19.5.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/14


DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALGS FORRETNINGSORDEN

MAJ 2022

PRÆAMBEL

1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (»udvalget«/»EØSU«) blev oprettet i medfør af Romtraktaterne i 1957 og er et rådgivende organ i Den Europæiske Union.

2.

Ifølge artikel 300 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde består udvalget af repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og for organisationer for andre aktører, der er repræsentative for civilsamfundet, navnlig på det socioøkonomiske, borgerretlige, faglige og kulturelle område.

Udvalgets medlemmer er ikke bundet af nogen instruktion. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse.

Udvalget udfører sit arbejde i tre grupper, henholdsvis arbejdsgivergruppen, arbejdstagergruppen og gruppen for civilsamfundets øvrige aktører.

3.

EØSU varetager en specifik funktion i EU's institutionelle system: det er det vigtigste samlings- og debatforum for det organiserede civilsamfund i EU, som er repræsenteret ved udvalgets medlemmer, og samtidig disses fremmeste talerør i forhold til Den Europæiske Unions institutioner.

Udvalgets rådgivende funktion giver således det europæiske civilsamfund adgang til at deltage i EU's beslutningsproces.

4.

Dialogen mellem EØSU's medlemmer involverer ofte alle dele af civilsamfundet, dvs. arbejdsgiverne (Gruppe I), arbejdstagerne (Gruppe II) og civilsamfundets øvrige aktører (Gruppe III).

5.

Denne sagkundskab og den søgen efter overensstemmende synspunkter, som kommer til udfoldelse gennem dialog og forhandlinger, er med til at fremme kvaliteten og troværdigheden i EU's beslutningsproces ved at gøre denne mere forståelig og acceptabel for EU's borgere og samtidig øge den gennemsigtighed, som er uomgængelig nødvendig for demokratiet.

6.

Som forum for debat og udarbejdelse af udtalelser bidrager udvalget til at opfylde kravet om mere demokrati i opbygningen af Den Europæiske Union og fremme af relationerne mellem EU og de økonomiske og sociale interessegrupper i tredjelande.

På den måde er EØSU med til at udvikle en ægte europæisk bevidsthed.

7.

Da traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab udløb, pålagde Kommissionen Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg at overtage Det Rådgivende Udvalg for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs regelværk og ressourcer. Det er baggrunden for oprettelsen af Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI), og den er i dag stadig en del af udvalget.

8.

For at løfte disse opgaver fastsætter EØSU i medfør af artikel 303, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde sin forretningsorden.

FØRSTE DEL

UDVALGETS ORGANISATION

AFSNIT I

UDVALGETS MEDLEMMER

Artikel 1 — Udvalgets medlemmer

1.

Udvalget består af repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og for organisationer for andre aktører, der er repræsentative for civilsamfundet, navnlig på det socioøkonomiske, borgerretlige, faglige og kulturelle område.

2.

Udvalgets medlemmer beskikkes for fem år. Genbeskikkelse kan finde sted.

3.

Udvalgets medlemmer er ikke bundet af nogen instruktion. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse.

4.

Udvalgets medlemmer har ret til dagpenge og godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter, som er nødvendige for udførelsen af deres hverv, i overensstemmelse med Rådets og præsidiets relevante afgørelser.

Rådet for Den Europæiske Union fastsætter udvalgsmedlemmernes dagpenge.

5.

Udvalget bestræber sig på at sikre overholdelsen af principperne om ligebehandling af kønnene og om ikkediskrimination, som fastlagt i EU-retten, og anvendelsen af disse principper i alle udvalgets organer.

Præsidiet gør status over udviklingen i fordelingen mellem mænd og kvinder i udvalgets forskellige organer og vedtager i givet fald konkrete henstillinger.

Præsidiet får med jævne mellemrum forelagt en rapport, udarbejdet med bistand fra administrationen, der evaluerer udviklingen. På baggrund af denne rapport træffer præsidiet afgørelse om konkrete foranstaltninger med henblik på at forbedre kønsbalancen.

Artikel 2 — Mandatvilkår

1.

Udvalgets medlemmer bærer titlen »medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg«.

2.

Under udførelsen af deres hverv og under rejser til og fra mødestedet nyder medlemmerne de privilegier, immuniteter og lettelser, der er fastlagt i artikel 10 i protokol (nr. 7) til traktaterne om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.

3.

Mandatvilkårene for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs medlemmer (»mandatvilkårene«) fastlægger udvalgets medlemmers rettigheder og pligter samt regler vedrørende deres opgaver og forbindelser med udvalget og dets administration.

Artikel 3 — Adfærdskodeks

1.

Medlemmerne har pligt til at opretholde de standarder, der er nedfældet i adfærdskodeksen for EØSU's medlemmer (»adfærdskodeksen«).

2.

Adfærdskodeksen, der er vedhæftet hertil som et bilag og har samme juridiske værdi som denne forretningsorden, fastlægger de adfærdsstandarder og -principper, der gælder for medlemmer af udvalget, delegerede i CCMI, suppleanter og rådgivere.

3.

I medfør af adfærdskodeksen oprettes der et etisk udvalg.

Adfærdskodeksen fastlægger endvidere den procedure og de foranstaltninger, der finder anvendelse i tilfælde af overtrædelse af standarderne og principperne.

4.

Manglende overholdelse af de i adfærdskodeksen fastlagte standarder og principper kan føre til anvendelse af de foranstaltninger, der er beskrevet i kodeksen.

Artikel 4 — Ophør af medlemmers mandat

1.

Udvalgsmedlemmernes mandat udløber ved udgangen af den femårige periode, som fastlægges af Rådet i forbindelse med nybeskikkelsen.

2.

Det enkelte medlems mandat kan også undtagelsesvis ophøre ved dødsfald, fratrædelse, mandatets ophævelse, indtræffen af uforudsete forhindringer eller af hvervsuforenelighed eller bortvisning.

3.

Fratrædelse meddeles skriftligt til udvalgets formand.

I tilfælde af fratrædelse, ud over de i stk. 8 nævnte årsager:

viderefører medlemmet sit hverv, indtil efterfølgerens mandat træder i kraft, medmindre det fratrædende medlem giver anden meddelelse

kan medlemmet tilbagekalde sin fratrædelse, så længe Rådet endnu ikke er blevet underrettet herom, jf. stk. 9.

4.

Et mandat kan ophæves under de omstændigheder, der er anført i denne forretningsordens artikel 93, stk. 2.

5.

Indtræffen af uforudsete forhindringer forekommer i tilfælde, hvor et medlem af udvalget af helbredsmæssige eller andre grunde er ude at stand til at udøve sit mandat i en periode på mere end tolv måneder.

6.

Indtræffen af hvervsuforenelighed forekommer i tilfælde, hvor et medlem af udvalget udnævnes til eller vælges som medlem af en regering, et parlament, som viceminister med politisk ansvar eller som medlem af en af Den Europæiske Unions institutioner eller organer eller bliver tjenestemands- eller kontraktansat i en af EU's institutioner.

7.

De omstændigheder, under hvilke medlemmer kan ekskluderes, er fastlagt i artikel 14, stk. 3, og artikel 16, i adfærdskodeksen.

8.

I tilfælde af mandatets ophævelse, eller hvis der indtræffer forhindringer eller hvervsuforenelighed, har medlemmet pligt til at fratræde som medlem.

Hvis medlemmet i en af disse situationer ikke fratræder, kan det føre til anvendelse af adfærdskodeksens artikel 14, stk. 3, og artikel 16.

9.

I forbindelse med alle undtagelsesvise årsager til mandatets ophør underretter udvalgets formand Rådet, som konstaterer, at mandatet er ledigt, og iværksætter proceduren for udnævnelse af en efterfølger.

Det nye medlem udnævnes for den resterende del af mandatperioden.

AFSNIT II

UDVALGETS ORGANER

Kapitel I

Generelt

Artikel 5 — Udvalgets udøvende organer, sammensætning og struktur

1.

Udvalgets udøvende organer er formanden og præsidiet.

2.

Udvalget arbejder i plenum — på udvalgets plenarforsamlinger — eller i mindre fora — på sektionsmøder og møder i udvalgets øvrige organer.

Sekretariatet holder oversigten over udvalgets organer ajour og offentliggør den på intranettet.

3.

Udvalget er opdelt i tre grupper, hvis sammensætning og rolle er fastsat i artikel 6.

Kapitel II

Grupperne

Artikel 6 — Gruppernes sammensætning og rolle

1.

På udvalgets konstituerende møde nedsættes der tre grupper til repræsentation af henholdsvis arbejdsgiverne, arbejdstagerne og de øvrige interessegrupper i det organiserede civilsamfund.

2.

Forretningsgangen i grupperne er demokratisk, gennemsigtig og selvstændig i overensstemmelse med deres principper og interne praksis og med denne forretningsorden.

3.

Udvalgets medlemmer vælger selv, hvilken gruppe de i givet fald vil tilhøre, under forudsætning af at den pågældende gruppes medlemmer godkender deres medlemskab.

Et medlem kan ikke tilhøre mere end en gruppe ad gangen.

4.

Grupperne deltager i forberedelsen, tilrettelæggelsen og samordningen af arbejdsopgaverne i udvalget og dets organer.

De bestræber sig på at opnå konsensus med de øvrige grupper.

De fremsætter forslag til valg og udpegelse til poster og til sammensætningen af udvalgets organer i overensstemmelse med denne forretningsorden.

5.

Hver gruppe råder over et sekretariat.

Artikel 7 — Formændene for grupperne

1.

Hver gruppe vælger selv sin formand og, hvis det er relevant, sine næstformænd.

2.

Gruppeformændene er fødte medlemmer af udvalgets præsidium.

3.

Gruppeformændene har en rådgivende funktion i forhold til udvalgets formandskab og præsidiet, når det gælder formuleringen af udvalgets politikker.

4.

Gruppeformændene mødes regelmæssigt med udvalgets udvidede formandskab for at bistå med forberedelsen af præsidiets og forsamlingens arbejde, jf. artikel 20, stk. 3.

Artikel 8 — Medlemmer, der ikke tilhører en gruppe

1.

Da det er frivilligt for medlemmerne, om de vil tilhøre en gruppe, kan de også vælge at stå uden for grupperne.

2.

Medlemmer uden gruppetilhørsforhold har ingen særlige fordele eller ulemper i forhold til de medlemmer, som tilhører en gruppe.

3.

Hvad angår deltagelse i udvalgets arbejde har medlemmer uden gruppetilhørsforhold de samme rettigheder og pligter som medlemmer, der tilhører en gruppe.

De medlemmer, som ikke tilhører en gruppe, har adgang til den materielle og tekniske bistand, som er nødvendig for udøvelsen af deres mandat.

Denne bistand ydes af generalsekretariatet.

4.

Bestemmelserne om deltagelsen af medlemmer uden gruppetilhørsforhold i udvalgets arbejde fastlægges af præsidiet.

Bestemmelserne om materiel bistand fra sekretariatet fastsættes af præsidiet på forslag af generalsekretæren.

5.

Formanden træffer afgørelse om deltagelsen af medlemmer uden gruppetilhørsforhold i studiegrupper samt om deres udpegelse til ordførere efter høring af grupperne.

6.

Under debatterne på plenarforsamlingen tages der ved fordeling af taletiden hensyn til, at nogle medlemmer ikke tilhører en gruppe.

7.

Under alle omstændigheder skal medlemmer, der ikke tilhører en gruppe, sikres adgang til alle oplysninger, som medlemmer af grupperne har adgang til.

Kapitel III

Forsamlingen

Artikel 9 — Forsamlingens sammensætning

1.

Forsamlingen består af samtlige medlemmer af udvalget, der er udnævnt af Rådet og træder sammen på plenarforsamlingen.

2.

Delegerede i CCMI, suppleanter og rådgivere er ikke medlemmer af udvalget og er ikke en del af forsamlingen.

Artikel 10 — Forsamlingens beføjelser

1.

Forsamlingen udøver alle de beføjelser, udvalget har fået tillagt ved traktaterne og øvrige retsakter.

Den kan dog i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forretningsorden overdrage sine beføjelser til et andet af udvalgets organer i medfør af forretningsordenen, adfærdskodeksen eller mandatvilkårene.

Den kan også udtrykkeligt delegere sine beføjelser i de i denne forretningsorden nævnte tilfælde.

2.

Forsamlingen har residualkompetence. Dvs. at alle beføjelser, der ikke i medfør af forretningsordenen, adfærdskodeksen eller mandatvilkårene er tillagt et andet organ, ligger hos forsamlingen.

3.

Forsamlingen vedtager udtalelser og andre dokumenter, som udvalget udarbejder inden for rammerne af den rådgivende rolle, det har fået tillagt af traktaterne.

4.

Forsamlingen vedtager forretningsordenen, adfærdskodeksen og mandatvilkårene.

5.

Forsamlingen fastlægger antallet af præsidiemedlemmer i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forretningsorden.

Den fastlægger også antallet af sektioner og disses opgaver samt antallet af medlemmer i de enkelte sektioner og i CCMI på forslag af grupperne.

6.

Forsamlingen udpeger udvalgets formand og næstformænd, formændene for sektionerne og CCMI samt de øvrige medlemmer af præsidiet, med undtagelse af de tre gruppeformænd, som vælges direkte af deres respektive grupper.

Den udpeger også, på forslag af grupperne, medlemmerne af sektionerne, medlemmerne og de delegerede i CCMI samt medlemmerne af disses præsidier, medlemmerne af underudvalgene, af observatorierne, af delegationerne, af det etiske udvalg, kvæstorerne og medlemmerne af udvalget om revision af forretningsordenen.

7.

Forsamlingen har beføjelse til at efterprøve visse afgørelser fra præsidiet eller til at fungere som appelinstans for sådanne i overensstemmelse med artikel 12, stk. 8.

8.

De i denne artikel stk. 2-7 nævnte beføjelser må hverken uddelegeres eller overdrages til et andet organ.

Kapitel IV

Udvalgets Præsidium

Artikel 11 — Præsidiets sammensætning

Præsidiet består af:

a)

udvalgets formand

b)

udvalgets to næstformænd

c)

de tre gruppeformænd valgt i henhold til artikel 37, stk. 2, litra a), 2. led

d)

formændene for sektionerne og CCMI

e)

et varierende antal medlemmer, som ikke overskrider antallet af medlemsstater.

Artikel 12 — Præsidiets beføjelser

1.

Præsidiet har det politiske ansvar for den overordnede ledelse af udvalget.

Det påser i den forbindelse navnlig, at de aktiviteter, der udfoldes af udvalget, dets organer og personale, er i overensstemmelse med udvalgets opgaver og formål som institution.

2.

Præsidiet fastlægger udvalgets mål, strategier og prioriteter på alle områder.

Det udstikker retningslinjerne for udvalgets arbejdsprogram og evaluerer dets gennemførelse.

Det vedtager udvalgets arbejdsprogram efter høring af det udvidede formandskab.

3.

Udvalgets præsidium udøver de beføjelser vedrørende budgettet og finansforvaltningen, som er hjemlet i forordningen om de finansielle regler vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget (1) (»finansforordningen«) og i denne forretningsorden.

4.

Ikke mindst skal præsidiet:

varetage opgaven som anvisningsberettiget, der er tildelt udvalget i overensstemmelse med bestemmelserne i finansforordningen. Det overdrager disse beføjelser til generalsekretæren som delegeret anvisningsberettiget og fastsætter omfanget af de delegerede beføjelser samt angiver, hvorvidt generalsekretæren kan videredelegere sine beføjelser

fastsætte gennemførelsesbestemmelser for ydelse af dagpenge og godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter for medlemmerne, delegerede i CCMI, suppleanter og rådgivere i overensstemmelse med de gældende budget- og finansprocedurer

i overensstemmelse med de gældende budget- og finansprocedurer fastlægge regler vedrørende:

bistand til medlemmer, delegerede i CCMI, suppleanter og rådgivere med handicap

tilskud til udgifter til uddannelse, IT, telekommunikation og kontorudstyr til medlemmer og delegerede i CCMI

godtgørelse af repræsentationsudgifter for medlemmer og delegerede i CCMI

give tilladelse til aktiviteter i henhold til artikel 13.

5.

Præsidiet er ansvarligt for, at udvalgets menneskelige, budgetmæssige og tekniske ressourcer anvendes hensigtsmæssigt.

Præsidiet fastlægger udvalgets organisation og interne arbejdsgang og vedtager organisationsplanen på forslag af generalsekretæren.

6.

Præsidiet vedtager gennemførelsesbestemmelserne for forretningsordenen efter høring af grupperne i henhold til bestemmelserne i denne forretningsorden.

7.

Præsidiet kan nedsætte ad hoc-grupper til behandling af ethvert spørgsmål, som henhører under dets kompetence. Det kan også nedsætte permanente grupper, jf. artikel 35.

8.

Præsidiet præciserer fortolkningen af forretningsordenen og de tilhørende gennemførelsesbestemmelser på anmodning af et medlem af udvalget eller af generalsekretæren. Det er imidlertid forsamlingen, som har kompetence til at fortolke forretningsordenen, når det gælder præsidiets beføjelser.

Præsidiets fortolkningsafgørelser kan indbringes for forsamlingen i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i gennemførelsesbestemmelserne til forretningsordenen.

Forsamlingens afgørelse er endelig.

9.

Præsidiet undersøger hvert halve år på grundlag af en til formålet udarbejdet rapport, hvilken indflydelse udvalgets udtalelser har haft.

10.

Præsidiet behandler rettidigt forslag og henstillinger fra eksterne kontrol- eller undersøgelsesorganer

11.

Præsidiet fastlægger reglerne for sin forretningsgang.

Artikel 13 — Tilladelse til aktiviteter

Præsidiet kan efter en konkret og individuel vurdering give tilladelse til aktiviteter, som direkte eller indirekte har forbindelse til udvalgets rådgivende funktion, herunder:

udvalgets oprettelse, sammensætning og forvaltning af fora, platforme og andre tematiske høringsstrukturer, samt formatet for udvalgets deltagelse i strukturer, der er oprettet af Den Europæiske Unions institutioner, eller strukturer som sidstnævnte medvirker i

medlemmernes deltagelse i eksterne strukturer, som følges og evalueres løbende. Medlemmernes repræsentation i eksterne strukturer er afbalanceret og går på skift

gennemførelse eller bestilling af undersøgelser samt offentliggørelse af samme

tilrettelæggelse af arbejdsbesøg og arrangementer uden for udvalgets hjemsted.

Artikel 14 — Politikevalueringer

1.

Præsidiet giver, når det skønnes passende, tilladelse til at udarbejde politikevalueringer.

2.

Ved »politikevaluering« forstås efterfølgende evalueringer, der vedrører EU-politikker eller -retsinstrumenter, som allerede er iværksat.

Efterfølgende evalueringer skal være kvalitative og målrettede.

Ved politikevalueringen tages økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger i betragtning.

3.

Politikevalueringer kan tage form af udtalelser eller evalueringsrapporter i denne forretningsordens forstand:

Hvis de udarbejdes på udtrykkelig anmodning af Den Europæiske Unions institutioner eller udarbejdes på eget initiativ med det formål at give udtryk for, hvordan det organiserede civilsamfund ser på virkningerne af Unionens politikker, og hvilke holdninger og ønsker det har, vedtages de i form af udtalelser.

Hvis de udarbejdes på udtrykkelig anmodning af Den Europæiske Unions institutioner og har til formål at fremlægge faktuelle oplysninger samt konklusioner og anbefalinger, vedtages de i form af evalueringsrapporter.

Artikel 15 — Forretningsgangen i udvalgets præsidium

1.

Udvalgets formand, eller i dennes fravær en af næstformændene, er formand for præsidiet.

Det træder sammen på ordinære møder forud for plenarmøder og på ekstraordinære møder efter behov.

2.

Formanden indkalder præsidiet enten på embeds vegne eller på begæring af ti af præsidiets medlemmer.

3.

Efter hvert præsidiemøde udarbejdes et forhandlingsreferat.

Dette referat skal godkendes af præsidiet på dets næste møde.

4.

Præsidiet kan også arbejde via skriftlig procedure.

Den skriftlige procedure fastlægges af præsidiet i dets egen forretningsorden.

5.

I forbindelse med nybeskikkelsen hvert femte år varetager det afgående præsidium de løbende forretninger frem til det første møde i det nybeskikkede udvalg.

6.

Ved »løbende forretninger« forstås sager, hvis behandling er nødvendig for udvalgets driftskontinuitet og normale forretningsgang i perioden mellem udløbet af de afgående medlemmers mandatperiode og indsættelsen af det nye udvalg (»overgangsperioden«), herunder navnlig:

sager vedrørende den daglige ledelse, som skal bringes i orden, og som ikke indebærer nye afgørelser, der vil være bindende for udvalget på længere sigt

verserende sager, der er blevet truffet afgørelse om tidligere, og som befinder sig i et fremskredent stadie af processen og skal afsluttes

hastesager, hvor en forsinket løsning kan være til skade for udvalget. I sådanne tilfælde kan præsidiet udelukkende delegere beføjelser til et medlem, hvis mandat er blevet fornyet, så den pågældende kan fortsætte visse nærmere angivne aktiviteter i »overgangsperioden«.

Artikel 16 — Bemyndigelser i forbindelse med det eksterne eller interinstitutionelle samarbejde

1.

Præsidiet kan give udvalgets formand bemyndigelse til at forhandle og indgå samarbejdsaftaler med Den Europæiske Unions institutioner og organer eller med eksterne organer og organisationer.

2.

Præsidiet kan også bemyndige generalsekretæren eller en af udvalgets direktører til at forhandle og indgå aftaler af rent administrativ karakter med Den Europæiske Unions institutioner og organer eller med eksterne organer og organisationer. Det kan også uddelegere disse beføjelser til dem.

3.

Sådanne mandater og delegationer fastsætter anvendelsesområder, omfanget af og grænserne for disse, og fastlægger den procedure, der skal følges ved forhandling og indgåelse af sådanne aftaler på udvalgets vegne.

Artikel 17 — Finans- og budgetudvalget (CAF)

1.

Der nedsættes et finans- og budgetudvalg (CAF), som består af tolv medlemmer, nemlig en formand, som er en af EØSU's to næstformænd, og 11 medlemmer, som udpeges af præsidiet på gruppernes forslag.

2.

Finans- og budgetudvalget har følgende beføjelser:

a)

Det modtager det foreløbige udkast til overslag over indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, som forelægges det af generalsekretæren. Det gennemgår udkastet, drøfter det med generalsekretæren og forelægger det til godkendelse i præsidiet sammen med sine bemærkninger og ændringsforslag.

b)

Det forbereder præsidiets forslag til afgørelser om finansielle og budgetmæssige spørgsmål og om organisatoriske anliggender, som har økonomiske eller budgetmæssige konsekvenser.

c)

Det rådgiver præsidiet om:

ethvert spørgsmål af betydning, som kan kompromittere en god forvaltning af bevillinger eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål, navnlig med hensyn til prognoser for anvendelsen af bevillingerne

gennemførelsen af det løbende budget, bevillingsoverførsler, budgetkonsekvenser af stillingsfortegnelsen, administrative bevillinger og tiltag vedrørende bygningsrelaterede projekter. Det foretager herunder en vurdering af den aktuelle situation og fremsætter forslag til fremtidige tiltag

dechargeprocessen i tæt samarbejde med generalsekretæren og Europa-Parlamentets ordfører.

3.

Præsidiet kan udstyre finans- og budgetudvalget med andre beføjelser.

4.

Finans- og budgetudvalget forelægger et udkast til sine egne interne regler for præsidiet til godkendelse.

5.

Finans- og budgetudvalget redegør for sine aktiviteter på de ordinære præsidiemøder.

6.

Formanden for finans- og budgetudvalget repræsenterer udvalget over for Den Europæiske Unions budgetmyndigheder og aflægger rapport herom til præsidiet.

Artikel 18 — Kommunikationsudvalget (COCOM)

1.

Der nedsættes et kommunikationsudvalg (COCOM), som består af tolv medlemmer, nemlig en formand, som er en af EØSU's to næstformænd, og 11 medlemmer, som udpeges af præsidiet på gruppernes forslag.

2.

Kommunikationsudvalget har følgende beføjelser:

a)

Det fremmer og følger op på udvalgets kommunikationsstrategi.

b)

Det rådgiver præsidiet og udvalgets formand om kommunikation.

c)

Det samordner aktiviteterne i de organer, der har ansvaret for kommunikation, relationer med pressen og medierne og kulturspørgsmål, og sikrer, at aktiviteterne følger EØSU's strategi og de vedtagne programmer.

3.

Kommunikationsudvalget forelægger et udkast til sine egne interne regler for præsidiet til godkendelse.

4.

Kommunikationsudvalget redegør for sine aktiviteter på de ordinære præsidiemøder.

Kapitel V

Formandskabet

Artikel 19 — Udvalgets formand

1.

Formanden repræsenterer udvalget.

Formanden kan delegere denne repræsentationsbeføjelse til en næstformand eller om nødvendigt til et andet medlem.

2.

Formanden leder aktiviteterne i udvalget og dets organer i overensstemmelse med traktaterne, de gældende retsakter og denne forretningsorden.

3.

Udvalgets formand indkalder til og leder plenarmøderne såvel som møderne i præsidiet og det udvidede formandskab.

Formanden har alle de beføjelser, der er nødvendige for at lede forhandlingerne i disse organer og sikre, at de forløber korrekt.

4.

Formanden skal til stadighed inddrage næstformændene i sine aktiviteter; han eller hun kan overdrage dem visse specifikke opgaver eller særlige beføjelser, som henhører under hans/hendes kompetenceområde.

Næstformændene er ansvarlige over for formanden for de delegerede opgaver og beføjelser.

5.

Formanden underretter forsamlingen om, hvilke skridt og handlinger der er foretaget i udvalgets navn i tidsrummet mellem to plenarforsamlinger.

Disse meddelelser kan eventuelt efterfølges af en debat.

6.

Formanden kan overdrage konkrete, tidsbegrænsede opgaver til generalsekretæren, som aflægger rapport til formanden om disse.

7.

Som ansvarlig for behandlingen af personoplysninger repræsenteres udvalget af sin formand.

Formanden varetager på udvalgets vegne de opgaver og ansvarsområder, der er tillagt det som EU-organ i henhold til gældende lovgivning om beskyttelse af personoplysninger.

Han/hun kan overdrage denne beføjelse til generalsekretæren.

8.

Når formanden er blevet valgt, fremlægger han eller hun et arbejdsprogram for sin embedsperiode over for forsamlingen.

Ved afslutningen af sin embedsperiode gør formanden status over de opnåede resultater over for forsamlingen.

Disse to indlæg efterfølges af en debat i forsamlingen.

Artikel 20 — Formandskabet

1.

Udvalgets formandskab består af formanden og de to næstformænd.

2.

De to næstformænd er henholdsvis formand for finans- og budgetudvalget og formand for kommunikationsudvalget og varetager disse opgaver med reference til EØSU's formand.

3.

Udvalgets formandskab mødes med gruppeformændene i det udvidede formandskab for at forberede præsidiets og plenarforsamlingens arbejde.

Sektionernes formænd kan indbydes til at deltage i disse møder.

4.

Udvalgets formandskab mødes mindst to gange om året med formændene for grupperne, sektionerne og CCMI for at fastlægge udvalgets arbejdsprogram og evaluere dets gennemførelse, og det forelægger om nødvendigt forslag for præsidiet.

Artikel 21 — Det udvidede formandskab

1.

Det udvidede formandskab består af formandskabet og gruppeformændene.

2.

Det udvidede formandskab har følgende opgaver:

a)

at forberede og lette præsidiets og forsamlingens arbejde

b)

at befordre de nødvendige beslutninger i hastende tilfælde eller under ekstraordinære omstændigheder

c)

at rådgive præsidiet om formuleringen af udvalgets politikker

d)

at mægle i tilfælde af en konflikt i forbindelse med fastsættelsen af en studiegruppes størrelse, eller når det gælder dens aktiviteter

e)

at forelægge præsidiet et forslag til dagsorden for plenarforsamlingen

f)

efter omstændighederne at yde rådgivning om udnævnelse af tjenestemænd og ansættelse af øvrige ansatte i henhold til bestemmelserne i denne forretningsorden.

3.

Det udvidede formandskab mødes for at forberede præsidiets og forsamlingens arbejde samt efter behov.

Det mødes også mindst to gange om året med formændene for sektionerne og CCMI for at forberede udvalgets arbejdsprogram og evaluere dets gennemførelse, og det forelægger om nødvendigt forslag for præsidiet.

Andre personer kan, når det skønnes relevant, indbydes til møderne i det udvidede formandskab.

Kapitel VI

Sektionerne

Artikel 22 — Nedsættelse af sektioner

1.

Udvalgets rådgivende arbejde fordeles mellem tematiske sektioner, medmindre andet er fastsat i denne forretningsorden.

2.

Efter nybeskikkelsen hvert femte år nedsætter udvalget sektioner på det konstituerende møde.

Forsamlingen nedsætter sektioner for områder, hvor udvalget har beføjelser i henhold til traktaterne.

3.

Sektionernes navne og kompetenceområder kan tages op til revision i forbindelse med nybeskikkelsen hvert femte år.

Artikel 23 — Medlemskab af sektionerne

1.

Forsamlingen træffer beslutning om antallet af medlemmer i sektionerne.

2.

Medlemmerne af sektionerne udpeges af forsamlingen på forslag af grupperne. Medlemmerne udpeges for en periode på to et halvt år, som kan fornyes.

3.

Med undtagelse af udvalgets formand skal alle medlemmer af udvalget være medlem af mindst én sektion.

Ingen kan være medlem af mere end to sektioner, medmindre den pågældende kommer fra en medlemsstat med ni eller færre end ni medlemmer i udvalget.

Ingen kan være medlem af mere end tre sektioner.

4.

Reglerne for udpegelse af sektionsmedlemmer finder også anvendelse, når der skal udpeges en afløser for et medlem af en sektion.

Afløseren behøver ikke tilhøre samme gruppe som det medlem, der afløses.

Artikel 24 — Sektionernes formandskaber og præsidier

1.

Sektionernes præsidier vælges for et tidsrum af to et halvt år og består af 12 medlemmer, heraf en formand og tre næstformænd.

2.

Medlemmerne af sektionernes præsidier udpeges af forsamlingen på forslag af grupperne.

Formanden og de øvrige medlemmer af sektionernes præsidier kan genvælges.

3.

Formandskabet for sektionerne går på skift mellem grupperne på følgende betingelser:

Formandskabet for halvdelen af sektionerne går på skift mellem grupperne ved starten af den femårige mandatperiode.

Formandskabet for den anden halvdel af sektionerne går på skift mellem grupperne, når udvalget efter en periode på to et halvt år nykonstitueres.

Ingen gruppe kan have formandskabet for en sektion i mere end to på hinanden følgende mandatperioder på to et halvt år.

Artikel 25 — Sektionernes opgaver

1.

Sektionerne har til opgave at vedtage forslag til udtalelser om spørgsmål, som henvises til dem.

2.

De kan også få til opgave at vedtage forslag til evalueringsrapporter og informationsrapporter.

3.

Med henblik på at udføre de tildelte opgaver råder hver sektion over et sekretariat.

Kapitel VII

Underudvalg og observatorier

Artikel 26 — Underudvalg

1.

Undtagelsesvis kan forsamlingen på præsidiets initiativ nedsætte underudvalg til i strengt tværgående spørgsmål, som er af generel art, at udarbejde forslag til udtalelser.

Forslaget forelægges for præsidiet og for forsamlingen til godkendelse.

Medlemmerne af underudvalgene udpeges af forsamlingen på forslag af grupperne.

2.

Præsidiet kan endvidere nedsætte underudvalg i perioderne mellem plenarforsamlingerne.

Det kan også udpege medlemmer af disse underudvalg på forslag af grupperne.

I sådanne tilfælde skal beslutningen om at nedsætte underudvalget og udpege dets medlemmer efterfølgende godkendes af forsamlingen.

3.

Et underudvalg kan kun nedsættes til behandling af en enkelt sag.

Det opløses, så snart forsamlingen har stemt om det forslag til udtalelse, som underudvalget har udarbejdet.

4.

Hvis en sag henhører under flere organers kompetenceområde, sammensættes underudvalget af medlemmer fra disse organer.

5.

Bestemmelserne for sektioner gælder analogt for underudvalg.

Artikel 27 — Observatorier

1.

Udvalget kan oprette observatorier, når arten, omfanget eller kompleksiteten af forelagte emner kræver særlig fleksibilitet i arbejdsmetoder, procedurer og instrumenter.

2.

Beslutning om oprettelse af et observatorium træffes af forsamlingen, eventuelt på grundlag af en beslutning, som forinden er truffet af præsidiet på forslag af en gruppe eller en sektion.

3.

I forsamlingens beslutning om oprettelse af et observatorium fastlægges dets formål, struktur, sammensætning og funktionsperiode.

Beslutningen kan senere ophæves eller ændres af forsamlingen på forslag af præsidiet.

4.

Medlemmerne af observatorierne udpeges af forsamlingen på forslag af grupperne.

5.

Uden at det berører sektionernes og CCMI's kompetencer, kan et observatorium udarbejde informationsdokumenter og gennemføre undersøgelser af virkningerne af Den Europæiske Unions retsakter eller mangel herpå inden for dets kompetenceområder.

Forsamlingen kan beslutte at sende disse informationsdokumenter og undersøgelser til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen eller en hvilken som helst anden af Den Europæiske Unions institutioner eller organer.

6.

Et observatorium arbejder i regi af en sektion.

7.

Præsidiet kan give en sektion tilladelse til at overdrage udarbejdelsen af et forslag til udtalelse til det observatorium, som den har tilknyttet.

Det forslag til udtalelse, som observatoriet udarbejder, forelægges sektionen til vedtagelse.

Hvis det vedtages i sektionen, er det sektionen, der forelægger det for forsamlingen til vedtagelse.

Kapitel VIII

Rådgivende kommissioner

Artikel 28 — Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI)

1.

Inden for tre måneder fra datoen for udvalgets nybeskikkelse, der finder sted hvert femte år, nedsætter udvalget på en plenarforsamling den »rådgivende kommission for industrielle ændringer« (CCMI).

2.

CCMI består af medlemmer af udvalget og delegerede fra repræsentative organisationer inden for forskellige økonomiske og sociale sektorer og andre civilsamfundsorganisationer, som er berørt af industrielle ændringer. Antallet af medlemmer og delegerede fastsættes af forsamlingen på forslag af præsidiet.

Mandatperioden for CCMI-medlemmer er to et halvt år. For CCMI-delegerede er den fem år. For begge gælder, at deres mandat kan fornys.

3.

Medlemmer af udvalget, der indgår i CCMI, udpeges af forsamlingen på forslag af grupperne.

4.

Delegerede i CCMI udpeges af forsamlingen på forslag af præsidiet i overensstemmelse med gruppernes anbefalinger.

Anbefalingerne om udpegelse af delegerede fastlægges af de enkelte grupper i overensstemmelse med deres interne regler.

5.

CCMI's formand er medlem af udvalgets præsidium og aflægger efter hver periode på to et halvt år rapport til præsidiet om denne rådgivende kommissions aktiviteter.

6.

Delegerede er underlagt de samme regler om dagpenge og godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter som udvalgets medlemmer.

CCMI-delegerede har ikke mulighed for at udpege suppleanter til deltagelse i CCMI's møder og forberedende arbejde.

7.

CCMI råder over et sekretariat.

Artikel 29 — Nedsættelse af andre rådgivende kommissioner

1.

Udvalget kan nedsætte andre rådgivende kommissioner, hvis dette viser sig nødvendigt for udførelsen af de opgaver, som udvalget ifølge traktaterne eller andre retsakter er blevet tildelt.

Sådanne kommissioner sammensættes af medlemmer af udvalget og af delegerede fra de områder af det organiserede civilsamfund, som udvalget ønsker at inddrage.

2.

Nedsættelse af nye rådgivende kommissioner kræver indhentelse af udtrykkelig forhåndstilladelse fra EU's budgetmyndigheder.

3.

Beslutning om nedsættelse af en rådgivende kommission træffes af forsamlingen, som følger en afgørelse herom vedtaget af præsidiet.

Forsamlingens beslutning om nedsættelse af en rådgivende kommission fastlægger dennes formål, struktur, sammensætning og funktionsperiode samt eventuelle betingelser for at blive delegeret til denne.

Kapitel IX

Dialog med økonomiske og sociale organisationer i EU og tredjelande

Artikel 30 — Forbindelser med eksterne organisationer

1.

På initiativ af præsidiet kan udvalget etablere strukturerede forbindelser til økonomiske og sociale råd, tilsvarende institutioner samt organisationer af økonomisk og social karakter i civilsamfundet i Den Europæiske Union og i tredjelande.

2.

Tilsvarende kan det gennemføre aktiviteter med henblik på at fremme oprettelsen af økonomiske og sociale råd eller lignende institutioner i lande, hvor sådanne endnu ikke findes.

Artikel 31 — Delegationer og blandede rådgivende udvalg

1.

På forslag af præsidiet kan forsamlingen nedsætte delegationer med henblik på varetagelse af kontakten med de forskellige økonomiske og sociale interessegrupper i lande eller sammenslutninger af lande uden for Den Europæiske Union.

2.

Samarbejdet mellem udvalget og dets partnere i det organiserede civilsamfund i kandidatlandene varetages af blandede rådgivende udvalg, såfremt associeringsrådene har nedsat sådanne.

I modsat fald finder det sted i kontaktgrupper.

Medlemmerne af blandede rådgivende udvalg og kontaktgrupper udpeges af præsidiet på forslag af grupperne.

3.

De blandede rådgivende udvalg og kontaktgrupperne udarbejder rapporter og erklæringer, der kan sendes til de kompetente institutioner og de berørte aktører.

Kapitel X

Andre organer

Artikel 32 — Kvæstorgruppen

1.

På forslag af præsidiet nedsætter forsamlingen for hver periode på to et halvt år en kvæstorgruppe bestående af tre af udvalgets medlemmer.

2.

En kvæstor kan ikke samtidig være medlem af følgende organer:

udvalgets præsidium

finans- og budgetudvalget (CAF)

det etiske udvalg

revisionsudvalget.

3.

Kvæstorerne har følgende opgaver:

a)

at føre tilsyn med gennemførelsen af mandatvilkårene og sikre, at de overholdes

b)

at udarbejde forslag til justering og forbedring af mandatvilkårene

c)

at fremme og iværksætte initiativer for at løse eventuelle tvivlsspørgsmål eller konflikter i forbindelse med mandatvilkårene

d)

at varetage kontakten mellem udvalgets medlemmer og generalsekretariatet for så vidt angår anvendelsen af mandatvilkårene.

Artikel 33 — Det etiske udvalg

1.

På forslag af præsidiet vælger forsamlingen for hver periode på to et halvt år tolv af udvalgets medlemmer, ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, heraf seks ordinære medlemmer og seks reservemedlemmer, som udgør det etiske udvalg.

Retningslinjerne for valget af disse medlemmer er fastsat i artikel 10 i adfærdskodeksen.

2.

Et medlem af det etiske udvalg kan ikke samtidig være medlem af følgende organer:

udvalgets præsidium

kvæstorgruppen

revisionsudvalget.

3.

Hver af udvalgets tre grupper udpeger et af sine medlemmer til på skift at varetage formandskabet for det etiske udvalg i to et halvt år ad gangen.

Artikel 34 — Revisionsudvalget

1.

Der nedsættes et revisionsudvalg, som udøver en rådgivende funktion i forhold til formanden og præsidiet med hensyn til revisionsanliggender.

2.

Revisionsudvalget varetager de opgaver, der i henhold til finansforordningens artikel 123 er tillagt opfølgningsudvalget vedrørende intern revision.

Revisionsudvalget har bl.a. til opgave at sikre den interne revisors uafhængighed, overvåge kvaliteten af det interne revisionsarbejde og sikre, at der tages passende hensyn til interne og eksterne revisionshenstillinger, og at udvalgets tjenestegrene følger op på dem.

3.

Revisionsudvalget aflægger rapport til præsidiet.

4.

Præsidiet træffer afgørelse om revisionsudvalgets struktur, sammensætning, opgaver og forretningsgang under hensyntagen til EØSU's organisatoriske autonomi og betydningen af uafhængige eksperters rådgivning.

5.

Medlemmerne af revisionsudvalget udnævnes af præsidiet på forslag af grupperne.

Hver af udvalgets tre grupper udpeger på skift en formand for revisionsudvalget i to et halvt år ad gangen.

6.

Et medlem af revisionsudvalget kan ikke samtidig være medlem af følgende organer:

udvalgets præsidium

finans- og budgetudvalget (CAF)

kvæstorgruppen

det etiske udvalg.

7.

Revisionsudvalget vedtager udkastet til den interne revisors opgavebeskrivelse i henhold til finansforordningen og i overensstemmelse med de relevante internationale standarder for intern revision og forelægger det for præsidiet til vedtagelse.

Artikel 35 — Permanente grupper

1.

Udvalget kan nedsætte permanente grupper, når der på grund af emnets karakter er behov for en særlig grundig overvågning af et emne, som er en del af EU's politik af stor betydning for civilsamfundet.

2.

Beslutningen om nedsættelse af en permanent gruppe træffes af præsidiet på grundlag af et forslag fra en sektion eller en gruppe.

3.

I præsidiets beslutning om oprettelse af en permanent gruppe fastlægges dens formål, struktur, sammensætning og funktionsperiode. En permanent gruppes funktionsperiode må ikke vare længere end til udløbet af den igangværende mandatperiode.

4.

Medlemmerne af permanente grupper udpeges af præsidiet på forslag af grupperne.

5.

En permanent gruppe arbejder i regi af en sektion.

Kapitel XI

Kategorier

Artikel 36 — Kategorier

1.

Udvalgets medlemmer kan vælge at danne kategorier, som repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale interesser i det organiserede civilsamfund i EU.

2.

En kategori består af mindst ti medlemmer.

Hvis der er uenighed om, hvorvidt et medlem opfylder kravene for at tilhøre en kategori, træffer præsidiet, efter at have rådført sig med kategoriens medlemmer, beslutning herom.

Et medlem kan ikke tilhøre mere end en kategori ad gangen.

3.

Oprettelsen af en kategori skal godkendes af præsidiet, som underretter forsamlingen herom.

4.

Præsidiets afgørelse om godkendelsen af oprettelsen af en kategori fastlægger dens formål, struktur, sammensætning, funktionsperiode og reglerne for dens forretningsgang.

Præsidiet kan senere ændre eller ophæve denne afgørelse.

ANDEN DEL

PROCEDURER

AFSNIT I

PROCEDURER FOR KONSTITUERING AF UDVALGET OG FOR VALG OG UDNÆVNELSER

Kapitel I

Procedure for konstituering af udvalget

Artikel 37 — Første indkaldelse af forsamlingen og konstituering af udvalget

1.

På forsamlingens første møde efter udvalgets nybeskikkelse, der finder sted hvert femte år, konstituerer udvalget sig.

Forsamlingen indkaldes og ledes af sit ældste medlem og træder sammen senest 40 kalenderdage efter datoen for Rådets beslutning om udnævnelse af udvalgets medlemmer, forudsat at mindst halvdelen af medlemmerne er blevet udnævnt af Rådet.

Såfremt ikke alle udvalgets medlemmer udnævnes i en og samme afgørelse fra Rådet, løber ovennævnte frist fra datoen for afgørelsen om udnævnelse af flertallet af udvalgets medlemmer.

2.

Det konstituerende møde forløber som følger:

a)

Nedsættelse af grupper

Udvalgets medlemmer angiver, hvilken gruppe de ønsker at tilhøre, og de tre grupper nedsættes.

Hver enkelt gruppe trækker sig tilbage og vælger sin formand og eventuelt næstformænd på et møde, hvor kun gruppens medlemmer deltager.

Navnene på de tre gruppeformænd meddeles forsamlingen.

b)

Nedsættelse af sektioner

Forsamlingen fastsætter antallet af sektioner og deres kompetenceområder.

Udvalgets medlemmer angiver, hvilke sektioner de ønsker at tilhøre.

Forsamlingen udnævner medlemmerne af sektionerne og nedsætter sektionerne.

c)

Nedsættelse af udvalgets præsidium

Forsamlingen fastsætter antallet af præsidiemedlemmer.

I henhold til bestemmelserne i denne forretningsorden vælger forsamlingen de præsidiemedlemmer, som ikke er gruppeformænd, for en periode på to et halvt år, regnet fra mandatperiodens begyndelse.

d)

Udnævnelse af medlemmer til andre tillidsposter i udvalget i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forretningsorden.

3.

Under aldersformandens ledelse kan der kun forhandles om spørgsmål, der vedrører ovenstående.

Artikel 38 — Møde i forbindelse med nykonstitueringen halvvejs i mandatperioden

1.

Halvvejs gennem den femårige mandatperiode, dvs. efter to et halvt år regnet fra mandatperiodens begyndelse, genbesættes udvalgets tillidsposter.

2.

Det plenarmøde, hvorunder der vælges eller udnævnes medlemmer til de i det foregående stykke nævnte poster for de sidste to et halvt år af den femårige mandatperiode, indkaldes af udvalgets afgående formand.

3.

Mødet ledes af udvalgets afgående formand og holdes i begyndelsen af plenarforsamlingen i den måned, hvor det første præsidiums mandatperiode udløber.

Kapitel II

Procedurer for valg og udnævnelser

Afdeling 1 — Procedure for valg af medlemmerne af præsidiet

Artikel 39 — Forberedende kommission og lister over kandidater til valget af præsidiemedlemmer

1.

Forsamlingen nedsætter af sin midte en forberedende kommission bestående af lige mange medlemmer fra hver af de tre grupper og med et medlem fra hver af medlemsstaterne.

Medlemmerne af den forberedende kommission kan ikke stille op som kandidater til præsidiet.

2.

Det er den forberedende kommissions ansvar at modtage en liste (eller lister) over kandidater til præsidiet, at undersøge lovligheden af kandidaturerne i henhold til denne artikels stk. 6, og at fremlægge en liste (eller lister) over kandidater til forsamlingen med henblik på valg af præsidiet.

3.

Grupperne, som er repræsenteret ved deres formænd, deltager i forhandlingerne og i udarbejdelsen af et forslag il præsidiets sammensætning i form af en fælles liste, som forelægges den forberedende kommission.

4.

Alternative fuldstændige lister over medlemmer kan også fremlægges for den forberedende kommission af en gruppe på mindst 25 medlemmer.

5.

Den forberedende kommission fremlægger først den fælles liste som foreslået af grupperne for forsamlingen til afstemning. Den fremlægger også eventuelle alternative lister.

6.

For at forsamlingen kan stemme, skal alle lister skal respektere bestemmelserne i artikel 1, stk. 5, og artikel 41 og være ledsaget af hver enkelt kandidats erklæring om accept af opstillingen med angivelse af, hvilken post den pågældende kandidat ønsker at beklæde.

Artikel 40 — Valg af præsidiemedlemmer

Proceduren for valg af præsidiemedlemmer finder sted i etaper, eventuelt ved flere på hinanden følgende afstemninger i følgende rækkefølge:

1.

Forsamlingen træffer i første omgang afgørelse om listen eller listerne over kandidater til præsidiet.

a)

Først stemmes der om den fælles liste, der er blevet fremlagt af grupperne.

Hvis mere end to tredjedele af udvalgets medlemmer stemmer for den, er præsidiets medlemmer valgt.

b)

Såfremt den fælles liste ikke opnår det krævede flertal, stemmes der om eventuelle alternative lister i den rækkefølge, som den forberedende kommission har fastlagt.

Hvis mere end to tredjedele af udvalgets medlemmer stemmer for den, er præsidiets medlemmer valgt.

c)

Såfremt ingen af de lister, der fremlægges for forsamlingen, opnår det krævede flertal, afholdes der endnu en valgrunde efter den i denne artikels litra a) og b) fastlagte procedure.

I dette tilfælde kræves der et flertal på mere end halvdelen af udvalgets medlemmer.

d)

Hvis ingen af listerne opnår det nye flertal, der kræves i anden runde, hæves mødet og udsættes til et andet tidspunkt.

Når mødet genoptages, afholdes der en tredje valgrunde efter den i denne artikels litra a) og b) fastlagte procedure.

I dette tilfælde kræves der et flertal på mere end halvdelen af de medlemmer, der er til stede eller repræsenteret på mødet.

2.

Når listen over præsidiemedlemmer er vedtaget af forsamlingen, går man videre til anden etape, hvor forsamlingen om nødvendigt ved flere på hinanden følgende afstemninger og på følgende betingelser vælger, hvem der med undtagelse af posterne som gruppeformænd skal beklæde poster i præsidiet:

a)

Der kan kun stemmes om medlemmer af præsidiet, som optræder på den liste, forsamlingen tidligere har vedtaget.

b)

Afstemningerne foretages i følgende rækkefølge:

i.

valg af EØSU's formand

ii.

valg af EØSU's to næstformænd

iii.

valg af sektionsformænd

iv.

valg af CCMI's formand.

c)

Det krævede flertal opnås, hvis mere end halvdelen af de medlemmer, der er til stede eller repræsenteret på mødet, stemmer for.

d)

Hvis ingen af kandidaterne opnår det krævede flertal ved afstemningen, stemmes der igen, men kun om de to kandidater, som opnåede flest stemmer i første valgrunde.

Den kandidat, som opnår flest stemmer i anden runde, bliver udnævnt.

Artikel 41 — Betingelser for valg af præsidiemedlemmer

Valget af præsidiemedlemmer skal opfylde følgende betingelser. I modsat fald anses valget for ugyldigt:

1.

Præsidiets sammensætning bør være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 1, stk. 5, og sikre ligevægt mellem grupperne og geografisk ligevægt, således at der er mindst ét og højst tre medlemmer fra hver medlemsstat.

2.

For hver mandatperiode på to et halvt år vælges udvalgets formand skiftevis blandt medlemmerne af de tre grupper.

3.

De to næstformænd tilhører forskellige grupper og vælges blandt medlemmerne af de to grupper, formanden ikke tilhører.

4.

Udvalgets formand og næstformænd kan ikke genvælges til deres respektive hverv.

5.

Udvalgets formand kan ikke være medlem af præsidiet som næstformand for udvalget, formand for en gruppe, en sektion eller CCMI i den periode på to et halvt år, der følger efter udløbet af hans/hendes formandsperiode.

Artikel 42 — Afløsning af et medlem af præsidiet

1.

Hvis et præsidiemedlem befinder sig i en af de i artikel 4, stk. 2, nævnte situationer, afløses han eller hun for den resterende del af mandatperioden i overensstemmelse med betingelserne i artikel 41.

2.

Forsamlingen stemmer om afløsningen på grundlag af et forslag fra den gruppe, som det medlem, der afløses, er medlem af. Hvis medlemmet ikke tilhører en gruppe, udarbejder grupperne et forslag til afløser.

Det krævede flertal opnås, hvis mere end halvdelen af de medlemmer, der er til stede eller repræsenteret på mødet, stemmer for.

Hvis den kandidat, som den pågældende gruppe har foreslået, ikke opnår det krævede flertal ved afstemningen, fremsætter gruppen nye forslag, indtil der kan udnævnes et medlem.

Afdeling 2 — Procedure for valg til andre tillidsposter

Artikel 43 — Procedure for forsamlingens valg af medlemmer til andre tillidsposter

1.

Når præsidiemedlemmerne er valgt på det konstituerende møde, og de forskellige poster i præsidiet er blevet fordelt, vælger forsamlingen medlemmer til følgende poster:

a)

de tre medlemmer af kvæstorgruppen

b)

de seks ordinære medlemmer og de seks reservemedlemmer af det etiske udvalg

c)

de øvrige medlemmer af sektionernes præsidier ud over formændene.

2.

Forretningsordenens gennemførelsesbestemmelser fastlægger proceduren for valg til disse poster.

Artikel 44 — Procedure for udpegelse af ordførere og medlemmer af studiegrupper

Kriterierne og proceduren for udpegelse af ordførere og medlemmer af studiegrupper findes i denne forretningsordens artikel 55.

Afdeling 3 — Gruppernes deltagelse i procedurer for valg og udnævnelser

Artikel 45 — Forslag fra grupperne

1.

Grupperne udarbejder forslag til valg af præsidiemedlemmer og udnævnelse af medlemmer af udvalgets organer i overensstemmelse med principperne om ligestilling mellem kønnene og ikkediskrimination, som fastlagt i EU-retten.

2.

Ved anvendelsen af denne artikel efterstræber grupperne ligevægt og tager hensyn til de foreslåede medlemmers sagkundskab og ekspertise.

De tager om nødvendigt også hensyn til, at der findes medlemmer, som ikke tilhører en gruppe.

AFSNIT II

HØRINGSPROCEDUREN

Kapitel I

Generelt

Artikel 46 — Udøvelse af de rådgivende funktioner

Udvalget indkaldes af formanden efter Europa-Parlamentets, Rådets eller Kommissionens anmodning.

Det kan ligeledes træde sammen på eget initiativ.

Det udfører sine rådgivende funktioner gennem udarbejdelse af udtalelser, evalueringsrapporter, informationsrapporter og resolutioner om aktuelle emner.

Artikel 47 — Udvalgets udtalelser

Udtalelsen er det retlige instrument, som udvalget i henhold til traktaterne kan anvende til at formidle det organiserede civilsamfunds synspunkter.

Udvalgets udtalelser klassificeres i henhold til bestemmelserne i artikel 53 i følgende tre kategorier:

1.

Kategori A-udtalelser

Denne kategori omfatter udtalelser, der udarbejdes på grundlag af:

obligatoriske og fakultative høringsanmodninger fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen om emner, som udvalget prioriterer højt

alle anmodninger om sonderende udtalelser fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

alle vedtagne forslag til initiativudtalelser.

Disse udtalelser behandles af studiegrupper af varierende størrelse (mellem seks og 24 medlemmer) med de nødvendige midler.

2.

Kategori B-udtalelser

Denne kategori omfatter udtalelser, der udarbejdes på grundlag af obligatoriske og fakultative høringsanmodninger om emner af hastekarakter og om emner af underordnet betydning for udvalget.

Disse udtalelser behandles af en ordfører uden studiegruppe eller en hovedordfører, undtagen i de tilfælde, der er fastsat i denne forretningsorden.

I behørigt begrundede tilfælde kan præsidiet beslutte, at en kategori B-udtalelse skal behandles af en redaktionsgruppe (kategori B+).

3.

Kategori C-udtalelser

Denne kategori omfatter udtalelser, der udarbejdes på grundlag af obligatoriske eller fakultative høringsanmodninger af rent teknisk karakter, og hvor inddragelse af en ordfører eller studiegruppe ikke anses for nødvendig.

Sådanne udtalelser behandles i form af en standardudtalelse, som præsidiet forelægger direkte for plenarforsamlingen.

Denne procedure indebærer hverken udpegelse af en ordfører eller behandling i en sektion, men udelukkende vedtagelse (eller forkastelse) af standardudtalelsen på plenarforsamlingen.

Under plenumbehandlingen udtaler plenarforsamlingen sig først om, hvorvidt den er for eller imod behandlingen af høringsanmodningen efter ovennævnte procedure, og derefter stemmer den i givet fald for eller imod vedtagelsen af standardudtalelsen.

Artikel 48 — Evalueringsrapporter

1.

En evalueringsrapport er et dokument fra udvalget, som skal evaluere EU's politik i overensstemmelse med artikel 14.

Den udarbejdes på anmodning af en af Den Europæiske Unions institutioner.

2.

Evalueringsrapporten udarbejdes af en studiegruppe, der arbejder sammen med en ordfører.

3.

Den fremlægges sammen med konklusioner og anbefalinger og eventuelle bilag for den relevante sektion eller CCMI til vedtagelse. På sektionsmødet finder de i artikel 60, stk. 1, beskrevne bestemmelser om ændringsforslag anvendelse.

4.

Den rapport, som vedtages af sektionen eller CCMI, forelægges forsamlingen af ordføreren.

Præsidiet pålægger sektionen eller CCMI at genbehandle en evalueringsrapport, som ikke overholder bestemmelserne i denne artikels stk. 1.

Medlemmer og grupper kan fremsætte ændringsforslag til en evalueringsrapport, som forsamlingen skal stemme om, såfremt ændringsforslagene overholder bestemmelserne i denne artikels stk. 1.

Forsamlingen stemmer om rapporten og eventuelt om fremsendelse af denne til de øvrige EU-institutioner.

5.

Evalueringsrapporter offentliggøres ikke i EU-Tidende, men forsamlingen kan beslutte at sende dem til de øvrige institutioner.

Artikel 49 — Informationsrapporter

1.

En informationsrapport er et dokument fra udvalget, som skal belyse et spørgsmål vedrørende Den Europæiske Unions politikker og den mulige udvikling af disse, og som kun indeholder faktuelle oplysninger og eventuelt sammenfatninger af information, men ingen anbefalinger.

2.

Forslaget til informationsrapport udarbejdes af en studiegruppe, der arbejder sammen med en ordfører.

3.

Det fremlægges sammen med eventuelle sammenfatninger af information og bilag for den relevante sektion eller CCMI til vedtagelse. På sektionsmødet finder de i artikel 60, stk. 1, beskrevne bestemmelser om ændringsforslag anvendelse.

4.

Den rapport, som vedtages af sektionen eller af CCMI, forelægges forsamlingen af ordføreren.

Præsidiet pålægger sektionen eller CCMI at genbehandle en informationsrapport, som ikke overholder bestemmelserne i denne artikels stk. 1.

Forsamlingen stemmer om rapporten og eventuelt om fremsendelse af denne til de øvrige EU-institutioner.

5.

Informationsrapporter offentliggøres ikke i Den Europæiske Unions Tidende, men forsamlingen kan beslutte at sende dem til de øvrige institutioner.

6.

En informationsrapport kan danne grundlag for udarbejdelse af en initiativudtalelse.

Artikel 50 — Resolutioner om aktuelle emner

1.

Udvalget kan udarbejde resolutioner om aktuelle emner.

2.

Forslaget skal være underskrevet af enten udvalgets formand, formanden for en sektion, formanden for en gruppe eller af mindst femogtyve af udvalgets medlemmer.

Det skal omfatte udkastet til resolution og så vidt muligt indleveres til præsidiesekretariatet, 48 timer inden plenarforsamlingen indledes.

3.

Resolutionsudkast prioriteres så vidt muligt højt på dagsordenen for plenarforsamlingen.

Resolutioner om aktuelle emner debatteres, der stemmes om dem, og de vedtages i givet fald af forsamlingen.

Kapitel II

Indledning af høringsproceduren

Artikel 51 — Indledning af proceduren ved høringsanmodning fra institutionerne

1.

Udvalget høres af Europa-Parlamentet, af Rådet eller af Kommissionen med henblik på udarbejdelse af udtalelser i de tilfælde, der er nævnt i traktaterne.

2.

Disse institutioner kan også høre udvalget i alle andre tilfælde, hvor de finder det hensigtsmæssigt. Udvalget kan også blive anmodet om at udarbejde politikevalueringsrapporter.

3.

Hvis den pågældende institution finder det nødvendigt, kan den give den udvalget en frist for fremsættelsen af dets udtalelse.

Efter fristens udløb kan sagen behandles, uanset at udtalelse ikke foreligger.

4.

Høringsanmodninger fra institutionerne fremsendes til udvalgets formand.

I samråd med præsidiet tilrettelægger formanden sagens behandling i udvalget, således at der tages hensyn til den frist, som er fastsat i høringsanmodningen.

Artikel 52 — Indledning af proceduren på eget initiativ

1.

Udvalget kan selv tage initiativ til at afgive udtalelse, i tilfælde hvor det finder det hensigtsmæssigt.

2.

På præsidiets forslag og hvis det vedtages af et flertal af udvalgets medlemmer, kan forsamlingen beslutte at udarbejde en initiativudtalelse om ethvert spørgsmål vedrørende Den Europæiske Union, EU's politikker og den mulige udvikling af disse.

3.

På forslag af præsidiet kan forsamlingen beslutte at udarbejde en informationsrapport til belysning af ethvert spørgsmål vedrørende Den Europæiske Unions politikker og den mulige udvikling af disse.

4.

På forslag af udvalgets formand, en sektion, en gruppe eller mindst 25 medlemmer kan forsamlingen beslutte at udarbejde en resolution om et aktuelt emne.

Kapitel III

Sektionerne

Afdeling 1 — Forberedelse af sektionernes arbejde

Artikel 53 — Henvisning til sektioner og fordeling af udtalelser

1.

Når der skal udarbejdes en udtalelse, en evalueringsrapport eller en informationsrapport, træffer udvalgets præsidium afgørelse om, hvilken sektion der skal stå for det forberedende arbejde.

Hvis spørgsmålet entydigt henhører under en bestemt sektions kompetenceområde, henviser udvalgets formand spørgsmålet til denne sektion og underretter præsidiet om sin afgørelse.

Præsidiet godkender i givet fald henvisningen fra udvalgets formand på sit følgende møde.

2.

Sektionsformanden fremlægger et forslag til inddeling af udtalelser i de i artikel 47 omhandlede tre kategorier.

Forslaget forelægges præsidiet, som fastsætter prioriteringsrækkefølgen for gennemgangen af udtalelser og inddeler dem i kategorier.

En udtalelses kategori afgør, hvorvidt den skal udarbejdes af en ordfører uden studiegruppe eller af en ordfører bistået af en studiegruppe.

3.

Sektionerne angiver for hver enkelt udtalelse, evalueringsrapport og informationsrapport en foreløbig størrelse af studiegruppen.

I tilfælde af uenighed mellem sektionerne henvises sagen til drøftelse i det udvidede formandskab.

Det endelige forslag forelægges præsidiet til afgørelse.

4.

I behørigt begrundede tilfælde kan gruppeformændene foreslå en ændring af studiegruppens størrelse, efter at præsidiet har truffet sin afgørelse.

I givet fald bekræfter præsidiet på sit efterfølgende møde dette nye forslag og fastsætter studiegruppens endelige størrelse.

Når der er behov for at benytte en hasteprocedure for at kunne overholde de institutionelle frister, oplyses sektionerne om ændringerne, samtidig med at der foretages udnævnelser. Sektionerne kan anmode udvalgets præsidium om godkendelse ved skriftlig procedure.

Artikel 54 — Sektionernes arbejde

Sektionernes arbejde forberedes af en studiegruppe med en ordfører.

I særlige tilfælde kan det også forberedes:

af ordføreren i samarbejde med en eller to medordførere eller af to eller tre ligestillede ordførere i en studiegruppe, eller

af en ordfører uden studiegruppe, om nødvendigt bistået af en redaktionsgruppe.

Artikel 55 — Studiegrupper

1.

Studiegrupperne varierer i størrelse og kan have mellem seks og 24 medlemmer.

En redaktionsgruppe er en studiegruppe med tre medlemmer.

2.

På grundlag af forslag, som gruppeformændene er blevet enige om, udpeger sektionsformændene ordføreren og eventuelle medordførere samt medlemmerne af studiegruppen.

3.

Under forbehold af at der er enighed mellem de tre gruppeformænd om den foreslåede udnævnelse af ordførere og eventuelle medordførere samt om sammensætningen af studie- eller redaktionsgrupper, tager sektionsformændene de nødvendige skridt til hurtigst muligt at nedsætte studiegrupper og sætte arbejdet i gang. Det gælder særligt i hastende tilfælde.

I sådanne tilfælde kræver en sektionsformands beslutning om udpegelsen af ordføreren og af eventuelle medordførere samt om udpegelsen af medlemmer af studiegruppen, at der er enighed mellem de tre gruppeformænd.

4.

Når ordføreren — og eventuelle medordførere — er blevet udpeget, undersøger han eller hun bistået af sine rådgivere det forelagte spørgsmål, tager hensyn til de synspunkter, som studiegruppens medlemmer har fremsat, og udarbejder på grundlag heraf et forslag til udtalelse, som overdrages til sektionens formand.

Studiegrupperne afholder ikke afstemninger.

5.

En studiegruppe må ikke blive et permanent organ.

I særlige tilfælde kan præsidiet give en studiegruppe forhåndstilladelse til at videreføre sine aktiviteter i en periode, som ikke under nogen omstændigheder må overstige varigheden af den igangværende mandatperiode på to et halvt år.

Artikel 56 — Supplerende udtalelser

1.

Når en sektion, som er udpeget til at udarbejde en udtalelse, ønsker at få kendskab til CCMI's holdning, eller når CCMI ønsker at tilkendegive sin holdning vedrørende en udtalelse, som er henvist til en sektion, kan udvalgets præsidium give tilladelse til, at der udarbejdes en supplerende udtalelse eller fremsættes supplerende bemærkninger til et eller flere af de spørgsmål, som er genstand for anmodningen om udtalelse.

Præsidiet kan ligeledes træffe en sådan afgørelse på egen foranledning.

2.

Udvalgets formand giver formanden for CCMI meddelelse om afgørelsen og om den frist, inden for hvilken sektionen skal have afsluttet sit arbejde. Formanden for den relevante sektion orienteres også herom.

3.

Udvalgets formand underretter samtlige medlemmer af udvalget om sagens henvisning til CCMI og oplyser, på hvilken plenarforsamling sagen vil blive behandlet.

4.

Præsidiet tilrettelægger arbejdet, så CCMI får mulighed for at forberede sin supplerende udtalelse i tilstrækkelig god tid, til at sektionen kan tage den i betragtning.

5.

Kun sektionen er beføjet til at aflægge rapport til forsamlingen.

Dog skal den som et bilag til sin udtalelse vedføje den supplerende udtalelse, som CCMI har udarbejdet.

Afdeling 2 — Afholdelse af møder i sektionerne

Artikel 57 — Møder i sektionerne

1.

Møder i sektionerne forberedes af sektionens formand i samråd med sektionens præsidium, medmindre andet er fastsat i denne forretningsorden.

Sektionen indkaldes af sin formand.

2.

Sektionsmøderne ledes af sektionens formand eller, i dennes fravær, af en af sektionens næstformænd.

3.

For hvert møde i en sektion udarbejdes et kortfattet referat med tilhørende deltagerliste. Dette referat skal godkendes af sektionen på dens følgende møde. Referatet offentliggøres på EØSU's hjemmeside.

Artikel 58 — Fælles møder

Udvalgets formand kan i forståelse med præsidiet bemyndige en sektion til at holde møde sammen med en anden sektion, CCMI, et udvalg under Europa-Parlamentet eller et underudvalg under Regionsudvalget.

Artikel 59 — Beslutningsdygtighed i sektionerne

1.

En sektion er beslutningsdygtig, når over halvdelen af dens ordinære medlemmer er til stede eller repræsenteret, medmindre andet er fastsat i denne forretningsorden.

2.

Hvis sektionen ikke er beslutningsdygtig, hæver formanden mødet og indkalder efter en af ham/hende fastsat frist og på af ham/hende fastsatte vilkår i løbet af samme dag til et nyt møde, på hvilket sektionen er beslutningsdygtig uanset antallet af tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer.

Artikel 60 — Sektionens udtalelse

1.

Sektionen drøfter det forslag til udtalelse, som ordføreren eller i givet fald medordførerne har fremlagt.

Det er muligt at fremsætte ændringsforslag til forslag til udtalelser i sektionen.

Sektionen stemmer om sektionens udtalelse og vedtager den i givet fald.

2.

Sektionens udtalelse indeholder kun den tekst, sektionen har vedtaget.

Ordlyden af forkastede ændringsforslag vedføjes som bilag til udtalelsen med angivelse af afstemningsresultatet, når ændringsforslaget har opnået mindst en fjerdedel af det samlede antal afgivne stemmer.

Afdeling 3 — Procedurer efter afholdelsen af sektionsmøder

Artikel 61 — Forelæggelse af udtalelsen for forsamlingen

1.

Sektionens udtalelse, herunder eventuelle bilag, overdrages af sektionsformanden til udvalgets præsidium, som forelægger den for forsamlingen så hurtigt som muligt.

2.

Disse dokumenter stilles til rådighed for udvalgets medlemmer i god tid.

Artikel 62 — Genbehandling af udtalelse i en sektion

Udvalgets formand kan i forståelse med præsidiet eller med forsamlingen, alt efter hvor langt man er nået i proceduren, pålægge en sektion at genbehandle en udtalelse, hvis proceduren for udarbejdelse af udtalelser som fastlagt i forretningsordenen ikke er blevet fulgt, eller hvis yderligere undersøgelse af sagen anses for nødvendigt.

Kapitel IV

Forsamlingens arbejde

Afdeling 1 — Forberedelse af forsamlingens arbejde

Artikel 63 — Forberedelse af plenarforsamlingen

1.

Udvalget træder sammen som plenarforsamling for at vedtage udvalgets udtalelser, evalueringsrapporter, informationsrapporter og resolutioner om aktuelle emner.

2.

Plenarforsamlingen forberedes af udvalgets formand i samråd med præsidiet.

3.

Præsidiet træder sammen forud for hver plenarforsamling og eventuelt under plenarforsamlingen for at tilrettelægge arbejdet.

Artikel 64 — Fastlæggelse af dagsordenen

1.

Forslaget til dagsorden for plenarforsamlingen udarbejdes af præsidiet på grundlag af et forslag fra det udvidede formandskab.

2.

Hvis der i henhold til artikel 92 er blevet indgivet en mistillidserklæring, sættes denne mistillidserklæring til hver en tid øverst på den førstkommende plenarforsamlings dagsorden.

3.

Resolutionsudkast prioriteres højt på dagsordenen for plenarforsamlingen.

4.

Når en tekst er vedtaget af en sektion med under fem stemmer imod, kan præsidiet sætte den på dagsordenen for plenarforsamlingen blandt de punkter, som sendes til afstemning uden debat.

5.

Præsidiet kan for hver udtalelse fastlægge en tidsramme for den generelle debat under plenarforsamlingen.

6.

Udvalgets formand sender senest 15 kalenderdage før plenarforsamlingens åbning forslaget til dagsorden til alle udvalgets medlemmer samt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

7.

Dokumenter, der er nødvendige for forsamlingens forhandlinger, stilles til medlemmernes disposition i god tid inden plenarmødets åbning.

Artikel 65 — Indgivelse af ændringsforslag

1.

For at sikre en effektiv afvikling af plenarforsamlingen fastsætter præsidiet de nærmere regler for indgivelse af ændringsforslag.

2.

Kun udvalgets medlemmer og grupperne kan indgive ændringsforslag til udvalgets udtalelser, evalueringsrapporter og informationsrapporter.

3.

Ændringsforslag affattes skriftligt, underskrives af forslagsstillerne og indgives til sekretariatet forud for plenarforsamlingens åbning.

Dog accepterer forsamlingen, at der indgives ændringsforslag indtil kl. 12 middag forud for det enkelte møde, dersom de indgives af en gruppe eller er underskrevet af mindst 25 medlemmer.

4.

Ændringsforslag skal indeholde angivelse af, hvilket punkt i teksten de omhandler, og være ledsaget af en kort begrundelse.

5.

Medlemmerne har adgang til alle ændringsforslag inden plenarforsamlingens åbning, eller — i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3, andet punktum — forud for det enkelte mødes begyndelse.

Afdeling 2 — Afholdelse af plenarforsamlingen

Artikel 66 — Åbning af mødet og prøvelse af beslutningsdygtigheden

1.

Udvalgets formand åbner mødet, leder forhandlingerne og påser, at forretningsordenen overholdes.

Han eller hun bistås af udvalgets næstformænd.

2.

I formandens fravær træder en af næstformændene i hans/hendes sted.

I næstformændenes fravær ledes møderne af præsidiets ældste medlem.

3.

I starten af alle plenarmøder sikrer udvalgets formand sig, at forsamlingen er beslutningsdygtig.

Forsamlingen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede eller repræsenteret.

4.

Hvis forsamlingen ikke er beslutningsdygtig, hæver udvalgets formand mødet og indkalder efter en af ham/hende fastsat frist, men under samme plenarforsamling, til et nyt møde, på hvilket forsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer.

Artikel 67 — Vedtagelse af dagsordenen

1.

Forslaget til dagsorden forelægges forsamlingen til vedtagelse ved plenarforsamlingens åbning.

2.

Hvis et aktuelt spørgsmål er på dagsordenen som debatpunkt, meddeler formanden dette under vedtagelsen af dagsordenen.

3.

Forsamlingen kan ændre forslaget til dagsorden for at behandle resolutionsudkast, som er indgivet i henhold til proceduren i artikel 50.

4.

Dersom præsidiet har sat et dokument på dagsordenen for plenarforsamlingen under punktet »afstemning uden debat«, afholdes der alligevel en debat:

hvis mindst 25 medlemmer anmoder herom

hvis der fremlægges ændringsforslag til behandling på plenarforsamlingen

hvis den berørte sektion anmoder om, at dokumentet bliver behandlet på plenarforsamlingen.

5.

Alle punkter på den vedtagne dagsorden behandles på det møde, de figurerer under, og i den fastsatte rækkefølge.

Artikel 68 — Forhandlinger og afstemninger

1.

Forsamlingen forhandler på grundlag af tekster fra den relevante sektion.

2.

Plenarforsamlingen træffer beslutning med simpelt flertal af de afgivne stemmer, medmindre andet er fastsat i denne forretningsorden.

3.

Der benyttes følgende afstemningsprocedure for udvalgets udtalelser, evalueringsrapporter og informationsrapporter:

a)

Først stemmes der om ændringsforslag til forslaget til udtalelse/informationsrapport.

b)

Når der er stemt om ændringsforslagene, stemmes der om dokumentet i sin helhed, i givet fald i den ændrede form.

Artikel 69 — Taletid

1.

Formanden kan på eget initiativ eller på et medlems anmodning undtagelsesvis opfordre forsamlingen til at beslutte at begrænse taletiden og antallet af talere, udsætte mødet eller afslutte debatten.

2.

Efter debattens afslutning kan et medlem kun få ordet for at afgive stemmeforklaring efter afstemningen inden for en af udvalgets formand fastsat taletid.

3.

Under en debat kan et medlem til enhver tid anmode om få ordet frem for andre til et procedureindlæg.

Artikel 70 — Behandling af ændringsforslag

1.

Forsamlingen arbejder på grundlag af en liste over ændringsforslag.

2.

Blandt de ændringsforslag, der er blevet fremsat til et forslag til udtalelse, kan ordføreren angive, hvilke han/hun anbefaler vedtaget.

Ordførerens godkendelse af et ændringsforslag er ingen begrundelse for at lade den sædvanlige afstemning om ændringsforslaget bortfalde.

3.

Ændringsforslag, der ligner hinanden i form og indhold, behandles samlet og på en ensartet måde.

4.

I overensstemmelse med princippet om ligebehandling påhører forsamlingen for hvert ændringsforslag både medlemmer, der er imod det fremsatte ændringsforslag, og medlemmer, der er for. Ordføreren har ret til at tage ordet, hvis han eller hun ønsker det.

Hvis udvalgets formand beslutter at begrænse taletiden, gælder begrænsningen på samme vis for alle deltagere i overensstemmelse med princippet om ligebehandling.

5.

Såfremt antallet af talere i en debat om et dokument, der er sat til afstemning i forsamlingen, begrænses i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 69, stk. 1, gives der taleret til lige mange medlemmer, der er for et givent ændringsforslag, og medlemmer, der er imod, og ordføreren har ret til at være blandt disse talere som den sidste, der tager ordet.

6.

Under behandlingen af et ændringsforslag kan ordføreren med forslagsstillerens billigelse fremsætte kompromisforslag. Dette skal helst ske skriftligt.

I så fald stemmer forsamlingen kun om kompromisforslaget.

7.

Afstemningen om ændringsforslag følger rækkefølgen i den tekst, de omhandler, og behandles i følgende rangorden:

først kompromisændringsforslag

derefter ordførerens ændringsforslag

og endelig de øvrige ændringsforslag.

8.

Vedrører to eller flere ændringsforslag, som udelukker hinanden, den samme tekstdel, kan formanden på forslag af sektionerne beslutte, at det forslag, der afviger mest fra den oprindelige tekst, sættes først til afstemning.

9.

Udvalgets formand oplyser før afstemningen, om vedtagelsen af et ændringsforslag medfører, at et eller flere andre ændringsforslag bortfalder, enten fordi disse ændringsforslag udelukker hinanden, hvis de vedrører samme tekstdel, eller fordi de modsiger hinanden.

Et ændringsforslag anses for bortfaldet, hvis det ikke stemmer overens med en tidligere afstemning om samme udtalelse.

10.

Hvis den samlede tekst ikke opnår et flertal af stemmerne under den endelige afstemning, kan forsamlingen træffe en af følgende foranstaltninger:

a)

pålægge sektionen at genbehandle udtalelsen i overensstemmelse med artikel 62

b)

udpege en hovedordfører, som under samme eller en senere plenarforsamling fremlægger et nyt forslag til udtalelse for forsamlingen

c)

undlade at udarbejde en udtalelse.

I sidstnævnte tilfælde underretter udvalgets formand den institution, der har indgivet anmodningen om en udtalelse, herom.

11.

Hvis sammenhængen i den endelige tekst berøres som følge af vedtagelsen af ændringsforslag, påhviler det udvalgets formand efter samråd med formanden for den kompetente sektion, ordføreren og forslagsstillerne til de pågældende ændringsforslag at foreslå forsamlingen en fremgangsmåde for behandlingen af ændringsforslag, som kan sikre en sammenhængende endelig tekst.

Forsamlingen stemmer om forslaget fra udvalgets formand.

Artikel 71 — Modudtalelser

1.

Et ændringsforslag eller en række ændringsforslag, der giver udtryk for en opfattelse, som afviger fundamentalt fra den udtalelse, der er fremlagt af en sektion eller CCMI, betragtes som en modudtalelse.

2.

Præsidiet har beføjelse til at betegne et eller flere ændringsforslag som en modudtalelse.

Enhver gruppe kan indgive en sådan anmodning til præsidiet.

Præsidiet træffer sin beslutning efter at have hørt gruppeformændene og formanden for den berørte sektion eller CCMI.

3.

Efter at have betegnet et ændringsforslag eller en række ændringsforslag som en modudtalelse kan præsidiet beslutte at sende forslaget til udtalelse, ledsaget af modudtalelsen, til genbehandling i den berørte sektion eller i CCMI, forudsat at den fastlagte frist for afgivelse af udtalelsen tillader det.

Hvis præsidiet beslutter ikke at sende forslaget til udtalelse til genbehandling, sættes det, dersom dette stadig er muligt, på dagsordenen for plenarforsamlingens sidste dag.

4.

Når et ændringsforslag ikke indgives i tilstrækkelig god tid til, at præsidiet har mulighed for at udtale sig om, hvorvidt der er tale om en modudtalelse, vedtages denne beslutning og beslutningen om eventuel genbehandling i det berørte organ af forsamlingen på forslag af formanden, og efter at formanden for det berørte organ og forslagsstillerne bag modudtalelsen er blevet hørt.

5.

Hvis den foreslåede tekst ikke kategoriseres som en modudtalelse af præsidiet, eller hvis den gør, men forslaget til udtalelse ikke sendes til genbehandling i det berørte organ, stemmer plenarforsamlingen om de fremsatte ændringsforslag på samme måde som for ethvert andet ændringsforslag.

6.

Hvis modudtalelsen opnår et flertal af stemmer på plenarforsamlingen, vedtages den. Med henblik på at beslutte, om den oprindelige tekst skal vedlægges som bilag til den vedtagne udtalelse, afholdes der en ny afstemning. Den oprindelige tekst vedlægges som bilag til den nye tekst, hvis den opnår mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer.

7.

Hvis modudtalelsen ikke opnår et flertal, men opnår mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer, vedlægges den som bilag til den oprindelige udtalelse.

Artikel 72 — Referat af plenarforsamlingen

1.

Der udarbejdes et referat for hver plenarforsamling. Referatet forelægges forsamlingen til godkendelse på dens næste møde.

2.

Referatet underskrives i sin endelige form af udvalgets formand og generalsekretær.

Artikel 73 — Hævelse af plenarforsamlingen

Før plenarforsamlingen hæves, giver udvalgets formand meddelelse om tid og sted for den næste plenarforsamling.

Han/hun giver også besked om eventuelle, allerede kendte dagsordenspunkter.

Afdeling 3 — Procedurer efter afholdelsen af plenarforsamlingen

Artikel 74 — Indholdet af de udtalelser, der sendes til institutionerne

1.

Udvalgets udtalelser består af en redegørelse for udtalelsens retsgrundlag, en begrundelse samt udvalgets opfattelse af det forelagte spørgsmål som helhed.

De indeholder en materiel del og en proceduredel.

2.

Resultatet af afstemningen om udtalelsen som helhed figurerer i udtalelsens proceduredel.

Når der har været stemt ved navneopråb, anføres navnene på dem, der har deltaget i afstemningen.

3.

Ordlyden af og begrundelserne for ændringsforslag, som plenarforsamlingen har forkastet, men som har opnået mindst en fjerdedel af det samlede antal afgivne stemmer, vedføjes som bilag til udtalelsen med angivelse af afstemningsresultatet.

Dette gælder også modudtalelser.

4.

Passager i sektionens udtalelse, der på plenarforsamlingen forkastes til fordel for ændringsforslag, vedføjes ligeledes sammen med afstemningsresultatet udvalgets udtalelse som bilag, såfremt mindst en fjerdedel af det samlede antal afgivne stemmer var for bevarelse af disse passager.

5.

Når en af udvalgets tre grupper eller en af de økonomisk-sociale kategorier, som omtales i artikel 36, i enighed indtager et divergerende standpunkt til et spørgsmål, som er forelagt forsamlingen til behandling, og spørgsmålets behandling er afsluttet med afstemning ved navneopråb, kan denne gruppe eller kategori beslutte, at dens standpunkt skal resumeres i en kort erklæring, som vedføjes udtalelsen som bilag.

Artikel 75 — Fremsendelse af udtalelser

1.

Udvalgets udtalelser og referatet af plenarforsamlingen sendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

2.

Udvalgets udtalelser kan sendes til enhver anden berørt institution eller enhed.

Kapitel V

Fælles bestemmelser

Afdeling 1 — Afstemning

Artikel 76 — Afstemning

1.

En gyldig stemme er enten »for«, »imod« eller »hverken for eller imod«.

2.

Udvalget og dets organer vedtager tekster og træffer beslutninger ved simpelt flertal af de afgivne stemmer »for« og »imod«, medmindre andet er fastsat i denne forretningsorden.

3.

Afstemning finder sted enten offentligt, hemmeligt eller ved navneopråb. I sidstnævnte tilfælde indføres navne og stemmer i mødereferatet.

4.

Afstemning om en resolution, et ændringsforslag, en modudtalelse, en udtalelse i sin helhed eller en hvilken som helst anden tekst skal ske ved navneopråb, hvis mindst en fjerdedel af udvalgets tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer anmoder derom.

5.

Valg til de forskellige repræsentative hverv foregår altid ved hemmelig afstemning.

I alle andre tilfælde holdes hemmelig afstemning, hvis et flertal af udvalgets tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer anmoder derom.

6.

Hvis der under en afstemning er afgivet lige mange stemmer for og imod, afgiver mødeformanden den afgørende stemme.

Afdeling 2 — Ordførere

Artikel 77 — Ordførernes opgaver

1.

Ordføreren har til opgave at udarbejde forslag til udtalelser, evalueringsrapporter eller informationsrapporter og skal indarbejde de forskellige bidrag fra medlemmerne af studiegruppen.

Ordføreren fremlægger den tekst, han eller hun har udarbejdet, for det berørte organ.

Hvis forslaget vedtages, fremlægger ordføreren udtalelsen for forsamlingen.

2.

Ordføreren sikrer, eventuelt med hjælp fra sin rådgiver, at der følges op på udtalelsen efter dens vedtagelse på plenarforsamlingen.

Han eller hun bistås i dette arbejde af den pågældende sektions sekretariat, og sektionen orienteres om opfølgningen.

3.

Såfremt det berørte organ vedtager ændringsforslag, der ændrer grundlæggende på den tekst, ordføreren har udarbejdet, kan ordføreren skriftligt meddele formanden for det pågældende organ, at han/hun nedlægger sit hverv som ordfører. Ordføreren kan også anmode om at få sit navn fjernet fra udtalelsen ved procedurens afslutning.

Hvis ordføreren således nedlægger sit hverv, kan det organ, som udpegede den afgående ordfører, udpege en ny ordfører efter samråd med grupperne.

Artikel 78 — Ordfører uden studiegruppe

En ordfører uden studiegruppe udarbejder uden hjælp fra en studiegruppe sit forslag til udtalelse og forelægger det for sektionen eller CCMI. Om nødvendigt kan han eller hun bistås af yderligere to medlemmer, så de tilsammen danner en redaktionsgruppe.

Artikel 79 — Hovedordfører

1.

En hovedordfører udarbejder på egen hånd og uden hjælp fra en studiegruppe eller redaktionsgruppe sit forslag til udtalelse og forelægger det direkte for forsamlingen, uden at det først skal igennem sektionen eller CCMI.

2.

En hovedordfører udpeges:

af forsamlingen eller

af udvalgets formand i hastetilfælde.

Inden det pågældende forslag til udtalelse behandles, godkender forsamlingen den hovedordfører, udvalgets formand har udpeget.

3.

I alle andre henseender har hovedordføreren de samme opgaver og pligter som enhver anden ordfører.

Afdeling 3 — Høringer

Artikel 80 — Høringer

I forbindelse med særligt vigtige spørgsmål kan udvalgets forskellige instanser og arbejdsorganer foretage høring af personer udefra som led i forberedelsen af deres arbejde. Alle tre grupper deltager på lige fod i forberedelsen af høringer.

Afdeling 4 — Rådgivere

Artikel 81 — Rådgivere

1.

Efter behov og med henblik på at hjælpe med løsning af bestemte opgaver kan udvalget udpege rådgivere, som bistår enten ordførerne eller grupperne.

2.

Rådgiverne repræsenterer ikke udvalget og er ikke bemyndigede til at udtrykke sig på dets vegne.

3.

Udvalgets medlemmer kan ikke udpeges til rådgivere.

Det kan suppleanter derimod, forudsat at deres mandat som suppleant midlertidigt ophæves.

4.

Rådgivere, som deltager i arbejdet, er underlagt de samme regler som udvalgets medlemmer, hvad angår dagpenge og godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter.

5.

Enhver henvisning til ordførere i denne artikel finder tilsvarende anvendelse for medordførere.

Artikel 82 — Rådgivere for ordførerne

1.

Efter behov kan ordførerne fremsætte forslag om udpegelse af rådgivere.

2.

Disse rådgivere udpeges af sektionsformændene på forslag af ordførerne med henblik på at bistå sidstnævnte med at udarbejde dokumenter vedrørende udvalgets rådgivende arbejde, jf. artikel 46 i denne forretningsorden.

3.

Ordførernes rådgivere kan på forslag af ordførerne deltage i visse møder, når deres tilstedeværelse er nødvendig og behørigt begrundet i forbindelse med behandlingen af det dokument, de er udpeget til at bistå med udarbejdelsen af.

Under den forudsætning kan de deltage i følgende møder:

møder i studiegrupper

møder i sektioner

møder i CCMI

møder i underudvalg

møder i ad hoc-grupper.

De kan også deltage i et enkelt forberedende møde med ordføreren.

Deltagelse i andre møder, herunder møder med repræsentanter for andre institutioner og med andre interessenter, kræver forudgående tilladelse af sektionens formand.

4.

Ordførernes rådgivere kan kun undtagelsesvis deltage i plenarmøder, og da under forudsætning af at følgende to betingelser begge er opfyldt:

i.

at det dokument, de arbejder på, er sat på plenarforsamlingens dagsorden til debat, og

ii.

at de får forudgående tilladelse af sektionens formand.

5.

Rådgivere for hovedordførere kan deltage i plenarforsamlingerne.

Artikel 83 — Rådgivere for grupperne

1.

Gruppeformændene kan udpege rådgivere for grupperne.

2.

Gruppernes rådgivere kan deltage i studiegruppemøder.

3.

Gruppernes rådgivere kan kun undtagelsesvis deltage i forberedende møder, sektionsmøder og plenarmøder, og da under forudsætning af at følgende to betingelser begge er opfyldt:

i.

at det omhandlede dokument er sat på mødets eller plenarforsamlingens dagsorden til debat, og

ii.

at de får forudgående tilladelse af formanden for den pågældende gruppe.

4.

Gruppernes rådgivere kan også yde bistand i forbindelse med udarbejdelsen af andre dokumenter eller rapporter for grupperne vedrørende udvalgets rådgivende og politiske arbejde som godkendt af præsidiet. Med henblik på at udføre disse opgaver vil grupperådgiverne kunne deltage i højst to forberedende møder med medlemmer af grupperne. Gruppernes rådgiverne kan kun deltage i yderligere møder, hvis de har fået forudgående tilladelse af formanden for den pågældende gruppe.

5.

Kriterierne og procedurerne for udpegelse af rådgivere fastlægges af de enkelte grupper.

Afdeling 5 — Fravær og repræsentation

Artikel 84 — Overdragelse af stemmeret

1.

Ethvert medlem, som er forhindret i at deltage i en plenarforsamling, kan overdrage sin stemmeret til et andet medlem af udvalget.

Ethvert medlem, som er forhindret i at deltage i et sektionsmøde, kan overdrage sin stemmeret til et andet medlem af sektionen.

2.

Det medlem, der er forhindret, underretter skriftligt sit gruppesekretariat, som derefter underretter formanden for det pågældende organ.

Medlemmer, der ikke tilhører en gruppe, underretter formanden for det pågældende organ direkte.

3.

Såvel på plenarforsamlingen som på møder i sektionen råder et medlem kun over én stemmefuldmagt.

4.

Ved beregningen af beslutningsdygtighed og flertal betragtes et medlem, der overdrager sin stemmeret, som et repræsenteret medlem.

Artikel 85 — Repræsentation

1.

Et medlem, som er forhindret i at deltage i et møde, hvortil han/hun er blevet behørigt indkaldt, kan lade sig repræsentere af et andet medlem af udvalget ved at give den pågældende en fuldmagt hertil.

2.

Det medlem, der er forhindret, underretter skriftligt sit gruppesekretariat, som derefter underretter formanden for det pågældende organ.

Medlemmer, der ikke tilhører en gruppe, underretter formanden for det pågældende organ direkte.

3.

Fuldmagten gælder alene for det møde, for hvilket den er givet.

Fuldmagten omfatter overdragelse af stemmeretten i medfør af artikel 84 til stedfortræderen, medmindre andet er angivet i fuldmagten.

4.

Repræsentationen i henhold til denne artikel gælder ikke for møder:

i udvalgets præsidium

i finans- og budgetudvalget (CAF)

i kvæstorgruppen

i det etiske udvalg

i revisionsudvalget.

Artikel 86 — Afløsning inden for en studiegruppe

1.

Ved nedsættelsen af en studiegruppe kan ethvert af dens medlemmer anmode sektionen om at blive afløst af et andet medlem af udvalget.

2.

En sådan afløsning, som gælder behandlingen af en bestemt sag til og med færdigbehandlingen i sektionen, kan ikke tilbagekaldes.

Artikel 87 — Suppleanter

1.

Udvalgets medlemmer kan nominere suppleanter i forbindelse med det forberedende arbejde. Suppleanterne udpeges af præsidiet.

Delegerede i CCMI kan ikke nominere suppleanter.

2.

Følgende møder betragtes som forberedende arbejde i henhold til denne artikel, forudsat at de afholdes i Bruxelles med henblik på at udarbejde en udtalelse, en evalueringsrapport eller en informationsrapport:

møder i studiegrupper

møder i sektioner

møder i CCMI

møder i observatorier

møder i underudvalg.

3.

Suppleanter er personer, som ikke normalt har deres gang i udvalget.

Udvalgets medlemmer og delegerede i CCMI kan ikke fungere som suppleanter.

4.

Suppleanter skal komme fra samme område eller repræsentere den samme kategori af civilsamfundet som de medlemmer, hvis opgaver de varetager.

Suppleantens navn og stilling skal meddeles udvalgets præsidium til godkendelse.

5.

En suppleant kan kun varetage opgaver for ét medlem ad gangen.

6.

Suppleanten varetager de samme opgaver som medlemmet, dog med følgende undtagelser:

Suppleanter har ikke stemmeret.

Hvis medlemmet ønsker at udøve sin ret til at stemme, skal han eller hun sende en skriftlig stemmeoverdragelse til et andet medlem af udvalget i overensstemmelse med artikel 84 i denne forretningsorden.

Hvor medlemmet er formand for en sektion, medlem af en sektions præsidium eller formand for en studiegruppe, må suppleanten ikke udøve disse hverv;

Suppleanten kan ikke fungere som ordfører eller medordfører.

7.

For så vidt angår dagpenge og godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter er suppleanter underlagt de relevante afgørelser truffet af Rådet og præsidiet.

8.

En suppleant kan udpeges til rådgiver.

I så fald ophæves den pågældendes status som suppleant i praksis, så længe han eller hun deltager i udvalgets arbejde som rådgiver.

9.

Et medlem kan til enhver tid ophæve sin suppleants mandat ved at underrette præsidiet herom.

Under alle omstændigheder udløber suppleantens mandat samtidig med medlemmets mandat.

Hvis et medlem ønsker at udtræde af udvalget, udløber suppleantens mandat den dag, hvor medlemmet faktisk ophører med sit hverv.

10.

Kriterierne og proceduren for udpegelse af suppleanter fastlægges i en afgørelse fra præsidiet efter høring af grupperne.

Afdeling 6 — Forretningsgangen i CCMI

Artikel 88 — Særlige kendetegn ved CCMI

1.

CCMI udarbejder supplerende udtalelser.

Præsidiet kan også pålægge CCMI at udarbejde forslag til almindelige udtalelser, herunder initiativudtalelser, forslag til evalueringsrapporter og forslag til informationsrapporter.

2.

De bestemmelser, der gælder for sektionerne, finder tilsvarende anvendelse på CCMI med følgende særlige kendetegn:

Kun medlemmer af udvalget kan udpeges til ordførere. Delegerede kan udelukkende udpeges til medordførere.

I forbindelse med afstemningen om et forslag til en udtalelse, evalueringsrapport eller informationsrapport i CCMI opfordrer dennes formand først kun de delegerede til at afgive deres stemme ved en vejledende afstemning, som formanden herefter offentliggør resultatet af.

På formandens opfordring afgiver udvalgets medlemmer derefter deres stemme.

Kun medlemmernes stemmer tages i betragtning ved afgørelsen af, om forslaget til udtalelse, evalueringsrapport eller informationsrapport er blevet vedtaget.

Proceduren er den samme, når det gælder ændringsforslag.

De delegerede kan fremsætte ændringsforslag til et forslag til udtalelse, evalueringsrapport eller informationsrapport, som der stemmes om i CCMI. De kan ikke fremsætte ændringsforslag til afstemning i forsamlingen.

AFSNIT III

ANDRE PROCEDURER

Kapitel I

Hasteprocedurer

Artikel 89 — Hasteprocedure i forsamlingen

1.

I tilfælde af uopsættelighed, der beror på den frist, som Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen har pålagt udvalget for afgivelse af udtalelse, kan det besluttes at anvende hasteproceduren, hvis udvalgets formand finder det nødvendigt for, at udvalgets udtalelse kan foreligge i tide.

Hasteproceduren kan også anvendes i forsamlingen i forbindelse med vedtagelse af evalueringsrapporter, informationsrapporter eller resolutioner om aktuelle emner, hvis udvalgets formand ikke mener, man kan vente til den følgende plenarforsamling.

2.

Når forsamlingens behandling af en sag således er uopsættelig, kan udvalgets formand umiddelbart, og efter skriftligt at have orienteret det udvidede formandskab, træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en korrekt afvikling af udvalgets arbejde.

Udvalgets formand underretter straks præsidiets medlemmer om sine beslutninger.

3.

De foranstaltninger, udvalgets formand har truffet, forelægges forsamlingen til godkendelse på den følgende plenarforsamling.

Artikel 90 — Hasteprocedure i præsidiet

1.

Hvis det er nødvendigt for præsidiet at træffe en afgørelse inden for en frist, der er så kort, at det er umuligt at vente til det næste præsidiemøde, og det ikke er muligt at anvende den skriftlige procedure, kan udvalgets formand straks vedtage alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en korrekt afvikling af udvalgets arbejde.

Han eller hun underretter præsidiet om sine beslutninger.

2.

De foranstaltninger, udvalgets formand har truffet, forelægges præsidiet til godkendelse på det følgende præsidiemøde.

Artikel 91 — Hasteprocedure i sektionerne

1.

Hvis uopsætteligheden beror på den frist, som er pålagt en sektion for afgivelsen af en udtalelse, kan dennes formand med samtykke fra de tre gruppeformænd fravige denne forretningsordens bestemmelser ved tilrettelæggelsen af sagens behandling.

Hasteproceduren kan også anvendes i sektionerne i forbindelse med vedtagelse af evalueringsrapporter, informationsrapporter eller resolutioner om aktuelle emner, hvis sektionens formand ikke mener, man kan vente til det følgende møde.

Sektionens formand underretter sektionens præsidium om sine beslutninger.

2.

De foranstaltninger, formanden for den pågældende sektion har truffet under hasteproceduren, forelægges sektionen til godkendelse på dens følgende møde.

Sektionens formand kan beslutte, at hans eller hendes forslag skal godkendes skriftligt inden det følgende møde i sektionen. Er dette tilfældet, fastsætter han/hun en svarfrist. De sædvanlige regler om flertal for vedtagelse af afgørelser i sektionen finder anvendelse.

3.

Bestemmelserne i denne artikel finder også anvendelse for CCMI.

Kapitel II

Procedurer vedrørende medlemmerne

Artikel 92 — Mistillidserklæring

1.

På forslag af præsidiet, som vedtages med mindst tre fjerdedele af præsidiemedlemmernes stemmer, eller på anmodning af mere end halvdelen af udvalgets medlemmer kan forsamlingen forelægge en mistillidserklæring mod udvalgets formand.

I dette tilfælde sættes denne mistillidserklæring øverst på den førstkommende plenarforsamlings dagsorden.

Under behandlingen af mistillidserklæringen leder næstformanden med ansvar for CAF plenarmødet.

2.

Forsamlingen tager stilling ved hemmelig afstemning og uden mulighed for at overdrage stemmeretten, efter at den i rækkefølge har hørt et medlem af hver gruppe, de medlemmer af formandskabet, der ønsker at udtale sig, om relevant en repræsentant for de medlemmer, der har fremsat mistillidserklæringen, samt til sidst udvalgets formand.

Til vedtagelse af et sådant forslag kræves der et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer og et flertal af udvalgets medlemmer.

I modsat fald betragtes det som forkastet.

3.

Forsamlingen erstatter straks udvalgets formand med et medlem, der tilhører den samme gruppe som den afgående formand for udvalget.

4.

Forsamlingen stemmer om den kandidat, som den pågældende gruppe har foreslået. Hvis kandidaten ikke godkendes, udsættes mødet, så den pågældende gruppe kan foreslå andre medlemmer af gruppen, indtil en kandidat kan vælges til formand for udvalget.

Forsamlingen indkaldes på ny, om muligt samme dag, af sin midlertidige formand.

5.

Den nye formand for udvalget vælges for den resterende del af den igangværende mandatperiode.

Artikel 93 — Mandatets ophævelse

1.

Ethvert medlem, som er forhindret i at deltage i en plenarforsamling eller et møde, som han eller hun er blevet behørigt indkaldt til, skal inden mødet underrette sit gruppesekretariat, som derefter underretter formanden for det pågældende organ.

Medlemmer, der ikke tilhører en gruppe, underretter formanden for det pågældende organ direkte.

2.

Hvis et medlem af udvalget uden at overdrage sin stemmeret til et andet medlem i henhold til artikel 84 og uden anerkendt gyldig grund er fraværende fra mere end fem på hinanden følgende plenarforsamlinger, kan udvalgets formand efter høring af præsidiet og efter at have opfordret medlemmet til at begrunde sit fravær bede ham eller hende om at træde tilbage i overensstemmelse med artikel 4, stk. 8, og eventuelt anmode Rådet om at bringe medlemmets mandat til ophør, jf. artikel 4, stk. 9, i denne forretningsorden.

3.

Hvis et medlem af en sektion eller CCMI uden at overdrage sin stemmeret til et andet medlem i henhold til artikel 84, uden at lade sig repræsentere af et andet medlem i henhold til artikel 85, og uden anerkendt gyldig grund er fraværende fra mere end fem på hinanden følgende møder i dette organ, kan organets formand efter at have opfordret medlemmet til at begrunde sit fravær bede ham eller hende om at forlade den pågældende sektion eller CCMI.

Sektionens formand underretter udvalgets præsidium herom, og proceduren for udnævnelse af en afløser igangsættes i overensstemmelse med denne forretningsordens artikel 23, stk. 4.

Artikel 94 — Disciplinærsager

I tilfælde af at et af udvalgets medlemmer, en delegeret, en suppleant eller en rådgiver overtræder etiske standarder, regler, adfærdsprincipper eller -normer eller tilsidesætter de pligter, der er beskrevet i denne forretningsorden, i adfærdskodeksen eller i mandatvilkårene, finder den procedure for disciplinærsager, der er beskrevet i adfærdskodeksens del III, anvendelse.

Artikel 95 — Ophævelse af immunitet

Enhver anmodning stilet til udvalgets formand om ophævelse af et af udvalgets medlemmers immunitet fra en kompetent myndighed i en medlemsstat behandles i henhold til proceduren i kapitel IV i mandatvilkårene.

Artikel 96 — Bistand

1.

Udvalgets medlemmer kan få bevilget den bistand, som Unionen yder til tjenestemænd i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (2) (»tjenestemandsvedtægten«), i de tilfælde og på de betingelser, der er fastlagt deri.

2.

Det er præsidiet, der på forslag af udvalgets formand træffer afgørelse om et medlems anmodning om bistand.

Præsidiet træffer sin afgørelse efter at have hørt det pågældende medlem.

3.

Hvis det medlem, der anmoder om bistand, er medlem af præsidiet, deltager den pågældende ikke i det punkt på præsidiemødet, hvor der træffes afgørelse om spørgsmålet.

Hvis det er udvalgets formand, der anmoder om bistand, træffer præsidiet afgørelse på forslag af næstformanden med ansvar for CAF.

Kapitel III

Offentliggørelse og formidling af udvalgets arbejde

Artikel 97 — Offentliggørelse

1.

Udvalget offentliggør sine udtalelser i Den Europæiske Unions Tidende.

2.

Sammensætningen af forsamlingen, præsidiet og sektionerne samt løbende ændringer heri offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på udvalgets hjemmeside.

Artikel 98 — Åbenhed og ret til aktindsigt i udvalgets dokumenter

1.

Udvalget sikrer størst mulig åbenhed i sine beslutninger.

2.

Enhver borger i Den Europæiske Union kan rette skriftlig henvendelse til udvalget på et af de officielle sprog og få et svar på det samme sprog, jf. artikel 24, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

3.

Alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i udvalgets dokumenter, uanset medium, i henhold til artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

En sådan aktindsigt i udvalgets dokumenter er underlagt de principper, betingelser og begrænsninger, som fremgår af EU-bestemmelser og udvalgets interne afgørelser, og skal overholde EU's databeskyttelsesregler.

4.

Udvalget opretter et register over sine dokumenter.

Præsidiet vedtager de interne regler om adgang til dette register og udarbejder en fortegnelse over de dokumenter, der er umiddelbart tilgængelige.

Formålet er at sikre, at alle udvalgets dokumenter registreres, ikke mindst afgørelser fra forsamlingen, præsidiet og udvalgets formand.

5.

Generalsekretæren pålægges at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre offentligheden adgang til de relevante dokumenter efter høring af det udvidede formandskab og den juridiske tjeneste.

Artikel 99 — Offentlig adgang til udvalgets møder

1.

Plenarforsamlingerne og sektionernes samt CCMI's møder er offentlige.

2.

Forsamlingen kan dog beslutte, at visse forhandlinger i disse organer, som ikke vedrører det rådgivende arbejde, føres for lukkede døre.

De berørte institutioner eller organer samt præsidiet kan anmode forsamlingen om at afholde en debat for lukkede døre.

3.

De øvrige møder er ikke offentlige.

Når mødeformanden finder det berettiget, kan andre personer dog deltage som observatører i møder, der ikke er offentlige.

4.

Medlemmer af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt andre interessenter kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, indbydes af mødeformanden til at deltage i møder i forsamlingen, præsidiet, sektionerne og CCMI tillige med andre af udvalgets organer samt til at tage ordet eller besvare spørgsmål på disse møder.

TREDJE DEL

UDVALGETS ADMINISTRATION

Kapitel I

Generalsekretariatet

Artikel 100 — Generalsekretariatet

1.

Udvalget bistås af et generalsekretariat under ledelse af en generalsekretær.

2.

På forslag af generalsekretæren fastlægger præsidiet organisationsplanen for generalsekretariatet og vedtager udvalgets organisationsplan på en sådan måde, at sekretariatet kan sikre, at udvalget og dets organer fungerer bedst muligt og kan bistå medlemmerne i udøvelsen af deres mandat, herunder tilrettelæggelsen af møder i udvalget og udarbejdelsen af udtalelser.

Artikel 101 — Generalsekretæren

1.

Generalsekretæren er i udøvelsen af sine funktioner underlagt udvalgets formand, som repræsenterer præsidiet.

2.

Generalsekretæren deltager uden stemmeret i præsidiets møder og udfærdiger mødereferaterne.

3.

Generalsekretæren forpligter sig højtideligt over for præsidiet til at udøve sine funktioner samvittighedsfuldt og upartisk.

4.

Generalsekretæren gennemfører de beslutninger, der træffes af plenarforsamlingen, præsidiet og udvalgets formand i henhold til forretningsordenen.

For så vidt angår gennemførelsen af de beslutninger, der vedtages af disse organer, forelægger generalsekretæren om fornødent hver tredje måned udvalgets formand en skriftlig rapport om trufne eller påtænkte kriterier og gennemførelsesbestemmelser vedrørende administrative og organisatoriske forhold samt personalespørgsmål.

Udvalgets formand viderebringer straks disse oplysninger til præsidiet.

5.

De beføjelser, som generalsekretæren har fået tildelt som led i delegeringen af præsidiets eller udvalgets formands beføjelser, ophører senest 21 kalenderdage efter valget af et nyt præsidium eller udnævnelsen af en ny formand for udvalget.

Generalsekretæren kan videredelegere de beføjelser, han eller hun har fået tildelt af præsidiet eller udvalgets formand, inden for de grænser, den delegerende myndighed fastsætter.

6.

Generalsekretæren kan uddelegere sine egne beføjelser ved i de interne administrative bestemmelser at angive, hvem han eller hun uddelegerer disse opgaver til, omfanget af de uddelegerede beføjelser, og hvorvidt modtagerne af en sådan delegation kan videredelegere beføjelserne.

Kapitel II

Tjenestemænd og øvrige ansatte

Artikel 102 — Ansættelsesmyndighedens beføjelser

De beføjelser, som i tjenestemandsvedtægten tillægges ansættelsesmyndigheden, udøves som følger:

1.

For så vidt angår den tjenestemand, der ansættes i stillingen som generalsekretær: af præsidiet.

2.

For så vidt angår tjenestemænd, der ansættes i en stilling som vicegeneralsekretær eller direktør

når vedtægtens artikel 29, 30, 31, 40, 41, 49, 50, 51, 78 og 90, stk. 2, anvendes: af præsidiet på forslag af generalsekretæren

når vedtægtens øvrige artikler, herunder artikel 90, stk. 1, anvendes: af udvalgets formand på forslag af generalsekretæren.

3.

For så vidt angår tjenestemænd, der udnævnes i en stilling som vicedirektør eller kontorchef: af udvalgets formand på forslag af generalsekretæren.

Det udvidede formandskab orienteres grundigt og høres inden udnævnelsen af disse tjenestemænd.

4.

For så vidt angår tjenestemænd i ansættelsesgruppe AD, der ikke har nogen lederfunktion som kontorchef eller derover, og tjenestemænd i ansættelsesgruppe AST og AST/SC: af generalsekretæren.

Artikel 103 — Kontraktindgåelsesmyndighedens beføjelser

Alle de beføjelser til at indgå ansættelseskontrakter, som i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union tillægges den myndighed, der er beføjet til at indgå ansættelseskontrakter (kontraktindgåelsesmyndigheden), udøves:

1.

For så vidt angår den midlertidigt ansatte, der ansættes i stillingen som generalsekretær: af præsidiet.

2.

For så vidt angår midlertidigt ansatte, der ansættes i en stilling som vicegeneralsekretær eller direktør:

når artikel 11, 17, 33 og 48 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte anvendes: af præsidiet på forslag af generalsekretæren

når de øvrige bestemmelser i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte anvendes: af udvalgets formand på forslag af generalsekretæren.

3.

For så vidt angår midlertidigt ansatte, der ansættes i en stilling som vicedirektør eller kontorchef: af udvalgets formand på forslag af generalsekretæren.

Det udvidede formandskab orienteres grundigt og høres inden ansættelsen af disse medarbejdere.

4.

For så vidt angår midlertidigt ansatte i ansættelsesgruppe AD, der ikke har nogen lederfunktion som kontorchef eller derover, og alle midlertidigt ansatte i ansættelsesgruppe AST og AST/SC: af generalsekretæren.

5.

For så vidt angår særlige rådgivere: af generalsekretæren.

6.

For så vidt angår kontraktansatte: af generalsekretæren.

Artikel 104 — Andre vedtægtsbestemmelser

1.

De beføjelser, som i tjenestemandsvedtægtens artikel 110 er tillagt udvalget med hensyn til iværksættelse af generelle gennemførelsesbestemmelser til samme vedtægt og med hensyn til regler indført ved fælles overenskomst mellem institutionerne, udøves af udvalgets formand.

For så vidt angår øvrige bestemmelser af generel karakter udøves disse beføjelser af generalsekretæren.

2.

I alle andre tilfælde, der ikke er omhandlet i denne forretningsorden, udøves de beføjelser, der i tjenestemandsvedtægten eller i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte er tillagt udvalget, af generalsekretæren.

3.

Præsidiet, udvalgets formand og generalsekretæren kan delegere de beføjelser, de har fået tillagt i medfør af artikel 102, 103 og 104 i denne forretningsorden.

I forbindelse med delegation angives det, hvilke tjenestemænd eller øvrige ansatte disse beføjelser delegeres til, omfanget af de overdragne beføjelser, deres begrænsninger og varighed, og hvorvidt modtageren af delegationen kan videredelegere beføjelserne.

Artikel 105 — Udvælgelse af generalsekretæren

Følgende procedure anvendes ved udnævnelsen eller ansættelsen af en ny generalsekretær:

A.

Præsidiet (første etape):

i.

Fastlægger karakteren af stillingen som generalsekretær (tjenestemand eller midlertidigt ansat).

ii.

Udnævner et panel bestående af tre medlemmer af udvalget, der får til opgave at udarbejde et udkast til et stillingsopslag med bistand fra de relevante tjenestegrene i generalsekretariatet og fastsætter en frist for, hvornår panelet skal forelægge udkastet for præsidiet.

iii.

Vedtager derpå stillingsopslaget med udgangspunkt i det udkast, der er blevet fremlagt af panelet.

iv.

Udpeger et bedømmelsesudvalg bestående af seks af udvalgets medlemmer og fastlægger fristerne for, hvornår dette udvalg skal forelægge præsidiet resultatet af sit arbejde.

B.

Bedømmelsesudvalget:

i.

Har til opgave at:

gennemgå ansøgninger

gennemføre samtaler

udarbejde en skriftlig og begrundet rapport med placering af kandidaterne i prioriteret rækkefølge på grundlag af deres kompetencer og i overensstemmelse med de procedurer og kriterier, der fastsættes i stillingsopslaget

foreslå en liste med kandidater til stillingen.

Forudsat at udvalget har modtaget et tilstrækkeligt antal ansøgninger, som opfylder kravene i stillingsopslaget, skal listen indeholde mindst tre ansøgere og skal, for så vidt kandidaterne er lige kvalificerede, respektere princippet om ligestilling mellem kønnene.

Hvis der er tale om en stilling som tjenestemand, rangordner bedømmelsesudvalget kandidaterne i overensstemmelse med den rækkefølge, der er angivet i tjenestemandsvedtægtens artikel 29.

ii.

Arbejder fuldstændigt uafhængigt, upartisk og fortroligt i henhold til de kriterier, der fremgår af det stillingsopslag, som præsidiet har godkendt.

Det bistås af de relevante tjenestegrene i EØSU's generalsekretariat og kan i givet fald benytte sig af ekstern ekspertbistand eller af tests, der er udviklet i et assessmentcenter.

C.

Præsidiet (anden etape):

i.

Gennemgår rapporten og de dokumenter, den er baseret på, samt listen over kandidater, der er blevet fremlagt af bedømmelsesudvalget.

ii.

Afholder samtaler med de kandidater, som bedømmelsesudvalget har foreslået.

iii.

Præsidiet træffer den endelige afgørelse ved en afstemning for lukkede døre, om nødvendigt i flere runder:

En kandidat, der i første stemmerunde opnår stemmer fra mere end halvdelen af præsidiets medlemmer, er udnævnt, uden at der er behov for en anden stemmerunde.

Hvis ingen af kandidaterne opnår et sådant flertal i første runde, stemmer præsidiet i en anden stemmerunde om de to kandidater, der har opnået det største antal stemmer. Den kandidat, der opnår stemmer fra mere end halvdelen af præsidiemedlemmerne, udnævnes.

I tilfælde af stemmelighed, som medfører, at det ikke er muligt at vælge to kandidater efter første stemmerunde eller at udnævne en generalsekretær efter anden stemmerunde, indkaldes der hurtigst muligt til et nyt præsidiemøde med henblik på at afgøre dette spørgsmål.

Under dette andet møde afholder præsidiet igen samtaler med de kandidater, som bedømmelsesudvalget har foreslået.

Hvis præsidiet ikke i sidste ende vælger en kandidat, afsluttes udvælgelsesproceduren uden udnævnelse, og præsidiet iværksætter en ny udvælgelsesprocedure.

Artikel 106 — Udvælgelse af kandidater til andre ledelsesfunktioner

1.

Uden at det tilsidesætter mulighederne for at besætte stillinger ved forflyttelse eller forfremmelse internt i institutionen, hvilket skal undersøges først, anvendes der ved udnævnelsen af tjenestemænd og ansættelsen af øvrige ansatte til stillingerne som vicegeneralsekretær, direktør, vicedirektør og kontorchef for rådgivende arbejde følgende procedure:

a)

Ansættelsesmyndigheden eller kontraktindgåelsesmyndigheden beslutter, om stillingen kun skal slås op internt i udvalget, eller om den også skal offentliggøres på interinstitutionelt niveau.

Stillinger som vicegeneralsekretær og direktør kan også slås op i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægtens artikel 29, stk. 2.

b)

Inden gennemgangen af ansøgningerne fastlægger generalsekretæren baseret på stillingsopslaget et evalueringsgrundlag, der er beregnet på en foreløbig udvælgelse af ansøgere.

c)

Generalsekretæren gennemgår ansøgningerne og bistås af medarbejdere fra generalsekretariatet i mindst samme lønklasse og på samme niveau som den stilling, der skal besættes. For så vidt angår stillingen som vicegeneralsekretær skal de pågældende medarbejdere som minimum være ansat på direktørniveau.

Tre medlemmer, der udpeges af præsidiet, deltager også i bedømmelsesudvalgets arbejde.

d)

Ved procedurens afslutning fremlægger generalsekretæren et forslag om udnævnelse eller ansættelse, idet der, såfremt det drejer sig om en tjenestemandsstilling, tages hensyn til den rangorden, der er fastsat i tjenestemandsvedtægtens artikel 29.

e)

Generalsekretæren forelægger sit forslag:

såfremt det drejer sig om udnævnelse eller ansættelse af vicegeneralsekretæren eller en direktør: for præsidiet, som træffer afgørelse på dette grundlag;

såfremt det drejer sig om udnævnelse eller ansættelse af en vicedirektør eller en kontorchef for det rådgivende arbejde: for udvalgets formand, som træffer afgørelse på dette grundlag. Det udvidede formandskab orienteres grundigt og høres inden udnævnelse eller ansættelse af sådanne medarbejdere.

2.

Generalsekretæren kan træffe afgørelse om gennemførelsesbestemmelserne for denne artikel.

Kapitel III

Sekretariater

Artikel 107 — Udvalgets formands sekretariat

1.

Udvalgets formand råder over et sekretariat.

2.

Medarbejderne i dette sekretariat er tjenestemænd, som er tilknyttet formandens sekretariat, og/eller medarbejdere, der er ansat inden for rammerne af budgettet som midlertidigt ansatte.

I begge tilfælde udøver udvalgets formand den beføjelse, der er tillagt ansættelsesmyndigheden eller kontraktindgåelsesmyndigheden.

Artikel 108 — Sektionernes sekretariater

Sektionerne og CCMI råder hver især over et sekretariat, som varetages af generalsekretariatet under ledelse af en kontorchef.

Artikel 109 — Gruppernes sekretariater

1.

Hver gruppe råder over et sekretariat. Lederen af gruppesekretariatet refererer direkte til formanden for den pågældende gruppe.

2.

Ansættelsesmyndighedens beføjelser udøves på forslag af gruppens formand for så vidt angår tjenestemænd, der gør tjeneste i grupperne i medfør af vedtægtens artikel 37, litra a), andet led, når vedtægtens artikel 38 anvendes, herunder beslutninger om deres karriereforløb i gruppen.

Når en tjenestemand efter midlertidig tjeneste i en gruppe genindtræder i udvalgets sekretariat, placeres han/hun i den lønklasse, han/hun ville have haft krav på som tjenestemand.

3.

Beføjelserne til at indgå ansættelseskontrakter udøves på forslag af gruppens formand for så vidt angår midlertidigt ansatte, der gør tjeneste i grupperne i medfør af artikel 2, litra c), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, når stk. 3 i artikel 8, artikel 9 og artikel 10, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union anvendes.

Kapitel IV

Budget

Artikel 110 — Udarbejdelse af udvalgets budget

1.

Hvert år sender generalsekretæren inden for årets første fire måneder finans- og budgetudvalget et foreløbigt udkast til overslag over udvalgets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, som forelægges præsidiet.

2.

CAF behandler udkastet, drøfter det med generalsekretæren samt forelægger det for præsidiet og fremsætter eventuelt bemærkninger eller foreslår ændringer til det.

3.

Præsidiet udarbejder overslaget over udvalgets indtægter og udgifter.

Det fremsendes til budgetmyndigheden i overensstemmelse med bestemmelserne og fristerne i finansforordningen.

4.

Det påhviler udvalgets formand at gennemføre budgettet eller lade det gennemføre inden for rammerne af finansforordningen.

Kapitel V

Diverse

Artikel 111 — Korrespondance

Korrespondance, der er adresseret til udvalget, videregives til udvalgets formand eller til generalsekretæren.

Artikel 112 — Principper for afholdelse af møder

1.

For at sikre en korrekt afvikling af udvalgets arbejde afholdes udvalgets møder med fysisk fremmøde. Møderne kan også afholdes som hybridmøder.

2.

Præsidiet vedtager efter høring af grupperne og det udvidede formandskab særlige bestemmelser om tilrettelæggelse og afholdelse af hybridmøder, og om medlemmers, CCMI-delegeredes, suppleanters og rådgiveres eventuelle deltagelse i disse møder.

FJERDE DEL

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 113 — Køn og terminologi

I forbindelse med de funktioner og opgaver, som er nævnt i forretningsordenen, dækker de anvendte termer både mænd og kvinder.

Artikel 114 — Udvalgets symboler

1.

Udvalget anerkender og anvender følgende symboler for Den Europæiske Union:

a)

flaget med en cirkel bestående af 12 gyldne stjerner på blå baggrund

b)

hymnen fra »Ode til glæden« fra Ludwig van Beethovens niende symfoni

c)

mottoet »Forenet i mangfoldighed«.

2.

Udvalget fejrer Europadagen den 9. maj.

3.

Europaflaget opsættes i alle udvalgets bygninger og ved officielle begivenheder.

4.

Hymnen afspilles ved åbningen af alle konstituerende samlinger ved mandatperiodens start og ved andre højtidelige lejligheder, herunder for at byde stats- og regeringschefer velkommen eller for at modtage nye medlemmer efter en udvidelse.

Artikel 115 — Revision af forretningsordenen

1.

Forsamlingen kan med absolut flertal blandt medlemmerne beslutte at revidere denne forretningsorden.

2.

Med henblik på revisionen nedsætter forsamlingen et forretningsordensudvalg.

Forsamlingen pålægger en hovedordfører at udarbejde et forslag til ny forretningsorden. Forretningsordensudvalget og hovedordføreren bestræber sig på at nå til enighed om alle vigtige spørgsmål. Hvis dette ikke er muligt, vedlægger hovedordføreren som bilag til sit udkast alternative forslag, som har støtte fra mindst halvdelen af forretningsordensudvalgets medlemmer.

3.

Forslaget fremlægges for forsamlingen. Der kan stilles ændringsforslag hertil.

4.

Forsamlingen vedtager i givet fald den nye forretningsorden med et flertal på mere end halvdelen af udvalgets medlemmer.

Artikel 116 — Vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne til forretningsordenen

1.

Efter vedtagelsen af forretningsordenen forlænger forsamlingen forretningsordensudvalgets mandat med højst 90 arbejdsdage, så at dette om nødvendigt kan udarbejde et forslag til ændring af gennemførelsesbestemmelserne.

2.

Forslaget forelægges præsidiet, der efter høring af grupperne vedtager det med et flertal på mere end halvdelen af udvalgets medlemmer.

3.

Hvis forretningsordenen revideres, uden at gennemførelsesbestemmelserne efterfølgende ændres, finder disse fortsat anvendelse.

De skal til enhver tid fortolkes på en sådan måde, at det sikres, at bestemmelserne i den gældende forretningsorden overholdes.

4.

Gennemførelsesbestemmelserne kan også ændres, hvis præsidiet skønner, at der er behov for en revision.

I så fald anmoder præsidiet forsamlingen om at nedsætte et udvalg til revision af gennemførelsesbestemmelserne, og den i denne artikels stk. 1 og 2 fastlagte procedure finder tilsvarende anvendelse.

5.

Gennemførelsesbestemmelserne træder i kraft, dagen efter at de er blevet offentliggjort på udvalgets intranet.

Artikel 117 — Forretningsordenens ikrafttræden

Forretningsordenen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 15). Konsolideret tekst: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A01962R0031-20220101.