11.2.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 30/3


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/184

af 22. november 2021

om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2397

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2397 af 12. december 2017 om anerkendelse af erhvervskvalifikationer for sejlads på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 91/672/EØF og 96/50/EF (1), særlig artikel 32, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Når der i delegerede retsakter vedtaget efter direktiv (EU) 2017/2397 henvises til krav, skal Kommissionen i henhold til artikel 32 i det nævnte direktiv medtage eller ajourføre den relevante henvisning og anføre anvendelsesdatoen i bilag IV.

(2)

Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2020/12 af 2. august 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2397 for så vidt angår kravene til kompetencer og tilsvarende viden og færdigheder, praktiske eksamener, godkendelse af simulatorer og helbredsmæssig egnethed (2) henviser til krav, som er fastlagt af Det Europæiske Udvalg for Udarbejdelse af Standarder for Sejlads på Indre Vandveje (CESNI).

(3)

Bilag IV til direktiv (EU) 2017/2397 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag IV til direktiv (EU) 2017/2397 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 345 af 27.12.2017, s. 53.

(2)   EUT L 6 af 10.1.2020, s. 15.


BILAG

»BILAG IV

GÆLDENDE KRAV

Tabel A

Genstand, artikel

Overensstemmelseskrav

Start for anvendelse

Praktiske eksamener, artikel 17, stk. 4

ES-QIN 2018, navnlig ved CESNI-resolutionerne 2018-II-9, 2018-II-10, 2018-II-11, 2018-II-12 og 2018-II-13

18.1.2022

Godkendelse af simulatorer, artikel 21, stk. 2

ES-QIN 2018, navnlig CESNI-resolutionerne 2018-II-14 og 2018-II-15

18.1.2022

Egenskaber og betingelser for anvendelse af registre, artikel 25, stk. 2

 

 


Tabel B

Position

Væsentlige kompetencekrav

Overensstemmelseskrav

Start for anvendelse

1

Væsentlige kompetencekrav på operationelt niveau

ES-QIN 2018, navnlig CESNI-resolution 2018-II-3

18.1.2022

2

Væsentlige kompetencekrav på lederniveau

ES-QIN 2018, navnlig CESNI-resolution 2018-II-4

18.1.2022

3

Væsentlige kompetencekrav i forbindelse med særlige tilladelser

 

 

3.1

Sejlads på indre vandveje for søgående skibsfart

ES-QIN 2018, navnlig CESNI-resolution 2018-II-6

18.1.2022

3.2

Radarnavigation

ES-QIN 2018, navnlig CESNI-resolution 2018-II-7

18.1.2022

4

Væsentlige kompetencekrav i forbindelse med særlige operationer

 

 

4.1

Eksperter i passagerskibsfart

ES-QIN 2018, navnlig CESNI-resolution 2018-II-5

18.1.2022

4.2

Eksperter i flydende naturgas (LNG)

ES-QIN 2018, navnlig CESNI-resolution 2018-II-8

18.1.2022


Tabel C

Væsentlige krav til helbredsmæssig egnethed

Overensstemmelseskrav

Start for anvendelse

Helbredsundersøgelse

ES-QIN 2018, navnlig CESNI-resolution 2018-II-2

18.1.2022

«