10.2.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 29/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2022/175
af 9. februar 2022
om ændring af bilag IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår importbetingelser for flytninger af avlsfår og -geder fra Storbritannien til Nordirland
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig artikel 23a, indledningen og litra m), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier (»TSE«) hos dyr, herunder klassisk scrapie. |
(2) |
Mere specifikt fastsættes i kapitel E i bilag IX til forordning (EF) nr. 999/2001 kravene vedrørende import til Unionen af får og geder. Disse krav foreskriver, at importen ledsages af et dyresundhedscertifikat, som, bl.a. attesterer, at får og geder til avl, der importeres til Unionen, skal komme fra en bedrift med ubetydelig risiko eller kontrolleret risiko for klassisk scrapie eller, for fårs vedkommende, have prionproteingenotypen ARR/ARR, som giver resistens over for klassisk scrapie. |
(3) |
I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen), særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, vil forordning (EF) nr. 999/2001 og Kommissionens retsakter, der har den som retsgrundlag, finder anvendelse i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland efter overgangsperiodens udløb som fastsat i udtrædelsesaftalen. Levende dyr, der afsendes fra Storbritannien til Nordirland, er således nu underkastet den ordning, der gælder for import fra tredjelande. |
(4) |
Indtil udtrædelsesaftalen for Det Forenede Kongerige trådte i kraft, blev det skønnet, at der var ca. 8 000 flytninger af avlsfår inden for landet, primært af racen Scottish Blackface, fra Storbritannien til Nordirland, som ikke var omfattet af reglerne for handel inden for Unionen og import til Unionen. Mange af de bedrifter, der normalt handler får mellem Storbritannien og Nordirland anses for tiden ikke for at have en ubetydelig risiko eller kontrolleret risiko for klassisk scrapie. Derudover har kun en lille andel af Scottish Blackface-fårebestanden prionproteingenotypen ARR/ARR. Den traditionelle handel med avlsfår fra Storbritannien til Nordirland er derfor blevet hårdt ramt af udtrædelsesaftalens ikrafttræden. |
(5) |
Det er nødvendigt at sikre, at de nordirske avlere fortsat har adgang til de genetiske ressourcer fra får og geder, som er tilgængelige i Storbritannien, indtil bedrifterne i Storbritannien kan opfylde kravene for eksport til Unionen af får og geder til avl. Kapitel E i bilag IX til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres for at muliggøre import af avlsfår og -geder fra Storbritannien til Nordirland fra bedrifter, som ikke anses for at have en kontrolleret risiko for klassisk scrapie. Dette bør kun være muligt for de bedrifter i Storbritannien, som før den 1. januar 2022 anvendte den officielle ordning for anerkendelse af bedrifter med ubetydelig risiko for klassisk scrapie i overensstemmelse med betingelserne i bilag VIII, kapitel A, afsnit A, punkt 1.3, til nævnte forordning, og som påfylder betingelserne i litra a)-i) på tidspunktet for importen til Nordirland. Denne mulighed bør endvidere være midlertidig og udløbe den 31. december 2024, således at der gives tilstrækkelig tid fra datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden for disse bedrifter i Storbritannien til at opnå anerkendelse som bedrifter med kontrolleret risiko for klassisk scrapie. |
(6) |
Klassisk scrapie er en transmissibel spongiform encephalopati (TSE), som ikke betragtes som en zoonotisk sygdom, som konkluderet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme i deres fælles videnskabelige udtalelse om en eventuel epidemiologisk eller molekylær sammenhæng mellem TSE hos dyr og mennesker, der blev vedtaget den 9. december 2010 (2). Desuden giver den begrænsede karakter af de foreslåede ændringer af bilag IX til forordning (EF) nr. 999/2001 og gennemførelsen af de regler, der gælder for handelen inden for Unionen af får og geder, som omhandlet i EU-lovgivningen, rimelige garantier for, at dyresundhedsniveauet i Unionen ikke forringes ved de foreslåede ændringer af nævnte bilag. |
(7) |
Bilag IX til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres. |
(8) |
I betragtning af betydningen for den nordirske avlssektor af handel med avlsfår og -geder fra Storbritannien er det vigtigt, at ændringerne af forordning (EF) nr. 999/2001 ved denne forordning får virkning snarest muligt. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag IX til forordning (EF) nr. 999/2001 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. februar 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.
(2) https://doi.org/10.2903/j.efsa.2011,1945.
BILAG
I bilag IX til forordning (EF) nr. 999/2001 affattes kapitel E, nr. 5), således:
»5) |
for så vidt angår får og geder til avl, der importeres til Unionen, og som indføres til andre medlemsstater end dem, der har ubetydelig risiko for klassisk scrapie, eller dem, der råder over et godkendt nationalt program for bekæmpelse af scrapie, jf. bilag VIII, kapitel A, afsnit A, punkt 3.2, at følgende betingelser er overholdt:
|