen på verdensplan, mens fabrikanterne under covid-19-pandemien ikke udnyttede deres kapacitet. Enhver yderligere forstyrrelse af markedet som følge af indførelsen af antidumpingtold vil forværre situationen for detailhandlerne.

(533)

Flere interesserede parter hævdede også, at der var mangel på transportcontainere til forsendelser fra Asien, og at der gik op til flere måneder fra ordreafgivelse til levering som følge af covid-19-pandemien. Forsendelsesomkostningerne er steget markant, og disse øgede omkostninger vil skulle lægges til den forventede prisstigning som følge af antidumpingforanstaltninger. Det blev desuden hævdet, at der var mangel på råmaterialer (hovedsagelig stål) på verdensplan, hvilket påvirkede produktionsmængden af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer på verdensplan.

(534)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen producerede både standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer og havde en betydelig uudnyttet kapacitet til at imødekomme en øget efterspørgsel fra brugere, der besluttede at skifte leverandør. EU-erhvervsgrenen udnyttede således kun 46 % af sin samlede kapacitet i undersøgelsesperioden og kunne derfor øge sin produktion med mere end 1 mio. ton på kort sigt. Den uudnyttede kapacitet vedrørte produktionen af alle typer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, herunder standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Påstandene om, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til eller ikke var villig til at producere standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, var ikke underbygget af tilstrækkelige beviser. EFDA fremlagde en korrespondance fra individuelle EU-producenter, som imidlertid ikke blev betragtet som repræsentative for hele EU-erhvervsgrenen. De konstaterede midlertidige vanskeligheder med at forsyne nye kunder på grund af konsekvenserne af covid-19-pandemien blev ikke anset for at være af strukturel karakter og rokkede ikke ved konklusionerne om, at der var en stor uudnyttet kapacitet på EU-markedet til at imødekomme efterspørgslen. Disse påstande blev derfor afvist.

(535)

Påstandene vedrørende den manglende forsyning af visse specifikke varetyper var ikke understøttet af beviser, som det var muligt at efterprøve. Som det fremgår af ovenstående betragtning, var der på den anden side en stor uudnyttet kapacitet i Unionen, som omfattede alle varetyper, herunder specielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Oplysningerne i sagsakterne, der var blevet indsamlet fra EU-producenterne, tydede ikke på, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at levere alle typer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Disse påstande blev derfor afvist.

(536)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog den eksporterende producent af varmsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, at EU-erhvervsgrenen ikke producerede varmsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i tilstrækkelige mængder på EU-markedet. Den eksporterende producent hævdede, at dette ville være underbygget af de detaljerede prisunderbudsberegninger, der var foretaget for hver varetype, og som bekræftede, at det kun var små mængder, der blev produceret og solgt af EU-erhvervsgrenen, som vedrørte varetyper produceret ved varmsmedning. Desuden synes EU-erhvervsgrenen at producere færre varetyper, hvilket i sig selv viser, at den ikke kan levere en lang række forskellige varetyper, herunder varmsmedede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Endelig hævdede den eksporterende producent, at bevisbyrden for tilstrækkelig produktionskapacitet i Unionen ville ligge hos EU-erhvervsgrenen.

(537)

Det skal bemærkes, at den nøjagtige produktionsmængde af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der er produceret ved hjælp af varmsmedning, ikke kan ekstrapoleres på grundlag af stikprøven af EU-producenter, selv om den er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenens produktionsmængde i undersøgelsesperioden afspejler heller ikke den fulde produktionskapacitet, da EU-erhvervsgrenen, der stod over for urimelig import og lave prisniveauer i Unionen, ikke har udnyttet sin produktionskapacitet fuldt ud. Med hensyn til bevisbyrden fandt Kommissionen, at undersøgelsen har vist, at der er tilstrækkelig produktionskapacitet for alle typer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer i Unionen. Denne konklusion var baseret på den store uudnyttede kapacitet, der blev konstateret i forbindelse med undersøgelsen, jf. tabel 5, samt på de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen vedrørende de makroøkonomiske indikatorer. Denne påstand og påstandene om utilstrækkelig produktionskapacitet i Unionen blev derfor afvist.

(538)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremlagde ECAP oplysninger fra visse EU-producenter, som bekræftede, at de ikke var i stand til at levere strukturskruer til træ. ECAP hævdede også, at visse typer træskruer kræver yderligere forarbejdning (særlig varmebehandling, overfladebehandling), som ikke ville være mulig i Unionen. Endelig fremførte de, at den omstændighed, at en EU-importør og en producent af ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer udtrykkeligt støttede udelukkelsen af træskruer, beviser, at importen af disse varer er nødvendig for at imødekomme efterspørgslen på EU-markedet.

(539)

De yderligere oplysninger fra ECAP vedrørte EU-producenter, der ikke var klagere og ikke gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen rådede derfor ikke over oplysninger i sagsakterne vedrørende disse virksomheders aktiviteter og de producerede varer. Der kunne ikke på grundlag af de offentligt tilgængelige oplysninger drages nogen konklusion om, hvorvidt de producerede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer til bygge- og anlægssektoren. Disse virksomheder kunne heller ikke betragtes som repræsentative for EU-erhvervsgrenen som helhed. På den anden side bekræftede EU-erhvervsgrenen, der repræsenterede de samarbejdsvillige EU-producenter i undersøgelsen, som nævnt ovenfor, at de havde kapacitet til at producere alle typer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Denne påstand blev derfor afvist.

(540)

Påstanden om, at visse forarbejdningsaktiviteter ikke var mulige i Unionen, blev ikke fremsat før den endelige fremlæggelse af oplysninger og var ikke underbygget af beviser. Denne påstand kunne derfor ikke efterprøves og blev afvist. Endelig beviser den omstændighed, at en EU-importør og en producent af ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer udtrykkeligt støttede udelukkelsen af træskruer, ikke som sådan, at import fra Kina er nødvendig for at imødekomme efterspørgslen i Unionen. Denne påstand blev derfor ligeledes afvist.

(541)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog EFDA sin påstand om, at der vil opstå mangel på forsyninger af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, hvis der indføres høje importafgifter, mens det for mange industrisektorer vil være afgørende at have en tilstrækkelig, forudsigelig og rettidig forsyning af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. EFDA hævdede, at eftersom EU-erhvervsgrenen ikke producerede standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer i tilstrækkelige mængder eller havde tekniske vanskeligheder, var distributørerne nødt til at gøre brug af andre forsyningskilder, navnlig Kina.

(542)

EFDA hævdede, at Kommissionen havde afvist de beviser, den havde fremlagt i den forbindelse, uden at give en tilstrækkelig begrundelse herfor. De fastholdt, at de oplysninger, der hovedsagelig blev afgivet i form af adskillige e-mails fra EU-producenter, der afviste at levere skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, var væsentlige og viste, at EU-erhvervsgrenen ikke er villig til at levere standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, og at Kommissionen derfor bør tage hensyn til disse oplysninger.

(543)

Med hensyn til de oplysninger, som EFDA har fremlagt til støtte for sin påstand om, at EU-erhvervsgrenen ikke er i stand til eller ikke er villig til at levere standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, bemærker Kommissionen, at disse oplysninger hovedsagelig vedrørte perioden efter UP og derfor ikke kunne tages i betragtning.

(544)

EFDA gentog også, at Kommissionen ikke havde fremlagt EU-erhvervsgrenens eller de stikprøveudtagne EU-producenters nøjagtige andel af produktionen af standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Kommissionen bemærkede, at der ikke forelå oplysninger om EU-erhvervsgrenens nøjagtige andel af produktionen af standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, eftersom det ikke var alle EU-producenter, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og der ikke forelå præcise statistiske oplysninger i den forbindelse. Dette blev også meddelt EFDA under undersøgelsen i en bilateral korrespondance.

(545)

EFDA hævdede endvidere, at Kommissionen ville have haft vanskeligt ved at identificere producenter af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer i Unionen og var forpligtet til at udvide den oprindelige stikprøve af EU-producenter til at omfatte yderligere to producenter af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Disse to producenter producerede under alle omstændigheder kun små mængder standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Påstandene og udsagnene vedrørende udtagelsen af stikprøven af EU-producenter blev allerede behandlet i detaljer i betragtning 26-56. Med erklæringen om, at stikprøven af EU-erhvervsgrenen blev ændret, fordi den ikke omfattede nogen EU-producent af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, ignoreres de gentagne forklaringer og præciseringer i den forbindelse, og erklæringen er vildledende. Den blev derfor afvist.

(546)

Endelig gentog EFDA, at Kommissionen ikke havde redegjort for, på hvilket grundlag den konkluderede, at EU-erhvervsgrenen producerede både standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer og specielle skruer, bolte, møtrikker og lignende varer. Denne konklusion var baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i sagen, som var indsamlet fra klageren og de samarbejdsvillige EU-producenter, og som blev behørigt krydstjekket med offentligt tilgængelige oplysninger, hvis sådanne forelå. De oplysninger, der blev fremlagt i den forbindelse, var også tilgængelige i det ikkefortrolige dossier. Denne påstand blev derfor afvist.

(547)

EFDA hævdede endvidere, at EU-erhvervsgrenen heller ikke vil øge sin produktion af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, hvis der indføres told. EFDA hævdede i den forbindelse, at EU-erhvervsgrenen i perioden mellem 2009, hvor der tidligere blev indført antidumpingforanstaltninger over for importen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra Kina, og 2016, hvor disse foranstaltninger blev ophævet (86), ikke øgede sin produktion af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer og i stedet specialiserede sig i produktion af ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Den manglende vilje til at skifte til standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer fremgår også af oplysningerne fra en af de stikprøveudtagne EU-producenter om, at denne ikke ville være i stand til at producere standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer til den aktuelle markedspris.

(548)

Argumentet om, at EU-erhvervsgrenen ikke øgede sin produktion af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer og i stedet specialiserede sig i produktion af ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer mellem 2009 og 2016, var ikke underbygget af beviser. De produktions- og salgstal, der blev indsamlet i løbet af undersøgelsen, vedrører den betragtede periode og omfatter derfor ikke data mellem 2009 og 2016. Denne påstand blev under alle omstændigheder ikke bekræftet i løbet af undersøgelsen. Den omstændighed, at en af EU-producenterne ikke var i stand til at producere standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer på gældende markedsvilkår, viser snarere, at pristrykket fra den kinesiske import forhindrer EU-erhvervsgrenen i at udnytte sin produktionskapacitet fuldt ud, og bekræfter, at denne import har forvoldt væsentlig skade. Det viser imidlertid ikke, at EU-erhvervsgrenen under rimelige markedsvilkår ikke ville vende tilbage til en stigning i sin produktion, herunder standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer solgt til holdbare priser på EU-markedet, som også konkluderet i betragtning 496. EFDA's argumenter i den forbindelse blev derfor afvist.

(549)

EFDA hævdede endvidere, at distributører normalt køber ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer fra EU-erhvervsgrenen, mens standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer hovedsagelig importeres fra Kina. De fremførte, at EU-erhvervsgrenen også købte standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer fra distributører i Unionen, velvidende, at disse varer kommer fra Kina, og at en række EU-producenter desuden har deres egne handelsdattervirksomheder, som også er medlemmer af EFDA, og som sådan importerer standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer fra Kina og distribuerer dem til slutbrugerne. Til støtte for denne påstand fremlagde EFDA en liste over EU-producenter, som angiveligt købte standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer fra en distributør, der er medlem af EFDA, og en liste over yderligere EU-producenter, som angiveligt er forretningsmæssigt forbundet med distributører i Unionen, som importerer standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer fra Kina. EFDA hævdede også, at, på grundlag af oplysningerne i det ikkefortrolige dossier, havde mindst en af de stikprøveudtagne EU-producenter bekræftet, at den importerer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra Kina.

(550)

Som konkluderet i betragtning 466 og 468 og med udgangspunkt i oplysningerne fra de stikprøveudtagne EU-producenter var de mængder, som de havde købt fra Kina, enten direkte eller via distributører, ubetydelige set i forhold til den samlede mængde, der blev produceret og solgt af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet, og i forhold til den samlede mængde skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der blev importeret fra Kina. Oplysningerne fra EFDA rokkede ikke ved disse konklusioner, og påstandene i den forbindelse blev derfor afvist.

(551)

Endelig fremførte EFDA, at distributører under covid-19-pandemien og de deraf følgende afbrydelser i forsyningskæderne har henvendt sig til EU-erhvervsgrenen med en anmodning om at levere standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, der blev afvist. Ifølge EFDA beviser dette, at EU-erhvervsgrenen ikke er villig til at levere standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer i øgede mængder, og at den uudnyttede kapacitet i Unionen ikke vil blive anvendt til at øge produktionen af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Dette skyldes, at EU-producenternes skift fra ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer til standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer ville indebære betydelige investeringer og en ændring af deres forretningsmodel og derfor ikke giver mening ud fra et økonomisk synspunkt. Dette skulle også være blevet bekræftet af en af de samarbejdsvillige EU-producenter. EFDA konkluderede, at klageren ikke havde fremlagt bevis for det modsatte.

(552)

Ovennævnte påstand var baseret på antagelser, som ikke blev bekræftet af undersøgelsen. Undersøgelsen viste derimod, at EU-producenterne havde uudnyttet kapacitet til at producere standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Som nævnt ovenfor fremlagde klageren oplysninger om, at der var flere EU-producenter af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer. Årsagen til, at nogle af producenterne kan have afvist at producere og sælge standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer i eller efter undersøgelsesperioden, er den, at en sådan produktion ikke var levedygtig eller økonomisk rentabel i lyset af det pristryk, som lavprisimporten fra Kina udøvede på EU-markedet. EU-producenterne var med andre ord ikke i stand til at udvide deres produktion og salg af standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer på grund af det pristryk, som importen fra Kina udøvede på EU-markedet. Dette er i sig selv bevis for den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Denne påstand blev derfor afvist.

(553)

Kommissionen bekræftede derfor sine konklusioner om, at EU-erhvervsgrenen producerede både standard- og ikke-standardskruer, -bolte, -møtrikker og lignende varer, og at den havde stor uudnyttet kapacitet til at øge produktionen af begge typer skruer, bolte, møtrikker og lignende varer.

(554)

Kommissionen fandt også, at over halvdelen af de skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der blev importeret af de samarbejdsvillige importører i undersøgelsesperioden, kom fra andre kilder end Kina, såsom Taiwan, Vietnam og Tyrkiet samt andre tredjelande. Denne imports andel af den samlede import til Unionen var betydelig i hele den betragtede periode. EFDA hævdede, at eksporterende producenter i disse tredjelande ikke ville have tilstrækkelig kapacitet til at erstatte importen fra Kina eller selv kun delvist til at øge deres importmængder til Unionen. Oplysningerne fra EFDA i den forbindelse blev imidlertid ikke anset for at være repræsentative og mulige at efterprøve. Som ovenfor nævnt vedrørte de korrespondance med individuelle virksomheder, som ikke nødvendigvis repræsenterer situationen for andre eksporterende producenter i disse lande. Disse påstande blev derfor afvist.

(555)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog EFDA, at importen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra andre tredjelande ikke vil være tilstrækkelig til at erstatte importen fra Kina. Kommissionens konklusioner i betragtning 554 om, at en stor del af importen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer kom fra andre tredjelande, bekræfter navnlig, at der ikke er yderligere uudnyttet kapacitet på disse markeder. EFDA hævdede også, at på grund af importrestriktionerne i USA for kinesiske skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, der har været gældende siden 2018, benyttede købere i USA sig i stigende grad af leverandører i andre tredjelande, og en stor del af denne kapacitet blev derfor anvendt til at producere varer, der blev sendt til USA. Dette understøttes også af importstatistikkerne, der viser, at importen fra andre tredjelande til Unionen faldt betydeligt fra 2018, mens importen fra disse lande til USA steg betydeligt i samme periode.

(556)

Som nævnt ovenfor hævdede EFDA, at Kommissionen havde set bort fra oplysningerne om manglende forsyning fra tredjelande uden at give en tilstrækkelig begrundelse herfor.

(557)

Kommissionen henviser til betragtning 554, hvoraf det fremgår, at importen fra Kina udgjorde mindre end halvdelen af de skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, som blev importeret til Unionen. Den uudnyttede kapacitet i Unionen og den omstændighed, at der findes andre forsyningskilder i andre tredjelande tyder med andre ord ikke på, at der ville opstå forsyningsknaphed, hvis der blev vedtaget foranstaltninger over for skruer, bolte, møtrikker og lignende varer fra Kina. Denne påstand blev derfor afvist. Den kendsgerning, at importen fra andre tredjelande generelt faldt i den betragtede periode, kan ikke som sådan betragtes som bevis for, at den uudnyttede kapacitet i disse lande var utilstrækkelig. Kommissionen fandt, at pristrykket fra lavprisimporten fra Kina, der forårsagede uholdbart lave prisniveauer på EU-markedet, gjorde andre markeder mere attraktive for denne import, navnlig USA, der modtog meget lavere importmængder fra Kina og derfor ikke blev påvirket af urimelig handelspraksis fra Kina. Den dokumentation, som EFDA fremlagde i den forbindelse, jf. betragtning 554, blev ikke anset for at være repræsentativ og mulig at efterprøve. Som nævnt ovenfor vedrørte oplysningerne perioden efter UP og viste primært, at det snarere var leveringsproblemer i forbindelse med skibsfartskrisen og covid-19-pandemien, som gjorde sig gældende end manglende uudnyttet kapacitet som sådan, ligesom det heller ikke fremgik af oplysningerne, hvorvidt disse problemer var af strukturel karakter.

(558)

EFDA hævdede, at Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 4, havde en forpligtelse til at fastslå positivt, at »det af hensyn til beskyttelsen af Unionens interesser [er] påkrævet at gribe ind i overensstemmelse med artikel 21«, og at den derfor burde have oplyst de interesserede parter om, hvilken type beviser der ville være blevet anset for at være repræsentative og mulige at efterprøve. EFDA anfægtede sin forpligtelse til at indsamle oplysninger og data vedrørende hele EU-markedet, og Kommissionen kunne frit efterprøve oplysningerne fra EFDA. EFDA gentog også i denne forbindelse, at den ikke anså oplysningerne fra den stikprøveudtagne EU-producent for at være tilstrækkeligt repræsentative.

(559)

Alle interesserede parter blev i meddelelsen om indledning af den nuværende undersøgelse opfordret til at deltage i undersøgelsen og til at meddele Kommissionen de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Dette gælder også for importører og brugere. Otteogtyve importører gav sig til kende, mens ingen af brugerne samarbejdede og fremlagde oplysninger. Spørgeskemaerne angav meget detaljeret, hvilke oplysninger der var nødvendige, og hvilken dokumentation der skulle fremlægges. Spørgeskemaer er afgørende for, at Kommissionen kan indsamle de nødvendige oplysninger, og alle interesserede parter får mulighed for at fremlægge sådanne oplysninger for Kommissionen. Kommissionen baserede sine konklusioner vedrørende importørerne på de efterprøvede spørgeskemabesvarelser. Der blev ikke modtaget spørgeskemabesvarelser for nogen af brugerne i Unionen, og konklusionerne vedrørende denne gruppe af interesserede parter måtte fastsættes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Konklusionerne vedrørende skadesaspekterne blev ligeledes baseret på de oplysninger, som de stikprøveudtagne EU-producenter og klageren var blevet anmodet om at fremlægge, og som de fremlagde. Kommissionen var navnlig berettiget til at udtage en repræsentativ stikprøve af EU-producenter, jf. grundforordningens artikel 17. Ingen af bemærkningerne fra EFDA vedrørende stikprøven rokkede ved konklusionen om, at den var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 26-56.

(560)

Interesserede parter, der ikke er villige til at udfylde et spørgeskema, har ikke desto mindre ret til at fremsende alle oplysninger, som de anser for vigtige, til Kommissionen. I den forbindelse bemærker Kommissionen, at det i indledningsmeddelelsen også var anført, at oplysninger indgivet i henhold til artikel 21 kun vil blive taget i betragtning, hvis de er underbygget med faktuelle beviser på indgivelsestidspunktet. I den nuværende undersøgelse analyserede Kommissionen behørigt de fremlagte oplysninger og beviser og har således taget behørigt hensyn til alle oplysninger, der er indsamlet fra og fremlagt af de interesserede parter i denne procedure, og navnlig indhentede og efterprøvede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser, jf. betragtning 91, og EFDA's påstande i den forbindelse blev derfor afvist.