3.2.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 24/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/143

af 2. februar 2022

om annullering af registreringen af den beskyttede geografiske betegnelse »Volailles de Loué« (BGB)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 54, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 7, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 (2) finder proceduren i artikel 49-52 i forordning (EU) nr. 1151/2012 tilsvarende anvendelse på annullering af en registrering, som omhandlet i artikel 54, stk. 1, i nævnte forordning.

(2)

Frankrigs ansøgning om annullering af registreringen af den beskyttede geografiske betegnelse (BGB) »Volailles de Loué« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012, sammenholdt med artikel 7, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 664/2014.

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal registreringen af betegnelsen »Volailles de Loué« (BGB) i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser annulleres.

(4)

I henhold til artikel 54, stk. 1, sidste afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 vedtages sådanne annulleringer efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2, i nævnte forordning.

(5)

Den i denne forordning fastsatte foranstaltning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Registreringen af betegnelsen »Volailles de Loué« (BGB) annulleres.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 af 18. december 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 med hensyn til fastlæggelsen af EU-symboler for beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter og med hensyn til visse regler om oprindelse, visse procedureregler og visse yderligere overgangsbestemmelser (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 17).

(3)   EUT C 344 af 27.8.2021, s. 10.